Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud

Transkript

1 Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud Omfatter erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Den 16. juni 2009 Næste ansøgningsfrist for at søge om akkreditering af nye uddannelser og nye udbud er mandag den 10. august 2009 kl. 12. Ansøgninger der modtages efter denne frist vil ikke blive behandlet. EVA kvitterer for modtagelsen samme dag inden kl. 15. Ved genansøgning om nye uddannelser eller udbud, der tidligere har fået afslag på akkreditering, skal der i ansøgningen alene redegøres for de ændringer som er foretaget siden den sidste akkrediteringsvurdering. Genansøgningen skal dog indeholde en samlet ny redegørelse for hvert af de kriterier hvor der er foretaget ændringer, eller som er berørt af ændringer. Dette for at sikre at den nye ansøgning er entydig. Bemærk at det er undervisningsministeren som efter en indledende vurdering (screening) af ansøgningerne træffer afgørelse om hvilke forslag til uddannelser/udbud der skal akkrediteringsvurderes. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 1

2 Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud Omfatter erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 2

3 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 3

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Akkrediteringsprocessen Screening Akkrediteringsvurdering Akkrediteringsafgørelse Godkendelse 8 3 Introduktion til kriterierne 9 4 Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse 11 Vejledning til ansøgning og ansøgningsskema til brug ved akkreditering af nye uddannelser 12 5 Ansøgning om akkreditering af nyt udbud 32 Vejledning til ansøgning og ansøgningsskema til brug ved akkreditering af nye udbud 33 Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 4

5 1 Indledning Denne vejledning henvender sig til de uddannelsesinstitutioner som ønsker at udvikle og søge om akkreditering af en ny uddannelse og/eller et nyt udbud. I vejledningen kan ansøgere læse om de krav til redegørelse og dokumentation som gælder ved ansøgning om akkreditering. Vejledningen dækker alle nye videregående uddannelser og udbud der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Dette inkluderer erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, herunder forløb med afstigningsmulighed på erhvervsakademiniveau og selvstændige overbygningsuddannelser, samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Vejledningen indeholder en beskrivelse af akkrediteringsprocessen (afsnit 2), en overordnet gennemgang af de kriterier som ansøgte uddannelse og/eller udbud skal leve op til (afsnit 3), samt krav til opbygning af ansøgningen (afsnit 4 og 5). Sidstnævnte omfatter en detaljeret gennemgang af de enkelte akkrediteringskriterier samt de redegørelser og den dokumentation der er behov for. I akkrediteringsvurderinger skelnes mellem nye uddannelser og nye udbud. Ved akkrediteringen af en ny uddannelse vil der være fokus på overordnede og generelle forhold vedrørende uddannelsen. Det er fx et væsentligt krav at det kan sandsynliggøres at arbejdsmarkedet på landsplan har behov for uddannelsens dimittender. Ved akkrediteringen af et nyt udbud vil der være fokus på lokale forhold på arbejdsmarkedet i det pågældende geografiske område og på de konkrete forhold på institutionen og udbudsstedet. Ved ansøgning om akkreditering af en ny uddannelse henvises til vejledning og ansøgningsskema i afsnit 4: Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse. Hvis ansøgeren samtidig søger om godkendelse til at udbyde den foreslåede nye uddannelse, skal der ansøges særskilt om akkreditering af nyt udbud. Der henvises til vejledning og ansøgningsskema i afsnit 5: Ansøgning om akkreditering af nyt udbud. Ved ansøgning om akkreditering af nyt udbud henvises til afsnit 5: Ansøgning om akkreditering af nyt udbud. Ansøgning om godkendelse af udbud kan enten dreje sig om udbud af en eksisterende uddannelse eller udbud af en foreslået ny uddannelse som der samtidig søges om godkendelse af. Der er på EVA s hjemmeside mulighed for at stille spørgsmål til vejledningen og se EVA s svar på disse spørgsmål. På hjemmesiden vil EVA løbende fremlægge præciseringer og justeringer til denne vejledning og supplerende oplysninger om akkrediteringsprocessen, tidsfrister m.m. På EVA s hjemmeside er der adgang til oplysninger om beskæftigelsestal for nyuddannede inden for de videregående uddannelser som kan anvendes ved udarbejdelse af ansøgningen. Det vil fremgå af vejledningen på hvilke konkrete punkter beskæftigelsestallene vil være relevante at anvende. Det skal i den forbindelse nævnes at Undervisningsministeriet og EVA er i gang med et nøgletalsprojekt hvis formål bl.a. er fremadrettet at tilvejebringe relevant uddannelsesstatistik som kan anvendes ved udarbejdelse af ansøgninger om nye uddannelser og udbud. Disse nøgle- Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 5

6 tal forventes at blive stillet til rådighed for ansøgere i senere ansøgningsrunder, og kravene til brug af statistikker vil da blive skærpet så de modsvarer de nye muligheder. Lovgrundlag for vejledningen: Lov nr. 294 af om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) Lov nr. 207 af om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lov nr. 562 af om professionshøjskoler for videregående uddannelse Lov nr. 346 af om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. (Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse) Lovgrundlaget kan ses på bl.a. og Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 6

7 2 Akkrediteringsprocessen Figur 1 viser akkrediteringsprocessen for nye uddannelser og udbud. I de følgende afsnit gennemgås processen. Figur 1 Illustration af akkrediteringsprocessen 1.Screening (Undervisningsministeriet) 2. Akkrediteringsvurdering (EVA) 3. Akkrediteringsafgørelse (Akkrediteringsrådet) 4. Godkendelse (Undervisningsministeriet) 2.1 Screening Vejen til akkrediteringsvurdering af nye uddannelser og nye udbud går gennem en indledende vurdering (screening) i Undervisningsministeriet Når ministeriet har foretaget screeningen afgør undervisningsministeren på det grundlag om uddannelsen eller udbuddet kan gå videre til akkrediteringsvurdering. Ansøgeren skal derfor i første omgang indsende en ansøgning om screening til Undervisningsministeriet i forhold til de retningslinjer der fremgår af ministeriets vejledning til ansøgning om godkendelse af nye uddannelser og nye udbud, der er offentliggjort på Ministeriet sender ansøgninger der får positivt tilsagn fra undervisningsministeren, videre til EVA til akkrediteringsvurdering i den førstkommende akkrediteringsrunde. EVA kontakter dernæst ansøgeren for at iværksætte akkrediteringsvurdering. 2.2 Akkrediteringsvurdering For at få et forslag til en ny uddannelse eller et nyt udbud akkrediteret skal det gennem en akkrediteringsvurdering i forhold til kriterier som er fastsat af Undervisningsministeriet. EVA foretager en vurdering af om ansøgningen lever op til kriterierne, og på grundlag heraf udarbejdes en rapport som sendes til Akkrediteringsrådet. Processen består af følgende faser: 1. I forberedelsesfasen har ansøgeren mulighed for at få information fra EVA om de krav som ansøgningen skal leve op til. EVA holder informationsmøder for potentielle ansøgere. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at ansøgeren informerer EVA i god tid inden ansøgning forventes indsendt. 2. Når EVA har modtaget en ansøgning, gennemgås den for eventuelle ansøgningstekniske fejl og mangler. Herefter har ansøgeren fem arbejdsdage til at revidere ansøgningen og eventuelt tilsende yderligere dokumentation. Samtidig udvælges eksperter til at vurdere Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 7

8 ansøgningen. Ansøgeren orienteres om de udvalgte eksperter og har mulighed for at gøre begrundet indsigelse mod eksperternes habilitet indenfor to arbejdsdage. 3. Herefter vurderer eksperterne og EVA om de ansøgte uddannelser/udbud lever op til kriterierne: Eksperterne drøfter ansøgningen, herunder om der er tvivlsspørgsmål i redegørelserne og dokumentationen. I de tilfælde hvor ekspertpanelet vurderer at der er behov for at indhente supplerende redegørelser og dokumentation, vil ansøgeren blive kontaktet af EVA pr. mail efter ekspertmødet. Ansøgeren har herefter fem arbejdsdage til at skaffe eventuel yderligere information eller udarbejde redegørelser som eksperterne ønsker. 4. På baggrund af ovenstående proces udarbejder EVA et rapportudkast med indstilling om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Udkastet sendes til ansøgeren, som dermed får mulighed for at påpege faktuelle fejl i rapporten inden for to arbejdsdage. 5. På den baggrund kan EVA foretage eventuelle justeringer i rapporten. Rapporten sendes derefter til Akkrediteringsrådet, og samtidig offentliggøres den på EVAs hjemmeside. 2.3 Akkrediteringsafgørelse Akkrediteringsrådet modtager rapporten fra EVA og træffer på baggrund heraf en afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. 2.4 Godkendelse Som sidste fase i processen sendes Akkrediteringsrådets afgørelse til Undervisningsministeriet som på denne baggrund beslutter om uddannelsen kan godkendes. Undervisningsministeren kan dog kun godkende uddannelsen hvis den er blevet akkrediteret positivt. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 8

9 3 Introduktion til kriterierne Figur 2 viser akkrediteringskriterierne og deres indbyrdes sammenhænge. Den venstre del af figuren viser kriterierne for nye uddannelser, mens den højre side af figuren viser kriterierne for nye udbud. Der skal søges separat om hhv. uddannelses- og udbudsakkreditering. Ved etablering af en ny uddannelse vil ansøgere oftest samtidig søge om at få hhv. uddannelsen og det eller de tilhørende udbud akkrediteret. Akkrediteringsvurderingen vil da finde sted i samme proces selvom der indsendes separate ansøgninger for hhv. uddannelses- og udbudsniveauet. Hvis en institution søger flere udbud af samme uddannelse på forskellige udbudssteder, skal man udarbejde én udbudsansøgning for hvert enkelt udbudssted. Dette for at sikre, at ansøgningerne indeholder de tilstrækkelige informationer om hvert enkelt udbud. Baggrunden herfor er, at en akkrediteringsvurdering af et nyt udbud vedrører det konkrete, faglige miljø på udbudsstedet, hvor undervisningen skal foregå. Figur 2 Skematisk illustration af akkrediteringskriterierne Ny uddannelse Nyt udbud Relevans og efterspørgsel (k1) Behov for udbuddet (k1, k2) Mål for læringsudbytte (k2) Tilrettelæggelse af udbuddet (k3) Tilrettelæggelse af uddannelsen (k3) Videngrundlag og organisering Videngrundlag (k4) Fagligt miljø (k5) Faciliteter og ressourcer (k6) Kvalitetssikring (k7) k = kriterium For nye uddannelser er der tre kriterier. Første kriterium vedrører relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet (kriterium 1), og vurderingen heraf danner grundlag for at der kan sættes mål for uddannelsens læringsudbytte (kriterium 2) og fastlægges rammer uddannelsens tilrettelæggelse (kriterium 3). Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 9

10 For nye udbud er der syv kriterier. For at skabe overblik er disse grupperet i tre dele i figurens højre del. Første del vedrører behovet for udbuddet og omfatter arbejdsmarkedets efterspørgsel og ansøgerens aftagerkontakt (kriterium 1) samt praktikpladser (kriterium 2). Anden del vedrører den lokale tilrettelæggelse af udbuddet (kriterium 3). Tredje del med overskriften Videngrundlag og organisering omfatter forhold, som vedrører om ansøgeren har den fornødne kapacitet til at realisere udbuddet med den tilstrækkelige kvalitet. Det drejer sig om videngrundlag (kriterium 4), fagligt miljø (kriterium 5), faciliteter og ressourcer (kriterium 6) og kvalitetssikring (kriterium 7). Pilene mellem kriterierne illustrerer at det tillægges stor betydning at ansøgeren er i stand til at vise en sammenhæng i ansøgningen mellem de uddannelsesmæssige behov der er afdækket på arbejdsmarkedet, og de mål der bliver sat for undervisningen og dens realisering. Da der er tale om nye uddannelser eller udbud vil der normalt ikke foreligge indsatser og resultater som akkrediteringen kan tage udgangspunkt i, sådan som det er tilfældet ved akkreditering af eksisterende udbud. Derfor stiller kriterierne krav om at ansøgeren er i stand til fremadrettet at sandsynliggøre at der er behov for uddannelsen eller udbuddet, og at uddannelsen eller udbuddet vil kunne realiseres med den tilstrækkelige kvalitet. De enkelte kriterier og EVA s nærmere vejledning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 10

11 4 Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse For en ny uddannelse er der tre akkrediteringskriterier (se figur 3). Første kriterium vedrører relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet (kriterium 1). Vurderingen heraf danner grundlag for at der kan sættes mål for uddannelsens læringsudbytte (kriterium 2) og fastlægges rammer uddannelsens tilrettelæggelse (kriterium 3). Figur 3 Skematisk illustration af akkrediteringskriterierne for nye uddannelser Ny uddannelse Relevans og efterspørgsel (k1) Mål for læringsudbytte (k2) Tilrettelæggelse af uddannelsen (k3) k = kriterium Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 11

12 Vejledning til ansøgning og ansøgningsskema til brug ved akkreditering af nye uddannelser I det følgende gennemgås akkrediteringskriterierne og de tilhørende krav til dokumentation og redegørelse. Det er angivet i skemaform hvilke forhold ansøgeren skal redegøre for. Skemaet tjener samtidig som ansøgningsskema. I forbindelse med ansøgning bedes den eller de ansøgende institutioner indsende følgende til EVA: 1) Udfyldt ansøgningsskema De hvide felter i ansøgningsskemaet nedenfor udfyldes. Idet der skal vedlægges relevante bilag med henblik på dokumentation, kan redegørelsen i skemaet have opsummerende karakter og derved holdes relativt kortfattet. I ansøgningsskemaet er det angivet hvilke forhold ansøgeren forventes at redegøre for. Der er endvidere for redegørelsens enkelte punkter angivet et vejledende sidetal som besvarelsen normalt forventes at kunne holdes inden for. Ansøgeren kan naturligvis afvige fra det vejledende sidetal hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i den konkrete sammenhæng. I ansøgningsskemaet skal ansøgeren opliste vedlagte bilag. Bilagene skal nummereres så der i redegørelsen kan henvises entydigt til den tilgrundliggende dokumentation. For at undgå misforståelser eller uklarheder vedrørende dokumentationen bedes ansøgeren i teksten i skemaet for hver konklusion henvise tydeligt til det relevante bilagsnummer og sidenummer. 2) Relevante bilag til dokumentation af redegørelsen Der forventes ikke vedlagt bilag i forbindelse med alle kriterier. I de situationer hvor konkrete bilag forventes vedlagt, vil det være angivet. Ovenstående materiale indsendes til EVA inden ansøgningsfristens udløb den 10. august 2009 kl. 12. EVA kvitterer for modtagelsen samme dag inden kl. 15. Materialet skal sendes pr. til adressen akkreditering@eva.dk vedhæftet PDFdokumenter. Ansøgningen bør maksimalt omfatte to filer: en fil med ansøgningsskemaet og en fil med bilag. Begge vedhæftede dokumenter skal være PDF-dokumenter. Der må ikke anvendes links i ansøgningen. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 12

13 Ansøgningsskema, august 2009 Akkrediteringsvurdering af ny uddannelse 1. Ansøger VIA University College Skejbyvej Risskov viauc@viauc.dk. - i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 2. Ansøgte uddannelse Uddannelsens betegnelse skal være identisk med den betegnelse, som er forudsat ved Undervisningsministeriets screeningsafgørelse om at uddannelsen går videre til akkreditering Professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation 3. Kontaktperson som EVA kan rette henvendelse til vedrørende ansøgningen Sagsbehandler: Mette Lyager, VIA University College, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, Skejbyvej 1, 8240 Risskov, Mobil: , ml@viauc.dk Peter Friese, direktør for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, VIA University College, Tlf.: ,pf@viauc.dk Thøger Johnsen, rektor, Frederiksberg Seminarium, Professionshøjskolen Metropol, / , thjo@fredersem.dk Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen, tlf / jmp@diakonhojskolen.dk Ruth Bjerrum, pædagogisk leder, Kirkefaglig Videreuddannelse, , rubj@diakonissen.dk Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 13

14 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Ansøgningen skal sandsynliggøre at der er behov for at oprette den ansøgte uddannelse, og at uddannelsens kommende dimittender vil kunne finde relevant beskæftigelse. Behovet for uddannelsen skal dels relateres til arbejdsmarkedets behov, dvs. efterspørgslen efter kompetencer. Dette knytter sig til punkt 1-3 i kriterieteksten ovenfor. Redegørelsen for arbejdsmarkedets kompetencebehov under dette kriterium skal være så konkret og uddybet at den kan danne afsæt for redegørelsen under kriterium 2, hvor det skal vises, at den foreslåede uddannelse med de beskrevne mål for læringsudbytte, det faglige indhold og uddannelsesniveauet direkte modsvarer de behov, som er afdækket på arbejdsmarkedet. Herudover skal ansøgeren redegøre for de beslægtede uddannelser der eksisterer inden for området, og for at de eksisterende uddannelser ikke allerede dækker kompetencebehovet. Dette knytter sig til punkt 4 i kriterieteksten. En beslægtet uddannelse forstås som en uddannelse hvis faglige indhold, mål for læringsudbytte og/eller erhvervssigte har visse lighedspunkter med den ansøgte uddannelse. Dvs. at der er tale om en beslægtet uddannelse hvis uddannelsens dimittender opnår lignende kompetencer og/eller finder samme beskæftigelse inden for de samme erhverv, brancher eller typer af virksomheder eller organisationer som den ansøgte uddannelse. Ansøgningen udarbejdes ved at besvare nedenstående spørgsmål og vedlægge relevante bilag. Spørgsmålene vedrører forhold som alle bør besvares i ansøgningen. Det skal dog bemærkes at der må forventes at være forskelle mellem forskellige uddannelser med hensyn til hvor uddybende der skal redegøres for de enkelte punkter. Hvis fx beskæftigelsesfrekvenserne inden for beslægtede uddannelser er meget høje, vil det alt andet lige opfattes som indikation af at der er en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Hvis beskæftigelsesfrekvenserne derimod er lave, vil det afføde behov for stærkere argumentation på andre punkter i ansøgningen. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 14

15 1. Identifikation af uddannelsens erhvervs- eller professionssigte (punkt 1 i kriterieteksten) Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder eller organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse inden for, hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre, og hvilke kompetencer er påkrævede for at varetage disse funktioner? Kompetencebehovene skal beskrives så konkret og uddybet at beskrivelsen kan danne afsæt for redegørelsen under kriterium 2, hvor det skal vises at den foreslåede uddannelse med de beskrevne mål for læringsudbytte, fagligt indhold og uddannelsesniveau direkte modsvarer kompetencebehovene. Svar på 1.: Forventet omfang: normalt 2-4 sider (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her: Dimittenderne forventes at finde ansættelse i Den danske Folkekirke (Bilag 1 - Sognemedhjælper i Ballerup Sogn + Bilag 2 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore ), i kirkelige og andre organisationer der arbejder med kristendoms- og kulturformidling, på fri- og efterskoler, i boligforeninger (Bilag 3 - Boligsocial medarbejder Tingbjerg) samt hos kommunale kultur og fritidsforvaltninger og museer (bilag Bilag 4 - Kulturmedarbejder i sydvest - Roskilde kommune. + Bilag 5 - Aktivitetskollega Greve kommune). Dimittendernes stillingsbetegnelser vil typisk være: sognemedhjælper, kateket, børne- og ungdomsmedarbejder, aktivitetsmedarbejder, konsulent, kommunikationsmedarbejder m.v. Dimittenderne skal udføre kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og omsorgsopgaver. Kommunikationsopgaver er bl.a. at deltage kvalificeret i virksomheders interne og eksterne kommunikation under hensyn til givne organisationers værdier, typiske kommunikationssituationer, formidlingstradition og traditionelle medier og genrer. Undervisningsopgaver er bl.a. at beslutte, argumentere for og gennemføre formel undervisning af børn, unge og voksne ud fra overvejelser om mål, indhold, faglige- og pædagogiske metoder og arbejdsformer, læringsstrategier, elevforudsætninger og evaluering samt begrunde, planlægge og etablere uformelle læringsrum og læringssituationer. Ledelsesopgaver er bl.a. at varetage og deltage i praktiske ledelsesopgaver, herunder planlægnings-, prioriterings-, visions-, missions- og strategiarbejde, projekt- og teamledelse. Omsorgsopgaver er bl.a. at støtte mennesker i udsatte situationer i at skabe, fastholde og udbygge personlige netværk samt at drage omsorg for såvel egne som kollegaers, medarbejderes og brugeres intellektuelle, åndelige og fysiske behov. For at kunne varetage ovennævnte funktioner på det aktuelle arbejdsmarked kræves dels en grundlæggende kirkefaglighed med et indgående kendskab til kristendommen og dens samspil med det omkringliggende samfund, dels en grundlæggende praksisorienteret viden om pædagogik, formidling og kommunikation. Følgende kompetencer er påkrævede: - Kompetence til på baggrund af viden om, indsigt i og forståelse for det aktuelle arbejdsmarkeds opgaver og udfordringer at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige arbejdssammenhænge. - Kompetence til at tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb for specifikke målgrupper inden for uddannelsens fagområder. - Kompetence til at håndtere og udvikle ledelsesopgaver inden for professionsfeltet. - Kompetence til at kunne indgå i tværfaglige og tværkulturelle samarbejder i tilknytning til professionen. - Kompetence til at opsøge ny viden og udvikle professionsfeltet på baggrund af nye indsigter. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 15

16 - Kompetence til på baggrund af viden og færdigheder at kunne reflektere over og argumentere for professions relevante problemstillinger herunder formidle synspunkter, der har relevans i professionsfeltet. Liste over eventuelt vedlagte bilag: Bilag 1 - Sognemedhjælper i Ballerup Sogn Bilag 2 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore Bilag 3 - Boligsocial medarbejder - Tingbjerg Bilag 4 - Kulturmedarbejder i sydvest - Roskilde kommune. Bilag 5 - Aktivitetskollega Greve kommune 2. Udviklingen inden for det relevante arbejdsmarked med hensyn til kompetencebehov (punkt 2-3 i kriterieteksten) Det indgår som et selvstændigt krav i kriteriet at ansøgeren eller andre har gennemført en kvalitativ afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, og at denne indgår i ansøgers samlede redegørelse og vurdering. Afdækningen af kompetencebehov skal behandle følgende spørgsmål: Hvilke aktuelle forhold inden for erhvervet/professionen skaber behov for de kompetencer som ansøgte uddannelse kan give? Hvor stor vurderes efterspørgslen efter uddannelsens dimittender at være aktuelt og fremadrettet? Ansøgeren skal supplere den kvalitative afdækning af udviklingstendenser på arbejdsmarkedet med relevant statistik i det omfang det er tilgængeligt. Fx vil statistik om de beskæftigedes uddannelsesbaggrunde kunne indikere hvordan udviklingstendensen er for behovet for kompetencer. Størrelsen af det relevante arbejdsmarked vil fx kunne belyses med statistik om antal beskæftigede og/eller omsætningen inden for det relevante erhverv. Ansøgeren kan inddrage relevante analyser og undersøgelser udarbejdet af andre. I skemafeltet nedenfor skal ansøgeren opsummere hovedresultaterne af afdækningen af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov. Som bilag skal rapporten om det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov samt anvendt statistik vedlægges. Svar på 2.: Forventet omfang: normalt 1-2 sider (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her De aktuelle forhold inden for erhvervet/professionen, der skaber behov for de kompetencer, som ansøgte uddannelse kan give, er efterspørgslen af professions- og praksisrettede kompetencer inden for kristendomskundskab, pædagogik, kulturforståelse og kommunikation. Kombinationen af disse kompetencer er konstituerende for uddannelsen. Nye udfordringer og øget kompleksitet inden for det kirkelige arbejdsmarked sammenholdt med en række uddannelsesmæssige omprioriteringer (Kristendom er ikke længere hovedfag på universitetet, og læreruddannelsens linjefag i Kristendom er blevet omlagt) har betydet en række nye uddannelsesbehov. Den ansøgte uddannelse imødekommer en lang række af disse behov og er et direkte resultat af en henvendelse fra en væsentlig del af erhvervet / professionen (Bilag 6 - Uddannelsens historik). Aftagerne har således været med til at definere kompetencebehovet. Det kirkelige arbejdsmarked efterspørger medarbejdere, der er i besiddelse af grundlæggende kendskab til og som har indsigt i arbejdsområdets fagsprog og centrale metoder samt kendskab til og indsigt i de dilemmaer og problemstillinger, der karakteriserer arbejdsområdets praksis. Endvidere efterspørges medarbejdere med bred kulturel og kommunikativ faglighed, der kan indgå i tværsektorielle og tværfaglige samarbejder. En ny rapport fra Kirkernes Integrations Tjeneste (januar 2009) om migrantmenigheder i Danmark ( understreger behovet for uddannet arbejdskraft, der Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 16

17 har forståelse for og indsigt i religionens betydning for identitetsdannelse og kulturel tilknytning. Der findes på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige krav til sognemedhjælperstillingen i Folkekirken. Et kirkeministerielt udvalg, der havde til opgave at udarbejde forslag til faste retningslinjer for uddannelses- og efteruddannelseskrav for sognemedhjælpernes stillingsområde, udgav i februar 2009 Betænkning om uddannelse og efteruddannelse af præster. I betænkningen behandles sognemedhjælpernes uddannelsessituation ganske kort, og Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation nævnes som direkte kvalificerende til sognemedhjælperstillinger, under forudsætning af, at uddannelsen bliver etableret. På baggrund af rapporten arbejdes der pt. i Kirkeministeriet på et nyt cirkulære for sognemedhjælpere, hvori bl.a. uddannelseskrav til sognemedhjælpere fastlægges. I 2001 udkom en rapport om diakoni i folkekirken. Jf. rapporten var der pr sognemedhjælpere i Danmark. I rapporten forudså man en fordobling i antal stillinger i løbet af de kommende 10 år, hvilket har holdt stik. Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark oplyser, at der i dag er ca. 330 sognemedhjælperstillinger i Danmark. Der er således tale om en ny stillingskategori i stadig udvikling. Det øvrige arbejdsmarked, som ansøgte uddannelse retter sig imod er ligeledes karakteristisk ved ikke at have faste uddannelser at rekruttere fra. Som det fremgår af kommentarer til PB-KKK fra Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg (Bilag 7 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF) er uddannelsesspørgsmålet et tilbagevendende tema for FKOF s 50 medlemsorganisationer, fordi der i dag ikke findes uddannelser, der giver dimittenderne de ønskede kompetencer i forhold til praksisfeltet. Liste over vedlagte bilag herunder rapport om afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov og anvendt statistik: Bilag 6 - Uddannelsens historik Bilag 7 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF Bilag 8 - Referat af høring vedr. PB-KKK Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK 3. Inddragelsen af relevante aftagere (punkt 2 i kriterieteksten) Hvordan har relevante aftagere været involveret i at afdække kompetencebehov og udvikle uddannelsen? Svaret forventes at indeholde et kort resume af den anvendte metode og de overvejelser som ligger bag. Svar på 3.: Forventet omfang: normalt ½ side (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her Professionshøjskolerne VIA University College og Metropol har udviklet uddannelsen i samarbejde med Diakonhøjskolen i Århus og Kirkefaglig Videreuddannelse på Frederiksberg og de teologiske fakulteter i henholdsvis Århus og København. Diakonhøjskolen og Kirkefaglig Videreuddannelse har mange års erfaring med, at uddanne kirkelige medarbejdere inden for såvel det religionspædagogiske som det diakonale felt. Begge uddannelsessteder har derfor via deres respektive bestyrelser, repræsentantskaber og praktiksteder tæt kontakt til en stor kreds af relevante aftagere af kommende dimittender fra PB-KKK. I processen med at udvikle PB-KKK er der blevet afholdt møder med relevante interessenter. (Bilag: 6 - Uddannelsens historik) og uddannelsestankerne er blevet præsenteret og drøftet på råds- udvalgs- og repræsentantskabsmøder. Endeligt er der blevet afholdt en høring vedrørende uddannelsen, (Bilag 8 - Referat af høring vedr. PB-KKK). Overvejelserne bag de anvendte metoder har været, at vi fra uddannelsesstedernes side øn- Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 17

18 sker at skabe så bred opbakning til uddannelsen som muligt. Derfor har det også været vigtigt at skabe konsensus om læringsmålene for uddannelsen, og drøftelsen af hvad kirkelige medarbejdere skal kunne, har derfor stået centralt på de afholdte møder. Liste over vedlagte bilag: Bilag 6 - Uddannelsens historik Bilag 8 - Referat af høring vedr. PB-KKK 4. Uddannelsens forhold til det eksisterende uddannelsessystem (punkt 2-4 i kriterieteksten) Redegørelsen skal dække følgende punkter: A. Identifikation af beslægtede uddannelser Hvilke eksisterende uddannelser er beslægtede med den ansøgte uddannelse (der henvises til definitionen på beslægtede uddannelser ovenfor)? Der skal gives en kortfattet beskrivelse af den faglige profil for hver af de beslægtede uddannelser og den ansøgte uddannelse. Redegørelsen skal indeholde overvejelser om beslægtede uddannelser, også hvis ansøgeren ikke vurderer nogle af de eksisterende uddannelser som nært beslægtede med den ansøgte uddannelse. B. Dimittender fra beslægtede uddannelser Hvordan er udviklingen i antallet af dimittender fra beslægtede uddannelser, og hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittenderne fra de beslægtede uddannelser? Der anvendes så vidt muligt nøgletal om dimittendernes overgangsfrekvens til relevant arbejdsmarked samt videreuddannelse. Ansøgeren kan hente oplysninger om beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvenser for nyuddannede inden for de videregående uddannelser på EVA s hjemmeside ( Ansøgeren kan endvidere inddrage anden relevant statistik, relevante analyser og undersøgelser og/eller dimittendundersøgelser fra beslægtede uddannelser. C. Behov for uddannelsen vurderet i forhold til eksisterende beslægtede uddannelser Hvordan kan uddannelsen tilgodese et kompetencebehov på arbejdsmarkedet som beslægtede uddannelser ikke er i stand til at dække? Svar på 4.: Forventet omfang: normalt 1-3 sider (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her A. Der eksisterer ikke i dag uddannelser på professionsbachelorniveau, der er nært beslægtede med og som har samme erhvervssigte som den ansøgte uddannelse. PB-KKK vil være et helt nyt uddannelsestilbud, der henvender sig til uddannelsessøgende, der ønsker at kvalificere sig til arbejde, hvor kombinationen af kristendomskundskab, pædagogisk og kulturel indsigt og forståelse og kommunikativ kompetence er afgørende for at kunne varetage arbejdsopgaver på det påkrævede niveau. Følgende uddannelser er beslægtede med PB-KKK: Pædagoguddannelsen: Pædagoguddannelsen er en generalist-uddannelse, der retter sig mod udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver inden for et bredt felt. PB-KKK adskiller sig fra pædagoguddannelsen ved at have et langt større fokus på formidling og læreprocesser primært i en kristen arbejdsmarkeds-kontekst. Læreruddannelsen: Læreruddannelsens hovedformål er at uddanne lærere til folkeskolen og giver den studerende forudsætninger for at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 18

19 formidle viden. PB-KKK adskiller sig fra læreruddannelsen ved at have et andet arbejdsmarkedsfokus og et fokus på formidling af kristendom og kultur. Diakonuddannelsen: Diakonhøjskolen udbyder diakonuddannelsen på professionsbachelorlignende niveau med en socialpædagogisk profil. Der er tale om en generalist-uddannelse, der retter sig mod udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver inden for et bredt felt. PB-KKK adskiller sig fra diakonuddannelsen ved at have et større fokus på kommunikation, formidling og læreprocesser primært i en kristen arbejdsmarkeds-kontekst. Teologuddannelsen: De teologiske fakulteter i henholdsvis København og Århus udbyder uddannelse i kristendom på bachelor- og kandidatniveau. Her er tale om forskningsbaseret viden, der ikke er erhvervs- og professionsrettet. Disse uddannelser henvender sig primært til studerende, der ønsker at beskæftige sig med teologi på akademisk niveau. PB-KKK adskiller sig fra de universitære teologiske bachelorgrader ved at være professions- og erhvervsrettet. Derfor er der i tilrettelæggelsen af PB-KKK lagt vægt på, at uddannelsen tager udgangspunkt i den efterspørgsel på viden, færdigheder og kompetencer, som baglandet bag uddannelsen har tilkendegivet. Det forventes, at der inden for de respektive professionshøjskoler, hvor uddannelsen bliver udbudt udvikles nye flerfaglige moduler i samspillet med de eksisterende professionsbacheloruddannelser. Dette forventes ikke at have negativ effekt på optag på andre uddannelser, da disse ikke retter sig mod et kirkeligt arbejdsmarked. Derimod øger det muligheden for, at de studerende toner deres uddannelser i forskellige retninger. B. EVAs nøgletal fra 2005 og 2006 over de nyuddannedes aktivitet 4-19 mdr efter fuldførelsen viser, at 92 og 91 % af de læreruddannede er i beskæftigelse og kun 2 og 1 % er ledige. 88 og 89 % af de pædagoguddannede er i beskæftigelse og 4 og 3 % er ledige. Siden 2005 og 2006 har søgetallene for de to uddannelser - især pædagoguddannelsen generelt været faldende, hvilket formodentligt betyder, at de aktuelle tal for beskæftigede er steget. Prognoser forudsiger desuden, at der især inden for lærerområdet, kommer til at mangle uddannede fremover. Diakonuddannelsen falder, hvad beskæftigelse angår, ind under tallene for pædagoguddannelsen, da uddannede diakoner er at sammenligne med pædagoger. Diakonhøjskolen har udarbejdet egen oversigt over beskæftigelsen for de sidste to års ( ) uddannede diakoner. Den viser en ledighedsprocent på under ca. 2 %. De seneste ledighedstal vedr. teologer fra Akademikernes Centralorganisation (juni 2009) viser en gennemsnitlig ledighed på ca. 4 %. Tallet for fuldtidsledige er ca. 2 %. Ledighedstallet har de seneste år været faldende, og der tales om en forestående mangel på uddannede. Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation vil formodentligt i nogen omfang rekruttere nye grupper af studerende med særlig interesse for kristendom, som ikke tidligere har haft et relevant uddannelsestilbud. Disse dimittender vil søge beskæftigelse inden for områder, der i dag i vid udstrækning beskæftiger ovenstående grupper. Dermed vil de beskæftigede inden for disse områder fremover have en langt mere målrettet uddannelse, men det vil også betyde, at f.eks. lærere, pædagoger og diakoner fremover er til rådighed for skole- og institutionsområdet. Man kan endvidere forestille sig, at den nye uddannelses dimittender vil kunne dække eventuelle huller forårsaget af mangel på teologiske kandidater. C. Det vurderes, at den ansøgte uddannelse, i langt højere grad end ovenstående beslægtede uddannelser, vil imødekomme erhvervets/professionens kompetencebehov. De beslægtede uddannelser kan hver især bidrage med enkeltstående relevante kompetencer til arbejdsmarkedet, men PB-KKK vil, som tidligere nævnt, i kraft af uddannelsens professions- og praksisrettede kompetencer inden for kristendomskundskab, pædagogik, kulturforståelse og Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 19

20 kommunikation tilgodese det af erhvervet/professionen ønskede kompetencebehov. Liste over vedlagte bilag herunder anvendt statistik: Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 20

21 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen. 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Det skal fremgå af redegørelsen at det afdækkede kompetencebehov på arbejdsmarkedet er afspejlet direkte i uddannelsen. Der vil således blive lagt vægt på at der illustreres klare sammenhænge mellem de kompetencebehov som er afdækket i beskrivelsen af relevans og efterspørgsel (kriterium 1), uddannelsens mål for læringsudbytte (punkt 1-2 i kriterium 2) og læringsmålene for uddannelsens elementer (punkt 3-4 i kriterium 2). I figur 3 er sammenhængene søgt illustreret ved hjælp af pile. 1. Uddannelsen mål (punkt 1-2 i kriterieteksten) Ansøgeren skal redegøre for og dokumentere at målene for uddannelsen læringsudbytte er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen (punkt 1 i kriterieteksten). Målene for uddannelsens læringsudbytte skal være beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og målene skal være hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt (punkt 2 i kriterieteksten). Redegørelsen skal dække følgende punkter: A. Beskrivelse af uddannelsens mål for læringsudbytte: Målene beskrives med hensyn til a) viden, b) færdigheder og c) kompetencer for læringsudbyttet for uddannelsen som forventes opnået ved afslutningen af uddannelsen. I beskrivelsen tages udgangspunkt i den danske kvalifikationsramme. I kvalifikationsrammen formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. B. Begrundelse for målene for læringsudbytte med hensyn til: - Målenes sammenhæng til relevans og efterspørgsel (punkt 1 i kriterieteksten). Der skal være en direkte sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og de konkrete kompetencebehov på arbejdsmarkedet, som er afdækket under kriterium 1. - Målenes hensigtsmæssighed i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt (punkt 2 i kriterieteksten). Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 21

22 Svar på 1.: Forventet omfang: normalt 2-4 sider (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her A. Beskrivelse af uddannelsens mål for læringsudbytte I det følgende er målene for uddannelsens læringsudbytte beskrevet i kvalifikationsrammetermer: VIDEN En professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation: 1. har et grundlæggende kendskab til kristendommens oprindelse, historie, udvikling og samfundsmæssige betydning samt kendskab til og erfaring med kristendommens udtryks- og praksisformer, 2. har grundlæggende viden om forholdet mellem kristendom og kultur i en dansk kontekst og kan anvende denne som forståelsesbaggrund for praktisk arbejde med kristendomsformidling, 3. kan beskrive de centrale kundskabsområder inden for uddannelsens hovedfagområder: kristendom, pædagogik, kultur og kommunikation, 4. kan redegøre for kirkefaglige sammenhænge og har et grundlæggende kendskab til og forståelse af kirkens betydning i civilsamfundet, 5. har viden om og indsigt i den frivillighedskultur, de tværfaglige samt tværsektorielle arbejds- og samarbejdsformer som indgår i kirkeligt arbejde, 6. kan redegøre for og reflektere over forholdet mellem kirkelige praksisformer og det omkringliggende samfund 7. kan beskrive generelle og specifikke kristendoms-, pædagogik-, kultur- og kommunikationsfaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver, 8. kan beskrive og forklare centrale formidlingsmetoders anvendelse i forhold til forskellige målgrupper og deres kontekstuelle vilkår, 9. har viden om udvalgte analysemetoder med relevans for kirkefaglig profession, 10. har en grundlæggende viden om og forståelse af kirkelige og frivillige organisationers strukturer, kulturer og processer, 11. kan redegøre for og reflektere over organisationsteorier herunder ledelses- og strategiarbejde, 12. kan redegøre for og reflektere over metoder, der er knyttet til kvalitets-, forsknings- og udviklingsarbejde og på baggrund heraf inddrage resultater i professionspraksis, 13. kan redegøre for og reflektere over metoder, der anvendes i vurderinger, handlinger og evalueringer i professionsudøvelsen, 14. har videnskabsteoretisk viden 15. har kendskab til og praktisk erfaring med kirkeligt, socialt, religionspædagogisk og kulturformidlende arbejde, 16. har viden om og forståelse for legens og kreativitetens betydning for læring, og gennem udvikling af egen musisk-æstetiske kreativitet tilegnet sig færdigheder, der kan anvendes i forskellige typer formidlingsmæssige og pædagogiske sammenhæng, FÆRDIGHEDER En professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation: 1. kan søge, sortere og vurdere viden om generelle og specifikke kristendoms-, pædagogik-, kultur- og kommunikationsfaglige problemstillinger samt analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant national og international viden, 2. kan mestre at indgå i forskellige kirkelige sammenhænge med henblik på videreføring og udvikling af kristendommens praksis- udtryks- og kommunikationsformer. 3. kan analysere kulturelle problemstillinger og konflikter samt navigere som deltager og professionel i organisationsliv og i et flerkulturelt samfund 4. kan begå sig i det kirkelige landskab og analysere brudflader og samarbejdsmuligheder imellem forskellige kristendomsfortolkninger og traditioner, 5. kan deltage i debatten om religions betydning og plads i det offentlige rum samt indgå i dialog og samarbejde på tværs af kultur og religion 6. kan søge, sortere og vurdere viden om relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i kirkefagligt arbejde, 7. kan søge, sortere og vurdere viden om centrale kristendoms-, pædagogik-, kultur- og kommunikationsfaglige metoder med henblik på udøvelse i praksis, 8. kan analysere konkrete kristendoms-, pædagogik-, kultur- og kommunikationsfaglige Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 22

23 problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser, 9. kan mundtligt og skriftligt formidle og argumentere for kristendoms-, pædagogik-, kulturog kommunikationsfaglige iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og handlingsforslag, 10. kan identificere og analysere etiske dilemmaer og problemstillinger i professionen på kirkelige arbejdspladser, 11. kan gennemskue kirkelige strukturer, analysere og vurdere disse kritisk, med henblik på udvikling heraf, 12. kan tilrettelægge, begrunde og gennemføre kirkefaglige undervisningsforløb, 13. kan anvende it i formidlingen af kristendoms-, kultur- og kommunikationsfaglige opgaver, 14. kan formidle kirkefaglige problemstillinger og løsningsforslag til forskellige målgrupper, herunder samarbejdspartnere, aktører m.v. 15. kan vurdere såvel praksis relaterede som teoretiske problemstillinger samt begrunde og prioritere relevante løsningsforslag, 16. kan tilrettelægge og gennemføre udviklings- og projektarbejder, 17. kan etablere kontakt til og kommunikere med mennesker i forskellige livssituationer, 18. kan forholde sig handlingsorienteret til den kirkefaglige professions mange udfordringer, 19. kan varetage og deltage i praktiske ledelsesopgaver, herunder projekt- og teamledelse, strategiarbejde m.v. 20. kan gennemtænke og deltage kvalificeret i arbejdspladsens interne og eksterne kommunikation under hensyn til disses værdier, typiske kommunikationssituationer og traditionelle medier og genrer, KOMPETENCER En professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation: 1. kan selvstændigt identificere kirkefaglige behov, opstille målsætninger, analysere, udføre, evaluere og justere handlingsmuligheder for udvalgte målgrupper, 2. kan samarbejde med kollegaer, frivillige og relevante interessenter i planlægning, ledelse, koordinering, udførelse og evaluering af kirkefagligt arbejde, 3. kan, på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger, indgå i dialog omkring kirkefaglige og trosmæssige spørgsmål, 4. kan udføre kvalitets- og udviklingsarbejder inden for professionens område, 5. kan håndtere og overholde givne etiske retningslinier indenfor professionen samt indgå i dialog herom, 6. kan opsøge, tilegne sig og vurdere viden med relevans for professionsområdet, 7. har indsigt i egen læreproces og behersker læse- og studieteknikker som forudsætning for videre faglig udvikling, 8. kan beherske grundlæggende akademiske metoder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master og kandidatniveau, B. Begrundelse for målene for læringsudbytte Ovenstående mål for læringsudbyttet er blevet til på baggrund af dialog med uddannelsens aftagergruppe, der består af en bred repræsentation fra det folkekirkelige og frikirkelige bagland. Dialogen er dels foregået på afholdte baglandsmøder, dels i forskelligt udvalgsarbejde med repræsentation fra såvel professionshøjskolerne som aftagergrupperne. Målene er opstillet så de matcher formålet med den nye professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation: Formålet med en professionsbacheloruddannelse inden for kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og omsorgsopgaver i forbindelse med kristendoms- og kulturformidling samt at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige arbejdssammenhænge. Uddannelsen sigter mod national eller international beskæftigelse i folkekirken, frikirker, kirkelige organisationer og andre organisationer, der arbejder med kristendoms- og kulturformidling, fx fri- og efterskoler, boligforeninger, kommunale kultur og fritidsforvaltninger og museer. Behovet og relevansen for den nye uddannelse er udtrykt af aftagergruppen selv (se bilag) og målene for læringsudbyttet er opstillet, så de på en gang matcher aftagergruppens ønsker og lever op til kriterierne for en professionsbacheloruddannelse. Den nye uddannelse centrerer sig om fire fagområder: kristendom (hovedfag), pædagogik, kultur og kommunikation og har som helt afgørende omdrejningspunkt 3 modulers praktik. Målene for læringsudbyttet er formuleret på baggrund heraf. Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 23

24 Målene for læringsudbyttet tegner konturerne af en uddannet professionsbachelor der, med afgørende viden indenfor de fire fagområder og stor praksiserfaring fra en kirkelig eller organisatorisk arbejdsplads, selvstændigt kan reflektere over den faglige profession og i tilknytning hertil deltage i debatten om og udviklingen af professionens arbejdsområde. Der findes ikke i det nuværende udbud af uddannelser en egentlig uddannelse, der målretter sig den nye professionsbachelors sigte. Beslægtede uddannelser (pædagog-, lærer- og diakonuddannelsen) har på en række områder lignende mål for læringsudbyttet, men de afviger helt afgørende inden for den nye uddannelses kerneområder. Liste over eventuelt vedlagte bilag: 2. Læringsmålene for uddannelsens elementer (punkt 3 i kriterieteksten) Ansøgeren skal redegøre for og dokumentere at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og at elementerne indbyrdes er vægtet og prioriteret så de samlet set lever op til målene for uddannelsens læringsudbytte. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen. Et element defineres som et selvstændigt undervisnings-, projekt- eller praktikforløb med egne læringsmål. Det kan fx være et modul eller tilsvarende. Der skal beskrives læringsmål for alle uddannelsens elementer, herunder også praktikforløb. Redegørelsen skal dække følgende punkter: A. Det skal angives hvilke elementer uddannelsen består af. For hvert element angives titel, ECTS-point og kort beskrivelse af mål og indhold. Det skal bemærkes at der skal der være tale om en ret kortfattet oversigtlig beskrivelse, fx på 4-5 linier for hvert element. Der er ikke krav om en beskrivelse på studieordningsniveau. Hvis ansøgeren alligevel vælger at vedlægge et udkast til studieordning, vil udkastet kunne danne grundlag for vurderingen hvis det indeholder den ønskede oversigtlige beskrivelse. Ansøgeren vil eventuelt kunne genanvende sin redegørelse i ansøgningen til Undervisningsministeriet om screening af ny uddannelse. B. Der skal redegøres for at elementernes indbyrdes vægtning og prioritering er hensigtsmæssig i forhold til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Svar på 2.: Forventet omfang: normalt 1-3 sider (feltet udvider sig automatisk når der skrives) Skriv her A. Uddannelsens elementer: Uddannelsen består af 240 ECTS fordelt på seks elementer: 1. Kristendomskundskab (50 ECTS) 2. Pædagogik og didaktik (45 ECTS) 3. Kultur (40 ECTS) 4. Kommunikation (45 ECTS) 5. Praktik (45 ECTS) 6. Bachelorprojekt (15 ECTS) Kristendomskundskab (50 ECTS) Mål: At de studerende tilegner sig en bred viden om kristendommens tros- og værdimæssige grundlag, kristendommens historie, udvikling og samspil med det omkringliggende samfund og kristendommens udtryks- og praksisformer, således at de studerende opnår færdigheder i at: - analysere, diskutere og vurdere kristendommens grundtekster ud fra forskellige teoretiske tilgange - argumentere for forskellige tolkningsmuligheder Vejledning til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud 24