BA projekt. Offentliggørelse af bachelorprojektet. Den studerendes kvittering for ovenstående: Udfyldes af studieadministrationen: Projekt titel

Transkript

1 BA projekt Projekt titel Tarm Varmeværk A.m.b.a. Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af absorptionsvarmepumpe. Vejleder Initialer SNH Antal tegn Hold betegnelse BM9 Eksamens termin JAN 2014 Offentliggørelse af bachelorprojektet x OLC (Sæt kryds) SIMAC s Intranet x SIMAC s hjemmeside x Må ikke offentliggøres Nærværende projekt er udformet af undertegnede personligt eller ved gruppebesvarelse og væsentlige dele har ikke helt eller delvist været fremlagt til bedømmelse i anden sammenhæng. Den studerendes kvittering for ovenstående: Studienummer Navn i print eller blokbogstaver Underskrift Farid Shirmohammadi Jesper Cloos Munter Lasse Frost Udfyldes af studieadministrationen: Kvittering for modtagelse Dato Underskrift

2 Tarm Varmeværk A.m.b.a. Driftsøkonomiske konsekvenser vedrørende indførelse n af forsyningssikkerhedsafgiften, samt øget spildevandsudledning i forbindelse med drift af absorptionsvarmepumpe. 2

3 1 Resumé Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Hvis ja, i hvilken grad? - Hvilke konsekvenser har den kommende forsyningssikkerhedsafgift for tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen på Tarm Varmeværk? Projektet tager udgangspunkt i ovenstående problemformulering. For at finde den teoretiske udledte spildevandsmængde, er der lavet beregninger for vandindholdet i røggas. Med udgangspunkt i disse beregninger, er der lavet et eksperiment for at finde den faktiske udledte spildevandsmængde fra absorptionsvarmepumpens tilhørende røgvasker. Resultaterne fra eksperimentet danner herefter, sammen med udlæste data fra varmeværkets SRO-log, grundlag for at give et valid svar på, i hvilken grad den udledte spildevandsmængde har indvirkning på tilbagebetalingstiden. Herefter anvendes de førnævnte resultater sammen med informationer om den kommende forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsel, til at belyse de heraf afledte økonomiske konsekvenser. 2 søgeord Varmeværk, biobrændsel, biomasse, absorptionsvarmepumpe, røgvasker, kondensat, spildevand, tilbagebetalingstid, forsyningssikkerhedsafgift. 3

4 1 Resumé søgeord Forord Læsevejledning Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode og teori Metode - Tilbagebetalingstid Metode Forsyningssikkerhedsafgift Undersøgelsesafsnit Primær problemformulering Beregninger Eksperiment Fremgangsmåde SRO-Log Galten Varmeværk Delkonklusion Diskussion Forsyningssikkerhedsafgift Undersøgelsesafsnit sekundær problemformulering Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 3 Forord Dette projekt er udarbejdet som værende afslutningen på Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift, også kendt som maskinmesteruddannelsen, ved Svendborg Internationale Maritime Akademi. Der rettes en stor tak til projektets vejleder, Søren Nyborg Hansen, for faglig sparring samt hjælp gennem projektforløbet. Endvidere skal der også rettes tak til personalet på Tarm Varmeværk A.m.b.a. for adgang til online SRO anlæg og for at have skabt grundlaget for projektets problemformulering. Der skal rettes en særlig tak til varmemester Lars Elleman, for både for hurtig mailrespons samt hjælp under eksperimentet på Tarm Varmeværk. Slutteligt, skal der rettes en tak til maskinmester, Finn G. Sørensen fra Galten Varmeværk. Jesper Cloos Munter, Lasse Frost, Farid Shirmohammadi 5

6 4 Læsevejledning Projektet er opdelt i to hovedafsnit med dertilhørende underafsnit. Disse to hovedafsnit omhandler hver deres del af problemformuleringen. I hvert afsnit vil der være henvisninger til relevante bilag. Det anbefales derfor, for at lette forståelsen under gennemlæsning, at have bilagene fremme. 6

7 5 Indledning I forbindelse med den afsluttende praktik som maskinmester, har en af projektets forfattere, gennemført praktikken ved Tarm Varmeværk A.m.b.a. Varmeværket er et biomassefyret værk, bestående af 2 ældre kulkedler, hvilke er ombyggede til træpiller. Endvidere har varmeværket et flisfyret anlæg. Værket forsyner omkring 1700 forbruger gennem 60 km ledningsnet 1. I praktikperioden blev et af projektets medlemmer, i forbindelse med den daglige drift, præsenteret for et problem. Dette problem havde værket ikke havde haft ressourcer til at belyse analytisk. Problemet tager udgangspunkt i værkets nyligt installerede absorptionsvarmepumpe, samt dennes tilhørende røgvasker. Projektet henvender sig til Tarm Varmeværk samt andre fjernvarmeproducerende virksomheder, med enten eksisterende røggasfyrede absorptionsvarmepumpe, eller blot virksomheder med ønske om at installerer en absorptionsvarmepumpe. 1 (Om værket, 2013) 7

8 6 Problemstilling Med udganspunkt i Bilag 1 samt Bilag 2, forklares der nu den grundlæggende opbygning af Varmeværkets flisfyringsanlæg. Dette gøres for at skabe forståelse for projektets problemstilling. Bilag 1 viser Tarm Varmeværks primære kedel og de tilhørende relevante dele, herunder røgvasker 1 og 2, absorptionspumpe samt akkumuleringstanken. Fliskedelen bliver forsynet med opvarmet returvand fra røgvasker 1. Efter opvarmning i fliskedel, vil fjernvarmevandet enten blive akkumuleret, eller shuntet til den ønskede fremløbstemperatur. Herefter pumpes fjernvarmevandet, gennem ledningsnettet, ud til forbrugeren. Som det fremgår af Bilag 2, ledes røggassen gennem røgvasker 1 og herefter gennem røgvasker 2. I røgvasker 2, udvindes den sidste varme i røggassen. Denne varme anvendes til shuntning ved hjælp af absorptionsvarmepumpen. Ligeledes fremgår det af bilag 2, at det overskydende kondensvand fra røgvasker 1 og 2, opsamles i et båndfilter. Her bliver kondensvandet renset og efterfølgende udledt som spildevand. Projektets problemstilling, tager udgangspunkt i ovenstående anlægsgennemgang. Tarm varmeværk bruger i dag primært deres flisfyrede kedel. De har for nylig udvidet anlægget med en absorptionsvarmepumpe med tilhørende røgvasker 2. Der er efterfølgende gjort overvejelser om hvorvidt den projekterede tilbagebetalingstid er korrekt. En mulig mistanke er en forøgelse i den kondenserede spildevandsmængde fra røgvaskeren. Forøgelsen kan skyldes den lave røggas temperatur efter røgvasker 2, hvilket medvirker til en øget kondensering af røggassen. Konsekvensen vil i så fald være en øget spildevandsudledning med heraf stigende udgifter til den øgede spildevandsmængde. 8

9 6.1 Problemformulering Ud fra førnævnt problemstilling er følgende problemformulering sammensat: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Hvis ja, i hvilken grad? - Hvilke konsekvenser har den kommende forsyningssikkerhedsafgift for tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen på Tarm Varmeværk? 6.2 Afgrænsning Projektets problemformulering er opdelt i henholdsvis en primær og sekundær del. Den primære beskæftiger sig udelukkende med røggastemperauren i forbindelse med anlæggets røgvaskere, samt spildevandsmængdens indflydelse på absorptionsvarmepumpens tilbagebetalingstid. I projektet, vil der blive set bort fra anlæggets solpaneler, se bilag 3, samt veksler mellem solpaneler og absorptionsvarmepumpe. Dette skyldes, at driftsformen hvor både absorptionsvarmepumpen samt solvarme er i drift samtidig, ikke optræde særligt hyppigt. Problemformuleringens sekundære del, er et naturligt afledt spørgsmål fra den primære del. I forbindelse med spørgsmålet omkring forsyningssikkerhedsafgiften, vil projektet beskæftige sig med afgiftens økonomiske konsekvenser for absorptionsvarmepumpen. 9

10 7 Metode og teori 7.1 Metode - Tilbagebetalingstid I dette afsnit, vil der blive redegjort for metodevalget, for den primære del af problemformuleringen. Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Hvis ja, i hvilken grad? Det har fra begyndelsen været et ønske, fra projektets deltagere, at besvarer problemformuleringen ved hjælp af metodetriangulering, for dermed at belyse problemstillingen fra forskellige vinkler. Derfor er det besluttet at anvende fire metoder, hvilke skal danne grundlag for den førnævnte metodetriangulering. De fire valgte metoder er: 1. Beregninger 2. Eksperiment 3. Data fra SRO-logs 4. Interview De fire metoder vil nu blive gennemgået enkeltvis, for derefter at kunne medvirke som argumentation for en effektiv metodetriangulering. Hermed kan de valgte metoder, understøtte hinanden for dermed at danne et troværdigt grundlag, der bidrager til besvarelse af problemformuleringens primære del. 1. Beregninger Projektets beregninger har til formål at give en indikation af, om der ved en ændring i røggastemperaturen, yderligere sker en ændring i mængden af kondenseret spildevand. Hvis beregningerne viser en ændring i den kondenserede spildevandsmængde, kan resultatet heraf, anvendes til at fastslå om røggastemperaturen har indvirkning på den udledte spildevandsmængde. Dette anses for værende en nem måde til at forudsige det mulige problems omfang. Det har ikke været muligt for projektet at fremvise allerede eksisterende beregningsmodeller der kan anvendes på førnævnte problemstilling. Det er derfor valgt at sammensætte allerede kendte beregningsmodeller. Disse beregningsmodeller tager ikke udgangspunkt i beregninger for røggas, men anses som værende troværdige i forbindelse med forudsigelsen af en eventuel ændring i spildevandsmængden. Yderligere argumentation for troværdigheden af disse beregninger vil blive gennemgået i beregningsafsnittet. 10

11 Da denne metode kun forudsiger eventuelle teoretiske ændringer i den kondenserede spildevandsmængde, og samtidig tager udgangspunkt i teorier der ikke omhandler røggas, vurderes den som værende et svagt, enkeltstående argument som besvarelse på problemstillingen. For at kunne bekræfte den svage teoretiske forudsigelse, er der valgt at gennemfører eksperimenter på Tarm Varmeværk med henblik på at finde den faktiske udledte spildevandsmængde. 2. Eksperiment Projektets eksperiment har til formål at klarlægge en eventuel ændring i mængden af udledt spillevand hos Tarm Varmeværk. Dette anses som værende en kvantitativ samt yderst valid metode, da eksperimenterne vil vise den faktiske ændring. Da der, i eksperimenterne, ønskes så høj troværdighed som muligt, bliver disse gennemført under flest mulige belastningsgrader af absorptionsvarmepumpen. Disse ændringer i belastningen, vil resulterer i ændringer i røggastemperaturen. Hermed forventes der en sammenhæng mellem røggastemperaturen samt den udledte spildevandsmængde. Resultaterne af projektets eksperimenter, skal anvendes til at understøtte følgende punkter: - Beregninger. Her skal eksperimenterne understøtte resultaterne af de teoretiske beregninger. - Data fra SRO-Logs. Her sammenholdes eksperimenternes resultater med SRO- Loggen. - Interview. Her skal undersøgelsen sammenholdes med udsagn fra interviewet med Galten Varmeværk, for hermed at validere disse. - Projektets primære del af problemformulering. Denne undersøgelsesmetode anses her som værende den vigtigste af projektets metoder, da metoden ikke blot står alene, men anvendes til at understøtte projektets andre metoder. 3. Data fra SRO-Logs Det har været muligt at hente data fra SRO-loggen på Tarm Varmeværk. Anlægget er relativt nyt med mange målepunkter, der bliver gemt i værkets SRO-Log. Denne logning giver mulighed for at sammensætte vilkårlige målepunkter over en bestemt tid. Dette giver mulighed for at finde den årlige udledte spildevandsmængde, hvor der er taget højde for de varierende driftsformer, over en fyringssæson. Dette vil ikke være muligt hvis der tages udgangspunkt i beregningerne, da disse kun repræsenterer en kort periode, og dermed ikke tager hensyn til de varierende driftsformer over en fyringssæson. Resultatet heraf vil bidrage til besvarelse af projektets problemformulering. De tre ovenstående metoder omhandler Tarm Varmeværk. Herefter ses det som værende naturligt at undersøge, hvorvidt problemstillingen i Tarm er et enkeltstående tilfælde. 11

12 Derfor har det været ønskeligt at finde et sammenligneligt varmeværk med lignende problemstilling. 4. Interview For at opfylde ønsket om at finde et sammenligneligt varmeværk, blev der researchet og fundet frem til Galten Varmeværk. Dette varmeværk er stort set identisk med Tarm Varmeværk og har for nyligt investeret i en lignende absorptionsvarmepumpe. Dette giver mulighed for både en troværdig sammenligning af værkerne, og derudfra undersøge om Tarm Varmeværk er et enkeltstående tilfælde eller om problemstillingerne gør sig gældende andre steder. Dette findes det som værende et yderst relevant samt naturligt afledt spørgsmål til at supplere besvarelsen af projektets primære del af problemformulering. Ved at benytte kvantitative beregninger og eksperimenter, kvalitativt interview, samt data fra SRO-Logs, er der dannet et grundlag for en effektiv metodisk triangulering. Hermed kan projektets problemstilling belyses fra flere forskellige vinkler. Kombinationen heraf kan tilsammen give en troværdig konklusion på den primære del af problemformulering. 7.2 Metode Forsyningssikkerhedsafgift I dette afsnit, vil der blive redegjort for metodevalget, for den sekundære del af problemformuleringen. - Hvilke konsekvenser har den kommende forsyningssikkerhedsafgift på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen på Tarm Varmeværk? For at besvarer denne del af problemformuleringen, vil der blive taget udgangspunkt i resultaterne fra undersøgelsesafsnittet, omhandlende den primære del af problemformuleringen. For at kunne arbejde videre med disse resultater, er det fundet nødvendigt at indhente information omkring den kommende forsyningssikkerhedsafgift. Disse informationer vil blive hentet fra offentlige instanser samt troværdige interesseorganisationer. Ved at sammenholde resultaterne fra det primære undersøgelsesafsnit, med informationer omkring afgiften, muliggøres det at belyse hvilke konsekvenser, den kommende forsyningssikkerhedsafgift har på tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen. Der er nu redegjort for de valgte metoder samt formålet med disse. Dette gør det nu muligt at påbegynde projektets undersøgelse, der beskæftiger sig med besvarelse af både den primære samt sekundære del af problemformuleringen. 12

13 8 Undersøgelsesafsnit Primær problemformulering 8.1 Beregninger I afsnittet beregninger, vil der blive svaret på: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? I dette afsnit vil den teoretisk mulige kondenserede spildevandsmængde, fra røgvasker 1 og 2, blive beregnet. Visse målte værdier og data fra eksperimentet, ligger til grund for beregningerne. Disse data vil blive præsenteret i afsnittet beregningsgrundlag. Dog vil der senere i projektet, blive lavet en decideret gennemgang af eksperimenternes fremgangsmåder, samt tilvejebringelse af data heraf. Gennemgangen af eksperimenterne findes i afsnittet 8.2. I det følgende vil teorien, som danner grundlag for beregningerne, blive gennemgået. Dernæst vil der være en kort præsentation af den indsamlede data. Herefter vil disse data blive anvendt sammen med de teoretiske beregninger, for hermed at give mulighed for at forudsige den teoretiske kondenserede spildevandsmængde. Det ville have været ønskeligt, hvis det kunne fremvises et teknisk dossier for røgvasker 2, da dette højst sandsynligt ville give mulighed for at beregne en specifik kondenseret spildevandsmængde. Da dette ikke har været muligt, vil der i stedet for blive taget udgangspunkt i teoretiske beregninger. Som tidligere nævnt, i projektet, har det ikke været muligt at fremskaffe teorier samt beregningsmodeller der tager udgangspunkt i kondensering af røggas. Derfor vil beregninger i stedet for tage udgangspunkt i teorien bag kondensering af luft. Dette valg retfærdiggøres ved at røggassen betragtes som værende renset ned til et niveau, som kan sammenlignes med lufts termodynamiske egenskaber. Dette skyldes passagen gennem først multicyklonen, som udskiller mellem 50 og 95 % partikler i røgen. 2 Herefter passerer røggassen gennem røgvasker 1 hvor der sker en kondensering, hvor der udskilles endnu mindre partikler. 3 Den samme proces sker også i røgvasker 2 på samme tid som kondenseringen. Med disse argumenter, for at røggassen betragtes som luft, muliggøres det at anvende Molliers (h,x) diagram, teorier for luftens tilstandsændring 4 samt tilhørende tabelværdier 5. Da beregningerne tager udgangspunkt i teorier for luft, kan der være en vis afvigelse i resultaterne. Dette anses dog for at være acceptabelt, da beregningerne i forvejen er teoretiske og skal anvendes som baggrund for en forudsigelse. 2 (Lauritsen & Ingeniørhøjskolen, Varme Ståbi, 2012) [s. 508] 3 (Lauritsen & Ingeniørhøjskolen, Varme Ståbi, 2012) [s. 511] 4 (Sørensen, 2004)[s ] 5 (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, Termodynamik, Teoretisk grundlag - Praktisk anvendelse, 2007)[s. 256] 13

14 For at være i stand til at gennemfører beregningerne samt være i stand til at udfører en acceptabel sammenligning, er der antaget en række forudsætninger. Disse antagelser, redegøres der for i det følgende. Det antages at massegennemstrømningen af røggas er ensartet gennem begge røgvaskere. Endvidere er der direkte forbindelse mellem kedel og skorsten gennem røgvaskerne, uden afgreninger. I en virkelig situation, vil massegennemstrømningen af røggas ikke være ens gennem begge vaskere, da der i vasker 1, vil blive udvasket en stor del af røggassens faste bestanddele. Det antages også at røggassens temperatur er konstant på både til og afgangsside af røgvasker 1. Dette skyldes at der regnes med en konstant belastning af kedlen, hvilket medfører en konstant belastning af røgvasker 1. Der regnes med at den relative fugtighed gennem både røgvasker 1 og 2, er lig 1. I røgvasker 2 kan der med sikkerhed antages, at røggassen har en relativ fugtighed på 1 da den allerede har passeret gennem røgvasker 1 og er nedkølet til en tilstand, beliggende på dugpunktet. I forbindelse med røgvasker 1 begås der en mindre fejl, ved at antage en luftfugtighed på 1, da røggassen, som kommer fra muticyklonen, ikke vil ligge på dugpunktet og vil ikke kondensere med det samme i røgvasker 1. Processen regnes som værende tabs fri, hvilket betyder at der ikke er afgives varme til omgivelserne. For at opsummerer, er der blevet antaget og redegjort for følgende: - Der regnes ud fra teori om luft og ikke for røggas. - Massegennemstrømningen af røggas er ens gennem begge røgvaskere. - Røggassen har konstant temperatur på både tilgangs og afgangsside af røgvasker 1. - Den relative luftfugtighed er lig 1 gennem både røgvasker 1 og 2. - Der regnes ikke med tab til omgivelserne. På baggrund af disse antagelser, er det nu muligt at gennemfører beregningerne. Oplysningerne, der er anvendt i det følgende beregningsafsnit, tager delvist udgangspunkt i det indhentede data, fra eksperimentet på Tarm Varmeværk. Efter beregningerne vil resultaterne blive præsenteret, i slutningen af dette afsnit. Tabel 1, viser oversigten over anvendte beregningsværdier. Som det fremgår af tabellen er effekt afsat i RV1 samt temperaturen før RV2 ensartet. Dette skyldes, som førnævnt, at der regnes med en konstant belastning af fliskedlen. 14

15 Tarm varmeværk Beregninger Situation Effekt afsat i RV1 [kw] Temp før RV2 [ C] Effekt afsat i RV2[kW] Temp til skorsten [ C] , Tabel 1 - Oversigt over anvendte beregningsværdier (Sebilag 4 SRO LOG flow beregning 11/ ) Figur 1 Principskema over røggassens forløb gennem røgvaskere til skorsten (egenproduceret) 15

16 I det følgende, vil selve beregningerne fremgå, hvor der først ønskes at finde røggasmasseflowet over røgvasker 2, ud fra driftssituation 1: Der antages at luftfugtigheden igennem røgvasker 2 er: Da temperaturerne ved indgang og udgang for røgvasker 2, samt røgvaskerens luftfugtighed er kendte, muliggøres det at aflæse tilstandenes entalpier i tabellen for mættet luft. 6 Disse værdier, gør det nu muligt at finde den afsatte entalpi i røgvasker 2. Det vides at effekten der tages ud af røgvasker 2, kan findes ved at adderer entalpiforskellen over røgvaskeren, med røggasmasseflowet. 7 Omskrives dette, kan røggasmasseflowet for røgvasker 2 findes. 6 (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, Termodynamik, Teoretisk grundlag - Praktisk anvendelse, 2007)[Tabel 10.14] 7 (Larsen, 1996)[s.19] 16

17 Efter at have beregnet røggasmasseflowet gennem røgvasker 2, ønskes det nu at finde røggassens tilstand ved indgangen ved røgvasker 1. Dette ønskes med henblik på senere beregning af den kondenserede spildevandmængde i røgvasker 1. Der regnes på røgvasker 1, da mængden af kondenseret spildevand herfra viser driftssituationen uden bidrag fra absorptionsvarmepumpen. Der tages udgangspunkt i driftssituation 5 hvor røgvasker 1 yder 1160 kw. Dette fremgår af tabel 1: Som tidligere nævnt, antages røggasmasseflowet gennem røgvasker 1 og 2 for værende ens. Temperaturen er ligeledes ens ved henholdsvis udgangen på røgvasker 1 og indgangen på røgvasker 2, da der ikke regnes med tab til omgivelserne. Endvidere kendes entalpien for røgen ved udgangen på røgvasker 1 fra tidligere beregninger, da den vil have samme tilstand som røggassen ved indgangen til røgvasker 2. Ved at anvende tidligere nævnt formel, kan entalpien for røggassen ved indgangen på røgvasker 1, findes. Ud fra denne entalpi, kan temperaturen for røggassen ved indgangen på røgvasker 1, nu findes. Dette kan gøres ud fra Molliers (h,x) diagram for luft eller ved hjælp af tabelopslag 8 og interpolation. Herunder er beregningerne foretaget ved interpolation for at undgå upræcise aflæsninger på et diagram. 8 (Lauritsen, Gundtoft, & Eriksen, Termodynamik, Teoretisk grundlag - Praktisk anvendelse, 2007)[tabel 10.14] 17

18 Ved hjælp af den nu fundne temperatur, kan vandindholdet for røggassen ved indgangen på røgvasker 1 nu beregnes ved hjælp af interpolation. Da udgangstemperatur for røgvasker 1 er kendt, kan vandindholdet aflæses i tabel. Da vandindholdet på begge sider af røgvasker 1 nu er kendt, kan differencen mellem disse betragtes som et udtryk for hvor meget vand der kondenseres pr kg røggas. Da der nu er fundet røggasmasseflowet gennem røgvasker 1, samt forskellen i vandindholdet, kan masseflowet af kondenseret vand, nu beregnes. Da det samlede masseflow af kondensvand gennem røgvasker 1 nu er kendt, kan dette flow nu anvendes senere i projektet til sammenligning med eksperimentets resultater. Da det, tidligere i dette afsnit, blev antaget at driftsforholdene for fliskedlen er stationære, kan det beregnede masseflow af kondensvand fra røgvasker 1, betragtes som et konstant bidrag til den samlede mængde kondensvand fra røgvasker 1 og 2. 18

19 For at kunne finde den samlede beregnede kondensvandsmængde, vil der i det følgende blive regnet på mængden af kondensvand fra røgvasker 2. Herefter er der mulighed for at forudsige den teoretiske kondenserede spildevandsmængde fra hhv. røgvasker 2 samt den samlede kondenserede vandmængde. Ud fra tabel 1 ses det, at røgvasker 2 optræder under 5 forskellige driftssituationer, afhængigt af belastningen fra absorptionsvarmepumpen. Under de 5 forskellige driftssituationer, forventes den kondenserede spildevandsmængde at varierer. Herunder, vil driftssituation 1 blive beregnet med henblik på at finde den kondenserede spildevandsmænge fra røgvasker 2. Dette vil, sammen med den beregnede spildevandsmængde fra røgvasker 1, gøre det muligt at finde den total mængde fra både røgvasker 1 og 2. Som tidligere forklaret samt antaget, tager de kommende beregninger udgangspunkt i værdierne fra tabel 1. De ovenstående værdier gør det nu muligt at beregne driftssituation 1 og finde røggassens vandindhold: Da vandindholdet nu kendes, kan mængden af kondenseret spildevane beregnes: 19

20 Der er nu beregnet på driftssituation 1. På bilag 5 vil beregningerne for de resterende driftssituationer kunne findes. For at opsummerer disse beregninger, er de kategoriseret i tabel 2. Beregnet Sp. Vand Effekt afsat Situation RV1 [kg/h] i RV2[KW] Tarm varmeværk Beregninger Temp til skorsten [ C] Beregnet Sp. Vand RV2 [kg/h] Beregnet sp.vand RV1+2 [kg/h] , , , , ,4 928, , , , Tabel 2 - Oversigt over anlæggets beregnede værdier for den kondenserede vandmængde Som det kan ses i tabel 2, foreligger der ikke et resultat for beregnet spildevand for røgvasker 2, under situation 5. Dette skyldes at absorptionsvarmepumpen ikke er i drift i denne situation og der er som tidligere nævnt, ikke taget højde for tab til omgivelserne. Der sker derfor ikke en afkøling af røggassen her, hvilket medfører at der ikke kondenseres noget spildevand. For at visualiserer de beregnede termodynamiske processer, er der indtegnet et eksempel på bilag 6. Eksemplet er tegnet i Molliers (h,x) diagram, og tager udgangspunkt i driftssituation 1. På Molliers (h,x) diagram ses x og y aksen, som værende et udtryk for hhv. røggassens absolutte vandindhold samt entalpi. De blå streger repræsenterer røggassens temperatur. De grønne viser røggassens relative fugtighed, og de røde viser røggassens entalpi. Diagrammet på bilaget, kan virke anderledes end de oftest anvendte Molliers diagrammer. Dette skyldes at der er foretaget skaleringsændringer, for at opnå et diagram, der er anvendeligt i de ønskede temperaturområder. Bilaget viser driftssituation 1, hvor røggassen indgangstemperatur til røgvasker 2 er 50 C, og har en relativ luftfugtighed på 1 (100 %). Dette punkt er angivet som [1]. Ved afkøling i røgvaskeren, falder driftspunktet til [2]. Her har røggassen, som tidligere antaget, stadigvæk en relativ luftfugtighed på 1, dog ved en temperatur på 15 C. Følges hhv. punkt 1 og 2, lodret til x-aksen, hvor røggassens absolutte vandindhold kan aflæses i punkterne [3][4]. Ved at finde differensen mellem punkt 3 og 4, fås der et udtryk for den teoretisk udledte spildevandsmængde. Følges de røde linjer fra punkt 1 og 2 til y-aksen, fås røggassens entalpi. Differensen mellem disse vil derfor vise den afsatte entalpi i røgvasker 2. 20

21 I beregningsafsnittet er der nu redegjort for den teoretisk forventede udledte spildevandsmængde, ved varierende driftssituationer. Der er lavet beregninger hvor absorptionsvarmepumpen er i drift, men også hvor den er frakoblet. Resultaterne i tabel 2 viser, at der udledes mere spildevand med varmepumpe i drift, samt at denne spildevandsmængde er afhængig af røggassens temperatur. Med dette er det muligt at svare ja til: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Som tidligere nævnt, vurderes disse beregninger for værende svage, enkeltstående. Dette skyldes at beregningerne kun er teoretiske, samt at de tager udgangspunkt i teorien for lufts termodynamiske egenskaber. Dog bekræfter resultaterne af de teoretiske beregninger, at der sker en øget spildevandsudledning, ved afkøling af røggassen. For at understøtte validiteten af de teoretiske beregninger og endvidere at finde problemets omfang, er der valgt at udføre et eksperiment på Tarm Varmeværk. 8.2 Eksperiment Som tidligere nævnt, er formålet med projektets eksperiment, at klarlægge faktiske ændringer i mængden af udledt spildevand. Endvidere skal eksperimentet anvendes til at understøtte resultaterne fra det tidligere beregningsafsnit, samt fastlægge i hvilken grad problemet påvirker tilbagebetalingstiden på absorptionsvarmepumpen. Eksperimentet anses som værende den mest troværdige af projektets metoder, da metoden viser den faktiske udledte spildevandsmængde, i de senere beskrevne driftssituationer. I det følgende vil eksperimentets fremgangsmåde og overvejelser omkring udførelsen, blive gennemgået. Der vil endvidere komme en præsentation af eksperimentets resultater, opsat i tabel 3. 21

22 Forud for eksperimentets gennemførelse, er der gjort overvejelser inden for følgende områder: - Tidspunkt for udførelse. Det er, som tidligere nævnt, vigtigt at der stræbes efter en så stabil kedelbelastning som muligt, for at opnå så sammenlignelige data som muligt. Derfor er det valgt at starte eksperimentet kl , på en hverdag, hvor det vurderes at anlæggets morgenbelastning er faldet til et stabilt punkt, og hvor der er en konstant belastning fra værkets industrielle kunder. Derudover er det vigtigt at der ikke vil forekomme solskin, hvorved at anlæggets solpaneler vil begynde at producerer og herigennem give et bidrag til absorptionsvarmepumpens produktion. Endvidere skal det tilstræbes, at målingerne foretages på et tidspunkt, hvor flisens fugtindhold er så konstant som muligt, for hermed at eliminere eventuelle fugtighedsrelaterede ændringer i mængden af udledt spildevand. - Fremgangsmåde. For at få så valide data som muligt, skal eksperimentets fremgangsmåde overvejes, herunder hvor selve målingerne skal fortages. Der er monteret flowmåling mellem båndfilter samt afløb, hvilket vil kunne anvendes til dette formål. Dog blev der vurderet, at dette målepunkt vil fremstå som værende upræcis, både på grund af den langsomme opdateringstid men også på grund af det kort tidsrum, hver måling foregår under. Derfor er der valgt en alternativ metode, hvor der måles direkte på røgvaskeren. Dette vil blive forklaret senere i dette afsnit. - Data. Det er vigtigt for anvendeligheden af de målte data, at det vurderes hvilke målinger der skal foretages. - Antal målinger. Der skal vurderes hvor mange målinger der skal foretages. Dette skal gøres under hensyntagen til værkets daglige drift, da ændringer i ydelsen på absorptionsvarmepumpen, vil have indflydelse på den, på eksperimentsdagen, totale produktion. For lang tids kørsel med lav ydelse på varmepumpen vil resulterer i en dårlig dagsproduktion. Der er valgt at foretage 5 målinger, hvoraf den sidste skal være uden ydelse fra varmepumpen. - Praktisk hjælper. For sikkert at kunne styre ændringerne på anlægget, er det nødvendigt at bede om hjælp fra varmeværkets personale. Varmemesteren, Lars Elleman, har indvilget i at hjælpe med at sætte eksperimentet i gang, samt ved de 2 første målinger. Herefter vurderes det at de resterende målinger kan fortages uden medhjælper. 22

23 8.2.1 Fremgangsmåde Ud fra ovenstående overvejelser, er det valgt at udfører projektets eksperiment med følgende fremgangsmåde. For at kunne ændre i påvirkningen af røggastemperaturen til skorstenen, skal der ændres i påvirkningen fra absorptionsvarmepumpen. Dette gøres direkte på varmepumpen, ved at ændre i parameteret CV-modulation. CV-modulation styrer cirkulationspumpen der regulerer vandflowet gennem røgvasker 2 og varmepumpen. Ved den første måling blev der ikke justeret på parameteret, for hermed at kunne foretage en måling af anlægget i normal drift. Ved dette menes at CV-modulation var indstillet til 65 %, hvilket resulterede i en røggastemperatur til skorsten på 15 C. Selve målingen blev foretaget i bunden af den ene røgvasker. Her løber det overskydende vand fra begge vaskere til, og ledes herefter til værkets båndfilter. Altså er målingen, et udtryk for hvor meget kondenseret spildevand, der bliver genereret fra både røgvasker 1 og 2. Måden hvorpå målingen blev foretaget, var ved at måle stigningen af vand i røgvaskerens skueglas, over tid. For at få et tilpas udgangspunkt i niveauet i vaskeren, blev bundventilen åbnet for at lukke vand ud. Når niveauet var tilpas, blev ventilen lukket, hvorefter stop uret blev startet. Efter 6 minutter, blev stigningen i skueglasset noteret. Der blev i alt foretaget 5 målinger, hvoraf de 4 havde ændret CV-modulation. Under den sidste måling var absorptionsvarmepumpen slukket Ud fra det gennemgåede eksperiment, kan der nu præsenteres følgende data: Tarm varmeværk Eksperimenter d. 12/ Effekt afsat Temp før Effekt afsat Temp til Stigning på Cv Tidspunkt i RV1 [KW] RV2 [ C] i RV2[KW] skorsten [ C] 6 min. [m] Mod [%] 09: , , : , , : , ,4 0, : , , : ,08 VP Off Tabel 3 - Resultater for eksperiment på Tarm Varmeværk d. 12/ For at kunne anvende resultaterne for en stigning på 6 min., skal dette omregnes til sammenlignelige enheder med de teoretiske beregninger, [m 3 /h]. Tankens omkreds er opmålt til værende 413,5 cm. Dette medfører en diameter på: Ud fra dette, kan vandspejlet i tanken beregnes til: 23

24 Med dette areal, kan volumenflowet af udledt spildevand pr. time beregnes: Ud fra samme fremgangsmåde, er de resterende driftssituationer beregnet, og resulterer i følgende: Volumenflow Situation Tidspunkt [m3/h] 1 09:00 2, :43 2, :50 1, :33 1, :09 1,08 Tabel 4 - Den samlede målte kondenserede spildevandsmængde. De målte værdier i tabel 4, er et udtryk for den samlede målte kondenserede spildevandsmængde, i 5 forskellige driftssituationer. Det skal bemærkes, at der i situation 5 kl. 12:09, ikke er belastning fra absorptionsvarmepumpen og derfor intet kondensatbidrag fra røgvasker 2. Derfor kan denne måling betragtes som værende udelukkende den udledte spildevandsmængde fra røgvasker 1. Som tidligere nævnt, er eksperimentet udført under så stabile driftstilstande som muligt. Hermed kan bidraget af kondensat fra røgvasker 1, antages for værende konstant under de 5 målinger. Dette giver mulighed for at beregne den fra røgvasker 2, udledte spildevandsmængde som værende: Tot. målt sp.vand Sp. Vand Sp. Vand Situation Tidspunkt RV1+2 [m3/h] RV1 [m3/h] RV2 [m3/h] 1 09:00 2,11 1,08 1, :43 2,04 1,08 0, :50 1,77 1,08 0, :33 1,63 1,08 0, :09 1,08 1,08 0 Tabel 5 - Oversigt målt spildevandsmængde fra røgvasker 1 og 2 I tabel 5 ses oversigten over de 5 målte driftssituationer. Spildevandsmængden fra røgvasker 2, er differensen mellem den totale målte spildevandsmængde fra begge røgvaskere og mængden fra røgvasker 1. I eksperimentsafsnittet er der nu redegjort for eksperimentets fremgangsmåde i de 5 forskellige driftssituationer. Der er endvidere redegjort for hvordan de målte værdier er omsat til de i tabellerne viste resultater. Disse resultater viser tydeligt og bekræfter de 24

25 teoretiske beregninger fra tidligere afsnit, i at der sker en øget udledning af spildevand ved afkøling af røggassen, samt svarer ja til følgende del af problemformuleringen: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Ud fra de foreløbige resultater fra projektets eksperiments samt beregningsafsnit, ses det allerede nu som værende muligt at konkluderer på ovenstående del af projektets problemformulering. Endvidere kan disse resultater anvendes til at besvare spørgsmålet om, i hvilken grad røggastemperaturen har indvirkning på tilbagebetalingstiden for absorptionsvarmepumpen. For at kunne besvare dette, vil der blive taget udgangspunkt i situation 2 hvor, ifølge tabel 3, røggastemperaturen er 17 C ved afgangen af røgvasker 2, og den udledte spildevandsmængde fra røgvasker 2 er 0,96 m 3 /h, ifølge tabel 5. I samme situation, blev absorptionsvarmepumpens producerede effekt aflæst til 0,73 MW. Der er valgt at tage udgangspunkt i situation 2, da dette ses som værende den bedst repræsenterede, gennemsnitlige driftssituation. Dette begrundes ud fra 3 måneders praktik erfaring, på Tarm Varmeværk, fra et at projektets medlemmer. Ud fra ovenstående oplysninger vil den øgede spildevandsmængde i forbindelse med drift af varmepumpen, nu blive beregnet. Dette set over 1 år. Når dette resultat foreligger, er det derefter muligt at finde de totale meromkostninger for hhv. spildevand og el, og dermed, i hvilken grad dette vil påvirke tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen. Som førnævnt, kendes: Dette giver mulighed for at beregne den øgede spildevandsmængde i forbindelse med drift af varmepumpen pr produceret MWh: Herefter kan der beregnes årlige ekstra udledte spildevandsmængde i forbindelse med drift af varmepumpen. Der tages her udgangspunkt i varmepumpens produktion, i perioden til Se bilag 7. 25

26 Ud fra oplysningerne om spildevandsafgifter fra Ringkøbing-Skjern forsyning Se bilag 8, samt den årlige udledte mængde, kan spildevandsudgifterne pr år, beregnes: I disse udgifter, tages der ikke højde for den årlige tilslutningsafgift. Dette skyldes, at afgiften skal betales alligevel, grundet spildevandet fra resten af varmeværket. Eludgifterne til drift af varmepumpen, findes ud fra det årlige forbrug, oplyst fra bilag 7. Endvidere skønnes el-prisen til værende. Herefter er det muligt at finde den samlede årlige meromkostninger. Da meromkostningerne, pr år, nu er kendt, kan indvirkningen af denne på tilbagebetalingstiden, nu bestemmes. Ud fra bilag 9, tilbud vides: Ud fra dette kan den forventede tilbagebetalingstid ud fra tilbuddet beregnes. Hvis den beregnede årlige meromkostning, fratrækkes den forventede besparelse, fås der en ny årlig forventet besparelse. Herefter kan den nye forventede tilbagebetalingstid beregnes. 26

27 Sammenlignes den forventede tilbagebetalingstid, med den nye tilbagebetalingstid, ses det at el-udgifterne samt en stigning i den udledte spildevandsmængde, vil medfører en forringelse i tilbagebetalingstiden. Denne forringelse, vil øge tilbagebetalingstiden med cirka 1 år, da der i tilbuddet ikke, er taget højde for merudgifterne til forøgelsen af udledt spildevand samt el-udgifterne. Sammenlignes forøgelsen med den oprindelige tilbagebetalingstid på 3,48 år, er dette en forøgelse på ca. 30 %. Dette anses som værende en væsentlig forringelse, i forhold til den oprindelige. Dog kan denne forringelse af tilbagebetalingstiden reduceres, når den kommende forsyningssikkerhedsafgift indtræder og medregnes i tilbagebetalingstiden. Forsyningssikkerhedsafgiftens indvirkning på tilbagebetalingstiden, vil blive belyst i projektets afsnit Der er nu redegjort for og svaret på: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Hvis ja, i hvilken grad? For at understøtte resultaterne fra projektets eksperimentsafsnit, er der som tidligere nævnt, mulighed for at anvende data fra Tarm Varmeværks SRO-log, i form af årsrapporter. Ud fra disse rapporter er der mulighed for at understøtte besvarelsen af, i hvilken grad tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen påvirkes af den udledte spildevandsmængde. For at kunne sammenholde resultaterne fra hhv. eksperimentet med data fra SRO-logs, ses det nødvendigt med ens sammenligningsgrundlag. Der vil derfor, det kommende afsnit om SRO-logs, blive udarbejdet beregninger, med henblik på den udledte spildevandsmængde på absorptionsvarmepumpe. Resultatet heraf samt fra eksperimentet, vil kunne understøtte hinanden og dermed ligge til grund for besvarelse af problemformuleringens primære del. 27

28 8.3 SRO-Log I dette afsnit, vil data fra SRO-logs i form af årsrapporter, blive undersøgt. Det forventes, at årsrapporten vil kunne bidrage til yderligere at validerer resultaterne fra eksperiments og beregningsafsnittet, og ligeledes svare på: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Der vil blive taget udgangspunkt i årsrapporterne fra 2011 og Se bilag [7 og 10] Værkets årsrapporter, bliver udfærdiget en gang årligt, hvor der her er muligt at se flere forskellige opgørelser som fx den totale varmeproduktion samt brændselsforbrug. I tabel 6 ses der 2 årsopgørelser. En for henholdsvis 2011 og Perioden 2011 er valgt, da denne repræsentere årsopgørelsen for et helt år, hvor den nye absorptionsvarmepumpe ikke var installeret. Perioden 2013 spænder over 12 måneder, hvoraf de 2 første, er fra slutningen af Dette var den eneste mulighed for at vise et helt årsproduktion, hvor varmepumpen var i drift. Grunden til dette, er at projektet er fremstillet i november 2013, og der har derfor ikke været mulighed for at inddrage opgørelsen fra november og december Tarm varmeværk udledt spildevand Produceret Periode Total - m3 Leveret MWh af VP MWh m/u VP til U. VP til Mdr. m. VP Tabel 6 - Oversigt over udledt spildevand fra Tarm Varmeværk i årene 2011 og 2013 I tabel 6, ses den totale udledte spildevandsmængde i de føromtalte perioder. Tabellen vis antal m3 i forhold til den totale producerede MWh. Groft set, er der sket en fordobling af den totale spildevandsmængde efter installation af absorptionsvarmepumpen. Dette vil yderligere blive diskuteret i projektet analyseafsnit. Hvis der yderligere kigges på data fra årsrapporterne, fremkommer muligheden for at beregne den gennemsnitlige udledte spildevandsmængde pr. produceret MWh for varmepumpen. Dette set over en 1-årig periode. Der beregnes først, den anslåede spildevandsmængde fra henholdsvis røgvasker 1 og 2, ud fra oplysninger omkring den totale producerede MWh fra røgvasker 1 (Scrupper) samt den totale producerede spildevandsmængde. Disse oplysninger er angivet i bilag 10: 28

29 Dette medfører at den udledte spildevandsmængde pr produceret MWh fra røgvasker 1 er: Herefter ses der på perioden til , hvor varmepumpen er i drift. De 3 værdier er hentet fra årsrapporten i bilag 7: Der antages at forholdet mellem udledt spildevand samt MWh fra røgvasker 1, er ens i de to anvendte perioder: Hermed kan mængden af spildevand fra røgvasker 1, i perioden , beregnes til værende: Da nu både spildevandsmængden fra røgvasker 1, samt den totale udledte mængde kendes, er det nu muligt at beregne bidraget fra røgvasker 2: 29

30 Dette giver derfor mulighed for, ud fra SRO-loggen, at anslå den gennemsnitlige producerede kondensatmængde pr produceret MWh af absorptionsvarmepumpen: Resultaterne fra SRO-beregningerne viser den mængde spildevand det kan forventes at absorptionsvarmepumpen gennemsnitlig producerer, pr produceret MWh. Dette resultat kan anvendes til sammenligning med det tidligere resultat på eksperimentsafsnittet. Ved at sammenholde disse to resultater, ses det, at der ikke er en betydelig afvigelse. Denne afvigelse er på, fra, hvilket svarer til ca. 14 %. Dette anses som værende acceptabelt og derfor kan resultaterne fra SRO-beregningerne, anvendes til at understøtte resultaterne fra eksperimentet På baggrund af SRO-logs, er der nu fundet den gennemsnitlige, producerede spildevandsmængde, pr. produceret MWh, af varmepumpe. Hermed er det muligt at anvende samme beregningsmetode, som i eksperimentsafsnittet, og herved finde ud af i hvilken grad tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpe, forlænges. Der tages igen udgangspunkt i varmepumpens produktion, i perioden til Se bilag 7. Der tages heller ikke her højde for den årlige tilslutningsafgift Da meromkostningerne, pr år, nu er kendt, kan indvirkningen af denne på tilbagebetalingstiden, nu bestemmes. Som førnævnt er den forventede tilbagebetalingstid, beregnet til værende 3,48 år, ud fra tilbuddet. Se bilag 9. 30

31 Hvis den beregnede årlige meromkostning, endnu engang fratrækkes den forventede besparelse, fås der en ny årlig forventet besparelse. Herefter kan den nye forventede tilbagebetalingstid beregnes. Sammenlignes tilbagebetalingstiden på 4,52 år fra eksperimentet med de 4,38 år fra SROlogs, ses der udelukkende en ubetydelig difference. Dermed kan resultatet om en forringet tilbagebetalingstid for absorptionsvarmepumpen på Tarm Varmeværk, stadig fastholdes og anvendes til at besvarer: Har røggastemperaturen, samt den heraf udledte spildevandsmængde, indvirkning på tilbagebetalingstiden af Absorptionsvarmepumpen, på Tarm Varmeværk? Hvis ja, i hvilken grad? Der foreligger resultater fra beregninger, eksperiment samt data fra SRO-logs, hvilket danner et godt grundlag for projektets metodetriangulering. Dog findes det som værende naturligt, at undersøge hvorvidt problemstillingen er enkeltstående for Tarm Varmeværk. Derfor er der fundet og taget kontakt til et lignende varmeværk, for herigennem at muliggøre en eventuel bekræftelse af resultaterne fra projektets beregninger, eksperiment samt værkets SRO-logs. 31

32 8.4 Galten Varmeværk I dette afsnit vil der være en kort anlægsbeskrivelse af Galten Varmeværk. Dette gøres ud fra hhv. det gennemførte interview samt SRO-billeder. Bilag 11 I søgen efter et lignende varmeværk, er der fundet frem til Galten Varmeværk. Galten varmeværk er ligesom Tarm, primært et biomassefyret værk, bestående af 2 flisfyrede kedler på henholdsvis 6 MW og 8 MW. Herudover er der mulighed for at anvende gaskedler til opvarmning i forbindelse vedligehold. Varmeværket forsyner omkring 1800 forbrugere. Ligesom Tarm varmeværk, har Galten monteret 2 røgvaskere, hvoraf den ene er monteret i forbindelse med en nylig monteret absorptionsvarmepumpe. Ud fra disse oplysninger, er det vurderet, som værende en godt varmeværk til sammenligning. Der vil herefter være en gennemgang af de forberedte spørgsmål samt begrundelse af disse. Under denne gennemgang, vil Galten Varmeværks besvarelse også fremgå. Det har været planlagt at optage interviewet med henblik på transskription. Der var dog ikke muligt at udføre de planlagte optagelser grundet støjpåvirkningen under interviewet som foregik på selve værket. Optagelserne blev yderligere besværliggjort, af at dele af interviewet, forgik som rundvisning. Dog var det positivt, at interviewet blev afholdt i de beskrevne omgivelser, da dette har givet en god anlægsforståelse, hvilket ikke ville have været muligt med et interview på et kontor. Svarene på det stillede spørgsmål i interviewet, er efter dette afsnits udfærdigelse, blevet godkendt af den interviewede driftsmester på Galten Varmeværk, Finn G. Sørensen. Godkendelsen findes i Bilag 12. Spørgsmål 1: Hvordan er opbygningen af jeres anlæg? Spørgsmål 2: Hvor mange MWh har værket produceret? Spørgsmål 1 og 2, blev stillet både for at skabe anlægsforståelse, men også for at synliggøre hvorvidt der er sammenligningsgrundlag mellem Galten og Tarm. Svar: Afsnittets indledning er beskrevet ud fra besvarelsen af spørgsmål samt udleverede SRO-billeder. Endvidere blev der fortalt at den årlige varmeproduktion er omkring MWh. Ud fra dette kan det konstateres, at de to varmeværker er sammenlignelige. Både på baggrund af værkernes opbygning, men ligeledes også deres årlige varmeproduktion, da Tarm Varmeværk producerer årligt ca MWh, se bilag 7. 32

33 Spørgsmål 3: Kan du sige noget om, hvor meget spildevand i årligt udleder, i forbindelse med røgvaskning, før og efter ny absorptionsvarmepumpe? Dette spørgsmål er meget oplagt, da det myndes på at kunne belyse projektets problemstilling og besvare, om problemstillingen er et enkeltstående tilfælde for Tarm Varmeværk. Svar: Finn G. Sørensen, gjorde opmærksom på, at der var en større årlig udledning af spildevand, i forbindelse med driftssituationen hvor absorptionsvarmepumpe anvendes. Finn vurderer ud fra praktisk erfaring med anlægget, at den årlige udledning, cirka er fordoblet. Dette svar bekræfter yderligere at problemstillingen hos Tarm Varmeværk, ikke er et enkeltstående tilfælde. Endvidere er dette bekræftende svar en berettigelse, til at fortsætte interviewet, og hermed undersøge problemstillingen hos Galten Varmeværk, i det omfang det findes nødvendigt. Spørgsmål 4: Er der i projekteringsfasen af absorptionsvarmepumpen taget hensyn den forøgede spildevandsmængde og hermed tilbagebetalingstiden? Spørgsmål 4 stilles med henblik på, at få brugbare data til at underbygge påstanden om, at tilbuddet til Tarm Varmeværk ikke var fyldestgørende. Svar: Finn fortalte at de var opmærksomme på den forøgede spildevandsmængde og havde taget hensyn til dette under projekteringen. Ligeledes havde de overvejet konsekvenserne i forbindelse med den forestående forsyningssikkerhedsafgift. Finn sagde, at forsyningsafgiften vil mindske tilbagebetalingstiden af absorptionsvarmepumpen. Dette skyldes at varmepumpen ikke er underlagt forsyningssikkerhedsafgiften, hvorimod afgiften på den primære fyringsmasse, flis, gradvist vil få afgiftsstigning fremover Svaret her, bekræfter mistanken om en forlænget tilbagebetalingstid for absorptionsvarmepumpen på baggrund af ændringer i røggastemperaturen. Endvidere er det interessant at der i Galten er taget højde for forsyningssikkerhedsafgiften. Dette danner et godt grundlag for en videre undersøgelse af afgiftens konsekvenser for Tarm Varmeværk. Denne undersøgelse vil blive gennemgået i afsnit Ved afslutningen af besøget på hos Galten Varmeværk, blev der af Finn G. Sørensen, gjort opmærksom på at, værket er i stand til at udlæse års og døgnrapporter. Disse rapporter er sammenlignelige med rapporterne fra Tarm Varmeværk. Da absorptionsvarmepumpen, hos Galten, for nyligt er installeret, fandtes det udelukkende værende relevant at anvende 33

34 døgnrapporter. Disse rapporter tager udgangspunkt i både et døgn hvor varmepumpen er i drift, men også et døgn hvor den ikke var. Døgnrapporterne kan ses som bilag 13. Ud fra Galtens døgnrapporter kan der hentes informationer på samme plan som SRO-logs fra Tarm Varmeværk. Ved at tage udgangspunkt i disse informationer, er det muligt at eftervise Finn G. Sørensens udsagn om, at der sker en fordobling af den udledte spildevandsmængde, når absorptionsvarmepumpen er i drift. Ud fra døgnrapporten for d , se bilag 13, hvor varmepumpen ikke var i drift, kan det se at der var en indfyret flismængde på kg samt en udledt spildevandsmængde på 7,4 m3. Hvis samme værdier udlæses fra døgnrapporten fra d , hvor varmepumpen var i drift, kan det ses at der var en indfyret flismængde på kg samt en udledt spildevandsmængde på 19,3 m3. Ud fra disse to døgnrapporter, kan det ses at den indfyrede flismængde er tilnærmelsesvis ens for de to dage. Dette giver et godt sammenligningsgrundlag for de to driftssituationer. De to situationer, viser klart, at der sker mere end en fordobling af den udledte spildevandmængde, når absorptionsvarmepumpen er i drift. Dette understøtter Finn G. Sørensens udsagn, om en fordobling i spildevand. Endvidere, understøtter det SROafsnittet, hvor det ud fra Tabel 6 ses at der også her, sker en fordobling i den udledte spildevandsmængde. Som beskrevet i projektets metodeafsnit, er der nu gennemført følgende: - Beregningsafsnit, hvor den teoretisk udledte spildevandsmængde blev beregnet med baggrund i teorien om lufts termodynamiske egenskaber. - Eksperimentsafsnit, hvor den faktiske udledte spildevandsmængde, i 5 forskellige driftssituationer, blev fundet på Tarm Varmeværk. Ligeledes blev der, ud fra driftssituation 2, beregnet den gennemsnitlige spildevandsmænge pr. produceret MWh i varmepumpen. Endvidere er der, ud fra samme driftssituation, beregnet på forringelsen af tilbagebetalingstiden. Forringelsen blev udregnet til værende omkring et år. - SRO-Logs, hvor der er udledt både den årlige samt den gennemsnitlige spildevandsmænge pr. produceret MWh i varmepumpen. Endvidere blev der beregnet på forringelsen af tilbagebetalingstiden. Forringelsen blev her ligeledes udregnet til, værende omkring et år. - Interview, hvor der i forbindelse med besøg hos Galten Varmeværk, blev gjort opmærksom på at problemstillingen ikke var enkeltstående for Tarm Varmeværk. Med disse 4 gennemførte punkter, er der nu dannet grundlag for at udfærdige en del konklusion for projektets primære problemformulering. 34