Gæster: Marianne Hoff, Anne Mette Hermansen, Ida Wettendorff, Martin Tinning, Jesper Alstrøm.

Transkript

1 Referat fra R1/KMØ møde 29. november Toldkammeret Tilstede: Jørgen Sprogøe Petersen, Astrid Myrup, Rune Holm Andersen, Signe Flyvbjerg, Søren Staack, Helle Brendstrup, Jane Sandgård, Cecil Haarder, Sofie Juncker, Marie Bukh Dreier, Marianne Kruckow, Mads Kamp Hansen, Keld Grinder Hansen, Thomas Bach, Peter Rosgaard, Kirsten Frandsen, Mette Seneca Kløve, Lone Gladbo, Cecilie Matzen, Flemming Olsen, Birgit Hoe Knudsen, Eva Hjelms, Katharina Thordis Raagaard Gæster: Marianne Hoff, Anne Mette Hermansen, Ida Wettendorff, Martin Tinning, Jesper Alstrøm. Velkomst ved direktør Marianne Hoff Andersen Oplæg om skolereformen ved Martin Tinning, Skolechef i Rudersdal; medlem af den regionale bestyrelse i Børne- og Kulturchefforeningen. Fokus: fra undervisning til læring; aktiv involvering i læringsprocessen. Styring: fra regelstyring til mål og rammestyring. Minimumsbindinger ift. timetal i dansk og matematik; mere fokus på elevernes behov. Fra time til opgavestyring. Fokus på dygtiggørelse af eleverne hvor der skal drøftes præcist hvad dette vil sige. Større ansvar for skolelederne ift. at lede og fordele arbejdet. Struktur: længere sammenhængende skoledage helhed. Forældrene skal inddrages mere ift. deres barns udvikling, og eleverne skal involveres mere i læringsprocesserne Den åbne skole: samarbejde mellem skolen og det lokale idræts, kultur og foreningsliv, samt åbning af skolebestyrelserne for andre end forældre f.eks. for professionelle. Alle skal lære mest muligt men ikke lige meget. Hvilken evidens har skolen ift. at forbedr elevernes læring hvad bruger skolen denne viden til? I New Zealand arbejdes der med at understøtte børnenes egne passioner, og strukturere undervisningen i forhold til disse. I Rudersdal har der været arbejdet med at foreninger kommer ind for at præsentere deres aktiviteter for 4-5 klasses børn i SFOerne for at stimulere børnenes interesser. Mødet med ildsjæle er godt for børnene. Sp. Hvordan kan foreningslivet sikre sig indflydelse ift. reformen? - Gøre det klart for skolerne hvad det er man kan byde ind med gøre sig lækker, som i eksemplet fra Rudersdal.

2 Sp. Er kravet om at der altid skal være en skolelærer tilstede hensigtsmæssig? - Det er ikke et krav ift. den understøttende undervisning det er blot lærerens ansvar, at undervisningen er understøttende og skoleledernes ansvar at de samarbejdsaftaler, der indgås møder kravene. Vigtigt for skolerne at skabe intern forståelse for nye processer før man kan invitere kulturfolkene ind men skolerne skal også se på hvordan deres egne tilbud kan udformes hensigtsmæssigt ift. øvrige områder. Skolen i virkeligheden: Oplæg ved Jesper Alstrøm, Fredensborg kommune Skolen skal ud i virkeligheden, virkeligheden skal ind i skolen. Eksempler: Haver til maver, kunstundervisning på Louisiana, finansiel undervisning i Nordea. Eleverne oplever det ikke som undervisning, men får masser af læring med sig. Mødet med de professionelle, passionerede skaber passionerede elever. I Fredensborg er der et fast sekretariat på 4 personer med 18 personer tilknyttet direkte (men ikke ansatte), samt 30 tilknyttede aktører både frivillige, erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner. Tilgængeligheden er et vigtigt parameter for skolerne gør det nemt for skolerne at vælge tilbuddene. opdeling i læringsstationer, f.eks. natur, mark etc. Pt. stort fokus på naturtilbud, f.eks. ved at plante træer og følge det op gennem sin skoletid - kobling mellem teori og praksis. Mark: fokus på fødevarer, hvordan de dyrkes, høstes, samarbejde med kokke etc. Vigtigt at man får fokuseret på samarbejdspartnerens spidskompetencer, hvilke klassetrin det egner sig til etc. Stiller krav til lærerne om at se på egen faglighed og åbne op for andres kompetencer. I Fredensborg skal der være min. 10 % af den understøttende undervisning i de første to år. Dette betyder en besparelse på pædagogtimerne. Oplæg om arbejdet med børn og kreativitet i Helsingør Ved Anne Mette Hermansen, konsulent for skolebibliotekerne i Uddannelseshuset og Ida Wettendorff, børnekulturkonsulent: Netværk omkring børnekultur, der mødes hver anden måned om muligheder for projekter, der kan tale ind i skoleområdet. Netværk for skolerne, der er knyttet til læringscentrene.

3 De to netværk mødes mindst to gange om året, drøftelse af behov på skolerne, dialog for at forstå hinandens virkeligheder. Kunst i projektopgaven eksempel. Vision/mission: alle børn skal møde professionelle kunstnere + arbejde med kunstneriske processer. Mulighedskatalog for at skabe synlighed hos lærerne - et kan, ikke skal tilbud. Der laves også et mere generelt katalog med præsentation af kulturtilbuddene med praktiske informationer. Ca. 75 % af klasserne deltager i tilbuddene. Forskellige pakker lille pakke f.eks. at alle 2.klasser inviteres ned på Kronborg med fokus på fortælling sansning og leg. Stor pakke: Kunst i projektopgaven. Er skabt ud fra et ønske hos lærerene om større brug af innovative processer, der kan sættes i forhold til den læring, der allerede foregår. Samarbejde med Ungdomsskolen. Dansematematik: brug af kroppen til at lære matematik, hvilket også kan bruges ift. andre fag. Led i et forskningsprojekt Bevægelse i læring læring i bevægelse. Læring også for lærerene og for kunstnerne hvordan kan de andres kompetencer bruges. Ift. skolereformen har der været en proces med kulturinstitutionerne, for at se på hvordan der skabes bedst muligt samarbejde mellem de to områder. Den kulturelle rygsæk Oplæg ved kultur- og bibliotekschef Kirsten Frandsen, Herlev: Rygsækken var et udviklingsprojekt fra , som nu er implementeret i skolerne i Herlev. Lavet efter inspiration fra Norge: Børns møde med kunst og kultur i skolens undervisning og børns møde med professionel kunst. Kunst og kultur ses som medvirkende til a skabe hele mennesker. Fælles læringssyn for skoler og kulturinstitutioner, f.eks. via læring med sanserne. Arbejdet foregår udenfor skolens rammer uden forhåndskendskab til processen eller kunstneren. Der arbejdes med følgende indsatser: 1. og 5. klasse: kunstneriske oplevelser Øvrige klassetrin op til 6: ugeforløb med billedkunst, musik, dans, litteratur. Skolerne bidrager med 4 timer pr. lærer + materialeudgifter. Institutionerne varetager dialog med kunstnerne og lægger hus til. Evalueringsforløb har været vigtige både for lærerne og for kunstnerne; der har været stor læring forbundet med dette for de voksne.

4 Budget for 2014: til honorering af kunstnere. Dækker forløb på 10 timer samt en kulturel oplevelse for 1 og 5 klasse. Herudover tilskud fra Huskunstnerordningen, der kan sikre ugeforløbene. Der arbejdes med at udvide rygsækken til 7 og 8. klasse med design og arkitektur. Også etablering af minirygsæk til børnehaver, samt kompetenceudvikling af lærere. Nyt projekt med Kunst i børnehøjde på Kunst og kulturcenter Gammelgaard. Der laves netværksmøder for lærere og pædagoger på Gammelgaard, samt børn på besøg i udstillingerne med efterfølgende workshops. Børnenes udstilling vises samtidigt med den professionelle udstilling. KMØ version 2 Opsummering af diskussion: Der skal skabes politisk sammenhæng og forankret forståelse for samarbejdet. Der var enighed om at det især opnås gennem tydeliggørelse af merværdien. Tre pointer er i den sammenhæng væsentlige: Det bør tydeliggøres at fællesskabet kan løfte mere end de enkelte partnere alene. Man skal kunne spejle sig lokalt i det regionale brand. Merværdien skal afklares hos partnerne og skal formidles politisk men ejerskab kræver medskabelse. Sekretariatet og arbejdsgruppen skal arbejde videre med et scenarie, hvor aftalen står på tre ben, og samarbejdet er centreret om en fælles, politisk vision med udgangspunkt i kulturtilbud og faciliteter, kreative erhverv og kreative kompetencer, som i det vedlagte oplæg. De tre ben er: Der skal være et samarbejde om færre, men større regionale fællesprojekter. Lokalt forankrede projekter skal dyrkes i netværk hvor styrken består i sparring og samarbejde. Styregruppen skal også være et politisk forum for væsentlige, aktuelle debatter og beslutninger, der ikke nødvendigvis berør indsatsen i de to ovenstående. Fordi KMØ er et stort forum er der mulighed for at påvirke den politiske dagsorden gennem et fælles perspektiv, men vi kan ikke planlægge 4 år ud i fremtiden, hvad der er relevant at tale om. Der var en generel holdning at kulturaftalen opnår relevans for alle partnere ved at have et, eller få, fælles indsatsområder med aktualitet i forhold til eksisterende tematikker i kommuner og region. Men det blev pointeret at færre indsatsområder ikke ændrer på, at partnerne bliver nødt til at erkende kompleksiteten i det store samarbejde. Behovet for større nærhed blev foreslået løst gennem samarbejder, der er organiseret på tværs i mindre grupperinger, eventuelt baseret på geografisk nærhed: En stor sammenhæng af flere små sammenhænge. Kulturaftalen bør samtænkes med andet af relevans for kultur- og fritidsområdet, og sammenhængen til KKR bør gentænkes.

5 Der var enighed om at det er nødvendigt at kigge på samarbejdsrelationer ud over aftalens partnere. Eksempelvis nævntes biblioteker og museer som oplagte. Kulturregionen kan bidrage til en diskussion om deres rolle og bidrag til kulturudviklingen i regionen, kan løfte det lokale samarbejde til et regionalt niveau og kan fx komme med indspark til samarbejdet mellem eksterne samarbejdspartnere, såsom skoler og biblioteker.

6 Model: KMØ Styregruppe Regionale samarbejder Netværk Ad hoc Valg til bestyrelsen: Jens Overgaard opstiller som formand Øvrig bestyrelse: Keld Grinder genopstiller Mads Kamp genopstiller Jørgen Sprogøe Petersen genopstiller Kirsten Frandsen genopstiller Alle vælges med applaus. Midtvejsforhandlinger Det aktive byrum og idrætsevent er de eneste projekter der tages med ind i en reel forhandling; de øvrige projekter åbnes ikke midtvejs. Møde med kulturstyrelsen: Styrelsen har igangsat et serviceeftersyn af kulturaftalerne, meget fokus på det pt. da der er fem kulturaftaler der udløber i år.

7 BKF har i den sammenhæng arbejdet med et oplæg til en landsdækkende konference for kulturchefer, da det administrative niveau ikke har et forum for drøftelser af erfaringerne og perspektiverne i aftalerne. For ministeren er kulturaftalerne et meget langsomt politisk instrument. Det kunne være interessant at se aftalerne som en infrastruktur, med en form for målhierarki og basisaftaler meget i tråd med det, der er blevet drøftet i chefkredsen. Økonomien: der er et grundbeløb på ca. 20. mill., hvilket nok ikke forøges. Dog er der jo mange midler bundet op i de øvrige samarbejder f.eks. en halv milliard i kunststøttemidler, som måske kunne tænkes med ind i kulturaftalerne. Nogle regioner får midlerne til institutionerne direkte det har man ikke ønsket i KMØ, men positive erfaringer fra Odense peger på at de ulov-bestemte midler kan få bedre anvendelse hvis de bliver formidlet gennem en kulturaftale. Der er blevet åbnet op for at EUmidler ikke længere tælles som statslig medfinansiering. Der vil træde en kunststøttereform i kraft pr. 1. januar. Vigtige datoer: Der afholdes konference 6-7- marts for kulturchefniveauet om kulturaftalerne. Ministerens konference for kulturaftalernes styregrupper afholdes d. 11. marts.