MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

Transkript

1 MARTS 2014 RAPPORT

2 2

3 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

4 4

5 5 SAMMENFATNING Der er gennemført en analyse af detailhandlen på Bornholm. Analysen viser, de ca. 240 bornholmske butikker i 2013 omsatte for ca. 2 mia. kr. Analysen viser også, at butiksstrukturen er mere decentral på Bornholm end i mange andre af landets kommuner, og at turisterne bidrager med i størrelsesordenen 300 mio. kr. i butikkerne. Udnyttelsesgraden i dagligvarebutikkerne er blandt de højeste i Danmark. INDLEDNING En række discountkæder har udtrykt et ønske om at etableres sig på Bornholm. Ca. 15 placeringer har været i spil til nye dagligvarebutikker. Derfor igangsatte Bornholms Regionskommune i efteråret 2013 en analyse af detailhandlen. Analysen skaber overblik over detailhandlen på Bornholm og sikrer det nødvendige grundlag for at vurdere den fremtidige udvikling i dagligvarehandlen på Bornholm. Detailhandelsanalysen danner desuden grundlag for vurderinger af det fremtidige arealbehov og for vurderinger af effekterne ved konkrete butiksprojekter. Detailhandelsanalysen omfatter en aktuel kortlægning af butikkerne i kommunen. Kortlægningen viser detailhandlens tilstand i de forskellige butiksområder, og hvor meget turisterne bidrager til omsætningen i de bornholmske butikker. Derudover omfatter analysen også konsekvensvurderinger ved etablering af nye dagligvarebutikker i Rønne, Nexø, Allinge og Aakirkeby. Vurderingen indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet i 2025, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, udviklingen i butikkernes arealintensitet, øget internethandel og udviklingen i turismen. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til butiksudvikling. Der opstilles også en konsekvensvurderingsmodel for, hvor omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet, og hvilken effekt de nye dagligvarebutikker har på bymidterne. DETAILHANDLEN PÅ UNDER ÉT Detailhandlen på Bornholm består af ca. 240 butikker, heraf ligger ca. 45 % i Rønne, ca. 15 % i Nexø, ca. 10 % i Aakirkeby, ca. 5 % i Allinge, ca. 5 % i Hasle. De øvrige 10 lokal- og turistbyer rummer tilsammen ca. 20 % af butikkerne. På landsplan har strukturudviklingen i kombination med den økonomiske krise gjort en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt flere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. I de centrale dele af hovedbyerne på Bornholm er der registreret 34 tomme butikslokaler med et samlet areal på ca m 2 svarende til ca. 7 % af det samlede butiksareal. Langt de fleste lokaler er enten til salg eller til leje. Ca. 1/3 af arealet ligger i Rønne, 1/3 i Aakirkeby, og 1/3 er fordelt på Nexø, Allinge og

6 6 Hasle, Der er ikke registreret tomme butikslokaler på mere end 450 m 2. De tomme butikslokaler vurderes derfor hovedsageligt at være andvendelige til udvalgsvarebutikker eller andre bymidteorienterede funktioner. Registreringen blev foretaget omkring årsskiftet 2013/2014. Det er derfor muligt, at nogle af de tomme lokaler er udtryk for sæsonlukkede butikker. I 2012 havde detailhandlen på Bornholm en samlet omsætning på ca. 2,05 mia. kr., mens borgerne på Bornholm havde et forbrug i de fysiske butikker på ca. 1,7 mia. kr. Handelsoverskuddet på ca. 350 mio. kr. svarer til, at omsætningen i butikkerne er ca. 20 % større end bornholmernes forbrug. Bornholm grænser ikke op til andre konkurrerende kommuner. Derfor vurderes handelsoverkuddet i høj grad at være genereret af turisterne. Handelsbalancen kan også beskrives som forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug (dækningsgraden). For detailhandlen på Bornholm under ét er dækningsgraden i 2012 beregnet til 121. Det dækker over en dækningsgrad for dagligvarehandlen på 134, for tøj og sko er dækningsgraden beregnet til 107, og for handlen med øvrige udvalgsvarer som hårde hvidevarer, bøger, elektronik mv. er dækningsgraden beregnet til 105. Handelsoverskuddet er på i størrelsesordenen 300 mio. kr. i dagligvarebutikkerne, og ca. 50 mio. kr. i udvalgsvarebutikkerne. Forskellen på overskuddet i dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal ses i sammenhæng med, at mange sommerhusgæster, campinggæster og turister fra lystbåde har et stort forbrug i dagligvarebutikkerne. Detailhandelsstrukturen på Bornholm er kendetegnet ved, at stort set hele øens forbrug i de fysiske butikker bliver lagt i butikker på Bornholm. Der er således ikke konkurrence fra andre kommuner eller nærliggende stærke handelsbyer. Til gengæld betyder afstanden til større handelsbyer, at internethandlen på Bornholm sandsynligvis er større end de fleste andre steder i Danmark. Internethandlens betydning kommer også til udtryk i fraværet af flere kendte kædebutikker inden for især elektronik, bøger og børneudstyr, der ofte købes ofte over nettet. Eksempelvis er der kun to større boghandlere på Bornholm (Bog&Idé i Rønne og Bøger&Papir i Nexø). Kæder som Elgiganten og Fona er heller ikke repræsenteret på Bornholm, og den eneste butik, der forhandler børneudstyr er Ønskebørn i Aakirkeby. På Bornholm er det samlede antal turistovernatninger steget fra ca. 2,35 mio. i 2005 til ca. 2,7 mio. i 2011 svarende til en vækst på ca. 14 %. Det svarer til en vækstrate for turismen, der er mere end dobbelt så høj som udviklingen på landsplan. Udviklingen i antal overnatninger på Bornholm dækker over et fald i overnatninger på hoteller, campingpladser mv. på ca. 34 % og en stigning i antallet af overnatninger i sommerhuse og feriehuse på ca. 58 %. I 2011 udgjorde turisternes samlede forbrug på både detailhandel, overnatninger og turistattraktioner ca. 1,8 mia. kr. Tallene fra 2012 og 2013 tyder på, at den positive udvikling fortsætter. Hvis turisternes forbrug eksempelvis stiger med ca. 2 procentpoint om året frem mod 2025, svarende til den nuværende udvikling, svarer det til, at turisterne vil forbruge ca. 70 mio. kr. pr. år mere i de bornholmske dagligvarebutikker eller omsætningen

7 7 i to gennemsnitlig discountbutik. Turismen på Bornholm giver job til ca personer, og turismens betydning for Bornholm er voksende. 1 Turisternes bidrag til omsætningen i de bornholmske butikker har andre positive effekter. Turismen giver borgerne på Bornholm adgang til et større udbud af butikker, end de ellers ville have haft. Det har også stor betydning for oplevelsen af detailhandlens attraktivitet, som er medvirkende til, at fastholde forbruget i de fysiske butikker. FLERE ÆLDRE OG FÆRRE YNGRE Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose for vil indbyggertallet falde med ca personer til omkring i Det svarer til en tilbagegang på ca. 8 % i forhold til Samtidig forventes store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (2-26-årige) samt deres forældre (37-56-årige) med ca %. Omvendt forventes antallet af personer på mere end 72 år at stige med ca. 45 % i perioden Indbyggertallet forventes at falde mindst i byerne (5 %) og mest i landdistrikterne (ca. 18 %). De større erhvervs-, handels- og servicebyer forventes at fastholde deres indbyggertal på bekostning af især de mindre byer. Der forventes også en mindre tilbagegang i Rønne. Samlet set vil befolkningstilbagegangen betyde, at forbruget i de fysiske butikker i 2025 vil blive reduceret med i størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år i forhold til 2013, herunder vil forbruget i dagligvarebutikkerne reduceres med i størrelsesordenen 75 mio. kr. om året svarende til omsætningen i to gennemsnitlige discountbutikker. Samtidig kan aldersforskydningen betyde, at der vil være et mindre behov for visse udvalgsvarer, da de ældre typisk har foretaget større udvalgsvareinvesteringer som møbler, køkken og anden boligindretning. På den anden side kan der være et større behov for dagligvarebutikker eller servicefunktioner nær boligområderne. DETAILHANDLEN I BYERNE PÅ Detailhandlen i byerne på Bornholm kan opdeles i hovedbyen Rønne, de større centerbyer, Nexø, Allinge, Aakirkeby og Hasle, samt de mindre lokalbyer som Svaneke, Gudhjem m.fl. Herudover er der en række landsbyer og turistbyer som Pedersker og Østermarie. Byerne på Bornholm er karakteriseret ved at have flere butikker end i en gennemsnitskommune. Selv byer på ned til 250 indbyggere har en eller flere dagligvarebutikker. Byerne på Bornholm har betydelige forskelle, udfordringer og muligheder. Rønne har ca indbyggere og er det største udbudspunkt på Bornholm. Udvalgsvarebutikkerne omkring Store Torv er suppleret med Snellemark Centret i den vestlige del af Rønne, som rummer ca. 6-7 butikker, herunder byens varehus, Kvickly. 1 Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning.

8 8 En række store udvalgsvarebutikker som Idémøbler, Tæppeland og Punkt 1/Expert samt en række bilforhandlere, køkkenbutikker mv. ligger i den østlige del af Rønne ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej. De store udvalgsvarebutikker vurderes at fungere som aflastning og supplement for bymidten mere strøgorienterede butiksudvalg og mindre butiksenheder. Det vurderes, at butiksområdet langs Aakirkebyvej er stærkt medvirkende til, at udvalgsvarehandlen i Rønne klarer sig godt og trækker kunder fra hele Bornholm. I den østlige del af byen ligger et lokalcenter, der rummer Netto, Jysk, T-Hansen m.fl. I den nordlige og i den sydlige del af Rønne ligger et supermarked, som forsyner et lokalt opland. Boligområderne i Rønne er velforsynet med dagligvarebutikker, men det er bemærkelsesværdigt, at der kun er 2 discountbutikker i Rønne. Rønne er et regionalt handelscenter, og det afspejler sig ved, at byen rummer ca. 35 % af indbyggerne, 45 % af samtlige butikker og ca. 50 % af udvalgsvarebutikkerne. Udvalgsvarebutikkerne i Rønne står for ca. 60 % af omsætningen, og dækningsgraden på 166 for udvalgsvarer under ét (beklædning og øvrige udvalgsvarer) understreger Rønnes regionale betydning. Langt de fleste ankommer til Bornholm via Rønne, enten med færge eller fly, og havneområdet har en strategisk vigtig betydning for byens udvikling. Området umiddelbart vest for Snellemark Centret står over for en større omdannelse, der skal binde byen og havneområdet bedre sammen. Det rekreative potentiale med bl.a. bystrand og lystbådehavn skal udvikles. Tidligere har Føtex ønsket at placere et nyt varehus ved havnen, men planerne er ikke realiseret. Senest har en række dagligvarebutikker udtrykt ønske om at etablere sig i området. Nexø har ca indbyggere. Den er Bornholms næststørste by og rummer ca. 30 butikker. Byen har ca. 10 % af indbyggerne og ca. 15 % af butikkerne på Bornholm. Nexø er den største by på den østlige del af Bornholm. Syd for Nexø ligger et stort sommerhus- og ferieområde, hvilket afspejles i Nexøs detailhandel, der både rummer et stort Kvickly-varehus og ca. 20 udvalgsvarebutikker svarende til ca. 20 % af udvalgsvareomsætningen på Bornholm. Omsætningen i Nexøs dagligvarehandel var i 2012 ca. 180 mio. kr., hvilket svarer til, at handelsoverskuddet for dagligvarehandlen i Nexø er ca. 100 mio. kr. Overskuddet vurderes i høj grad at genereres af turisterne. I 2007 blev der etableret en nyt bolighus med butikker som DanBo og Designa ved Nexø havn. I sammenhæng med centret er der ønske om en ny dagligvarebutik. Området er allerede omfattet af kommune- og lokalplanlægning, der muliggør etablering af en ny dagligvarebutik. Aakirkeby har ca indbyggere og er den største by på Bornholm, der ikke ligger ved kysten. Detailhandlen i Aakirkeby er opdelt i to områder. Dagligvarebutikkerne, Super Brugsen og Netto, ligger i den vestlige del af Aakirkeby nær ved den centrale indfaldsvej. Udvalgsvarebutikkerne ligger koncentreret omkring byens torv. Der er ca. 10 udvalgsvarebutikker i Aakirkeby, herunder kæder som Sportigan, Imerco og Nyt Syn. Ca. 22 % af butiksarealet i Aakirkeby står tomt, hvilket er det højeste niveau i de 5 hovedbyer. De senere år er flere af byens ejendomme blevet sat i stand og anvendes nu til detailhandel, herunder en ny børnetøjsbutik og en ny genbrugsbutik. Allinge har ca indbyggere og er den største by på den nordlige del af Bornholm og er næsten vokset sammen med Tejn, der ligger ca. 4 km sydøst for Allinge. Området ved Allinge havn er byens handelscentrum, hvor der ligger både tøjbutikker og mindre udvalgsvarebutikker foruden både Super Brugsen og Netto. Allinges snævre og hyggelige gader giver et rigt byliv især om sommeren, hvor der er mange turister i byen. Hasle har ca indbyggere og ligger kun ca. 10 km nord for Rønne. Med den korte afstand til Bornholms største handelsby har borgerne i Hasle let adgang til et stort butiksudbud. I Hasle er der et supermarked, en discountbutik foruden få mindre lokale butikker. Hasle er kendetegnet ved en god dagligvareforsyning og et

9 Allinge Tejn 900 Gudhjem 700 Hasle Nyker 700 Klemensker 600 Østerlars 300 Østermarie 500 Svaneke Vestermarie 200 Aakirkeby Rønne Nexø Pedersker 200 Snogebæk 700 /Den decentrale dagligvarestruktur på Bornholm. De røde punkter viser varehuse, supermarkeder, discountbutikker og lokale købmænd. Kilde: Danmarks Statistik begrænset udbud af udvalgsvarer. Dækningsgraden for Hasle er beregnet til 87. Hasle afgiver dermed handel til andre byer særligt til Rønne. Turismen er ikke så udbredt i Hasle som i andre byer på Bornholm. I de mindre lokalbyer er der en dagligvareforsyning til områdets borgere, mens udvalgsvarehandlen i de fleste mindre byer er meget begrænset. I Klemensker og Gudhjem findes et supermarked som den største butik. I de mindre byer findes kun en mindre og lokalt orienteret dagligvarebutik. De fleste mindre lokalbyer har væsentligt flere butikker, end byernes størrelser skaber grundlag for. Turisternes tilstedeværelse i områderne giver særlige muligheder for et større udbud af dagligvarebutikker, men også kunsthåndværksbutikker og andre specialbutikker, som turisterne typisk foretrækker frem for kendte kædebutikker. I lokalbyerne og landsbyerne er der også dagligvareforsyning til områdets borgere typisk i form af en Dagli Brugsen. Eksempelvis har Pedersker og Østerlars med ca. 250 indbyggere en lokal dagligvarebutik. Der er ikke mange danske byer med færre end 500 indbyggere, der har en lokal dagligvarebutik. De butiksdrivende vurderer, at turisterne bidrager med ca % af omsætningen i de lokale dagligvarebutikker, og det er med til at holde liv i butikkerne, hvor

10 10 omsætningen ellers er vigende. Med kun 5 discountbutikker på hele Bornholm er konkurrencen fra discountsegmentet ikke så udbredt som i resten af landet. AREALBEHOV Forbrugerne har siden starten på finanskrisen ændret adfærd og er blevet mere tilbageholdende samtidig med, at de har øget handlen på internettet. Udviklingen har betydning for behovet for butiksareal på Bornholm de kommende 12 år og er vurderet til et sted mellem m 2 og m 2 afhængig af udviklingen. Det maksimale arealbehov er fordelt på ca m 2 til dagligvarebutikker og ca m 2 til udvalgsvarebutikker. Det maksimale arealbehov på ca m 2 kan blive aktuelt, hvis privatforbruget stiger til niveauet under højkonjunkturen i 2007, hvis antallet af turister på Bornholm stiger med den nuværende hastighed, hvis arealintensiteten falder som følge af en udbygning af butiksarealet, og hvis internethandlen kun vokser i moderat omfang og tager begrænsede markedsandele fra de fysiske butikker. Omvendt, hvis lavkonjunkturen fortsætter, hvis andelen af turister bliver på det nuværende niveau, hvis arealintensiteten forbliver på et højt niveau, og hvis internethandlen tager store markedsandele fra de fysiske butikker, kan omsætningen i de bornholmske butikker klares på et butiksareal, der er ca m 2 mindre end i dag. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne. Udover udviklingen i arealbehovet vil strukturudviklingen i detailhandlen skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder, eller at butikkerne flyttes for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Udover det beregnede behov, vil der derfor også være behov for nyt butiksareal og omdannelse af eksisterende lokaler som følge af et behov for fornyelse af udbuddet af butikslokaler. NYE DAGLIGVAREBUTIKKER PÅ Hvis udviklingen de næste 12 svarer til forudsætningerne i scenariet, der beskriver det maksimale arealbehov, vurderes der maksimalt at være behov for 5-7 nye dagligvarebutikker på Bornholm frem til Et stigende privatforbrug og flere turister vil bidrage med i størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år. De resterende ca mio. kr. vil blive hentet fra de eksisterende butikker. Det svarer til en omsætningsreduktion på i størrelsesordenen 5-10 %. Fraflytning af landområder, tilflytning til byerne og befolkningstilbagegangen er en udvikling, der kendetegner Bornholm og de fleste andre danske kommuner. Strukturudviklingen vil sandsynligvis betyde, at omsætningen i flere af de lokale dagligvarebutikker bliver presset uanset, om der kommer nye discountbutikker ved indfaldsvejene til de større byer. En udbygning med flere dagligvarebutikker vil, afhængig af beliggenheden af de nye butikker, være med til at sætte yderligere skub på udviklingen.

11 11 METODE TIL VURDERING AF EFFEKTER Først beregnes omsætningen i deloplandene, som bygger på interview med de butiksdrivende. Dernæst vurderes omsætning pr. m 2 i de nye butikker, og den sandsynlige årlige omsætning i de nye butikker beregnes. Til sidst vurderes det, hvorfra omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet. Det gøres ud fra principper om, at områderne tættest på de nye butikker vil afgive større omsætning, end områder længere væk, og at områder med svagt butiksudbud vil afgive større andele end områder med stærkt butiksudbud. VURDERING AF EFFEKTER BY OMRÅDE ESTIMERET OMSÆTNING OMSÆTNINGSREDUKTION I % RØNNE RØNNE RØNNE AAKIRKEBY NEXØ ALLINGE SNELLEMARK VED HAVNEN SNELLEMARK VED HOTEL HOFFMAN SNELLEMARK SYD FOR CENTRET RØNNE NORD VED GARTNERVANGEN RØNNE ØST ALMINDINGS RUNDDEL PR. ÅR I MIO. KR. RØNNE BYMIDTE RØNNE I ØVRIGT OPLANDSBYER (NYKER, VESTERMARIE, HASLE, KLEMENSKER) I ØVRIGT % 5 % 1-4 % 0-2 % % 4 % 1-4 % 0-2 % % 2 % 0-2 % 0-2 % 35 3 % (RØNNE NORD) 19 % 45 2 % (RØNNE ØST) 33 % BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. AAKIRKEBY BYMIDTE AAKIRKEBY VEST VED VESTERBRO BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. NEXØ BYMIDTE NEXØ CENTRUM VED INHOUSE BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. ALLINGE BYMIDTE ALLINGE CENTRUM VED ALLINGE HAVN AAKIRKEBY I ØVRIGT 7-10 % 0-2 % 5-9 % 2-4 % OPLANDSBYER (PEDER- SKER, VESTERMARIE) I ØVRIGT % % 2-4 % NEXØ I ØVRIGT OPLANDSBYER (SNOGE- BÆK, SVANEKE, AAKIRKEBY) I ØVRIGT % 11 % 3-6 % 0-2 % ALLINGE I ØVRIGT OPLANDSBYER (TEJN) I ØVRIGT % - 17 % 2-4 %

12 12 Med en stigende søgning mod de større byer, og sandsynligvis en øget turisme omkring kystområderne, vil det være naturligt at planlægge for flere dagligvarebutikker i nogle af de kystnære byer. Det vurderes, at der er et kommercielt potentiale for 3 nye dagligvarebutikker på ca m 2 i Rønne og 2 i Nexø. Butikkerne vil føre til en omsætningsreduktion i de eksisterende butikker. Arealintensiteten vurderes at tilpasse sig et niveau, der i højere grad er på niveau med andre danske turistbyer. Flere dagligvarekæder på Bornholm vil betyde, at de fastboende og turisterne får adgang til et større dagligvareudbud, konkurrencen vil øges, og dagligvarestrukturen vil tilpasse sig et niveau, der i højere grad svarer til resten af landet. På Bornholm er der dagligvarebutikker i byer på ned til 250 indbyggere. Til sammenligning er der ikke mange danske byer med færre end 500 indbyggere, der har en lokal dagligvarebutik, og den sidste dagligvarebutik er lukket i flere danske byer med op til indbyggere. EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at etablere nye dagligvarebutikker 3 steder i Rønne, et sted i Aakirkeby, et sted i Allinge og et sted i Nexø. De 6 nye butikker forventes at få et bruttoetageareal på m 2. Dagligvarer handles typisk lokalt, og derfor vurderes det, at etablering af nye dagligvarebutikker hovedsageligt vil have en lokal effekt. Placeringen af nye butikker ved indfaldsvejene til Rønne, Aakirkeby og Allinge vurderes også at få en vis effekt for de omkringliggende mindre byer, som kan opleve øget konkurrence fra nye discountbutikker. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at effektvurderingerne er gennemsnitsbetragtninger. Den faktiske effekt vil afhænge af de konkrete butikstyper, der vil blive etableret, og hvor der er lignende butikker, som vil blive konkurrenceudsat. Butiksstørrelser, brancher mv. har betydning for, hvor store andele af omsætningen, der vil blive hentet i de forskellige byer og områder. Hvis der eksempelvis etableres nye butikker, der ikke allerede i dag er etableret på Bornholm, og hvis butikkerne etableres nær indfladsvejene, vil de tiltrække kunder fra et større opland. OMSÆTNINGEN I DE NYE BUTIKKER OG HVOR DEN VIL KOMME FRA Det simpleste er at forestille sig, at de nye butikker bliver etableret nu og dermed vurdere påvirkningen, som den ville være på den nuværende detailhandel. Der er taget udgangspunkt i 2013-priser, og derfor er effekterne vurderet, hvis de nye butikker blev etableret i nye discountbutikker på hver m 2 vil tilsammen have en omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. Omsætningen i de nye butikker vurderes ikke i sig selv at generere et merforbrug fra indbyggerne og turisterne. Hvis butikkerne bliver etableret nu vurderes omsætningen derfor i høj grad at blive hentet fra de eksisterende butikker. Som nævnt tidligere vil butikkernes påvirkning på længere sigt afhænge af udviklingen i rammebetingelserne. EFFEKTER I 2013 I det følgende sammenfattes effekterne ved etablering af nye discountbutikker i Rønne og Allinge. Rønne I Rønne er der 3 placeringer i spil til nye butikker: Ved Snellemark Centret, i den nordlige del af byen og ved Almindings Runddel. De forskellige placeringer betyder, at omsætningen i de 3 butikker vil være forskellig, og at effekten på de nærmeste butikker og for bymidten vil være forskellig. Ved Snellemark Centret er der 3 forskellige placeringer i spil: Ved Rønne Havn vest for centret, ved Hotel Hoffman nord for centret og som en udbygning af det eksisterende center umiddelbart syd for Snellemark Centret.

13 13 En butik ved havnen vil få en meget central placering, som vil rykke detailhandelsbalancen i Rønne mod vest. Med den meget synlige placering, den gode tilgængelighed for biltrafik og med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 60 mio. kr. vil den nye butik få effekter for både Snellemark Centret, den øvrige Rønne bymidte og de øvrige butikker på Bornholm. Det vurderes at i størrelsesordenen 80 % eller ca. 50 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. En butik ved Hotel Hoffman vil få en god sammenhæng med det eksisterende Snellemark Center og en god tilgængelighed for de mange kunder, der i dag besøger centret og for potentielle kunder fra færgen og fra Nordre Kystvej. En butik ved det nuværende Hotel Hoffman vil også styrke Snellemark Centret som udbudspunkt for dagligvarer, men det vurderes, at effekten vil være lidt mindre end ved en placering vest for Nordre Kystvej tæt på færgelejet. Med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 50 mio. kr. vurderes det, at i størrelsesordenen 80 % eller ca. 40 mio. kr. vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. En butik umiddelbart syd for Snellemark Centret vil være nærmere Store Torv end de to andre alternativer. Dermed vil butikken med facade langs Snellemark i højere grad kunne skabe sammenhæng mellem Snellemark Centret og den øvrige bymidte. Til gengæld vil det være vanskeligt at indpasse et større antal parkeringspladser i forbindelse med den nye butik. Mangel på parkeringspladser og en mindre synlig beligenhed vurderes at være en væsentlig årsag til, at butikken vil omsætte for i størrelsesordenen 20 mio. kr. mindre end ved en placering ved havnen. Med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. vurderes det, at i størrelsesordenen 90 % eller ca. 35 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 5 % svarende til ca. 2 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. I den nordlige del af Rønne overvejes det at planlægge for en butik ved Gartnervangen eller tæt ved rundkørslen ved Nordre Kystvej, Haslevej og Store Torvegade. Den nye butik vil komme til at indgå som en del af et nyt lokalcenter i den nordlige del af Rønne, der også vil rumme den eksisterende Euro Spar foruden få mindre udvalgsvarebutikker. Den nye butik vurderes at få en årlig omsætning på i størrelsesordenen 35 mio. kr. Ca. 20 % eller ca. 7 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra de eksisterende butikker i Rønne nord, herunder særligt fra Euro Spar. Ca. 30 % eller ca. 10 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra Rønne i øvrigt. Ca. 30 % eller ca. 10 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra forbikørende trafik til og fra Rønne bymidte, og ca. 20 % eller ca. 7 mio. kr. forventes at blive hentet fra oplandsbyerne som Nyker, Hasle og Klemensker. Den sidste butiksplacering, der er i spil i Rønne, er ved Almindings Runddel i den østlige del af Rønne. Den mulige butiksplacering er nær et område, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er desuden to store tankstationer med kiosk, der forhandler dagligvarer, nær placeringen.

14 14 Der kan muligvis planlægges for et lokalcenter, men det lokale opland skal være på mindst personer for at planlovens krav kan anses som overholdt. Den nye butik vurderes at få en årlig omsætning på ca. 45 mio. kr. og ca. 50 % eller ca. 22 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra Netto, tankstationerne og de andre butikker i den øvrige del af Rønne øst. Ca. 20 % eller ca. 9 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra den øvrige Rønne by. Ca. 20 % eller ca. 9 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra den forbikørende trafik, og ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra de øvrige butikker på Bornholm. Nexø I Nexø overvejes det at etablere en ny m 2 dagligvarebutik i forlængelse af møbelhuset InHouse ved Nexø havn. Placeringen ligger inden for den eksisterende bymidteafgrænsning, og projektet vil være i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Nexø ligger på et højt niveau. Hvis væksten i turismen fortsætter den nuværende trend vil turisterne bidrage med yderligere ca. 10 mio. kr. i Nexø i Den nye butiks placering i bymidten er ca. 200 m fra varehuset Kvickly og ca. 200 m fra udvalgsvarebutikkerne ved Torvet. Det er muligt, at der kan opstå en vis synergi mellem den nye butik og de øvrige handelsområder i bymidten. Butikkernes styrke, turismens udvikling og den centrale placering betyder, at dagligvarebutikkerne i Nexø fortsat kan opretholde et forholdsvist højt omsætningsniveau. Det vurderes, at i størrelsesordenen 65 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 25 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Nexø bymidte. Ca. 20 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 8 mio. kr. pr. år forventes hentet fra lokalcentret ved Søbækken. I størrelsesordenen 15 % af omsætningen eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra øvrige byer på den østlige del af Bornholm som Snogebæk, Svaneke, Aakirkeby og Pedersker. Aakirkeby I Aakirkeby overvejes det at etablere en ny m 2 dagligvarebutik i den vestlige del af byen, hvor Super Brugsen og Netto allerede ligger. Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Aakirkeby ligger lavt sammenlignet med andre lignede butikker på Bornholm og i andre af landets kommuner. Med en ny butik i Aakirkeby kan den øgede konkurrence have betydelige konsekvenser for den eksisterende dagligvarehandel. Dagligvarehandlen er i dag koncentreret i den vestlige del af byen, og udvalgsvarehandlen er koncentreret centralt i bymidten. Opdelingen af dagligvareog udvalgsvarehandlen betyder, at der allerede i nogen grad er trukket kunder og byliv fra den centrale del af bymidten til den vestlige del af Aakirkeby. Endnu en dagligvarebutik i den vestlige del af Aakirkeby vurderes derfor kun i mindre grad at trække yderligere kunder og byliv fra den centrale del af bymidten. Det vurderes, at i størrelsesordenen 70 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Aakirkeby. Ca. 25 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 8 mio. kr. pr. år forventes hentet fra butikker ved indfaldsvejene i Rønne og Nexø. Ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. pr. pr vurderes at blive hentet fra oplandsbyer som Pedersker og Vestermarie. Allinge I Allinge overvejes det at ombygge den eksisterende Netto ved Allinge Havn til en ny og mere moderne butik. En ny, større og mere moderne discountbutik i den centrale del af Allinge vurderes ikke at få mærkbare effekter for byens eksisterende detailhandel. En ny, større og mere moderne butik kan tilføre byens detailhandel

15 15 mere liv. Der er også mulighed for at skabe et samspil mellem de rekreative havnearealer og dagligvarebutikken ved at planlægge parkeringspladser, butiksindgang mv. på en hensigtsmæssig måde. Samtidig overvejes det at planlægge for en ny butik i den sydlige del af Allinge bymidte, hvor de tre indfaldsveje, Tejnvej, Rønnevej og Nordre Borrelyngevej mødes i Vestergade. En ny dagligvarebutik ca. 700 m syd for Allinges centrale butiksområde vurderes at blive en direkte konkurrent til bymidtens butikker. En ny m 2 butik i den sydlige del vil påvirke detailhandlen i Allinge, og i Tejn, der kun ligger 4 km fra den nye butik, og hvis dagligvarehandel er begrænset til en Dagli Brugsen og en bager. Omsætningen i en eventuel ny butik i den sydlige del af Allinge vurderes primært at blive hentet fra den eksisterende detailhandel i Allinge og sekundært fra butikkerne i Tejn. Det vurderes, at i størrelsesordenen 55 % eller 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Allinge bymidte, og ca. 15 % eller 5 mio. kr. pr. år fra oplandsbyer som Tejn. Ca. 15 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra forbikørende trafik og ca. 15 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at være handel, der i højere grad holdes hjemme i Allinge. EFFEKTER I 2025 I 2025 forventes det, at indbyggertallet på Bornholm er faldet med ca personer. Befolkningstilbagegangen vil medføre et mindsket forbrug på dagligvarer på i størrelsesordenen 75 mio. kr. pr. år i 2025 svarende til den årlige omsætning i to gennemsnitlige discountbutikker. Effekterne med et lavere forbrugsgrundlag kan modvejes af en øget turisme. Hvis antallet af overnatninger stiger med samme takt som hidtil svarer det til, at der i 2025 vil være et merforbrug på ca. 70 mio. kr. eller omsætningen i to gennemsnitlige discountbutikker. Hvis befolkningsudviklingen følger prognosen, og hvis antallet af overnatninger fortsætter med at stige, vil det samlede forbrugsgrundlag i 2025 stort set være på niveau med En høj vækst i forbruget og en begrænset vækst i e-handlen betyder et samlet merforbrug i dagligvarebutikkerne på ca. 80 mio. kr. pr. år i 2025.

16 16 BUTIKSANALYSE Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har og hvor stærkt handelslivet står i byerne. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker på Bornholm. Butikkerne er kortlagt med afsæt i en butiksliste, der er udarbejdet ved udtræk fra CVR og kvalitetssikret ved Bornholms Regionskommune samt via besigtigelse, internetopslag, opslag på OIS mv. REGIONALE FORHOLD PÅ Bornholm er karakteriseret ved Rønne som øens regionale handelscenter og 4 områdebyer med en god dagligvareforsyning og en vis udvalgsvarehandel. Bornholms detailhandel er også kendetegnet ved en betydelig turisme. I 2012 var der 1,9 mio. registrerede overnatninger på Bornholm. Langt de fleste, både turister og fastboende, ankommer via færgerne til Rønne. Med ca. 1,5 times sejltur til den nærmeste konkurrerende handelsby (Ystad, indbyggere) vurderes det, at konkurrencen fra andre fysiske butikker i andre kommuner er meget begrænset. Nogle forbrugere vil dog vælge at handle i butikkerne i Ystad på grund af et anderledes butiksudbud, og andre vælger at handle i forbindelse med rejser til København eller andre steder i Danmark. Dagligvarer handles ofte nær bopælen, og de betydelige rejsetider til konkurrerende kommuner vurderes det, at stort set hele det bornholmske dagligvareforbrug lægges i butikkerne på Bornholm. Rønne som regionalt handelscenter Detailhandlen på Bornholm er koncentreret i Rønne by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af byens størrelse. Ca. 1/3 af bornholmerne bor i Rønne, og byen danner også ankomstpunkt for de mange turister, der årligt besøger Bornholm. Bortset fra Nexø, der rummer ca. 20 udvalgsvarebutikker, er

17 17 /Bystørrelser baseret på indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik detailhandlen i de øvrige byer primært koncentreret om dagligvarehandlen og forsyner et mere lokalt opland. Samlet set vurderer de butiksdrivende, at turisterne bidrager med i størrelsesordenen 280 mio. kr. i de bornholmske butikker, heraf ca. 70 mio. kr. i butikkerne i Rønne. Rønne by har i alt ca. 100 butikker ud af ca. 240 butikker på hele Bornholm. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i gaderne omkring Store Torv, Lille Torv og Snellemark Centret. Store Torvegade er den gennemgående gågade og strækker sig fra Store Torv i syd til Tværstræde i nord. Strøget langs Store Torv og Store Torvegade er ca. 350 m langt og rummer ca. 50 butikker, der dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. I 1990 erne blev Snellemark Centret bygget. Centret rummer i dag Kvickly, H&M, Matas m.fl. Der er ca. 300 m mellem Snellemark Centret og Store Torv. I centrum af handelsstrøget ved Store Torv og bag ved Euro Spar ligger Rønnes centrale parkeringspladser med knap ca. 100 p-pladser. Ved Snellemark Centret er der ca. 200 p-pladser. Alle p-pladser er gratis og tidsbegrænsede, men der har ad flere omgange været tale om at fredeliggøre den centrale del af Rønne for biler og nedlægge parkeringspladsen ved Store Torv, der rummer ca. 50 p-pladser. Rønne bymidte har en god bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra det store Kvickly-varehus med et bredt varesortiment inden for food og non-food

18 18 /Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Byerne i analysen omfatter: REGIONALT CENTER Rønne STØRRE CENTERBYER Nexø, Allinge, Aakirkeby, Hasle MINDRE LOKALBYER Svaneke, Gudhjem, Snogebæk, Tejn, Klemensker, Nyker LANDSBYER OG TURISTBYER Vestermarie, Østerlars, Pedersker, Østermarie til specialbutikker som fiskeforretning, bager og chokoladebutik. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Rønne bymidte en del af de kendte kæder som H&M, Intersport, Bog&Idé og Fætter BR samt specialbutikker som optikere, telebutikker og fotobutikker. De store og kendte kædebutikker ligger primært omkring Store Torv eller i Snellemark Centret. Området langs Aakirkebyvej og omkring Almindings Runddel i den østlige del af Rønne er udpeget til et område for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Området rummer både en række større udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, herunder Idé Møbler, Tæppeland, HTH, XL Byg, Jem&Fix, en række bilforhandlere m.fl. Området fungerer som aflastning og supplement til bymidten. Ved Østre Ringvej længere mod øst ligger et lokalcenter. Her er der etableret en Netto foruden Jysk, T-Hansen og en bagerbutik. Der ligger også få butikker i Rønne uden for de afgrænsede centerområder, herunder Super Brugsen i Rønne sydøst og Euro Spar i Rønne nord.

19 19 / Handelsgader, parkeringsområder og Snellemark Centret. Nexø er kommunens næststørste handelsby med ca. 30 butikker, heraf et Kvickly-varehus, en Spar ved torvet og en Netto i udkanten af byen. Desuden har Nexø også en bager, chokoladebutik og fiskeforretning. Nexø ligger ca. 30 km fra Rønne og fungerer som en selvstændig handelsby med eget opland. Den største butikskoncentration i Nexø findes centralt i byen mellem Kvickly ved Smallegade og Nexø havn. Dagligvarehandlen i Nexø er meget veludbygget for en by på ca indbyggere. En del af forklaringen findes i forbruget fra turisterne i de mange sommerhuse syd for Nexø. På baggrund af interviews med de butiksdrivende vurderes turisterne at lægge ca. 40 mio. kr. om året i dagligvarebutikker i Nexø. Det svarer til en stor discountbutik på ca m 2. Udvalgsvarehandlen i Nexø klarer sig også godt set i forhold til byens indbyggertal. De ca. 20 udvalgsvarebutikker dækker bredt over butikker som Intersport, Kop&Kande og DanBo. I udkanten af byen ligger desuden et plantecenter og et byggemarked. Turisterne vurderes at lægge ca. 15 mio. kr. om året i

20 20 udvalgsvarebutikkerne i Nexø svarende til 3-5 gennemsnitlige udvalgsvarebutikker på 200 m 2. Fakta har planer om at etablere en dagligvarebutik i samme bygning som møbelhuset, InHouse, ved Nexø havn. Aakirkeby er den største af de bornholmske byer, der ikke ligger ved kysten. Byen ligger midt mellem Rønne og Nexø med ca. 15 km til hver af de to byer. Detailhandlen i Aakirkeby er opdelt i to områder. Dagligvarebutikkerne, Super Brugsen og Netto, ligger i den vestlige del af Aakirkeby nær ved de den vestlige indfaldsvej. Udvalgsvarebutikkerne ligger koncentreret centralt omkring byens torv. Der er ca. 10 udvalgsvarebutikker i Aakirkeby, herunder kæder som Imerco, Sportigan og Ønskebørn. De senere år er flere af byens ejendomme blevet sat i stand og anvendes til detailhandel. Allinge er den største by på den nordlige del af Bornholm og er næsten vokset sammen med Tejn, der ligger ca. 4 km sydøst for Allinge. Detailhandlen i Allinge er koncentreret ved Allinge havn, hvor der ligger både tøjbutikker og mindre udvalgsvarebutikker foruden både Super Brugsen og Netto. De ca. 10 butikker i Allinge dækker over flere selvstændige butikker, men også få nye kædebutikker som Only og NyForm, der typisk kun ses i større byer eller i indkøbscentre. Allinges snævre og hyggelige gader giver et rigt byliv især om sommeren, hvor der er mange turister i byen. De fleste butikker i Allinge er baseret på mindst 30 % omsætning fra turisterne. Hasle er den mindste af de større centerbyer på Bornholm. Med ca. 10 km til Rønne har borgerne i Hasle let adgang til et stort butiksudbud. Det giver Hasles detailhandel karakter af en dagligvareby med kun ca. 5 udvalgsvarebutikker. Med både Super Brugsen, Spar og en bager er Hasles ca indbyggere godt forsynet med dagligvarer. ANTAL BUTIKKER 2013 ANTAL IND- BYGGERE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER SÆRLIGT PLADSKRÆV- ENDE RØNNE % NEXØ % AAKIRKEBY % ALLINGE % HASLE % SVANEKE % GUDHJEM % SNOGEBÆK % ØSTERMARIE % KLEMENSKER % NYKER % ØSTERLARS % TEJN % PEDERSKER % VESTERMARIE % I ØVRIGT % I ALT ANDEL I ALT %

21 21 /Areal af butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Antallet af butikker i de øvrige centerbyer, herunder Gudhjem, Klemensker mv. afspejler stort set byernes indbyggertal. Byerne har 1-2 dagligvarebutikker i form af købmandsbutikker. KÆDER PÅ Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 45 % af butikkerne på Bornholm indgik i et kædesamarbejde i Ca. 30 % af butikkerne på Bornholm indgik i en kapitalkæde i 2013, ca. 20 % var med i en frivillig kæde. Ca. 55 % af butikkerne var uden for kædesamarbejde. Bornholm har en høj andel af selvstændige butikker sammenlignet med andre danske kommuner, hvilket især er et kendetegn for kommuner med en betydelig turisme. Eksempelvis er der ca. 35 lokale dagligvarebutikker på mindre end 200 m 2,

22 22 og heraf er der flere butikker med specielle dagligvarer som mandler, chocolade, brød mv. Der er ca. 50 lokale øvrige udvalgsvarebutikker på mindre end 200 m 2, og heraf er der flere kunsthåndværkere som glaspustere, smykkekunstnere og brugskunst. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne på Bornholm, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, vinbutikker og lokale fødevarebutikker. Ca. 60 % af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning. På den anden side indikerer den lave kædeandel for udvalgsvarebutikkerne, at der er plads til flere kapitalkæder og frivillige kæder på Bornholm. KÆDETILKNYTNING 2013 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT KAPITALKÆDE 46% 17% 20% 29% FRIVILLIG KÆDE 10% 14% 25% 18% UDEN FOR KÆDE 44% 69% 56% 53% I ALT 100% 100% 100% 100% BUTIKKER, DER FORHANDLER BILER, AUTCAMPERE MV., ER FRATRUKKET I OPGØRELSEN AF KÆDETILKNYTNING. BRUTTOETAGEAREAL 2013 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VARER TOTAL TOTAL ANDEL INDBYGGERE M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 % % RØNNE % 34% NEXØ % 9% AAKIRKEBY % 5% ALLINGE % 4% HASLE % 4% SVANEKE % 3% GUDHJEM % 2% SNOGEBÆK % 2% ØSTERMARIE % 1% KLEMENSKER % 1% NYKER % 2% ØSTERLARS % 1% TEJN % 2% PEDERSKER % 1% VESTERMARIE % 1% I ØVRIGT % 30% I ALT % 100% BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, MEN FRATRUKKET PERSONALERUM OP TIL 200 M 2. I ALLE OPSUMMERINGER ER AREALERNE AFRUNDET TIL HELE 100 M 2. AREALET AF VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

23 23 /Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer i fordelt på byerne, BUTIKSAREAL Der er i 2013 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Rønne by som helhed står for ca. 50 % af det samlede butiksareal og Nexø står for ca. 20 %. Aakirkeby, Allinge og Hasle rummer tilsammen ca. 15 % af det samlede butiksareal. De øvrige mindre byer og landdistrikter rummer de resterende ca. 15 %. Set på hovedvaregrupper er arealet af butikkerne fordelt med ca. 35 % til dagligvarer, ca. 15 % til beklædning, ca. 40 % til øvrige udvalgsvarer og 10 % til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sammenlignet med andre danske kommuner har Bornholm en lidt større andel af butiksarealet til dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer og en noget mindre andel af arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.

24 24 OMSÆTNING Detailhandlen i på Bornholm omsatte i 2012 for ca. 2 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret i Rønne ved både bymidten og området omkring Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej. Tilsammen står de to områder for ca. 750 mio. kr. svarende til omkring 35 % af omsætningen på hele Bornholm. I Rønne by ligger butikkerne primært i Rønne bymidte og i området ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej i den østlige del af Rønne. Tilsammen udgør Rønne by ca. 50 % af den samlede omsætning på Bornholm, men rummer kun ca. 1/3 af kommunens samlede befolkning. Rønne bymidte står for ca. 60 % af udvalgsvareomsætningen på hele Bornholm, hvilket understreger Rønnes betydning som regionalt handelscenter. Alene området ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej i den østlige del af Rønne står for ca. 20 % af den samlede omsætning inden for øvrige udvalgsvarer. Butikkerne i Nexø omsatte i 2012 for ca. 340 mio. kr. svarende til knap 20 % af den samlede omsætning på Bornholm. Det skal ses i forhold til, at Nexø kun rummer ca. 10 % af indbyggerne på Bornholm. Aakirkeby, Allinge og Hasle står tilsammen for knap 20 % af den samlede omsætning, mens de øvrige områder på Bornholm tilsammen står for ca. 15 % af omsætningen i de fysiske butikker på Bornholm. TOMME BUTIKKER Der er registreret 34 tomme butikslokaler i hovedgaderne i de 5 hovedbyer, Rønne, Nexø, Aakirkeby, Allinge og Hasle. Der er forskel på omfanget af tomme butikslokaler, men den overordnede tendens er, at Rønne og Nexø har den mindste andel af tomme butikskvadrameter i forhold til det samlede butiksareal. Det er samtidig Rønne og Nexø, der har de største andele af tomme butikslokaler på op til 200 m 2. I Aakirkeby er 22 % af det samlede butiksareal ikke i brug. I Allinge og Hasle er det samlede antal butikker og butiksaeral ikke så stort, så selvom der kun er få tomme butikker i byerne syner de af meget ud af det samlede butiksareal. OMSÆTNING 2012 BYOMRÅDE DAGLIG- VARER BEKLÆDN- ING ØV. UDV. VARER TOTAL TOTAL ANDEL INDBYG- GERE MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % % RØNNE % 34% NEXØ % 9% AAKIRKEBY % 5% ALLINGE % 4% HASLE % 4% SVANEKE % 3% GUDHJEM % 2% SNOGEBÆK % 2% ØSTERMARIE % 1% KLEMENSKER % 1% NYKER % 2% ØSTERLARS % 1% TEJN % 2% PEDERSKER % 1% VESTERMARIE % 1% I ØVRIGT % 30% I ALT % 100% OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGEN FOR BYGGEMARKEDER MV. ER INKLUDERET I OMSÆTNINGEN FOR ØVRIGE UDVALGSVARER. BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. OMSÆTNINGEN I VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

25 25 25% 20% 15% 10% 5% 0% Rønne Nexø Aakirkeby Allinge Hasle /Andelen af areal til tomme butikker i forhold til det samlede bruttoetageareal Rønne Nexø Aakirkeby Allinge Hasle / Fordeling af antal og størrelser af tomme butikker i de 5 hovedbyer.

26 26 I Rønne bymidtes centrale handelsgader er der registreret 13 tomme butikslokaler med et samlet areal på ca m 2, hvilket er den laveste andel af uudnyttet butiksareal set i forhold til det samlede bruttoetageareal. De største tomme butikslokaler i Rønne er på ca. 300 m 2, og de mindste er på ca. 70 m 2. De tomme lokaler er særligt fordelt på yderområderne af handelsgaderne. Der er registreret 4 lokaler på i alt ca. 700 m 2 på Store Torvegade, og Snellemark rummer 4 tomme lokaler på i alt ca. 450 m 2. De tomme lokaler i Rønne er stort set ligeligt fordelt på alle butiksstørrelser. I Nexø er der registreret 9 tomme butikslokaler på i alt ca m 2. Det største er på ca. 450 m 2 og ligger centralt i Smallegade 4. De fleste tomme lokaler i Nexø er på m 2 og ligger typisk på Aasen eller på Strandgade centralt i bymidten. I Nexø går ca. 7 % af det samlede butiksareal til tomme butikker. I Aakirkeby er der registreret 6 tomme lokaler med et samlet areal på ca m 2. Det svarer til, at 22 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål står tomt, hvilket er det højeste niveau i de 5 hovedbyer. 4 ud af de 6 tomme lokaler er på mere end 300 m 2. De tre største tomme lokaler ligger centralt ved Torvet. Der er flere lokaler i Aakirkeby, der i de senere år er blevet renoveret og genudlejet til andre byfunktioner. Det kan være svært at genudleje de store butikslokaler, og det kan overvejes, om de kan tilpasses andre byfunktioner, hvis ikke de umiddelbart kan genudlejes. I Allinge er der registreret 4 tomme lokaler med et samlet areal på ca. 500 m 2. Alle de tomme butikker i Allinge ligger omkring Kirkegade og Søndergade centralt i byen og er under 200 m 2. I Allinge udgør de tomme lokaler ca. 10 % af det samlede butiksareal. I Hasle er der registreret 2 tomme lokaler i den centrale del af byen med et samlet areal på ca. 500 m 2 svarende til ca. 15 % Hasles samlede butiksareal. Butikkerne er på m 2 og har tidlligere været anvendt til elektriker og til Bornholms Tidende. Lokalerne ligger centralt i Hasle ved byens supermarked. FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD Ved hjælp af et udtræk fra Danmarks Statistik på forbrugsgrupper er indbyggernes forbrug beregnet. Det gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for regionskommunen som helhed og for 5 oplande med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at byen står stærkt som udbudspunkt i et opland, der rækker ud over det lokale opland. Bornholmernes internethandel er opgjort ved at tage udgangspunkt i landsgennemsnittet og lægge ca % til. Det vurderes, at internethandlen på Bornholm er lidt højere end landsgennemsnittet på grund af rejsetiderne til større indkøbsbyer og -centre. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være en del lavere. De nærmeste konkurrerende byer er Ystad, København og Køge, men det vurderes, at at bornholmernes forbrug i fysiske butikker uden for Bornholm er meget begrænset. Da stort set hele det private forbrug i fysiske butikker lægges i de bornholmske butikker, vurderes det, at dækningsgraden for Bornholm burde være meget tæt på 100 %, hvis der ses bort fra turismen. Overskud, hvor der er en dækningsgrad over 100 skyldes turismen. DÆKNINGSGRADERNE PÅ Dækningsgraden for Bornholms Regionskommune som helhed er i 2013 beregnet til 121 svarende til et handelsoverskud på ca. 350 mio. kr. Dækningsgraden dækker over en stor forskel mellem dagligvarer og udvalgsvarer.