Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune"

Transkript

1 Koldings attraktivitet som bosætningssted Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune November 2011

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel info@damvad.com damvad.com Copyright Damvad A/S 2 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Indledning Analysens metode Rapportens struktur 6 3 Kolding Kommune som bosætningssted Statistik, tal og fakta Hvilke bosætnings- og erhvervsforhold er kendetegnende for Kolding Kommune? Demografi og befolkningssammensætning Beskæftigelse, uddannelse og indkomst Boligforhold Erhvervsstruktur Til og fraflytning i Kolding Kommune Ind- og udpendling i Kolding Kommune Pendling ud af Kolding Kommune Pendling til Kolding Kommune 15 4 Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted En vurdering af borgerne Generelle behov og forventninger til bosætning Generelle bosætningspræferencer Boligpriser og grundpriser Generelle indtryk af Kolding Kommune som bosætningssted Fokus på udvalgte målgrupper Tilflyttere til Kolding Kommune Fraflytterne fra Kolding Kommune Udpendlere fra Kolding Kommune Indpendlere til Kolding Kommune Fravælgere af Kolding Kommune Konklusion på målgruppernes holdning til Kolding Kommune som attraktivt bosætningssted 31 5 Hovedbudskaber og anbefalinger Hovedbudskaber om Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted Anbefalinger til Kolding Kommunes bosætningsstrategi 34 6 Metode 36 Bilag 38 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 3

4 4 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

5 1 Sammenfatning De seneste år har antallet af tilflyttere til Kolding Kommune været mindre end antallet af fraflyttere. I denne undersøgelse sættes der derfor fokus på Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. På baggrund af en flerstrenget dataindsamling har analysen til formål at undersøge hvilke forhold, der gør Kolding attraktiv som bosætningssted, samt hvilke forhold ved kommunen, som gør den mindre attraktiv. Hensigten er, at undersøgelsen gennem en statistisk analyse, en omfattende borger-survey og en række uddybende interviews med relevante målgrupper skal bidrage til at skabe en bedre forståelse af baggrunden for borgernes valg af bopælssted. Undersøgelsens resultater kan herved udgøre et grundlag for diskussionen om hvordan man fremadrettet målretter bosætningsstrategiske initiativer og tiltag i Kolding Kommune. Analysens resultater Bosætningsanalysen peger på, at der er en række forhold hvor Kolding Kommune står stærkt stillet i forhold til at øge tilflytningen og reducere fraflytningen, men den viser også, at der er nogle faktorer, som det er vigtigt at være opmærksomme på i forbindelse med den igangsatte visionsproces i Kolding Kommune. Analysen giver ikke noget entydigt svar på, hvorfor der sker en faldende nettotilflytning til Kolding Kommune. Spørgeskema-undersøgelsen samt de uddybende interview blandt borgere viser, at Kolding Kommune på de fleste relevante parametre har et godt ry som bosætningssted. Borgerne har et godt indtryk af Kolding Kommunes udbud af parcelhusgrunde/boliger med attraktiv beliggenhed ligesom de har et positivt indtryk af kommunen i forhold til nærheden til natur, udbuddet af kultur og fritidstilbud samt de generelle indkøbsmuligheder. Til gengæld viser undersøgelsen også, at Kolding Kommune vurderes mindre attraktiv som bosætningssted i forhold til prislejet på parcelhusgrunde og boliger. Den statiske analyse viser overordnet, at til- og fraflytningsmønstre i høj grad er præget af uddannelsesrelaterede flytninger. Eksempelvis afgiver Kolding mange årige til de store studiebyer, mens mange af kommunens årige tilflyttere ankommer fra enten Odense, Aarhus eller København. Samtidig viser interviews med til - og fraflyttere, at deres valg af bosætningssted i høj grad er sammenhængende med de arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder. Bolig og grundpriser udgør ligeledes en vigtig faktor eller har stor betydning for valg af boligområde for respondenterne. Anbefalinger til bosætningsstrategi Hvis tilflytningen skal styrkes og fraflytningen reduceres, handler det i høj grad om, at udnytte de forhold, som gør Kolding Kommune attraktiv som bosætningssted. Fokus bør derfor være på at kommunikere budskabet om, at Kolding Kommune er attraktiv på flere af de parametre, som fremhæves i denne undersøgelse. Ved at markedsføre kommunen og byen i forhold til udvalgte målgrupper kan det tilflytningsmæssige potentiale udnyttes endnu bedre. Markedsføringsindsatsen bør især handle om, at overbevise tvivlerne dvs. de borgere, som ikke kender Kolding Kommune særlig godt, men som delvist baserer deres opfattelse på fordomme og et utilstrækkeligt generelt indtryk. Kolding Kommune bør samtidig notere sig, at der er en stor sammenhæng mellem borgernes valg af bosætningssted og udbuddet af arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted hænger altså nøje sammen med uddannelses og erhvervspolitiske tiltag. Det er derfor væsentligt, at der eksisterer et attraktivt erhvervsmiljø i kommunen, at kommunen på sigt har potentiale til at udvikle sig til et attraktivt område for erhvervslivet, og at der er et varieret udbud af uddannelsesmuligheder tilstede i byen. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 5

6 2 Indledning Kolding Kommune har bedt DAMVAD gennemføre en attraktivitets og bosætningsanalyse, som har til formål at bidrage med et solidt videngrundlag om kommunens attraktivitet som bosætningssted set fra flere forskellige vinkler og på en række forskellige parametre. Denne rapport indeholder en præsentation af resultaterne fra analysen. 2.1 Analysens metode Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er gennemført følgende tre hovedaktiviteter: - Analyse af kvantitative statistiske forhold omkring til og fraflytning, ud og indpendling baseret på omfattende desk research - En spørgeskema-undersøgelse blandt 2000 respondenter bosiddende i og omkring Kolding Kommune (kommunerne i Region Syddanmark) - 30 uddybende kvalitative interview med udvalgte respondenter, hvor der bliver gået i dybden med spørgsmål om Koldings attraktivitet som bosætningssted Sammenhængen mellem de forskellige dataindsamlings-elementer fremgår af figur 1 på side 7. Figuren illustrerer, at grundlaget for de kvalitative interview, herunder spørgerammen, dels er baseret på gennemgangen af de statistiske forhold, og dels på resultaterne fra spørgeskema-undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen har altså haft to formål. 1) At tilvejebringe et kvantitativt datasæt, som kan anvendes til at undersøge borgernes holdning til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted, og 2) at bidrage til at identificere og rekruttere 6 respondenter indenfor hver målgruppe til de efterfølgende interview. De 2000 tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark udgjorde derfor det rekrutteringsgrundlag, som vurderedes nødvendigt for at sikre det ønskede antal deltagere til interview indenfor hver målgruppe. Kombinationen af henholdsvis kvantitative data og kvalitative udsagn skal altså bidrage til at sætte fokus på nogle af de overordnede tendenser, som ifølge borgerne er kendetegnende for Kolding Kommune som bosætningssted. Dels set fra et bredt udvalg af borgere bosiddende i og omkring Kolding og dels set fra et mere snævert udvalg af borgere indenfor fem udvalgte målgrupper. Det vil på den baggrund være muligt at udlede nogle særlige karakteristika ved Kolding Kommune som bosætningssted (fordele, ulemper, udfordringer, potentialer m.m.). Disse kan efterfølgende anvendes som eventuelle opmærksomhedspunkter og rettesnore ved en fremadrettet bosætningsstrategi for Kolding Kommune. I forhold til denne analyse vil resultaterne af borgernes vurderinger udgøre en del af grundlaget for rapportens hovedbudskaber og de anvendelsesorienterede anbefalinger, som fremgår af det afsluttende kapitel 5. Datagrundlaget fra borgerundersøgelsen giver derimod ikke mulighed for at ophøje resultaterne fra hverken spørgeskema-undersøgelsen eller de kvalitative interview til en række statistisk valide konklusioner omkring bosætningsforholdene i Kolding Kommune. Dertil er repræsentativiteten i spørgeskemaundersøgelsen for lav ligesom populationen i de kvalitative interview er for lille. 2.2 Rapportens struktur Første del af rapporten (kap. 3) indeholder en gennemgang af de statistiske forhold, der kendetegner - og er af særlig relevans for - Kolding Kommune som bosætningssted. Baseret på offentligt tilgængeligt 6 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

7 Udarbejdelse af kvalitativ spørgeramme Endelig afrapportering data sættes herudover fokus på de statistiske forhold og karakteristika, der kendetegner til og fraflytning samt ud og indpendling. bruge som led i grundlaget for fremadrettede strategiske overvejelser omkring bosætningspolitikken. Anden del af rapporten (kap. 4) zoomer yderligere ind på Kolding Kommune som bosætningssted. Gennem en større borgerundersøgelse, der dels omfatter en kvantitativ survey blandt 2000 respondenter i Region Syddanmark, og dels omfatter en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 5 udvalgte målgrupper, skitseres behov og forventninger i forhold til bosætning, og vurderinger i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted opridses. Afslutningsvist (kap. 5) vil rapporten præsentere en række overordnede hovedbudskaber med henblik på at synliggøre Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Desuden oplistes en række anvendelsesorienterede anbefalinger, som kommunen kan FIGUR 1 DATAINDSAMLING OG FREMGANGSMÅDE FOR BOSÆTNINGSANALYSEN Spørgeskemaundersøgelse Kvantitative resultater Rekruttering til kvalitative interview 30 kvalitative interview Inspiration til kvalitative interview Tilflyttere Fraflyttere Indpendlere Udpendlere Desk Research Fravælgere Analyse af kvantitative statistiske forhold Kilde: DAMVAD 2011 Bemærk, at metoden er nærmere gennemgået i kapitel 6 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 7

8 0 år 8 år 16 år 24 år 32 år 40 år 48 år 56 år 64 år 72 år 80 år 88 år 96 år Andel af befolkningen 3 Kolding Kommune som bosætningssted Statistik, tal og fakta I dette afsnit følger en række statistiske oplysninger om bosætning i Kolding Kommune. Indledningsvist beskrives generelle bosætnings- og erhvervsforhold i Kolding, hvorefter blikket rettes mod tal vedrørende til- og fraflytning og ind- og udpendling fra kommunen. 3.1 Hvilke bosætnings- og erhvervsforhold er kendetegnende for Kolding Kommune? I dette afsnit stilles der skarpt på bosætnings- og erhvervsforhold i Kolding Kommune. Der vil blandt andet blive fokuseret på befolkningssammensætning, boligpriser og kommunens erhvervsstruktur Demografi og befolkningssammensætning Der bor per 1. december personer i Kolding Kommune. Dette tal har over de seneste år været stødt stigende (årligt mellem 240 og 787 siden 2006), da Kolding samlet set oplever en befolkningstilvækst. Det er dog henholdsvis et fødselsoverskud og en positiv nettoindvandring, der ligger bag stigningen i Kolding kommunes befolkning. Siden 2008 har kommunen nemlig oplevet en negativ nettotilflytning. I 2010 var der 443 flere mennesker, der valgte at flytte fra Kolding Kommune, end der var folk der flyttede til. 1 Som det fremgår af figur 2, har Kolding i forhold til landsgennemsnittet en høj andel af unge under 20 år. Herefter kommer et relativt fald henover uddannelsesårene. Dette er dog mindre end for Region Syddanmark som helhed, hvilket kan forklares med Koldings relativt store udbud af uddannelser. Herudover, kan det bemærkes at Kolding har en relativt lav andel af ældre, både i forhold til landsgennemsnittet og i særdeleshed i forhold til resten af Region Syddanmark. 1 Danmarks Statistik FIGUR 2: KOLDING KOMMUNES BEFOLKNING FORDELT PÅ ALDER Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD På trods af det nuværende fødselsoverskud vurderer Danmarks Statistik stadig at Kolding kommune ligesom resten af landet over de næste år vil opleve en stigning i andelen af ældre på bekostning af befolkningsandelen i den erhvervsaktive alder. Den prognoserede udvikling i Kolding Kommunes befolkningssammensætning er illustreret i figur 3. FIGUR 3: FREMSKRIVNING AF KOLDING KOM- MUNES BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING. 100% 80% 60% 40% 20% 0% år år år år 65+ Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Beskæftigelse, uddannelse og indkomst Kolding Region Syddanmark Hele Danmark Beskæftigelsen i Kolding Kommune har igennem de sidste ti år gennemgående udviklet sig i takt med beskæftigelsen på landsplan. Det samme gælder andelen af befolkningen, der befinder sig henholdsvis indenfor og udenfor arbejdsstyrken. Sammenlignet med landsgennemsnittet har Kolding kommune 8 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

9 k1+2 FIGUR 4 Udvikling i uddannelsesniveau Kolding Kommune, Region Syddanmark og hele landet. Område Uden erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglig uddannelse MVU eller LVU(pct.) uddannelse (pct.) eller KVU (pct.) Kolding Kommune -8% 4% 29% Region Syddanmark -14% 3% 23% Hele landet -12% 0% 25% Kilde: Region Syddanmark, 2010: Kontur 2010 for Kolding Kommune. KVU er en forkortelse for kort videregående uddannelse, MVU for mellemlang videregående uddannelse, og LVU for lang videregående uddannelse. en relativt lav andel af såvel arbejdsløse som personer uden for arbejdsstyrken. 2 Det gennemsnitlige indkomstniveau for Kolding Kommune var i kr. per indbygger. Dette ligger over både landsgennemsnittet ( kr.) og gennemsnittet for region Syddanmark ( ). 3 Der er en stigning i uddannelsesniveauet blandt Kolding Kommunes indbyggere, hvoriblandt flere og flere har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Modsat har der mellem 1999 og 2009 været et fald i antallet af koldinggensere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse - se figur Boligforhold Boligpriserne i Kolding Kommune er blandt de højeste i region Syddanmark og ligger et godt stykke over regionens gennemsnit. Mens de landsgennemsnitlige boligpriser fra 2004 til 2008 var noget højere end i Kolding Kommune, har disse siden 2008 ligget på et nogenlunde tilsvarende niveau. I Tabel 1 sammenholdes prisudviklingen i Kolding Kommune med en række sammenlignelige kommuner. Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte parcel- og rækkehuse i de enkelte kommuner. Det fremgår, at Kolding Kommune i de to første kvartaler af 2011 har den næsthøjeste kvadratmeterpris blandt de udvalgte kommuner. FIGUR 5: UDVIKLING I BOLIGPRISER KOLDING KOMMUNE, REGION SYDDANMARK OG HELE LANDET Note: Gennemsnitspriser på parcel/rækkehuse, realiserede handler. Kr. pr. kvadratmeter. Tal for 2011 er for 1. og 2. kvartal. Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik/damvad Mens Odense Kommune gennemgående har de højeste boligpriser, er boligpriserne i Vejle Kommune og Kolding Kommune næsten identiske fra 2007 og frem. TABEL 1: UDVIKLING I BOLIGPRISER UDVALGTE KOMMUNER KUN HUSPRISER Kommuner Odense Kolding Vejle Esbjerg Horsens Fredericia Herning Hele landet Region Syddanmark Kolding Sønderborg Gennemsnitspriser på parcel/rækkehuse i fjerde kvartal, realiserede handler. Kr. pr. kvadratmeter. Tal for 2011 er et gennemsnit af prisen for 1. og 2. kvartal. Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik/damvad 2 Region Syddanmark, 2010: Kontur 2010 for Kolding Kommune. 3 Ibid. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 9

10 Kigger vi på boligpriserne i selve byerne ligger huspriserne i Kolding også højt i forhold til sammenlignelige byer. TABEL 2: UDVIKLING I BOLIGPRISER UDVALGTE BYER KUN HUSPRISER Vejle Odense Kolding Esbjerg Horsens FIGUR 6: FORSKELLIGE BOLIGTYPERS ANDEL AF DEN SAMLEDE BOLIGMASSE % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet Region Syddanmark Kolding Gennemsnit 7 kommuner De syv kommuner er Esbjerg, Fredericia, Herning, Horsens, Odense, Vejle og Sønderborg. Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Herning Fredericia Sønderborg Gennemsnitspriser på parcel/rækkehuse i fjerde kvartal, realiserede handler. Kr. pr. kvadratmeter. Baseret på byernes postnumre 4. Tal for 2011 er et gennemsnit af prisen for 1. og 2. kvartal. Kilde: Realkreditrådets boligmarkedsstatistik/damvad Parcel/stuehuse er som i resten af landet den mest almindelige boligtype i Kolding Kommune. Kolding har en relativt høj andel af parcelhuse og en relativt lav del af etageboliger set i forhold til såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet blandt syv sammenlignelige kommuner. 4 Kvadratmeterprisen for Odense er udregnet som et gennemsnit af kvadratmeterpriserne i Odense C, Odense V, Odense NV, Odense SØ, Odense M, Odense NØ, Odense SV, Odense S og Odense N. Kvadratmeterprisen for Esbjerg er udregnet som et gennemsnit af kvadratmeterpriserne i Esbjerg, Esbjerg Ø, Esbjerg V og Esbjerg N Erhvervsstruktur Set i forhold til befolkningsstørrelse er Kolding Kommunes arbejdspladser et forholdsvist stort antal. Med 116 arbejdspladser per 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) overgås Kolding Kommune i Region Syddanmark kun af Billund Kommune. Kolding Kommune ligger således også et stykke over Region Syddanmarks gennemsnit på 100 arbejdspladser per 100 indbyggere. 5 De arbejdspladser er især centreret i og omkring Kolding by samt i henholdsvis Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld Sogn. 75 % af arbejdspladserne er private mens 25 % er offentlige. Andelen af private arbejdspladser er således noget højere i Kolding Kommune end på landsplan. Her er 65 % af arbejdspladserne private, mens 35 % er offentlige. Kigger man på antallet af arbejdspladser inden for specifikke sektorer, har Kolding Kommune i forhold til såvel resten af Region Syddanmark som landsgennemsnittet et højt antal arbejdspladser inden for sektorerne transport, møbler/beklædning, energi/miljø og bygge/bolig. At disse fire sektorer er styrkepositioner for kommunen fremgå også af det fak- 5 Region Syddanmark, 2010: Kontur 2010 for Kolding Kommune. 10 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

11 0 år 8 år 16 år 24 år 32 år 40 år 48 år 56 år 64 år 72 år 80 år 88 år 96 år tum, at Kolding Kommunes andel af samtlige danske arbejdspladser inden for hver af sektorerne er større end Koldings gennemsnitlige andel af danske arbejdspladser Til og fraflytning i Kolding Kommune Samlet set har Kolding Kommune over de seneste fem år oplevet en faldende mobilitet. Herved skal forstås, at det samlede antal af til- og fraflytninger har været faldende. Til- og fraflytning dækker over flytninger til og fra Kolding Kommune fra og til andre danske kommuner. Tallene er således eksklusiv ind- eller udvandring. Det er især antallet af tilflytninger, der står bag faldet i mobilitet. Efter at have toppet med 4301 tilflytninger i 2007, er antallet af tilflyttere faldet jævnt og landede i 2010 på Et fald på 20 pct. over fire år. Skønt at den samlede fraflytning fra Kolding Kommune også var faldende mellem 2007 og 2009, var dette fald mindre kraftigt, og blev i 2010 afløst af en stigning. Således har Kolding over den femårige periode, illustreret i figur 7 bevæget sig fra en positiv nettotilflytning på 206, til en negativ nettotilflytning på 443 indbyggere. Tallene for de første tre kvartaler af 2011 indikerer dog, at de sidste års fald i antallet af tilflytninger vil blive afløst af en stigning, mens antallet af fraflytninger vil ligge på nogenlunde samme niveau som i Ibid. 7 Ved udgangen af 3. kvartal 2011 var antallet af tilflyttere i 2011 på i alt 3066 indbyggere, mens antallet af fraflyttere var på 3098 indbyggere, hvilket svarer til en negativ nettotilflytning på 36 indbyggere. På samme tidspunkt i 2011 var nettotilflytningen negativ på 360 indbyggere. Når tallene for 4. kvartal i 2011 er medtaget, kan det give et andet billede af nettotilflytningen, end de foreløbige tal for 2011 indikerer. FIGUR 7: FLYTNINGER TIL OG FRA KOLDING KOMMUNE Antal flytninger fra og til Kolding fra/til resten af landet. Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Fordeler vi mobiliteten i Kolding Kommune på alder, kan vi se at mobiliteten er højest for de 15 til 35 årige. Både når det gælder til- og fraflytninger stiger mobiliteten kraftigt mellem det 15. og 20. leveår. Herefter falder den forholdsvist stejlt frem til det 35. leveår, hvorefter faldet i mobilitet udjævner sig i resten af livsperioden. Kolding Kommune har over den femårige periode oplevet en positiv nettotilflytning blandt 0-4 årige (177 personer), de årige (282 personer) og blandt de årige (292 personer). Den negative nettotilflytning er størst blandt de årige (811 personer), altså i de år hvor indenfor de fleste påbegynder en videregående uddannelse. FIGUR 8: SAMLET ANTAL FLYTNINGER TIL OG FRA KOLDING KOMMUNE FORDELT PÅ ALDER Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Kolding - tilflyttere Kolding - fraflyttere Tilflyttere Fraflyttere Netto KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 11

12 Hvor flytter folk hen/kommer fra? Haderslev, Vejle og Vejen er de tre kommuner, der mellem 2006 og 2010 har leveret flest tilflyttere til Kolding. Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, gælder det med undtagelse af Sønderborg for samtlige kommuner i top 10, at der samlet set har været et fald i antallet af tilflyttere til Kolding Kommune fra disse kommuner over den illustrerede femårige periode. Der kan muligvis her for de flestes vedkommende være tale om sæsonmæssige udsving. Dog synes antallet af tilflyttere fra Esbjerg, Århus og Vejle at have været stabilt faldende siden Eksempelvis toppede Vejle i 2006 listen over kommuner med flest tilflyttere til Kolding. I 2010 indtager Vejle blot en tredjeplads. TABEL 3: FLYTNINGER TIL KOLDING. TOP 10 OVER TILFLYTNINGSKOMMUNER Fraflytningskommune I alt Udvikling Haderslev ,1% Vejle ,1% Vejen ,2% Aarhus ,5% Odense ,3% Fredericia ,7% København ,2% Esbjerg ,5% Aabenraa 815-1,7% Sønderborg 610 4,2% Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Kigger vi på personer, der er flyttet fra Kolding Kommune mellem 2006 og 2010, er disse ligeledes hovedsageligt søgt mod Vejen, Vejle og Haderslev. Antallet af indbyggere i Kolding Kommune, der vælger at flytte til en af kommunerne i tabel 4 svinger betydeligt fra år til år. Dog synes der at være en tendens til, at et stigende antal koldingensere over de seneste fem år har valgt at søge mod henholdsvis Fredericia og København. TABEL 4: FLYTNINGER FRA KOLDING. TOP 10 OVER TILFLYTNINGSKOMMUNER Tilflytningskommune I alt Udvikling Vejen ,7% Vejle ,1% Haderslev ,8% Aarhus ,0% København ,3% Fredericia ,2% Odense ,4% Esbjerg ,5% Aabenraa ,0% Horsens ,0% Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Hvilken kommune Koldings fraflyttere drager mod, afhænger dog i høj grad af fraflytternes alder. I tabellen nedenfor oplistes de mest populære tilflytterkommuners andel af Kolding kommunes fraflyttere for de særligt mobile aldersgrupper - henholdsvis de årige, de årige, de årige, og de årige. FIGUR 9: ANDEL AF KOLDING KOMMUNES FRA- FLYTTERE. SAMLET ANDEL % 15% 10% 5% 0% år år år år Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Blandt de årige, er de nærliggende kommuner Vejen, Haderslev og Vejle sammen med Aarhus de mest populære tilflytningskommuner. Fire ud af årige, der flytter fra Kolding, flytter til én af disse fire kommuner. Kolding kommunes fraflyttere mellem 20 og 24 år søger især mod de store studiebyer, heriblandt i særdeleshed Århus. Tilsammen fordeler Århus, København og i lidt mindre grad Odense Kommune 36 pct. af de årige fraflyttere mellem sig. Vejen Vejle Haderslev Fredericia Aarhus København Vejen Kommune er den mest populære tilflytningskommune for de, der flytter fra Kolding, og i endnu højere grad blandt de årige. For begge aldersgrupper gælder det ligeledes, at Vejle Kommu- 12 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

13 ne er den næstmest populære tilflytningskommune. Blandt de årige tiltrækker Århus og København dog også stadig deres til af Kolding kommunes fraflyttere. Hver femte fraflytter i denne aldersgruppe drager mod én af Danmarks to største byer. I figur 10 nedenfor vises hvordan tilflyttere til Kolding Kommune fra hver af de 10 største fraflytningskommuner fordeler sig på forskelige aldersgrupper. Det fremgår, at personer i studiestartsalderen (20-24 år) udgør cirka en tredjedel af Kolding Kommunes tilflyttere fra henholdsvis Esbjerg, Sønderborg og Aabenraa. Modsat udgør årige kun 19,5 pct. af tilflyttere fra Fredericia. Kolding tiltrækker i særlig høj grad årige tilflyttere fra de store studiebyer (København, Aarhus og Odense). Andelen af tilflyttere fra disse tre byer, der er mellem 30 og 34 år ligger også et stykke over det samlede gennemsnit. 3.3 Ind- og udpendling i Kolding Kommune Pendling ud af Kolding Kommune Der foregår betydelig pendling til og fra Kolding kommune. I 2009 pendlede 27 pct. af kommunens beskæftigede borgere (12.920) til andre kommuner for at arbejde. I 1999 udgjorde udpendlere kun en andel på 21,1 pct.. Samlet set er antallet af udpendlere fra Kolding Kommune fra 1999 til 2009 steget med 40 %. Den stigende andel af udpendlere i Kolding Kommune kan også aflæses i den gennemsnitlige distance en indbygger i Kolding Kommune rejser for at komme på arbejde. Denne er fra 2006 til 2009 steget fra 18,2 til 20,7 km. Dette er et stykke over landsgennemsnittet, der i 2009 var på 19,1 km. FIGURE 10 TILFLYTTERE TIL KOLDING KOMMUNE. FRA UDVALGTE KOMMUNER, FORDELT PÅ ALDERSGRUPPE. SAMLET ANDEL % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 5-14 år år år år år år år 60+ Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 13

14 Antal km FIGUR 11: GENNEMSNITLIG PENDLINGSAF- STAND ANTAL KM Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Kolding Kommune ligger da også godt geografisk placeret i forhold til udpendling. Er en indbygger i Kolding villig til at pendle, havde vedkommende i 2010 adgang til arbejdspladser inden for en rejsetid på 60 minutter fra Kolding centrum. Dette antal er i Region Syddanmark kun overgået af Vejle. Inden for en rejsetid på 30 minutter har en indbygger i Kolding Kommune adgang til arbejdspladser. 8 Kønsrollemønstre spiller stadig en betydelig rolle, når det gælder pendling. Af indbyggere i Kolding Kommune, der i 2010 havde arbejdsplads udenfor kommunen, var 58,9 pct. mænd, mens 41,1 pct. var kvinder. 9 I figur 12 er Kolding Kommunes udpendlere fordelt efter hvilken branche, som de er beskæftiget inden for Kolding Region Syddanmark Hele landet FIGUR 12: KOLDING KOMMUNES UDPENDLERE FORDELT PÅ BRANCHE. SAMLET ANDEL Offentlig administrati on, undervisning og sundhed 26% Erhvervsserv ice 9% Ejendomsha ndel og udlejning 1% Hvor arbejder udpendlerne? På danmarkskortet nedenfor er Kolding Kommunes udpendlere fordelt efter hvilken kommune, som de arbejder i. Ikke overraskende er det Koldings nabokommuner, der tiltrækker den største andel udpendlere. 55,6 pct. af Kolding Kommunes udpendlere arbejder således i enten Vejen, Haderslev, Fredericia eller Vejle. Kultur, fritid og anden service 3% Information og kommunikati on Finansiering og forsikring 3% 3% Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Landbrug, skovbrug og fiskeri 1% Industri, råstofindvind ing mv. 21% Handel og transport mv. 28% Bygge og anlæg 5% 8 Region Syddanmark, 2010: Kontur 2010 for Kolding Kommune. 9 Danmarks Statistik. 14 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

15 FIGUR 13 Kolding Kommunes udpendlere fordelt på arbejdsstedskommune. Samlet andel Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Lidt længere væk tiltrækker Aabenraa Kommune mod syd 3,7 pct. af udpendlerne. Mod vest tiltrækker Esbjerg og Billund Kommune henholdsvis 4,6 og 3,5 pct., mens Horsens Kommune og Aarhus Kommune i nordlig retning er arbejdskommuner for henholdsvis 2,4 og 4 pct. af Kolding Kommunes udpendlere. Mod øst tiltrækker Odense og Middelfart Kommune hver 3,7 pct. af udpendlerne, mens 2,5 pct. af Kolding Kommunes udpendlere arbejder i København Kommune. I figur 145 ses hvilke 10 kommuner, der tiltrækker den største andel af Kolding Kommunes udpendlere. FIGUR 14: SAMLET ANDEL AF KOLDING KOM- MUNES UDPENDLERE EFTER ARBEJDSSTEDS- KOMMUNE. TOP 10, Vejle Fredericia Haderslev Vejen Esbjerg Aarhus Odense Middelfart Aabenraa Billund Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Pendling til Kolding Kommune Fra 1999 til 2009 er andelen af Kolding Kommunes arbejdspladser, der besiddes af indpendlere fra andre kommuner, steget fra en fjerdedel (25,2 pct.) til en tredjedel (33,1 procent = arbejdspladser). Antalsmæssigt pendlede 49,3 pct. flere mennesker i 2009 til Kolding Kommune sammenlignet med situationen ti år tidligere. 4,6% 4,0% 3,7% 3,7% 3,7% 3,5% 14,5% 12,2% 10,5% 18,4% 0% 5% 10% 15% 20% Kolding Kommunes indpendlere fordeler sig langt hen ad vejen på samme brancher som kommunens udpendlere. I figur 16 nedenfor gengives indpend- KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 16 Kolding Kommunes ind- og udpendlere fordelt på branche. Samlet andel Landbrug, skovbrug og fiskeri 2% 1% Industri, råstofindvinding mv. 22% 3% 1% 23% Bygge og anlæg 26% 21% Handel og transport mv. Information og kommunikation 9% 1% 2% 3% 9% 1% 3% 3% 28% 5% 6% Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 31% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Udpendleres branchefordeling i inderste cirkel. Indpendleres branchefordeling i yderste. Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD lernes branchefordeling i den yderste cirkel, mens den inderste angiver udpendlernes branchefordeling. Ansatte i handel og transportsektoren samt inden for industri, råstofudvinding og forsynings-virksomhed udgør en større andel af Kolding Kommunes indpendlerne end det er tilfældet for udpendlernes vedkommende. Modsat udgør ansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed en større del af udpendlerne. af Kolding Kommunes indpendlere fra enten Vejle, Vejen, Haderslev eller Fredericia. FIGUR 17: KOLDING KOMMUNES INDPENDLERE FORDELT PÅ BOPÆLSKOMMUNE. SAMLET AN- DEL Hvor kommer indpendlerne fra? På danmarkskortet nedenfor er indpendlere til Kolding Kommunes fordelt efter hvilken kommune de har bopæl i. Ligesom at de fleste af Kolding Kommunes udpendlere har arbejdsplads i nabokommunerne, kommer langt størstedelen af kommunens indpendlere også herfra. Således kommer 61,1 pct. Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD Efter Koldings nabokommuner følger Middelfart og Odense Kommune med lidt under fem procent af 16 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

17 indpendlerne. 3,6 pct. af Kolding Kommunes indpendlere er bosat i Esbjerg Kommune, mens Aabenraa, Århus, Horsens og Hedensted Kommune alle bidrager med mellem 2,2 og 2,7 pct. af indpendlerne. På figuren nedenfor ses hvilke 10 kommuner, der er bopælskommune for den største andel af Kolding Kommunes indpendlere. FIGUR 18: SAMLET ANDEL AF KOLDING KOM- MUNES INDPENDLERE EFTER BOPÆLSKOM- MUNE. TOP 10, Vejle Vejen Haderslev Fredericia Middelfart Odense Esbjerg Aabenraa Århus Horsens 4,8% 4,7% 3,6% 2,7% 2,7% 2,4% Kilde: Danmarks Statistik/DAMVAD 11,4% 18,0% 16,0% 15,7% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 17

18 4 Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted En vurdering af borgerne I dette kapitel beskrives de forhold, der kendetegner Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted - anskuet fra borgernes perspektiv. Beskrivelsen er dels baseret på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de 2000 respondenter i Region Syddanmark og dels baseret på uddybende kvalitative interview med respondenter indenfor udvalgte målgrupper. Der redegøres indledningsvist for de generelle behov og forventninger til bosætning. Herefter redegøres der for borgernes generelle opfattelse af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Afslutningsvist zoomes der ind på de enkelte målgrupper med henblik på at belyse deres vurdering af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningskommune, herunder hvilke begrundelser og holdninger, der ligger bag deres valg eller fravalg af Kolding Kommune. Målgrupperne er tilflyttere, fraflyttere, udpendlere, indpendlere og fravælgere af Kolding Kommune som bopæl. 4.1 Generelle behov og forventninger til bosætning I det følgende afsnit redegøres der for de generelle behov og forventninger til bosætning, som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har givet udtryk for Generelle bosætningspræferencer Respondenterne er blevet spurgt om hvilken boligform, som de foretrækker at bo i. Figur 19 nedenfor viser, at størstedelen, sammenlagt 45 pct., foretrækker at bo i villakvarter eller parcelhuskvarter. Mere præcist har knap hver fjerde svaret, at de foretrækker at bo i villakvarter i bynært område, og godt hver femte har svaret, at de foretrækker at bo i et parcelhuskvarter i bynært område. Herefter er landsbyer og mindre byer, bymidte samt rækkehuse populære boligformer blandt pct. af undersøgelsens respondenter. Den mindst foretrukne boligform er etagebolig i bynært område. FIGUR 19: FORETRUKKEN BOLIGFORM 24% Bynært område Villakvarterer 21% Bynært område - Parcelhuskvarterer 15% I en landsby eller mindre byer 10% 12% 13% Bymidte (Etagebolig, byhus, villa, rækkehus eller andet) På landet (eksempelvis på gård eller landsted) Bynært område Rækkehuse 3% Bynært område Etageboliger 1% Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% Spørgsmål: I hvilken form for bolig foretrækker du at bo? (Angiv gerne flere svar). N= KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

19 Den uddybende interview-undersøgelse bekræfter på tværs af alle målgrupper denne tendens. Mange af de interviewede foretrækker at bo i villakvarter eller parcelhuskvarter, fordi de dels har adgang til have, har mere plads, er tæt på natur samtidig med, at de bor tæt på arbejdspladsen, har gode indkøbsmuligheder, og er i nærheden af skole og netværk. Interviewundersøgelsen viser også, at fordelen ved at bo bynært frem for, at bo i bymidten hænger sammen med, at mange borgere ikke ønsker at bo alt for tæt, som man ofte gør i bymidten. For mange af dem, der foretrækker at bo ved bymidten skyldes det blandt andet, at der er kort afstand til kulturelle tilbud, liv og butikker. Interview-undersøgelsen peger samtidig på, at det for nogle borgere er attraktivt at bo i en mindre by eller landsby, fordi man i disse miljøer kommer hinanden meget ved, og derved har et godt lokalt netværk. Mange af dem der bor på landet foretrækker desuden på grund af plads, natur og fred og ro omkring dem Boligpriser og grundpriser Spørgeskemaundersøgelsen viser, at boligpriser og grundpriser har en stor betydning for valg af boligområde. Ifølge figur 20 er bolig-/grundpriserne for 8 pct. af respondenterne den vigtigste faktor ved valg af boligområde, mens 52 pct. af respondenterne tillægger det stor betydning. 26 pct. tillægger bolig- og grundpriser mindre betydning ved valg af boligområde, mens 6 pct. har angivet, at det er den mindst vigtige faktor. FIGUR 20: BOLIGPRISER/GRUNDPRISERS BE- TYDNING FOR VALG AF BOLIG 26% 6% Spørgsmål: Hvor meget betyder boligpriser/grundpriser for dit valg af boligområde?. N=2000. I interviewundersøgelsen er der spurgt nærmere ind til betydningen af bolig og grundpriser ved valg af bolig. Det fremhæves i interviewene, at prisen altid vil skabe rammen for hvilke boliger, der ligger inden for deres økonomiske rækkevidde. På den måde vil boligpriserne tit være første led i søgningen, uden at det nødvendigvis er den afgørende faktor for valg af bopæl. 8% 8% Det er den vigtigste faktor 4.2 Generelle indtryk af Kolding Kommune som bosætningssted Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er i en række spørgsmål blevet bedt om at forholde sig til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. I det følgende gennemgås hvordan svarene har fordelt sig. Det skal bemærkes, at en stor andel har svaret ved ikke på disse spørgsmål. Disse medregnes ikke i de illustrerede diagrammer, men angives under figurerne. Udbuddet af boliger, lejligheder og grunde med en attraktiv beliggenhed 52% Det har stor betydning Det har mindre betydning Det er den mindst vigtige faktor Ved ikke Nedenstående to figurer viser, hvordan respondenterne har fordelt sig i forhold til deres indtryk af udbuddet af attraktive boliger, lejligheder og parcelhusgrunde i Kolding kommune. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 19

20 Figur 21 viser respondenternes indtryk af udbuddet af attraktive lejligheder og boliger i Kolding Kommune. Over halvdelen af respondenterne mener, at udbuddet er enten godt eller meget godt 51,9 pct. En stor gruppe på knap 39 pct. synes hverken udbuddet er godt eller dårligt. FIGUR 21: UDBUDDET I KOLDING KOMMUNE AF LEJLIGHEDER OG BOLIGER MED ATTRAKTIV BELIGGENHED 5,5% 3,8% 5,8% FIGUR 22: UDBUDDET I KOLDING KOMMUNE AF PARCELHUSGRUNDE MED ATTRAKTIV BELIG- GENHED 55,0% 9,7% 1,6% 5,6% 28,1% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt 46,4% 38,5% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000, heraf har 1709 svaret ved ikke. Respondenterne fra den kvantitative undersøgelse har generelt et godt indtryk af udbuddet af parcelhusgrunde med attraktiv beliggenhed i Kolding Kommune (se figur 22). Kun 7,2 pct. mener at udbuddet er dårligt eller meget dårligt, mens næsten to ud af tre (64,7 pct.) enten har et godt eller meget godt indtryk. N=2000, heraf har 1680 svaret ved ikke. Interview-undersøgelsen bekræfter i store træk den tendens, som spørgeskemaundersøgelsen viser i forhold til borgernes positive indtryk af udbuddet af boliger med attraktiv beliggenhed i Kolding Kommune. Flere af respondenterne har uddybende forklaret, at deres positive indtryk især hænger sammen med nærheden til natur samtidig med, at der er en relativ let adgang til Kolding by. Samtidig giver flere af respondenterne i interviewundersøgelsen udtryk for, at de attraktive boliger med god beliggenhed generelt er meget dyre. Eksempelvis har flere af borgerne haft problemer med at finde boliger med attraktiv beliggenhed, som både ligger centralt, naturmæssigt godt og som samtidigt er inden for et prisleje, som de kan matche. 20 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

21 Udbuddet af attraktive boliger, lejligheder og grunde med et overkommeligt prisleje Set i forhold til respondenternes indtryk af boliger, lejligheder og grunde i Kolding Kommune med attraktiv beliggenhed er indtrykket af boliger, lejligheder og grunde i et overkommeligt prisleje i Kolding Kommune relativt negativt (se figur 23 og figur 24). I alt 23,1 pct. af respondenterne har et dårligt eller et meget dårligt indtryk af udbuddet af lejligheder og boliger i et overkommeligt prisleje. 49 pct. af respondenterne har svaret, at udbuddet er hverken godt eller dårligt. 28 pct. af respondenterne har svaret, at de har et godt indtryk. FIGUR 24: UDBUDDET I KOLDING KOMMUNE AF PARCELHUSGRUNDE I ET OVERKOMMELIGT PRISLEJE 22,5% 46,3% 1,3% 6,4% 23,5% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000 heraf har 1702 svaret ved ikke. FIGUR 23: UDBUDDET AF LEJLIGHEDER OG BOLIGER I ET OVERKOMMELIGT PRISLEJE I KOLDING KOMMUNE 2,1% 5,9% Resultaterne fra interviewundersøgelsen peger ikke i retning af, at der er nogen markant forskel på indtrykket af prislejet i Kolding Kommune set i forhold til andre kommuner. 25,9% 17,2% 49,0% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000, heraf har 1710 svaret ved ikke. I forhold til opfattelsen af prislejet på parcelhusgrundene viser figur 24, at 29,9 pct. af respondenterne har et dårligt eller meget dårligt indtryk af Kolding Kommunes udbud af parcelhusgrunde i et overkommeligt prisleje. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 21

22 Muligheden for at bo i nærheden af god natur Spørges der til respondenternes vurdering af muligheden for at bo i nærheden af flot natur i Kolding Kommune er der meget stor tilfredshed blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen (se figur 25). Sammenlagt har hele 89 pct. enten et godt eller et meget godt indtryk af muligheden for at bo i nærheden af flot natur. Kun lidt over 1 procent har et dårligt eller meget dårligt indtryk. FIGUR 25: MULIGHED FOR AT BO I NÆRHEDEN AF FLOT NATUR I KOLDING KOMMUNE 23,2% 0,3% 0,9% 9,7% godt indtryk og 7 pct. et meget godt indtryk, mens en meget lille andel har et dårligt indtryk (se figur 26 nedenfor). FIGUR 26: GENERELLE INDKØBSMULIGHEDER I KOLDING KOMMUNE. N=2000, HERAF HAR 1076 SVARET VED IKKE 29,3% 0,7% 7,0% 65,9% 62,9% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000, heraf har 1076 svaret ved ikke. De uddybende interviews bekræfter opfattelsen af naturskønne omgivelser omkring Kolding. Flere nævner, at de generelt holder af at bo i nærheden af sø, skov og strand og samtidig bo centralt, og alle interviewpersoner har givet udtryk for, at der er gode muligheder for at bo i nærheden af flot natur i Kolding Kommune. Enkelte har dog bemærket, at selvom der er rigtig meget flot natur i Kolding Kommune, er det også dyrt at bosætte sig i nærheden af den. Indkøbsmuligheder Indkøbsmuligheder er et parameter, hvor Kolding Kommune scorer højt hos respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. Hele 62,9 pct. har således et N=2000, heraf har 1076 svaret ved ikke. Interview-undersøgelsen viser desuden, at langt hovedparten af de interviewede er tilfredse med indkøbsmulighederne i Kolding Kommune. Eksempelvis er der stor tilfredshed med muligheden for at kunne shoppe i Kolding Storcenter, når det er dårligt vejr. Storcentret kan tilbyde spændende arrangementer, og flere af respondenterne tillægger tilstedeværelse af et storcenter en afgørende betydning i forhold til deres valg af bopæl. En del interviewpersoner udtrykker dog bekymring for butiksdød i midtbyen, netop som følge af Kolding Storcenter. Der udtrykkes bekymring for, at storcenteret og midtbyen ligger langt fra hinanden, og at man derved ikke får gavn af begge dele. Kolding midtby opfattes desuden hos flere af interviewper- 22 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

23 sonerne som meget død, og det vurderes, at de fleste interessante butikker i for høj grad er samlet omkring storcenteret. Flere af respondenterne i interview-undersøgelsen har peget på, at der mangler nogle caféer til at give midtbyen mere liv. Gågaden opfattes som meget stille, og nogle af respondenterne synes, at der virker lidt snusket, trist og gammeldags. Der efterspørges derfor til byfornyelse i midtbyen samt mere forskelligartethed og færre tomme butikslokaler. Kultur- og fritidstilbud Der er stor tilfredshed med kultur- og fritidstilbuddene i Kolding Kommune (se figur 27). Næsten tre fjerdedele har enten svaret, at udbuddet er godt eller meget godt. FIGUR 27: UDBUDDET AF KULTUR- OG FRI- TIDSTILBUD I KOLDING KOMMUNE 14,2% 62,3% 0,4% 1,9% 21,3% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt ligesom både Kunst og designmuseet Trapholt, Godset, Koldinghus og det nye bibliotek fremhæves positivt. Af øvrige eksempler på attraktive kultur- og fritidstilbud fremhæver nogle respondenter bylivet i Kolding Midtby. På den mere negative side giver flere respondenter udtryk for, at Kolding halter bagefter på idrætsområdet. Vejen og Haderslev nævnes af nogle respondenter som foregangseksempler, da der her er oprettet nogle idrætsfaciliteter, der skaber rum for et dynamisk og aktivt socialt miljø. Det er flere af respondenternes holdning, at det netop er den slags faciliteter, som der ikke er tilstrækkeligt nok af i Kolding. Desuden udtrykkes der i interviewundersøgelsen også en vis bekymring for vedligeholdelsen af skoler, institutioner og veje, som er lidt i forfald. Vedligeholdelse af skoler og fritidsliv bør ifølge flere respondenter prioriteres højere. Endeligt skal det nævnes, at der i interviewundersøgelsen efterspørges mere fokus på små byer i Koldings omegn, så indbyggerne her har bedre muligheder for at benytte sig af de samme kulturtilbud, som indbyggerne, der bor i Kolding by. Eksempelvis foreslås det, at arrangere særskilt buskørsel for børn og unge til og fra de mindre byer omkring Kolding. De mindre byer lider ifølge interviewundersøgelsen også under manglen på idrætstilbud. N=2000, heraf har 1258 svaret ved ikke. Interviewundersøgelsen indikerer, at baggrunden for denne positive opfattelse af kultur og fritidstilbuddene skal ses i lyset af, at Kolding Kommune har formået at skille sig positivt ud i forhold til andre byer. Kolding fremhæves af flere for det positive i forhold til byens størrelse og antallet af mennesker. Mungo Park har været et tiltrængt pust for Kolding, KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 23

24 Regler og rammer for nybyggeri Regler og rammer for nybyggeri er en faktor, som også kan have betydning for en kommunes attraktivitet som bosætningssted. Figur 28 viser, at 26,7 pct. af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er positive i forhold til Kolding Kommunes regler og rammer for nybyggeri, mens 15,4 pct. har et dårlig eller meget dårlig indtryk. Hovedparten af respondenterne har svaret at deres indtryk af regler og rammer for nybyggeri er hverken godt eller dårligt (57,9 pct.). Transport i bil til og fra Kolding Kommune Som det ses af figur 29 har respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen overordnet et godt indtryk af mulighederne for at komme til og fra Kolding i bil. FIGUR 29: TRANSPORTFORHOLD OG MULIG- HEDER TIL OG FRA KOLDING BY/KOMMUNE (I BIL) 17,6% 1,2% 3,2% 14,1% FIGUR 28: REGLER OG RAMMER FOR NYBYG- GERI I KOLDING KOMMUNE 25,7% 1,0% 4,0% 11,4% 63,9% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000, heraf har 1058 svaret ved ikke. N=2000, heraf har 1798 svaret ved ikke. 57,9% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt I de opfølgende interview uddybes baggrunden herfor, hvor flere nævner, at Kolding har en rigtig god geografisk beliggenhed, både i forhold til jobmuligheder, men også til at komme nemt til andre store byer. I forhold til parkeringsmulighederne i Kolding by er meningerne blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelserne delte. Nogle giver udtryk for glæde over de mange gratis parkeringssteder, mens andre efterlyser mulighed for flere p-pladser, hvor der er gratisparkering den første halve time. 24 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

25 Offentlig transport til og fra Kolding Kommune Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er overvejende tilfredse med den offentlige transport i Kolding Kommune. Godt halvdelen af respondenterne synes således, at de offentlige transportmuligheder er enten gode eller meget gode (se figur 30). FIGUR 30: TRANSPORTFORHOLD OG MULIG- HEDER TIL OG FRA KOLDING BY/KOMMUNE (I OFFENTLIG TRANSPORT) 11,6% 5,6% 9,2% 28,6% 44,9% Meget dårligt Dårligt Hverken/eller Godt Meget godt N=2000, heraf har 1308 svaret ved ikke. De offentlige transportmuligheder vurderes blandt interviewpersonerne ligeledes overvejende positive. Det vægtes højt, at Kolding er en stationsby med let tilgængelighed til andre større byer, mens respondenterne i interview-undersøgelsen, som er bosiddende uden for Kolding Kommune, er en anelse mere negative i forhold til den offentlige transport til og fra Kolding. Det opleves især som et stort problem i for indbyggerne i de mindre byer, hvor der kun er mulighed for offentlig bustransport til og fra Kolding by. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 25

26 4.3 Fokus på udvalgte målgrupper Den væsentligste årsag til, at flytte til Kolding I de følgende afsnit afdækkes udvalgte målgruppers holdning til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Hver enkelt målgruppe afdækkes på baggrund af de overordnede tendenser, som spørgeskemaundersøgelsen viser, og er suppleret med en analyse af resultaterne fra de opfølgende kvalitative interview. Interviewene er foretaget med henblik på at uddybe og nuancere de overordnede tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen. Således bidrager spørgeskema-undersøgelsen altså til at udpege en række generelle tendenser i forhold til de forskellige målgruppers præferencer og holdninger til Kolding Kommune som bosætningssted, mens de kvalitative interview graver et spadestik dybere og belyser nuancer i forhold til målgruppernes præferencer og holdninger. Nuancer, som er vanskelige at afdække gennem spørgeskema-undersøgelse. Udgangspunktet for denne metode sker ud fra en antagelse om, at værdien af den kvantitativt indsamlede data styrkes ved at supplere den med kvalitativt indsamlede data. Interview-undersøgelsen har derfor værdi i forhold til at foretage en mere tilbundsgående analyse af hvilke faktorer, der har betydning for borgernes valg af bosætningssted Tilflyttere til Kolding Kommune Både i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewundersøgelsen har de deltagende tilflyttere tilkendegivet deres holdning til Kolding Kommune som bosætningssted. Der er sat særlig fokus på hvilke årsager, der ligger til grund for deres beslutning om at fiytte til Kolding, samt hvilke forhold, der gør Kolding Kommune attraktiv for tilflytning. I alt har 36 tilflyttere deltaget i spørgeskema-undersøgelsen, heraf er 6 af tilflytterne udvalgt til uddybende interview. Undersøgelsen blandt tilflytterne viser en tydelig tendens til, at tilflytning til Kolding Kommune i høj grad hænger sammen med, at man har fået nyt arbejde eller påbegynder uddannelse i kommunen. Der gives blandt flere af tilflytterne udtryk for, at såfremt der eksisterer et stort udbud af arbejdspladser og uddannelsestilbud i en kommune øges kommunens attraktivitet som bosætningssted. Hvis en arbejdsplads flytter til Kolding, vil der således ofte være et incitament for de ansatte til at flytte med. Flere tilflyttere har peget på, at de ikke ønsker at pendle, og at nærhed til arbejdspladsen derfor betyder meget. Kolding Kommune fremhæves desuden blandt flere af tilflytterne som en attraktiv kommune at bo, fordi kommunens beliggenhed er attraktiv i forhold til relevante jobmuligheder. Kolding Kommune fremstår attraktiv som bosætningssted i kraft af kommunens geografiske nærhed til arbejdspladser i mellemstore byer som Haderslev, Vejle, Fredericia og Middelfart attraktiv som bosætningssted. Familiemæssige årsager nævnes også som en afgørende faktor for flere af de tilflyttere, som har deltaget i analysen. Familiemæssige årsager kan forstås meget forskelligt, men her peger de kvalitative interview især på, at det primært handler om, at såfremt ens kæreste eller ægtefælle får nyt job eller skal starte på en uddannelse i Kolding Kommune, så vil det være en afgørende faktor i forhold til at flytte til byen. Andre nævner, at kan man få kortere afstand til familie ved at flytte til Kolding, så har det også en afgørende betydning for at flytte til kommunen. Tilflytterne i undersøgelsen peger ligeledes på, at én af årsagerne til, at de valgte at flytte til Kolding, skyldes, at de tidligere har boet i byen. De har derfor et 26 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

27 netværk, som de i forvejen er knyttet til, og det vægter højt i forhold til valget af bosætningssted. Økonomiske forhold kan ligeledes være en faktor, som er afgørende for at man vælger at flytte fra en kommune til en anden kommune, f.eks. hvis boligpriserne er særligt attraktive. Hverken spørgeskemaundersøgelsen og interviewene blandt tilflytterne viser dog en tendens, der peger i en retning af, at tilflytningen til Kolding Kommune skyldes økonomisk favorable forhold i kommunen. Der er derimod flere af respondenterne, som er flyttet til Kolding, da de kunne finde en bedre bolig eller det rigtige hus i Kolding Kommune. Forhold der, i følge tilflytterne, gør Kolding Kommune attraktiv for tilflytning. Undersøgelsen blandt tilflyttere har sat fokus på hvilke forhold, der gør Kolding Kommune særlig attraktiv som bosætningssted. Det er i den sammenhæng kendetegnende, at en stor del af tilflytterne peger på de gode transportmuligheder som en attraktiv faktor ligesom byens geografiske beliggenhed har en afgørende betydning. Ligeledes viser undersøgelsen en overvejende tendens til, at muligheden for at bo i nærheden af flot natur opfattes som meget attraktivt. Indkøbsmulighederne i i Kolding Kommune vurderes også højt af tilflytterne, herunder muligheden for at vælge Kolding Storcenter og at handle i midtbyen. Storcenteret bruges ofte til de almindelige indkøb og midtbyen til de mere specielle indkøb, og den variation i indkøbsmulighederne opfattes som en stor fordel ved Kolding. Flere af tilflytterne har desuden peget på det positive i de indkøbsmuligheder, som Kolding By kan tilbyde, både i forhold til specialindkøb og større ting, som f.eks. hårde hvidevarer. Gågaden betragtes desuden af flere af tilflytterne som en hyggelig bymidte. Yderligere fremhæver flere af tilflytterne Kolding Kommune som en attraktiv bosætningskommune, fordi der er gode muligheder for at få arbejde i kommunen. Der er et relativt stort og varieret udbud af arbejdspladser både indenfor den private og offentlige sektor, ligesom mulighederne for at tage en både kortere og videregående uddannelse er gode. Det gør kommunen attraktiv for tilflytning, også for de familier, hvor det kun er den ene part i familien, der i første omgang har fået arbejde i kommunen. I disse tilfælde tæller det til Kolding Kommunes fordel, at udbuddet af potentielle jobmuligheder er relativt stort for den anden part i familien, og at der desuden er gode uddannelsesmuligheder for børnene i familien både på kort og længere sigt. Endelig skal det nævnes, at Kolding Kommune hos flere af de unge tilflyttere vurderes som en mere attraktiv bosætningskommune end de nærmeste omkringliggende byer, som Haderslev, Fredericia og Middelfart. Det fremhæves som positivt, at Kolding er større end de nærliggende større byer, og at der dermed er meget liv i byen Fraflytterne fra Kolding Kommune Fraflytternes holdning til Kolding Kommune som bosætningssted er dels afdækket ved at sætte fokus på de årsager, som er baggrunden for fraflytningen og dels gennem en belysning af de forhold, som ifølge fraflytterne gør Kolding Kommune mindre attraktiv som bosætningssted. I alt har 49 fraflyttere deltaget i spørgeskema-undersøgelsen, heraf er 6 af fraflytterne udvalgt til uddybende interview. Den væsentligste årsag til at flytte fra Kolding I figur 31 nedenfor ses hvordan fraflytternes svar har fordelt sig på spørgsmålet om, hvad der udgjorde den væsentligste årsag til at flytte fra Kolding. Ligesom hos tilflytterne angiver flest fraflyttere, at de KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 27

28 primært valgte at flytte på grund af studie eller arbejde. Den næsthyppigste grund blandt respondenterne er på grund af familiemæssige forhold. Dykker man lidt dybere ned de årsager der ligger bag fraflytningen viser der sig en tendens til, at det i udpræget grad er et oprindeligt tilhørsforhold til den nye tilflytningskommune, som er baggrunden for fraflytning fra Kolding Kommune. Der er som udgangspunkt ikke noget der tyder på, at årsagen til fraflytning skyldes en negativ holdning til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Det er meget få af fraflytterne som er flyttet i decideret protest mod Kolding Kommune. Spørger man detaljeret ind til fravælgernes opfattelse af Kolding som bosætningssted er der en naturlig tendens til, at fravælgerne ser mere positivt på deres nye tilflytningskommune. Den altovervejende grund hertil er som oftest, at de har et særligt tilhørsforhold til den nye kommune, enten fordi de tidligere har boet der, og derigennem har opbygget et godt netværk. Interview-undersøgelsen blandt fraflytterne viser desuden, at det ofte er tilfældigheder der afgør, at man er flyttet fra Kolding Kommune. Flere af fraflytterne er flyttet til en anden større by i trekantsområdet, og de vurderer, at de større byer i området stort set har det samme at byde på i forhold til natur, kultur, indkøb og transport. Små tilfældigheder som f.eks. beliggenheden af en økonomisk attraktiv drømmebolig, kan derfor ofte udgøre tungen på vægtskålen i forhold til valg af bosætningskommune. Undersøgelsen blandt fraflytterne har altså ikke indikeret en overvejende tendens til, at der er nogle specifikke forhold, der gør Kolding mindre attraktiv for bosætning. Som ovenfor nævnt understreger det, at det sjældent er Koldings attraktivitet som bosætningssted, der er den konkrete årsag til deres fraflytning, men at fraflytning hænger sammen med arbejdsmæssige, familiemæssige eller uddannelsesmæssige årsager. FIGUR 31 Væsentligste årsag til fraflytning fra Kolding Kommune Jeg/min partner har tidligere boet i denne by og ville gerne tilbage dertil 10 På grund af familiemæssige forhold På grund af studie/arbejde andetsteds (for dig eller din partner) 2 Særlige egenskaber ved byen du er flyttet til 1 Særlige egenskaber ved Kolding/Kolding Kommune 2 Ved ikke 6 Andet Kilde : DAMVAD N=49 28 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

29 Generelt skal årsagen bag en fraflytning ses som en kombination af flere faktorer, og undersøgelsen blandt fraflyttere viser en tendens til, at det ikke forholder sig anderledes, når man kigger på baggrunden for fraflytning fra Kolding Kommune. Det er som oftest meget individuelt hvilke forhold, der afgør valget af den ene kommune frem for den anden, men der er selvsagt ingen tvivl om at jo mere attraktiv man som kommune kan fremstå på flere parametre, desto større er chancen for at fastholde borgere i byen. Derfor skal det heller ikke undervurderes, at enkelte af de adspurgte fraflyttere f.eks. har peget på, at den lidt uinteressante bymidte og de høje boligpriser gør Kolding Kommune mindre attraktiv som bosætningssted. Der ikke grundlag for en generalisering af de to forhold, men der en tendens til, at det er en kombination af sådanne bløde og hårde parametre, som er afgørende for valg af bosætningssted Udpendlere fra Kolding Kommune Den væsentligste årsag til, at udpendlerne ikke flytter fra Kolding 41 udpendlere har deltaget i undersøgelsen, hvoraf 6 har deltaget i de opfølgende interview. Tendensen blandt udpendlere peger ret entydigt på, at de fleste bliver boende i Kolding på grund af familiemæssige forhold, eller fordi partneren studerer eller arbejder i Kolding Kommune. Derved viser undersøgelsen blandt udpendlerne samme tendens, som undersøgelsen blandt til og fraflyttere. Jo stærkere tilknytning, som man har til Kolding Kommune desto større sandsynlighed er der for, at man bliver boende. Udpendlerne, som har deltaget i interviewundersøgelsen fremhæver det som en afgørende faktor at blive boende i Kolding Kommune, at kommunen ligger centralt i forhold til at pendle til andre byer. Der gives generelt udtryk for, at mulighederne for at skifte arbejde er større hvis man bor i Kolding, end hvis man bor i f.eks. Esbjerg eller Juelsminde. Hvis man er villig til at bruge op til 45 minutter på pendling til arbejde, er udbuddet af arbejdspladser stort, hvis man har bopæl i Kolding Indpendlere til Kolding Kommune Undersøgelsen blandt indpendlere omfatter 67 respondenter, hvoraf 6 har deltaget i de opfølgende interview. Som det fremgår af figur 32 nedenfor, har hovedparten valgt at blive boende i deres hjemby på grund af positive egenskaber ved deres hjemby, at deres partner studerer eller arbejder andetsteds samt familiemæssige forhold. FIGUR 32 Væsentligste årsag til, at indpendlerne ikke flytter til Kolding Kommune Særlige positive egenskaber ved nuværende hjemby Andet Min partner studerer/arbejder andetsteds På grund af andre familiemæssige forhold Boligmæssige forhold 7 Økonomiske forhold 5 Ved ikke 4 Ville ikke flytte børn ud af skole/daginstitution Andre praktiske forhold 2 3 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 29 Spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du har valgt ikke at flytte til Kolding Kommune i forbindelse med dit studie/arbejde? N=67.

30 Over halvdelen af indpendlerne i den kvantitative undersøgelse ønsker ikke at flytte til Kolding Kommune, hvis omstændighederne tillod det. Interviewundersøgelsen blandt indpendlere viser uddybende, at det især hænger sammen med, at de er meget tilfredse med forholdene i deres nuværende bosætningskommune, og at det derfor ikke er fordi, at de betragter Kolding Kommune som mindre attraktiv. Ofte tilkendegives det, at Kolding sagtens kan komme på tale som bosætningssted, hvis også partneren får job i byen. I spørgeskemaundersøgelsen udtrykker et flertal af indpendlerne, at der ikke er nogen særlige forhold ved Kolding, der afholder dem fra at flytte dertil, men den uddybende undersøgelse blandt indpendlerne indikerer dog, at bolig- eller lejepriserne er høje i Kolding Kommune. Det er især huspriserne, der fremhæves i den sammenhæng. Den væsentligste årsag til, at fravælge Kolding Den væsentligste årsag til, at fravælgerne har valgt at flytte til en anden kommune end Kolding, er ifølge resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse først og fremmest hensynet til arbejde/studie for respondenten selv eller deres partner (se figur 33 nedenfor). Herefter er familiemæssige forhold den næsthyppigste grund. Derudover tegner der sig et forskelligartet billede af hvilke årsager, der ligger til grund for fravalget af Kolding Kommune, som det umiddelbart er vanskeligt at udlede nogle overordnede tendenser på baggrund af. Der angives vidt forskellige årsager som attraktive fritidsaktiviteter i den nuværende kommune, tilhørsforhold til nuværende bopæl, skatteniveau i nuværende bopælskommune samt manglende udbud af lejligheder i Kolding Fravælgere af Kolding Kommune I alt har 102 fravælgere deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, heraf er 6 respondenter udvalgt til interview. FIGUR 33 Fravælgernes væsentligste årsag til at flytte til en anden kommune end Kolding På grund af studie/arbejde andetsteds (for dig eller 33 På grund af familiemæssige forhold 20 Andet, angiv venligst 15 Økonomiske forhold Ved ikke Særlige egenskaber ved nuværende by 6 Jeg/min partner har tidligere boet i vores nuværende 3 Særlige egenskaber ved Kolding 2 Spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte til en anden kommune 30 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

31 Særlige aspekter ved Kolding, der er medvirkende til at afholde fravælgerne fra at flytte til byen/kommunen spondenter nævnt, at det er besværligt at komme fra de mindre byer uden for Kolding med offentlig transport. I den kvantitative undersøgelse har 57 respondenter blandt de 102 fravælgere svaret, at der ikke er specifikke grunde til at de valgte Kolding Kommune fra. 15 respondenter har svaret, at det primært skal ses i lyset af høje bolig- og lejepriser i kommunen. Af de 14 fravælgere som har svaret andet, nævnes grunde som at bymidten er usammenhængende, ry for en dårligt fungerende kommune, sociale problemer, og at skatten er for høj. Desuden nævnes familie- og netværksmæssige grunde samt tilhørsforhold til nuværende bopæl som årsager til fravalget. De uddybende interview med fravælgerne viser igen et billede af en række forskelligartede årsager til fravalg af Kolding Kommune, som det ikke muligt at udlede nogle generaliserende tendenser på baggrund af. Det er som oftest af familiemæssige eller arbejdsmæssige grunde, at man har fravalgt Kolding Kommune, og derfor har fravalget ikke direkte sammenhæng med, at Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. En af fravælgerne i interviewundersøgelsen har eksempelvis peget på, at hun og hendes mand egentlig hellere ville bo i Kolding på grund af den geografiske beliggenhed, naturen og kulturudbuddet, men nu har de etableret familie i Tønder, så de ønsker ikke at flytte før børnene er gået ud af folkeskolen. De yngre fravælgere begrunder generelt deres fravalg af Kolding Kommune som bosætningssted på grund af manglende netværk i kommunen. Spørges der direkte ind til forhold ved Kolding, som gør byen mindre attraktiv som bosætningssted nævner flere af respondenterne specifikke faktorer, som den butikstomme gågade. Desuden har enkelte re- 4.4 Konklusion på målgruppernes holdning til Kolding Kommune som attraktivt bosætningssted Undersøgelsen af de forskellige målgruppers vurdering af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted giver ikke et fuldstændigt klart og entydigt billede af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Hertil er datagrundlaget for spinkelt, og svarene for modstridende. De kvantitative data og de kvalitative udsagn har derimod som tidligere nævnt sat fokus på nogle tendenser i forhold til de udvalgte målgruppers opfattelse af Kolding. Herigennem har det været muligt at udlede nogle særlige karakteristika forbundet med Kolding Kommune som bosætningssted (udfordringer, potentialer m.m.). Disse kan herefter anvendes som eventuelle opmærksomhedspunkter eller rettesnore ved en fremadrettet bosætningsstrategi for Kolding Kommune. I forhold til denne analyse vil de udgøre en del af grundlaget for rapportens hovedbudskaber og de anvendelsesorienterede anbefalinger, som fremgår af det afsluttende kapitel 5. Følgende karakteristika af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted kan i forhold til undersøgelsen af de fem målgrupper derfor fremhæves: Tilflyttere finder Kolding attraktiv som tilflytningskommune fordi, at der er en række attraktive forhold som gør sig gældende ved kommune. Det er især naturen, transportmulighederne, de gode indkøbsmuligheder samt kommunes geografiske beliggenhed, som fremhæves i undersøgelsen. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 31

32 Fraflytterne Undersøgelsen blandt fraflytterne har ikke indikeret, at der er en entydig hovedårsag til, at folk vælger at flytte fra Kolding. Fraflytningen hænger som oftest sammen med arbejdsmæssige, familiemæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Fravælgere af Kolding Kommune som bosætningssted angiver et væld af forskelligartede årsager som baggrund for deres beslutning om ikke at flytte til kommunen. Den generelle tendens er dog, at det som udgangspunkt ikke er Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted, der opfattes negativt. Derimod angives tilhørsforholdet til den eksisterende kommune, som de i stedet valgte at flytte til eller blive boende i, som en væsentlig årsag til fravalget. De jobmæssige og familiemæssige relationer vejer i den sammenhæng tungt. Det er som oftest meget individuelt hvilke forhold, der afgør valget af den ene kommune frem for den anden. Undersøgelsen tyder på, at jo mere attraktiv en kommune kan fremstå på flere forskellige parametre, desto større er chancen for at fastholde borgere i byen. Udpendlere vælger at blive boende i Kolding af de stort set samme årsager, der fremhæves af fraflyttere og tilflyttere om baggrunden for deres flytning. Det handler igen om den familiemæssige tilknytning til kommunen. Samtidig fremhæves Kolding Kommune som en perfekt udpendlingskommune grundet de gode transportmuligheder og kommunens centrale geografiske beliggenhed med tæt afstand til andre større byer. Indpendlere til Kolding Kommune vælger primært at blive boende i deres nuværende kommune grundet de positive egenskaber, som er ved deres eksisterende bosætningskommune. Der er ikke noget, der tyder på, at der generelt eksisterer en opfattelse blandt indpendlere af Kolding Kommune som en mindre attraktiv bosætningskommune. Dog gives der i visse tilfælde udtryk for, at huspriserne i Kolding opfattes som relativt høje. 32 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

33 5 Hovedbudskaber og anbefalinger Bosætningsanalysen har afdækket en række faktorer og forhold, som har betydning for forskellige målgruppers vurdering af Kolding Kommune. I dette afsluttende kapitel præsenteres nogle konkluderende budskaber omkring disse forhold, samt en række anbefalinger til, hvordan Kolding Kommune fremadrettet kan drage nytte af bosætningsanalysens konklusioner med henblik på at forbedre kommunens attraktivitet som bosætningssted. 5.1 Hovedbudskaber om Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted Arbejde, uddannelse, familie og netværk er afgørende for valg af bopæl Undersøgelsen viser med al tydelighed, at den overvejende baggrund for valg af bosætningssted hænger sammen med borgernes arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige situation, ligesom nærhed til familie og netværk spiller en afgørende rolle. Denne tendens går på tværs af alle målgrupper og er blevet bekræftet i både spørgeskemaundersøgelsen og i de uddybende kvalitative interview. Dette er ikke en overraskende tendens, og bekræfter på mange måder den forestilling, som man i forvejen havde omkring incitamenterne for borgernes til og fraflytningsmønstre. Denne undersøgelse har imidlertid også bidraget til at belyse en række yderligere og mere dybdegående faktorer, som spiller ind i forholdet til valg af bosætningssted, og i denne sammenhæng særligt i forhold til Kolding Kommune som bosætningssted. Disse faktorer opsummeres nedenfor Opfattelsen af udbuddet af parcelhuse og villaer i Kolding Kommune med en attraktiv beliggenhed er generelt godt. Det viser spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere i Syddanmark og bekræftes yderligere af personer på tværs af de forskellige målgrupper, som har et særlig kendskab eller forhold til Kolding. Boligpriserne har ligeledes en afgørende betydning i forhold til borgernes valg af bosætningssted. Spørgeskema-undersøgelsen har vist, at der generelt er en opfattelse af Kolding Kommune, som en attraktiv, men dyr kommune at bosætte sig i. Statistikken viser, at boligpriserne i Kolding Kommune netop er blandt de højeste i Region Syddanmark og at de ligger et godt stykke over regionens gennemsnit. Gode indkøbsmuligheder, men midtbyen er død De gode muligheder for indkøb og shopping i Kolding Kommune bidrager til Koldings attraktivitet som bosætningssted. Det viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og bekræftes i hovedtræk af den efterfølgende interviewundersøgelse, hvor det bliver uddybet, at den positive bedømmelse især er på grund af Kolding Storcenter. Storcentret har et stort og varieret udbud af butikker, som er samlet ét sted, og der er en god tilgængelighed til indkøbscentret, især for de borgere, der bor uden for byen. Der er ligeledes et generelt godt indtryk af indkøbsmuligheder i midtbyen, men undersøgelsen viser dog også, at den tiltagende butiksdød i centrum opfattes af borgerne som en trist og ærgerlig udvikling og som udgør en problemstilling i forhold til at bevare det gode miljø. Boligforhold i Kolding Kommune: Dyr men attraktiv, især i Kolding By Undersøgelsen viser, at udbuddet af villaer eller parcelhuse i bynære områder er den boligform, der tillægges størst betydning i forhold til bosætning. Mange og varierende kultur og fritidstilbud Udbuddet af kultur og fritidstilbuddene i Kolding Kommune vurderes generelt positivt af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen. De uddybende interview viser, at det i høj grad hænger sammen KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 33

34 med, at tilbuddene er varierende, at de både tilfredsstiller unge, ældre og børnefamilierne. Transportforhold er gode især hvis man bor i Kolding By Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at de fleste af respondenterne har et godt indtryk af transportforholdene i Kolding Kommune, og det gør sig især gældende i forhold til mulighederne for at komme til og fra Kolding i bil. Den offentlige transport vurderes en anelse mindre positivt, hvilket i høj grad hænger sammen med de begrænsede muligheder for offentlig transport, som man har, hvis man er bosat udenfor Kolding By. Naturskønne omgivelser omkring Kolding Naturen i og omkring Kolding indgår som en væsentlig og positiv faktor i bedømmelsen af Koldings attraktivitet som bosætningssted. I spørgeskemaundersøgelsen udtrykte hele 89 pct. enten et godt eller meget godt indtryk af muligheden for at bo i nærheden af flot natur i Kolding. Flere interviewpersoner på tværs af de forskellige målgrupper understreger dog samtidig, at naturskønne omgivelser ikke er det udslagsgivende parameter i forhold til deres opfattelse af Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Det tæller positivt, men det er ikke afgørende for deres valg eller fravalg af Kolding som bopælskommune. 5.2 Anbefalinger til Kolding Kommunes bosætningsstrategi Overordnet kan man konkludere, at Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted vurderes positivt. Der er attraktive boliger, gode transportforhold, naturskønne omgivelser, ligesom kultur- og fritidstilbuddene også vurderes positivt. Spørgeskemaundersøgelsen viser samtidig, at der er en række økonomiske parametre, som gør Kolding mindre attraktiv som bosætningssted, f.eks. de høje boligpriser, men interviewundersøgelsen har ikke kunnet dokumentere yderligere, at der er en sammenhæng mellem høje boligpriser og fravalg af Kolding Kommune som bosætningssted. Desuden er der ikke noget der tyder på, at Kolding Kommune er et markant dyrere sted at bosætte sig end sammenlignelige byer og kommuner. Af særligt negative forhold, som flere respondenter fremhæver, bør desuden nævnes butiksdøden i midtbyen, ligesom flere af respondenterne bosiddende udenfor Kolding by fremhæver manglen på offentlige transportmuligheder til og fra Kolding som et problem i forhold til kommunens attraktivitet som bosætningssted. Det er derimod en gennemgående tendens i interview-undersøgelsen, at Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted i overvejende grad hænger sammen med mulighederne for at få arbejde og uddannelsesmulighederne. De fleste tilflyttere er derfor flyttet til byen, på grund af nyt arbejde eller påbegyndelse af uddannelse, og det er de samme årsager, der gør sig gældende ved fraflytning fra kommunen. Konklusionerne på bosætningsanalysen giver samlet set ikke noget entydigt svar på, hvorfor der sker en faldende nettotilflytning til Kolding Kommune. Både spørgeskema-undersøgelsen og den efterfølgende interview-undersøgelse viser overordnet, at Kolding Kommune står stærkt stillet i forhold til at tiltrække nye borgere samt reducere fraflytningen. Denne positive tendens er vigtig at tage højde for i forbindelse med den igangsatte visionsproces i Kolding Kommune. Hvis tilflytningen skal styrkes og fraflytningen reduceres handler det i høj grad om, at udnytte den fordelagtige position som undersøgelsen viser, at kommunen befinder sig i. Fokus bør 34 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

35 være på kommunikationen af, at Kolding Kommune er attraktiv på flere af de parametre, som fremhæves i denne undersøgelse. Ved at markedsføre kommunen og byen i forhold til udvalgte målgrupper kan det tilflytningsmæssige potentiale, som kommunen udgør udnyttes endnu bedre. erhvervsmiljø i kommunen, at kommunen på sigt har potentiale til at udvikle sig til et attraktivt område for erhvervslivet, og at der er et varieret udbud af uddannelsesmuligheder tilstede i byen. Analysen af de forskellige målgruppers vurdering af Kolding Kommune som bosætningssted peger flere steder på, at årsagen til at man vælger at blive i Kolding, eller at man vælger at flytte til Kolding, skal ses i lyset af det eksisterende tilhørsforhold, som man har til byen, især gennem netværk og familie. Borgere, der kender Kolding rigtig godt og som er opvokset der, har tilsyneladende et godt indtryk af byen. Derfor gælder det i forhold til markedsføringsindsatsen således om at overbevise tvivlerne dvs. dem der ikke kender byen så godt, men delvist baserer deres opfattelse på fordomme og et utilstrækkeligt generelt indtryk. En særlig indsats overfor disse mennesker kan have en særlig gavnlig effekt, hvis man markedsfører Koldings stærke sider. Samtidig er det relevant at overveje hvilke konkrete grupper, som man særligt skal målrette markedsføringsindsatsen overfor. Som den statistiske analyse viser, sker langt den største mobilitet i slutningen af tyverne. En mulighed kan derfor være at sætte særlig fokus på de studerende, som oprindeligt er fra Kolding-egnen, men som på grund af studier i Odense, Århus eller København er fraflyttet. Denne målgruppe kan have et særligt incitament for at flytte tilbage til Kolding Kommune, hvis de kan få job. Kolding Kommune bør samtidig notere sig, at der er en stor sammenhæng mellem borgernes valg af bosætningssted og udbuddet af arbejdspladser samt uddannelsesmuligheder. Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted hænger altså nøje sammen med erhvervs og uddannelsespolitiske tiltag. Det er derfor væsentligt, at der eksisterer et attraktivt KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 35

36 6 Metode Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er gennemført følgende tre hovedaktiviteter, som er nærmere beskrevet nedenfor. 1) Analyse af kvantitative statistiske forhold omkring til og fraflytning, ud og indpendling baseret på omfattende desk research Med udgangspunkt i eksisterende undersøgelser og statistisk data er der indledningsvist foretage en omfattende desk research omkring forholdene for til og fraflytning samt ind og udpendling til og fra Kolding. Undersøgelsen er belyst ud fra relevante kriterier (herunder alder uddannelse, indkomstforhold mv.) 2) En spørgeskema-undersøgelse blandt 2000 respondenter bosiddende i og omkring Kolding Kommune Dataindsamlingen i forbindelse med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er foretaget af Userneeds A/S på vegne af DAMVAD. Det er Userneeds Danmarkspanel bestående af panelister, der har ligget til grund for undersøgelsens kvantitative dataindsamling. Userneeds har gennemført 2000 interview blandt deltagerne i firmaets Danmarkspanel, som er bosiddende i Region Syddanmark. research. Samlet vil udgør det grundlaget for de kvalitative interview. Tabellen nedenfor viser, hvordan de respondenter, som har deltaget i spørgeskema-undersøgelsen, fordeler sig i forhold til bopæl og målgruppe. Som det fremgår, er der samlet 2000 respondenter til at deltage i den kvantitative undersøgelse, hvoraf 7 % er bosat i Kolding og 93 % ikke er bosat i Kolding. 36 af respondenterne er tilflyttere, 49 fraflyttere, 41 udpendlere, 67 indpendlere samt 102 fravælgere. Respondenterne er tilfældigt udvalgt med henblik på at ramme så mange respondenter inden for målgrupperne som muligt uden hensyn til repræsentativitet i øvrigt. Derfor er undersøgelsens resultater således ikke statistisk valide, men kan give nogle indikationer af borgeres indtryk og meninger om forskellige relevante forhold. TABEL 5 RESPONDENTER Datagrundlag til kvantitativ analyse Rekrutteringsgrundlag til kvalitativ analyse Antal respondenter Bosat i Kolding Ikke bosat i Kolding Tilflyttere i alt tilflyttet inden for de sidste 5 år tilflyttet inden for de sidste 10 år 17 1 Fraflyttere i alt fraflyttet inden for de sidste 5 år fraflyttet inden for de sidste år Indpendlere Udpendlere Fravælgere Resultaterne fra surveyen er dels en forudsætning for at indkredse de relevante personer, som skal udvælges til de kvalitative interview og samtidig skal de udgøre et supplement til den eksisterende viden, som det er muligt at indhente om Kolding som bosætningssted gennem statistik og desk 3) 30 uddybende kvalitative interview med udvalgte respondenter, hvor der bliver gået i dybden med spørgsmål om Koldings attraktivitet som bosætningssted I forbindelse med udsendelsen af de kvantitative spørgeskemaer, er der blevet spurgt 36 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

37 til hvorvidt respondenterne har været interesserede i på et senere tidspunkt at deltage i et kvalitativt uddybende telefoninterview. Der spørges i telefoninterviewene yderligere indtil deres svar fra den kvantitative undersøgelse, for at få uddybet hvad der ligger bag deres kortfattede svar fra spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene er struktureret ud fra samme logik som den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. De starter med at forholde sig til interviewpersonernes generelle præferencer i forhold til bosætning, og dernæst til deres indtryk af Kolding som bosætningssted, hvorefter der spørges ind til deres svar som retter sig specifikt til deres målgruppe. Resultaterne fra telefoninterviewene vil indgå løbende til at udbygge pointer fra de kvantitative resultater. Udgangspunktet for den kvalitative dataindsamling har altså dels været en afdækning af de relevante statistiske tal og fakta, der kendetegner Kolding generelt i forhold til bosætning (kapitel 3), og dels relevante tendenser fra spørgeskema-undersøgelsen. KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM 37

38 Bilag Anvendte spørgerammer På de næste sider følger først spørgerammen, som lå til grund for den kvantitative del af undersøgelsen og efterfølgende den uddybende kvalitative spørgeramme. 38 KOLDINGS ATTRAKTIVITET SOM BOSÆTNINGSSTED DAMVAD.COM

39 Bilag Anvendte spørgeramme til kvantitativ survey: 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 2. Mand 2. Hvor gammel er du? kr kr million 2 millioner kr. 7. Over 2 millioner kr. 8. Det ønsker jeg ikke at oplyse 9. Ved ikke 3. Hvilken region er du bosat i? 1. Region Hovedstaden 2. Region Sjælland 3. Region Syddanmark 4. Region Midtjylland 5. Region Nordjylland 6. Udlandet 7. Ved ikke 4. Er du 1. Gift 2. Samlevende 3. I forhold men ikke samlevende 4. Single 5. Andet 5. Har du børn? Nej Ja Hvor mange børn har du i nedenstående aldersgrupper? i. Antal: 0 5 år ii. Antal: 6 15 år iii. Antal: år iv. Antal: ældre end 20 år 6. Hvad er den samlede husstandsindkomst før skat, for din hustand? 1. Under kr kr kr. 7. Angiv venligst din senest afsluttede uddannelse 1. Grundskole klasse (inkl. realskole) 2. Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) 3. Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) 4. Erhvervsfaglig uddannelse (fx EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse) 5. Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse) 6. Videregående uddannelse (2-4½ år) 7. Videregående uddannelse (5 år eller længere) 8. Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) 9. Andet/Ved ikke 8. Angiv venligst den beskæftigelse, der passer bedst på dig 1. Direktør/Topleder 2. Faglært arbejder 3. Funktionær med lederansvar 4. Funktionær uden lederansvar 5. Leder 6. Ledig/Jobsøgende 7. Lærling 8. Pensionist 9. Efterlønsmodtager 10. Selvstændig 11. Specialarbejder/Ufaglært arbejder 12. Studerende 13. Andet / Ved ikke 9. I hvilken form for boligområde foretrækker du at bo? (Angiv gerne flere svar) Side 1

40 a. På landet (eksempelvis på gård eller landsted) b. I en landsby eller mindre byer c. Bynært område - Parcelhuskvarterer d. Bynært område Villakvarterer e. Bynært område Rækkehuse f. Bynært område Etageboliger g. Bymidte (Etagebolig, byhus, villa, rækkehus eller andet) h. Ved ikke 10. Hvor meget betyder boligpriser/grundpriser for dit valg af boligområde? a. Det er den vigtigste faktor b. Det har stor betydning c. Det har mindre betydning d. Det er den mindst vigtige faktor e. Ved ikke 11. Hvad er det dit indtryk af følgende forhold i Kolding Kommune? Hvad er dit indtryk af; Meget godt God t Hverken /eller Udbuddet i Kolding Kommune af parcelhusgrunde med attraktiv beliggenhed Udbuddet i Kolding Kommune af parcelhusgrunde i et overkommeligt prisleje Regler og rammer for nybyggeri i Kolding Kommune Udbuddet i Kolding Kommune af attraktive lejligheder og boliger Udbuddet i Kolding Kommune af lejligheder og boliger i et overkommeligt prisleje Mulighed for at bo i nærheden af flot natur i Kolding Kommune Generelle indkøbsmuligheder i Kolding Kommune Udbuddet af kultur- og fritidstilbud i Kolding Kommune Transportforhold og muligheder til og fra Kolding by/kommune (i bil) Transportforhold og muligheder til og fra Kolding by/kommune (offentlig transport) Dårligt Meget dårligt Ved ikke Side 2

41 12. Bor du i Kolding Kommune? a. Ja, i Kolding by b. Ja, i Kolding omegn c. Nej 13. [Hvis ja (=a+b) i spørgsmål 12 ] Hvad er dit tilhørsforhold til Kolding Kommune? a. Jeg er flyttet til Kolding Kommune inden for de sidste 5 år b. Jeg er flyttet til Kolding Kommune inden for de sidste 10 år c. Jeg har boet i Kolding Kommune i mere end 10 år 14. [Hvis ja (=a+b) i spørgsmål 12 ] Arbejder eller studerer du uden for Kolding Kommune? a. Nej b. Ja, i Haderslev Kommune c. Ja, i Vejen Kommune d. Ja, i Vejle Kommune e. Ja, i Fredericia Kommune f. Ja, i Middelfart Kommune g. Ja, i Odense Kommune h. Ja, i Århus Kommune i. Ja, i København Kommune j. Ja, i udlandet k. Ja, i en anden by/kommune 15. [Hvis nej (=c) i spørgsmål 12] Hvilken Kommune bor du i? 1. Aabenraa 2. Hedensted 3. etc. 4. Anden, angiv venligst 5. Ved ikke 16. [Hvis nej (=c) i spørgsmål 12] Har du tidligere boet i Kolding Kommune? a. Ja, jeg er flyttet fra Kolding Kommune inden for de sidste 5 år b. Ja, jeg er flyttet fra Kolding Kommune inden for de sidste 10 år c. Nej 17. [Hvis nej (=c) i spørgsmål 12 og nej (=c) i spørgsmål 15] Har du inden for de sidste 5 år overvejet at flytte til Kolding Kommune? a. Nej b. Ja, men jeg valgte at blive boende hvor jeg bor c. Ja, men jeg flyttede til Haderslev Kommune d. Ja, men jeg flyttede til Vejen Kommune e. Ja, men jeg flyttede til Vejle Kommune f. Ja, men jeg flyttede til Fredericia Kommune Side 3

42 g. Ja, men jeg flyttede til Middelfart Kommune h. Ja, men jeg flyttede til en anden by/kommune 18. [Hvis nej (=c) i spørgsmål 12] Pendler du til Kolding Kommune i forbindelse med dit arbejde eller studie? a. Nej b. Ja, jeg pendler fra Haderslev Kommune c. Ja, jeg pendler fra Vejen Kommune d. Ja, jeg pendler fra Vejle Kommune e. Ja, jeg pendler fra Fredericia Kommune f. Ja, jeg pendler fra Middelfart Kommune g. Ja, jeg pendler fra en anden by/kommune 19. Spørgsmål kun til tilflyttere [dvs. a+b i spørgsmål 13]: 1. Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte til Kolding Kommune? (sæt kun ét kryds) i. På grund af studie/arbejde i Kolding eller omegn (for mig eller min partner) ii. På grund af familiemæssige forhold iii. Jeg/min partner har tidligere boet i Kolding eller omegn og ville gerne tilbage iv. Særlige egenskaber ved Kolding/Kolding Kommune v. Økonomiske forhold vi. Andet vii. Ved ikke 2. Hvilke forhold synes du gør Kolding Kommune attraktiv for tilflytning? (sæt gerne flere krydser) [randomiser svaralternativer] Et godt og varieret udbud af specialforretninger Et godt og varieret udbud af shoppingmuligheder Et godt by- og natteliv En god og hyggelig atmosfære i midtbyen Et omfattende udbud af fritidsmuligheder Et rigt foreningsliv Et godt udbud af sundhedsplejemuligheder (læger, tandlæger, hospital) Muligheder for kunst- og kulturoplevelser på højt niveau i nærområdet Gode adgangsmuligheder til naturområder Et godt udvalg af attraktive byggegrunde og boligområder Gode transportmuligheder i nærområdet En by der er let at komme til og fra med offentlig transport En by der er let at komme til og fra i bil Mange og ikke for dyre daginstitutionsmuligheder Side 4

43 Godt udvalg af skoler af god kvalitet Gode muligheder for interessante jobs i nærområdet Gode plejemuligheder for ældre Gode aktivitetsmuligheder for seniorer Andet, angiv venligst Ingen af ovenstående Ved ikke 3. Overvejede du at flytte til andre byer/kommuner i stedet for Kolding? i. Nej ii. Ja, Haderslev Kommune iii. Ja, Vejen Kommune iv. Ja, Vejle Kommune v. Ja, Fredericia Kommune vi. Ja, Middelfart Kommune vii. Ja, en anden by/kommune, angiv venligst 20. Spørgsmål kun til fraflyttere [dvs. a+b i spørgsmål 15]: 1. Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte fra Kolding Kommune? (sæt kun ét kryds) [randomiser svaralternativer] i. På grund af studie/arbejde andetsteds (for dig eller din partner) ii. På grund af familiemæssige forhold iii. Jeg/min partner har tidligere boet i denne by og ville gerne tilbage dertil iv. Særlige egenskaber ved byen du er flyttet til v. Særlige egenskaber ved Kolding/Kolding Kommune vi. Økonomiske forhold vii. Andet viii. Ved ikke 2. Ville du hvis det havde været muligt, gerne være blevet boende i Kolding Kommune? i. Ja ii. Nej iii. Ved ikke 3. Er der særlige forhold, der efter din mening er med til at gøre Kolding mindre attraktiv? (sæt gerne flere krydser) [randomiser svaralternativer] i. Nej ii. Ja. Kolding by er for lille iii. Ja. Kolding by er for stor iv. Ja. Bolig- eller lejepriser er for høje v. Ja. Mangel på attraktive boliger vi. Ja. Mangel på attraktive byggegrunde vii. Ja. Stramme byggeregler Side 5

44 viii. Ja. Manglende kultur- og fritidstilbud ix. Ja. Manglende adgang til natur x. Ja. Manglende indkøbsmuligheder xi. Ja. Dårlige transportforhold xii. Ja. Manglende udvalg af skoler/daginstitutioner af god kvalitet xiii. Andet xiv. Ved ikke 21. Spørgsmål kun til udpendlere [dvs. b-k i spørgsmål 14]: 1. Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at blive boende i Kolding Kommune selvom du arbejder i en anden by? (sæt kun ét kryds) [randomiser svaralternativer] i. Min partner studerer/arbejder stadig i Kolding eller omegn ii. Ville ikke flytte børn ud af skole/daginstitution iii. På grund af andre familiemæssige forhold iv. Særlige positive egenskaber ved Kolding og omegn v. Andre praktiske forhold vi. Økonomiske forhold vii. Andet viii. Ved ikke 22. Spørgsmål kun til indpendlere [dvs. b-g i spørgsmål 17]: 1. Hvad var den væsentligste årsag til, at du har valgt ikke at flytte til Kolding Kommune i forbindelse med dit studie/arbejde? (sæt kun ét kryds) [randomiser svaralternativer] i. Min partner studerer/arbejder andetsteds ii. Ville ikke flytte børn ud af skole/daginstitution iii. På grund af andre familiemæssige forhold iv. Særlige positive egenskaber ved nuværende hjemby v. Boligmæssige forhold vi. Andre praktiske forhold vii. Økonomiske forhold viii. Andet ix. Ved ikke 2. Ville du gerne flytte til Kolding Kommune, hvis omstændighederne tillod det? i. Ja ii. Nej iii. Ved ikke 3. Er der særlige aspekter ved Kolding, der er medvirkende til at afholde dig fra at flytte til byen/kommunen? (sæt gerne flere krydser) [randomiser svaralternativer] i. Nej ii. Ja. Kolding by er for lille Side 6

45 iii. Ja. Kolding by er for stor iv. Ja. Bolig- eller lejepriser er for høje v. Ja. Mangel på attraktive boliger vi. Ja. Mangel på attraktive byggegrunde vii. Ja. Stramme byggeregler viii. Ja. Manglende kultur- og fritidstilbud ix. Ja. Manglende adgang til natur x. Ja. Manglende indkøbsmuligheder xi. Ja. Dårlige transportforhold xii. Ja. Manglende udvalg af skoler/daginstitutioner af god kvalitet xiii. Andet, angiv venligst xiv. Ved ikke 23. Spørgsmål kun til personer med fravalg af Kolding Kommune [dvs. (b-h) i spørgsmål 16 ]: 1. Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte til en anden kommune end Kolding? (sæt kun ét kryds) [randomiser svaralternativer] i. På grund af studie/arbejde andetsteds (for dig eller din partner) ii. På grund af familiemæssige forhold iii. Jeg/min partner har tidligere boet i vores nuværende by og ville gerne tilbage dertil iv. Særlige egenskaber ved nuværende by v. Særlige egenskaber ved Kolding vi. Økonomiske forhold vii. Andet, angiv venligst viii. Ved ikke 2. Er der særlige aspekter ved Kolding, der er medvirkende til at afholde dig fra at flytte til byen/kommunen? (sæt gerne flere krydser) [ [randomiser svaralternativer] i. Nej ii. Ja: Kolding by er for lille iii. Ja: Kolding by er for stor iv. Ja: Bolig- eller lejepriser er for høje v. Ja: Mangel på attraktive boliger vi. Ja: Mangel på attraktive byggegrunde vii. Ja: Stramme byggeregler viii. Ja: Manglende kultur- og fritidstilbud ix. Ja: Manglende adgang til natur x. Ja: Manglende indkøbsmuligheder xi. Ja: Dårlige transportforhold xii. Ja: Manglende udvalg af skoler/daginstitutioner af god kvalitet xiii. Andet, angiv venligst xiv. Ved ikke Side 7

46 24. Spørgsmål om telefonnummer og interesse for opfølgende telefoninterview af ca minutters varighed rettes afslutningsvist til respondenter i målgruppen. Side 8

47 Attraktivitets og Bosætningsanalyse for Kolding Kommune - Spørgeramme for kvalitative interview Den kvalitative del af dataindsamlingen vil basere sig på telefoninterview med respondenter, som befinder sig indenfor følgende målgrupper: 1) Kvinder og mænd, der inden for de seneste 10 år er tilflyttere til Kolding Kommune 2) Kvinder og mænd, der inden for de seneste 10 år er fraflyttere fra Kolding Kommune 3) Indpendlere til Kolding Kommune 4) Udpendlere fra Kolding Kommune 5) Tilflyttere til omkringliggende kommuner med fravalg af Kolding. Det overordnede formål med de kvalitative interview er, at de skal bidrage til en dybere forståelse af de ovennævnte målgrupper, som er i fokus i denne analyse. Sammen med resultaterne fra den statistiske gennemgang af bosætningsforholdene samt resultaterne fra spørgeskema-undersøgelsen vil interviewene bidrage til en karakteristik af målgrupperne. DAMVADs metode ved de kvalitativ interview - Bosætningsanalyse Det er erfaringen, at det at stille uddybende spørgsmål i forhold til resultaterne fra en spørgeskema-undersøgelse, som respondenten på forhånd har deltaget i, sætter tanker i gang på en langt bedre måde end ved bare at spørge til respondenters idéer ud fra en række foruddefinerede parametre. Der vil derfor blive taget udgangspunkt i de resultater og tendenser som den kvantiative dataindsamling viser. Dette er en metode, som kan åbne for dialog og et værktøj som DAMVAD har gode erfaringer med. Spørgeramme opdeles i to dele. Del 1 er målrettet alle respondenter på tværs af målgrupper. Del 2 er målrettet de enkelte målgrupper. Med hver del beskrives et overordnet formål, der ønskes opnået i forhold til de parametre, som man vil havebelyst. For at opnå dette formål stilles en række spørgsmål, der grupperes indenfor følgende kategorier: 1) Spørgsmål som sigter på en uddybende forklaring på respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse: Der stilles spørgsmål, hvor respondenten bliver bedt om at uddybe baggrunden for sine egne svar i spørgeskemaundersøgelsen. 2) Spørgsmål som sigter på respondentens vurdering af de samlede svar fra spørgeskema-undersøgelsen: Der stilles spørgsmål, hvor respondenten bliver bedt om at give sin vurdering af baggrunden for fordelingen af svarene fra det samlede antal respondenter i forhold til det pågældende spørgsmål. Der vil løbende undervejs vil blive spurgt ind til indfriede forventninger i forhold til respondentens udgangspunkt som tilfflytter, fraflytter m.m. ligesom der fokuseres på respondentens forslag og ønsker i forhold til Kolding som et attraktivt bosætningssted. Telefoninterviewene har en varighed af ca minutter. Side 9

48 Nedenfor følger en oversigt af spørgsmål, som vil blive stillet til respondenterne, samt formålet med disse. Kort introduktion til respondenten. Tak for din deltagelse. Kolding Kommune har bedt DAMVAD gennemføre en bosætningsanalyse, som har til formål at undersøge hvor attraktiv kommunen er som bosætningssted set fra forskellige befolkningsgrupperes synspunkt. Vi vil gerne høre din holdning til Kolding Kommune som bosætningssted, da du som (angiv målgruppe, f.eks. udpendler) tilhører en målgruppe, som Kolding Kommune gerne vil fastholde/tiltrække i/til byen. Vi forventer at interviewet vil vare mellem 15 og 25 minutter. Indlende spørgsmål rettet til alle målgrupper: Formål med spørgsmål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der generelt er afgørende for valg af boligform og bosætningssted med fokus på skellet mellem de bløde parametre Vs. økonomiske parametre (f.eks. beliggenhed, kulturtilbud, fritidstilbud Vs. skatteprocent, priser i daginstitutioner, boligpriser). Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse, og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: I hvilken form for bolig foretrækker du at bo? Side 10

49 2) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Boligpriser/grundprisers betydning for valg af boligområde? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar (se figur 19, s.20) 3) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad er dit indtryk af følgende forhold i Kolding Kommune? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar (se figur 19-26) Øvrige spørgsmål: 4) Hvad vægter du højest ved valg af bosætningssted. Økonomiske parametere eller bløde parametere? 5) Hvordan lever Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted op til dine behov i forhold til de økonomiske parametre? I forhold til de bløde parametre Side 11

50 Spørgmål til tilflyttere: Formål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der gør Kolding attraktiv/ikke-attraktiv for tilflytning (herunder boligmasse, boligpriser, regler for nybyggeri, mangel på byggegrunde, kulutr og fritidsaktiviteter, natur, detailhandel, jobmuligheder, uddannelse etc.). Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende nok stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte til Kolding Kommune? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar Side 12

51 2) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvilke forhold synes du gør Kolding Kommune attraktiv for tilflytning? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar - Hvilke forhold er mest ikke-attraktive - Hvilke forhold er mest attraktive? 3) Overvejede du at flytte til andre byer/kommuner i stedet for Kolding? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar Øvrige spørgsmål: 4) Er dine forventninger som tilflytter blevet indfriet. Uddyb. 5) Hvad er dine behov og ønsker i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted? Spørgmål til fraflyttere: Formål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der har gjort Kolding attraktiv/ikke-attraktiv for fraflyttere (herunder boligmasse, boligpriser, regler for nybyggeri, mangel på byggegrunde, kultur og fritidsaktiviteter, natur, detailhandel, jobmuligheder, uddannelse etc.). Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende nok stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Side 13

52 Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte fra Kolding Kommune? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar 2) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Ville du hvis det havde været muligt, gerne være blevet boende i Kolding Kommune? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar - Kunne du forestille dig at flytte til Kolding på et senere tidspunkt..? - 3) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål:er der særlige forhold, der efter din mening er med til at gøre Kolding mindre attraktiv? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar Øvrige spørgsmål: 1) Hvilke forventninger til Kolding Kommune blev ikke indfriet Hvilke blev? 2) Hvad er dine behov og ønsker i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted? Side 14

53 Spørgmål til udpendlere: Formål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der fastholder udpendlere i Kolding (socio-økonomiske forhold, aktuelle boligforhold etc.) Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende nok stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan Side 15

54 bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at blive boende i Kolding Kommune selvom du arbejder i en anden by? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar Øvrige spørgsmål: 2) Hvad er dine behov og ønsker i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted? Spørgmål til indpendlere: Formål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der afholder indpendlere fra at flytte til Kolding (socio-økonomiske forhold, aktuelle boligforhold etc.) Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få Side 16

55 uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende nok stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du har valgt ikke at flytte til Kolding Kommune i forbindelse med dit studie/arbejde? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar 2) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Ville du gerne flytte til Kolding Kommune, hvis omstændighederne tillod det? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar 3) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Er der særlige aspekter ved Kolding, der er medvirkende til at afholde dig fra at flytte til byen/kommunen? Øvrige spørgsmål: Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar 4) Hvad er dine behov og ønsker i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted? 5) Hvad afholder dig fra at flytte til Kolding (socio-økonomiske forhold, aktuelle boligforhold etc.)? Side 17

56 Spørgmål til fravælgere: Formål: Overordnet formål er her at få uddybende svar på hvad der har haft særlig betydning for fravalg af Kolding til fordel for omkringliggende kommuner (boligmasse, boligpriser, regler for nybyggeri, mangel på byggegrunde, kultur og fritidsaktiviteter, natur, detailhandel, jobmuligheder, uddannelse etc.). Fremgangsmåde: Det overordnede formål med spørgsmålene søges opnået dels ved at stille et udvalg af spørgsmål, som tager udgangspunkt i respondentens egne svar i spørgeskema-undersøgelse og dels ved at stille en række hjælpespørgsmål. Når der spørges ind til respondentens egne svar er det vigtigt at prioritere at få uddybende forklaring på de svar, som er særligt iøjnefaldende (f.eks. særligt positive/negative). Hjælpespørgsmål: Alt efter respondentens evne til at svare omfattende nok stilles såkaldte hjælpespørgsmål, så respondenten tvinges til at bidrage med så dybdegående svar som muligt. Spørgeskemaundersøgelses samlede svar kan bruges som hjælpemiddel til respondentens uddybende svar (det er nedenfor angivet i parentes efter spørgsmålet, hvor svarene findes i bosætnings-rapporten). Det bør løbende vurderes om det er nødvendigt at stille yderligere hjælpespørgsmål for at bidrage til, at respondenten svarer tilstrækkeligt i forhold til at indfri ovenstående formål. Spørgsmål relateret til spørgeskemaundersøgelse: 1) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Hvad var den væsentligste årsag til, at du valgte at flytte til en anden kommune end Kolding? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar 2) Hvad var baggrunden for dit svar i forhold til følgende spørgsmål: Er der særlige aspekter ved Kolding, der er medvirkende til at afholde dig fra at flytte til byen/kommunen? Eventuelle hjælpespørgsmål (suppler gerne med flere): - Vurdering af generelle svar Side 18

57 Undervejs vil respondenten blive bedt om at forholde sig til konkrete forvetninger (indfriede og ikke indfriede) samt Øvrige spørgsmål: 4) Hvad er dine behov og ønsker i forhold til Kolding Kommunes attraktivitet som bosætningssted? 5) Hvad har haft særlig betydning for fravalg af Kolding til fordel for omkringliggende kommuner (boligmasse, boligpriser, regler for nybyggeri, mangel på byggegrunde, kultur og fritidsaktiviteter, natur, detailhandel, jobmuligheder, uddannelse etc.). Side 19

58 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT. DAMVAD.COM 1

Mellem følelser og fornuft. Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere. Gunnar Lind Haase Svendsen

Mellem følelser og fornuft. Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere. Gunnar Lind Haase Svendsen Mellem følelser og fornuft Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere Gunnar Lind Haase Svendsen Februar 2013 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN

MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN MAN KAN MÆRKE LÆNGSLEN The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 3: INTERVIEWUNDERSØGELSE MAJ 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord......................................................................

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME

LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME TELEFONUNDERSØGELSE I DANSKE KYSTFERIEOMRÅDER LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK-12-0030

Læs mere

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning

Hørsholm Kommune. Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Hørsholm Kommune Undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning Oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...5 2. BAGGRUND...9 Hørsholm Kommune og kommunesammenlægning...

Læs mere

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012. Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012. Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013 Forfatter: sbr Sidst gemt: 11-06-2013 13:17:00 Sidst udskrevet: 11-06-2013 13:17:00

Læs mere

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet

Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Op af sofaen anbefalinger til lokaldemokratiet September 2013 Henvendelse om publikationen kan

Læs mere