Rundhøjlivet - Hvor man trives lærer man. Rundologien Rundhøjskolens skoleblad Juni Rk.jbkæjh[Skriv 2013, nr. 10 tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]

Transkript

1 Rundhøjlivet - Hvor man trives lærer man Rundologien Rundhøjskolens skoleblad Juni Rk.jbkæjh[Skriv 2013, nr. 10 tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]

2 Indhold 03 Leder 04 Hvad betyder Rundhøjskolen for dig? 08 Idræts SFO 10 Byggeren 11 Familiens sommerkonkurrence 12 På eventyr med 0. klasserne 14 Læringscentret 16 Idrætsetik 18 Læselyst i 3.a 19 Niels egelund 20 Kalenderen Runddologien er Rundhøjskolens skoleblad som udkommer to gange om året Layout og redigering: Lisbet Collett-Overgaard Udgiver: Rundhøjskolen, Holmevej 200, 8270 Højbjerg, tlf mail: run@mbu.aarhus.dk Ansvarshavende: Mogens Toustrup, skoleleder Næste nummer udkommer i januar Deadline 2 for indlevering af artikler er 1. november 2013

3 Kære læsere Med sommernummeret af Rundologien har vi valgt at sætte fokus på vores dagligdag på skolen. Lever vi op til vores mål med høj trivsel og stor faglighed, og oplever ikke mindst vores elever det i dagligdagen? Skolens mål er at være skole for alle børn i skoledistriktet, og at alle børnene opnår maksimal læring, faglighed og ikke mindst trives. Vi kender selvfølgelig en del af svarene fra elevernes trivselsundersøgelse og den sidste forældreundersøgelse, som bestemt viste stor tilfredshed med skolen og vores kerneydelser, og internt evaluerer vi hvert år vores indsatser, elevernes trivsel og ikke mindst de faglige resultater af læringen. Diverse evalueringer bruger vi som udgangspunkt for valg af indsatsområder i det kommende års lokale udviklingsplan den såkaldte LUP, som vil være synlig på Skoleporten og forældreintra i juli måned. I kommende skoleår har vi yderligere engageret professor Niels Egelund som skolens kritiske ven. Niels Egelund skal, som kritisk ven, se hele vores virksomhed igennem med det mål at give et bud på, hvorledes vi som skole kan blive endnu bedre i forhold til faglighed, læring og trivsel for alle børn. I vores globaliserede verden er det utroligt vigtigt, at vores børn får de bedst tænkelige kompetencer, både fagligt, socialt, kulturelt og ikke mindst personligt, da det kræver en god uddannelse blive verdensborger i en globaliseret verden, og vi vil som skole tage udfordringen op og indrette vores skole derefter. Vi mener faktisk, at hvor man trives lærer man, eller hvor man lærer trives man. Faktorernes orden er for os lige meget, blot resultatet bliver det samme. God læselyst og god sommer. Mogens Toustrup Skoleleder 3

4 Hvad betyder Rundhøjskolen for dig? Af Lisbet Collett-Overgaard, lærer Rundhøjlivet hvor man trives lærer man! Men hvad kendetegner livet på Rundhøjskolen? Hvad betyder den for os? Gamle kollegaer har ofte talt om en særlig Rundhøj-ånd på skolen. En ånd der blandt andet fortalte om fællesskab, engagement, rummelighed og samarbejde. Jeg har i denne artikel besluttet mig for at tage temperaturen på Rundhøjskolens ånd. Collage Jeg har gået rundt på skolens gange bevæbnet med et kamera, en tusch, papir og spørgsmålet: Hvad betyder Rundhøjskolen for dig, hvis du skulle beskrive det med ét ord? Jeg har talt med elever, forældre, personale fra alle faggrupper, ledelse og skolebestyrelsen. Ideen er blevet mødt med stor interesse, og produktet er blevet en stor smuk fotocollage spækket med positive udsagn. Billederne er placeret i skolebladet. 4

5 På billedet ses Steff. Skolens Steff På gangen møder jeg Steffen Bo Lundqvist, som er teknisk serviceleder på Rundhøjskolen. Da jeg gik i første klasse på Rundhøjskolen i 1968 var skolens metie musik. Jeg skulle spille trompet og lære salmevers dengang. Nu mener jeg at skolen har fundet den rigtige melodi med idræt og bevægelse. Skolen er et godt sted at være, da netop skolens kultur er bygget på siden Tonen er uhøjtidelig krydret med humor. Man oplever stor hjælpsomhed på skolen. En person der har gjort særlig indtryk på mig er John Knudsen, vores tidligere pedel. Han har i særlig grad bidraget til at skolen i dag er et festligt sted at være. Han var en kulturbærer. Vi har et godt arbejdsmiljø i tapgruppen (teknisk og administrativ personale), som jeg er glad for at være en del af. Flashback Steffen er ikke den eneste der er vendt tilbage til Rundhøjskolen. Jeg har spurgt to tidligere elever fra Rundhøjskolen. Jeg, Jeppe Mainz, 21 år, havde min daglige gang på Rundhøjskolen fra august 98 til juni måned Jeg havde børnehaveklasselæreren Pia Lil, som startede vores Rundhøj-liv på en god måde. Vi kom i 1.klasse og fik den 5

6 På billedet ses Jeppe Mainz nyuddannede Birgitte Madsen og den erfarne Per Graversen. De lærte os om sammenhold, engagement og gav os ja-hatten på, når det handlede om at gå i skole. I udskolingen skiftede vi lærere til Søren Lei Schmidt og Lisbet Collett-Overgaard. De gav os det sidste skub i vores vej mod nye udfordringer. For mig blev den nye udfordring Marselisborg Gymnasium. Jeg valgte at tage direkte fra folkeskolen til forskel fra mange andre, som havde taget 10 ende eller efterskole. På trods af jeg var et år yngre end de fleste af mine klassekammerater, følte jeg mig alligevel rigtig godt klædt på til at gennemføre gymnasiet. Jeg har nu haft to sabbatår siden jeg gik ud i Her har jeg bl.a. været i Senegal i halvanden måned for at udføre frivilligt arbejde. Derudover har jeg aftjent min værnepligt i Beredskabsstyrelsen, hvor jeg blev uddannet brandmand. I mit andet sabbatår, i efteråret, var jeg på Viborg Idrætshøjskole og i foråret tog jeg med to kammerater 3½ måned til Sydamerika og USA. Nu er jeg hjemme igen. Jeg arbejder, som vikar på min gamle folkeskole, hvor jeg sparer lidt op til, at jeg skal begynde at studere medicin efter sommerferien. Rundhøjskolen var en sikker og tryg hverdag, hvor jeg tilbragte næsten 2000 skoledage. I min klasse var over 25 % anden generations indvandrere. Én af de gode ting, jeg har fået med fra Rundhøjskolen, er, at man lærer at omgås mange forskellige kulturer. På 6

7 Rundhøjskolen er mangfoldigheden stor, og det har været spændende og lærerigt at høre og opleve kulturer fra andre lande. Jeg tror på, at man bliver et meget rumligt menneske af at gå på Rundhøjskolen. Mia er i dag uddannet pædagogisk assistent, og ansat i SFO Rundhøj i løntilskud. Mia Berg Nielsen Da jeg var 6 år gammel, mødte jeg op på Rundhøjskolen. Jeg skulle til at starte i børnehaveklassen. Nye børn, nye indtryk, nyt fællesskab skulle til at starte. Jeg mødte nogle børn som jeg allerede havde en relation til, børn som jeg havde haft en hverdag med i børnehaven. Børnehaveklassen var med leg, læring og fællesskab. At vi hver måned tog ned i hallen til fællessamling med hele skolen, var noget som gjorde stort indtryk på mig. Sange og informationer fra Mogens, gjorde at Rundhøjskolen blev til en enhed. Det som gjorde mest indtryk på mig til fællessamling var at man mødte de store. Det var det vildeste. Jeg havde en storebror, som gik seks klasser over mig. Jeg glædede mig rigtig meget til, at jeg blev en af de store. Som min storebror. Tiden gik, lektierne kom trillede og timerne blev længere. I min klasse syntes vi at frikvartererne var det bedste. Både fordi at vi ikke skulle sidde inde i klassen, men også fordi at det var de femten minutter som var vores. De femten minutter som gjorde os forpustet, gladere og som gjorde klassen fælles. Årene gik og klassen blev fælles på mange områder. Fødselsdage, fællesspisning som læreren havde arrangeret og ikke mindst skolekoncerten som hvert år blev holdt i marts. Turen til Bornholm i 5. klasse betød at jeg udviklede en stor selvtillid, fordi jeg lærte at sige fra og at vi fik et utrolig tæt sammenhold på årgangen. Vi blev et stort fælleskab. I syvende klassen skulle vi konfirmeres. En stor begivenhed både for mig og min klasse. I syvende klasse tog jeg en vigtig beslutning. Jeg ville på efter skole. Jeg ville ud og møde nye udfordringer, ud og opleve et nyt fælleskab med kammerater med en anden baggrund end jeg kendte fra storbyen. Jeg tog på efterskole med en bagage fra min tid på Rundhøjskolen som indeholdt mod, vilje, sammenhold, fællesskab og minder. Jeg kom tilbage på Rundhøjskolen for at få en tiende klassens eksamen. I tiende klasse gik det ud på at tænke fremad. Hvad vil du? Hvad har du lyst til? Hvad drømmer du om? For mit vedkommende var det børn. Jeg ville være pædagog! I 2012 blev jeg uddannet pædagogisk assistent og jeg venter nu på at komme ind på seminaret. 7

8 Idræts SFO Af Kristina Clemmesen, pædagog, og Lise Meyer, SFO leder SFO Rundhøjen blev den 14. juni certificeret som idræts SFO. Det skete i tæt samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og VIA UC, som har uddannet alle medarbejderne i SFO Rundhøj i pædagogisk idræt. Elsker at være i gymnastiksalen. Der er reb og alt muligt. Gabriella 0. a Idræt har siden 2010 været en naturlig del af hverdagen for børnene på Rundhøjskolen. Medarbejderne i SFO har i den forbindelse gennemført en idrætsuddannelse hos DIF og VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, hvor de lærer at benytte idræt som pædagogisk metode til at sætte fokus på børnenes leg, bevægelse og sundhed. Det er sjovt at have det sjovt Anna 0.b Det er vildt, når vi leger brydeleg og skal skubbe hinanden ud af cirklen. Vi afprøver vores kræfter. Det er meget sjovt når mig og Amalie er lige stærke. Og så er det sjovt at lege sugekopleg. Man ligger på gulvet og suger sig ligesom fast. Det er helt vildt sjovt! Alberte fra 1.a 8

9 Idræt det meget cool! Og vi kan godt lide levende stratego. Det var det i dag, for vi måtte lege det hele tiden. Og så elsker vi pælesidning. Ja, stopdans er faktisk også sjovt. Men det er megatræls når vi leger Gummitrold. Det ligesom lidt besværligt, når vi er så mange, så råber man så højt. August, Simon og Asger 1. kl SFO leder, Lise Meyer ser et stort potentiale i at gøre idrætspædagogik til en integreret del af det pædagogiske arbejde. Hun understreger, at det øgede fokus på idræt ikke kun skal bruges til at sætte fokus på børnenes fysiske udvikling, men også skal medvirke til at styrke børnenes sociale, kognitive og psykiske udvikling. Hun ser derfor også mange muligheder i at anvende pædagogisk idræt til at planlægge aktiviteter og læringsforløb for børn med særlige behov. Det sjoveste var da vi legede ståtrold, for der var jeg den sammen med Amalia. Freja 0.kl. 9

10 Byggeren Interview med Peter Matz af Lisbet Collett-Overgaard, lærer Lige inden interviewet begynder, dukker et kendt ansigt op i døren. Det er et tidligere Rundhøj-barn, der lige kigger forbi med sin nylige forlovede danske kæreste. Peter mødes med knus og et skulderklap. Situationen emmer af respekt og omsorg. Peter kommer glad tilbage og fortæller, at de på Byggeren jævnligt får besøg af tidligere Rundhøj-børn. Rundhøj Byggeren er en pædagogisk ledet legeplads, som ligger i forlængelse af SFO Rundhøj. Legepladsen er et gratis og åbent fritidstilbud til børn og unge i alderen fra 5. Klasse til 18 år. Kultur Kulturen i Byggeren er præget af en uhøjtidelig og humoristisk tone. Her er der plads til alle. Der er klare rammer og knus. De store børn er med til at bære kulturen videre til de yngre børn. De vælges som ambassadører for den gode kultur på Byggeren. Aktiviteter Nogle af de store børn har endvidere arbejde i morgenmadsordningen på skolen og opbygger et nært - Diverse boldspil - Kaninhold forhold til de yngste børn på skolen. Den røde tråd på - Lege legepladsen er omsorgen, omsorg mellem den voksne - Pool og barnet, og også børnene imellem. Omsorgspædagogik Peter omtaler den pædagogiske linje på Byggeren som omsorgspædagogik. Her møder vi børnene på en anden og mere uformel måde. Vi holder af vores børn og unge på Byggeren, og vi er tæt inde på børnenes liv. Vi snakker og vender dagens situationer, og vi forsøger nogle gange at sætter dem i et nyt og større perspektiv. Omsorgspædagogikken er opbygget af tillid, knus og tydelige rammer for hvad der er rigtigt og forkert. For eksempel tolerer vi ingen form for mobning! Omsorgspædagogikken indebærer også, at vi til tider giver nogle børn tænkepauser. Børnene lærer at de skal overholde vores rammer for god adfærd for at kunne være en del af vores fællesskab. Dette er med henblik på at skabe et rum, hvor alle kan og vil være. At være barn af Rundhøj er hårdt og godt. - Bordtennis - Bordfodbold - Diverse spil - Kreativt værksted - Sportsaktiviteter og leg i hallen - I skoleferier arrangeres forskellige ture ud af huset dog med egenbetaling. - Legepladsen bliver desuden brugt af familier med småbørn fra kvarteret, og som udflugtsmål for institutioner i området. 10

11 Familiens sommerkonkurrence Deltag og vind fire biografbilletter til familien Du /I skal fortælle om en oplevelse, du har haft i sommerferien. Du kan skrive et brev eller et postkort, tegne, lave en film, tage billeder eller lave en collage - der er mange ideer. Så læg hovedet i blød og vind billetterne! Alle indslag udstilles på skolens læringscenter. Vinderen udpeges den 19. august Konkurrencen er kun for elever på Rundhøjskolen og deres familier. Du skal senest sende eller aflevere dit/jeres indslag til konkurrencen den 16. august. Det kan sendes til: Rundhøjskolen, Holmevej 200, 8270 Højbjerg, run@mbu.aarhus.dk eller afleveres personligt på læringscentret. 11

12 Teater og eventyr - i 0. klasserne Af Tina Sandholt Jacobsen, børnehaveklasseleder Det er ikke kedeligt at gå o. klasse på Rundhøjskolen. Her er et lille udpluk af noget af det vi laver. I tiden fra vinterferien og frem til påskeferien arbejdede vi med temaet/emnet eventyr. 0.b I 0.b havde de om brødrene Grimm og H. C. Andersens eventyr. Der blev arbejdet med at fortælle og skrive eventy. Klassen har produceret formbøger, lavet små eventyrkulisser, små stangdukker, ordkort kasser, sunget eventyr sange og børnestavet til den store guldmedalje. 0.a I 0.a blev der arbejdet med storyline projektet Sørøverskuden. Her skulle vi være pirater og skulle på sørøvertogt. Vi skulle finde ud af hvor og hvordan en sørøver bor, hvordan de ser ud, hvorfor de har sådan nogle sjove navne og hvad skal man have med, når man skal på sørøvertogt. Vi lavede også vores egne små sørøverhistorier, skattekort, egne små sørøvere, sunget sørøver viser og lavet skattekister til ordkort. 12

13 Der var en høj stemning blandt eleverne og spændingen var næsten ikke til at holde ud, både den sidste dag og lige inden de skulle gå på scenen. Men eleverne var super gode til at huske deres replikker og hvor og hvornår de skulle gå på scenen. Så det blev en god oplevelse for alle og flere af ungerne fik overskredet nogle egne grænser på en god og tryg måde. Teater Ved siden af det faglige øvede begge klasser sig på replikker og lavede kulisser, som skulle bruges til teaterstykkerne Sørøverskuden og Fyrtøjet : Stykkerne blev vist for forældre og søskende til en super hyggelig eventyrfest torsdag før påskeferien. Man må sige at det var en succes! Der var en super opbakning fra forældrene, vi var ca. 150 børn og voksne til fællesspisning og teaterforestillingen. Aftenen sluttede med en fernisering, hvor der blev vist nogle af de ting og produkter, som eleverne havde lavet under hele forløbet. Dette foregik på skolens mediecenter hvor udstillingen stadig hænger, hvis man skulle få lyst til at kigge forbi, for at se hvor gode og dygtige eleverne i 0. klasse på Rundhøjskolen er. 13

14 på vej mod et læringscenter Læringscentret skal i højere grad være skolens officielle kulturcenter, her mærkes og ser man skolens kultur for læreprocesser og samarbejde. Når vi taler om læring og ikke undervisning, er det fordi, de læreprocesser, som vores skole består af, sker på mange planer, i mange forskellige situationer, og i mange forskellige sammenhænge og relationer. Vi vil altså gerne være et rum med mangfoldighed af indhold og aktiviteter, som rækker langt ud over rummet det udvidede klasseværelse. Behov I dag er det yderst vigtigt at have gode it- og mediekompetencer, og evnen til at opdatere dem. Det er blevet en forudsætning for, at man som borger kan tage aktivt del i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund. Som læringscenter vil vi være med til at ruste vores elever til at kunne imødekomme kravene fra samfundet. Vi vil være med til at skabe rammerne for eleverne til fordybelse i videnssamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. Vi hjælper også med vejledning til de kollegaer, der har behov for ideer og hjælp til det tekniske. Børn og unge tager hurtigst nye teknologier til sig, hvilket er en god egenskab. Vi mener dog også, at det er vigtigt at eleverne forstår at være kritiske og danne en større forståelse for den digitale arena, de bevæger sig rundt i. Vision Læringscentret skal være et sted med 'viden og ambitioner', i form af bøger, it, udstillinger og overraskelser. Her skal eleverne (og også kollegaerne) udforske, udtrykke og udveksle. Her kan man også arbejde med et udtryk for det lærte, dokumentere sin proces og sit resultat ved forskellige former for produktion over det lærte, præsentationer, såvel analoge som digitale. Vi vil være med til at skabe bro mellem børnehave og skole i form af besøg i vores bibliotek, højt læsning og ikke mindst læringsaktiviteter. Det fysiske rum Vi har besluttet, at det er aktiviteterne og behovene, der skal definere rummet og dets indretning. Vi har allerede været i gang med at udvikle de fysiske rammer, hvor det me- 14

15 diepædagogiske håndværk kan udfolde sig. Vi har opdateret vores stationære pc er på læringscenteret og flyttet dem til en bedre lokation. Og vi forsøger at skabe rammerne for nye arbejdsformer, og håber at nye roller som kollegavejledning og sidemandsoplæring viser sig. I samarbejde med skolens læsevejleder udarbejder vi desuden en læse- og skrivefestival på skolen i uge 4 og 5. Alle klasser og børnehaver i lokalområdet kan tilmelde sig arrangementet. Læringscentret har en udendørs afdeling bibliotekshaven, som primært er blevet brugt til gruppearbejde og individuel læsning på varme dage samt til bevægelsesaktiviteter. Vi vil gerne udvide disse aktiviteter i løbet af skoleåret. De mindste I det kommende skoleår vil vi i den analogiske afdeling (bøger) primært rette fokus mod de yngste brugere og den første læsning. Børnehaver og indskolingen. Vi har allerede skabt pladsen til en stor og flot afdeling. Nu skal vi fylde pladsen ud med leg, læring og ikke mindst masser af læselyst. Vi skal blandt andet have købt flere bøger til den første læsning, da eleverne i indskolingen er blevet så dygtige og låner mange flere bøger end de plejer. Hjemmeside På læringscentret er vi netop ved at færdiggøre vores egen hjemmeside, som bliver tilknyttet skolens hjemmeside. Målgruppen er elever, forældre, børnehaver og kollegaer. Vores mål med hjemmesiden er at samle vores viden og informationer på en kanal, hvoraf vi håber på at kunne blive brugt noget mere i forhold til vores vision. På hjemmesiden kan man blandt andet få en oversigt over følgende: Læringscentrets aktiviteter over hele skoleåret, teaterarrangementer på skolen, digitale undervisningsmidler inddelt i afdelinger og børnehave, apps, blogs fra vores faglige vejledere fx idræt, engelsk og læsning samt adgang til at søge materialer på diverse materialesamlinger inklusiv vores egen. Vi lancerer hjemmesiden efter sommerferien. 15

16 Rundhøjskolen som modelskole Af Dorthe Kjærulff Christensen, viceleder På alle folkeskoler skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, også de elever, der har et særligt sportsligt talent. Derfor gøres det muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den giver de bedst mulige rammer til at kunne træne. Ovenstående er citater fra aftaleteksten til den nye skolereform og det glæder os meget her på Rundhøjskolen, at det, vi med stor succes har arbejdet med igennem flere år, nu kommer med i folkeskoleloven Vores idrætskoncept er under stadig udvikling, og at vores sfo netop er blevet certificeret som idræts-sfo er med til at skabe det helstøbte idrætskoncept, vi har drømt om. For os at se er en varieret og samtidigt stærkt fagligt velfunderet idrætsskole det, der er styrken, og det der gør, at bevægelse og motion bliver en integreret del af skoledagen. Det bidrager i høj grad til læring og trivsel, ligesom det er hele grundlaget for en grundlæggende sund holdning, som eleverne tager med sig videre i livet. Styr på Sundheden Men der er mere bagved det udvidede sundhedsbegreb, som det også er en del af folkeskolens opgave at undervise i. Der er et helt faghæfte (faghæfte 21), som omhandler det udvidede 16

17 sundhedsbegreb, som bl.a. drejer sig om seksualundervisning, familiekundskab og daglig bevægelse. Rundhøjskolen har de sidste to år været med i et projekt, der tager udgangspunkt heri, nemlig projektet Styr på Sundheden. Projektet har til formål at udvikle elevernes handlekompetence, så de bliver i stand til at styre deres liv i en sund retning. Vores nuværende 2., 5. og 8. klasser deltager i projektet, som fortsætter næste skoleår. Det er meningen, at konceptet yderligere skal implementeres i indskolingen. I kommende skoleår er Rundhøjskolen blevet udvalgt til at være modelskole for Styr på Sundheden. Det betyder, at Rundhøjskolen skal formidle og udbrede Styr på Sundheden som et koncept, der kan sikre, at skolerne lever op til forpligtelsen om at undervise efter faghæfte 21 s målsætninger og samtidigt sikre eleverne daglig bevægelse i skolerne. Vi tænker, at denne rolle vil blive ekstra værdifuld fremadrettet, hvor alle skoler skal til at implementere daglig motion og bevægelse, og vi glæder os over at kunne være en ressource for udbredelsen af idrætskonceptet og det udvidede sundhedsbegreb. Hvad fremtiden bringer Det er ikke i Rundhøjskolens ånd at vente på eventuelle lovændringer i forhold til udvikling af skolen. Vi ønsker således også at nytænke og videreudvikle vores idrætskoncept, så det hele tiden bliver bedre for vores elever. Nogle af de idéer, der er på tegnebræt tet er afgangsprøve i idræt (ja, det er så også med i den nye folkeskolereform), projektopgave incl. praktisk fremlæggelse, fokus på bevægelse og socialt samspil for store og små bl.a. ved hjælp af legepatruljer, gamebooster, movementor mv. Gamebooster og movementor er begreber indenfor et koncept, der understøtter de større elevers motivation til at bevæge sig mere i frikvartererne og i fritiden. Bevægelsesfaget altså der hvor indlæringen sker i forbindelse med en bevægelsesaktivitet ønsker vi også at udvikle yderligere. Det er stadig mere nærliggende at inddrage bevægelse som læringsaktivitet i indskolingsårene, hvor det ofte er noget sværere i de ældste klasser. Djeeo, som er et kommunikations-, bevægelses- og læringsspil, der styres via gps, internet og mobiltelefoner, har vi allerede en del erfaringer med, men derudover ønsker vi at komme i gang med at implementere flere aktiviteter, der appellerer til mellemtrin og udskoling. Alt dette fordi al forskning viser, at det har en positiv indvirkning på koncentration og indlæring, hvis man rører sig, ligesom det højner trivselen. Vi har i de kommende år ekstra meget fokus på fagligheden, bl.a. ved hjælp af vores nyuddannede faglige vejledere i engelsk, læsning og matematik, og vi tror i den grad på, at vi med vores idrætsskolekoncept har sørget for, at udgangspunktet for den enkelte elev for at modtage læring er optimeret - at eleven er mere fokuseret, koncentreret og motiveret. 17

18 Læselyst i 3.a Læsebesøg i Børnegården Rundhøj Af Lisbet Collett-Overgaard Vi vil gerne besøge børnehaver. 3.a havde fået en god ide, som sammen med deres lærer blev starten på et nyt pilotprojekt i lokalområdet. 3.a er en skøn klasse, med en gruppe initiativrige og socialt engagerede børn. Klassen fik kort før jul endnu en god idé; de ville gerne læse højt for børnehavebørn. Klassen ville gerne være sammen med børnene og lege med dem, men de ville også gerne læse for dem. Klassens dansklærer, Trine Rohde, kontaktede to forældre, som arbejder i børnehaver i området, og sammen skabte de kontakten og rammerne for læse-besøgene. Læse-besøgene mellem skole og børnehave er ikke noget institutionerne har erfaringer med, men alle parter, små som store, er meget interesseret i dette samarbejde. 3.a's forbedredelse har været lang. De har lånt flere billedbøger med hjem, hvorfra de hver især har udvalgt den historie der var mest spændende og ikke mindst den bog med bedste billeder, som de kunne vise i børnehaven. Eleverne har øvet, de har trænet i at læse højt. De har læst højt i skolen og derhjemme. I dansktimerne har de også lært om retorik, og hvordan man som læser kan få børnene fra børnehaven til at få en god oplevelse fx huske at vise billederne. 3.a har besøgt børnehuset Tulshøjvej 5 samt Børnegården Rundhøj. Klassen har, i grupper af to elever, læst højt for en større gruppe børnehavebørn. Projektet har været en kæmpe succes. Børnehavebørnene har nydt at have "store" børn på besøg, hvor børnehavebørnene også optrænende kompetencerne i at holde koncentrationen. Klassen er samlet blevet bedre læsere, både i forhold til hastighed og sikkerhed i ordenes betydning. Eleverne har oplevet at det var meget vigtigt at være god til at læse, fordi de jo skulle læse højt for børnehavebørnene, altså anvendt faglighed. Men alle børnene har nydt hinandens selskab, og efterspurgte med det samme nye læse-besøg. Pædagoger og lærer er af samme mening. Pilotprojektet er en kæmpe succes. De har efterfølgende aftalt at planlægge månedlige læse-besøg på Tulshøj 5. Og Børnegården Rundhøj vil blive inviteret til en time med bevægelsesdansk i 3.a. 18

19 Niels Egelund Af Niels Egelund, Professor Det er nyttigt, hvis man engang imellem kan få kastet et eksternt blik på sin virksomhed, således at de blinde pletter bliver synlige. En "kritisk ven" kan gå ind og se på, hvad der foregår, og derefter gives feedback på, hvad den kritiske ven har set. Jeg besøger Rundhøjskolen samt dagtilbud, der ligger i skolens distrikt i efteråret Jeg vil observere om der er en passende balance mellem faglighed, trivsel og omsorg. en SFO er, og det kan af og til være meget uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger får sparring fra kolleger og ledelse, så man hele tiden er i stand til at justere sin indsats. Selv når man får sparring fra kolleger og ledelse, kan der dog være "blinde pletter", fordi alle er en del af den kultur, der er på en skole eller i et dagtilbud. Rundhøjskolen Rundhøjskolen har tidligere haft mig som en kritisk ven, hvor jeg har haft fokus på noget forskelligt. I januar 2014 vil jeg fremlægge mine observationer for personalet. Her vil jeg fremlægge om Rundhøjskolen og daginstitutionerne formår at leve op til principperne om inklusion. Skolens kritiske ven, Niels Egelund I et job som lærer eller pædagog er der mange udfordringer. En af dem er at skabe en passende balance mellem faglighed, trivsel og omsorg. En anden er at møde alle børn og elever, der hvor de er, og sørge for at udnytte de potentialer, de har. Disse udfordringer møder læreren og pædagogen i det sociale fællesskab, som en klasse, en stue eller Niels Egelund er medlem af Skolerådets Formandskab, og han har været formand for regeringens Taskforce om fremtidens dagtilbud. Lige nu er han formand for DEA's ungdomsuddannelseskommission og han er leder af PISA-undersøgelserne i Danmark. Niels varkonsulent på DR Dokumentars serie "9z mod Kina" og er i øvrigt Danmarks mest brugte kommentator om skoleforhold. Han har en baggrund som folkeskolelærer og skolepsykolog inden han blev tilknyttet universitetsverdenen. 19

20 Kalenderen Sportsfest lørdag d. 14. september kl. 10:00 14:00 Emneuge uge 41 Skolernes motionsdag Efterårsferie FOLF banko fredag d. 11. oktober lørdag den 12. søndag den 20. oktober torsdag d. 7. november 19:00 til 21:00 i hallen Luciafest torsdag d. 12. december kl. 18:00 til 21:00 Juleferie lørdag d. 22. december onsdag den 2. januar 20