LOLLAND-FALSTERS LÆRERFORENING INKLUSION I PRAKSIS. Inklusion med fokus på arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOLLAND-FALSTERS LÆRERFORENING INKLUSION I PRAKSIS. Inklusion med fokus på arbejdsmiljøet"

Transkript

1 LOLLAND-FALSTERS LÆRERFORENING INKLUSION I PRAKSIS Inklusion med fokus på arbejdsmiljøet

2 Inklusion i praksis Forventningsafklaring af samarbejdet om inklusion Debatten omkring inklusion omhandlede i begyndelsen primært pædagogikken bag, men handler også om arbejdsmiljøet. Hvordan sikrer vi et pædagogisk forsvarligt tilbud til barnet og samtidig et ordentlig arbejdsmiljø for lærerteamet? Lolland-Falsters Lærerforening har udarbejdet denne inspirationsfolder for at give skolernes AMR og TR en værktøjskasse, når der arbejdes med inklusion på skolerne. Arbejdet med inklusion bygger på dialog og gensidig tillid, og folderen har til formål at skabe overblik og synlighed for alle involverede parter. For at lærerne kan indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde således, at ansvaret for eleverne undervisning og trivsel bliver et fælles ansvar, bør ledelsen sammen med lærerne ved planlægningen af skoleåret drøfte og sørge for, at der bliver drøftet og taget beslutninger på en række områder. Det skal i planlægningen drøftes, hvordan elever, der stille større krav til samarbejdet håndteres i forhold til den lokale A08-aftale. Det er ledelsens ansvar at sikre balancen mellem krav og ressourcer, som det bl.a. fremgår at MED-aftalen og arbejdsmiljøloven. Som udgangspunkt skal lærerne selv prioritere tiden til opgaverne i relation til lærerens øvrige opgaver. Opstår der ubalance i løbet af året, løses det i dialog med skolelederen, men inden for rammerne af A08, f.eks. prioritering af opgaverne, afstemning af niveau for opgaveløsningen, omprioritering af opgaverne eller ekstra tid til opgaven afhængig af opgavens karakter. Der opfordres til at den enkelte skole udarbejder en køreplan for teamets arbejde med planlægningen, særligt i forhold til inklusion. De følgende sider er ment som en hjælp til dette arbejde. ~ 1 ~

3 Skoleplan Fysiske rammer Mål Inklusion Retningslinjer Dokumentation Fysiske rammer Vi føler os alle mere velkomne et nyt sted, hvis der er gjort plads til os. Det gælder også for et barn, der skal inkluderes. Er der bord og stol til barnet? Skal barnet have sin egen kasse eller skuffe til at lægge ting i, lige som de andre børn i klassen? Skal barnet have en fast sidemakker, når det deltager i timerne? Er der behov for en særlig placering af barnet i forhold til tavle, de øvrige elever eller lignende? Skal der måske være ekstra skærme? Når et barn inkluderes, hvad betyder det så for klassens samlede størrelse? Overstiger den 28? Hvordan tages der højde for det? ~ 2 ~

4 Retningslinjer For at inklusion kan lykkes, skal skolens personale være klar over, hvilke procedurer der er, når et barn går fra et undervisningstilbud til et andet. Den konkrete procedure vil være forskellig fra barn til barn, da de hver især har særlige behov, men de områder, man skal drøfte og afgøre vil være de samme. Inklusion i almenundervisningen Mål Hvad er målet med inklusionen for barnet? Hvor ligger vægten: Skal barnet blive bedre til at indgå i sociale fællesskaber eller skal fokus ligge på et fagligt udbytte? Kun det ene eller begge dele? Forudsætninger Har det kommende lærerteam de nødvendige forudsætninger for at kunne inkludere et barn med særlige behov? Både personlige og faglige. Hvis ikke, hvordan tages der så højde for det? Har den modtagende klasse forudsætninger for at kunne rumme et barn med særlige behov? Både i forhold til elevsammensætningen og klassens størrelse. Omfang. Hvor mange timer skal barnet inkluderes? Hvornår starter det? Er det en afgrænset periode eller er det permanent? Samarbejde mellem det modtagende klasseteam og ressourcecenter/specialklasse Hvem har ansvaret for, at der indkaldes til et møde, hvor det kommende lærerteam orienteres om barnets baggrund og særlige behov? Hvordan og hvornår foregår det? Hvordan organiseres det videre samarbejde? Støtte i klassen Vil der følge en voksen med ind i almenklassen? I hvilket omfang: hvor mange timer, i hvilken periode? Hvad er den ekstra voksnes rolle? Hvordan samarbejdes der om planlægningen af undervisningen i forhold til den inkluderede elev? Hvilke kompetencer har de voksne i forhold til barnets særlige udfordringer? Hvad er de voksnes forventninger til hinanden? ~ 3 ~

5 Undervisningen Et barn med særlige behov skal have en særlig undervisning, tilrettelagt på en særlig måde. Ud over at skulle differentiere undervisningen i forhold til klassens øvrige elever, bør det vurderes om den ekstra forberedelsesopgave for lærerteamet er rimelig. Hvor kan lærerteamet få vejledning og supervision? Skolehjemsamarbejdet. Hvem bliver barnets klasselærer? Deles funktionen? I så fald hvordan? Hvem har ansvaret for elevplaner / udvidede elevplaner, kontakt til hjemmet osv.? Hvordan evalueres undervisningstilbuddet i almenklassen? Hvornår? Inklusion på skolen Ledelsens viden og aktive deltagelse i inklusion og målsætning er en forudsætning for at inklusionen får et positivt forløb. Mål Hvad er målet med inklusionen på skolen? Organisering Undervises børnene i segregerede tilbud, f.eks. hold eller baser? Skal alle børn ud i almenklasser? Samles børn med samme problemstillinger? Skal børnene gruppeintegreres? Ansættes der personale med særlige forudsætninger for at undervise børn med særlige behov? Hvordan organiseres gårdvagtsplan i forhold til at der er voksne ude som kende børnene? Information Hvordan informeres elev- og forældregruppen om de tilbud, skolen tilbyder, og hvad det betyder i dagligdagen for de almene børn. Hvordan, hvornår og hvor tit informeres om børn med særlige behov, og om hvordan det øvrige personale skal agere i mødet med de pågældende børn? Forudsætninger Har personalet de nødvendige forudsætninger, både personlige og faglige, for at kunne inkludere børn med særlige behov i frikvarterer, emneuger og andre situationer, hvor der er kontaktflader? Hvordan og hvor ofte evalueres inklusion på skolen? ~ 4 ~

6 Dokumentation Når børn med særlige behov inkluderes på almene skoler, kan det have konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt med en tydelig, let tilgængelig og brugbar dokumentation af, hvad der sker på skolen. Der skal være en kendt og beskreven procedure for sikring af elevtrivsel. Hvor og hvordan behandles bekymringer i almenundervisningen i forbindelse med inklusion. Det skal være retningslinjer og procedurer for registrering af psykisk belastende hændelser, magtanvendelser, vold og arbejdsskader. I skolens arbejdsmiljøgruppe skal det være besluttet, hvordan der følges op på de enkelte registreringer både i forhold til den enkelte lærer, men også i forhold til skolen. Ses der et mønster i hændelserne? Er der noget i praksis, der kan ændres? Er der brug for en særlig indsats i forhold til uddannelsen af personalet? Mål Mange lærere er i vildrede mht. målet for inklusion på skolen. Lærere har en professionel stolthed, både når det gælder faglighed og arbejdet med fællesskabet, men hvad skal der lægges vægt på, når der inkluderes børn i almenundervisningen? Er målet, at barnet bliver inviteret med til fødselsdage? At få nye venner? At deltage i emneuger? At lære samtidig med de andre børn? At lære det samme som de andre børn? At få en afgangsprøve? Skolens og den enkelte læreres indsats og fokus vil være forskelligt alt efter målet. Vi anbefaler, at kommunen udarbejder en målsætning for inklusion på skolerne. ~ 5 ~

7 De gode eksempler Nr. Vedby skole På Nørre Vedby skole har vi en kollega, der er uddannet inklusionsvejleder med 20 t til vejledning af kolleger. Vi anvender et aftaleskema hvor alle parter: ELEV, FORÆLDRE/VÆRGE, KLASSELÆRER, FAGLÆRER, INKLUSIONSVEJLEDER OG LEDELSEN inddrages og skriver under. På Nørre Vedby skole har vi en klasse, Viften, der har bemanding til ca. 20 timer. Derudover forventes det at de ca. 7 elever inkluderes fagligt i udvalgte fag i de almene klasser. Vifte-eleverne deltager i frikvarterer, lejrskoler, sociale arrangementer og kreative fag sammen med partnerklassen. Vores klasser med elever med diagnose indenfor autismespekteret har alle et samarbejde med en afdeling eller en klasse. Her er det oftest en enkelt elev, der følger enkelte fag i en alderssvarende klasse. Til brug for information af eleverne og forældrene i almenklasserne er der lavet to kasser med oplysende materialer: film, foldere og litteratur. Søren Kastrup (TR), Ane Riise-Knudsen(AMR) Maribo skole Al undervisning og aktivitet skal være med udgangspunkt i elevernes evner og behov. Vi ser tydeligt, at de gode inklusions historier er de historier, hvor ansvarsfordeling, vidensdeling og fælles handlinger lykkes. Da vi modtog en dreng med ADHD, var der indledende samtaler med, psykolog, forældre og lærerne omkring klassen, om hvilke tiltag og opgaver der skulle være fokus på. Samarbejdet med forældrene, psykologen og lærerne var hele tiden i gang. Lærerne implementerede og modtog rådgivning og vejledning, hvilket gav lærerne tryghed for at løse opgaven. Forældrene og eleverne i klassen var orienteret omkring denne ene elevs vanskeligheder og styrker. Signe Lund Winther (TR), Marlene Jepsen (TR) ~ 6 ~

8 Hyllinge skole Retningslinjer fra skolen. Lavet i samarbejde mellem tillidsmand og skoleledelsen Jobbeskrivelse og ledelsens forventninger til inklusionslæreren: Ansvarlig for dialog mellem skole og hjem der orienteres løbende (hver 14. dag eller oftere) om status på barnets udvikling såvel personligt, socialt som fagligt. Al kontakt noteres ned i elevens log på intra eller i notesbog, så dokumentationen er i orden. Der holdes møder med forældrene i forbindelse med alle handleplaner, så forældrene er med i udarbejdelsen og fastsættelsen af mål for den kommende periode. Udarbejder elevbeskrivelse, elevplan og periodevise handleplaner på baggrund af det indsamlede materiale fra teamet til brug for det daglige arbejde og til brug for revisitationerne i foråret Er facilitator for barnet i forhold til at skabe legerelationer og samarbejdsrelationer, imens barnet er i skole. Forbereder i fællesskab eller selvstændigt efter aftale med faglæreren, hvad barnet/eleven skal arbejde med i de forskellige timer. Er forpligtet på at samarbejde med alle lærere og vikarer om både de inkluderede elever samt klassens øvrige elever. Sikrer at barnet/eleven får hjælp til at blive forstået af de andre børn og af øvrige personaler på skolen. Adfærdsmønstret kan adskille sig væsentligt fra de andre børns. Klasseteam Klasseteamet består af klasselærer, matematiklærer, inklusionslærer, SFO-pædagog og andre kan også deltage. Klasseteamet skal afklare forventninger og krav til hinanden: Fordeling af opgaver i teamet herunder klasselæreropgaver. Hvem deltager i forældremøder og sociale arrangementer? Skole-hjem samarbejde? Herunder udarbejdelse af elevplaner og afholdelse af elev-samtaler. Forventningsafklaring i forhold til inklusionslærerens rolle, se procedure herom: Udarbejdelse af årsplaner for undervisningen og herunder klassens sociale mål. Heri ligger også planlægning af emnedage og tværfaglige forløb. Struktur i undervisningen: F.eks. CL, holddeling, værkstedsundervisning mm. Årsplan for teamet indeholdende mødeplan evt. med overskrifter for emner på diverse møder. Møderne afholdes i hht. mødeplanen: Husk: Referater fra alle teammøder lægges på intra i samlemappe. Der afholdes en TUS (teamudviklingssamtale) en gang årligt ledelsen indkalder. Forud for TUS vil ledelsen besøge klassen. Fysiske rammer: Indretning af lokale. Ovenstående er forudsætningerne for et godt teamsamarbejde. Husk hele tiden at være i dialog med hinanden også hvis ting ikke fungerer. Ledelsen er også altid parat til at deltage i teammøder eller at tale med jer, hvis der er behov for det. ~ 7 ~

9 Procedure ifht. arbejdet med Hyllinge Skoles inklusionsbørn Ledelsen indkalder til opstartsmøde til alle inkluderede børn først på skoleåret. Ved mødet deltager: forældre, teamet omkring barnet, pædagoger, relevante fagpersoner. Fordeling af opgaver omkring eleven aftales på det første klasseteammøde med deltagelse fra ledelsen. Herunder ligger en fordeling af den ekstra klasselærertid. På klasseteammødet aftales og drøftes også, hvilke roller og forpligtelser teamets lærere har i undervisningen og i skole/hjem samarbejdet. Se bilag. Der aftales også, hvilken faglig ajourføring og kompetenceudvikling, der ønskes i forhold til inklusionsopgaven. Ved det første forældremøde orienteres om inklusionen i klassen. Forældre til inkluderede børn tilbydes mulighed for at fortælle om deres barn. I september måned afleveres til SMC følgende dokumenter omkring den enkelte elev: - Elevbeskrivelse - Individuel elevplan - Klassens årsplaner - Periodevise handleplaner (der afleveres 4 i alt) Ovenstående skal udarbejdes i fælleskab i teamet (uv.del og fritidsdel) og i samarbejde/dialog med forældrene. Inklusionslæreren har ansvaret for at indsamle og nedfælde alle relevante oplysninger og mål for eleven. For hver ny handleplan skal inklusionslæreren drøfte nye fokuspunkter for eleven med teamet og holde et møde med forældrene, hvor handleplanen forelægges til drøftelse. Den endelige handleplan lægges til grund for arbejdet i klasserne. Den sendes til forældrene og lægges i samlemappe/klasselog. Supervision med skolens psykolog til inklusionslærerne/pædagogerne er obligatorisk. Se mødekalender for datoer. På første lærermøde orienteres om inklusionselever og handleplaner for eleverne. Skoleledelse orienteres straks om forhold om der giver anledning til bekymring omkring enkeltelever eller klassen generelt. Skoleledelse deltager gerne som tovholder for dialogmøder, netværksmøder eller forældresamtaler, hvis der er behov for det. Revisitationen finder sted i marts måned nærmere bestemt d. 5/3. Ved mødet deltager: Inklusionslærer, pædagog, psykolog, skoleledelse samt evt. andre relevante fagpersoner. Inklusionslæreren redegør for arbejdet med eleven, der spørges ind til elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Psykolog og viceskoleleder træffer beslutning om hvorvidt eleven revisiteres eller om der skal laves en revurdering. Forældrene orienteres mundtligt af inklusionslæreren om udfaldet. Skoleledelse udarbejder revisitationsbrev. Inklusionslærerne er i team, og der holdes jævnlige møder se mødekalender. ~ 8 ~

10 Et eksempel fra praksis I arbejdet med at få en dårligt integreret dreng (A) ind i klassen, brugte teamet i 2.a SMTTE-modellen: Status ved starten af skoleåret: A fungerer ikke godt hverken i undervisnings- eller SFO-tid. Han er kravundvigende og vil kun lave det, han har lyst til. Han vil ikke samarbejde med de voksne. Han respekterer ikke andres grænser (hverken børns eller voksnes). Han respekterer ikke de almindelige spilleregler i klassen. A vil/kan ikke sætte ord på sine følelser. Hvis han føler sig presset, reagerer han enten aggressivt (slår, bruger grimt sprog) eller søger væk fra situationen (går, gemmer sit hoved i tøjet osv.) Efterfølgende vil han ikke tale om situationen. Han er i stigende grad begyndt at lyve om konfliktsituationer. Han giver de voksne skyld for at sige eller gøre noget, som de ikke har gjort. A ser sjældent glad ud! Klassekammeraterne klager i stigende grad over A's adfærd. Vores Mål er: At A bliver et glad og velfungerende barn i skole og SFO ved: - at han lærer at sætte ord på sine følelser. - at han får små succeser. - at han tør møde udfordringer, som han ikke på forhånd er sikker på at kunne magte (også i undervisningen). - at de voksne omkring A bliver bedre til at afstemme krav og forventninger. ~ 9 ~

11 Vi vil lave disse Tiltag: - adfærdsregulere A - konfrontere ham med, hvad han gør, og sætte ord på det sammen med ham. - fremhæve positiv adfærd. - give ham positiv opmærksomhed, herunder ekstra støtte og tilpassede krav i skoletiden. - opprioritere forældresamarbejdet med en større inddragelse af faderen. Vi ønsker at se disse Tegn: - at han efter en ubehagelig situation ikke går, men bliver og får sat ord på - at han overholder klassens regler - at han er med og aktiv i undervisningen, søger lærerhjælp i stedet for at opgive - at der er en ligeværdig og positiv dialog på forældreintranettet. Vi evaluerer løbende på vores teammøder, hvor vi fortæller hinanden om vores iagttagelser i den forløbne periode. Vi drøfter ud fra dette, om det går den rigtige vej, og om der er behov for yderligere/andre tiltag. Vi gør Midtvejsstatus Her i starten af februar kan vi se store fremskridt med hensyn til A's adfærd. Vi kan især se forandringerne i skoletiden. Han er i langt højere grad end førhen med og aktiv i undervisningen. Han opgiver ikke så let, men klør i højere grad på dog stadig med ekstra lærerstøtte. Han er meget op-søgende for at få lærerhjælp i modsætning til tidligere, hvor han hellere gav op på forhånd. A gør sig meget umage med de fleste ting, han laver, og han er stolt, når han har lavet et produkt færdig, fx en lille bog, en flot tegning eller et fuglehus. Han er meget glad for at få ros for det, han laver. A s adfærd i forhold til kammeraterne har også ændret sig i positiv retning. Han er ikke så ofte i konflikt med dem, og de nedgørende bemærkninger er blevet færre. Fra ~ 10 ~

12 Godt på vej Camilla Dyssegård har udarbejdet en model for, hvilke elementer der skal til for at inklusion på en skole har størst chance for at lykkes. Hendes teori er, at mangler en af de fire elementer: fælles værdier, strategier, praksis, operationelle første skridt/ evaluering har inklusionen svære kår. Forandringselementer Mangler Strategier Praksis Operationelle første skridt. Fælles værdier Mangler Praksis Operationelle første skridt. Fælles værdier Strategier Mangler Operationelle første skridt. Resultat En hurtig start som ebber ud. Nervøsitet frustrationer. Lav prioritet Fælles værdier Strategier Praksis Mangler Tilfældige forsøg falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle Første skridt. Godt på vej ~ 11 ~

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole

Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær. Sammen er vi et hak bedre! -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole -håndbog for selvstyrende teamarbejde på Mønsted/Sparkær skole Sammen er vi et hak bedre! Mønsted Skole & Den samdrevne institution i Sparkær Version 2.1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse/Vision...

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Introduktion af nye medarbejdere

Introduktion af nye medarbejdere Introduktion af nye medarbejdere Ifølge Århus Skolevæsens personalepolitik skal der: Ved introduktion af nyansatte lægges vægt på, at den ansatte får en god velkomst og informeres om regler og overenskomster

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Udarbejdet i efteråret 2011 Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Baggrund

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere