Forbundet af Offentligt Ansatte. R a p p o rt fra årsmødet 21 og 22 oktober 2002 på Nyborg Strand

Transkript

1 Forbundet af Offentligt Ansatte R a p p o rt fra årsmødet 21 og 22 oktober 2002 på Nyborg Strand

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Layout og indhold: Forbundet af Offentligt Ansatte Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Rapport fra Årsmøde 21. og 22. oktober 2002 på Nyborg Strand

4 Program for årsmødet Velkomst fra kritik til visioner v/dennis Kristensen Hvor er vi, og hvad ved vi om vores forbedringsmuligheder? Præsentation af hovedkonklusioner fra afdelingsprojektet v/claus Balle og Helle Stuart, OPUS Fremtidens udfordringer for FOA v/forbundsformand Dennis Kristensen og næstformand Margit Vognsen udfordring: Politisk fra velfærdstat til minimalstat, hvor de borgerlige har vundet første slag om begreberne v/forbundsformand Dennis Kristensen udfordring: Kommuner og amter med ny struktur og større decentralisering v/forbundsformand Dennis Kristensen udfordring: Fagbevægelsens og FOA s eksistensberettigelse i det individuelle samfund v/forbundsformand Dennis Kristensen udfordring: Fremtidens forhandlingssystem v/forbundsformand Dennis Kristensen udfordring: FOA s struktur og organisationsudvikling v/næstformand Margit Vognsen udfordring: Prioritering af arbejdsopgaverne i FOA hvordan er arbejdsdelingen mellem afdelinger og forbund i FOA? v/næstformand Margit Vognsen Debat på baggrund af oplæg om udfordringerne Fremtidens forhandlingssystem hvad er vores vision? Oplæg til dialog i 5 grupper v/forbundsformand Dennis Kristensen Forhandlingerne bør ske tættere på rammerne KTO og forligsinstitutionen? Tal dansk dvs. forhandlingsresultaterne skal af-teknokratiseres Hvad vil andre? Hvad vil FOA?...18 Afrapportering fra de 5 grupper Velfærdssamfundet, hvor er det på vej hen? - Hvad har vi råd til, og hvilke velfærdssamfund vil vi gerne have om 20 år? Velfærdssamfundet har det en fremtid? v/inger Bolwinkel Herefter fulgte et oplæg med samme tema af direktør Niels Groes, AKF Debat Tværfaglig e A-kasser - Status for slaget om A-kasserne oplæg ved A-kassesekretær Winnie Linder Opsamling på årsmødet v/ forbundsformand Dennis Kristensen...24 Bilag: Referater fra gruppearbejde om Fremtidens forhandlingssystem...25 Gruppe 1 - Ordstyrer: Gina Liisborg...25 Gruppe 2 - Ordstyrer: Reiner Burgwald...28 Gruppe 3 - Ordstyrer: Jens Folkersen...31 Gruppe 4 Ordstyrer Lene B. Hansen...34 Gruppe 5 - Ordstyrer Lisa Dahl Christensen...37

5 Mandag den 21. oktober Velkomst fra kritik til visioner Program for årsmødet 2002 (Nyborg Strand, auditoriet) At sætte kursen som ny forbundsformand v/dk Præsentation af programmet for årsmødet v/dk Der er i programmet lagt vægt på at se fremad frem for at gøre status på at tale om vores mål og visioner frem for at kritisere. Vi har derfor valgt at tage afsæt i en række af de udfordringer FOA og hele fagbevægelsen står overfor frem for i de fagpolitiske målsætninger, som er sat i værk og evalueret i hovedbestyrelsen og som igen vil blive evalueret i hovedbestyrelsen i løbet af foråret Hvor er vi og hvad ved vi om vores forbedringsmuligheder? Præsentation af hovedkonklusioner fra afdelingsprojektet v/claus Balle Fremtidige udfordringer for FOA v/dk og MV 1. udfordring: Politisk fra velfærdstat til minimalstat, hvor de borgerlige har vundet første slag om begreberne. Det handler om ideolog og image. Hvordan skal FOA vinde den ideologiske kamp og fremstå som et moderne, fremsynet og attraktivt forbund medlemmernes bedste valg. 2. udfordring: Kommuner og amter med ny struktur og større decentralisering. Hvilke visioner har FOA om fremtidens kommunale system. Hvad er vores bud på en kommunalreform, der skaber det bedste grundlag for velfærdssamfundet og gode arbejdspladser for medlemmerne. 3. udfordring: Fagbevægelsens og FOA s eksistensberettigelse i det individuelle samfund. Hvorfor være med i en fagforening, når der ikke mere er brug for det. Hvad skal FOA fremover tilbyde, der kan gøre det attraktivt at være medlem. 4. udfordring: Fremtidens forhandlingssystem (eftermiddagens tema) Der er kun brug for én hovedorganisation med opdeling i brancher, hvor faglige grupper inden for de forskellige områder skulle samles på tværs af de eksisterende organisationer. Inden for disse rammer skal KTO fortsat være forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte. Det er kongressens beslutning, men hvad betyder den i virkeligheden, og er det svaret på de udfordringer vi står overfor. 5. udfordring: FOA s struktur og organisationsudvikling. Det handler ikke kun om struktur, men også om organisationsudvikling. Hvad skal der til for, at FOA ikke bare tilpasser sig udviklingen, men er to skridt foran hele tiden gearet til at tackle udfordringerne, være attraktiv for medlemmerne inden for

6 den økonomiske ramme vi har. Der hentes inspiration fra afdelingsprojektet og strukturdebatten indtil nu. 6. udfordring: Prioritering af arbejdsopgaver i FOA hvordan er arbejdsdelingen mellem afdelinger og forbund i FOA? Hvem tager sig af hvad? Skal afdelingerne være miniforbund med en række specialister eller skal FOA leve som fagbevægelse i afdelingerne, mens specialisterne er i forbundet? Frokost Debat på baggrund af formiddagens oplæg ca. Fremtidens forhandlingssystem hvad er vores vision? Oplæg til dialog i fem grupper v/dk. Hvad sker der med KTO og kartellerne, og hvad vil FOA med brancheudviklingen? Kongressen tilsluttede sig ordene: Der er kun brug for én hovedorganisation med opdeling i brancher, hvor faglige grupper inden for de forskellige områder skulle samles på tværs af de eksisterende organisationer. Inden for disse rammer skal KTO fortsat være forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte Pause Men hvad betyder kongressens beslutning? Hvor der det helt konkret vi skal hen? Er der i brancheudviklingen tilstrækkelige svar på de seks udfordringer? Og fordeling i fem grupper Fem grupper: Fremtidens forhandlingssystem hvad er vores vision? ca ca Årsmødet deles i fem grupper. Hver gruppe diskuterer de to spørgsmål, der er præsenteret i DK s oplæg inden pausen. Opsamling Kort præsentation af gruppernes drøftelser. Materialet redigeres videre i forbundshuset til præsentation og drøftelse på et senere hovedbestyrelsesmøde. Fritime før middagen Middag og underholdning Tirsdag den 22. oktober Dagens to temaer v/dk Velfærdsamfundet, hvor er det på vej hen? Hvad har vi råd til, og hvilket velfærdssamfund vil vi gerne have om 20 år? Tværfaglige A-kasser, fordi konkurrencen er skærpet.

7 09.15 Velfærdsoplæg v/dk Hovedpointer Velfærdssamfundet har vi råd til det? Oplæg v. direktør Niels Groes, AKF Pause Debat På baggrund af indlæggene inden pausen Frokost Tværfaglige A-kasse Oplæg om: Status for slaget om A-kasserne IT og organisationsudvikling i A-kassen Debat Opsamling på årsmødet v/dk Årsmødet afsluttes

8 Årsmødet Velkomst fra kritik til visioner v/dennis Kristensen Dennis Kristensen indledte med at konstatere, at han nu været formand i 158 dage så de berømte 100 dage er for længe siden overstået. Han måtte konstatere at forbundet og formandsopgaven ser anderledes ud indefra end udefra. Det har været nogle meget spændende måneder med store udfordringer for mig selv og for FOA sagde Dennis Kristensen. Oplyste at han sammen med Margit er i gang med den planlagte besøgsrunde til afdelinger, og har besøgt mange afdelinger. Det har været meget udbytterigt, og vi har haft nogle spændende og konstruktive diskussioner der lover godt for fremtiden. Vi skal her på årsmødet diskutere en række af de store udfordringer som vi står over for. Vi har valgt at lægge vægt på at se fremad i stedet for at se bag ud og gøre status. Vi skal tale om vores mål og visioner i stedet for at kritisere andre fastslog forbundsformanden. Indflydelse på samfundsudvikling FOA skal sætte et kraftigt fingeraftryk i diskussionerne og ikke mindst beslutningerne om fremtidens velfærdssamfund. Vi skal fokusere på og beslutte, hvad vi står for, og hvad det er for visioner vi har til fremtidens velfærdssamfund. Medlemmernes individuelle vilkår og rettigheder Fremtidens Ny løn politik KTO s fremtid og rolle står til diskussion. Et af temaerne bliver at bringe overenskomsterne tættere på det enkelte medlem. Frihed og rettigheder ud fra et solidarisk grundlag. Udvikle arbejdspladsfælleskaber Faglighed Identitet Kompetenceudvikling Medlemmet og arbejdspladsen De tillidsvalgtes opgaver og rolle Medlemshvervning Udannelse og personlig udvikling Vi står over for store udfordringer og ændringer af vores organisation. Et af de helt afgørende begreber i organisationsforandringer er skabelsen af tillid. Professor på Handelshøjskolen i København Ole Fogh Kirkeby har forsket en del i dette og har bl.a. flg. overvejelser: Tillid

9 Skabelsen af fællesskabsfølelse afhænger af skabelsen af tryghed. Denne sammenhæng er særlig relevant i organisationsprocesser, der netop er karakteriseret ved at skabe utryghed, fordi de grundlæggende sætter de eksisterende fællesskabers eksistens på spil. I forbindelse med forandringer, som bl.a. er kendetegnet ved risiko og måske også frygt, er tillid en afgørende betingelse for, at der øjnes muligheder frem for begrænsninger. For at skabe tillid særligt i en moderne sammenhæng og i den tid vi lever i er det nødvendigt, at der skabes rum og tid til, at den enkelte kan få lejlighed til at reflektere over muligheder og begrænsninger for at kunne vurdere de forskellige risikoelementer, der kan være i en forandringsproces. Og ved at forudsætte dette, kræver det at de forskellige deltagere i forandringsprocessen har adgang til og føler et ejerskab over for problem- og situationsforståelsen, og at de under en eller anden form har adgang til de fora, hvor diskussionerne og refleksionerne foldes ud og gøres til genstand for forhandling og beslutning. Erkendelsen af denne sammenhæng mellem engagement, handling, tid og tillid i skabelsen af et nyt fællesskab kan sammenfattes i Ole Fogh Kirkebys fire slutninger omkring betingelserne for tillid og fællesskab. 1. Tillidsskabelse forudsætter, at kultur, sprog og baggrund inddrages 2. Tillidsskabelse kræver tid 3. Tillidsskabelse kræver arbejdsformer, der muliggør intimitet, mens det samtidig kræver en vis selvstændighed for at kunne stå ansigt til ansigt, som venner nu engang må. 4. Venskaber og tillid trives, hvor der er noget større at være fælles om. Med dette håber jeg vi får et godt årsmøde. Dennis Kristensen præsenterede den nye administrative topledelse bestående af administrationschef Jens Peter Ernst-Lyngbye forhandlingschef Steen Parker Sørensen faglig chef Per Lange A-kassechef Brian R. Nielsen. Forretningsordenen blev godkendt. Steen Parker Sørensen og Jens Peter Ernst Lyngbye blev valgt som dirigenter. 2. Hvor er vi, og hvad ved vi om vores forbedringsmuligheder? Præsentation af hovedkonklusioner fra afdelingsprojektet v/claus Balle og Helle Stuart, OPUS I maj 1998 indledte FOA et projekt, der handlede om at forbedre arbejdsprocesserne i afdelingerne for derved at styrke den medlemsrettede service.

10 21 afdelinger og ca. 100 valgte og ansatte har deltaget. OPUS Personaleudvikling A/S der er blevet antaget til at evaluere afdelingsprojektet fremlagde hovedkonklusionerne fra evalueringen. Evalueringen har taget udgangspunkt i relevant skriftligt materiale og fokusgruppeinterview samt casestudier. Evalueringen skulle give svar på følgende spørgsmål: Hvilken effekt og hvilke resultater har afdelingsprojektet givet FOA samlet set? Hvilken effekt har Afdelingsprojektet haft specifikt i afdelingerne? Hvordan kan erfaringerne fra Afdelingsprojektet bruges til fortsat udvikling af organisationen? Som OPUS udtrykte det, kunne afdelingsprojektet betragtes som en måling af konditallet. Pointerede, at måling alene ikke er nok i sig selv, hvis tallet er dårligt. Så skal der gøres noget ved det. Der skal arbejdes. Men OPUS har også erfaret, at afdelingsprojektet har betydet, at der i mange afdelinger er taget initiativ til konkrete forbedringer i forhold til den daglige drift. Der er igangsat initiativer, der skal forbedre den direkte medlemsservice. Initiativer, der måske har ligget på tegnebordet længe, men som med Afdelingsprojektet har fået det nødvendige skub. Følgende konkrete forbedringer kunne konstateres: At man har arbejdet med at skriftliggøre procedurer og arbejdsgange i afdelingen At driften af afdelingen generelt er blevet mere systematisk og professionel At man har fokus på ledelse og ledelsen At man diskuterer fordeling af arbejdsopgaver At der bliver arbejdet med afdelingens interne struktur At der er meget fokus på de valgte i afdelingen At det er svært at få energi i samspillet med bestyrelsen, men der bliver forsøgt Afdelingsprojektet har også betydet, at afdelingerne generelt set har erkendt, at der er behov for fornyelse. De har ryddet de værste forhindringer af banen og er parate til at lade sig involvere i forandringer. Men i dag mangler der en prioritering. Afdelingsprojektet har også afspejlet, at der er behov for en drøftelse af forbundshuset rolle. OPUS bemærkede, at afdelingerne ikke har særlig meget fokus på forbundshuset. Tværtimod er forbundshuset nærmest fraværende. Overordnet konkluderede OPUS, at udfordringen er, at man får organisationen til at tænke mere vi end os og de andre I dag tænkes der for meget forbundet kontra afdelingerne - Sektorvalgte kontra afdelingsvalgte og valgte kontra ansatte og det er ikke fremmende for helhedstænkningen.

11 3. Fremtidens udfordringer for FOA v/forbundsformand Dennis Kristensen og næstformand Margit Vognsen Forbundsformand Dennis Kristensen indledte med, at sige, at der skal sættes nogle fyrtårne op, så FOA har nogle pejlemærker at sejle efter frem til kongressen i 2004 Der blev særligt fremhævet følgende 6 udfordringer, som forbundet skal pejle efter: 1. Politisk fra velfærdstat til minimalstat, hvor de borgerlige har vundet første slag om begreberne. 2. Kommuner og amter med ny struktur og større decentralisering. 3. Fagbevægelsens og FOA s eksistensberettigelse i det individuelle samfund. 4. Fremtidens forhandlingssystem 5. FOA s struktur og organisationsudvikling. 6. Prioritering af arbejdsopgaver i FOA hvordan er arbejdsdelingen mellem afdelinger og forbund i FOA? 1. udfordring: Politisk fra velfærdstat til minimalstat, hvor de borgerlige har vundet første slag om begreberne v/forbundsformand Dennis Kristensen Dennis Kristensen indledte med at konstatere, at socialdemokratiet, venstrefløjen og fagbevægelsen har sovet i timen, ved at have ladet Venstre tage patent på frihedsbegrebet. Frihedsbegrebet har ellers været fagbevægelsen idegrundlag. Med begrebet Frihed - lighed - broderskab burde vi i fagbebevægelsen ellers have haft et solidt forspring i kampen om frihedsbegrebet. Men Venstre så mulighederne, og partiet har formået at gøre den enkeltes frihed og indflydelse på eget liv til en altafgørende mærkesag. Skabelsen af velfærdssamfundet med et i hvert tilfælde sammenlignet med mange andre lande relativt finmasket sikkerhedsnet, har givet borgerne en opfattelse af, at velfærdsydelserne nærmest er naturgivne. Mange ser ikke i dag velfærdsydelserne som resultatet af politiske beslutninger og politisk kamp. Venstre har kørt frem med paroler om System-Danmark og Menne-

12 sker før systemer. Begreber som har fænget. Socialdemokratiet, venstrefløjen og fagbevægelsen har haft svært ved at give offensive svar på udfordringerne De kollektive løsninger er kommet under pres. Individualismen har vundet frem og dette gælder også blandt fagbevægelsens medlemmer eller potentielle medlemmer. Fagbevægelsens fællesskab opfattes ikke længere som en forudsætning for individets egen udfoldelse måske snarere tværtimod, understregede Dennis Kristensen. Men FOA må medvirke til at tilbageerobre frihedsbegrebet. Den enkelte må tage ansvar for egen situation og medansvar for helheden. Den enkelte skal have muligheder for at påvirke og udfylde rammerne for egen tilværelse også arbejdslivet og de aftalemæssige rammer. FOA må være en aktiv deltager både centralt og lokalt i udviklingen af et sammenhængende samfund. FOA må stædigt fastholde, at tydelig placering af politisk ansvar og eksistensen af en velfungerende offentlig sektor er forudsætninger for udvikling af velfærdssamfundet. FOA må genskabe dialogen med medlemmerne om centrale politiske emner. FOA må være nærværende for medlemmerne i de velfærdspolitiske debatter. FOA må på samme tid være både lyttende og klar i mælet. 2. udfordring: Kommuner og amter med ny struktur og større decentralisering v/forbundsformand Dennis Kristensen Dennis Kristensen indledte denne udfordring med at omtale strukturkommissionen, som er blevet nedsat ved Folketingets åbning. Strukturkommissionen har til opgave at komme med forslag til mere hensigtsmæssig kommune- og amtsstørrelser samt at analysere fordele og ulemper ved en ændret opgavefordeling og reduktion af forvaltningsled. Kommissionen skal også overveje alternative placeringerplacering af offentlige opgaver i kommunale samarbejder, selvejende enheder eller den private sektor Mange bolde er således i spil. Nedlæggelse af amterne og oprettelse af få store regioner kan blive en realitet. Konsekvensen kan blive et sygehusvæsen uden politisk styring som selvejende institutioner, der sælger ydelser. Også det kommunale udligningssystem vil blive underlagt en revision og forenkling. Desværre får strukturkommissionen hverken politisk deltagelse eller repræsentation for de ansatte LO inviterer FTF, AC, KTO og CFU til fælles udvalgsarbejde om kommissionens arbejde Struktur kommissionens arbejde en skal afsluttes usædvanligt hurtigt, idet ændringerne skal kunne træde i kraft fra den næste kommunale valgperiode 1. januar 2006 Kommissionens arbejde handler også om andet og mere en ren struktur. Struktur kommissionens arbejde vil også få indflydelse på velfærdsydelserne, idet den vil komme med forslag, der berører: Medlemmernes fremtidige arbejdsgivere

13 Den fremtidige lokale ledelsesstruktur Anvendelsen af udbud og alternative styreformer Kommissionens kommer også til at påvirke fagbevægelsens og dermed også FOA s struktur og måske grænsedragning. Dennis Kristensen opfordrede til, at FOA gennem debat når frem fælles holdninger til de centrale spørgsmål i løbet af det kommende år. Synspunkterne i organisationen vil naturligt være påvirket af især lokale forhold og betingelser Afdelingerne forventes at bidrage aktivt til debatten og afklaringen Også via LO og KTO må vi løbende formidle FOA s holdninger til kommissionen, de politiske partier og offentligheden. 3. udfordring: Fagbevægelsens og FOA s eksistensberettigelse i det individuelle samfund v/forbundsformand Dennis Kristensen Det skal synliggøres, at fællesskabet kan skabe rum for den enkeltes udfoldelse og selvbestemmelse. Det enkelte medlem skal behandles som en unik person. Det er vigtigt, at medlemmerne yders individuel sagsbehandling af høj kvalitet. Der skal også arbejdes med mulighederne for selvbetjening i forhold til både sagsbehandling og informationssøgning. Medlemmerne skal sikres reelle muligheder for at påvirke beslutningsprocesserne i FOA og individuelle valgmuligheder indenfor overenskomstens rammer. Så klare var Dennis Kristensens udmeldinger. Endvidere påpegede Dennis Kristensen følgende indsatsområder: Synligheden skal øges, således at forbundet er synligt centralt, afdelingen synlig lokalt og tillidsrepræsentanten synlig på arbejdspladsen Tillidsrepræsentanternes vilkår skal forbedres, så der skabes reelle muligheder for at løse kollegernes samlede og den enkeltes problemer. Der skal endvidere være reelle muligheder for at opnå mandat fra kollegerne Arbejdet med faglighed skal styrkes dels gennem sektorernes indsats og gennem inddragelse af faggrupperne. Elev- og ungdomsarbejdet skal styrkes, ligesom uddannelses- og kompetenceindsatsen skal styrkes. Den enkelte skal kunne se, hvilke fordele medlemskabet kan give Både forbund og afdelinger skal kunne opstille en resultat-balance hvilke resultater er nået, og hvad har det kostet? Dobbeltarbejde i FOA og mellem FOA og andre skal bandlyses Opgavevaretagelsen skal effektiviseres. Kontingentet skal holdes nede eller nedsættes.

14 FOA bør både centralt og lokalt erklæres for pamperfrit område. 4. udfordring: Fremtidens forhandlingssystem v/forbundsformand Dennis Kristensen Dennis Kristensen indledte med, at henvise til, at fremtidens forhandlingssystem også var temaet for eftermiddagens debat og gav derfor her kun en meget kort indledning til punktet. Nærmere omtalt i afsnit 5 Fremtidens forhandlingssystem, hvad er vores vision. 5. udfordring: FOA s struktur og organisationsudvikling v/næstformand Margit Vognsen Margit Vognsen kom men bud på, hvordan FOA ikke bare tilpasser sig udviklingen men også på, hvordan vi kan være to skrift foran. Men andre ord, kom Margit med anbefalinger af, hvordan vi tackler udfordringerne, og hvordan vi fortsat er attraktive for medlemmerne inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Margit oplyste, at hovedbestyrelsen netop på sidste møde havde vedtaget budgettet for næste år. Selv om udsigterne for 2003 ser rimelige ud, står vi i de kommende år over for endog meget store udfordringer på det økonomiske område. Vi har siden 1999 måtte erkende, at medlemstallet falder. Vi bliver derfor nødt til at se på bl.a. afdelingernes størrelse samt kompetencer og opgaver, hvorunder afdelingerne suverænitet og opgavefordelingen mellem afdelinger for forbund. Margit erkendte, at det kan være svært at ændre kurs for en supertanker og at det derfor er nødvendigt, med en række fyrtårne, så vi får skitseret hvor vi sejler henad. Margit brugte flere maritime udtryk og konstaterede, at vi er alle i samme båd. Henviste til at både forbund og A-kassen er afhænige af hinandens eksistens. Margit henviste til ledelsesseminaret i april, hvor der blev givet en pejling af, hvad teknologien kan tilbyde i fremtiden, og refererede til følgende tiltag, der blev nævnt på seminaret. En web-a-kasse, hvor medlemmerne serviceres over nettet Kan vi klare os med de eksisterende afdelinger, eller kan vi også på afdelingsplan og forbundsplan udarbejde en samlet plan for, hvordan vi vil servicere over nettet? Et call-center, enten regionalt eller centralt Hvordan skal forbundet og afdelingerne indrette sig i forhold til denne mulighed?

15 Er der vilje til at gå sammen og løse nogle af de eksisterende opgaver regionalt, og skal forbundet lægge nogle flere opgaver ud til det lokale plan? Elektronisk dokumenthåndtering. Hvilke opgaver vil være velegnet til at flytte til elektronik håndtering, og hvordan skal vi få systemet gearet til at fungere i 49 lokalafdelinger. Margit Vognsen talte herefter om den demokratiske organisation med 250 bestyrelser lokalt og spurgte lidt provokerende om, hvad det enkelte medlem får ud af hele systemet og stillede spørgsmålet, om det nu også er tidssvarende, eller om systemet måske kunne trænge til et serviceeftersyn? Stillede spørgsmålet: Hvordan får vi taget hul på moderniseringerne? og oplistede følgende mulige svar: Skal vi lade udviklingen styre os, det vil sige lade tingene udvikle sig hen ad vejen afhængig af, hvilke muligheder der er til stede lokalt og centralt? Skal vi, som tidligere, lægge op til at et centralt udvalg arbejder sig igennem forskellige forslag og lade disse komme an på en prøve ved en kongres? Efter disse mange spørgsmål rundede Margit Vognsen af med at konstatere, at smertegrænsen for kontingentet er nået, hvorfor det er udelukket, at fortsætte med yderligere kontingentopkrævninger hos medlemmerne. Iflg. Margit skal vi hurtigt i gang med en fortsættelse af afdelingsprojektet og gennemføre et hurtigt serviceeftersyn både i forbundet og i afdelingerne. Dette serviceeftersyn bør danne grundlaget for den fremtidige struktur, som vi ønsker at arbejde med. Dette er forhold, som hovedbestyrelsen må vurdere ud fra de tilbagemeldinger, som kommer på dette årsmøde, afsluttede næstformanden sit indlæg med. 6. udfordring: Prioritering af arbejdsopgaverne i FOA hvordan er arbejdsdelingen mellem afdelinger og forbund i FOA? v/næstformand Margit Vognsen Margit Vognsen indledte med at tage udgangspunkt i medlemmet. Oplyste, at vi allerede er ved at inddrage medlemmet mere aktivt gennem de nye teknologiske muligheder og arbejder med at kommunikere mere direkte. Vi er i gang med at udvikle forskellige former for kontakt, nyhedsbreve direkte til medlemmets net-adresse, e-boks osv. Margit Vognsen stille udfordrende og provokerende en række spørgsmål. Bl.a. Har vi en fælles beskrivelse af, hvilke opgaver der skal løse, og hvilken prioritering vi vil give disse opgaver? Hvordan giver vi de nuværende tillidsvalgte større mulighed for at være håndværkere og projektmagere? Hvordan tager vi højde for, at de tillidsvalgte nu er meget forskellige og dermed kræver, at de bliver behandlet og serviceret forskelligt?

16 Er vores arbejdsdeling mellem a-kassen og forbundet tilstrækkelig klar? Kan der, og er der grundlag for at flytte opgaver mellem de to enheder? Rigtig mange spørgsmål og udfordringer som indledning til den efterfølgende debat. 4. Debat på baggrund af oplæg om udfordringerne Der blev i den efterfølgende debat givet tydelig enighed i, at FOA står overfor mange udfordringer i de kommende år. Det bliver nødvendigt, at afklare roller og kompetencer og finde en fælles strategi både internt og i forhold til andre organisationer. Der skal ses på nærhed contra udnyttelse af ressourcer. Flere gav udtryk for, at en strukturdebat er nødvendig. Vi bør vide, hvor vi vil hen, og bør derfor se på opgavefordelingen. Vi skal også blande os i velfærdsdebatten, men være opmærksomme på, at vi er en faglig organisation og ikke et politisk parti. Det er alligevel vigtigt, at vi er præcise i vore udmeldinger. Der blev også givet udtryk for, at der skal handles nu, mens vi har ressourcerne til det. Mange af deltagerne tog ordet for at fremhæve, at medlemmerne skal være i centrum. Det er vigtigt, at vi ved hvad medlemmerne vil, og hvad de vil betale for. Dialog er vigtig. Det bliver vigtigt at se op opgavefordelingen og beskrive, hvem der gør hvad. Dette gælder også i forbundsdelen, hvor der eksempler på dobbeltarbejde eller i værst fald, at opgaver ikke løses af nogen, fordi alle tror, at det er noget de andre tager sig af. 5. Fremtidens forhandlingssystem hvad er vores vision? Oplæg til dialog i 5 grupper v/forbundsformand Dennis Kristensen DK indledte med et oplæg, om hvad der sker med KTO og kartellerne, og hvad FOA vil med brancheudviklingen. I oplægget blev det præciseret, at kongressen har tilsluttet sig ordene Der er kun brug for én hovedorganisation med opdeling i brancher, hvor faglige grupper inden for de forskellige områder skal samles på tværs af de eksisterende organisationer. Inden for disse rammer skal KTO fortsat være forhandlingsfælleskabet for de offentligt ansatte Oplægget tog udgangspunkt i 2 hovedspørgsmål Med hvad betyder kongressens beslutning? Hvor er det helt konkret vi skal hen? Er der i barncheudviklingen tilstrækkelige svar på de 6 udfordringer, som blev præsenteret tidligere på dagen? Dennis Kristensen præciserede i sit oplæg, at forandringer bliver nødvendige. Udover de to hovedspørgsmål lagde Dennis Kristensen op til mange underspørgsmål og fremkom med en række udsagn, som efterfølgende skulle danne udgangspunkt for gruppedrøftelserne. Disse var i hovedtræk følgende:

17 1. Forhandlingerne bør ske tættere på rammerne. Det kommunale område er i dag for langt fra finansministerens forhandlinger med kommunerne om rammer for budgetlægningen og med de statsansatte om løn og ansættelsesvilkår. Det statslige og det kommunale område bør samforhandle de overordnede rammer for overenskomstfornyelsen, eksempelvis: Den samlede økonomiske ramme, herunder reguleringsordningen Generelle lønstigninger En mulighed for at komme tættere på rammerne er et 3-delt forhandlingssystem, opbygget således: KTO forhandler tværgående generelle spørgsmål, som f.eks. Samforhandlinger med statens område om den samlede økonomiske ramme, herunder reguleringsordningen Generelle lønstigninger Arbejdstidens længde Ferie og barsel Socialt kapitel SU-, MED- og TR-regler Visse personalepolitiske emner Øvrige tværgående emner, herunder store reformer Brancher forhandler tværgående arbejdsplads- og sektorrelaterede spørgsmål, som f.eks. Modeller for lokale lønforhandlinger Arbejdstidsregler Visse generelle aftaler og rammeaftaler herunder: resultatløn, seniorpolitik, decentrale arbejdstidsaftaler og kompetenceudvikling Vilkår for virksomhedsoverenskomster Individuelle valgmuligheder i overenskomsterne Visse personalepolitiske emner Da det måske tvivlsomt, om en branchestruktur kan gøres obligatorisk, må en frivillig branchestruktur være forpligtende. Forbundene forhandler faggrupperelaterede spørgsmål, som f.eks. Den enkelte overenskomst Lønindplacering Pension Øvrige ansættelsesvilkår FOA s hidtidige forhandlingsmetode medfører ikke reel inddragelse af faggruppernes repræsentanter. Samlede forhandlinger for rene FOA-faggrupper, fællesforhandlinger af fælles-

18 overenskomster og samforhandling for beslægtede områder gør opgaven svær, men der må findes måder, hvor faggrupperne er centralt placeret i aftaleindgåelsen. 2. KTO og forligsinstitutionen? Såfremt der sker sammenbrud i forhandlingerne i 2005, bør KTO så igen gå samlet i forligsinstitutionen? Det vil betyde, at afstemningerne bliver sammenkædet og det kan så overvejes, om der skal være fælles afstemningsregler? Hvis afstemningerne ikke bliver kædet sammen, skal FOA så arbejde for en fælles afstemning? Kunne et FOA-bud være fælles afstemning om generelle KTO-aftaler kombineret med forbundsvise afstemninger om øvrige emner? Ved fortsat decentralisering er der behov for en reform-pause De eksisterende lokale forhandlingsmuligheder skal have tid til at udvikles, før nye kommer til. De lokale forhandlingsmuligheder skal gøres forpligtende. 3. Tal dansk dvs. forhandlingsresultaterne skal af-teknokratiseres Aftalerne skal gøres læselige og anvendelige i hverdagen. Men tør vi forenkle måske på bekostning af livrem og seler? Lønmodtagersiden må overtage forenklingskravet Vi svækker arbejdspladsrepræsentanternes muligheder for indflydelse med alt for komplicerede aftaler. 4. Hvad vil andre? Meldingerne fra andre KTO-organisationer om det fremtidige forhandlingssystem har været blandede. I centrum står: Valggruppeopdeling Vetoret Arbejdspladserne tænker ikke i valggrupper, men tænker i faggrupper og tværfaglighed. Valggruppesystemet kan næppe afskaffes på KTO-niveau. Udgangspunktet har været, at lavtlønnede, mellemlønnede og højtlønnede får sikret egne interesse gennem egen hovedorganisation. Skal valggruppesystemet overføres til branche-niveuaet. AC ønsker ikke dette, FTF vil gerne. 5. Hvad vil FOA?

19 Vetoretten står i vejen for udviklingen. Vil FOA slås for en afskaffelse med udsigt til et reduceret KTO? Et KTO med bredere opgaver? KTO bør tilføres et bredere arbejdsområde end det direkte aftalestof. Mulighederne for at samle opgaver på tværs af forbund, hovedorganisationer og karteller skal afsøges. Stordriftsfordele skal udnyttes, og dobbeltarbejde skal afskaffes. Hvad med FOA s struktur? Et nyt forhandlingssystem vil stille nye krav til FOA Et nyt forhandlingssystem vil stille nye krav til FOA s struktur og arbejdsmetoder. Et 3-delt forhandlingssystem vil engagere FOA på alle 3 niveauer. Kan FOA håndtere det nødvendige samspil mellem FOA-repræsentanter på KTO-niveau, brancheniveau og forbunds-niveau (eller på almindeligt dansk: Hvor siger vi ja eller nej til et forlig)? Det nødvendige samspil sætter ikke spørgsmålstegn ved FOA s sektorsystem, men handler om opgavefordeling. Modsvarer FOA s nuværende opgavefordeling mellem sektorer og forbund en fremtidig brancheopdeling i KTO? Afrapportering fra de 5 grupper Afrapportering fra de 5 grupper fremgår af vedlagte bilag. I plenum gav hver af de 5 ordstyrer en kort afrapportering af gruppedrøftelserne. Dennis Kristensen gav til slut en kort opsummering fra tilbagerapporteringen fra grupperne. Indledte med at konstatere, at tiden er inde til, at afprøve andre former for urafstemning. Det er også åbenlyst, at materialet skal gøres mere forståeligt. Stemmeprocenten i FOA var kun 35,5 % på trods af stor presseomtale og ved sidste afstemning, hvor der ikke var så stor omtale var stemmeprocenten 35,0 % - altså næsten den samme. Det kan konstateres, at andre forbund har højere stemmeprocent på trods af, at de har brugt samme stemmemateriale. Det er derfor nødvendigt, at FOA ser dette faktum i øjnene og gør noget ved det vi skal blive bedre. Vi har et grundlæggende problem med, at vore medlemmer ikke er engagerede nok, måtte forbundsformanden konstatere. Omkring delforlig og afstemninger kunne det konkluderes, at det kan være svært, at se, hvordan dette kan fungere i praksis. Der kan blive usikkerhed om vægtningen af afstemningerne og der kan også blive problem med, hvorvidt delafstemninger kan overrules at andre afstemninger. Et forhandlingssystem hvor brancher indgår, kan være en mulighed. Vi må imødese, at medlemmerne spredes ud på brancher. Problemet er så, hvor vi placerer de samlede FOA-

20 synspunkter. Vi må konstatere, at det ikke er helt uproblematisk at være et blandet forbund. Der er nu mange bolde i luften og lokalt er der betænkelighed ved at lægge mere ud. Men et er givet nemlig at vi ikke både kan sige ja til brancher og nej til at forandre egen struktur. Forandringerne får betydning for FOA s struktur på sigt, kunne Dennis Kristensen afslutningsvis konkludere.

21 6. Velfærdssamfundet, hvor er det på vej hen? - Hvad har vi råd til, og hvilke velfærdssamfund vil vi gerne have om 20 år? 6.1 Velfærdssamfundet har det en fremtid? v/inger Bolwinkel Forbundssekretær Inger Bolwinkel opfordrede i sit oplæg til, at FOA ud fra grundholdningerne om fællesskab og solidaritet bliver konkrete og markante i holdningen til velfærdsstatens udvikling. Inger Bolwinkel kom ind på, at debatten om velfærdssamfundets fremtid føres centralt, men forandringerne skal gennemføres lokalt. Derfor skal både forbund, tillidsrepræsentanter og afdelinger på banen. Inger prøvede også, at gå nærmere bag regeringens handlinger og visioner og referere til statsministerens bog fra Socialstat til minimalstat. (Som hun dog ikke rev i stykker) Inger anser regeringens tanker for yderst alvorlige og som en trussel mod velfærdssamfundet. Inger beklagede, at de borgerlige partier har tage patent på frihedsbegrebet. Inger fremførte, at indtil nu har fagbevægelsen, Socialdemokratiet og hele venstrefløjen taget for let på det, og det var måske en stærkt medvirkende årsag til, at Socialdemokratiet tabte valgte. Frit valg kan være godt i et vist omfang, men det er vigtigt at fastholde de grundlæggende principper for velfærdssamfundet, og det er disse principper regeringen arbejder hårdt på at undergrave og nedbryde. Det afgørende er at holde fast ved, at velfærdssamfundets grundlæggende ide er solidaritet. I den borgerlige version betyder det frihed for den enkelte uden særlige hensyn til fællesskabet. I vores version betyder det frihed til den enkelte under ansvar overfor fællesskabet, fastslog Inger. Det er ikke lykkes at formidle, at fællesskabet er vigtigt for at sikre den enkelte. Det er blevet for tåget, at det er den enkelte, der betyder noget. Måske er det sket, fordi den enkelte ikke har været i centrum. Måske er medlemmerne i fagbevægelsen og borgerne i samfundet blevet betragtet for meget som grupper. Måske er der talt for meget om de ældre, børnefamilierne eller medlemmerne, som om de kan slås over en kam. Velfærdssamfundet, trods dets mangler, er blevet så selvfølgeligt, at ingen mere tænker over, at det har kostet kamp af få det op at stå. Det samme gælder løn- og ansættelsesvilkår. Vi har, som Thomas Nielsen sagde, sejret - ad helvedet til. Det er ikke medlemmerne eller vælgerne, der er dumme, forsikrede Inger. Det er fagbevægelsen og de politiske partier, der ikke lever op til sit ansvar for at tale, så det er til at forstå. Vi må i diskussionen holde for øje, at kvaliteten af velfærd i høj grad er afhængig af den medarbejder, der leverer velfærden. Hvis medarbejderne er usikre og stressede, hvordan vil det så påvirke velfærden? Det er FOA s medlemmer, der leverer velfærd til danskerne. Vi er velfærdsstatens menneskelige ansigt. Det er vores medlemmer, der passer børnene i dagplejen, gør rent på hospitaler, hjælper de gamle både i eget hjem og på plejehjemmene. Derfor er der en sammenhæng mellem velfærd og arbejdspladser. Trætter, nedslidte, stressede og udbrændte medarbejdere levere ringe kvalitet. Medarbejdere, der har ansvar, medindflydelse og

22 mulighed for at udvikle sig leverer god kvalitet. Helt så enkelt er det måske ikke, men der ligger en grundlæggende sandhed i det. Derfor er det vigtigt at bygge på faglig stolthed. Vi kender alle begrebet velfærdssamfund, men en gang imellem bliver også det lidt abstrakt. Det behøver det ikke at blive. Men det er ikke kun udlicitering, der kan forringe kvaliteten. Også vores offentligt ansatte medlemmer er udsat for dårligt arbejdsmiljø, nedslidende job, arbejdsskader og de har ofte kun ringe muligheder for indflydelse. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre. På kongressen vedtog vi forbundets fagpolitiske målsætninger, der er arbejdsgrundlaget for de kommende fire år. Målsætningerne skal nu gøre konkrete, og der skal laves handleplaner. Vores diskussion i dag er med til at forme forbundets videre arbejde for at styrke og bevare velfærdssamfundet. Inger oplyste, at FOA allerede i november bliver præsenteret for DKK s politiske udspil omkring velfærd, og sluttede med at sige, at det bedste grundlag for at være både kritiske og konstruktive er, at vi i FOA har vores egne tydelige, konkrete og forståelige holdninger og opfordrede til at der blev taget hul på dette i dag. Vi tager udfordringerne op, og vi tager den økonomiske virkelighed med i billedet, forsikrede Inger Bolwinkel efter debatten om velfærdssamfundet Herefter fulgte et oplæg med samme tema af direktør Niels Groes, AKF Økonom og direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) Niels Groes fulgte op med en perspektiverende opsang, hvor økonomien var truslen mod velfærdssamfundet. Hans budskab var enkelt: Hvis ikke vi laver noget om, kollapser velfærdssystemet, for væksten i de offentlige udgifter kan ikke fortsætte. I dag udgør de offentlig udgifters andel af det samlede bruttonationalprodukt knap 70 % og har været støt stigende siden 1810, hvor andelen kun var 10 %. Fremhævede, at der i dag i Danmark er 1 mill. mennesker på støtten på trods af høj beskæftigelsen. Det er iflg. Niels Groes - derfor nødvendigt, at hæve incitamentet til at arbejde. Dette kan gøres ved at ændre i Lønstrukturen Skattestrukturen Overførslerne Omfanget af offentlige ydelser Kvaliteten af offentlige ydelser. Danmarks høje skat på arbejde øger mobiliteten, og mange med høje indkomster vælger at flytte til udlandet.

23 Hans forslag var bl.a. at nedsætte skatten på arbejde bundskatten vel at mærke og forhøje skatten på bolig og miljø, hvorved Danmark i større omfang ville komme i trit med skattesystemet i andre lande. En sænkning af topskatten vil alene komme det høje indkomster og de med høj uddannelse til gavn. Denne gruppe har for de flestes vedkommende et interessant arbejde og arbejder i stor omfang af lyst. Derfor er det ikke nødvendigt, at tilskynde denne gruppe til at arbejde ved at sænke skatten. Derimod arbejder de med lave indkomster og lave uddannelser ofte med mindre interessant arbejde og dermed ikke af lyst. Derfor vil en hævelse af bundskatten skabe incitament til at arbejde for denne gruppe. Niels Groes klandrede fagbevægelsen for, at have gået for meget efter fuld beskæftigelse" og pis på lønnen, som han så bramfrit udtrykte det. For at yderligere skat på miljø ikke skal komme til at vende den tunge ende nedad, kan et bundfradrag overvejes. Niels Groes slutte af med at understrege, at vi er et rigt samfund og de problemer der er, kan løses ret beset er der blot tale om justeringer. Et meget farverigt oplæg med mange morsomme indslag over et ellers så alvorligt emne Debat Efter de to oplæg var der debat omkring velfærdssamfundet inden der blev gået over til eftermiddagens emne om Tværfaglige A-kasser. 7. Tværfaglig e A-kasser - Status for slaget om A-kasserne oplæg ved A-kassesekretær Winnie Linder Under dette punkt deltog også A-kasselederne i årsmødet. A-kassesekretær Winnie Lindner ridsede i sit oplæg situationen og perspektiverne op. Winnie indledte med at fastslå, at loven om tværfaglige a-kasser, er trådt i kraft den 1. september Denne lov giver en helt ny konkurrencesituation i forhold til før, hvor a-kasserne var fagligt afgrænsede. Stats- og Teleansattes Arbejdsløshedskasse (STA) bliver som den første a-kasse indenfor LOområdet tværfaglig fra 1. marts 2003, oplyste Winnie Lindner. STA er 850 kroner billigere i administrationsudgifter om året end OAA, og det kan være tiltrækkende for f.eks. tjenestemænd, der først har brug for a-kassen, når de skal have efterlønsbevis. Som fuldtidsledig kan man ikke skifte a-kasse, så det er dem i arbejde, der har valget, og de vil i fremtiden kunne vælge, om pris eller risiko for ledighed og behov for vejledning/service skal være det afgørende.

24 Under den efterfølgende debat, var der mange betænkeligheder ved at blive tværfaglig a-kasse, og synspunkterne gik mere i retning af at være en fagligt afgrænset a-kasse, men med et udvidet område. Og endnu engang var det økonomi, det drejede sig om, da Dennis Kristensen konkluderede, at uanset om a-kassen fortsætter som fagligt afgrænset eller bliver tværfaglig, så skal omkostningerne nedbringes. 8. Opsamling på årsmødet v/ forbundsformand Dennis Kristensen Dennis Kristensen sluttede med at erkende, at der havde været et stort program for årsmødet, men dette skal ses i lyset af, at FOA står over for store udfordringer, både i forhold til den økonomiske virkelighed med faldende medlemstal og for at kunne matche fremtidens amts/kommunale arbejdsmarked. For at kunne tackle disse udfordringer er der på årsmødet blevet opsat fyrtårne, så FOA har nogle pejlemærker at sejle efter frem til kongressen i Dennis Kristensen udtrykte sin glæde ved den gode debat. Oplæg til beslutninger fra årsmødet vil blive forelagt for Hovedbestyrelsen og eller Politisk Ledelse bl.a.: Nedsættelse af følgegruppe vedr. strukturkommissionens arbejde FOA s visioner på et godt sygehusvæsen hvor vi går i offensiven i stedet for at agere defensivt Velfærdsdebat herunder stillingtagen til DKK s velfærdsoplæg. På baggrund af den vejledende afstemning på årsmødet en konkret stillingtagen til hvorledes FOA s 10 års jubilæum skal markeres. Opsamling vedr. fremtidens forhandlingssystem hvad er vores vision vil ligeledes blev fulgt op med et oplæg til et kommende HB-møde Dennis sluttede af med at udtrykke, at han selv havde været glad for årsmødet og takkede for deltagelsen.

25 Bilag: Referater fra gruppearbejde om Fremtidens forhandlingssystem Gruppe 1 - Ordstyrer: Gina Liisborg 1. Har FOA s medlemmer brug/glæde af at forhandle sammen med andre både centralt KTO og lokalt? Eller kan Foa klare sig bedre alene Ja og nej. Historisk set har vi haft fordele af fællesskabet men sidste gang ville vi have haft fordel af være alene. Der er grundlag for at bryde op og starte på en frisk i hvert fald er der brug for en ny model. Der er brug for en ny opdeling med fokus på ufaglærte i forhold til ny løn. Ja til forpligtigende samarbejde. Der er brug for at samle op og planlægge det videre forløb og der er brug for åbenhed organisationerne imellem. Ja til mini KTO på lokalplan. KTO er et godt styreredskab central styring giver bedre resultater står stærkere overfor arbejdsgiversiden. Lokalt har vi ikke så meget glæde af (fx ny løn). Centralt er det OK, at vi er med. Der er brug for fællesforhandlinger. Hovedparten af lærerne og sygeplejerskerne synes også, at vi vinder ved fællesskabet. Fungerer ikke optimalt lokalt der er kamp om medlemmerne og på medlemmernes vegne. Det kan kun være positivt. Det bliver alt for vanskeligt, hvis vi ikke arbejder sammen lokalt og centralt forpligter hinanden og tager ansvar. Ny løn egner sig ikke til samarbejde. Det kan være svært at få forpligtigende samarbejde lokalt det er lettere centralt Opsamling: JA - vinder ved fællesskabet forpligter hinanden står stærkere over for arbejdsgiversiden. 2. Hvordan sikre større medleven fra medlemmernes side i hele forløbet. Skal der til kravsudtagelsen udarbejdes debatoplæg og/eller forslag fra forbundet? Vil det være en fordel med delforlig i forhandlingsfasen? Hvad gør vi for at hæve stemmedeltagelsen ved urafstemningen? Der skal være resultater i nærheden af medlemmerne. De skal kunne se, at de har reel indflydelse.

26 Det er umuligt at forholde sig til det er dikteret af regeringen, hvad vi skal stemme om. Det kræver medindflydelse forløbet skal ikke være usynligt nede på gulvet KTO resultaterne skal formidles så de kan forstås. Der skal være gennemskuelighed.. Der skal være åbenhed og gejst og opbakning til vores forhandlere. Der er for mange overskrifter og for lidt genkendelige krav. Der skal være en lokal konfliktret for at medlemmerne kan engagere sig. Det halter fordi det hele blive så generelt på trods af en god proces. Virksomhedsoverenskomster TR forhandler direkte på arbejdspladsen det udstiller, at FOA s grupper ikke er så godt stillet som andre grupper (fx pauser, betalt frokost mv.) Én arbejdsplads Én overenskomst. Medlemmerne oplever at det er kompliceret at vi ikke kan blive enige. Hvis det bliver arbejdspladsnært, bliver det vedkommende. Afstemningsprocenten hænger sammen med forståelsesproblemer og manglende følelse af at det er vedkommende. Arbejdspladsoverenskomster kræver dygtige og ledelsesuafhængige TR. Kan vi bruge lærernes model til at hæve stemmedeltagelsen? Virksomhedsoverenskomster skal ske i tæt samarbejde med de andre forbund. Vi skal have tillid til vores TR og til de forhandlere, der sidder i forbundet. Det generelle og det specifikke kædes sammen. Når man skal sige Ja eller Nej til hele overenskomsten, kan det man ikke se, hvilken betydning det har for den enkelte. Opsamling: Virksomhedsoverenskomster det skal være synligt, hvad vi stemmer om reel indflydelse det specifikke ender i generelle (uvedkommende) overskrifter 3. I oplægget var der en række udsagn f. eks.: Vi skal have et 3-delt forhandlingssystem, hvor brancher/forhandlingsfællesskaber indgår som nyt led. Der skal decentraliseres mere før de lokale forhandlingsområder fungerer bedre. Er der enighed om disse udsagn? Ser spændende ud dog med forbehold. Kan ikke tage endelig stilling til noget som vi først har fået præsenteret i dag. Det vil være at formalisere noget, som allerede foregår ikke-formaliseret.

27 Det skal fungere for at kunne fungere bedre! Fællesskabet skal være arbejdspladsen. Ser fornuftigt ud mere kan decentralisere. Der kan bydes til og fra. En vis bekymring pga. ledere i for små sko. En vis bekymring for de, der er lavest i hierarkiet. Bliver der taget hånd om køkken/rengøringssektoren? Vi skal høre nærmere om forslaget, inden vi nikker. Vi skal have alle grupperne med. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i arbejdspladsen for at få et retfærdigt system. Opsamling: Generelt ser det fornuftigt/interessant ud hos nogle en vis bekymring andre opfatter det blot som en formalisering af noget, som allerede foregår ikke-formaliseret. 4. Skal valggrupperne i KTO tage udgangspunkt i Hovedorganisationerne eller efter brancher eller er det af afgørende betydning? Hvilke krav vil et nyt forhandlingssystem stille til FOA struktur? Valggrupperne skal ikke følge hovedorganisationerne men brancherne. Ligegyldig hvor man stemmer resultatet bliver det samme Brancheopdelt men der skal tages hensyn til kompetencen FOA struktur skal matche, det forhandlingssystem vi får. Opsamling: Vi nåede ikke så langt pga. tid - men der var ikke nogen entydig og enslydende holdning til valggrupperne.

28 Gruppe 2 - Ordstyrer: Reiner Burgwald 1. Har FOA s medlemmer brug for/glæde af at forhandle sammen med andre både centralt og lokalt? Eller kan FOA klare sig bedre alene? Mht. det centrale samarbejde i KTO var svaret fra gruppen ubetinget ja til, at medlemmerne har brug for at forhandle sammen med andre i (KTO). Der blev nævnt et par eksempler på, at det kan være vanskeligt at have samforhandlinger med andre forbund (SiD og KAD fra hhv. Teknik- og servicesektoren og Køkken- og rengøringssektoren). Udliciteringsportalen blev fremhævet som et godt resultat af centralt samarbejde. Hvad angår lokalt KTO-samarbejde, var erfaringerne overvejende gode i de afdelinger, der havde erfaringer fra et sådant samarbejde. Det blev nævnt, at bl.a. besparelsesrunder dog sætter det lokale samarbejde under pres. Det blev også nævnt, at man måske heller ikke i 2005 er nået langt nok lokalt til at føre egentlige forhandlinger sammen med andre forbund. 2. Hvordan sikres større medleven fra medlemmerne i hele forløbet? Skal der til kravudtagelsen udarbejdes debatoplæg og/eller forslag fra forbundet? Vil det være en fordel med delforlig i forhandlingsfasen? Hvad gør vi for at hæve stemmedeltagelsen ved urafstemningen? Til det første spørgsmål var der bl.a. den kommentar fra nogle deltagere, at meget ville være vundet, hvis det i højere grad kunne lykkes at engagere de tillidsvalgte i forløbet. Det blev fremført, at der formodentlig er en tæt sammenhæng mellem graden af engagement/medleven og stemmedeltagelsen. Der var enighed om, at forberedelsen af overenskomstforhandlingerne bør strække sig over en længere periode det bør være en vedvarende proces i overenskomstperioden og gryden bør holdes i kog i bl.a. FOA BLADET- måske i form af en slags føljeton. Det var den generelle opfattelse, at medlemmerne ikke kender til og forstår forhandlingssystemet, og at det ville være godt med mere information om systemet om hvem forhandler hvad hvor som det blev sagt. Der var forslag om en skematisk oversigt i FOA BLADET over KTO-niveauet, FF 27, de enkelte overenskomster mv. Herudover blev der peget på, at det er svært for medlemmerne at genkende deres forslag og krav i overenskomstresultatet det vil være gavnligt for engagementet, hvis det belyses, hvad der er sket med kravene undervejs i forløbet. Nødvendigheden af prioritering af kravene i alle led blev fremhævet af en deltager.