Højboskolens skole-hjem blad SOMMER Tur til Aarhus 13 Cykelfagdag 5. En gammel aftale 14 Nyt fra skolebestyrelsen 6

Transkript

1 Højboskolens skole-hjem blad SOMMER 2014 God sommer! HØJBONYT Nyt fra skolelederen 3 Tur til Aarhus 13 Cykelfagdag 5 En gammel aftale 14 Nyt fra skolebestyrelsen 6 Stedplussans 16 Karse i haven 9 Kultur på Højboskolen 18 På gårdbesøg i Mesing 10 Steffen Rasmussen hurtige 12

2 Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning Redaktionen er Knud Markvard Andersen og Ida Gram Junge Vigtige telefonnumre Skolens hovednummer Sfo-kontor Sfo-mobil Skolebiblioteket Skolevejleder: Karsten Pedersen Tandlægerne SSP-koordinator Bo Østergaard SSP-lærer Vivi Smed Thomassen Skolens Skolens hjemmeside Skolebestyrelsen Søren Bundgaard... Majed Emanuel Yako... Inger Maegaard... Sissel H. Leth... Jette Schultz Jan F. Sørensen... Marlene Theager... Lotte Josephsen...Medarbejderrepræsentant Søren Jakobsen....Medarbejderrepræsentant Ida Gram Junge Knud Markvard Andersen Med dette nummer er der lagt op til at tage afsked med forskellige dele af Højboskolens liv. Søren Bundgård skriver for sidste gang som formand for skolebestyrelsen, hvor han ser både frem og tilbage i tiden og sætter punktum for en 12 år lang periode, hvor han på bedste vis og med ansvar og indlevelse har varetaget skolens interesser. Vi takker for de mange bidrag til Højbonyt, Søren. Så skal der tages afsked med den nuværende måde at lave skole på, og selv om vi her på skolen altid har bestræbt os på at gøre undervisningen både udbytterig og varieret, skal meget laves om. Det kan I læse om i Lones sommerbrev. Endelig takker de to gamle redaktører af. Vi synes selv, vi har været med til at udgive en fin samling af Højbonyt, hvor elever, lærere og -nogle gange - forældre har været med til at give indblik i, hvad der rører sig på skolen, både til hverdag, til fest og på ture ud af huset. Tak til alle, som har bidraget. Og til alle jer, som tog jer tid til at læse bladet. Vi ved endnu ikke, hvem der bliver vores arvtagere, men lover at hjælpe dem godt på vej. Ida og Knud SIDE 2

3 SIDSTE NYT FRA SKOLELEDEREN Kære allesammen! Så lakker skoleåret mod enden, og et nyt skoleår venter forude. Vi kommer til at sige farvel til den skole, vi kender og sige goddag til en ny skole, og alligevel vil der være rigtig meget, der fortsætter. Vi vil bestræbe os på, at det, som fungerer godt på Højboskolen, fortsætter. Vi vil fortsat have fokus på både det kreative og det boglige. Børnene skal blive så dygtige som muligt, både den fagligt svage og den fagligt stærke elev. Vi skal have fokus på trivsel. Der bliver tidlig sprogindlæring, håndarbejde og sløjd bliver slået sammen til et fag: håndværk og design, dansk og matematik får tilført flere timer. Der bliver lektiecafe, mere bevægelighed, idræt blive et fag, som man kan komme til afgangsprøve i, på linje med de andre fag. Der indføres understøttende undervisning, som skal understøtte den fagdelte undervisning, som I kender, fag som dansk, matematik, engelsk, fysik, musik etc. Jeres børn kommer også til at være mere i skole. Indskoling (0.klasse 3.klasse) 30 timer om ugen inklusiv lektiecafe. Mellemtrin (4.klasse-6.klasse) 33 timer om ugen inklusiv lektiecafe. Udskoling (7.klasse-9.klasse) 35 timer om ugen inklusiv lektiecafe. Vi får forskellige indsatsområder det kommende skoleår udover skolereformen. Vores modtagerklasse i indskoling er med i et it-projekt med ipads. Vi har stadig fire klasser på skolen, som fortsætter deres it-projekter. Vi kommer til at køre MOT-projekt (se link på hjemmesiden). Vi laver i samarbejde med kulturskolen Højboskolens BIGBAND. Desuden kommer alle skoler i Skanderborg kommune igennem et meget ambitiøst uddannelsesforløb over tre år. Alt pædagogisk personale vil komme på kursus i at skabe tydelig og meningsfuld læring for jeres børn. Den 10. juni blev Højboskolen sammen med fem andre skoler kortlagt i forhold til vores pædagogiske læringsmiljø, som kommer til at danne baggrund for kursus/uddannelses forløbet for det pædagogiske personale i hele Skanderborg kommune. Den 6. maj fremlagde jeg grundlaget for den nye skole, som jeres børn skal gå i efter sommerferien. Jeg fortalte lidt om lovgrundlaget og intentionerne med den nye skolereform, og hvordan vi tænker det udfoldet på Højboskolen. Tak for den store opbakning og fremmøde den aften. Lige umiddelbart efter sommerferien holder jeg informationsmøder for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. I kan på skolens forside se mit oplæg den 6. maj i PowerPoints. I kølvandet på den nye skolereform har vi besluttet, at personalet hovedsageligt skal arbejde i én afdeling for at optimere samarbejdsmulighederne og fagligheden hos lærerne; dog vil der være visse undtagelser. Samarbejdsmulighederne bliver vigtige, for lærerne skal undervise mere til næste år, og de har derfor mindre tid til forberedelsen, og de skal have fuld tilstedeværelsestid på skolen. Det betyder i praksis, at jeres børn, som minimum får lærerskift i 1. klasse, 4. klasse og 7. klasse. Derudover kommer pædagogerne til at være noget mere med i skoletiden i indskoling og mellemtrin. Fortsættes næste side... HØJBONYT SOMMER 2014 SIDE 3

4 Som jeg har skrevet tidligere, så er det ikke kun børnene, der skal til at gå i skole på en ny måde, lærerne og pædagogerne skal også til at være på arbejde på en ny måde. Pædagogerne skal til at være meget mere med i skoletiden, og sfo-ens åbningstid bliver også lidt anderledes, fordi den efter sommerferien først åbner kl undtagen de dage, der er lektiecafe. Lærerne skal til at være på skolen alle deres timer, hvilket betyder, at de skal forberede sig på skolen. Det betyder også, at de har fri, når de forlader skolen. Derfor kan man ikke kontakte personalet per telefon efter endt arbejdsdag. Kontakten til lærerne skal foregå i deres arbejdstid eller på intra, hvor man altid kan skrive. Vi skal desværre sige farvel til en del lærere, som har besluttet sig for at gå på pension. Vi skal sige farvel til Jens Kragsnæs, Hanne Gammelgaard, Jytte Johnsen, Ida Gram Junge, Knud Markvard som alle har valgt at gå på pension. Jeg vil gerne sige alle fem mange tusinde tak for deres mangeårige og engagerede tjeneste gennem mange, mange år. Derudover skal vi også sige farvel til Tore Denker, som har valgt at få et job tættere på sin bopæl. Tak til Tore for sit arbejde på Højboskolen, og held og lykke på med det nye arbejde. Det er ikke kun lærere, vi skal sige farvel til. Vi skal også sige farvel til vores unge mennesker i 9. klasse. De vil blive savnet. Jeg vil meget gerne takke for de år, hvor de har været elever på Højboskolen, og tak for en rigtig god sidste skoledag. Og så skal vi sige goddag til en hel masse nye forventningsfulde børn i 0. klasse, hele 53 børn. Som noget nyt har vi i år udover at have besøg af de kommende nye børn i en uge også haft dem og deres forældre til et stjerneløb på skole, og det er helt sikkert noget, vi vil gentage. I det hele taget gør vi rigtig meget for, at overgangen fra børnehave til skole, bliver så god som muligt. Så velkommen til alle vores kommende 0.klassebørn. Vi har også haft bestyrelsesvalg, og der var fint fremmøde og opstillede. Vi fik valgt tre nye medlemmer, og to gamle blev. Tidligere var der 7 forældrevalgte medlemmer, men man har fra politisk side valgt, at der kun skal være 5 forældrevalgte medlemmer. Derfor må vi sige farvel til Jan Sørensen, Jette Schultz, Sissel Leth, Majed Yako og Søren Bundgaard. Jeg vil meget gerne takke for et usædvanligt godt og konstruktivt samarbejde. En særlig tak til Søren Bundgaard, som har siddet i bestyrelsen i 12 år. Han har gjort et fremragende stykke arbejde. Inger Maegaard (Peter 4.a og Anders 6.a) Marlene Theager (Malthe 4. a og Aske 7. a) bliver i bestyrelsen, og det er godt. De nye medlemmer er Peter Stagehøj (Tobias 0.b), som er blevet bestyrelsesformand, Mette Lund Jensen (Martin 1.b) som er blevet næstformand, og Lars Odgaard (Laura 0.c). De tre suppleanter blev 1. Majed Yako (Mathew 2.a og Manolia 6. a), 2. Ole Knudsen (Frederik 2.b) og 3. Nana Vekua (Nino 0.c). Jeg ser frem til det kommende samarbejde. Tilbage er kun at sige tak for indeværende skoleår og med ønsket om et nyt og godt kommende skoleår. I ønskes en rigtig dejlig og solskinsrig sommerferie. Varme sommerhilsner fra Lone HØJBONYT SOMMER 2014 SIDE 4

5 CykeLfagdAG HØJBONYT SOMMER 2014 SIDE 5

6 SIDSTE NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN Søren Bundgaard Fmd. f. skolebestyrelsen Det er med lidt vemod, jeg sætter mig til at skrive denne artikel til HøjboNyt, idet det vil være den sidste fra mig i min tid som formand for skolebestyrelsen. Jeg vil derfor forsøge at se lidt tilbage i de 12 år, som jeg har været medlem af skolebestyrelsen, heraf de seneste otte som formand. Som alle andre steder i samfundet, er der sket en del på skoleområdet i denne periode. For 12 år siden var det relativt nyt, at SFOen var flyttet til skoleregi. Det krævede en del tilvænning fra både SFOens og skolens side. At vænne sig til, at man nu skulle samarbejde, og at der skulle være pædagoger med i undervisningen i de mindste klasser. Man var fra begge siden usikre på hinandens kompetencer og holdninger. Nu kan man vel dårligt tænke sig det anderledes, idet man ret hurtigt fandt ud af, at det var en vigtig ressource at have med i undervisningen. Men uden bekymringer og diskussioner var det ikke. Et andet begreb, vi diskuterede en del, var rummelighed. Hvilke elever skulle en almindelig folkeskole kunne rumme? For Højboskolen var rummelighed ikke så nyt et begreb, idet man jo var vant til at rumme mange tosprogede børn. Nu i 2014 taler vi om inklusion, som vel på en eller anden måde er lidt det samme. Når vi nu taler om inklusion, betyder det ikke, at alle børn skal kunne inkluderes i den almindelige folkeskole. Der vil stadig være børn, for hvem inklusion på en folkeskole ikke er holdbart. Men så bliver de inkluderet på en anden skole. Men vi skal vænne os til, at flere børn skal have deres skolegang på den lokale folkeskole. Det kræver selvfølgelig en del opmærksomhed fra såvel skolens ledelse, lærere, pædagoger, men også forældrekredsen. HØJBONYT SOMMER 2014 SIDE 6

7 For at dette kan lykkes, mener jeg, det er vigtigt at acceptere, at alle elever ikke nødvendigvis kan/skal nå lige langt. Gør man ikke det, bliver inklusion ikke nogen succes. Når spændet udvides på elevernes faglige og sociale kunnen, vil det stille større krav til differentieret undervisning. Vi har på Højboskolen i mange år arbejdet med såkaldte lillegrupper, hvor en mindre del af en årgang har fået undervisning uden for klassen i nogle fag, men fulgt klassen i andre fag. Det vil givetvis fortsætte. Men jeg tror også, at man skal tænke, om ikke i lillegrupper, så i en form for holddeling i den anden ende af skalaen. Det bør gøres for at tilgodese de elever, der ellers vil komme til at sidde med fornemmelsen af, at de måske ikke udnytter deres ressourcer og kræfter godt nok. Det værste, der kan ske, er, at forældre til disse børn flytter dem til en privat skole, idet vi så for alvor får et A og et B hold på grundskoleniveau. For 12 år siden var vi på Højboskolen meget stolte over, at vi havde ét edb-lokale, hvor vi havde stationære computere til en hel klasse. Man kunne booke lokalet, såfremt man skulle have et emne, hvor det var hensigtsmæssigt og muligt at benytte computer, og hvor eleverne kunne lære at bruge en computer. Når vi ser på it-dækningen i dag, forstår man næsten ikke, at udviklingen kan gå så stærkt, som den er gået. Nu er stort set alle elever dækket ind via bærbare computere, tablets eller avancerede mobiltelefoner. Vi lavede faktisk også et princip for, hvordan man skulle agere med den dengang stigende anvendelse af mobiltelefoner m.v. Dette princip viste sig hurtigt forældet. Men jeg mener faktisk, at det stadig er relevant at lære børn og unge, hvordan man bruger og ikke bruger alle de nye it-redskaber, der kommer på markedet. Jeg læste for nylig, at gymnasieelevers koncentrationsevne er stærkt faldende, hvilket tillægges deres it-vaner. Forskning viser endda, at de unges overdrevne forbrug af it kan fremkalde ADHD-lignende lidelser, personlighedsforstyrrelser m.v. Derfor tror jeg, at det i fremtiden vil være nødvendigt at lære børn en form for dannelse på dette område, og jeg mener også, at lærerne, som en form for rollemodeller, skal vænne eleverne til, at al læring ikke nødvendigvis skal foregå via it. I 2007 kom så kommunalreformen, der påvirkede skolen en del. I mange år havde skoleforvaltningen ligget nogle få hundrede meter fra skolen, og et opstået problem kunne hurtigt løses via forvaltningens hjælp. I storkommunen var der pludselig ikke nogen forvaltning, men et fagsekretariat, og skolen blev en kontraktstyret enhed med ansvar for egen økonomi og drift. Som i enhver anden fusion gav det også en del udfordringer i et par år. Men jeg synes egentlig, at vi har et godt fungerende skolevæsen i Skanderborg Kommune, hvor der også er plads til, at den enkelte skole kan have sit eget særpræg. Nu skal den nye skolereform så implementeres, hvilket bliver et meget spændende projekt, idet der ikke bare er tale om lidt lappeløsninger på den bestående ordning, men om en helt ny måde at tænke skole på. Nu skal der tænkes læring ind i hele skoledagen og vel at mærke i en længere skoledag. At implementere denne reform krævede også nye ram- SIDE 7

8 mer for lærernes arbejdstid. Vel vidende, at det kan være et ømtåleligt emne at bevæge sig ind på, vil jeg alligevel komme med et par betragtninger. Jeg spurgte for nogle år siden min datter om, hvad de egentlig lavede i idræt i sommerhalvåret, hvor undervisningen foregår udendørs. Hun oplyste, at man de fleste gange kunne vælge mellem rundbold og fodbold. Enhver må nok give mig ret i, at forberedelsen til en sådan idrætstime ikke kræver samme tid, som forberedelsen til fx en dansktime i overbygningen. At denne automatik nu afskaffes, mener jeg, er godt. Den enkelte skoleleder må nu vise sine lederegenskaber og tildele den forberedelsestid, som er relevant i den aktuelle situation, når der tages hensyn til fag, den enkelte lærers erfaring, og hvilken klasse der skal forberedes til. Det vil kræve en del dialog mellem lærerne og ledelsen. Men går man ind i den dialog uden alt for mange fordomme fra nogen af parternes side, er jeg sikker på, at det er vejen frem, når man taler arbejdstilrettelæggelse i folkeskolen fremover. Jeg tror og håber, at ledelse og lærere på Højboskolen vil opnå et godt resultat på dette område. I den periode, hvor jeg har været formand for skolebestyrelsen har vi fået helt ny ledelse på skolen. Dorthe som SFO-leder, Lone som skoleleder og sidst Jette som viceskoleleder. Det har været spændende processer at være med til disse ansættelser, men også spændende at mærke de forandringer, en ny ledelse fører med sig ind på skolen. Enhver virksomhed, hvad enten det er en fabrik, en forretning eller en skole, trænger med mellemrum til at få nye kræfter i ledelsen. Man skal selvfølgelig ikke skifte ledelse bare for at skifte, men en ny ledelse medfører i de fleste tilfælde en ny ledelsesstil. Og en ny ledelsesstil giver de ansatte anledning til at reflektere over den måde, man selv arbejder på, og den måde man arbejder sammen med andre på, og virksomhedens drift i det hele taget. Er Højboskolen så blevet revolutioneret med den nye ledelse? Nej, det mener jeg ikke, den er og det var der heller ikke behov for. Men der er med den nye ledelse selvfølgelig tænkt nye tanker, ændret sædvaner og procedurer, og i det hele taget sket en tilpasning til den udvikling, som skolen til stadighed befinder sig i. For mig har det været en glæde, både at arbejde sammen med den tidligere ledelse, bestående af Lise-Lotte, Jørn og Ole - og med den nuværende ledelse. Der har altid bestået et tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelse og ledelsen, hvilket forhåbentlig har smittet af på en veldrevet skole. Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet tak til nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, til nuværende og tidligere ledelse og til alle øvrige medarbejdere på skolen. Også tak til forældrekredsen for den opbakning I yder skolen i hverdagen og for de dialoger, jeg har haft med jer igennem årene. Jeg vil ønske Højboskolen alt godt i årene, der kommer. Med venlig hilsen og god sommer! Søren Bundgaard Fmd. f. skolebestyrelsen SIDE 8

9 Kan man dyrke KARSE i en have I 4.a. har vi haft et lille forløb om planter og lært om planters forskellige dele, formering og om, hvordan de har brug for CO2 til at lave plantestof og udskiller O2, som mennesker og dyr har brug for. Nu er det jo altid godt med både teori og praksis, så vi fik spurgt Rita, SFO s legendariske udepædagog, om vi måtte lave en skolehave i et af de fine højbede, som er bygget på Juulsgård. Det måtte vi godt, så et par uger før pinse såede vi karse, spinat, radiser og række med morgenfruer rundt i kanten. Det hele er kommet op. Sofie og Karishma har været ovre og vande, og lige før pinseferien var nogle af drengene ovre for at tynde radiserne. Dvs. at luge nogle af planterne væk, så de radiser, der er tilbage, har bedre plads. De smagte også på karsen, den smagte skarpt i munden, når man havde tygget lidt på den. Nu er vi spændte på, om det hele når at blive stort nok til, at vi kan lave en frokost med vores egne grønsager inden sommerferien. Skrevet af Knud, bonderøv og N/T-lærer SIDE 9

10 Et gårdbesøg i Mesing på Vidtskuegård en collage af små reportager fra Aske, Magnus og Joachim, 7.a Klokken er 08:00, og vi er alle i 7.kl mødt op foran hovedindgangen på Højboskolen, hvor vi gør klar til gårdbesøget på Vidtskuegård. Nogle af drengene ruller uroligt frem og tilbage på deres cykler. Den sidste person ankommer, og vi begynder at råbe op, hvilken plads vi vil have i cykel-køen. Endelig. Endelig er vi kommet til gården, helt klar til at høre noget om landbrug og se en masse grise. Vi starter med at tage dragter på, så vores tøj ikke kommer til at lugte. Vi skal også have futter på for at beskytte vores sko. Den varme, klamme og fugtige lugt kan straks fanges, da vi kommer ind i fødestalden, og der er de - grisene! Her på gården har vi cirka 500 modersøer, der i gennemsnit føder 30 grise hver om året i to omgange. Det svarer til, at hver gris føder 15 grise hver gang. Det passer også fint med soens antal patter, forklarer Ole Larsen. SIDE 10

11 Men en gang imellem sker det jo, at en gris føder mere, og hvad gør man så?, spørger Ole, og straks er der en flok hænder i vejret med alverdens forslag på løsninger. Man kan ikke vænne sig til lugten, den bliver bare værre. Der er grise overalt. Og lige inden for døren er der nogle mellemstore grise. Så går man videre gennem labyrinten ind for at se alle de store søer med alle smågrisene. De er meget mindre, end man har regnet med, og de er ikke til at tænke på, at de engang skal slagtes. Lige inden vi skal videre, begynder en at føde. Vi kan godt se, at den snart skal føde, men ikke allerede nu. Der kommer tre ud, inden vi skal videre, og de er ca. 12 cm lange. Jonas Busk tager en af de små grise, født dagen før, op i hænderne. Den er så sød, og den har en stor og varm næse. Og sikkert, når den er 115kg til 125kg, skal den slagtes. Så kommer vi videre ind i en tredje stald, hvor der er en masse grise i et stort rum, hvor der er nogle ædekasser, som grisene går ind i og spiser, hvad de må. Chippen i grisens øre bliver scannet og fortæller, hvor meget mad, der må ædes, for grisene kan æde, til de ikke kan komme ud af rummene, fortæller Ole med et grin. Men efter det kommer vi endelig ud af det stinkende rum. Vi skal vaske vores hænder. Så skal vi tage vores dragt af. Bagefter skal vi sikre vores hænder for bakterier. Så vi får noget sprit på vores hænder. Det er på tide at se, hvor gårdmanden opbevarer gyllen. Det var en stor rund cirkel lavet af sten. Der var flere tusind liter gylle i den. Og så går vi tilbage foran huset, hvor vi får kage og saftevand, serveret af Ole kone, Helle, i haven. Der spiser vi også vores madpakker. Klokken er mange, vi kører hjem, men man har ellers lige vænnet sig til lugten. Det var en fantastisk tur derude, synes hele klassen. Tænke sig, at så travl en gårdmand og kone havde tid til at vise os det hele på en dejlig varm sommerdag. Tak for det. SIDE 11

12 Denne gang til Marlene Kiilerich Mejdal 1. Hvad er det værste, du kan glemme, når du farer ud ad døren om morgenen At kysse mine børn og min mand og ønske dem alle en god dag 2. Kan du sige noget godt om den årstid, vi går i møde? Ja altså bortset fra, at vi er en familie med pollenallergikere, så er det jo en skøn tid; Summer in the City, hvor folk er udendørs og laver alting ude og bare er. 3. Bruger du tid på nettet i din fritid? Nettet og fritid, hmm, jeg læser nyheder og holder kontakt med mine venner, som bor mange forskellige steder. Nogle gange smelter fritid og arbejde lidt sammen, når jeg falder over noget, jeg lige kan bruge i undervisningen. 4. Hvilken musik kan gøre dig i godt humør? Musik, der gør mig i godt humør, er bl.a. Jazz og Bossa Nova, men det er godt at vaske op til fx Rammstein eller klassisk musik, gerne en opera. 5. Har du en yndlingskrimi bog eller serie på tv? Agatha Christie som krimiforfatter og måske hendes Hercule Poirot 6. Hvilken film har du sidst set i biografen? Frost (Disney) jeg har jo børn. 7. Hvad finder du på af aktiviteter for at få pulsen op? Cykler 8. Hvad gør du, når du skal være god ved dig selv? Ah, så laver jeg et fodbad og drikker iskaffe (passer til årstiden) 9. Hvilken hovedstad kan du anbefale andre at besøge? Berlin, har været der nogle gange, og det bliver aldrig kedeligt 10. Hvilket land ville du vælge at bo i, hvis du ikke netop boede i Danmark? Tyskland (Berlin), eller England ikke på grund af maden, men deres musik og ikke mindst humoren er skøn. SIDE 12

13 En tur til Aarhus med 4.a og 4.b Vi startede med at gå ned til banegården, hvor vi tog toget ind til Århus. Vi gik derefter ned til Århus Domkirke, hvor 4.a og 4.b delte sig op i to grupper. Vi (4.b) skulle starte med at tage 150 trin helt op til tårnet, men til gengæld var der en fantastisk udsigt. Men det værste var så lige, at klokkerne begyndte at ringe, mens vi var deroppe. Da vi så tog de 150 trin ned igen, skulle vi til at lære om Domkirken. Vi skulle lære om, hvornår den blev bygget, og om de gamle billeder, der var rundt omkring. Og vi lærte også lidt om Jesus. Efter det tog vi til Århus Vikingemuseum, hvor vi tog omkring 1000 år tilbage i tiden. Vi lærte om, hvordan vikinger boede og om de gamle runesten og om meget andet. Efter noget tid gik vi (4.a og 4.b) over til Godsbanen, hvor vi gik helt op på taget og så os lidt omkring. Og så spillede vi en god fodboldkamp, men der var også lidt snyd ;) Kærlig hilsen Mille SIDE 13

14 En gammel aftale Politistationen i Århus Allerede da 5a gik i 1. kl. tilbød Viktors far, Mikael, at han gerne ville arrangere et besøg for os på sin arbejdsplads, nemlig Århus Politistation. 4 år senere blev det til virkelighed, fredag, d. 4. april. Heldigvis kunne Sofies mor, Jane, tage med, så jeg ikke var alene om at holde styr på flokken og hjælpe med at alle kom med hjem undtagen dem, som havde fået lov til at blive i Århus. For mig som lærer har det altid været en stor glæde, når forældre tilbyder at være med i undervisningen, enten ved at komme på skolen (som Christians far gjorde i vinter, dengang med griseøjnene) eller ved at hjælpe os med at komme uden for skolen. Tak til Mikael og Jane for hjælp og indsats på Århusturen. Jeg håber, der også bliver mulighed for den slags med den nye skolereform. Knud Her kan I læse lidt af Mettes og Thereses historier om turen: SIDE 14

15 Vi gik på to ikke så pæne rækker fordi nogle var lidt ivrige efter at komme ind på politistationen. Efter vi havde gået et stykke, kunne vi se Viktor, hans far og lillebror der stod ovre på den anden side af vejen. Viktors far fortalte os en hel masse om det, vi skulle se, og så fulgte vi efter ham igennem en dør af tremmer. Vi begyndte med alarmcentralen, den med 112; det var rigtig spændende. Manden, der skulle fortælle os noget om det, hed Peter. Han var venlig, og han var som en åben bog og fortalte en hel masse spændende ting. Bagefter gik vi videre til vagtcentralen, den med 114, der var der også en mand, men jeg syntes, at han virkede lidt genert, men det gjorde ikke noget. Vagtcentralen får opkald om fx stjålne cykler, eller et barn, der er ked af det, fordi forældrene skændes foran det. Vagtcentralen minder meget om alarmcentralen, men de får bare forskellige opkald. Derefter gik vi ned i nogle celler til fanger, der har lavet noget ulovligt, og de må kun være der i 24 timer, og så skal de videre til et andet sted. Næste stop var ret sejt, for det var der, alle politibilerne og politimotorcyklerne stod. Men først så vi de ting, en politibetjent går rundt med. Der var pistolen, peberspray, håndjern som vi måtte røre, og til sidst var der politistaven, som vi også måtte røre. Bagefter måtte vi sætte os ind i en politibil. Den kørte ikke, men sirenerne hylede, og lysene blinkede. Vi fik også lov til at prøve at sidde på en politimotorcykel, den kørte heller ikke, men blinkede og larmede også. Bagefter så vi en helt sort politihund (det var en schäfer). Der var et par stykker, der var bange, fordi den gøede rigtig højt, men der var også nogle stykker der syntes, den var sød. Vi fik at vide, at der er politihunde der skal finde forbrydere, der er hunde der skal finde fx bomber eller patroner osv, og der er hunde der skal finde narko og stoffer. En af politimændene gemte sig bag en bil, fordi hunden skulle finde ham, og det kunne den godt. Den fandt også en halv-stor patron, der var blevet lagt på gulvet. Til sidst fik den et stykke legetøj, som den var helt vild med. Til sidst kom vi ind i et varmt rum, hvor vi talte med en mand, der hed Allan, som fortalte os om forebyggelse. F. eks. fortalte han, at han snakker med unge, så de kan undgå kriminalitet og forbrydelser. Han fortalte om to drenge, der sad i et skur med en tændt lighter under et stykke gavebånd, der begyndte at smelte. Mens de to drenge var ovre på en tank for at købe en sodavand, gik der ild i skuret og lidt af bygningen ved siden af, så drengene har en gæld på en halv million. Han fortalte også, hvad en straffeattest er. Derefter spiste vi vores madpakker, imens så vi en video med de øvelser, man skulle kunne for at blive politibetjent, mand/kvinde. Det var et besøg, vi lærte meget af. SIDE 15

16 stedplussans Stedplussans er et pilotprojekt i Region Midtjylland, der handler om at gå på opdagelse, dykke ned i, blive opmærksom på, tilstede i, tænke over, tale om, udtrykke, beskrive, og sanse det område, man bor i (fra Nogle byer i fem kommuner er valgt ud, heriblandt Skanderborg/ Hørning. Og 7.a var en af de to klasser i Hørning, der var med til de tre dage med fokus på egen by. Udflugt med stedplussans, en vandring gennem Hørning Vi startede på Kærvej i udkanten af Hørning. Vi gik under jernbanebroen, og dér sad en mand og spillede på fløjte, og han begyndte også at tromme. Vi fik til opgave at tage to billeder af det naturområde, vi stod midt i. Vi gik alle over broen, og midt på broen fik vi fortalt om Hørning i 1700-tallet. Vi besøgte Hørnings allerførste skole, Rytterskolen, som nu er et kontor og et opholdssted for kirkearbejderne. Så gik det mod Hørnings ældste vej, Adslevvej, hvor Hørnings ældste hus ligger, Dukkehuset. På samme vej så vi Askes hus, som ligger tæt på Dukkehuset. Forbi blokkerne med de grønne plæner, hen til møllen, som var åben i dagens anledning. Vi fik gode historier af en naver, og i bunden af møllen kunne vi spise vores madpakker. Helt konkret består projektet af tre dage med en ny underviser hver dag: En historisk vandring i egen by med Pernille Stentoft, som er kulturformidler og projektleder på Stedplussans. En forfatterdag med digteren Carsten René Nielsen og en kunstdag med billedkunstneren Joaquin Zaragoza. Til allersidst gik vi til kirken, hvor Stig spillede på orgel. Og til aller-allersidst fik vi et stykke frugt ved grønthandleren på Hørning Torv. Tekster og billeder og film lægges ud på hjemmesiden når redigeringen er fuldendt. Her kan man også se klip fra andre områder i det midtjyske. Her på siderne i Højbonyt har vi taget et lille udsnit af billeder og tekster fra de tre dage i maj i Hørning. SIDE 16

17 Dup, dupi, dupi, dup Vi mødtes i skoven og fulgte en sti Vi hørte lyde under broen En mystisk mand sad under broen dup, dupi, dupi, dup, lød det og vi lyttede På Rytterskolen sagde stentavlen: Tak Gud, at vi ikke er ramt af sygdom Vi gik ad Adslevvej med alle de gamle huse Mormors hus, Dukkehus Dup, dupi, dupi, dup I blokkerne var barndommen god Vi gik til møllen efter mad Så gik vi til kirken og fik ro Dup, dupi, dupi, dup Vi smagte på Hørning på torvet Dup, dupi, dupi, dup SIDE 17

18 KultUr på HøjBoskOlen Også i kommende skoleår sker der masser af kultur på skolen. Vores KulturCrew får travlt med at arrangere og tage imod de mange gæster fra hele Danmark. Her kan I se, hvad de forskellige klasser skal opleve: Indskolingen: 10. september 2014 Danseteater og workshop 7. oktober 2014 Koncert med Paul Banks og Charlotte Halberg Mellemtrinnet: 13. januar 2015 Teaterforestillingen Pelle Erobreren med teatret AbstraXteater 3. februar 2015 Koncert med Jacob Nielsen Udskolingen: 26. september 2014 Teaterforestillingen Hate Crime med teatret: Hils din Mor 12. november 2014 Koncert med Goin Back To New Orleans SIDE 18

19 Steffen Rasmussen: AGF var min største mulighed. Af Alexander og Mathias Det er torsdag morgen. Klokken er 10.00, og AGF træningen. Det er -3 grader udenfor. Spillerne starter med at hygge sig med bolden og løber lidt frem og tilbage på banen. Efter træning fanger vi Steffen Rasmussen. Han virker afslappet og er helt nede på jorden. Hvordan er det at være fodboldspiller? Jamen, det er jo skønt at kunne leve af sin hobby, kan man sige. Det var jo det, man drømte om. Var det også en drøm som lille at blive fodboldspiller? Det drømmer de fleste jo om, så ja, det var det. Hvorfor fodbold? Ja, det er et godt spørgsmål. Nok fordi de andre gik til det, og det var det, der fyldte i Danmark dengang. Det gør det jo stadig. Havde du et idol som lille? Hvis ja, hvem? Peter Schmeichel Hvor startede din karriere? Det gjorde den i Stensvad, en lille by ved Djursland. Hvorfor AGF? AGF var nok min største mulighed dengang. Der var også Randers, men AGF var det rigtige for mig. Hvem holder du med internationalt? Jeg kan rigtig godt lide Barcelona. De har været gode i mange år nu, så det er nok dem. Steffen Rasmussen, prof. fodboldspiller, AGF. Yndlingsspiller? Messi. Hvad er det vigtigste at gøre for at blive professionel? Man skal være seriøs, og man skal arbejde hårdt. Man kan have nok så meget talent, men man skal arbejde for det, ellers kommer man ikke langt. Hvad er dit bedste råd til unge? Ja, nok det samme, som jeg lige har sagt, at arbejde hårdt og være seriøs. Efter det er dagens træning på Fredensvang slut. Spillerne skal hjem og gøre sig klar til morgendagens kamp mod Randers kl SIDE 19

20 God sommer! SIDE 20