LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki."

Transkript

1 Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening Case: Forurening med partikler 27

2 2.1 UDLEDNING AF FORSURENDE GASSER Udledningen af forsurende gasser (SO 2, NH 3 og NO x ) er faldet med 2 % fra 2 til 27 Målet for 21 om at begrænse udledningen af SO 2 er nået Målet for 21 om at begrænse udledningen af NO x kan sandsynligvis nås Målet for 21 om at begrænse udledningen af NH 3 er næsten nået HVAD HANDLER DET OM? De forsurende gasser er svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og ammoniak (NH 3 ). Gasserne SO 2 og NO x udledes især fra kraftvarmeværker, industri og biler. Ammoniak (NH 3 ) udledes fra landbrugets husdyr og anvendelsen af gødning. De forsurende gasser spredes i atmosfæren og falder ned som syre regn. Nedfaldet har en forsurende virkning på jordbunden og medvirker bl.a. til skovdød. Forsurende gasser har også sundhedsskadelige virkninger og forårsager øget forvitring af bygninger og andre materialer. Nedfald af kvælstof (fra NO x og NH 3 ) udgør en stor del af det kvælstof, som årligt tilføres til de indre danske farvande og medvirker til eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer). HVAD ER STATUS? I løbet af de sidste 2 år har afsvovling af brændstof og bedre røgrensning i Danmark og vores nabolande bevirket, at SO 2 -udledningen er faldet med omkring en faktor 1. I perioden 2 til 27 har faldet været 18 %. Udledningen af NO x er faldet med 17 % fra 2 til 27. Det skyldes bl.a., at udledningen fra benzindrevne biler bliver reduceret efterhånden som der kommer flere og bedre katalysatorer på bilerne. Udledningen fra de øvrige hovedkilder, dieselbiler og kraftværker, forventes ikke at blive ændret ret meget. Der har været et fald i udledningen af NH 3 på 21 % siden 2. Samlet set er udledningen af de forsurende gasser faldet med 2 % fra 2 til Danmarks udledning af forsurende gasser (tons) Figur Danmarks udledning i tons af de tre forsurende gasser SO 2, NO x og NH 3. På fi guren er også angivet reduktionsmål for 21. Udledning af forsurende gasser fra kraftværker har været faldende gennem en årrække. Kraftværkerne er dog stadig en væsentlig kilde til SO 2 og NO x. Foto: DONG Energy. 21-mål SO 2 NO x NH 3 HVAD ER MÅLET? Danmark har forpligtet sig internationalt [1] til at reducere udledningen af en række stoffer inden 21, således at udledningen af SO 2 ikke overstiger 55. tons pr. år, NO x 127. tons pr. år og NH tons pr. år. Udledningen af SO 2 var i 27 på 23.3 tons, og målet er derfor for længst nået. Udledningen af NO x var tons i 27. De seneste beregninger fra Mil- 28 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

3 jøstyrelsen viser [2], at Danmark vil kunne opfylde udledningsloftet for NO x i 21. Med en udledning af NH 3 i 27 på tons er målet herfor næsten nået. Udledningslofter for NH 3 er fratrukket bidrag fra afgrøder, hvorfor de totale NH 3 -udledninger er lidt højere. LÆS MERE > 8.3 Luftforurening > Kapitel 4.3 i del A. > DMU om luftforurening: > Luftudsigten for de næste tre dage: Udledning af SO 2 i 27 fordelt på sektorer Andre sektorer: 21.1% Transport: 4,1% Affald: % Industrielle processer:,2% Flygtige forbindelser fra brændstof: 4,9% Industri og byggeri: 3,8% Udledning af NO x i 27 fordelt på sektorer Affald: % Energiproduktion: 38,9% Industrielle processer: % Flygtige forbindelser fra brændstof:,1% 25 Danmarks udledning (forsuringsindeks) (mio. tons syreækvivalenter) SO 2 Andre sektorer:16,6% Energiproduktion: 25,5% 2 15 NO x NH 3 Total Transport: 44,7% Industri og byggeri: 13,1% 1 Udledning af NH 3 i 27 fordelt på sektorer Industri og byggeri:,5% Transport: 2,4% Andre sektorer: % Industrielle processer:,3% Figur Forsuringsindeks for Danmarks udledning af de tre forsurende gasser SO 2, NO x og NH 3. Nedfald af syreregn virker med forskellig styrke afhængig af om udledningen er SO 2, NO x eller NH 3. Påvirkningen omregnes derfor til et forsuringsindeks, der udtrykker denne forskel. Landbrug: 96,8% REFERENCER [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 21/81/EF af 23. oktober 21 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. LEX:321L81:DA:HTML [2] Miljøstyrelsen 29: Danish NEC projections 21-22, december 28. Indberetning under NEC-direktivet. Figur Fordeling af udledninger af forsurende gasser (SO 2, NO x og NH 3 ) i 27 på samfundets produktionsaktiviteter. De vigtigste kilder til udledning af SO 2 er energi- og produktionssektorerne, for NO x er det transport- og energisektorerne og for NH 3 er det landbrugsproduktionen. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 29

4 2.2 UDLEDNING AF OZONDANNENDE GASSER Udledningen af ozondannende gasser (NO x, NMVOC, CO og CH 4 ) er faldet med 17 % fra 2 til 27 Målet for 21 om at begrænse udledningen af NO x kan sandsynligvis nås Målet for 21 om at begrænse udledningen af NMVOC kan sandsynligvis nås HVAD HANDLER DET OM? De ozondannende gasser omfatter kvælstofoxider (NO x ), flygtige organiske forbindelser undtagen metan (NMVOC), kulilte (CO) og metan (CH 4 ). Gasserne udledes fra mange forskellige kilder. Problemet med disse gasser er, at de under påvirkning af sollys omdanner luftens indhold af ilt (O 2 ) til ozon (O 3 ). For højt indhold af ozon i luften giver omfattende skader på planter, og fx påvirkes landbrugets afgrødeudbytte. Ozon påvirker også luftvejene og immunforsvaret hos mennesker. Denne ozonforurening har ikke noget at gøre med ozonlaget, der findes langt højere oppe i stratosfæren og beskytter os mod solens stråler Danmarks udledning af ozondannende gasser (tons) Transportsektoren bidrager væsentligt til udledning af ozondannende gasser som NMVOC og NO x. Foto: DMU. CO NO x CH 4 NMVOC HVAD ER STATUS? Udledningen af NO x og NMVOC er faldet med hhv. 17 % og 22 % fra 2 til 27. For begge gasser gælder, at reduktionen især skyldes, at udledningen fra benzindrevne biler er reduceret pga. påbud om katalysatorer på nye biler siden 199. Udledningerne af CO og CH 4 er faldet med hhv. 5 % og 2 % i perioden 2 til 27. Samlet set er udledningen af de ozondannende gasser, målt som ozondannende potentiale, faldet med 17 % fra 2 til 27. HVAD ER MÅLET? mål Figur Danmarks udledning af gasserne NMVOC, NO x, CO og CH 4, som er de vigtigste stoffer, der bidrager til ozondannelse i luften. På fi guren er også angivet reduktionsmål for 21 for NO x og NMVOC. Der er ikke mål for de to andre stoffer. Danmark har forpligtet sig internationalt [1] til at reducere udledningen af en række stoffer inden 21, således at udledningen af NO x ikke overstiger 127. tons pr. år og NMVOC 85. tons pr. år. Udledningerne af NO x og NMVOC var hhv tons og 14.4 tons i 27. De seneste beregninger fra Miljøstyrelsen [2] viser, at Danmark vil kunne opfylde udledningsloftet for NOx og NMVOC i 21. CH 4 er også en drivhusgas og reguleres under Kyoto-protokollen (se 5.3 Udledning af drivhusgasser). Udledning af CO reguleres ikke. 3 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

5 LÆS MERE > Kapitel 4.3 i del A > DMU om luftforurening: > Luftudsigten for de næste tre dage: > Ozon-forurening i Europa: Udledning af NO x i 27 fordelt på sektorer Affald: % Industrielle processer: % Flygtige forbindelser fra brændstof:,1% Andre sektorer: 16,6% Energiproduktion: 25,5% Transport: 44,7% Industri og byggeri: 13,1% 8. Danmarks udledning af ozondannende gasser (tons NMVOC-ækvivalenter) CO Udledning af NMVOC i 27 fordelt på sektorer NO x CH 4 NMVOC Total Opløsningsmidler: 26,8% Affald: % Landbrug: 1,7% Energiproduktion: 2,6% Industri og byggeri: 2,% Transport: 2,9% Industrielle processer: 1,1% Flygtige forbindelser fra brændstof: 12,7% Andre sektorer: 32,2% Figur Indekstal for Danmarks udledning af de ozondannende gasser NMVOC, NO x, CO og CH 4. De ozondannende gasser virker med forskellig styrke, hvorfor der beregnes indekstal, så de kan sammenlignes. Selvom udledningerne af NMVOC og NO x er mindre målt i tons end udledningerne af CO og CH 4, er deres bidrag til ozondannelsen langt større. Figur Udledninger af NMVOC og NO x i 27, fordelt på samfundsaktiviteter. De største kilder til NO x -udledning er transport- og energisektorerne. De største kilder til NMVOC er den industrielle anvendelse af opløsningsmidler og transportsektoren. REFERENCER [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 21/81/EF af 23. oktober 21 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. [2] Miljøstyrelsen 29: Danish NEC projections 21-22, december 28. Indberetning under NEC-direktivet. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 31

6 2.3 UDLEDNING AF TUNGMETALLER OG TJÆRESTOFFER Udledning af tungmetaller er faldet markant siden 199, og Danmarks internationale forpligtelser overholdes Udledning af tjærestoffer (PAH er) er steget siden 199, og Danmarks internationale forpligtelser overholdes ikke HVAD HANDLER DET OM? Røg fra brændeovne kan indeholde PAH er. Foto: Kathe Møgelvang. Forurening af luften med tungmetaller som bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) samt tjærestoffer, de såkaldte PAH er, ønskes begrænset, da stofferne er stærkt sundhedsskadelige og bl.a. kan føre til neurotoksiske effekter (Pb og Hg), nyresvigt (Cd) og kræft (PAH er). Stofferne spredes med luften over store afstande og kan optages gennem luftvejene eller bliver ophobet i fødekæderne og således ende i vores fødevarer. HVAD ER STATUS? Udledningen af bly, cadmium og kviksølv er reduceret markant siden 199, med fald på henholdsvis 95 %, 34 % og 66 %. Udledningen af cadmium er dog begyndt at stige lidt igen, med en stigning på 2 % fra 2 til 27. Reduktionerne skyldes hovedsageligt mindre forbrug, forbedret røggasrensning og overgang til blyfri benzin. Udledninger af tjærestoffer (PAH er) er derimod steget kraftigt siden 199 med 159 %. Specielt er stigningen gået stærkt siden 2. PAH er opstår ved ufuldstændig forbrænding, og stigningen skyldes især øget brug af private brændeovne Danmarks udledning af tungmetaller og tjærestoffer (indeks 199=1) Figur Danmarks udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg), samt tjærestoffer (PAH er). Udledningen af tungmetaller har været faldende i perioden, mens den har været kraftigt stigende for tjærestoffer. Kviksølg (Hg) Cadmium (Cd) Bly (Pb) Tjærestoffer (PAH) 32 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

7 HVAD ER MÅLET? Danmarks forpligtigelser i forhold til FNs Konvention om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening [1] betyder, at Danmark skal begrænse udledningerne af tungmetallerne Pb, Cd og Hg og fire tjærestoffer, de såkaldte PAH er. Udledningen af metaller og tjærestoffer må ikke overstige 199-niveauet. For de tre tungmetaller Pb, Cd og Hg gælder, at Danmark ikke har nogen problemer med at overholde de internationale forpligtigelser. Derimod er der en kraftig overskridelse af udledningskravet for tjærestoffer (PAH er). For at kunne overholde udledningskravet (= 6,6 tons) skal udledningen af PAH er reduceres med 61 %. Regeringens strategi Ren luft til alle fra 28 identificerer en række tiltag til at nedbringe luftforureningen [2]. LÆS MERE > Kapitel 4.3 i Del A > DMU om luftforurening: Udledning af tungmetaller i 27 fordelt på sektorer (kg) Energiproduktion Industri og byggeri Transport Andre sektorer Industrielle processer Bly (Pb) Cadmium (Cd) Kviksølv (Hg) Affald Figur Udledning af tungmetallerne bly (Pb), cadmium (Cd) og kviksølv (Hg), fordelt på sektorer i 27. Energi- og transportsektorerne er de største bidragydere til tung metalforureningen. REFERENCER [1] UNECE: Konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening. [2] Regeringen 28: Ren luft til alle. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 33

8 2.4 BYERNES LUFTKVALITET Hvert år overskrides EUs grænseværdi for partikelforurening (PM 1 ) i flere af de danske byer Den kommende grænseværdi for NO 2 gældende fra 21, kan ikke overholdes i alle danske byer For andre luftforureninger overholdes grænseværdierne for luftkvaliteten HVAD HANDLER DET OM? Luftkvaliteten i byerne vurderes på baggrund af indholdet af en række sundhedsskadelige stoffer. Danmark står over for flere udfordringer specielt i forhold til luftens indhold af partikler (PM) og kvælstofdioxid (NO 2 ). Trafikken bidrager mest til luftforureningen i byerne, men urenset røggas fra brændeovne udgør også en væsentlig kilde til partikelforurening, især i villakvarterer. Forurenende stoffer, der føres med vinden fra udenlandske kilder, og den nationale og internationale skibstrafik, bidrager ligeledes til en forringelse af luftkvaliteten flere steder i Danmark Luftkvalitet, PM 1 årsgennemsnit (μm/m 3 ) EU-grænseværdi Luftens kvalitet måles i de fi re større danske byer: København, Århus, Odense og Ålborg. Det er en del af det danske luftovervågningsprogram. Foto: DMU. København H.C. Andersens Blvrd København Jagtvej Odense Albanigade Aalborg Vesterbro Århus Banegårdsgade HVAD ER STATUS? EU har fastsat to grænseværdier for partikler (PM 1 ) i byluften: Årsgennemsnittet må ikke overstige 4 µg/ m 3, og døgnmiddelværdien må ikke overskride 5 µg/ m 3 mere end 35 dage om året. I perioden har sidstnævnte grænseværdi været overskredet gentagne gange i København, Ålborg og Odense. Den kommende grænseværdi for kvælstofdioxid (NO 2 ), gældende fra 21, overskrides jævnligt i København, Århus og Ålborg. Danmark overholder derimod grænseværdierne for de øvrige luftforurenende stoffer: SO 2, CO, O 3, benzen og tjærestoffer (PAH er) samt tungmetallerne Pb, As, Cd og Ni. Effektiv røggasrensning på kraftværkerne, udfasning af bly i benzin og påbud om katalysatorer på biler er blandt årsagerne til denne udvikling [1]. Udledningen af PAH er er dog steget kraftigt (se 2.3 Udledning af tungmetaller og tjærestoffer). HVAD ER MÅLET? De gældende (siden 25) og kommende (fra 21) grænseværdier for luftkvaliteten er indeholdt i EUs direktiver om luftforurening [1] [2]. Vurderet ud fra den nuværende udvikling er der behov for en yderligere indsats for, at Danmark kan overholde EUs grænseværdier for PM 1 og NO 2. Med virkning fra 215 er der for første gang fastsat en grænseværdi for fine partik Luftkvalitet, NO 2 årsgennemsnit (μm/m 3 ) Figur Luftens koncentration af partikler (PM 1 ) og nitrogendioxid (NO 2 ) på målestationer i København, Århus, Odense og Aalborg. EUs grænseværdier er også angivet (PM 1 gælder fra 25 og NO 2 fra 21). DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29 EU-grænseværdi

9 ler (PM 2,5 ). Denne værdi overholdes allerede vurderet ud fra den første måleserie i 27 [3]. Regeringens strategi Ren luft til alle fra 28 identificerer en række tiltag til at nedbringe luftforureningen [4]. LÆS MERE > 8.3 Luftforurening > Kapitel 4.3 i del A > DMU om luftforurening: REFERENCER [1] Danmarks Miljøundersøgelser 29: Overvågning af luftkvaliteten. [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 28/5/EF af 21. maj 28 om luftkvaliteten og renere luft i Europa [3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 24/17/EF af 15. dec. 24 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften. [1] Regeringen 28: Ren luft til alle Overskridelse af EUs grænseværdi for partikler (PM 1 ) (antal dage) Figur Antal dage om året med overskridelser af EUs grænseværdi for partikler i byluften. Grænseværdien på 5 µg/m 3 målt som døgnmiddelværdien for partikler (PM 1 ) må højest overskrides 35 dage om året. København H.C. Andersens Blvrd København Jagtvej Odense Albanigade Aalborg Vesterbro Århus Banegårdsgade Figur Koncentrationen af NO 2 i udvalgte gader i København og Aalborg i 27. De viste koncentrationer er højeste årlige middelværdier beregnet ved kantstenen. Stationerne i København er nummereret efter hvor høj en koncentration, der er målt. EU-grænseværdi NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 35

10 2.5 TRAFIKKENS LUFTFORURENING Trafikkens udledning af CO 2 er steget med 16 % fra 2 til 27 Trafikkens udledning af partikler, NO x og SO 2 er faldet siden 2 HVAD HANDLER DET OM? Vejtransporten er den største kilde til luftforurening i byerne. Det gælder specielt forurening med partikler og NO x. Foto: Britta Munter. Transport af varer og personer er en vigtigt del af et moderne samfund, men skaber også forurening ved at udsende en række skadelige stoffer til luften. Transportens luftforurening kan opdeles i drivhusgasser (hovedsaglig CO 2 ) på den ene side og miljø- og sundhedsskadelige stoffer (partikler, NO x, SO 2, PAH er m.v.) på den anden side. Udenrigstrafikkens bidrag til udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer regnes ikke med i de europæiske og internationale reduktionsmål, fx i Kyotoprotokollen, men de udgør væsentlige bidrag af et lands samlede udledninger. HVAD ER STATUS? Transportens udledning af CO 2 fra indenrigstrafikken er steget med 16 % i perioden 2-27, mens udenrigstrafikkens udledning er faldet med 6 % i samme periode. Stigningen i indenrigstrafikkens udledninger skyldes øget trafik på vejene. Vejtransporten står for langt størstedelen (ca. 95 %) af udledninger fra indenrigstrafikken. Jernbanens CO 2 -udledning har været uændret siden 2. Indenrigstrafikkens udledning af partikler (PM 1 ), NO x og SO 2 er faldet med hhv. 2 %, 18 % og 38 % fra 2 til 27. Faldene skyldes dels kravet fra 199 om katalysatorer på nye benzinbiler, dels introduktion af renere brændstoffer og udledningsnormer for tunge dieselkøretøjer. Udenrigstrafikkens udledninger er ligeledes faldet i samme periode med hhv. 72 %, 5 % og 52 % for PM 1, NO x og SO 2. Udenrigstrafikkens udledninger udgør et væsentligt bidrag af de samlede udledninger fra trafikken. Udenrigstrafikkens udledning af CO 2, NO x, SO 2 og PM 1 udgjorde således hhv. 31 %, 58 %, 97 % og 43 % af den samlede udledning fra transporten i Transporten udledning af CO 2 (mio. tons) Figur Transportens udledning af CO2 i perioden Transporten udledning af NO x (1 tons) Figur Transportens udledning af NO x i perioden Udenrigs fly Udenrigs skibsfart Indenrigs fly Indenrigs skibsfart Jernbane Vej Udenrigs fly Udenrigs skibsfart Indenrigs fly Indenrigs skibsfart Jernbane Vej 36 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

11 HVAD ER MÅLET? En række EU-direktiver regulerer såvel udledningen af luftforurenende stoffer som luftkvaliteten. Målet er at overholde EUs gældende (25) og kommende (21/213/215) grænseværdier for luftkvaliteten af en række stoffer [1]. Det er usikkert om grænseværdierne for PM 1 og NO 2 kan overholdes med de nuværende tiltag (se 2.4 Byernes luftkvalitet). Regeringens strategi Ren luft til alle beskriver en række virkemidler i bestræbelserne på at nedbringe udledningerne fra trafikken, herunder miljøzoner for tunge køretøjer samt begrænsning af svovl i brændstof [2]. Udledning af CO 2 fra trafikken reguleres ikke særskilt, men er en del af Danmarks reduktionsforpligtelser i Kyoto-protokollen (se 5.3 Udledning af drivhusgasser). LÆS MERE Transporten udledning af partikler (PM 1 ) (tons) Udenrigs fly Udenrigs skibsfart Indenrigs fly Indenrigs skibsfart Jernbane Figur Transportens udledning af partikler (i tons PM 1 ) i perioden Vej > DMU om luftforurening: Transporten udledning af SO 2 (tons) Udenrigs fly Udenrigs skibsfart Indenrigs fly Indenrigs skibsfart Jernbane Vej Figur Transportens udledning af svovl (i tons SO 2 ) i perioden REFERENCER [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 28/5/EF af 21. maj 28 om luftkvaliteten og renere luft i Europa. [2] Regeringen 28: Ren luft til alle. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 37

12 2.6 CASE: FORURENING MED PARTIKLER Luftforurening med partikler er et af de væsentligste luftforureningsproblemer, specielt i forhold til vores sundhed. Det anslås, at der dør 3.4 danskere hvert år som følge af partikelforurening. PARTIKLER I BYLUFTEN Siden smogepisoderne i London i 195 erne har det været kendt, at luftforurening med partikler kan give luftvejssygdomme og forårsage dødsfald. På trods af, at der har været gjort en stor indsats for at mindske forureningen med partikler, bl.a. ved at nedbringe mængden af svovl i benzin og diesel, påbyde katalysatorer på benzinbiler og røggasfiltre på forbrændingsanlæg, er der stadig problemer med for høje koncentrationer af partikler i byluften. Den største kilde til partikelforurening er trafikken, specielt er dieselkøretøjer en væsentlig kilde. Bidraget fra private brændeovne er ligeledes stort og flere steder i de danske byer er bidraget på niveau med trafikkens bidrag. De gældende grænseværdier for luftkvaliteten af partikler (PM 1 ) bliver overskredet jævnligt i flere danske byer (se 2.4 Byernes luftkvalitet). Derfor er nedsættelsen af partikelforureningen en af de politiske udfordringer, der skal løses i de kommende år. PARTIKLER SKADER HELBREDET Luftforurening med partikler giver anledning til alvorlige sundhedseffekter herunder flere dødsfald. I en redegørelse fra Transportministeriet (tidligeretrafikministeriet) [1] vurderes det, at partikeludledning giver anledning til ca. 3.4 tilfælde af for tidlig død om året, ca. 3.3 tilfælde af kronisk bronkitis, ca tilfælde af akut bronkitis hos børn under 15 år, ca. 2.2 hospitalsindlæggelser som følge af hjertekarsygdomme, og ca. 16. flere anfald af astma. Dødsfald forekommer oftest hos folk der i forvejen lider af luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme. Desuden bidrager partikelforurening til forekomst af lungekræft. Partiklernes størrelse har betydning for deres farlighed. På nuværende tidspunkt anvender man to størrelseskategorier i forbindelse med regulering: PM 1 (partikler mindre end 1 µm =,1 mm) og PM 2,5 (fine partikler mindre end 2,5 µm =,25 mm). Tidligere har man ikke været så opmærksom på betydningen af partikelstørrelsen, derfor er fokus på PM 2,5 relativt ny. Husholdningernes brændeovne og små brændekedler forurener betragteligt med partikler. Udslip kan nedbringes ved rigtig fyringsteknik og partikelfi ltre. Foto: Kathe Møgelvang. Siden 25 har der været grænseværdier for PM 1, men gældende fra 215 er der også fastsat grænseværdier for PM 2,5. Der er dog indikationer på, at ultrafine partikler (PM,1 ; mindre end,1 µm), udgør et endnu større sundhedsproblem, fordi de mindste partikler kan trænge længere ned i lungerne og videre ud i blodbanen [2]. Partikler fra bl.a. dieselbiler og brændeovne mistænkes for at være særligt sundhedsskadelige pga. et højere indhold af farlige stoffer som metaller og organiske stoffer, herunder PAH er [3]. Modelberegninger viser, at størstedelen af PM 2,5 kommer med luften fra vores nabolande. Kun på stærkt trafikerede gader er bidraget fra vejtrafikken af samme størrelsesorden. MILJØZONER I STØRRE DANSKE BYER I Regeringens strategi Ren luft til alle er der beskrevet en række tiltag til at nedbringe udledningerne af partikler. Fx er afgiften på svovlfri brændstof nedsat, og der er indført miljøkrav til brændeovne. Endvidere har de største byer fået mulighed for at etablere miljøzoner, hvor der er krav om partikelfiltre på ældre lastbiler og busser. Partikelfiltre til nye person- og varebiler er fritaget for afgift. København og Aalborg har indført miljøzoner i den centrale del af byen, og Århus og Odense planlægger at indføre miljøzoner i 21. Modelberegninger viser, at antallet af partikler inden for miljøzonen i København vil falde med 1 til 25 %, som følge af påbuddet om partikelfiltre [4]. Derved vil miljøzonen årligt kunne forebygge ca. 9 dødsfald og spare samfundet for ca. 8 millioner kr. 38 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

13 Figur Figuren viser, hvor partikelforurening (PM 1 ) stammer fra. Der er tale om bidrag regnet som typiske middelværdier over et år. Sekundære partikler er partikler dannet af gasformig forurening i luften Middelkoncentration af PM 1 (μg/m 3 ) Jord- og vejstøv Bremsestøv Sod fra udstødning Hav- og vejsalt Sekundære uorganiske salte Kulstof, organiske forbindelser og vand 1 Landbaggrund (år) Brændeovnskvarter (vinter) Bybaggrund (år) Trafikeret gade (sommer) Trafikeret gade (vinter) Figur Størrelser af partikler på en trafi keret gade. PM 2,5 og PM 1 er massen af partikler under hhv. 2,5 µm og 1 µm. De stiplede kurver viser fordelingen af partikler målt som antal. De fuldt optrukne kurver viser den samme fordeling målt som masse. De små partikler er højest i antal men bidrager ikke så meget til massen. Antal Kondensater (trafik) Ultrafine partikler Sod (trafik) Sekundære partikler (fjerntransport) PM 2,5 (fine partikler) Bremsestøv (trafik) Masse Grove partikler (vej- og dækslid, naturlige kilder),1,1, Nanopartikler Diameter (μm) PM 1 LÆS MERE > DMU om partikler: > Bog om partikler: REFERENCER [1] Trafikministeriet 23: Partikelredegørelse. [2] Loft, S., Raaschou-Nielsen, O., Hertel, O., Palmgren, F. 23: Sundhedsmæssige effekter af partikulær luftforurening. Miljø og Sundhed 2: [3] Wåhlin, P., Palmgren, F., Glasius, M. 24: Luftbårne partikler og sundhed Hvilke partikler? Miljø og Sundhed 24:3-1. [4] Miljøstyrelsen 25: Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 39

14 Der er sket store forbedringer af luftkvaliteten i danske byer, og udledningen af luftforurenende stoffer fra bl.a. industrien er reduceret markant de seneste årtier. Luftforurening er dog fortsat et væsentligt miljøproblem i Danmark og giver anledning til betydelige påvirkninger af miljøet og menneskers sundhed. I byerne er der store sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med luftforurening, særligt fra trafikkens udledninger. Det anslås, at ca. 3.4 danskere om året dør før tid som følge af luftforurening med partikler. EUs grænseværdier for partikler (PM 1 ) og nitrogendioxid (NO 2 ) overskrides hvert år i flere af de større danske byer. For andre udledninger er grænseværdierne overholdt. Danmark er internationalt forpligtet til frem mod 21 at reducere udledningen af en række luftforurenende gasser. De danske udledninger af svovldioxid (SO 2 ), nitrogenoxider (NO x ), ammoniak (NH 3 ) og NMVOC er faldet siden 2, og reduktionsmålene for 21 vil sandsynligvis kunne nås. De danske udledninger af tungmetaller er reduceret markant siden 199 og overholder gældende reduktionsmål. Derimod er udledning af tjærestoffer (PAH er) steget stort, hvilket især skyldes en øget anvendelse af private brændeovne.

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

NO x /NO 2 forureningen i Danmark

NO x /NO 2 forureningen i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast Kapitel 2. Luft Natur og Miljø, 2001, Udkast 2.1 Indledning Luftforurening som miljøproblem Forureningen af atmosfæren er ikke noget nyt fænomen knyttet til den industrialiserede verden. Den tidlige historieskrivning

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

3.1 Udledninger fra transportsektoren

3.1 Udledninger fra transportsektoren Miljø og trafik 36 Miljø og trafik 3. Miljø og trafik Flere niveauer af miljøpåvirkning Transport bidrager til belastning af miljøet på flere niveauer: støj- og lugtgener, landskabspåvirkning, færdselsårer

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2014-2607 Ref. Cml, Masch/Hehol Den 25. april 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 572 Offentligt Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Juni 2017 Indhold Miljørapport om forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser

2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser Luft 2Det stigende energiforbrug og samfundets udslip af drivhusgasser kan ikke undgå at påvirke Jordens klima i dette århundrede. Luftforureningen er ellers mindsket mærkbart i de seneste årtier. Luftkvaliteten

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Renere luft den danske indsats

Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Indhold 3 Forord 4 Et problem med voksende dimensioner 7 Fra udslip til skader 1 Dansk miljøregulering 12 Dansk energipolitik 14 Svovl og

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997

Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997 Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997 Omslag: Joy Raun Grafisk Design Tryk af omslag: Interprint A/S Foto på omslag: Gerth Hansen Biofoto Bemærk Indholdet af denne rapport afspejler ikke nødvendigvis

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2015-2343 Ref. masch Den 14. april 2015 REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Renere luft i vore lunger

Renere luft i vore lunger Nordisk Ministerråd Den nordiske Hav- og luftgruppe Renere luft i vore lunger Research and Development Activities 2003-2006 Nordic Energy Research Indhold 3 Forord Det nordiske samarbejde Det nordiske

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt INDHOLD EU s dyreste miljøproblem 3 Partikler og kvælstofoxider 4 Særlig skadelige sodpartikler 6 Lutforureningen i København 8 Tekniske løsninger

Læs mere

Sammenfatning og miljøindikatorer

Sammenfatning og miljøindikatorer Sammenfatning og miljøindikatorer 8 Sammenfatning Miljøtemaer Miljøordbog bagest i bogen Overblik frem for detalje Mere information Aktiv læserdeltagelse I denne bog præsenteres en række overordnede miljøtemaer:

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 11 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 11 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 11 Offentligt Miljø-og Fødevareministeriet 7. juli 2015 EU og Internationalt SAMLENOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og fødevareudvalg

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Luftforurening i Danmark. - En implementeringsanalyse af EU s direktiver

Luftforurening i Danmark. - En implementeringsanalyse af EU s direktiver Luftforurening i Danmark - En implementeringsanalyse af EU s direktiver 0 Luftforurening i Danmark - En implementeringsanalyse af EU s direktiver Projektopgave af: Vibeke Myrtue Jensen Studienummer: 48213

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere