Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Transkript

1 Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange. Hvordan kunne han være Gud og menneske på samme tid? Og hvad betyder det for os, at Gud blev menneske? Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Deltagerne skal forholde sig til centrale dele af evangelierne. Deltagerne skal forholde sig til hvem Jesus er. Bemærkninger Der er vigtigt at deltagerne kommer godt rundt i evangelierne i dette modul, og derfor er der en fare for at modulet bliver meget bibel-tungt. Overvej, hvordan du kan variere brugen af bibeltekster og tilstræb en blanding af selvstudie, genfortælling, oplæsning i grupper og plenum. Du kan også arbejde med en mere dramatisk indgang til nogle af teksterne og f.eks. bruge elementer fra bibliodrama. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og afklaring af kursets indhold samt deltagernes forventninger til dette. Instruktøren præsenterer modulets tema og planerne for forløbet; brug evt. oversigten over forløbet og teaseren. Derefter spørges deltagerne om deres forventninger til modulet. 3. Hvem er Jesus? Der er ikke nogen i verdenshistorien, der er skrevet og sagt mere om end Jesus. Opfattelserne er forskellige. Hvem var han? Profet? Filosof? Tosse? Hvad var hans opgave? Hvorfor tror kristne, han er Guds søn? Har han overhovedet eksisteret, eller er historien om ham det rene opspind? Øvelse Jesusbrainstorm Start med at spørge deltagerne, hvad de kommer til at tænke på, når de hører ordet: Jesus. Bed dem fuldende sætningen: Jesus er Ideen er at få præsenteret rigtig mange vinkler på, hvem Jesus er. Det kan både være nogle af de bibelske Jesus-titler og nogle mere personlige billeder og meninger. Skriv stikordene på tavlen og brug dem i resten af undervisningen.

2 Jesus i historiebøgerne Jesus er ikke kun nævnt i Bibelen. Josefus, en jødisk historiker, skriver omkring år 90: Jakob, Jesu bror, den såkaldte Messias og bekræfter altså at Jesus har eksisteret. Og i år 115 skriver romeren Tacitus om, hvordan de kristne blev gjort til forbrydere og straffet. I den forbindelse skriver han om Jesus: Den der oprindeligt bar navnet Chrestus, var blevet henrettet i kejser Tiberius regeringstid efter ordre fra statholderen Pontius Pilatus. At Jesus har eksisteret, kan man læse i en del historiske dokumenter ud over Bibelen, og spørgsmålet drejer sig altså ikke om, hvorvidt han har eksisteret eller ej, men om hvem han var. Der er delte meninger om, hvordan vi skal forstå Jesus hans liv og død og hvilken betydning vi skal tillægge ham. Det handler i bund og grund om, hvad vi tror. Men hvad ved vi om Jesus? Dvs. hvilke ting om Jesus er viden og anerkendt som en del af verdenshistorien? Vi ved: - at han var søn af en ung pige, der hed Maria og en tømrer der hed Josef - at han var jøde - at han gik rundt i Galilæa og omegn og prædikede fulgt af en kreds af disciple - at han blev regnet for at være en politisk oprører - at nogle betragtede ham som en profet med særlige evner. Det er kun kristne, der tillægger ham mere end de historiske kilder giver udtryk for. Vandene skilles dels ved den tomme grav - her begynder det at handle om tro: Enten blev liget stjålet, eller også opstod Jesus fra de døde, og dels ved opfattelsen af Jesu væsen: Var Jesus Guds søn eller blot et menneske som alle andre? Kristne tror, at Jesus virkelig var et rigtigt menneske. Det betyder, at han ved, hvordan det er at være menneske. Han forstår os mennesker, uanset om vi er glade og lykkelige, eller vrede og sårede. Han forstår det, fordi han selv har været menneske. Kristne tror samtidig, at Jesus virkelig var Gud. Det betyder, at det, han sagde og gjorde for 2000 år siden, har betydning til alle tider. Hvem siger Jesus selv, han er? I Det nye Testamente bliver Jesus kaldt forskellige ting, alt efter hvem der taler om ham og i hvilken situation. Jesus kalder sig selv for Menneskesønnen (hvad det betyder, bliver forklaret senere), men han bruger også forskellige billeder og lignelser til at beskrive, hvem han er. Øvelse Jesus siger: Jeg er Hensigten med øvelsen er at give et indblik i, hvad Jesus har sagt om sig selv, og hvad der ligger bag hans valg af ord og billeder. Skriv de syv nedenstående Jeg er-udsagn på tavlen og lad deltagerne slå op på hver enkelt. Bed deltagerne læse højt fra stedet og sæt det kort ind i sin sammenhæng. Det vil være nødvendigt at læse et par vers mere på hver side, for at helheden kan forstås. Når alle udsagn er gennemgået, går deltagerne ud i grupper og diskuterer de nedenstående spørgsmål. Lav en kort opsamling i plenum. Afrund øvelsen med at trække en linie tilbage til fortællingen om Moses og den brændende tornebusk, hvori Gud om sig selv siger: Jeg er den, jeg er. Fortæl Moses-historien, så deltagerne forstår, at Jesus ved at bruge ordene Jeg er bygger bro til Moses-fortællingen og dermed identificerer sig selv med Gud uden direkte at sige det. 1. Jeg er livets brød (Joh. 6,30-35) Da sagde de til ham: Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? V.31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise. v.32 Jesus sagde så til dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. v.33 For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden. v.34 De sagde til ham: Herre, giv os altid det brød! v.35 Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

3 I Johannesevangeliet er der ingen beretning om Jesus, der spiser påskemåltidet med disciplene. Det nærmeste, man kommer de andre evangeliers nadverberetning, er bespisningsunderet (Johs. 6, 1-14) og dette udsagn: Jeg er livets brød. Forfatteren til Johannesevangeliet refererer tydeligt til nadveren bl.a. gennem brug af ordet: Takkede. (Ordet Takkede kommer af det græske ord eukharistein. Ordet eukaristi er senere blevet en betegnelse for nadveren med henvisning til den takkebøn, der indleder nadvermåltidet). Uanset hvor meget dagligt brød man spiser, vil man på et eller andet tidspunkt dø. Jesus er det sande brød, der ikke fører til død, men til evigt liv. 2. Jeg er verdens lys (Joh. 8,12) At forstå Jesus som verdens lys forudsætter to almindelige menneskelige erfaringer: 1. For det første at lyset er en betingelse for liv. Intet kan gro eller leve uden solens lys. 2. For det andet at lyset er nødvendigt for ret erkendelse. At Jesus er verdens lys betyder altså, at han er forudsætningen både for sandt liv og sand erkendelse. 3. Jeg er Døren (Joh. 10,9) Døren er et billede på indgangen til Guds rige. Jesus taler om sig selv som døren, man må gennem for at blive frelst. Det er et udtryk for, at Jesus er den eneste formidler af gudsriget og den eneste indgang til gudsriget (Gudsriget behandles nærmere i afsnit 5). 4. Jeg er den gode hyrde (Joh. 10,11) Jesus er den perfekte hyrde, der ofrer sit liv for fårene, modsat dårlige hyrder, der stikker af, når der er fare på færde. Ved at bruge udtrykket Hyrde om sig selv spiller Jesus på Sl 23 hvor det er Gud, der er den hyrde, der tager sig af og beskytter mennesket.. I senere vers kan man se, at det provokerede jøderne, at han på den måde sætter lighedstegn mellem sig selv og Gud. 5. Jeg er Opstandelsen og Livet (Joh ) Liv er et centralt begreb i Johannesevangeliet. Uden Jesus er der intet liv og ingen opstandelse. Liv betegner indholdet af den frelse, Jesus bringer. Allerede ved verdens skabelse forbindes Jesus med liv (Joh. 1,4). Jesus giver levende vand (4,10-14) og er livets brød (Joh. 6,35). Realiseringen af det evige liv sker allerede i dette liv (Joh. 5,24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet ). 6. Jeg er Vejen, Sandheden og Livet (Joh. 14,6) Vejen: Jesus er adgangen til Gud. Samtidig udtrykker begrebet, at det kristne liv er et liv i Jesu fodspor altså efterfølgelse af ham. Sandheden og livet: Er målet for vejen. På en og samme gang er Jesus både vejen og målet. Sandheden er altså ikke en idé, men Jesus selv. 7. Jeg er det sande vintræ (Joh. 15,1) Jesus sammenligner det nære forhold mellem ham og disciplene med vintræet og dets grene. Det udtrykker den dybe afhængighed, der er mellem os og Jesus. Grenene er ikke noget i sig selv. De får kraft og liv gennem træet. Spørgsmål til debat Jesus bruger forskellige billeder til at beskrive sig selv. Hvilket billede siger dig mest/mindst? Hvorfor? Hvilke andre billeder ville/kunne Jesus have brugt om sig selv i dag? Der skal være min. til gruppearbejde. Derefter kort opsamling i plenum.

4 4. Gud giver sig til kende Når Jesus bliver gengivet på billeder, bærer han ofte en fin dragt, skinnende og helt hvid. Han har langt, lyst hår og klare blå øjne, og ofte en lysende glorie om hovedet. I virkeligheden ved vi jo godt, at han næppe har set sådan ud. Fremstillingen afspejler snarere vores vesteuropæiske idealbillede af det perfekte og guddommelige menneske. Bibelens beskrivelse af Jesus er mere menneskelig. Vi hører om Jesus som et menneske af kød og blod, der sveder og bløder, bliver gal, bliver bange og kommer i tvivl. Gud er treenig. Det betyder, at Gud er: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Jesus er (helt) Gud, og man kan sige, at meget af det, vi ved om Gud, ved vi gennem Jesus. Og det vi ved om Jesus, ved vi primært fra Bibelen. At læse Bibelen er altså en god måde at lære noget om Gud på. Det nye testamente handler om Jesus, og de forskellige forfattere beskriver Jesus fra mange forskellige sider. Når vi nu skal arbejde med de forskellige titler eller prædikater, man bruger om Jesus, er det væsentligt hele tiden at huske på, at hovedpointen er, at Gud har givet sig til kende i Jesus. Vi har valgt at udvælge nogle af de mest centrale tilnavne og beskrivelser af Jesus og arbejde videre med deres baggrund og med, hvad de fortæller om Jesus. A. Messias/Kristus Øvelse Jesus som Messias Del deltagerne i grupper med 2-3 i hver gruppe og giv hver gruppe en af nedenstående NT- tekster. De skal ud fra nedenstående spørgsmål arbejde med teksten min. Hvad betyder det, at Jesus er Messias? Hvad fortæller teksten om Jesus? Hvad kan du bruge teksten til? Messiasforventninger i GT (Esajas 9,1-6; 11, Der findes mange flere eksempler, men disse er de kendteste) Indtoget i Jerusalem (Matt. 21, 1-10) Jesus for rådet (Mark. 14,53-65) Den samaritanske kvinde (Joh. 4,7-30) Peters bekendelse (Matt. 16,13-20) Jesu fristelse i ørkenen (Matt. 4,1-11) Ordet Kristus er græsk og betyder den salvede. I GT bruges det hebraiske ord Messias med den samme betydning. Konger og præster (især ypperstepræster) blev salvet og derigennem indviet til deres gerninger. Kristus betegner den konge, der af Gud er salvet til at herske i Guds Rige. I GT var profeterne kritiske over for de forskellige regerende konger. Det kom bl.a. til udtryk i forudsigelser om en ideel konge, en Messiasskikkelse. Forventningerne til denne ønske-konge var politiske, idet man forventede, at den kommende Messias skulle give Israel dets storhed tilbage. I NT fremstår Jesus som opfyldelsen af profeternes forudsigelser om den kommende Messias (f.eks. Lukas 4,16 ff.). Fremkomsten af Guds Rige er knyttet direkte til hans person. Jesus understreger, at han er Guds salvede, der opfylder profeternes forudsigelser. Men han er ikke kommet for at opfylde Messias-forventningerne om en konge i jordisk (politisk) forstand. Han er nok konge, nemlig i Guds Rige, men han er ikke konge i verdslig henseende. Jesu viser i tale og handling, at kongeværdighed og storhed paradoksalt nok består i at være villig til at afgive status og magt og underordne sig andre. På den måde vender han op og ned på den gængse opfattelse af værdighed og magt. Det ses f.eks. i beretningen om indtoget i Jerusalem, hvor Jesus ikke kommer ridende på en krigshest, men på et simpelt æsel. Nok indtager Jesus Jerusalem, men frem for at komme stormende med krigsmagt, kommer han sagtmodigt, ridende på et æsel.

5 Kristus var oprindeligt et tillægsord, der var synonymt med det hebræiske Messias. Hos ikkejødiske kristne gik Kristus dog hurtigt over til slet og ret at være et navn, på linje med Jesus. Det ses bl.a. i Paulus breve. B. Guds søn Udtrykket Guds søn bruges i NT om Jesus, men vi finder det allerede i GT, hvor det bruges om kongen eller om Israel. Betegnelsen skal vise, at der er et særligt tæt forhold mellem kongen eller Israel og Gud. I NT er indholdet af betegnelsen Guds søn forstærket i forhold til GT. Når Jesus kalder sig selv for Guds søn, beskriver han det helt specielle forhold, han har til Gud. Ud over at Gud og Jesus hører sammen som en far og en søn, lægger Jesus vægt på, at der er direkte identitet mellem ham og Gud. Jesus er kort sagt ikke kun et menneske, men også en himmelsk/guddommelig skikkelse. Jesus har som Guds søn del i Faderens guddommelighed (f.eks.: Johs. 10,30: Jeg og faderen vi er ét ). Ordet Guds søn bruges flere gange i forbindelse med en bekendelse af Jesus som Kristus. (f.eks. Peters bekendelser i Matt. 14,33 og 16,16) Især i Johannesevangeliet er det tydeligt, at betegnelsen skal vise, at Jesus er guddommelig. Som eks. kan nævnes Joh. 5,26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv I de nytestamentlige breve bruges betegnelsen Guds søn ofte om Jesus. En af de første kristne menigheders bekendelse lyder: Jesus er Guds søn (f.eks. ApG. 8,37; 1 Joh 4,15). Som Guds søn har Jesus tre funktioner: 1. At medvirke ved skabelse (eks. Kol. 1,15f; Hebr. 1,2) 2. At forsone verden med Gud (eks. Rom. 5,10; 8,32; Gal. 4,4) 3. At dømme alle mennesker (eks. Joh. 5,22) Kristendommen fortæller, at Gud blev menneske (læs eks. Joh. 1,1ff ordet fik kød og tog bolig iblandt os ). Gud har engang i historien vist os, hvem han er som Kristus. Det var derfor Gud selv, der hang på korset. Gud tog al vores smerte på sig, ikke sådan at vi aldrig skal føle smerte, men sådan at Gud er sammen med os både i og om smerten. Øvelse Jesus: Gud og menneske Lad deltagerne arbejde med paradokset at Jesus både er Gud og menneske. Udlever blyant og papir til deltagerne og giv dem tre minutter til hurtigskrivning ud fra spørgsmålene: Hvad betyder det, at Jesus er fuldt ud Gud og fuldt ud menneske på samme tid? Hvad er det særlige ved at tro på en Gud, der har været menneske? Hvad kan du bruge det til? Fortæl deltagerne at de ikke vil blive bedt om at læse det op, men at de kan stille spørgsmål efterfølgende. Afrund øvelsen ved at lade deltagerne dele overvejelser og stille spørgsmål. C. Menneskesønnen Ordet optræder blot en enkelt gang, nemlig i Dan. 7,13. Betegnelsen blev senere tolket som en betegnelse for Messias.

6 I NT er betegnelsen Menneskesønnen det ord, Jesus oftest bruger om sig selv, og det optræder i alle fire evangelier (og en enkelt gang i ApG. 7,56). Jesus brugte dog ordet lidt spidsfindigt, idet han aldrig tydeligt identificerede sig selv med Menneskesønnen. Når Jesus brugte ordet, var det uklart, om han talte om sig selv eller om en anden. I NT er der ingen tvivl om, at Menneskesønnen af Jesus blev opfattet som en titel for Messias, og at han også tolkede Danielsbogens Menneskesøn som en Messiasforudsigelse (sammenlign Matt. 24,30 med Daniel 7,13). Ordet Menneskesønnen blev af Jesus brugt, når han talte om sin: Opgave og skæbne (Matt. 18,11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Mark 10,33 Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne ). Ophøjelse og genkomst Matt 25,31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. ) Op gennem kirkehistorien er Menneskesønnen blevet forstået som en betegnelse for, at Jesus virkelig var et menneske. Begrebet blev forstået som et supplement til ordet Guds søn, så de to begreber sammen var dækkende for, hvad Jesus var. Øvelse Jesusbilleder Lav prints af de Kristusbilleder, der hører til materialet. De er meget forskellige og giver et bredt overblik over forskellige kunstneres forståelse af Jesus. Spred billederne ud (evt. et sæt i hver gruppe) og bed deltageren om at vælge det billede, der bedst udtrykker deres eget billede af Jesus og spørg, hvorfor de vælger, som de gør. Du kan også lade hele snakken foregå i grupper (10-15 min). D. Ordet Vi støder på tre forskellige måder at forstå ordet ord i NT (ud over den almindelige bogstavelige forståelse) på. Ord bruges om Jesu ord - altså hans forkyndelse, om budskabet om Jesus (Luk 11, 28) og ikke mindst om Jesus selv. Den sidste brug af ordet finder vi udelukkende i indledningen til Johannesevangeliet (Johs. 1, 1-18.) Her siges tre ting om Ordet : Ordet er Gud (Joh. 1,1: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. ) Ordet tog del i skabelsen (Joh. 1,2 4: Han var i begyndelsen hos Gud. v3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. ) Ordet blev et menneske af kød og blod. Vi bruger ordet inkarnation, der betyder født i kød (Joh. 1,14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os ). Øvelse Ordet blev kød At tro på at Gud inkarnerede sig i verden, betyder også en tro på at det kristne budskab, eller ordet om Gud inkarnerer sig eller formes efter den verden man lever i. Det kristne budskab vil tage farve eller form af kulturen. Kristendommen vil have forskellige udtryksformer i Afrika, Asien, USA og Danmark. Bed deltagerne overveje hvordan Gud bliver kød i deres liv. Spørg evt.: Hvad for nogle ord er der kød på for dig? Bed dem evt. skrive et digt med overskriften: Ordet blev kød I kan også lave det som en fælles planche, man kan gå op og skrive på. (tid: ca. 5 min) E. Herren Udtrykket herre bliver i Bibelen brugt om både mennesker og Gud. Den ultimative Herre er dog Gud, og begrebet bruges ofte i GT. I NT bruges det om Jesus både som en almindelig respektfuld hilsen og som en bekendelse af troen på, at han virkelig er Gud. Ofte er bekendelsen knyttet

7 sammen med troen på, at Jesus er opstået fra de døde. Disciplen Thomas troede ikke de andre disciple, da de fortalte, at Jesus var opstået, og at de havde mødt ham. Efter selv at have set Jesus og naglemærkerne i hans hænder sagde Thomas: Min herre og min Gud (Joh. 20,28). For de første menigheder blev begrebet et vigtigt udtryk for Jesus. Een af de første bekendelser lød: Jesus er herre! (1. Kor. 12,3) F. Tjener Jesus vender op og ned på den gængse opfattelse af tjeneste. Hvor tjenere var de laveste, slaverne, der var underkastede deres herres vilje. Jesus tager tjenerrollen på sig og ophøjer dermed tjenesten. Det er ikke efterlignelsesværdigt at stræbe efter magt (til at undertrykke) andre, derimod peger han på tjenesten som eksempel til efterfølgelse. Læs eller fortæl beretningen om fodvaskningen (Johs. 13, 1-17), hvor Jesus gennem sit eksempel viser, hvad disciplene skal leve op til, hvis de vil følge ham. Et andet eksempel findes i Matt. 20, 20-28, hvor Jesus belærer disciplene om, at spillereglerne blandt dem ikke er som blandt de verdslige herskere, der undertrykker folk og misbruger deres magt. Det stik modsatte skal tværtimod gælde blandt disciplene: den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Også Paulus sætter fokus på dette aspekt. I brevet til menigheden i Filippi skriver han: Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Her beskrives det netop, at Jesu værdighed kommer til udtryk i, at han giver værdigheden fra sig; at han trods det, at han er værdig til at være konge, gør sig selv til alles tjener. Øvelse fodvaskning Fortæl historien om fodvaskningen (Joh. 13, 1-17). Inddel deltagerne i grupper på ca. 4 og giv dem hver en vaskebalje + sæbe/håndklæder.

8 En fra hver gruppe skal vaske de andres fødder (tid: ca min). Bed dem diskutere følgende imens: Hvad siger det om Jesus, at han vaskede disciplenes fødder? Hvad vil det sige at være tjener i kristen forstand? 5. Jesu budskab Jesus var både handling og ord. Handling. Han var handling, når han gik rundt blandt mennesker og gjorde godt. Han var sammen med dem, som ingen andre ville være sammen med (fordi det hed sig, at de var urene eller mindre værdige). Han var handling, når han gjorde syge raske, og han var handling, da han blev korsfæstet og opstod fra de døde. Ord. Han var ord, når han fortalte lignelser og på den måde bragte Guds virkelighed ned i menneskehøjde. Han holdt taler og talte direkte til den enkelte. Det, Jesus sagde, for 2000 år siden til disciplene, farisæerne eller andre han mødte, er skrevet ned af evangelisterne, og derfor kan vi også få glæde af dem i dag. Kristendommen er både handling og ord. Jesu ord og handling hænger sammen og kan ikke skilles ad. Øvelse - Hvad var det bedste, Jesus sagde? Denne øvelse har til hensigt at få deltagerne til at overveje forskellige sider af Jesu forkyndelse. Meget af det, de taler om, vil ganske givet kunne bruges i det videre forløb med Jesu budskab. Inddel deltagerne i grupper og udlever et sæt Jesus-udsagn til hver gruppe. Der er kort i hvert sæt, og opgaven går ud på, at de i fællesskab skal finde frem til netop det udsagn de synes er vigtigst og så fremdeles. De skal placere de 10 kort i en pyramide med det væsentligste i toppen (tid ca. 15 min). Afrund med opsamling i plenum En helt ny dagsorden Hvorfor blev Gud menneske? Hvad lavede han her? Hvad var Jesu anliggende? Den kristne pointe er, at der med Jesus er sat en helt ny dagsorden i verden. Forholdet mellem mennesker, og mellem Gud og mennesker, har fået et andet fortegn: Kærligheden! Jesus forkyndte: 1. Guds Rige er kommet nær! Guds Rige er defineret ved at være der, hvor Guds vilje sker. Det betyder: At Guds Riges kræfter er i verden (syge bliver helbredt, dæmoner uddrives og der bringes godt nyt til fattige, f.eks. Matt 10,7ff.) Jesus selv er en del af Guds Riges frembrud. Det træder særligt frem ved hans lidelse, død og opstandelse Mennesker kan ikke selv skabe Guds Rige på jorden. Det er givet af Gud (se f.eks. Matt. 6,10) Guds Rige er en gave, men mennesket kan søge det (se f.eks. Matt. 6,33) Guds Rige kan opleves glimtvis i verden, men er endnu ikke brudt helt igennem. Det vil det gøre ved tidernes ende, når Jesus kommer igen. Gudsriget er både nutid og fremtid (f.eks. Luk. 17, 20ff.)

9 2. Radikal næstekærlighed. Det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind, og din næste som dig selv (Matt. 22,37-40) Slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til (Matt. 5,39) Du skal elske din fjende (Matt. 5, 43-48) 3. Tilgivelse Guds tilgivelse bliver virkelighed gennem Jesu person, hans ord og hans handlinger. Hvis man tror på Jesus som Guds søn, får man del i Guds tilgivelse (f.eks. Luk. 7,48-49 og 19,1-10). Ligesom man i nadveren får del i Jesu legeme og blod, der udgydes til syndernes forladelse (f.eks. 1. Kor. 11,17ff.) Jesu død og opstandelse betyder syndernes forladelse for den, som tror (f.eks. 1. Joh. 2,12) Der er en sammenhæng mellem Guds tilgivelse og menneskers tilgivelse (f.eks. lignelsen om den gældbundne tjener, Matt. 18,21-35) Øvelse Kan/skal man tilgive alt? Hvis der er tid, kan du inddele dem i grupper eller lade dem diskutere med sidemanden (ca. 5 min.). Ingen synd er for stor for Gud. Gud kan tilgive alt, men hvad med os mennesker. Kan og skal man altid tilgive andre? (læs. F.eks. Matt. 18,21-22). Ekskurs - Hvad er det, mennesket skal tilgives? Hvad er synd? (kan udelades, hvis der ikke er tid) Synd er det, der adskiller mennesket fra Gud. Alle mennesker har syndet og er syndere og er ikke selv i stand til at rette op på det. Jesus kom til verden for at overvinde synden og døden, dvs. for at genoprette fællesskabet mellem Gud og mennesket. Synd er dybest set, når mennesket er sig selv nærmest. Synden er et grundvilkår for alle mennesker. Og over for Gud er alle mennesker på en gang lige store syndere og lige elskede. Øvelse De syv dødssynder Hvis der er tid, og deltagerne er optagede af, hvad der ligger i begrebet synd, kan I arbejde med de syv dødssynder: Misundelse, vrede, dovenskab, frådseri, vellyst, gerrighed og hovmod. De syv dødssynder opstod i middelalderen, hvor man samlede dem sammen som en liste over de allerværste synder man kunne forestille sig. Fælles for dem er, at de er udtryk for egoisme og mangel på omtanke og ansvarlighed i forhold til andre mennesker. Dermed peger de på, at synd om Gud, det der skaber afstand til Gud, også er det, vi gør (eller undlader at gøre) mod vores medmennesker. Hæng 7 plancher op, hvorpå du har skrevet een af synderne på hver. Giv deltagerne hver en tusch. Bed dem skrive på plancherne alt hvad der falder dem ind. Lad dem gerne skrive videre og kommentere på hinandens indlæg. Hæng gerne en 8. planche op med teksten: Hvad er den allerværste synd du kan forestille dig. Efterfølgende opsamling og diskussion. Brug evt. disse spørgsmål: Er der en fællesnævner for de nævnte synder? Hvorfor tror I man udvalgte netop de syv synder? Hvorfor er det synd? Hvordan kan man undgå at begå dødssynderne? Hvordan kunne en liste over de allerværste synder se ud i dag?

10 4. Efterfølgelse - at følge Jesu eksempel. Jesus opfordrede disciplene til at følge ham. Der ligger meget mere i begrebet efterfølgelse, end at disciplene skulle forlade arbejde og hjem og vandre rundt med Jesus. Et liv i efterfølgelse betød, at man valgte at leve i tæt fællesskab med Jesus og de andre disciple, at acceptere og leve med Jesus som ideal og at dele hans liv og skæbne. Dermed hører lidelsen også med til at leve et liv i efterfølgelse. At leve et liv som kristen er dybest set at leve i efterfølgelse af Jesus. Inddrag gerne deltagerne i en diskussion af om det er muligt at leve i efterfølgelse i vore dage? Hvilke konsekvenser har efterfølgelse? 5. Statusafkald. Jesus vender op og ned på rig og fattig og gør op med forestillingen om, at man kan blive uren af noget udefrakommende. Det væsentlige er ikke, hvor man bor, om man er rig eller fattig, syg eller rask, ung eller gammel, pæn eller grim. Det væsentlige er, hvilket forhold man har til sin næste og til Gud. Det er det, der definerer en som menneske. Inddrag gerne følgende eksempler: Jesus bliver født i en stald (Luk. 2,1ff) Jesus siger nej til jordisk magt (Luk. 4, 1ff) Lignelsen om pladserne ved bordet: Enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes (Luk. 14,11) I skal blive som børn (Matt. 18,3ff) Indtoget i Jerusalem: Jesus rider ind på et æsel (Luk. 19,28ff) Striden om at være størst (Luk. 22,24ff) Øvelse Har du ændret syn på Jesus? Del deltagerne ind i grupper og bed dem overveje, om de har ændret syn på Jesus i løbet af dette modul. Hvilket billede kom de med? Hvad var deres mening/forhold til Jesus? Hvad har været det mest spændende i dette modul? Og har det bidraget til deres forståelse af Jesus? De får hver et minuts taletid i gruppen, hvorefter der er fri diskussion/opklarende spørgsmål i ca. 5 min. Tilslut beder du deltagerne om at skrive Jesus er på et stykke papir. Og du giver dem et par minutter til at fuldende den sætning, som de har lyst. Sætningerne læses højt i plenum efterfulgt af en kort opsamling. Inddrag de sætninger deltagerne skrev i forbindelse med den første øvelse ( Jesus brainstorm ). Materialer/forberedelse Bibler Tavle + kridt Papir + blyanter Projektor Vaskebaljer, håndklæder og sæbe Oversigt over kopiark Oversigt over de syv Jeg er-udsagn Spørgsmål til gruppearbejder Jesus-billeder Et sæt Jesuscitater 10

11 Baggrundslæsning Gads Bibelleksikon Diverse bibelkommentarer til arbejdet med bibelteksterne De syv Dødssynder, Jan Lindhardt, Rosinante Yderligere idéer Gennemgå salmen Du Herre Krist og I vil komme rundt om mange centrale temaer i forhold til Kristus, specielt hans lidelse, død og opstandelse Brug klip fra The passion of the Christ Brug Menneskesønnen af Peter Madsen som illustration/indgang til mange af bibelhistorierne 11