LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed"

Transkript

1 Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk med at udvikle og styrke deres legitimitet, transparens og ansvarlighed. CSOer kan kun fungere og opfylde deres mål, når deres brugere og medlemmer så vel som deres samarbejdspartnere har tillid til dem. I forhold til LEGITIMITET: At nøgleinteressenter som fx medlemmer, brugere, samarbejdspartnere og donorer opfatter civilsamfundsorganisationers eksistens, aktiviteter og resultater som berettigede i forhold til interessenternes værdier. I forhold til TRANSPARENS (på dansk gennemsigtighed): At civilsamfundsorganisationerne arbejder med åben og ærlig kommunikation og opfattes som åbne, gennemskuelige og tilgængelige af deres nøgleinteressenter. I forhold til ANSVARLIGHED (på engelsk accountability): At civilsamfundsorganisationer er opmærksomme på, at der følger et ansvar med, når man arbejder for nogen eller for en sag, og at de kan drages til ansvar af deres nøgleinteressenter. Endvidere vil CISU fremme en forståelse af: At civilsamfundsorganisationer er forskellige og mangfoldige, og at forskellige kontekster er med til at sætte rammerne for civilsamfundsorganisationers virke og udvikling, herunder deres arbejde med at forbedre deres legitimitet, transparens og ansvarlighed, LTA. At det er en kontinuerlig proces at arbejde med LTA principper, og dermed er noget der skal have mulighed for at udvikle sig. Hvorfor er LTA vigtigt? Civilsamfundsstrategien understreger, at Danmark vil støtte en mangfoldighed af civilsamfundsorganisationer, således at mange forskellige befolkningsgruppers behov og vilkår kan tilgodeses samt at Samarbejdet sker med de organisationer der har vilje, evne og folkelig legitimitet til at deltage i beslutningsprocesser, samt med de formelle og uformelle organisationer, der repræsenterer marginaliserede befolkningsgrupper. Den grundlæggende tanke bag arbejdet med LTA CSOer kan kun fungere og opfylde deres mål, når deres brugere og medlemmer så vel som deres samarbejdspartnere har tillid til dem. Dette opnås bl.a. ved at brugere/medlemmer har kendskab og erfaring med dem som troværdige aktører. Derfor er det vigtigt, at der stilles krav fra organisationerne selv, fra medlemmer og målgrupper såvel som andre organisationer, myndigheder og donorer om, at civilsamfundsorganisationer har orden i eget hus. En organisation har visse rettigheder, men også forpligtelser, som skal opfyldes. CISU mener, at arbejdet med legitimitet, transparens og ansvarlighed er relevant for CSOers arbejde i Nord og Syd - da det både bidrager til at styrke dem som organisationer og giver muligheder, ansvar og magt til de folk, de arbejder for. Civilsamfundsorganisationernes arbejdsgrundlag er i stadig forandring Der har historisk været en udvikling fra at få legitimitet fra arbejde med serviceydelser ofte i samarbejde med myndigheder til arbejde med rettigheder og fortalervirksomhed, hvor man i forhold til myndigheder taler på fattige folks vegne.

2 En CSO er kendetegnet ved at repræsentere eller være fortaler for en befolkningsgruppe og/eller en særlig sag. Hvis man ikke viser et godt eksempel i det man gør og måden man gør det på, vil man risikere at miskreditere dem eller det man repræsenterer. Kun organisationer, der anses for legitime, kan troværdigt stille krav til andre dutybearers, som fx myndigheder eller andre ansvarsholdere. Stigning i antallet af CSOer igennem de sidste 20 år har også betydet, at der findes organisationer, som agerer kun for deres egne interesser, selvom de præsenterer sig for fattige folk som deres hjælpere. Den efterfølgende mistillid som fattige mennesker oplever, kaster et dårligt lys på CSOer generelt. Dutybearer og rightsholder: To centrale begreber Dutybearer: De ansvarlige - den person eller institution/organisation der har ansvar for at opfylde/indfri folks rettigheder Rights holder: Rettighedsindehavere - de folk, som har rettigheder, som skal opfyldes og tilgodeses HVORDAN FORSTÅR CISU LEGITIMITET, TRANSPARENS OG ANSVARLIGHED? 1. Legitimitet Legitimitet handler om andres syn på organisationen. Legitimitet kan defineres som nøgleinteressenters opfattelse af i hvilken udstrækning civilsamfundsorganisationers eksistens, aktiviteter og resultater er berettigede i forhold til interessenternes værdier. Derfor vurderes organisationers legitimitet udefra af interessenter og organisationen kan indefra blot søge at fremme interessenters syn på den. Når en organisation arbejder med sin legitimitet kan den gøre det med udgangspunkt i forståelse af fire forskellige former, som er ridset op i skemaet: Legitimitetsform Hovedspørgsmål Indsatsområder Udfordring Juridisk Politisk Praktisk Normativ Er organisationen etableret og baseret på accepteret juridisk grundlag? Har organisationen en struktur som sikre deltagelse og er den kendetegnet ved transparens og ansvarlighed? Har organisationen viden og leverer den ydelser til medlemmers eller brugeres tilfredshed? Reflekterer organisationens virke generelt accepterede normer og værdier i samfundet og blandt medlemmer og brugere? Basere organisationen på klare vedtægter, regler og følge lovgivning. Sikre høj grad af transparens og ansvarlighed samt sikre repræsentation og deltagelse af medlemmer eller brugere. Sikre at ydelser følger accepterede standarder og good practices indenfor området samt imødekommer brugeres forventninger. Sikre at organisationens arbejde reflekterer anerkendte værdier i samfundet samt arbejder på at informere om dette. Staten sætter juridiske rammer. Rammebetingelser og råderum har stor betydning for civilsamfundets virke. Deltagelse og representation i CSOers struktur, vedtægter og forretningsordener varierer. Ofte forskel på papir og virkelighed: Hvem har (ikke) indflydelse? Hvem vælges (ikke) ind i bestyrelser? Svært at finde ud af hvilke standarder der gælder. Relevans af ydelser for målgruppe. Leveres ydelser af eller for målgruppe. Bæredygtighed af ydelser. Normer og værdier er bestemt af kultur og kontekst. Det er en politisk kamp - at sætte nye dagsordener fx om køn eller inklusion af minoriteter.

3 Det er vigtigt at holde sig for øje, at organisationers legitimitet vurderes af medlemmer, brugere og andre interessenter. Forskellige aktører vil anskue en organisations legitimitet ud fra den relation som de har til den pågældende organsation samt deres egen formål og interesser. Organisationer kan derfor ikke kontrollere legitimitet, men søge at fremme kombinationen af forskellige former for legitimitet. Organisationer har sjældent en høj grad af legitimitet på alle områder, men udvikler sin egen kombination af juridisk, politisk, praktisk og normativ legitimitet. Indenfor disse fire områder kan man se elementer der omhandler ansvarlighed og transparens. 2. Transparens Transparens handler basalt set om at stille sig åben og ved egen drift at oplyse om tilgængelige ressourcer, beslutningsprocesser, handlinger og resultater dvs. at gøre kendt for hvem der måtte have interesse, hvad man har af ressourcer, hvordan og hvor mange man bruger for at opnå hvad. På den måde, kan man understøtte at bestyrelser og ledere handler i overensstemmelse med det aftalte på en gennemsigtig og forståelig måde - og at de arbejder for deres medlemmers og/eller målgruppers og ikke deres egne interesser. For at sikre transparens i sin organisation kan man, for eksempel, arbejde med emner som: Regler, planer og mål for organisationens arbejde der er kendte for alle interessenter Bestyrelsens fremlæggelse af budget og regnskab til medlemmerne Medlemmernes (og evt. andre interessenters) kapacitet og viden til at forstå det som de ser på, f.eks: forudsætninger for at kunne forstå budget, regnskab og resultat indikatorer kapacitetsopbygning af medlemmer med henblik på at de kan forstå budget og regnskab en sådan beslutning er medvirkende til at give bestyrelsen øget legitimitet blandt medlemmerne. I nogle lande er der juridiske rammer for CSOer som understøtter en grad af transparens og modarbejder korruption (f.eks. offentliggørelse af reviderede regnskaber og årsrapporter, tilgængelige lister over bestyrelse og ledere osv.). I andre lande, hvor råderummet for civilsamfundet er under pres kan det være svært for CSOer at gøre sig offentligt transparente uden at blive forfulgt af myndighederne. I de tilfælde må man ud fra en forståelse af konteksten, forsøge at arbejde målrettet med transparens og rykke grænserne for, hvad der kan være muligt. 3. Ansvarlighed Ansvarlighed beskriver den ansvarsforpligtelse en person eller en organisation har, når andre viser tillid til denne (giver et mandat). Det kan være en bestyrelses ansvar over for de medlemmer der valgte dem, eller det kan være en ledelses afrapportering til samme bestyrelse. For at ansvarsforpligtelsen fungerer skal den der I en organisation med solide interne ansvarligheds relationer er risikoen for svindel og korruption lav. afrapporteres til være interesseret i at modtage afrapporteringen samt i stand til at forstå den. Og hvis der konstateres fejl eller mangler skal den der rapporteres til være i stand til at stille konsekvenser op. For eksempel: medlemmer i en organisation skal modtage bestyrelsens rapport i tide og i et sprog de kan forstå og hvis de er utilfredse med bestyrelsens indsats skal de i sidste ende kunne vælge en ny. Indenfor en rettighedsbaseret tilgang, kan ansvarlighed ses i relationen mellem dutybearers og rettighedsindehavere. Dutybearers skal sikre at visse rettigheder bliver opfyldt og kan indfries af rettighedsindehavere. Og rettighedsindehavere kan stille dutybearers til ansvar for om de har leveret rettighederne til dem, som lovet.

4 Ansvarlighed kan ses som bestående af fire dimensioner: 1. Ansvarlighed opadtil Ansvarlighed opadtil er ofte det der fokuseres og bruges mest energi på altså en organisations afrapportering til eventuelle donorer, en ledelses afrapportering til sin bestyrelse, de ansattes afrapportering til ledelsen osv. Ofte vil magtforholdet mellem niveauerne bevirke at der lægges meget energi i dette arbejde, da niveauet over har mulighed for at sanktionere, hvis ikke det er udført på tilfredsstillende vis. 2. Udadtil (gensidig) Ansvarlighed udadtil beskriver en reelt gensidig relation, hvor man inden for et nærmere bestemt område har en fælles ansvarsforpligtelse. Når vi taler om organisationer, så vil det typisk dreje sig om relationen til samarbejdspartnere og andre organisationer, der arbejder geografisk eller tematisk inden for ens område eller som man samarbejder med f.eks. i netværk eller alliancer. 4. Indadtil I en organisation med solide interne ansvarligheds relationer er risikoen for svindel og korruption lav. Ansvarlighed indadtil beskriver relationerne mellem de interne niveauer i en organisation og hvordan det ideelt set sikres at ikke en eller ganske få personer sidder på hele magten i organisationen eller i det mindste ikke uden at magtforhold kan ændres efter metoder der kan være nærmere beskrevet i vedtægterne. Hvor der er ansvarlighed indadtil er der typisk en høj grad af intern informationsudveksling, åbenhed og gensidig forståelse og respekt for forskellige niveauers roller og ansvar. 3. Ansvarlighed nedadtil Hvor der også er ansvarlighed den anden vej - nedadtil opstår der en gensidighed, som ligger i forlængelse af forestillingen om at selv om man har pligter har man også rettigheder. Et eksempel: Når fattige mennesker investerer tid, håb og forventninger i en organisation, der inddrager dem i et projekt så må de kunne forvente at organisationen er sin ansvarsforpligtelse voksen og giver dem mulighed for at holde organisationen ansvarlig fx gennem inddragelse, åbenhed, informationsdeling og ved at opstille klagemuligheder. Et andet eksempel: Nok skal en projektmedarbejder rapportere til sin leder, men hun har også krav på at kende de beslutninger lederen tager som påvirker hendes arbejde.

5 Ansvarligheds relationer og partnerskab Den kendsgerning at en Sydpartner er forpligtet til at afrapportere op til en organisation i Nord er et af de kendte dilemmaer i Syd-Nord partnerskaber det bliver ofte omtalt som et ulige forhold. Men Nord organisationen er også forpligtet til at være en ansvarlig og åben partner. Det er desuden muligt at de to organisationer kan etablere gensidige ansvarlighedsrelationer inden for andre samarbejdsområder der ikke er eksternt finansierede. Gennemsigtighed, informationsdeling og en åben kommunikation er kernekompetencer for at sikre ansvarlighed. HVORDAN KAN MAN ARBEJDE MED LTA I PRAKSIS? Afhængig af de konkrete udfordringer og den kontekst I står i kan man i praksis arbejde med legitimitet, transparens og ansvarlighed på mange forskellige måder: Hvis I ønsker at øge LTA gennem organisatorisk udvikling kan I søge inspiration i Danske Handikaporganisationer/CISUs Guide til organisationsudvikling i Civilsamfundsorganisationer, som kan findes på Hvis I ønsker at arbejde konkret med accountability kan I bruge et Accountability Dialogue Tool, som kan findes på Yderligere inspiration til accountability og rapportering herom kan findes her: Hvis I ønsker at arbejde med finansielle aspekter af LTA kan I bruge MANGOs Financial Health Check, som kan findes på Hvis I ønsker at arbejde med aspekter relateret til forebyggelse af korruption kan I søge inspiration på Hvis I ønsker international inspiration til arbejdet med LTA kan I bl.a. bruge CIVICUS s Turning Principles into Practice. Hent dokumentet på lta.civicus. org/component/content/article/48 Guide til OrGanisatiOnsudviklinG I civilsamfundsorganisationer DEL 1: roller, proces og metode DEL 2: redskaber og øvelser Der er flere initiativer på nationale, regionale og internationale niveauer, hvor CSOer arbejdet sammen om at udvikle fælles selv-regulerende mekanismer som kan inspirere os i arbejdet med transparens. Et eksempel er Philippine Council for NGO Certification og The NGO Quality Assurance Mechanism i Uganda

6 CIVILSAMFUNDSPULJEN OG LTA Civilsamfundspuljen, som administreres af CISU, har et klart fokus på de organisationer og deres relationer, der samarbejder omkring gennemførelse af indsatser (partnerskabsindsats, projekt eller program). Det er med andre ord ikke kun indsatsens kvalitet, der bliver vurderet, men i lige så høj grad de organisationer, der gennemfører den og står bag den. I forhold til partnerne i Syd er de støttede indsatser i sig selv ofte et middel til at styrke disse organisationer til at blive solide og troværdige, legitime aktører i civilsamfundet, blandt andet ved at arbejde med LTA begreber som en del af organisationsudvikling. Indsatser støttet af Civilsamfundspuljen kan ligeledes bidrage til at danske organisationer kan udvikle deres legitimitet, dels ved gennem opbakning fra medlemmer til deres virke at øge deres folkelige forankring, dels ved at demonstrere resultater fra deres arbejde, som kan øge legitimitet hos andre CSOer og andre aktører. Det tager tid at udvikle sin organisatoriske kapacitet og gennem civilsamfundspuljen kan der søges om støtte - som en del af en indsats - til at udvikle denne. Partnerskabsindsatser kan fx have styrkelse af LTA som hovedfokus. Krav og forventninger Når der søges om store beløb i Civilsamfundspuljen forventes det at den organisatoriske kapacitet blandt de involverede organisationer er tilsvarende høj herunder at de arbejder aktivt med at styrke og dokumentere, deres legitimitet, transparens og ansvarlighed. Særligt bilag A (den danske organisations stamdata) og bilag B (partner organisationen) til ansøgningen giver de ansøgende organisationer mulighed for at gøre rede for den organisatoriske kapacitet generelt og også i forhold til LTA begreberne. Partnerskab LTA drejer sig om viljen til at forandre og forbedre sine praksisser og det skal der tages højde for når man vælger sin partner. Læs mere om partnerskab i CISUs Positionspapir Nr.4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet. POSITIONSPAPIRER FRA CISU - CIVILSAMFUND I UDVIKLING CISUs bestyrelse har vedtaget en række faglige positionspapirer, som beskriver vores opfattelse af, hvordan forskellige centrale begreber i udviklingsarbejdet skal forstås og fortolkes i praksis. De faglige positionspapirer udarbejdes på baggrund af vores praksis og erfaringer fra medlemsorganisationernes udviklingsprojekter og aktiviteter, vores rådgivning og kursusvirksomhed samt vores administration af Civilsamfundspuljen. Papirerne bliver til på baggrund af høring og den endelige formulering godkendes af CISUs bestyrelse. Papirerne er ikke statiske dokumenter men vil med passende mellemrum blive revideret på baggrund af indhøstede erfaringe. Samtidig vil flere positionspapirer blive udarbejdet om andre emner. Se seneste version og øvrige positionspapirer på CISU - Civilsamfund i Udvikling Klosterport 4 A, 3 sal 8000 Århus C T: Kontoret er åbent alle hverdage Telefontid: Kl

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer

Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer POSITIONSPAPIR NR. 7 Udviklingsarbejde i skrøbelige situationer Hvorfor et fokus på Skrøbelige Situationer? Udviklingsbistand har reduceret fattigdom og forbedret rettigheder for millioner af mennesker

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

CISUs tilgang til læring

CISUs tilgang til læring CISUs tilgang til læring Til brug for CISU rådgivere og -undervisere samt andre, der er interesserede i CISUs tilgang til læring ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling

Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Senest revideret 19. december 2008/Tune Nyborg (samt med nyt navn for foreningen fra 2012) Nedenstående opsummering af de juridiske principper, som

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus

Læs mere

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr. Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4½ SIDE (eksl.

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden"

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje Volontør i Verden Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte? 5. Hvilke oplysningsaktiviteter?

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013

Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013 Sidst opdateret 15. ma3 2013 Strategidokument for Dialogos Indhold Strategidokument for Dialogos... 1 Introduktion... 2 Vision... 2 Mission... 2 Organisationen... 2 Organisationsudvikling... 3 Kerneværdier...

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016

Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Retningslinjer for Tilskudspuljen for Danmarks Indsamling 2016 Baggrund I forbindelse med indgåelsen af aftale om Adgangskrav og Fordelingsnøgle for Danmarks Indsamling 2014 2017 er der etableret en tilskudspulje,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Trin-for-trin: Sådan indsendes en ansøgning til CISU online

Trin-for-trin: Sådan indsendes en ansøgning til CISU online Trin-for-trin: Sådan indsendes en ansøgning til CISU online Indhold Sådan logger du ind på ansøgningsmodulet... 1 Sådan indtaster du stamdata om den danske organisation... 3 Sådan indtaster partner stamdata

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008) Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Det tidligere Projektrådgivningen

Det tidligere Projektrådgivningen CISU og dviklingspolitikken Det tidligere Projektrådgivningen STÆRKE civilsamfund ER EN NØGLE TIL bæredygtig UDVIKLING FOR VERDENS FATTIGSTE Et holdningspapir om Danmarks særlige rolle i at støtte stærke

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016

Kortlægning af sociale ressourcer og netværk. Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Kortlægning af sociale ressourcer og netværk Værktøj i projektudviklingsfasen, 15M-puljen 2013-2016 Formål: Hvorfor lave en analyse af ressourcer og netværk i lokalsamfundet? Sociale netværksanalyser kan

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde Referat fra bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Erik, Jeef, Donna (medarbejderrep.), Bolette (under pkt. 1 og 2), Kim (under pkt. 3) og Iben (referent). Tid Ordinært bestyrelsesmøde søndag d. 2. oktober

Læs mere