lærermateriale Mellemtrin
|
|
- Nora Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 lærermateriale Mellemtrin
2 Hi Five Lærermateriale Mellemtrin 1.udgave 1. oplag 2012 Center for Interventions Forskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Øster Farimagsgade 5 A 1353 København K Hi Five projektet er finansieret af Trygfonden Omslag: Maria Lyng, SIF Kommunikation Foto: Colourbox Tryk: Print & Sign Dette undervisningsmateriale er sammensat af udvalgte dele af undervisningsmaterialet fra e-bug et tvær-europæisk undervisningsmateriale om mikroorganismernes verden og sygdomme, samt materiale udviklet af Hi Five-projektet. Tak til Jette Holt fra Statens Serum Institut for faglig sparing og udlån. Materialet er redigeret og videreudviklet af Iben Gjelstrup Marcussen, Anne Maj Denbæk og Anette Johansen, Center for Interventions Forskning, Syddansk Universitet.
3 Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale (Mellemtrin) Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje og korrekt håndvask er du med til at nedsætte infektionssygeligheden på din skole og derved reducere skolefraværet - både blandt elever og personale. Vi ved fra forårets målinger på de 43 Hi Five skoler, at der er stor forekomst af infektionssygdomme på skolerne. Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at undervisning og obligatorisk daglig håndvask kan mindske forekomsten af disse sygdomme betydeligt blandt børn. En fællesindsats i alle klasser på samme tid mod bedre vaner og bedre hygiejne giver dermed skolen et kæmpe boost til en hverdag med mindre sygdom, færre smitteveje, større trivsel og et bedre arbejds- og undervisningsmiljø. Dét er da værd at bruge lidt tid på. Materialet Materialet er sammensat af dele fra E-bug (et europæisk materiale, der er udviklet med Statens Serum Institut som dansk samarbejdspartner), dele fra Ren dag, God dag (udarbejdet af Kommunernes Landsforening, 3F og FOA) og dele udviklet af projekt Hi Five. Materialet består af et lærerhæfte og et elevhæfte. Lærerhæftet er inddelt i fem lektioner: - 1. Introduktion til mikroorganismer - 2. Smitteveje - 3. Korrekt håndvask Skoletoiletter Hver lektion er tilrettelagt, så den varer ca. 45 minutter, men den kan tilpasses i tid og niveau, så det passer til klassen og den afsatte tid. Lektion 4 og 5 om skoletoiletter udføres bedst sammenhængende, altså i en dobbelttime. Det er muligt at flytte lektion 4+5 frem først på dagen, så de udføres før lektion 1, 2 og 3. Det kan afhjælpe eventuelle logistiske udfordringer. Lærermaterialet Materialet til de fem lektioner er opdelt i tre: En tjekliste, en lærervejledning og baggrundsviden. Tjeklisten er en oversigt over, hvad eleverne skal lære i løbet af lektionen. Lærervejledningen er en instruktion over lektionens forløb trin for trin. Heri finder du også øvelser, forberedelse til øvelserne samt guider til opsamling og diskussioner. Baggrundsviden er informationer om emnet, der undervises i. I kraft af dette afsnit kan du regulere niveauet i undervisningen, så det passer til den klasse, du underviser. Elevhæftet Elevhæftet består af forklarende billeder, der passer til lektion 1, og af små opgaver, eleverne kan lave i løbet af dagen, hvor der opstår huller eller små pauser i undervisningen. A5 klistermærket med instruktion om håndvask skal sættes op i klassen, så eleverne altid kan se, hvordan man vasker hænder korrekt. 1
4 Fællesmateriale Udover lærer- og elevhæfter har skolen fået tilsendt følgende: Sæbe Glitterbugcreme og 3 UV lamper Glimmer-olie som alternativ til Glitterbug og UV lampe Cd rom med materialet i elektronisk form Din klasse skal deles om de ting med de andre klasser på mellemtrinnet. Når du har brugt materialet, lægges det tilbage i Hi Five kassen eller gives videre til den næste klasse. Daglig håndvask på skolen inden frokost Som et resultat af den øgede viden omkring mikroorganismer, smitteveje og infektioner indføres der nu for alle klasser en obligatorisk daglig håndvask inden frokost. Det er vigtigt, at alle på skolen bakker op om dette, og at eleverne med tiden vænner sig til den daglige håndvask som en naturlig del af en skoledag. Den daglige håndvask begynder den dag, undervisningen finder sted. Tilbagemelding Når du har undervist din klasse i alle fem lektioner, giver du kontaktpersonen besked, så det kan blive registreret. Hvis du har spørgsmål, så forsøg at spørg skolens kontaktperson eller ring til Hi Five på Rigtig god fornøjelse. Mange hilsner fra Hi Five projektgruppen 2
5 Mikroorganismer Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At de mest almindelige mikroorganismer deles op i tre hovedgrupper: Bakterier, virus og svampe - Mikroorganismer findes OVERALT i luften vi indånder, i vores klasseværelser, huse, på maden vi spiser, på vores krop, i vores mund, næse og mave - Der findes både skadelige og gavnlige mikroorganismer - En infektion opstår, når skadelige mikroorganismer trænger ind i kroppen og vokser, hvilket resulterer i, at du bliver syg - At sygdomme som f.eks. fodsvamp, influenza og mæslinger er forårsaget af mikroorganismer 3
6 Mikroorganismer Lektion Lærervejledning 1. Start lektionen med at spørge eleverne om, hvad de allerede ved om bakterier. Spørg dem om de eller nogen i deres familie har været syge for nyligt, så de blev nødt til at være hjemme fra skole eller arbejde? Hvad hed sygdommen, og hvad tror de, der kan have forårsaget den? 2. Forklar eleverne, at nogle sygdomme kaldet infektioner er forårsaget af bittesmå, levende organismer ved navn mikroorganismer. Vis, at der findes tre forskellige typer mikroorganismer: Virus, bakterier og svampe. (Elevhæfte side 1) Findes også elektronisk her: til mikroorganismer (Vælg: Elevark: Hvad er mikroorganismer). NB: Find link på Cd rom. 3. Forklar, at disse mikroorganismer er så små, at man kun kan se dem gennem et mikroskop (Elevhæfte side 2). Anvend eventuelt web-aktiviteten: NB: Find link på Cd rom. 4. Understreg, at selv om mikroorganismer fremkalder sygdom, findes der også gavnlige mikroorganismer. Bed eleverne nævne nogle gavnlige mikroorganismer. Hvis det ikke lykkes, kan du give dem eksempler f.eks. mælkesyrebakterier i yoghurt, penicillin fra svampe, etc. Forklar, at mikroorganismer er nyttige ved nedbrydelse af døde dyr og planter, ved dyr og menneskers fordøjelse af fødevarer og til at lave mælk om til yoghurt, ost og smør. Dej hæver ved hjælp af gær, som er en svamp. Gæren spiser sukkerstofferne i fødevaren og producerer syre. Disse syrer ændrer smag, lugt og form på den oprindelige fødevare. Brug evt. PowerPoint her: (Vælg: Medie: Hvad er mikroorganismer MS PowerPoint) NB: Find link på Cd rom. 5. Fremhæv over for klassen, at mikroorganismer findes OVERALT i luften som vi indånder, på maden som vi spiser, på vores kroppe, i vores munde, næser og tarme. Og også i vores klasseværelser, huse, soveværelser, overalt på vores krop. 6. Forklar klassen, at mikroorganismer undertiden kan være skadelige for mennesker. Spørg dem, om de ved, hvad der gør dem syge. Find ud af, hvor mange forskellige ord, de har for mikroorganismer mikrober, bakterier, etc. 7. Forklar klassen, at mikrober er et ord, som bruges om bakterier, virus og svampe, der gør os syge. Diskutér de forskellige mikroorganismer med klassen og de sygdomme, de kan fremkalde. Billeder af mikroorganismer kan gøre det lettere for eleverne at forestille sig, hvordan de skadelige mikroorganismer ser ud i et mikroskop. (Elevhæfte side 3) 8. Fortæl klassen, at sygdomsfremkaldende, skadelige mikroorganismer, som med lethed kan spredes fra en person til en anden, kaldes smitsomme sygdomme, fordi de kan give en infektion. 4
7 Mikroorganismer Lektion Baggrundsviden Mikroorganismer også kendt som mikrober er bittesmå levende organismer, som ikke kan ses med det blotte øje. De findes næsten overalt på kloden. Nogle mikroorganismer er gavnlige, mens andre kan være skadelige for mennesker (dette vil blive uddybet senere). Selv om mikroorganismer er meget små, findes de i mange forskellige former og størrelser. Mikroorganismer deles op i tre hovedgrupper: Virus er de mindste mikroorganismer og er generelt skadelige for mennesker. Man taler om et virus og flere virus, virusser eller vira men man får en virus, når man bliver syg. Et virus er en encellet organisme, som ikke kan overleve alene. For at kunne overleve og formere sig har det brug for en værtscelle. Når det er kommet ind i værtscellen, vil det hurtigt formere sig til millioner af virus og på samme tid tilintetgøre værtscellen! Svampe er flercellede organismer, som kan være både gavnlige og skadelige for mennesker. Svampe næres enten ved at nedbryde dødt organisk stof eller ved at leve som parasitter på en vært. Nogle svampe kan være skadelige ved at gøre os syge med en infektion eller ved at være giftige at spise; andre kan være gavnlige eller ufarlige som f.eks. Penicillium, som producerer antibiotika og Agaricus, som er en spiselig champignon. Bakterier er encellede organismer, som kan formere sig eksponentielt hvert 20. minut. Under normal vækst vil nogle bakterier producere stoffer/gifte, som er meget skadelige for mennesker, og som fremkalder sygdom (Staphylococcus/ stafylokokker), hvorimod andre bakterier vil være fuldstændigt ufarlige for mennesker. Andre igen er meget gavnlige for os (Lactobacillus/mælkesyrebakterier, som bruges i fødevareproduktion) og endda er nødvendige for den menneskelige eksistens som f.eks. de bakterier, der er involverede i plantevækst (Rhizobakterier). Gavnlige bakterier kaldes for ikke-sygdoms-fremkaldende, hvorimod skadelige bakterier kaldes for sygdomsfremkaldende. Over 70 % af alle bakterier er harmløse, ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Bakterier kan opdeles i tre grupper efter deres former kokker, stave og skrue/spiralformede bakterier. Kokker kan opdeles i tre undergrupper efter deres sammensætning stafylokokker (drueklaser), streptokokker (lange kæder) og diplokokker (parvis). Videnskabsmænd bruger disse former til at bestemme hvilken infektion, patienten lider af. 5
8 Mikroorganimer Mikroorganismer Introduktion Lektion Baggrundsviden Gavnlige mikroorganismer Et af de vigtigste områder, hvor man kan anvende bakterier, er i fødevareindustrien. Ost, brød, yoghurt, chokolade, eddike og alkohol er alt sammen produceret ved hjælp af bakterier. Bakterierne bruges til at få disse produkter til at starte en kemisk ændring bedre kendt som gæring og er en proces, hvor bakterierne nedbryder de komplekse sukkerstoffer til enkle blandinger som kuldioxid og alkohol. Gæring ændrer produktet fra én fødevare til en anden. Når bakterierne Streptococcus thermophilous eller Lactobacillus bulgaricus bliver blandet i mælk vil bakterierne vokse ved at spise sukkeret og dermed ændre mælken til yoghurt. Der bliver produceret så meget syre i gærede mælkeprodukter, at meget få potentielt skadelige mikroorganismer kan overleve i dem. Lactobacillus bakterier kaldes også gavnlige eller nyttige bakterier. Den gavnlige bakterie, som hjælper os med at fordøje fødevarer, bliver kaldt en probiotisk bakterie hvilket bogstaveligt betyder for det sunde liv. Det er disse bakterier, vi finder i vores yoghurter og helsedrikke. Gæren Saccharomyces cerevisiae bruges til fremstilling af brød og brødprodukter via gæring. For at kunne formere sig og vokse skal gær have det rigtige miljø, nemlig fugt, mad (i form af sukker og stivelse) og temperaturer på mellem 21 og 29 C. Når gæren vokser, afgiver den gasser, som indesluttes i dejen og får den til at hæve. Fascinerende fakta Anthony van Leewenhooek opfandt det allerførste mikroskop i Han brugte det til at undersøge forskellige ting rundt om i sit hjem og kaldte de levende organismer, han fandt i plak fra sine tænder for animalcules (dyrelignende organismer). Fascinerende fakta Elie Metchnikoff vandt Nobelprisen i 1908 for sin opdagelse af probiotika (levende mikroorganismer, der kan styrke og opbygge kroppens naturlige immunforsvar) Han var overbevist om, at de bulgarske bønder levede længere end andre mennesker p.g.a. mikroorganismerne i den mælk, de drak! Mikroorganismerne blev senere kaldt Lactobacillus bulgaricus. 6
9 Mikroorganismer Lektion Baggrundsviden Skadelige mikroorganismer Nogle mikroorganismer kan være skadelige for mennesker og kan forårsage sygdomme: Influenzavirus kan give influenza, Campylobacter-bakterier kan forårsage madforgiftning og dermatofyt-svampen som Trichophyton kan give fodsvamp og ringorm. Sådanne mikroorganismer kaldes sygdomsfremkaldende. Hver enkelt mikroorganisme kan gøre os syge på forskellige måder. Når skadelige bakterier formerer sig i vores krop, producerer de skadelige stoffer også kaldet giftstoffer eller toksiner, som kan få os til at føle os syge og i værste fald ødelægge væv og organer. Virus opfører sig som parasitter. Når de kommer ind i vores krop, har de brug for en værtscelle for at kunne overleve. Så snart de er inde i en celle, formerer de sig, til de er fuldvoksne. Herefter ødelægger de værtscellen ved at bryde ud af den. Dermatofytter/svampe dræber generelt ikke deres vært. De foretrækker at vokse alene eller i kolonier under huden, og når de ernærer sig, er resultatet hævelse og kløe. Man siger, at personer, som er angrebet af skadelige, sygdomsfremkaldende mikroorganismer er inficerede eller smittede. En stor del af de skadelige bakterier kan overføres fra en person til en anden på mange forskellige måder, også kaldet smitteveje. Man kan blive smittet gennem luft, berøring, vand, mad, aerosoler, dyr, osv. Sygdomme, der er forårsaget af sådanne mikroorganismer, og som smitter på denne måde, kalder man smitsomme sygdomme. I mange tilfælde vil kroppens normalflora (mikroorganismer) forhindre, at skadelige bakterier vokser. Dette sker ved enten at sprede sig på området, så der ikke er plads til skadelig bakterievækst, eller ved at ændre miljøet d.v.s. normalfloraen i tarmen. Dette holder os raske og forhindrer skadelige bakterier som Clostridium difficile i at formere sig. Hvis vores normalflora kommer i ubalance får Clostridium difficile mulighed for at vokse og forårsage diarré og i alvorlige tilfælde perforering af tarmen. 7
10 Håndhygiejne Smitte Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At man skal vaske hænder i følgende situationer: o inden, under og efter madlavning o efter toiletbesøg o efter berøring med dyr eller dyrs afføring o efter at have hostet, nyst eller pudset næse o hvis man er syg eller har været sammen med syge mennesker o hvis hænderne er synligt beskidte - At smitte betyder at man giver skadelige mikroorganismer videre til hinanden - Forbindelsen mellem skadelige bakterier, smittefare og infektion - At der også findes gavnlige bakterier f.eks. på hænderne - At man kan bryde en smittevej ved at vaske hænder - At man skal bruge varmt/lunkent vand og sæbe hver gang, man vasker hænder for at få de skadelige bakterier, der sidder på overfladen af huden, væk. - At man skal nyse i et ærme eller et papirlommetørklæde - ikke i hænderne 8
11 Håndhygiejne Smitte Lektion Lærervejledning 1. Start lektionen med at spørge eleverne, hvor mange af dem, der har vasket hænder i dag? Spørg dem, hvorfor de vaskede hænder (for at vaske mikroorganismer på deres hænder væk) (måske ville de blive syge, fordi de ville spise eller indånde skadelige mikroorganismer fra deres snavsede hænder) 2. Fortæl eleverne, at vi bruger vores hænder hele tiden, og at vi samler millioner af mikroorganismer op hver eneste dag. Selv om mange af disse er harmløse, kan nogle af dem være skadelige mikroorganismer. Forklar eleverne, at vi spreder vores mikroorganismer til vores venner og andre gennem berøring, og at det derfor er vigtigt, at vi vasker hænder. 3. Vis eventuelt følgende småfilm: Håndvask efter toiletbesøg, 43 sek., på dansk Håndvask efter nys, 62 sek., på dansk Et nys i slowmotion, 1.49 min., engelsk (meget få ord) Hvor langt et nys rækker, 2.18 min., på engelsk Viser forskellen på at nyse i ærmet, i hænder og i et lommetørklæde, 4.30 min., på engelsk 4. Lav smitte-øvelsen med eleverne 9
12 Håndhygiejne Smitte-øvelse Håndhygiejne Lektion 2 Smitte-øvelse Lektion Lærervejledning Forberedelse af øvelse 1. Stil fire borde ved siden af hinanden. På hvert bord skal der stå følgende: a. Et skilt med teksten Vi giver hænder til hinanden efter et nys i hånden. b. Et skilt med teksten Vi rører ved det samme håndtag efter toiletbesøg uden håndvask. c. Et skilt med teksten Vi bruger den samme telefon/kuglepen, efter en af os har spillet fodbold udenfor. d. Et skilt med teksten Vi giver hænder til hinanden, og en af os har lige pudset næse. e. Sørg for at lokalet kan mørklægges senere. Hvis det er umuligt, så find en papkasse I kan stikke fingrene ned i, hvor der er mørkt. 2. Ha Glitterbug og UV lampe eller glimmer-olie parat. (Læs info-sedlen om Glitterbug creme) Øvelse 1. Del klassen op i fire grupper. De voksne må gerne være med, så det tydeliggøres, at det ikke kun er børn, der smitter hinanden. 2. Bed eleverne om at stå på fire rækker bag hinanden inddelt i grupperne. 3. Giv de fire forreste elever Glitterbug (eller glimmer-olie på hænderne). Brug 2 tryk fra Glitterbug flasken pr. elev. (Cremen/olien symboliserer bakterier på hænderne, som de har fået på sig via forskellige smittekilder afhængigt af, hvilken gruppe de er i.) 4. Gruppe a: Den forreste elev med rigeligt Glitterbug på hænderne giver et håndtryk til elev nr. 2. Det er vigtigt, at de gør det godt og grundigt. Elev nr. 2 giver et håndtryk til elev nr. 3 osv. ned gennem rækken. Gruppe b: Den forreste elev tager i et håndtag, som om han vil åbne en dør. Tag grundigt fat. Herefter tager elev nr. 2 fat om håndtaget, nr. 3 osv. indtil alle i gruppen har rørt ved håndtaget. Gruppe c: Den forreste elev tager telefonen op og benytter den. Telefonen gives videre til elev nr. 2 osv. Gruppe d: Den forreste elev giver et håndtryk til elev nr. 2. Det er vigtigt, at de gør det godt og grundigt. Elev nr. 2 giver et håndtryk til elev nr. 3 osv. ned gennem rækken. 5. Når øvelsen er fuldført, stikker eleverne på skift hænderne ned i papkassen (hvis ikke hele lokalet kan mørklægges). I skal også lyse på håndtag og telefonen, og hvad I ellers har rørt ved. Har I brugt glimmer-olie, skal inspektion ske ved almindeligt dagslys. 10
13 Håndhygiejne Håndhygiejne Fælles opsamling Lektion 2 Fælles opsamling Lektion Lærervejledning I plenum 1. Diskutér resultaterne med eleverne. 2. Hvilke resultater var de mest overraskende? 3. Diskutér, hvorfra mikroorganismerne på deres hænder kan være kommet i virkeligheden. Understreg overfor eleverne, at ikke alle mikroorganismerne på deres hænder er skadelige der findes også gavnlige mikroorganismer her! 4. Tal om hvad smitte betyder og hvor i hverdagen og i skoledagen, der er risiko for at blive smittet med skadelige mikroorganismer. 5. Gør dem opmærksomme på, at bakterier kan lide at gemme sig mellem fingrene og under neglene! 6. Fortæl dem at korrekt håndvask er en effektiv måde til at bryde smittevejene på. Forklar, at sæbe fjerner hudens fedtstoffer, som mikroorganismerne plejer at gemme sig i. 7. Det er vigtigt at vide, både HVORNÅR og HVORDAN de skal vaske deres hænder grundigt for at undgå at sprede mikroorganismer og eventuel sygdom. Det er ikke altid let at vaske hænder på skolen, en løsning kunne være at nyse i sit ærme i stedet for i hånden. 8. Du skal vaske hænder - inden, under og efter madlavning - efter toiletbesøg - efter berøring med dyr eller dyrs afføring - efter at have hostet, nyst eller pudset næse - hvis du er syg eller har været sammen med syge mennesker - når hænderne er synligt beskidte 11
14 Håndhygiejne Håndhygiejne Smitte Lektion 2 Fælles opsamling Lektion Baggrundsviden Skoler er et paradis for skadelige mikroorganismer, som spredes hurtigt fra barn til barn via berøring. Den bedste måde at FORHINDRE spredning af skadelige mikroorganismer og børn i at blive syge er at vaske hænder. Vores hænder har en naturlig udskillelse af fedtstof, som hjælper vores hud med at holde sig fugtig og forhindrer den i at blive for tør. For mikroorganismerne er dette hudfedt et perfekt sted at formere sig, og hudfedtet hjælper mikroorganismerne i at blive på vores hud. Vores hænder er naturligt dækket af vore egne gavnlige bakterier som regel gavnlige stafylokokker Staphylococcus Vær især opmærksom på de skadelige mikroorganismer i disse situationer - inden, under og efter madlavning - efter toiletbesøg - efter berøring med dyr eller dyrs afføring - efter at have hostet, nyst eller pudset næse - hvis du er syg eller har været sammen med syge mennesker - når hænderne er synligt beskidte Derfor skal man huske at vaske hænder korrekt. Fascinerende fakta 90 % af mikroorganismerne på vores hænder findes under neglene! 12
15 Korrekt håndvask Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller mellem fingrene. - At de skal vaske hænder dagligt inden frokost i skolen. Til afsluttende diskussion i plenum Hvor i dagligdagen på skolen er der risiko for, at man får skadelige mikroorganismer på hænderne? - I forbindelse med toiletbesøg, sygdom, udendørs leg, skrald, nys, fælles brug af f.eks. blyanter, telefoner, penge, dørhåndtag osv.(understreg at man normalt ikke bliver syg af at opholde sig sammen med andre og dele ting, for at undgå eleverne bliver unødigt forskrækkede) Hvor i hjemmet/fritiden er der risiko for at få bakterier på hænderne? - Samme som ovenfor, madlavning, kæledyr Hvordan kan smittevejene brydes? - Nys og host i et ærme eller papirlommetørklæde og ikke i hænderne. - Vask hænder korrekt, hver gang du har været på toilettet, leget udenfor, før du spiser og drikker, efter at du har hostet, nyst eller pudset næse, efter du har rørt ved et dyr, og før og efter du har hjulpet til i køkkenet. Hvem kan bryde smittevejene? - Dig selv. Vi har alle et ansvar. Både overfor os selv, så vi ikke bliver syge og overfor andre, så vi ikke smitter og giver de skadelige mikroorganismer videre. 13
16 Korrekt håndvask Øvelse Lektion Lærervejledning 1. Fortæl eleverne at de nu skal lære at vaske hænder korrekt. Du kan finde viden om, hvordan korrekt håndvask udføres her - På den Cd rom, der følger med undervisningssættet, er der power points, der illustrerer de enkelte trin - De samme illustrationer ses i det lille blå hæfte - På dette link fra Youtube kan du se en video 2. Forberedelse til øvelse 1. Udfør selv håndvasken et par gange, så du ved, hvordan det gøres korrekt. Selve vasken tager mindst 15 sekunder, hvorefter hænderne tørres grundigt. 2. Find en håndvask med varmt vand, sæbe og papirhåndklæder. 3. Ha Glitterbug og UV lampe eller glimmer-olie parat. (Læs info-sedlen om Glitterbug creme) 4. Gør en papkasse klar, så eleverne kan stikke hænderne ned i den eller sørg for at lokalet kan mørklægges. 14
17 Korrekt håndvask Øvelse Lektion Lærervejledning Øvelse 1. Begynd med at vise eleverne i plenum, hvordan man vasker hænder korrekt. Brug filmen eller billederne fra de ovennævnte medier. Få eleverne til at udføre håndvasken uden vand, blot så de har en fornemmelse af det elever ad gangen udfører håndvaske-øvelsen vejledt af en lærer, medens resten af eleverne laver opgaver fra elevhæftet. 3. Elever får en klat Glitterbugcreme på hænderne. Brug 2 tryk pr. elev. Hvis der er elever med allergi i klassen, kan I benytte glimmer-olie til øvelsen i stedet, der er vedlagt i kassen. Cremen/glimmer-olien symboliserer bakterier på hænderne. Cremen kan ikke vise de rigtige bakterier, eleverne måtte have på hænderne. Der er derved intet diskriminerende ved øvelsen, da den ikke afslører hvilke elever, der har mange eller få bakterier på deres hænder. Øvelsen synliggør udelukkende, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder korrekt. 4. Bed eleverne om at vaske hænder, som de plejer. 5. Tænd UV lampen og lys på deres hænder. Nu vil det formodentlig afsløres, at håndvasken ikke er udført godt nok ved, at der stadig er Glitterbug på hænderne. 6. Instruér herefter eleverne i at vaske hænder korrekt med varmt vand og sæbe og lad dem øve sig. Når hænderne igen stikkes ind under lampen, skulle den fluorescerende creme gerne være væk. 7. Hent det næste lille hold af elever ud til håndvasken og gennemfør øvelsen for dem også. 8. Når alle elever har været igennem, samles klassen til en snak om smitteveje. I plenum efter øvelse 1. Hvad har I lært? 2. Hvor i dagligdagen på skolen er der risiko for, at man får bakterier på hænderne? 3. Hvor i hjemmet/fritiden er der risiko for at få bakterier på hænderne? 4. Hvordan kan smittevejene brydes? Og af hvem? Daglig håndvask Eleverne har nu opnået viden om skadelige og gavnlige mikroorganismer, smitteveje og infektioner samt brydning af smitteveje og korrekt håndvask. Fortæl eleverne at de dagligt skal vaske hænder på skolen inden frokost korrekt for at minimere risikoen for smitte og for infektioner. 15
18 Korrekt håndvask Lektion Baggrundsviden Baggrund Håndvask er den vigtigste faktor i bekæmpelsen af spredning af mikroorganismer samt i forebyggelsen af infektioner. Netop fordi det er nemt og simpelt at vaske hænder, regner man med, at der er et stort potentiale i at få flere til at vaske hænder. På en amerikansk skole observerede lærerne, over en fire ugers periode, hvor mange elever der vaskede hænder efter toiletbesøg. Blandt pigerne vaskede 58 % deres hænder efter toiletbesøg, det samme tal var 49 % for drengene, og kun 28 % af pigerne og 8 % af drengene brugte sæbe til håndvasken. Man anbefaler at en korrekt håndvask tager 15 sekunder. I det amerikanske studie målte man hvor mange af eleverne, der vaskede hænder i minimum 5 sekunder. Kun 50 % af pigerne og 23 % drengene vaskede deres hænder i minimum 5 sekunder. En undersøgelse gennemført på to skoler i Fredensborg kommune viste at sygefraværet kan reduceres med ca. 25 % blandt eleverne, hvis de blot vasker hænder tre gange dagligt i skolen. Tilsvarende udenlandske studier finder samme reduktion i elevernes sygelighed. Fascinerende fakta Det er kun lidt over 160 år siden, at en ungarsk læge viste, at håndvask kan hindre eller begrænse at sygdomme spredes. Det var Ignaz Philipp Semmelweis, som i 1847 kom på sporet af, hvorfor så mange kvinder døde af barselfeber på den fødselsklinik, han arbejdede ved i Wien. Semmelweis bemærkede, at på en afdeling gik lægestuderende direkte fra obduktioner af lig til en af fødeafdelingerne på klinikken for at undersøge gravide. På en anden afdeling derimod, hvor kun jordemødrene holdt til, døde langt færre. Semmelweis pegede på lægernes hænder som synderen, altså at bakterier fra ligene inficerede kvinderne. (Jordemødrene deltog jo ikke i obduktioner.) Efterfølgende gav Semmelweis besked om, at alle skulle vaske hænder med en opløsning af klor og kalk før gynækologiske undersøgelser, og så faldt dødeligheden kraftigt. Du kan finde viden om, hvordan en korrekt håndvask udføres her: - På den Cd rom, der ligger i kassen, er der power points, der illustrerer de enkelte trin - De samme illustrationer ses i det lille blå hæfte - På dette link fra Youtube kan du se en video 16
19 Skoletoiletter Lektion Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - Det er vigtigt at gå på toilettet, når man føler, man skal. Man risikerer dårlig trivsel og måske at blive syg, hvis man undertrykker sine naturlige behov. - Eleverne har fået mulighed for at diskutere, hvad de synes om skoletoiletterne og at identificere eventuelle barrierer for brug. - Eleverne har forstået, at de har et medansvar for at holde toiletterne rene og pæne i løbet af en skoledag, og I har talt om, hvad de konkret kan gøre for at leve op til det ansvar. - Det er sikret, hvordan I følger op på de ting, I har aftalt omkring toiletterne tilstand. 17
20 Skoletoiletter Lektion Lærervejledning 1. Fortæl eleverne at de næste 2 x 45 minutter kommer til at handle om skoletoiletterne. 2. Inddel eleverne i grupper med 4-5 elever i hver og udlever elevskemaet til toiletobservationer. Hvis skolen har separate toiletter til drenge og piger, skal grupperne også være kønsopdelte. 3. Instruer eleverne i øvelsen: Gå ud på et toilet og beskriv, hvad I ser og tænker. Brug skemaet på side 21 som hjælp. Det findes også i bagerst i elevhæftet. 4. Send dem af sted ud på et toilet. Det behøver ikke være det samme toilet, alle grupperne ser på. Det behøver heller ikke være det toilet, eleverne plejer at benytte. Hvis eleverne har mobiltelefoner med kamera i, kan de tage billeder af iøjnefaldende ting, de bemærker. 5. Eleverne skal være tilbage i klasseværelset igen efter 15 minutter. 6. Eleverne fremlægger deres skemaer i klassen. Fremlæggelsen danner grundlag for en diskussion om brugen af toiletter. 7. Spørg eleverne om følgende: - Hvorfor er det vigtigt at gå på toilettet, når man har behov for det? - Bruger I toiletterne? - Føler I, at I kan være i fred på toiletterne? - Bliver toiletterne brugt til andet end det, de er beregnet til? - Er der tidspunkter på dagen, I foretrækker at bruge toiletterne? (eksempelvis om morgenen, i timerne, i frikvarterne) - Hvad synes I generelt om toiletterne på jeres skole? - Hvad karakteriserer et klamt toilet? - Hvad er et godt toilet? - Hvem siger I det til, når der er noget på toilettet, der er i uorden? - Hvad gør I, hvis I skal på toilettet i skolen, men ikke har lyst til at gå derud? Følg op på spørgsmålene ved at spørge ind til hvorfor/hvorfor ikke. Diskussionen skal gerne sætte fokus på eventuelle barrierer for elevernes brug af toiletterne, hvordan de kan løses og af hvem. 8. Diskussionen leder naturligt over til næste opgave om ansvar for oprydning og rengøring på toiletterne. 18
Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste
3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller
Læs merelærermateriale Udskoling
lærermateriale Udskoling Hi Five Lærermateriale Udskoling 1.udgave 1. oplag 2012 Center for Interventions Forskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Øster Farimagsgade 5 A 1353
Læs merelærermateriale Mellemtrin
lærermateriale Mellemtrin Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale (Mellemtrin) Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje
Læs merelærermateriale Udskoling
lærermateriale Udskoling Vejledning til Hi Five undervisningsmateriale Du står nu med Hi Five undervisningsmaterialet i hænderne. Ved at sætte fokus på hygiejne og undervise eleverne i smitteveje og korrekt
Læs mereMax s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereMålgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres
Projekt Hi Five ser på hygiejne og dårlige toiletforhold på folkeskoler, og hvorvidt det påvirker elevernes trivsel og sygefravær. Baggrund Undersøgelser viser, at hvert tiende skolebarn bliver syg som
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mereAKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland
AKTIVTETSKATALOG inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Dette katalog indeholder inspiration til aktiviteter,
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs mereRen dag god dag. Opgavehæfte
Ren dag god dag Opgavehæfte KL,3F,FOAaugust2010:Tekst:HelleHvass,Tegninger:KirstenGjerding,Grafiskdesign:KarenKrarup Indholdsfortegnelse Lærervejledning 4 Opgave 1: Hvorgemmer rengøringsordenesig? 8 Opgave
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereRen dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag
Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereEr du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel
Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig
Læs mereRene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Læs mereBle eller potte. Pjece om barnets renlighed til forældre
Ble eller potte Pjece om barnets renlighed til forældre Barnet får en fysisk fornemmelse af blæren og tarmens funktion i 1 ½ - 2 års alderen. Her begynder barnet at vise interesse for hvad der sker i bleen
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereSVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer
Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2016-17 Klassen Hvor tilfreds er du med dit klasselokale? tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds Antal besvarelser 1 20 9 5 35 I procent 2,9 57 25,7 14,3 Gns 3,5
Læs mereSvampeinfektioner SVAMP
Svamp Svampeinfektioner Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereRengøring skema G- Line Tattoo Danmark
Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med toiletforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Toiletter Denne DCUM-vejledning beskriver toiletforhold på skoler og uddannelsessteder. en handler om toiletters indretning og hygiejneforhold, og om hvordan dårlige toiletforhold kan påvirke elever og
Læs mereToilet- rapporten 2016
Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereHeksen Helga Håndvask
Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDrømmetoiletter med mosaikvægge
Drømmetoiletter med mosaikvægge Toiletprojekt 2013 med fokus på kunst og hygiejne Bakkegårdsskolens GFO Skolebakken 20 2820 Gentofte Indstilling til nominering af hygiejneprisen 2013 GFO Bakkegård Bakkegårdsskolens
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereSystemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led
Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereVejledning. Indsats i forbindelse med spildevand
Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 3 Farer ved spildevandet 3 Smittefare og mikroorganismer 3 Kemiske farer 3 Forholdsregler
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012
Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereUnge. Overvej: Opgave:
Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereEt undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme
Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme e-bug indholdsfortegnelse 1. Introduktion til mikroorganismer
Læs mereHygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereSamsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist
Læs mereVejledning. Indsats i forbindelse med spildevand
Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer
Læs mereBørnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION
Børnemiljø Vurdering 218 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 4 4 Er du en dreng eller en pige? 41 3 3 2 1 Dreng Pige Børnemiljø Vurdering 218 7 Hvor gammel er du? 66 6 4 3 2 13 16 2 1 2 år
Læs mereDer er bakterier over alt - også i mad!
Der er bakterier over alt - også i mad! en er en del af undervisningsforløbet De skide bakterier Vejledning 1 Podning af bakterier fra jeres omgivelser 2 Mad med bakterier 3 Hjemmelavet yoghurt 4 Er der
Læs mereVærd at vide om Legionella. En folder med fakta og gode råd. Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Værd at vide om Legionella En folder med fakta og gode råd Oplev det rå og autentiske Halsnæs Denne folder er udarbejdet af Halsnæs Kommune, Miljø og Teknik, på baggrund af materiale fra Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereHygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner.
Hygiejne legat Hygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner. Legatet indebærer en renovering af et helt toilet med hygiejnisk
Læs mere1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16
Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller
Læs mereInfektioner og antibiotika blandt småbørn
Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereTrivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five. Østerbyskolen
Trivsel, hygiejne og sygefravær blandt elever i projekt Hi Five 1 Indhold Forord... 3 1. Hi Five-undersøgelsen... 4 2. Læsevejledning... 5 3. Nøgletal for eleverne på... 7 3.1. Sygdom og sygefravær...
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Læs mere