Ekstraordinært repræsentantskabsmøde

Transkript

1 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde Dagsordenens pkt. 1 - valg af dirigent og 2 stemmetællere Bestyrelsen foreslog John Schmidt som dirigent, som takkede for valget. Der meldte sig ikke andre kandidater. Dirigenten konstaterede, at repræsentantskabsmødet var rettidigt indkaldt og foretog herefter navneopråb. Det kunne konstateres, at kun en repræsentant ikke var mødt frem. Jørgen Danielsen og Gunnar Eriksen blev valgt som stemmetællere. Kaj Vestermark (KV) bad om ordet og forespurgte, om der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring for repræsentantskabet. Formand Stig Førsting (SF) oplyste hertil, at det var der ikke, men at man i bestyrelsen ville undersøge, hvilke muligheder der forelå, og hvad det ville koste. SF oplyste endvidere, at Foreningen Flid havde noget på bedding vedrørende bestyrelsesansvar, og at man afventede, hvad der ville komme der fra. Sten Jensen (SJ) mente, at repræsentantskabet i visse tilfælde kunne drages til ansvar. Bestyrelsen bad om at få påført et emne til dagsordenens punkt 4a omhandlende Offentliggørelse af Ishøj Havns godkendte årsregnskab og referat fra det årlige repræsentantskabsmøde. Dirigenten forespurgte, om der var indvendinger imod dette og gjorde samtidig opmærksom på, at hvis blot en repræsentant modsatte sig dette, ville punktet ikke komme med på dagsordenen. Der var ingen indsigelser imod dette. Formanden fik herefter ordet. SF beklagede, at repræsentantskabet ikke var blevet indkaldt som krævet af vedtægterne og informerede om havnens økonomiske situation, som i henhold til en likviditetsoversigt pr. 21. maj udviste en disponibel beløb på kr Kasserer Benny Stisen (BS), fik herefter ordet og præsenterede S/I Ishøj Havns nye revisor Preben Kellerstrøm, der var inviteret med som gæst til repræsentantskabsmødet. Dagsordenens pkt. 2.- revideret budget for 2010 og 2011 Formanden informerede kort om økonomiske og generelle elementer i brugsretsaftalen mellem havnen og Ishøj Kommune og nævnte, at havnens budget gerne skulle balancere i henhold til aftalen. SF forklarede endvidere, at budgettet for 2010 omfattede investeringer, som bestyrelsen anser for relevante i år, og at repræsentantskabet senest med udgangen af september måned ville blive

2 indkaldt til et opfølgende budgetmøde, når man havde et bedre overblik over Dette ville samtidig give et bedre grundlag for fremlæggelse og godkendelse af budgettet for I forbindelse med budgettet for 2010 bad havnebestyrelsen om et tillæg til budgettet på kr. til indkøb af Y-bomme til færdiggørelse af bro S2. Kaj Vestermark (KV) ønskede oplyst, om alle de kontrakthavere, der har solgt deres pladser har fået deres penge, eller om de havde et tilgodehavende i havnen. Det blev besluttet, at havnefogeden (Jan) inden 14 dage efter Marianne Heidebechs hjemkomst fra ferie undersøger, hvor mange kontrakthavere og årsgæster havnen har, og om der er kontrakthavere, som har penge til gode. SJ spurgte, om juniorbroen var med i det beløb, der var afsat til renovering af broen, eller om juniorbroen figurerede som et selvstændigt punkt i budgettet. Formanden oplyste, at der var afsat kr til at renovere broen ved slæbestedet ved juniorhuset. Bodil Johannsen (BJ) spurgte, om de dækkede alle de punkter, som SKS havde ønsket. Hertil svarede havnefogeden, at beløbet alene dækkede en ny betonklods til forankring til broen. Der blev fra forsamlingen forespurgt, om det var SKS s bro, eller om det var havnens bro. SF oplyste, at der havde været nedsat et udvalg, som havde set på brugernes ønsker i forbindelse med den pågældende bro. SF lagde dog samtidig vægt på, at broen var beregnet for alle brugere af slæbestedet, hvilket både er juniorerne, surferne, dykkerklubben og småbådene. KV spurgte, om de øvrige slæbesteder i havnen også skulle renoveres? Bjørn Madsen (BM) mente, at de 2 juniorafdelinger i havnen skulle behandles ens, men også at sagen var for detaljeret til at blive behandlet på et repræsentantskabsmøde, der ikke var beregnet til sagsbehandling. Jørgen Danielsen (JD) foreslog, at der blev nedsat et udvalg til at se på alle havnens slæbesteder. Claus Lethmar (CL) spurgte, om den nye bro S2 var en helt ny bro? Det blev bekræftet, hvorefter CL ville vide, hvorfor indtægten fra den nye bro ikke var med i budgettet. SF svarede, at havnen ikke havde solgt de 8 pladser på broen endnu, som efter betaling af kr. for Y-bomme ville indbringe 8 x kr., og at de forventede indtægter selvfølgelig skulle have været medtaget i budgettet. Erik Normand (EN) mente, at de 8 nye pladser burde bruges til de både, der ligger forskellige steder i havnen og er for store til de pladser de ligger på, hvorfor de rager ud mellem pælene. BM undrede sig over, at lønudgifterne steg i 2010 og faldt igen i 2011 og ønskede en forklaring på det.

3 BS forklarede, at havnen i 2009 ansatte en tømrer (Flemming) med tilskud, og at man havde besluttet sig for at beholde Flemming efter udløb af tilskuddet, da han var dygtig. Da en anden medarbejder (Lau) samtidig gik ned i tid til 30 timer, betød det en stigning af lønudgifterne i Da Lau går på efterløn den 31. august 2010 vil lønudgiften derfor falde igen. Der er dog lavet aftale med Lau om, at han fremover fortsat vil lave strøm for havnen, når det er nødvendigt. SF roste Flemming og Lau for det store arbejde, de laver på havnen og ville ikke udelukke, at det kunne blive nødvendigt at ansætte yderligere personale. SJ mente, at der skulle laves budgetter, der viser, hvor meget det koster at få lavet broerne af havnens personale, og hvor meget det ville koste at få fremmede entreprenører til at udføre arbejdet. Han mente, at fremmede personale ville lave broerne i et lidt andet tempo end havnens ansatte. Michael Jensen (MJ) syntes, at SJ uretmæssigt kritiserede havnens personale, og at han mere end antydede, at havnens personale ikke lavede noget. SJ svarede hertil, at han ikke kritiserede havnens personale, men at han savnede synlig ledelse på havnen og mente, at det kunne man få, hvis man udliciterede nogle opgaver til fremmede entreprenører, således at havnens personale kunne få bedre tid til de småreparationer, der manglede rundt omkring på havnen. SF gav udtryk for, at han var glad for, at man havde fået nogle personer ind i repræsentantskabet, som havde økonomisk indsigt og kunne hjælpe havnebestyrelsen på forskellig vis. KV ville gerne se det løbende regnskab og så gerne, at det blev sendt ud til samtlige repræsentanter. Dirigenten frarådede, at der udsendes løbende regnskaber, da det vil være et meget stort arbejde at periodisere regnskabet, hvilket vil være nødvendigt, hvis det skal give et retvisende billede af havnens økonomi. SF sagde, at repræsentanterne selvfølgelig kunne få det, men at der så skulle findes en form at få det sendt ud på, som ikke belastede Marianne i urimelig grad. KV efterlyste skyldnerlister. SF oplyste, at SJ havde fået tilsendt disse lister. Listerne var meget lange, ca. 50 sider, da stort set alle havnens brugere var med på listerne, da listerne var trukket i systemet, efter at kontingentopkrævningerne var sendt til PBS og inden forfaldsdato. EN ønskede ikke at få 50 sider med skyldnere, men blot en liste over de, der havde været skyldnere i mere end 90 eller 120 dage, da det ville give billede af, hvor mange penge havnen måske ville blive nødt til at afskrive. EN håbede, at referatet fra dette møde ville være bedre end referatet fra det sidste repræsentantskabsmøde, hvor han helt savnede formandens beretning. Endvidere var han generelt utilfreds med de referater, der blev lavet fra havnebestyrelsesmøderne, som han mente lod meget tilbage at ønske. SJ oplyste, at han havde fået skyldnerlisterne, og af disse mente at kunne se, at havnen havde ca til gode. De var mellem 60 og 120 dage gamle. Dem mente han, man burde gøre

4 noget ved. De sidste ca kr. var mere end 120 dage gamle. Dem mente han, det ville blive svært at inddrive. CL mente, at det ekstraordinære repræsentantskabsmøde var indkaldt p.g.a. de voldsomme budgetoverskridelser, og at der derfor skulle laves et kvartalsregnskab, så alle kunne se, hvordan året gik. Revisoren svarede, at man kunne beslutte at lave nogle lister, som viste budgetafvigelser i stedet for at se hele regnskabet i form af en budgetafvigelses rapport, men det vil kræve en del arbejde fra havnekontoret. SJ mente, at hvis man kørte selvstændigt budget på f.eks. bro 51/2, måtte det være til at styre. Så kunne den daglige drift køre for sig selv. BM frarådede, at en masse regnskaber blev sendt ud til højre og venstre, da det sikkert ville koste penge og han ønskede blot sikret, at der ikke fremkom ubudgetterede underskud. BM mente også, at hvis repræsentantskabet ønskede at indbygge en ekstra kontrol, kunne det til mødet i september overvejes, om nogle personer fra repræsentantskabet kunne blive en slags medlemsrevisorer. CL mente, at man skulle holde fast i det, der allerede var besluttet på det ordinære repræsentantskabsmøde, så repræsentanterne blot fik en mail på en side med regnskabsoplysninger. SF lovede, at havnebestyrelsen selvfølgelig ville overholde reglerne og indkalde repræsentantskabet, hvis det blev nødvendigt og forestillede sig, at havnebestyrelsen på mødet i september fremlægger regnskaber og budgetter, hvoraf fremgår, hvor langt man er nået. SF pointerede endnu engang, at repræsentantskabet skulle have været indkaldt. JD nævnte, at da havnen snart var fuldt udbygget, og der herefter ikke var plads til flere broer, ville der om få år ikke være behov for de store bro investeringer, hvilket ville give et helt andet slags budget, hvor der blot skulle tages hensyn til vedligeholdelse og ikke nybygninger. JD gjorde yderligere opmærksom på, at selv om alle talte om den store overskridelse af budgettet, skulle man huske på, at der også havde været langt større indtægter end budgetteret. Endvidere anbefalede JD, at repræsentanter fra klubberne mødte frem til havnebestyrelsesmøderne, hvor de kunne stille spørgsmål, hvis de havde nogle. SF erklærede sig enig med JD og henledte opmærksomheden på, at havnen også skulle tænke på, hvor mange både der var plads til ikke kun i vandet men også på land, samt hvor mange stativer og biler der er plads til. Dirigenten sendte herefter budgettet til afstemning. Budgettet blev enstemmigt vedtaget. Dagsordenens pkt. 3 - etablering af bro S51/2

5 SF informerede om Ishøj Kommunes henvendelse vedrørende etablering af bro S51/2 og fremlagde budget for broen. Budgettet for broen er ikke med i 2010 budgettet, da den endnu ikke var vedtaget, men vil indgå i budgettet til september, når det reviderede budget for 2010 fremlægges. EN ville vide, hvordan broen skulle se ud, hvortil havnefogeden oplyste, at der er tale om en fast bro med pælepladser indvendigt og langskibspladser udvendigt. EN ville sikre sig, at broen blev bygget i fritidshavnen. SF oplyste, at pladsen, hvor broen skal bygges, for nuværende ligger i erhvervshavnen, men at Ishøj Kommune selvfølgelig er indstillet på at ændre plantegningen, således at denne bro bliver en del af fritidshavnen. Der blev sendt en tegning rundt, hvoraf fremgik, hvilke områder af havnen, der er erhvervs-områder, og hvilke områder der er fritidshavn. Der blev fra flere repræsentanter udtrykt ønske om at denne tegning blev lagt ud på havnens hjemmeside. SF lovede at det ville den blive. BM havde svært ved at gennemskue, hvad der skulle ske, hvis alle på den nye bro sælger deres pladser, og hvor pengene så skulle komme fra? SF svarede, at det er en investering, og at der altid er en risiko, men at den krise, samfundet befinder sig i næsten ikke har kunnet mærkes i havnen, hvor ventelisten stadig er lang, og at havnen får 200 kr. pr. år fra alle på ventelisten. Han forventede, at havnen ville kunne tjene penge på den nye bro. Kjeld Pedersen (KP) spurgte hvor pressede havnen var af kommunen, og om kommunen kunne bygge broen? SF svarede, at kommunen var indstillet på, at broen skulle bygges og gerne af S/I Ishøj Havn men at tilbuddet ville gå videre til erhvervene i havnen, hvis S/I Ishøj Havn ikke var interesseret. Han mente ikke, at der var tvivl om, at kommunen kunne bygge broen. SJ ønskede oplyst, hvor lang den nye bro ville blive, og hvor bredt svajebassinet mellem bro S5 og S51/2 ville blive. Havnefogeden oplyste, at der bliver ca. 30 m mellem pælene på de to broer. BJ mente ikke, at der kunne være 21 pladser på de 90 m bro og at såfremt der skulle være 21 både på indersiden, ville indsejlingen blive meget smal. KV mente, at en del af de nye pæle er kommet op igen p.g.a. isen i vinter, og syntes, at havnen skulle bruge en anden rammemand med et kraftigere rammeslag og eventuelt bruge fremmed arbejdskraft til opførelse af broen. KV mente også, at havnen skulle ofre, hvad det koster at få lavet det ordentligt, så pælene bliver nede i bunden. Havnefogeden oplyste, at 9 af de nye pæle var kommet op i løbet af vinteren. Til orientering var ca. 25 af de gamle pæle også trukket op af isen. JD anbefalede, at repræsentantskabet stemte ja til den nye bro, da det ville være helt uoverskueligt, hvis erhvervene begyndte at drive alternativ havn i havnen.

6 Det blev fra flere sider påpeget, at det vil være rigtigt at hæve budgettet med kr til benyttelse af et bedre rammeslag og for at sikre, at budgettet ikke overskrides. Det der skulle stemmes om var kr ekstra kr i alt kr til bygning af bro S51/2 19 stemte for 2 undlod at stemme 0 stemte imod Etablering af bro S51/2 blev således vedtaget. Dagsordenens pkt. 4 - flydebroer Mail fra Erik Norman til havne bestyrelsen Til Havnebestyrelsen Ishøj Havn. Att Marianne. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at den nye bro S 09 og de renoverede brofag på S 10 samt evt. andre, kun sikres med indhalerliner fra fortøjningspælene og ikke mere som oprindeligt med korsophængte kæder fra mooringsringe. Det mener jeg er ganske utilstrækkeligt. I tilfælde af en storm fra en kritisk retning, som f. eks. den der hærgede i december 1999, hvor lagunen næsten blev tørlagt, kan resultatet blive katastrofalt for havnen med masser af knækkede pæle som følge heraf. Jeg vil derfor bede om, at dette emne tages op som et punkt på dagsordenen på det planlagte repræsentantskabsmøde den 31.maj Vedlagt link til et firma, som etablerer havne med flydebroer. md@marinedesign.dk Venlig hilsen Erik Normand, SKS. EN uddybede sin henvendelse med at forklare, at det pres der er på indhalerlinerne vil øges betydeligt, hvis vandstanden falder med ca. 2 meter, og det var så spørgsmålet, om det var pælene eller indhalerlinerne, der ikke ville kunde holde. Han mente ikke, at det er rimeligt at lægge ansvaret på broernes fiksering over på brugerne og deres indhalerliner, uden at de er bekendt med det. EN oplyste, at man på det medsendte link kan se, hvordan Marinedesign fikserer de broer, de laver. Flere repræsentanter meddelte, at f.eks. bro H4 kører frem og tilbage og andre, at bro S10 flytter sig sideværts og endnu andre, at S5 flytter sig i længderetningen. Spørgsmålet fra EN var, hvad det vil koste at sætte kæder på broerne, som der tidligere har været?

7 Havnefogeden svarede, at kæderne koster 500 kr. pr meter, d.v.s. kr pr. bro, men det er kun for kæder, og at de betonklodser der ligger nede på bunden, har gravet sig så langt ned i bundlaget, at det ikke vil være muligt at finde dem, og at ringene på betonklodserne formentlig vil være slidt op, så det ikke vil være muligt at bruge de gamle betonklodser. BS mente, at det var muligt at fiksere med kæder fra broerne ud til pælene i stedet. SJ mente, at broerne skal fikseres efter forskrifterne fra leverandørerne. JD foreslog, at arbejdsgruppen der skulle se på slæbestederne også kunne se på andre ting i havnen, bl.a. broerne. SF syntes, det var en god ide, som kunne tages op på mødet i september. CL mente, at det skulle prøves af på en bro først. SF oplyste, at havnebestyrelsen vil undersøge mulighederne og forelægge resultatet heraf på septembermødet. Dagsordenens pkt. 4a.- offentliggørelse af Ishøj Havns godkendte årsregnskab og referat fra det årlige repræsentantskabsmøde BS mente, at regnskabet skulle fremlægges på Ishøj Havns hjemmeside. Hidtil har det har ligget på havnekontoret og er blevet udsendt til havnebestyrelsen. SF fandt det naturligt at bruge havnens hjemmeside, da det var det rigtige sted at offentliggøre det. SJ mente, at materialet burde lægges ud, før der blev besluttet og oplyste, at han havde offentliggjort regnskaber og budgetter på SKS hjemmeside. SJ nævnte endvidere, at havnen er en selvejende institution, og at budgetter og regnskaber skal offentliggøres. Han mente endvidere, at havnebestyrelsen i forårsbrevet skulle skrive om de økonomiske forventninger. BM mente, at havnen hellere måtte lægge for meget end for lidt ud på hjemmesiden. SF nævnte, at det ville give ekstra arbejde til Marianne at skulle ajourføre alt dette på hjemmesiden og anbefalede, at havnen lægger det færdige regnskab ud på hjemmesiden, og at repræsentanterne informerer klubberne. MJ opfordrede til at bakke havnebestyrelsen op, og han påpegede, at det jo er frivillig arbejdskraft. BM mente, at hvis havnebestyrelsens medlemmer var utilfredse, kunne de blot gå af og give pladsen til en anden. Dagsordenens pkt. 5 - eventuelt Det blev forespurgt, hvornår den store motorbåd for enden af H5 bliver fjernet, da den ligger i vejen. Den tager udsynet, så det f.eks. ikke er muligt at se eventuelle optimister, før det er for sent.

8 Havnefogeden oplyste, at motorbåden først kan fjernes om 1 måned. Der blev spurgt, hvornår havnehullet vil blive uddybet? Havnefogeden oplyste, at det er Vallensbæk havn, som skal forestå dette, og at det vil ske i uge 24. Der blev forespurgt, om det kunne være rigtigt, at en bådejer ikke var blevet informeret om, at hans båd var brændt? Havnefogeden oplyste, at havnen havde ringet til alle de berørte bådejere og deres forsikringsselskaber. Det havde ikke været muligt at få kontakt med den pågældende bådejer, men hans forsikringsselskab var blevet kontaktet. SF afsluttede mødet med en bemærkning, om at der på mødet i september vil blive givet en orientering om, hvad der sker og er sket i havnen. SF takkede dirigenten og for de indlæg, der var fremkommet på mødet. Referent Erik Skov Rasmussen