lærermateriale Mellemtrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lærermateriale Mellemtrin"

Transkript

1 lærermateriale Mellemtrin

2 Hi Five Lærermateriale Mellemtrin 1.udgave 1. oplag 2012 Center for Interventions Forskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Øster Farimagsgade 5 A 1353 København K Hi Five projektet er finansieret af Trygfonden Omslag: Maria Lyng, SIF Kommunikation Foto: Colourbox Tryk: Print & Sign Dette undervisningsmateriale er sammensat af udvalgte dele af undervisningsmaterialet fra e-bug et tvær-europæisk undervisningsmateriale om mikroorganismernes verden og sygdomme, samt materiale udviklet af Hi Five-projektet. Tak til Jette Holt fra Statens Serum Institut for faglig sparing og udlån. Materialet er redigeret og videreudviklet af Iben Gjelstrup Marcussen, Anne Maj Denbæk og Anette Johansen, Center for Interventions Forskning, Syddansk Universitet.

3 Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale (Mellemtrin) Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje og korrekt håndvask er du med til at nedsætte infektionssygeligheden på din skole og derved reducere skolefraværet - både blandt elever og personale. Vi ved fra forårets målinger på de 43 Hi Five skoler, at der er stor forekomst af infektionssygdomme på skolerne. Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at undervisning og obligatorisk daglig håndvask kan mindske forekomsten af disse sygdomme betydeligt blandt børn. En fællesindsats i alle klasser på samme tid mod bedre vaner og bedre hygiejne giver dermed skolen et kæmpe boost til en hverdag med mindre sygdom, færre smitteveje, større trivsel og et bedre arbejds- og undervisningsmiljø. Dét er da værd at bruge lidt tid på. Materialet Materialet er sammensat af dele fra E-bug (et europæisk materiale, der er udviklet med Statens Serum Institut som dansk samarbejdspartner), dele fra Ren dag, God dag (udarbejdet af Kommunernes Landsforening, 3F og FOA) og dele udviklet af projekt Hi Five. Materialet består af et lærerhæfte og et elevhæfte. Lærerhæftet er inddelt i fem lektioner: - 1. Introduktion til mikroorganismer - 2. Smitteveje - 3. Korrekt håndvask Skoletoiletter Hver lektion er tilrettelagt, så den varer ca. 45 minutter, men den kan tilpasses i tid og niveau, så det passer til klassen og den afsatte tid. Lektion 4 og 5 om skoletoiletter udføres bedst sammenhængende, altså i en dobbelttime. Det er muligt at flytte lektion 4+5 frem først på dagen, så de udføres før lektion 1, 2 og 3. Det kan afhjælpe eventuelle logistiske udfordringer. Lærermaterialet Materialet til de fem lektioner er opdelt i tre: En tjekliste, en lærervejledning og baggrundsviden. Tjeklisten er en oversigt over, hvad eleverne skal lære i løbet af lektionen. Lærervejledningen er en instruktion over lektionens forløb trin for trin. Heri finder du også øvelser, forberedelse til øvelserne samt guider til opsamling og diskussioner. Baggrundsviden er informationer om emnet, der undervises i. I kraft af dette afsnit kan du regulere niveauet i undervisningen, så det passer til den klasse, du underviser. Elevhæftet Elevhæftet består af forklarende billeder, der passer til lektion 1, og af små opgaver, eleverne kan lave i løbet af dagen, hvor der opstår huller eller små pauser i undervisningen. A5 klistermærket med instruktion om håndvask skal sættes op i klassen, så eleverne altid kan se, hvordan man vasker hænder korrekt. 1

4 Fællesmateriale Udover lærer- og elevhæfter har skolen fået tilsendt følgende: Sæbe Glitterbugcreme og 3 UV lamper Glimmer-olie som alternativ til Glitterbug og UV lampe Cd rom med materialet i elektronisk form Din klasse skal deles om de ting med de andre klasser på mellemtrinnet. Når du har brugt materialet, lægges det tilbage i Hi Five kassen eller gives videre til den næste klasse. Daglig håndvask på skolen inden frokost Som et resultat af den øgede viden omkring mikroorganismer, smitteveje og infektioner indføres der nu for alle klasser en obligatorisk daglig håndvask inden frokost. Det er vigtigt, at alle på skolen bakker op om dette, og at eleverne med tiden vænner sig til den daglige håndvask som en naturlig del af en skoledag. Den daglige håndvask begynder den dag, undervisningen finder sted. Tilbagemelding Når du har undervist din klasse i alle fem lektioner, giver du kontaktpersonen besked, så det kan blive registreret. Hvis du har spørgsmål, så forsøg at spørg skolens kontaktperson eller ring til Hi Five på Rigtig god fornøjelse. Mange hilsner fra Hi Five projektgruppen 2

5 Mikroorganismer Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At de mest almindelige mikroorganismer deles op i tre hovedgrupper: Bakterier, virus og svampe - Mikroorganismer findes OVERALT i luften vi indånder, i vores klasseværelser, huse, på maden vi spiser, på vores krop, i vores mund, næse og mave - Der findes både skadelige og gavnlige mikroorganismer - En infektion opstår, når skadelige mikroorganismer trænger ind i kroppen og vokser, hvilket resulterer i, at du bliver syg - At sygdomme som f.eks. fodsvamp, influenza og mæslinger er forårsaget af mikroorganismer 3

6 Mikroorganismer Lektion Lærervejledning 1. Start lektionen med at spørge eleverne om, hvad de allerede ved om bakterier. Spørg dem om de eller nogen i deres familie har været syge for nyligt, så de blev nødt til at være hjemme fra skole eller arbejde? Hvad hed sygdommen, og hvad tror de, der kan have forårsaget den? 2. Forklar eleverne, at nogle sygdomme kaldet infektioner er forårsaget af bittesmå, levende organismer ved navn mikroorganismer. Vis, at der findes tre forskellige typer mikroorganismer: Virus, bakterier og svampe. (Elevhæfte side 1) Findes også elektronisk her: til mikroorganismer (Vælg: Elevark: Hvad er mikroorganismer). NB: Find link på Cd rom. 3. Forklar, at disse mikroorganismer er så små, at man kun kan se dem gennem et mikroskop (Elevhæfte side 2). Anvend eventuelt web-aktiviteten: NB: Find link på Cd rom. 4. Understreg, at selv om mikroorganismer fremkalder sygdom, findes der også gavnlige mikroorganismer. Bed eleverne nævne nogle gavnlige mikroorganismer. Hvis det ikke lykkes, kan du give dem eksempler f.eks. mælkesyrebakterier i yoghurt, penicillin fra svampe, etc. Forklar, at mikroorganismer er nyttige ved nedbrydelse af døde dyr og planter, ved dyr og menneskers fordøjelse af fødevarer og til at lave mælk om til yoghurt, ost og smør. Dej hæver ved hjælp af gær, som er en svamp. Gæren spiser sukkerstofferne i fødevaren og producerer syre. Disse syrer ændrer smag, lugt og form på den oprindelige fødevare. Brug evt. PowerPoint her: (Vælg: Medie: Hvad er mikroorganismer MS PowerPoint) NB: Find link på Cd rom. 5. Fremhæv over for klassen, at mikroorganismer findes OVERALT i luften som vi indånder, på maden som vi spiser, på vores kroppe, i vores munde, næser og tarme. Og også i vores klasseværelser, huse, soveværelser, overalt på vores krop. 6. Forklar klassen, at mikroorganismer undertiden kan være skadelige for mennesker. Spørg dem, om de ved, hvad der gør dem syge. Find ud af, hvor mange forskellige ord, de har for mikroorganismer mikrober, bakterier, etc. 7. Forklar klassen, at mikrober er et ord, som bruges om bakterier, virus og svampe, der gør os syge. Diskutér de forskellige mikroorganismer med klassen og de sygdomme, de kan fremkalde. Billeder af mikroorganismer kan gøre det lettere for eleverne at forestille sig, hvordan de skadelige mikroorganismer ser ud i et mikroskop. (Elevhæfte side 3) 8. Fortæl klassen, at sygdomsfremkaldende, skadelige mikroorganismer, som med lethed kan spredes fra en person til en anden, kaldes smitsomme sygdomme, fordi de kan give en infektion. 4

7 Mikroorganismer Lektion Baggrundsviden Mikroorganismer også kendt som mikrober er bittesmå levende organismer, som ikke kan ses med det blotte øje. De findes næsten overalt på kloden. Nogle mikroorganismer er gavnlige, mens andre kan være skadelige for mennesker (dette vil blive uddybet senere). Selv om mikroorganismer er meget små, findes de i mange forskellige former og størrelser. Mikroorganismer deles op i tre hovedgrupper: Virus er de mindste mikroorganismer og er generelt skadelige for mennesker. Man taler om et virus og flere virus, virusser eller vira men man får en virus, når man bliver syg. Et virus er en encellet organisme, som ikke kan overleve alene. For at kunne overleve og formere sig har det brug for en værtscelle. Når det er kommet ind i værtscellen, vil det hurtigt formere sig til millioner af virus og på samme tid tilintetgøre værtscellen! Svampe er flercellede organismer, som kan være både gavnlige og skadelige for mennesker. Svampe næres enten ved at nedbryde dødt organisk stof eller ved at leve som parasitter på en vært. Nogle svampe kan være skadelige ved at gøre os syge med en infektion eller ved at være giftige at spise; andre kan være gavnlige eller ufarlige som f.eks. Penicillium, som producerer antibiotika og Agaricus, som er en spiselig champignon. Bakterier er encellede organismer, som kan formere sig eksponentielt hvert 20. minut. Under normal vækst vil nogle bakterier producere stoffer/gifte, som er meget skadelige for mennesker, og som fremkalder sygdom (Staphylococcus/ stafylokokker), hvorimod andre bakterier vil være fuldstændigt ufarlige for mennesker. Andre igen er meget gavnlige for os (Lactobacillus/mælkesyrebakterier, som bruges i fødevareproduktion) og endda er nødvendige for den menneskelige eksistens som f.eks. de bakterier, der er involverede i plantevækst (Rhizobakterier). Gavnlige bakterier kaldes for ikke-sygdoms-fremkaldende, hvorimod skadelige bakterier kaldes for sygdomsfremkaldende. Over 70 % af alle bakterier er harmløse, ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Bakterier kan opdeles i tre grupper efter deres former kokker, stave og skrue/spiralformede bakterier. Kokker kan opdeles i tre undergrupper efter deres sammensætning stafylokokker (drueklaser), streptokokker (lange kæder) og diplokokker (parvis). Videnskabsmænd bruger disse former til at bestemme hvilken infektion, patienten lider af. 5

8 Mikroorganimer Mikroorganismer Introduktion Lektion Baggrundsviden Gavnlige mikroorganismer Et af de vigtigste områder, hvor man kan anvende bakterier, er i fødevareindustrien. Ost, brød, yoghurt, chokolade, eddike og alkohol er alt sammen produceret ved hjælp af bakterier. Bakterierne bruges til at få disse produkter til at starte en kemisk ændring bedre kendt som gæring og er en proces, hvor bakterierne nedbryder de komplekse sukkerstoffer til enkle blandinger som kuldioxid og alkohol. Gæring ændrer produktet fra én fødevare til en anden. Når bakterierne Streptococcus thermophilous eller Lactobacillus bulgaricus bliver blandet i mælk vil bakterierne vokse ved at spise sukkeret og dermed ændre mælken til yoghurt. Der bliver produceret så meget syre i gærede mælkeprodukter, at meget få potentielt skadelige mikroorganismer kan overleve i dem. Lactobacillus bakterier kaldes også gavnlige eller nyttige bakterier. Den gavnlige bakterie, som hjælper os med at fordøje fødevarer, bliver kaldt en probiotisk bakterie hvilket bogstaveligt betyder for det sunde liv. Det er disse bakterier, vi finder i vores yoghurter og helsedrikke. Gæren Saccharomyces cerevisiae bruges til fremstilling af brød og brødprodukter via gæring. For at kunne formere sig og vokse skal gær have det rigtige miljø, nemlig fugt, mad (i form af sukker og stivelse) og temperaturer på mellem 21 og 29 C. Når gæren vokser, afgiver den gasser, som indesluttes i dejen og får den til at hæve. Fascinerende fakta Anthony van Leewenhooek opfandt det allerførste mikroskop i Han brugte det til at undersøge forskellige ting rundt om i sit hjem og kaldte de levende organismer, han fandt i plak fra sine tænder for animalcules (dyrelignende organismer). Fascinerende fakta Elie Metchnikoff vandt Nobelprisen i 1908 for sin opdagelse af probiotika (levende mikroorganismer, der kan styrke og opbygge kroppens naturlige immunforsvar) Han var overbevist om, at de bulgarske bønder levede længere end andre mennesker p.g.a. mikroorganismerne i den mælk, de drak! Mikroorganismerne blev senere kaldt Lactobacillus bulgaricus. 6

9 Mikroorganismer Lektion Baggrundsviden Skadelige mikroorganismer Nogle mikroorganismer kan være skadelige for mennesker og kan forårsage sygdomme: Influenzavirus kan give influenza, Campylobacter-bakterier kan forårsage madforgiftning og dermatofyt-svampen som Trichophyton kan give fodsvamp og ringorm. Sådanne mikroorganismer kaldes sygdomsfremkaldende. Hver enkelt mikroorganisme kan gøre os syge på forskellige måder. Når skadelige bakterier formerer sig i vores krop, producerer de skadelige stoffer også kaldet giftstoffer eller toksiner, som kan få os til at føle os syge og i værste fald ødelægge væv og organer. Virus opfører sig som parasitter. Når de kommer ind i vores krop, har de brug for en værtscelle for at kunne overleve. Så snart de er inde i en celle, formerer de sig, til de er fuldvoksne. Herefter ødelægger de værtscellen ved at bryde ud af den. Dermatofytter/svampe dræber generelt ikke deres vært. De foretrækker at vokse alene eller i kolonier under huden, og når de ernærer sig, er resultatet hævelse og kløe. Man siger, at personer, som er angrebet af skadelige, sygdomsfremkaldende mikroorganismer er inficerede eller smittede. En stor del af de skadelige bakterier kan overføres fra en person til en anden på mange forskellige måder, også kaldet smitteveje. Man kan blive smittet gennem luft, berøring, vand, mad, aerosoler, dyr, osv. Sygdomme, der er forårsaget af sådanne mikroorganismer, og som smitter på denne måde, kalder man smitsomme sygdomme. I mange tilfælde vil kroppens normalflora (mikroorganismer) forhindre, at skadelige bakterier vokser. Dette sker ved enten at sprede sig på området, så der ikke er plads til skadelig bakterievækst, eller ved at ændre miljøet d.v.s. normalfloraen i tarmen. Dette holder os raske og forhindrer skadelige bakterier som Clostridium difficile i at formere sig. Hvis vores normalflora kommer i ubalance får Clostridium difficile mulighed for at vokse og forårsage diarré og i alvorlige tilfælde perforering af tarmen. 7

10 Håndhygiejne Smitte Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At man skal vaske hænder i følgende situationer: o inden, under og efter madlavning o efter toiletbesøg o efter berøring med dyr eller dyrs afføring o efter at have hostet, nyst eller pudset næse o hvis man er syg eller har været sammen med syge mennesker o hvis hænderne er synligt beskidte - At smitte betyder at man giver skadelige mikroorganismer videre til hinanden - Forbindelsen mellem skadelige bakterier, smittefare og infektion - At der også findes gavnlige bakterier f.eks. på hænderne - At man kan bryde en smittevej ved at vaske hænder - At man skal bruge varmt/lunkent vand og sæbe hver gang, man vasker hænder for at få de skadelige bakterier, der sidder på overfladen af huden, væk. - At man skal nyse i et ærme eller et papirlommetørklæde - ikke i hænderne 8

11 Håndhygiejne Smitte Lektion Lærervejledning 1. Start lektionen med at spørge eleverne, hvor mange af dem, der har vasket hænder i dag? Spørg dem, hvorfor de vaskede hænder (for at vaske mikroorganismer på deres hænder væk) (måske ville de blive syge, fordi de ville spise eller indånde skadelige mikroorganismer fra deres snavsede hænder) 2. Fortæl eleverne, at vi bruger vores hænder hele tiden, og at vi samler millioner af mikroorganismer op hver eneste dag. Selv om mange af disse er harmløse, kan nogle af dem være skadelige mikroorganismer. Forklar eleverne, at vi spreder vores mikroorganismer til vores venner og andre gennem berøring, og at det derfor er vigtigt, at vi vasker hænder. 3. Vis eventuelt følgende småfilm: Håndvask efter toiletbesøg, 43 sek., på dansk Håndvask efter nys, 62 sek., på dansk Et nys i slowmotion, 1.49 min., engelsk (meget få ord) Hvor langt et nys rækker, 2.18 min., på engelsk Viser forskellen på at nyse i ærmet, i hænder og i et lommetørklæde, 4.30 min., på engelsk 4. Lav smitte-øvelsen med eleverne 9

12 Håndhygiejne Smitte-øvelse Håndhygiejne Lektion 2 Smitte-øvelse Lektion Lærervejledning Forberedelse af øvelse 1. Stil fire borde ved siden af hinanden. På hvert bord skal der stå følgende: a. Et skilt med teksten Vi giver hænder til hinanden efter et nys i hånden. b. Et skilt med teksten Vi rører ved det samme håndtag efter toiletbesøg uden håndvask. c. Et skilt med teksten Vi bruger den samme telefon/kuglepen, efter en af os har spillet fodbold udenfor. d. Et skilt med teksten Vi giver hænder til hinanden, og en af os har lige pudset næse. e. Sørg for at lokalet kan mørklægges senere. Hvis det er umuligt, så find en papkasse I kan stikke fingrene ned i, hvor der er mørkt. 2. Ha Glitterbug og UV lampe eller glimmer-olie parat. (Læs info-sedlen om Glitterbug creme) Øvelse 1. Del klassen op i fire grupper. De voksne må gerne være med, så det tydeliggøres, at det ikke kun er børn, der smitter hinanden. 2. Bed eleverne om at stå på fire rækker bag hinanden inddelt i grupperne. 3. Giv de fire forreste elever Glitterbug (eller glimmer-olie på hænderne). Brug 2 tryk fra Glitterbug flasken pr. elev. (Cremen/olien symboliserer bakterier på hænderne, som de har fået på sig via forskellige smittekilder afhængigt af, hvilken gruppe de er i.) 4. Gruppe a: Den forreste elev med rigeligt Glitterbug på hænderne giver et håndtryk til elev nr. 2. Det er vigtigt, at de gør det godt og grundigt. Elev nr. 2 giver et håndtryk til elev nr. 3 osv. ned gennem rækken. Gruppe b: Den forreste elev tager i et håndtag, som om han vil åbne en dør. Tag grundigt fat. Herefter tager elev nr. 2 fat om håndtaget, nr. 3 osv. indtil alle i gruppen har rørt ved håndtaget. Gruppe c: Den forreste elev tager telefonen op og benytter den. Telefonen gives videre til elev nr. 2 osv. Gruppe d: Den forreste elev giver et håndtryk til elev nr. 2. Det er vigtigt, at de gør det godt og grundigt. Elev nr. 2 giver et håndtryk til elev nr. 3 osv. ned gennem rækken. 5. Når øvelsen er fuldført, stikker eleverne på skift hænderne ned i papkassen (hvis ikke hele lokalet kan mørklægges). I skal også lyse på håndtag og telefonen, og hvad I ellers har rørt ved. Har I brugt glimmer-olie, skal inspektion ske ved almindeligt dagslys. 10

13 Håndhygiejne Håndhygiejne Fælles opsamling Lektion 2 Fælles opsamling Lektion Lærervejledning I plenum 1. Diskutér resultaterne med eleverne. 2. Hvilke resultater var de mest overraskende? 3. Diskutér, hvorfra mikroorganismerne på deres hænder kan være kommet i virkeligheden. Understreg overfor eleverne, at ikke alle mikroorganismerne på deres hænder er skadelige der findes også gavnlige mikroorganismer her! 4. Tal om hvad smitte betyder og hvor i hverdagen og i skoledagen, der er risiko for at blive smittet med skadelige mikroorganismer. 5. Gør dem opmærksomme på, at bakterier kan lide at gemme sig mellem fingrene og under neglene! 6. Fortæl dem at korrekt håndvask er en effektiv måde til at bryde smittevejene på. Forklar, at sæbe fjerner hudens fedtstoffer, som mikroorganismerne plejer at gemme sig i. 7. Det er vigtigt at vide, både HVORNÅR og HVORDAN de skal vaske deres hænder grundigt for at undgå at sprede mikroorganismer og eventuel sygdom. Det er ikke altid let at vaske hænder på skolen, en løsning kunne være at nyse i sit ærme i stedet for i hånden. 8. Du skal vaske hænder - inden, under og efter madlavning - efter toiletbesøg - efter berøring med dyr eller dyrs afføring - efter at have hostet, nyst eller pudset næse - hvis du er syg eller har været sammen med syge mennesker - når hænderne er synligt beskidte 11

14 Håndhygiejne Håndhygiejne Smitte Lektion 2 Fælles opsamling Lektion Baggrundsviden Skoler er et paradis for skadelige mikroorganismer, som spredes hurtigt fra barn til barn via berøring. Den bedste måde at FORHINDRE spredning af skadelige mikroorganismer og børn i at blive syge er at vaske hænder. Vores hænder har en naturlig udskillelse af fedtstof, som hjælper vores hud med at holde sig fugtig og forhindrer den i at blive for tør. For mikroorganismerne er dette hudfedt et perfekt sted at formere sig, og hudfedtet hjælper mikroorganismerne i at blive på vores hud. Vores hænder er naturligt dækket af vore egne gavnlige bakterier som regel gavnlige stafylokokker Staphylococcus Vær især opmærksom på de skadelige mikroorganismer i disse situationer - inden, under og efter madlavning - efter toiletbesøg - efter berøring med dyr eller dyrs afføring - efter at have hostet, nyst eller pudset næse - hvis du er syg eller har været sammen med syge mennesker - når hænderne er synligt beskidte Derfor skal man huske at vaske hænder korrekt. Fascinerende fakta 90 % af mikroorganismerne på vores hænder findes under neglene! 12

15 Korrekt håndvask Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller mellem fingrene. - At de skal vaske hænder dagligt inden frokost i skolen. Til afsluttende diskussion i plenum Hvor i dagligdagen på skolen er der risiko for, at man får skadelige mikroorganismer på hænderne? - I forbindelse med toiletbesøg, sygdom, udendørs leg, skrald, nys, fælles brug af f.eks. blyanter, telefoner, penge, dørhåndtag osv.(understreg at man normalt ikke bliver syg af at opholde sig sammen med andre og dele ting, for at undgå eleverne bliver unødigt forskrækkede) Hvor i hjemmet/fritiden er der risiko for at få bakterier på hænderne? - Samme som ovenfor, madlavning, kæledyr Hvordan kan smittevejene brydes? - Nys og host i et ærme eller papirlommetørklæde og ikke i hænderne. - Vask hænder korrekt, hver gang du har været på toilettet, leget udenfor, før du spiser og drikker, efter at du har hostet, nyst eller pudset næse, efter du har rørt ved et dyr, og før og efter du har hjulpet til i køkkenet. Hvem kan bryde smittevejene? - Dig selv. Vi har alle et ansvar. Både overfor os selv, så vi ikke bliver syge og overfor andre, så vi ikke smitter og giver de skadelige mikroorganismer videre. 13

16 Korrekt håndvask Øvelse Lektion Lærervejledning 1. Fortæl eleverne at de nu skal lære at vaske hænder korrekt. Du kan finde viden om, hvordan korrekt håndvask udføres her - På den Cd rom, der følger med undervisningssættet, er der power points, der illustrerer de enkelte trin - De samme illustrationer ses i det lille blå hæfte - På dette link fra Youtube kan du se en video 2. Forberedelse til øvelse 1. Udfør selv håndvasken et par gange, så du ved, hvordan det gøres korrekt. Selve vasken tager mindst 15 sekunder, hvorefter hænderne tørres grundigt. 2. Find en håndvask med varmt vand, sæbe og papirhåndklæder. 3. Ha Glitterbug og UV lampe eller glimmer-olie parat. (Læs info-sedlen om Glitterbug creme) 4. Gør en papkasse klar, så eleverne kan stikke hænderne ned i den eller sørg for at lokalet kan mørklægges. 14

17 Korrekt håndvask Øvelse Lektion Lærervejledning Øvelse 1. Begynd med at vise eleverne i plenum, hvordan man vasker hænder korrekt. Brug filmen eller billederne fra de ovennævnte medier. Få eleverne til at udføre håndvasken uden vand, blot så de har en fornemmelse af det elever ad gangen udfører håndvaske-øvelsen vejledt af en lærer, medens resten af eleverne laver opgaver fra elevhæftet. 3. Elever får en klat Glitterbugcreme på hænderne. Brug 2 tryk pr. elev. Hvis der er elever med allergi i klassen, kan I benytte glimmer-olie til øvelsen i stedet, der er vedlagt i kassen. Cremen/glimmer-olien symboliserer bakterier på hænderne. Cremen kan ikke vise de rigtige bakterier, eleverne måtte have på hænderne. Der er derved intet diskriminerende ved øvelsen, da den ikke afslører hvilke elever, der har mange eller få bakterier på deres hænder. Øvelsen synliggør udelukkende, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder korrekt. 4. Bed eleverne om at vaske hænder, som de plejer. 5. Tænd UV lampen og lys på deres hænder. Nu vil det formodentlig afsløres, at håndvasken ikke er udført godt nok ved, at der stadig er Glitterbug på hænderne. 6. Instruér herefter eleverne i at vaske hænder korrekt med varmt vand og sæbe og lad dem øve sig. Når hænderne igen stikkes ind under lampen, skulle den fluorescerende creme gerne være væk. 7. Hent det næste lille hold af elever ud til håndvasken og gennemfør øvelsen for dem også. 8. Når alle elever har været igennem, samles klassen til en snak om smitteveje. I plenum efter øvelse 1. Hvad har I lært? 2. Hvor i dagligdagen på skolen er der risiko for, at man får bakterier på hænderne? 3. Hvor i hjemmet/fritiden er der risiko for at få bakterier på hænderne? 4. Hvordan kan smittevejene brydes? Og af hvem? Daglig håndvask Eleverne har nu opnået viden om skadelige og gavnlige mikroorganismer, smitteveje og infektioner samt brydning af smitteveje og korrekt håndvask. Fortæl eleverne at de dagligt skal vaske hænder på skolen inden frokost korrekt for at minimere risikoen for smitte og for infektioner. 15

18 Korrekt håndvask Lektion Baggrundsviden Baggrund Håndvask er den vigtigste faktor i bekæmpelsen af spredning af mikroorganismer samt i forebyggelsen af infektioner. Netop fordi det er nemt og simpelt at vaske hænder, regner man med, at der er et stort potentiale i at få flere til at vaske hænder. På en amerikansk skole observerede lærerne, over en fire ugers periode, hvor mange elever der vaskede hænder efter toiletbesøg. Blandt pigerne vaskede 58 % deres hænder efter toiletbesøg, det samme tal var 49 % for drengene, og kun 28 % af pigerne og 8 % af drengene brugte sæbe til håndvasken. Man anbefaler at en korrekt håndvask tager 15 sekunder. I det amerikanske studie målte man hvor mange af eleverne, der vaskede hænder i minimum 5 sekunder. Kun 50 % af pigerne og 23 % drengene vaskede deres hænder i minimum 5 sekunder. En undersøgelse gennemført på to skoler i Fredensborg kommune viste at sygefraværet kan reduceres med ca. 25 % blandt eleverne, hvis de blot vasker hænder tre gange dagligt i skolen. Tilsvarende udenlandske studier finder samme reduktion i elevernes sygelighed. Fascinerende fakta Det er kun lidt over 160 år siden, at en ungarsk læge viste, at håndvask kan hindre eller begrænse at sygdomme spredes. Det var Ignaz Philipp Semmelweis, som i 1847 kom på sporet af, hvorfor så mange kvinder døde af barselfeber på den fødselsklinik, han arbejdede ved i Wien. Semmelweis bemærkede, at på en afdeling gik lægestuderende direkte fra obduktioner af lig til en af fødeafdelingerne på klinikken for at undersøge gravide. På en anden afdeling derimod, hvor kun jordemødrene holdt til, døde langt færre. Semmelweis pegede på lægernes hænder som synderen, altså at bakterier fra ligene inficerede kvinderne. (Jordemødrene deltog jo ikke i obduktioner.) Efterfølgende gav Semmelweis besked om, at alle skulle vaske hænder med en opløsning af klor og kalk før gynækologiske undersøgelser, og så faldt dødeligheden kraftigt. Du kan finde viden om, hvordan en korrekt håndvask udføres her: - På den Cd rom, der ligger i kassen, er der power points, der illustrerer de enkelte trin - De samme illustrationer ses i det lille blå hæfte - På dette link fra Youtube kan du se en video 16

19 Skoletoiletter Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - Det er vigtigt at gå på toilettet, når man føler, man skal. Man risikerer dårlig trivsel og måske at blive syg, hvis man undertrykker sine naturlige behov. - Eleverne har fået mulighed for at diskutere, hvad de synes om skoletoiletterne og at identificere eventuelle barrierer for brug. - Eleverne har forstået, at de har et medansvar for at holde toiletterne rene og pæne i løbet af en skoledag, og I har talt om, hvad de konkret kan gøre for at leve op til det ansvar. - Det er sikret, hvordan I følger op på de ting, I har aftalt omkring toiletterne tilstand. 17

20 Skoletoiletter Lektion Lærervejledning 1. Fortæl eleverne at de næste 2 x 45 minutter kommer til at handle om skoletoiletterne. 2. Inddel eleverne i grupper med 4-5 elever i hver og udlever elevskemaet til toiletobservationer. Hvis skolen har separate toiletter til drenge og piger, skal grupperne også være kønsopdelte. 3. Instruer eleverne i øvelsen: Gå ud på et toilet og beskriv, hvad I ser og tænker. Brug skemaet på side 21 som hjælp. Det findes også i bagerst i elevhæftet. 4. Send dem af sted ud på et toilet. Det behøver ikke være det samme toilet, alle grupperne ser på. Det behøver heller ikke være det toilet, eleverne plejer at benytte. Hvis eleverne har mobiltelefoner med kamera i, kan de tage billeder af iøjnefaldende ting, de bemærker. 5. Eleverne skal være tilbage i klasseværelset igen efter 15 minutter. 6. Eleverne fremlægger deres skemaer i klassen. Fremlæggelsen danner grundlag for en diskussion om brugen af toiletter. 7. Spørg eleverne om følgende: - Hvorfor er det vigtigt at gå på toilettet, når man har behov for det? - Bruger I toiletterne? - Føler I, at I kan være i fred på toiletterne? - Bliver toiletterne brugt til andet end det, de er beregnet til? - Er der tidspunkter på dagen, I foretrækker at bruge toiletterne? (eksempelvis om morgenen, i timerne, i frikvarterne) - Hvad synes I generelt om toiletterne på jeres skole? - Hvad karakteriserer et klamt toilet? - Hvad er et godt toilet? - Hvem siger I det til, når der er noget på toilettet, der er i uorden? - Hvad gør I, hvis I skal på toilettet i skolen, men ikke har lyst til at gå derud? Følg op på spørgsmålene ved at spørge ind til hvorfor/hvorfor ikke. Diskussionen skal gerne sætte fokus på eventuelle barrierer for elevernes brug af toiletterne, hvordan de kan løses og af hvem. 8. Diskussionen leder naturligt over til næste opgave om ansvar for oprydning og rengøring på toiletterne. 18

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

lærermateriale Udskoling

lærermateriale Udskoling lærermateriale Udskoling Hi Five Lærermateriale Udskoling 1.udgave 1. oplag 2012 Center for Interventions Forskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Øster Farimagsgade 5 A 1353

Læs mere

lærermateriale Mellemtrin

lærermateriale Mellemtrin lærermateriale Mellemtrin Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale (Mellemtrin) Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje

Læs mere

lærermateriale Udskoling

lærermateriale Udskoling lærermateriale Udskoling Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje og korrekt

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Ren dag god dag. Opgavehæfte

Ren dag god dag. Opgavehæfte Ren dag god dag Opgavehæfte KL,3F,FOAaugust2010:Tekst:HelleHvass,Tegninger:KirstenGjerding,Grafiskdesign:KarenKrarup Indholdsfortegnelse Lærervejledning 4 Opgave 1: Hvorgemmer rengøringsordenesig? 8 Opgave

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Toilet- rapporten 2016

Toilet- rapporten 2016 Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af

Læs mere

Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme

Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme e-bug indholdsfortegnelse 1. Introduktion til mikroorganismer

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 3 Farer ved spildevandet 3 Smittefare og mikroorganismer 3 Kemiske farer 3 Forholdsregler

Læs mere

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Søndergades Skole

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Søndergades Skole Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på... 7 3.1. Sygdom og sygefravær...

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Østerbyskolen

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Østerbyskolen Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på... 7 3.1. Sygdom og sygefravær...

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Hanebjerg Skole afdeling Brødeskov

Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Hanebjerg Skole afdeling Brødeskov Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five Hanebjerg Skole afdeling Brødeskov 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på...

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16 Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Unge. Overvej: Opgave:

Unge. Overvej: Opgave: Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Hygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner.

Hygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner. Hygiejne legat Hygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner. Legatet indebærer en renovering af et helt toilet med hygiejnisk

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Drømmetoiletter med mosaikvægge

Drømmetoiletter med mosaikvægge Drømmetoiletter med mosaikvægge Toiletprojekt 2013 med fokus på kunst og hygiejne Bakkegårdsskolens GFO Skolebakken 20 2820 Gentofte Indstilling til nominering af hygiejneprisen 2013 GFO Bakkegård Bakkegårdsskolens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere