Integrationsrådet 2008

Transkript

1 REFERAT Integrationsrådet 2008 Mødedato: Onsdag den Mødested: - Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Møde i Integrationsrådet MØdet holdes i hjemmeplejens lokaler, Varbergvej 99 st.th Haderslev.

2 Integrationsrådet 2008, Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Afdelingsleder Susanne Skare og plejegruppeleder Lisbeth Pedersen fortæller om indsatsen for ældre- flygtninge og indvandrerer Godkendelse af dagsordenen Godkendele af referatet fra Integrationsrådets møde den 29.september Orientering fra formanden Sahat Safari har fremsendt to emner som hun gerne vil debaterer med rådets øvrige medlemmer Integrationsrådets mødekalender for Orientering fra forvaltningerne Orientering fra medlemmerne Konkrete emner og opgaver Eventuelt...6

3 Integrationsrådet 2008, Side 1 1. Afdelingsleder Susanne Skare og plejegruppeleder Lisbeth Pedersen fortæller om indsatsen for ældreflygtninge og indvandrerer Afdelingsleder Susanne Skare og plejegruppeleder Lisbeth Pedersen fortæller om Haderslev Kommunes indsats for at hjælpe plejekrævende ældreflygtninge og indvandrere. Der vil være lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte hvilke særlige hjælpeforanstaltninger ældre flygtninge og indvandrere har brug for. Plejegruppeleder Lisbeth Pedersen fortalte om "Kongevejgruppen", der er vært for dagens Integrationsrådsmøde. Plejegruppen har et par måneder endnu lokaler i Varbergparken 99, st. Derefter flytter den til det nye sundheds- og plejecenter på Kildebakken, sammen med en anden plejegruppe, sygeplejersker (der oprettes også en ny sygeplejeklinik på stedet) og andet sundhedspersonale. Medarbejderne ser frem til at arbejde i de nye rammer, hvor det faglige miljø får større udfoldelsesmuligheder. Plejegruppen arbejder blandt beboerne i Varbergparken, men også i et større område af "østbyen". I øjeblikket er plejegruppens brugere visiteret til at modtage 1310 timers hjælp. Det giver hver medarbejder 7-14 daglige besøg hos forskellige borgere, afhængig af den enkelte borgers plejebehov. Visitationen foretages af en myndighedsenhed med kontor på Trekanten 7 i Vojens. 12 sygeplejersker tager ud til de borgere, der har brug for hjælp. Det kan være ældre, der udskrives fra sygehus, efter lægehenvisning eller selvhenvendelse. Der er ikke aldersbegrænsning for at modtage hjælp til pleje og omsorg. Der skal betales for midlertidig hjælp, men ikke for varig hjælp. Hjemmeplejen er altid til rådighed med oplysninger. Borgere kan ringe til Hjemmeplejens visitation på tlf.: eller på mail: Visitation@Haderslev.dk. Allan Emiliussen spurgte Lisbeth Pedersen og Susanne Skare om information og hjemmeplejens tilbud når ud til gruppen af flygtningeog indvandrere. Selvfølgelig sætter sprogproblemer grænser for nogle, men en gruppe medarbejdere fra hjemmeplejen har netop været på kursus om flygtningeog indvandreres kulturelle baggrund og der er tryk en ny pjece om hjemmeplejens tilbud på de vigtigste fremmedsprog. Pjecen udleveres bl.a. af visitationssygeplejerskerne, når de besøger de hjælp trængende. Endnu har Kongevejgruppen kun hjulpet en enkelt borger med flygtninge - eller indvandrerbaggrund. Lisbeth Pedersen og Susanne Skare oplever at mange flygtningeog indvandrere ønsker at klare plejen af familiens ældre selv. Det kan familierne så længe den nære familie er stor og der er hjemmeværende familiemedlemmer. De forventer at det billede ændre sig over tid, når flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Sahat Safari spurgte hvordan "danskerne"/hjemmeplejen oplever det, hvis der takkes nej til hjælp fra en flygtninge - og indvandrerfamilie. Svaret var at det er helt OK at takke nej. Det bliver man ikke stødt af. Lisbeth Pedersen oplyste, at hjemmehjælperne i dag færdes problemfrit i

4 Integrationsrådet 2008, Side 2 Varbergparken. For år tilbage var nogle af hjemmehjælperne bange for at i området i aften- og nattetimerne. Det problem eksisterer ikke længere. Desværre opleves der med mellemrum nogle småproblemer med de helt unge drenge fra blokkene i nærheden af hjemmeplejens mødelokaler. Der er en "os - mod dem" - barrierer i blandt dem og med mellemrum udsættes "fremmede" biler for småhærværk. Mohammad Hadid tilbyd sig som "problemløser", hvis det er nødvendigt. Lisbeth Pedersen kan ringe til ham og han vil i givet fald tale med afdelingens bestyrelse, så problemerne bliver løst. Lisbeth Pedersen og Susanne Skare forventer, at i fremtiden ansætter hjemmeplejen mange flere medarbejdere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. De er på vej fra Social- og sundhedsskolerne, hvor de klarer dem godt. 2. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 3. Godkendele af referatet fra Integrationsrådets møde den 29.september 2008 Referatet blev godkendt. Anne-Grethe Schmidt bemærkede, at Børn- og familieudvalget havde trukket besparelsesforslaget om afvikling af modersmålsundervisningen tilbage. Integrationsrådets indsigelse havde haft betydning for beslutningen. Integrationsrådet er meget glad for den forståelse der er vist fra politisk side i denne vanskelige økonomiske situation. 4. Orientering fra formanden

5 Integrationsrådet 2008, Side 3 Ingen behandling under punktet. 5. Sahat Safari har fremsendt to emner som hun gerne vil debaterer med rådets øvrige medlemmer. Sahat Safari har fremsendt to emner som hun, gerne vil debatterer med rådets øvrige medlemmer: Politiske flygtninge i Danmark. Hvorfor får mange politiske flygtninge det dårligere når de kommer til Danmark?. Hvad er det der påvirker deres liv på en dårlig måde? Uddannelse af flygtninge og indvandrere. Hvad er årsagen til at mange unge klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Måske aldrig kommer i gang eller dropper ud af deres uddannelse? Sahat Safari havde to emner som hun, gerne vil debatterer med rådets øvrige medlemmer: 1. Politiske flygtninge i Danmark. Hvorfor får mange politiske flygtninge det dårligere når de kommer til Danmark?. Hvad er det der påvirker deres liv på en dårlig måde? 2. Uddannelse af flygtninge og indvandrere. Hvad er årsagen til at mange unge klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Måske aldrig kommer i gang eller dropper ud af deres uddannelse? ad 1: Anne-Grete Schmidt mener, at mange flytgninge har ubehagelige oplevelser og bekymringer med fra hjemlandet. Tidligere har de måske været omgivet af familie og måske et stort personligt netværk. Som flytgning i Danmark oplever mange at være isoleret og uden milighed for at deltage i samfundet på fordi deres dansk er dårligt. Derfor vil en del få det dårligere, selv om de rent fysisk er i sikkerhed. ad 2: Allan Emiliussen mener, at i mange flytgninge -og indvandrerfamilier har forældrene store ambitioner på børnenes vegne. f.eks. at de uddanner sig til læge, ingeniør ol. Mange kan klare udfordringen, men andre kommer aldrig i gang på grund af egne forventninger. De ønsker at tjene "mange penge" her og nu. men det lykkes kun få et fåtal.

6 Integrationsrådet 2008, Side 4 Heldigvis er unge flygtninge -og indvandreres holdning til de praktiske- og tekniske uddannelser blevet mere positiv. Det er OK at uddanne sig til tømrer, murer osv. Mange tjener en god løn i de fag. De tekniske skoler kan forbedre de unges resultater, hvis de underviser mere i "teknisk dansk". Handelsskolerne har opnået gode resultater ved at forbedre de studerendes faglige sprogforståelse. Sahats Safaris spørgsmål gav anledning til en livlig debat blandt medlemmerne. Sahat Safari har selv oplevet sig dårligt informeret om det danske uddanelsessystem, da da hun gik på sprogskolen. Hun mener at de danske skoler og uddanelsessystemer er for dårligt til at anerkende uddannelser og faglig viden som flygtningeog indvandrere har med fra deres hjemland. Sahat Safari har også oplevet at hun selv måtte finde ud af hvordan det danske SU og taxametersystem fungerer. Kim Nørbygaard var ening i Sahat Safaris synspunkt og mener det at sprogskolerne god kan genoprette de tidligere DUF-klasser, hvor flygtningeog indvandrere blev informeret om det danske uddannelsessystem. Kim Nørbygaard vil drøfte tage sagen op med Sprogskolen leder Svend Brandt. 6. Integrationsrådets mødekalender for 2009 Byrådssektariatet har fremsendt en totalkalender med alle kommunale udvalgs- og rådsmøder. Der er bl.a. afsat mødetid til Integrationsrådet. Kalenderen gennemgås. Det foreslås, at antallet af ordinære integrationsrådsmøder reduceres, så antallet kommer mere i overensstemmelse med de ca. 7, som omtalt i rådets vedtægter. Integrationsrådet aftalte at holde 8 møder i år Mødedatoerne blev: onsdag den 4, februar - onsdag den 1.april - onsdag den 20. maj - onsdag den 24. juni - onsdag den 23.september - onsdag den 28.oktober - onsdag den 25. november - onsdag den 16. december. Rådets medlemmer bedes sætte datoerne ind i deres kalender allered nu. 7. Orientering fra forvaltningerne Orientering fra forvaltningerne.

7 Integrationsrådet 2008, Side 5 Børn og familieservice: Hanne Hauge er glad for at spareforslaget modersmålsundervisningen blev taget af bordet. Hun oplyste videre at: Sprogstimulering i forbindelse med folkeskolelovens 4a sprogstimulering af 3-6 årige tosprogede børn. Haderslev kommune har i år 191 tosprogede børn som modtager sprogstimulering. Et tosproget barn er, et barn der kommer fra et hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk. I tosprogsteamet er der fastansat 3 personer; Karin Schifter Knudsen 37 timers sprogpædagog, Joan Hansen 35 timers talepædagog og undertegnede 37 timer, hvoraf de 7 timer bliver brugt til sprogstimulering og de øvrige 30 timer som tosprogskonsulent på skoleområdet. Yderligere har tosprogsteamet i år 2008, 1998 timer fordelt ud i de daginstitutioner der har tosprogede børn. I hver af disse institutioner er der en pædagog med særlig ansvar for sprogstimuleringen og som 3-4 gange årligt bliver opdateret fagligt på et inspirationsmøde, som Tosprogsteamet afholder. Time tildelingen pr. institution er afhængig af antallet af tosprogede børn og indeholder tid til forberedelse og tid til mødeaktivitet. Af de 1998 timer er de 550 timer tildelt en pædagog ved navn Claus Nielsen, som ligeledes sprogstimulerer tosprogede børn i 5 forskellige institutioner. Hvert år fra efterårsferien og frem til jul sprogvurderer tosprogsteamet kommende tosprogede skolebørn. I år 2008 har tosprogsteamet 66 tosprogede skolestartere. Sprogvurderingen foretages af talepædagog Joan Hansen og Hanne Hauge. Sprogpædagogen Karin Knudsen sprogscreener i samme periode de 3 og 4 årige tosprogede børn. Tosprogsteamet betragter viften af sprogvurderinger og sprogscreeninger som et arbejdsredskab der viser et billede af hvor barnet sprogligt har brug for et løft. Forældrene bliver altid inviteret til at være til stede ved sprogundersøgelsen og har mulighed for selv at få et godt billede af barnets dansk sproglige formåen. Ved forældresamtalen umiddelbart efter sprogvurderingen får forældrene råd og vejledning om hvordan de selv kan hjælpe barnet i deres første og andetsprogs udvikling. I enkelte tilfælde fraråder tosprogsteamet forældrene at barnet starter i 0. kl. og anbefaler at barnet bliver et år mere i børnehave. Til de børn som kommer til Danmark efter skolestart har kommunen tre modtageklasser, hvor eleven får basisundervisning. Når eleven har tilegnet sig tilstrækkelig dansk bliver de integreret ud i almindelige klasse, med ekstra dansk støtte. Arbejdsmarkedsservice: Kim Nørbygaard orienterede om at Arbejdsmarkedsservice er igang med en gennemgribende omorganisering af aktiveringsområdet, som også omfatter Oasen og verdande. Det er endnu ikke besluttet i hvilket omfang de berøres af de forestående ændringer. Kim Nørbygaard foreslår, at Integrationsrådet retter henvendelse til Rådet for Etniske Minoriteter og beder dem gå i dialog med myndighederne for at få dem til at blive bedre til at afsluttede uddannelser, som flygtningeog indvandrere har med til Danmark fra deres hjemland. Alt for mange flygtninge - og indvandrere kan ikke komme til at arbejde på det niveau de er

8 Integrationsrådet 2008, Side 6 kvalificeret til. 8. Orientering fra medlemmerne Det blev foreslået at Integrationsrådsmøderne kunne holdes rund omkring hos medlemmerne. Enighed om at det er en god ide, men det må ikke lægge pres på nogen. Frede Rasmussen inviterer til at Integrationsrådets 2. møde i år 2009 holdes i hans hjem. 9. Konkrete emner og opgaver Høringssvar. En drøftelse af hvordan de skal udarbejdes. Medlemmerne er enighed om at arbejde videre med Sahat Safaris spørgsmål om aksept, anerkendelse og uddannelse. Rådet nåede ikke at drøfte spørgsmålet om udarbejdelse af fremtidige høringssvar. 10. Eventuelt Der blev ikke behandlet noget ud dette punkt.

9 Integrationsrådet 2008, Side 7 Underskriftsside