Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge. Miljøgodkendelse af svineproduktion på. CVR.nr

Transkript

1 12 godkendelse Miljøgodkendelse af svineproduktion på Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge CVR.nr Januar 2012

2 Indholdsfortegnelse MILJØGODKENDELSE... 5 BAGGRUND... 5 AFGØRELSE... 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN... 5 ØVRIGE BESTEMMELSER PARTSHØRING RETSBESKYTTELSE REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE BORTFALD KLAGEVEJLEDNING OFFENTLIGGØRELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD AFSTANDE TIL NABOER ØVRIGE AFSTANDE VARETAGELSE AF HENSYN TIL LANDSKAB INDRETNING FIGUR 2: OVERSIGT OVER EJENDOMMENS BYGNINGER PRODUKTION OG DRIFT DYREHOLD STALDSYSTEM OG -INDRETNING BAT VEDR. STALDINDRETNING VENTILATION FODER OG FODERSYSTEM RENGØRING BIVIRKSOMHED OLIETANKE ENERGI- OG VANDFORBRUG RISIKO FOR UHELD OG MINIMERING HERAF OPBEVARING/UDBRINGNING BAT VEDR. UDBRINGNING ALTERNATIVE BAT-MULIGHEDER ALTERNATIVE MULIGHEDER FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG STØJ AMMONIAKFORDAMPNING LYS STØV STØVGENER I FORBINDELSE MED HØST: SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND SPRØJTEUDSTYR TRANSPORT: SKADEDYR (ROTTER, MUS OG FLUER) AFFALD DØDE DYR

3 OPBEVARING, ANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF OLIE ANDET AFFALD MANAGEMENT OG EGENKONTROL GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF ANLÆGGET PLACERING BAT HUSDYRBRUGETS UDBRINGNINGSAREALER HARMONIAREAL SÆDSKIFTE HANDELSGØDNING JORDFORBEDRINGSMIDLER FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS AREALER UDBRINGNINGSAREALER FOSFOR OG UDVASKNING AF FOSFOR NITRAT OG GRUNDVAND OVERFLADEVAND NATUR NATURA ODENSE FJORD KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF AREALERNE OPSUMMERING LITTERATUR BILAG BILAG 2.45 BILAG

4 Ansøger Peter Jacobsen, Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge Bedriftens adresse Nymarksgyden 61 Husdyrbrugets navn Matrikelnummer 1 a, m.fl., Købeskov, Veflinge Virksomhedens art Listebetegnelse Husdyrbrug med søer og smågrise Anlæg til husdyrproduktion over IPPC-grænsen Ejer Peter Jacobsen, Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge CVR-nummer CHR-nummer P-nummer Kontaktperson Peter Jørgen Jacobsen Christensen Tilført husdyrgødning Ingen Modtager af husdyrgødning Søren Bækholm, Munkegårdevej 3, 5560 Aarup Niels Lykke, Rugårdsvej 806, 5462 Morud Karl Jensen, Banggårdsvej 26, 5474 Veflinge Konsulent Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter, Lundvej 24, 8700 Horsens Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 4

5 Miljøgodkendelse Baggrund Peter Jacobsen driver landbrugsejendommen på Nymarksgyden 61 traditionelt med en produktion på 397 søer, smågrise (7,2-30 kg) i alt 142,67 dyreenheder. Peter Jacobsen har den 4. oktober 2010 søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 850 søer, smågrise (9-32 kg) og 550 polte ( kg) i alt 293,03 dyreenheder. Udvidelsen sker ved opførelse af ny sostald. Til husdyrproduktionen er der 123,96 ha ejet og forpagtet areal. Der er aftaler om overførsel af husdyrgødning på ejendommen. Udbringningsarealerne ligger fordelt omkring ejendommen samt ved Sasserod. Placering af udbringningsarealer fremgår af kortbilag 1, 2 og 3. Ændringer og udvidelser af husdyrproduktioner over IPPC-grænsen er omfattet af 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 med senere ændringer. Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen af 850 søer, smågrise (9-32 kg) og 550 polte ( kg) i alt 293,03 dyreenheder på Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med Kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kortbilag. Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Produktionsforhold 1. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en svineproduktion, svarende til 293,03 DE, fordelt på 850 årssøer på 850 stipladser, smågrise (9-32 kg) på stipladser og 550 polte ( kg) på 150 stipladser. For poltene tillades afgangsvægten at variere inden for kg. Det er dog under forudsætning af, at den samlede produktion efter korrektion for afvigende vægt ikke overstiger 293,03 DE. Alternativt til produktionen af smågrise (9-32 kg) kan der produceres smågrise (9-19 kg). Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 5

6 2. Foder til drægtige og diegivende søer Der skal til drægtige søer fodres med et råproteinindhold på maks. 140 gram råprotein pr. FEso, med et indhold af P på maks 4,1 gram pr. FE. 3. Foder til smågrise Der skal til smågrise fodres med foder med et indhold af P på maks. 4,7 gram pr. FE. 4. Foder til polte Der skal til slagtesvin fodres med et råproteinindhold på maks. 148 gram råprotein pr. FEsv, med et indhold af P på 4,3 gram pr. FE. 5. Fluer Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene, som minimum i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 6. Opbevaring af foder Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) 7. Begrænsning af lugtgener Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. Bl.a. skal alle ventilatorer rengøres mindst en gang årligt. 8. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 9. Staldsystem Ny stald skal indrettes med delvist spaltegulv, %. 10. Drift af gyllekøling Gyllekanalerne i den nye stald, skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst KWh, svarende til timer. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 6

7 Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPOcertifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 2 uger. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Husdyrgødning 11. Overdækning af gyllebeholdere Gyllebeholderne på m3 og m3 skal have fast overdækning i form af telt, flydedug eller betonlåg. Overdækningen skal lukkes umiddelbart efter omrøring og udbringning. Skader på den faste overdækning skal repareres, så overdækningen altid er tæt. 12. Overpumpning af gylle Pumper til overpumpning af gylle fra beholder til gyllevogn skal sikres imod uheld. Dette gøres ved at fjerne sikringer eller afbryde strømmen til pumper, når de ikke anvendes, eller på anden vis sikre, at overpumpningen ikke kan startes ved uheld eller tekniske problemer. Arealanvendelse 13. Kvælstof Der må maksimalt udbringes kg kvælstof pr. år. 14. Fosfor Der må maksimalt udbringes kg fosfor. 15. Afsætning af gylle 7

8 Der skal afsættes 123,5 DE til trediemand. Udvidelsen af dyreholdet må ikke foretages før der er meddelt godkendelse af modtageres arealer. Alternativt kan en del af gyllen afsættes til biogasanlæg. Såfremt dette ikke er muligt, kan sidste del af udvidelsen ikke iværksættes inden der foreligger skriftlige aftaler om udbringning af gyllen på godkendte arealer. 16. Udvaskning af kvælstof Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat til grundvandet. Der må maksimalt være en udvaskning fra udbringningsarealerne til grundvandet på 56 mg/l. Dette skal sikres ved udlæg af 6 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets gældende krav. Efterafgrøder skal udlægges på arealer beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, se kortbilag 2. Ekstra efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker. Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets gældende krav på arealerne i nitratfølsomme områder kan erstattes af alternativerne: Udlægning af mellemafgrøder Etablering af flerårige energiafgrøder efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække (bek. nr. 845 af 12. juli 2011.) Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over plantedirektoratets gældende krav på arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder kan ikke erstattes af alternativerne: Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning jf. ovennævnte bekendtgørelse. Disse nitratfølsomme indvindingsområder (jævnfør kortbilag) omfatter i alt ca. 94,31 ha. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen eller ved beregninger i husdyrgodkendelse.dk/farm-n. Kontrolvilkår og egenkontrol 17. Sædskifte 8

9 Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvand eller overfladevand. Dette skal sikres gennem det valgte sædskifte S2 med et udvaskningsindeks på 93 på alle udbringningsarealer. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, f.eks. i form af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Kontrolvilkår og egenkontrol 18. Produktionsomfang Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber og/eller markplaner og gødningsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 19. Støj Miljøstyrelsens retningslinier for støj skal overholdes. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. 20. Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene formindskes. Andre vilkår 21. Ændringer Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 22. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare udgås. 9

10 Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at Ændringer Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Affald Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. A. Nye harmoniarealer Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet væsentligt. B. Døde dyr Døde dyr skal opbevares i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr. C. Olietanke Sløjfning af olietanke og etablering af nye olietanke på ejendommen skal meddeles kommunen på særlige skemaer. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. Forannoncering Ansøgningen om udvidelse af svineproduktionen på Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge, er forannonceret i ugeavisen Nordfyn den 31. maj Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med forannonceringen. Partshøring Der er foretaget partshøring af 2 ejere af aftalearealer, 3 modtagere af husdyrgødning, samt af 10 naboer til ejendommen. I forbindelse med partshøringen er der indkommet følgende bemærkninger: Væde-Stillebæk Vandværk bemærker at man ikke har nogen indvendinger mod udvidelsen, og at man forventer at gældende lovkrav til dyrknings- og gødningsfri afstand fra vandværkets boringer overholdes på udbringningsarealet. En nabo påpeger at man ikke mere kan aflevere landbrudsfolie på genbrugspladsen, som det er nævnt. Dette er korrigeret. 10

11 Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i bekendtgørelse nr. 294 af 31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Bortfald Godkendelsen skal være udnyttet senest to år efter godkendelsesdatoen. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20. december Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. 11

12 En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Miljøklagenævnet og sendes til Nordfyns Kommune. Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde ved kontortids ophør senest 4 uger fra nedenstående annonceringsdato. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i miljøgodkendelsens behandling. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Ugeavisen Nordfyn den 31. januar 2012 og ved samtidig offentliggørelse på Nordfyns Kommunes hjemmeside. Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen. Peter Jacobsen, Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge Anne Gammelgaard Appelt, Sankelmarksvej 42, 8600 Silkeborg, (vedr. Nymarksgyden 56) Langesøfondet, Langesø Godskontor, Langesøvej 146 C, 5462 Morud Arne Erland Kristensen, Hedebovej 30, 5474 Veflinge Jens Marius Olsen, Nymarksgyden 36, 5474 Veflinge Det danske spejderkorps, v/ Gerda Boman, Vindebjergvej 14, 5463 Harndrup Lars Christian Poulsen Johansen, Vøjstrupvej 15, 5672 Broby Jørgen Henrik Ove, Nymarksgyden 67, 5474 Veflinge Tanja Møller Rasmussen, Nymarksgyden 48, 5474 Veflinge Kim Villiam Madsen, Nymarksgyden 44, 5474 Veflinge Peder Søren Rabenborg, Banggårdsvej 21, 5474 Veflinge Poul Overby Faxø, Banggårdsvej 19, 5474 Veflinge Per Jensen, Banggårdsvej 20, 5474 Veflinge Thomas Nielsen, Nymarksgyden 58, 5474 Veflinge 12

13 Marlene Kjerulf-Andersen, Tevringevej 1, 5474 Veflinge Veflinge Vandværk, v/henrik Pøhlsgaard, Veflinge Skovvej 53, 5474 Veflinge. Væde Stillebæk Vandværk, v/ Ellen Hansen, Vædevej 21, 5462 Morud. Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Kurt G. Holm. E- post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E- post: Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ. E-post: Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Lise-Lotte Kragh

14 14

15 Miljøteknisk redegørelse Beliggenhed og planmæssige forhold Afstande til naboer Nymarksgyden 61 ligger i et forholdsvis kuperet terræn i et landbrugsområde. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 390 m til nærmeste beboelse uden landbrugspligt (Nymarksgyden 56) der ligger øst for ejendommen. Nærmeste enkeltbolig med landbrugspligt ligger ca. 280 m syd for ejendommen (Nymarksgyden 67). Nærmeste samlet bebyggelse er beliggende ca. 620 m meter syd for ejendommen. Der er ca m til nærmeste byzone (Veflinge) nord for ejendommen. Ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående figur og tabel. Der er ikke målt til ejendomme med landbrugspligt. Tabel 1: Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer er følgende: Nymarksgyden 56 Ca. 390 meter (enkeltbolig uden landbrugspligt) Nymarksgyden 67 (ejendom med landbrugspligt) Banggårdsvej 26 Nymarksgyden 73 (samlet bebyggelse) Byzone/sommerhusområde Veflinge Ca. 280 meter Ca.410 meter Ca. 620 meter Ca meter Byzone/lokalplanlagt område Banggårdsvej 26 Nymarksgyden 56 Nymarksgyden 61 Samlet bebyggelse Figur 1: Oversigt over ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Virksomheden er placeret hensigtsmæssigt i landzone i et landbrugsområde med god afstand til samlet bebyggelse og byzone. 15

16 Øvrige Afstande I tabel 2 er angivet afstandene fra det nye staldanlæg til områderne angivet i 8 i husdyrgodkendelsesloven Tabel 1: Øvrige afstande fra det nye staldanlæg Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m >30 m Almene vandforsyningsanlæg (25 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15m) Levnedsvirksomhed (25 m) Beboelse på samme ejendom (15 m) Naboskel (3o meter) Ca m >15 m 35 m > 25 m Ca. 65 m til ny stald Ca. 130 m fra ny stald Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å-, kirke- og fortidsmindebeskyttelseslinier. Anlægget ligger ikke i område udpeget som større uforstyrret landskab, biologisk interesseområde, international natur eller kulturbeskyttelsesområde. Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt for de nye staldafsnit. Støder man under anlægsarbejdet på dræn, vil disse blive omlagt, så gældende afstandskrav overholdes. Varetagelse af hensyn til landskab Det er vigtigt at staldanlægget har så få gener over for naboer, boligområder og naturen som muligt. Udvidelsen sker delvist i nyopført stald, som opføres i tilslutning til eksisterende bygninger på ejendommen. Ejendommen er beliggende i kuperet terræn og det vurderes at stalden vil fremtræde som en integreret del af ejendommen. Indretning Bygningsmæssigt er der tale om et byggeri af en ny fare- og drægtighedsstald på ca m 2 der har en højde op til 7 m i kip, og opføres i forlængelse af den eksisterende klimastald. I tilknytning til den nye stald opføres der 2 fodersiloer på med en højde på ca. 8 m øst for den nye stald. Herudover overdækkes to af de eksisterende gyllebeholdere på henholdsvis m 3 og m 3 og der opsættes en stålsilo til korn ved det eksisterende maskinhus. Kornsiloen er ca. 14,6 m i diameter og ca. 13,5 m høj. Den nye stald vil blive opført i samme materialer og i forlængelse af den eksisterende klimastald, hvilket betyder at ejendommen fortsat er sammenhængende i sit udtryk. De eksisterende stalde ændres ikke i hverken udseende eller indretning, dog vil klimastalden blive udnyttet mere optimalt, hvorved der opnås en større husdyrproduktion i denne. 16

17 Der vil blive plantet et læhegn øst for gyllebeholderne, hvorved det vurderes at der ikke vil være væsentlig negativ effekt på de landskabelige omgivelser. Stålsiloen vil blive synlig i landskabet, men da den opsættes i umiddelbart tilknytning til det eksisterende maskinhus og da der plantes et læhegn øst for gyllebeholderne forventes det ikke, at det vil have en væsentlig negativ effekt på de landskabelige omgivelser. Det udvidede produktionsanlæg er beliggende i det åbne land ca m syd for Veflinge, der er nærmeste byzone i området. Ejendommen ligger i et forholdsvis kuperet område med 0-6 graders terrænhældning og med spredte områder med 6-12 eller over 12 graders hældning. Oversigt over ejendommen kan ses på figur 2. 17

18 Figur 2: Oversigt over ejendommens bygninger. Ejendommen Nymarksgyden 61, er en klassisk ejendom, med et gammelt stuehus opført i 18-hundredetallet, mens driftsbygningerne er opført efterhånden. Staldbygningerne er opført i betonelementer, stål eller gule 18

19 teglsten med gråt tag med 20 graders hældning. Kiphøjden er på den højeste bygning er på ca. 9 m. Der er tale om et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse. En del markskel er markeret med levende hegn, og nordøst og sydøst for bedriften ligger der henholdsvis et mindre mose- og søområde og en lille sø, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nordfyns kommune vurderer at det ansøgte ikke vil påvirke værdien af områdets bevaringsinteresser. Produktion og drift Dyrehold Fordeling af dyreholdet på ejendommen ses i tabel 2. Tabel 2: Fordeling af dyrehold Stald Dyr Stipladser DE Søer ST ,31 Smågrise ST ,35 Polte st ,28 Smågrise ST ,84 Søer ST ,28 Smågrise ST ,89 Søer ST ,59 Søer ST ,11 Søer ST ,38 Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinierne i gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, bek. nr. 717 af 02/ , Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Staldsystem og -indretning Alle stalde er indrettet med delvist spaltegulv, hvilket for søer og smågrise er BAT (25-49% spalter). Klimastalden er indrettet med sektioner, så der kan rengøres efter hvert hold, hvilket nedsætter risikoen for sygdomme, nedsætter lugt- og ammoniakemissionen fra staldene og nedsætter støvet i stalden for både dyr og mennesker. Poltestalden vaskes 1-2 gange årligt, hvilket nedsætter risikoen for sygdomme, nedsætter lugt- og ammoniakemissionen fra staldene og nedsætter støvet i stalden for både dyr og mennesker. Farestaldene vaskes ca. 12 gange pr år og løbe-, kontrol- og drægtighedsstaldene ca. 1 gang pr år, hvilket nedsætter risikoen for sygdomme, nedsætter lugt- og ammoniakemissionen fra staldene og nedsætter støvet i stalden for både dyr og mennesker. Klimastalden, poltestalden og den nye løsdriftsstald har automatiske overbrusning der nedsætter ammoniakemissonen fra staldene. 19

20 Håndteringen af gylle er med træk og slip. Der er hyppig udslusning af gylle fra staldene. Der udsluses gylle i ca. 2 timer pr uge. Pumpning af gylle foregår altid under opsyn. Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning vil foregå indenfor normal arbejdstid. Gyllekanalerne er firkantede og ca. 40 cm dybe og staldene er indrettet således, at der ikke forekommer luftbevægelser på gylleoverfladen. Vandnipler er placeret i krybberne, så vandspild kan konstateres. BAT vedr. Staldindretning Angående BAT er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv svineproduktion (BREF), dels er der teknologibladene og dels er der s beregninger. I BREF står der at følgende staldsystem er BAT: Et fuldspaltegulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle. Et delvis spaltegulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem. Et delvis spaltegulv med centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Dansk Svineproduktion påpeger at de to sidste systemer ikke er etableret herhjemme. Derudover findes der følgende teknologiblade for søer og smågrise: Køling af gylle Forsuring af svinegylle Produktionsanlægget bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø, herunder tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd. Der følges løbende op på udviklingen af staldsystemer, der giver mindst mulig miljøbelastning og bedst mulig dyrevelfærd. I de eksisterende stalde og i den nye stald er der valgt delvist spaltegulv for at sikre en god hygiejne og dermed en høj sundhed og tilvækst i produktionen. Samtidig medfører delvis fast gulv en lavere emission af lugt og ammoniak. Som teknologi er der valgt gyllekøling for at der samtidig med nedsættelse af ammoniakfordampningen fra den nye stald også kan nedsættes energiforbrug til opvarmning af staldanlægget. For yderligere reduktion af lugt- og ammoniakemission fra anlægget overdækkes de to største gyllebeholdere på ejendommen og der anvendes foderkorrektioner. 20

21 Beregning af vejledende emmisionsgrænser Tabel 3: Vejledende emmisionsgrænser Stald og dyregruppe Eksisterende stalde Smågrise, delvist Spaltegulv 7,2-9 Smågrise, delvist spaltegulv 9-32 Søer (farestald) Delvist spaltegulv Polte % fast gulv I alt eksisterende stalde Ansøgt antal Emmisionsgrænseværdi Maks. emmision kgnh3-n/år ,005 (korrektionsfaktor 0,06) ,071 (korrektionsfaktor ,03) 361 0,8+1,87=2, , kg NH3- N/år Nye stalde Smågrise (7,3-9) ,06 70 Søer Farestald 489 0, Søer, løbe/kontrolafdeling Søer drægtighedsstald I alt i nye stalde I alt for alle stalde 317 2, , kg NH3- N/år kg NH3- N/år. I alt er beregnet vejledende emmisionsgrænseværdier for hele ejendommen kg NH3-N/år. Den samlede ammoniakemmision fra ejendommen er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg NH3-N/år. Ejendommens produktion lever således op til kravet om overholdelse af vejledende ammoniakemmision, og der er derfor ikke redegjort yderligere for anvendelse af miljøteknologier til ammoniakreduktion. Ventilation Ventilationen er undertryksventilation der styrer temperaturen, så der er optimale forhold for svinene i stalden. Der er alarm og nødopluk på ventilationsanlægget i tilfælde af strømsvigt. Ventilationsafkastene bliver vasket og efterset i forbindelse med vask af staldene. 21

22 Ventilationen er fuldautomatisk temperaturstyret, hvilket sikrer at ventilationen kører optimalt med hensyn til ønsket temperatur i staldene, ved et lavt elforbrug. Ventilationen serviceres løbende. Den endelige projektering af den ny stald er ikke tilendebragt, men der planlægges 6 afkast i farestalden og 4 afkast i drægtighedsstalden. Den endelige placering af afkastene vil blive afgjort af leverandør af ventilationsanlæg. Med staldens placering forventes placeringen af afkast ikke at være af afgørende betydning for lugtforureningen fra stalden. Oversigt over ventilationsanlæg. I farestaldene er der en ventilationskapacitet på m3/t pr stiplads og en lufthastighed på 5-10 m/sek I løbe-, kontrol- og drægtighedsstaldene er der en ventilationskapacitet på m3/t pr. stiplads og en lufthastighed på 5-10 m/sek I klimastalden er der en ventilationskapacitet på 3-40 m3/t pr stiplads og en lufthastighed på 5-10 m/sek BAT for ventilation. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv svineproduktion, anvendes der BAT, da der er eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Der er mekanisk ventilation i sostalden. Der er placeret 24 afkast på bygningerne, i højder fra 7,5 til 10,0 m over terræn. Afkastenes diameter varierer fra 0,4 til 0,8 m. Hastigheden i afkastene ligger mellem 5-10 m/s. Foder og fodersystem Foderforbruget på ejendommen er i nudriften ca. 1 mio. FE og efter udvidelsen ca. 2 mio. FE. Foder opbevares i kornladen, i den nye stålsilo og i fodersiloer ved staldene. Der benyttes tørfoder og foderet er primært sammensat af korn, soja, mineralblandinger. Foderet er ved hjælp af kornanalyser og foderplaner tilpasset de enkelte dyrs aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. På ejendommen udarbejdes der P-kontrol, hvor fodereffektiviteten opgøres og optimeres. Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring med fosfor. Nedsættelsen af P i foderet opnås ved brug af fytase, hvilket benyttes i ansøgt drift. Smågrisefoderet er nedsat til 4,7 g P pr FE (normen er 5,5 g P pr FE), polte/slagtesvinefoderet til 4,3 g P pr FE (normen er 4,7 g pr FE) og sofoderet til 4,10 g P pr. FE (normen er 5,2 g pr FE). 22

23 Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i gyllen reduceres og dermed vil der være en lavere N-udledning. For opfyldelse af det vejledende BAT niveau nedsættes polte/slagtesvinefoderet til 148 g råprotein pr FE (normen er 157,6 g pr FE) og sofoderet til 140,0 g råprotein pr. FE (normen er 142,8 g pr FE). BAT for foder Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv svineproduktion, anvendes der BAT, da der udarbejdes foderplaner og E-kontrol og da der tilsættes fytase til foderet. Rengøring Staldene vaskes med højtryksrenser. Der anvendes kun desinficeringsmiddel, hvis der er et behov ved f.eks. udbrud af sygdom. Klimastalden vaskes 6-7 gange pr år, poltestalden vaskes 1-2 gange årligt, farestaldene vaskes 12 gange pr år og løbe-, kontrol- og drægtighedsstaldene ca. 1 gang pr år. Bivirksomhed Der er ingen bivirksomheder på ejendommen. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieseltank fra 1997 på 2500 l. Tanken er placeret i maskinhuset. Se oversigtstegning. Olietanken er omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr. 724 af 1. juli Energi- og vandforbrug Ejendommen har ifølge ansøger følgende forbrug af energi: Tabel 4: Energiforbrug Årligt forbrug i husdyrproduktion Før udvidelse Efter udvidelse El Ca Ca kwh kwh Vand Ca m3 Ca m3 Dieselolie til markbrug Ca l Ca l Halm til opvarmning Ca t Ca. 100 t Fyringsolie Ca l Ca l El. Elanvendes primært til opvarmning, foderblanding og -anlæg, ventilationsanlæg og lys. Energibesparende foranstaltninger 23

24 Der anvendes for så vidt muligt lavenergibelysning i staldene. Skærmene rengøres ved udskiftning af lysstofrør, så lysstyrken er optimal. Efter hver vask i staldene vil ventilatorerne blive rengjort, så modstanden mindskes så meget som muligt. Ventilationen vil være styret af temperatur, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og elforbruget. Der anvendes varmebesparende 2-klima staldsystem i smågrisestalden, herudover benyttes der gulvvarme der er energibesparende i forhold til rumvarme. Der benyttes ikke varmekanoner til udtørring og opvarmning. Det er valgt at genindvinde varme fra gyllen. Denne varme bruges primært til opvarmning af smågrisestalden, farestaldene, medarbejderfaciliteterne og stuehuset, hvorved andre energikilder kan minimeres eller fjernes. BAT vedr. energi Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Vand Vand anvendes til drikkevand, overbrusning og vask af stalde. Vandet leveres fra Væde-Stillebæk Vandværk. Vandbesparende foranstaltninger Der anvendes drikkenipler placeret i fodertrugene, så der er optimale forhold for adgang til vand for svinene og et lavt drikkevandspild. Inden vask af stalde sættes staldene i blød, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Staldanlægget vil blive gennemgået jævnligt, så utætte rør og drikkeventiler vil blive udskiftet så snart det opdages. Er der et unaturligt højt vandforbrug, vil det blive opdaget eftersom alle data i produktionen gennemgås jævnligt. Driftsforstyrrelser eller uheld Beredskabsplan På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag. Redegørelse for uheld De største risici for uheld skønnes at være i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning, ved strømsvigt samt udslip af pesticider samt fyrings- og dieselolie. Uheld med gylle 24

25 I tilfælde af mindre gylleudslip, vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. I tilfælde af større gylleudslip f.eks. sprængning af gyllebeholder, vil gyllen løbe ud over området nær gyllebeholderne. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Der er risiko for at gyllen kan løbe til drænbrøndene nord for gyllebeholderne, hvorfor der i beredskabsplanen er beskrevet opdæmning af gylle ved disse. Tabes der pesticider ved påfyldning af marksprøjten (påfyldningen sker på vaskepladsen) løber det i gyllebeholderen. Det vurderes, at der ikke er fare for forurening af grundvandet, da evt. tab ved uheld med pesticider vil blive ført til gyllebeholder. Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift er begrænset til gyllesystemet og ved påfyldning af marksprøjten med pesticider. Risiko for uheld og minimering heraf Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af pesticider, gylle, olie mv. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på staldkontoret. Der er ikke stationære gyllepumper på gyllebeholderne, hvilket fjerner risikoen for punktforurening ved tab af gylle eller ved sabotage. Der er desuden fuldautomatisk pumpningen af gylle fra stalde og fortank til gyllebeholderne, hvilket minimer risikoen for overløb af gylle og menneskelige fejl. Omlastning af gylle sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Desuden er gyllebeholderne omfattet af den 10-årige beholderkontrol. Olietankene er placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. Der er alarmanlæg og nødopluk på ventilation, så der ikke opstår perioder med manglende ventilation og dermed risiko for kvælning af svin. Der er alarm på foderanlægget så driftsstop og overfodring undgås. Opbevaring/udbringning Der er tre gyllebeholdere på ejendommen. En beholder på 608 m3 fra 1985, en beholder på 3208 m3 fra 1992 og en beholder på 1850 m3 fra Der er lavet beholderkontrol på den lille beholder og beholderen fra 1992 i Der føres logbog over flydelagene på den lille beholder, jf. reglerne i vejledningen Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med 25

26 tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af at flydelaget opfylder kravene. De to øvrige beholdere overdækkes. Der er tale om: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholdernes bund og vægge er tætte - der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning - den lille beholder er overdækket med naturligt flydelag (Danner gyllen ikke selv naturligt flydelag, dannes flydelaget ved at tilsætte halm efter hver tømning) - beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen BAT vedr. Udbringning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foregår endvidere i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker primært med slæbeslanger i etableret afgrøde. Ved udbringning af gyllen på sort jord forud for såning af vårsæd, nedfældes gyllen, for at reducere ammoniakfordampningen mest muligt. Nedfældning af gyllen vil ligeledes reducere ammoniakfordampningen. Jf. rapport fra Udredningsgruppen vedr. Ammoniak fra marts 2006 reduceres ammoniakfordampningen med ca. 25 % ved nedfældning i etablerede afgrøder. Ved nedfældning i sort jord kan fordampningen reduceres med helt op til 90 %. Hvis udbringning af husdyrgødning sker ved nedfældning, vil der være en meromkostning i forbindelse med selve udbringningen på grund af et energiforbrug samt slitage på nedfælderskær. til gengæld vil der som regel 26

27 være et højere afgrøde-udbytte som følge af et lavere ammoniaktab samt en bedre placering af gyllen i jorden. Alt i alt vil dette i mange tilfælde betyde, at der er en økonomisk gevinst ved nedfældning på sort jord og marker med fodergræs, men der kan være et økonomisk tab pga. øgede markskader ved nedfældning i eksempelvis marker med vintersæd, jf. bl.a. Udredningsrapport for teknologier fra Miljøstyrelsen 2006 og AgroTechrapport fra september 2008, Nedfældning af gylle i vintersæd en evalueringsrapport. Nedfældning af gylle vil endvidere reducere lugtgener i forbindelse med udbringning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen køres typisk ud med 20 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud med slangeudlægger på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Der findes ikke Teknologiblade i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. BAT i denne produktion efterlever forskrifterne i BREFdokumentet og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Alternative BAT-muligheder Det ansøgte fortsætter anvendelse af eksisterende bygninger, samt opførelse af ny staldbygning. Det teoretiske vejledende ammoniak emmisionskrav for de eksisterende stalde kan beregnes til kg N/år. Det teoretiske BAT emmisionskrav for udvidelsen kan beregnes til kg/år. Det teoretiske BAT emmisionskrav for den ansøgte produktion kan således beregnes til kg N/år. For den eksisterende produktion er BAT emmisionsniveaet ved den nuværende drift kg N/år. I forbindelse med udvidelsen vil 2 eksisterende gyllebeholdere blive overdækket, og der vil blive lavet forskellige fodringstiltag. Se afsnittet om foder. Den ansøgte produktion på ejendommen giver dermed en ammoniakfordampning på kgn/år, hvilket er under det beregnede teoretiske BAT niveau. Fravalg af teknologi 27

28 Det er endvidere vurderet om andre tiltag end de ovenfor nævnte, som gyllekøling, gylleforsuring og luftvasker med syre kunne være relevante i den givne produktion. Gylleforsuring vurderes ikke umiddelbart mulig at etablere i de eksisterende stalde, da det vil kræve en del udskiftninger og ændringer af det eksisterende gyllesystem, hvilket vurderes at være uproportionalt. I den nye stald fravælges gylleforsuring, da det vurderes uproportionalt at etablere gylleforsuring til en udvidelse der i den nye stald kun udgør 193,53 DE. I den nye stald er der i stedet valgt gyllekøling, hvilket er en billigere teknologi samtidig med det giver mulighed for opvarmning af staldanlægget, hvorved der kan spares på eksterne energiressourcer. Herudover overdækkes 2 eksisterende gyllebeholdere, hvorved effekten af gylleforsuring vil være meget begrænset i lagertankene. Det vurderes at BAT tiltags årlige driftsomkostninger maksimalt må koste ca. 2 % af de årlige produktionsomkostninger, ligesom Nordfyns Kommune har vurderet at det maksimalt må koste ca. 80,00 kr. at fjerne et kg N. Dvs. produktionens BAT emissionsniveau bliver således kg N/år. De øvrige tiltag vurderes at blive for omkostningskrævende i forhold til ejendommens produktionsomkostninger. Management og egenkontrol er beskrevet i beredskabsplanen. Alternative muligheder Det ansøgte bygger for en stor del videre på anvendelse af eksisterende bygninger, og der er derfor ikke vurderet yderligere på alternative muligheder. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved aflæsning af foder, samt trafikstøj i forbindelse med kørsel med husdyrgødning, og ind- og udlevering af grise. Støj fra indblæsning af foder i siloerne vil svagt kunne høres ved nærmeste naboer. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give væsentlige støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering. Tabel 5: Miljøstyrelsens retningslinier for støj Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdage kl (8 Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimalværdi 28

29 timer) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Ammoniakfordampning Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel ammoniakreduktion. Kravet om 25 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager er opfyldt gennem fodertilpasning og overdækning af de store gyllebeholdere samt etablering af gyllekøling i nye stalde. Fra staldene på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca kg kvælstof pr. år. Ammoniakfordampningen fra gødningslagrene er på ca. 351 kg kvælstof pr. år. Den samlede emission af kvælstof fra husdyrproduktionen ligger således på ca kg kvælstof pr. år Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg øges med ca kg kvælstof pr. år. Påvirkning af natur i området Omkring ejendommen findes følgende naturområder: Tabel 6: Naturpunkter i ejendommens nærhed Naturpunkt Type 7 Målsætning Merdeposiotion Totaldeposition eller 3 1 Mose 3 B 0,1 0,2 2 Mose 3 Ingen målsætning 29 0,1 0,3 3 Mose 3 D 0,3 0,7 Sø 3 Ingen 0,3 0,7 målsætning 4 Sø 3 Ingen 1,1 2,4 målsætning 5 Mose 3 C 0,8 1,9 Sø 3 Ingen målsætning 6 Sø 3 Ingen målsætning 7 Sø 3 Ingen målsætning 8 Sø 3 Ingen målsætning 9 Sø 3 Ingen målsætning 10 Sø 3 Ingen målsætning 11 Sø 3 Ingen målsætning 12 Sø 3 Ingen målsætning 0,8 1,9 0,2 0,3 0,2 0,4 0,1 0,2 0,4 0,9 0,2 0,5 0,1 0,4 0,1 0,2

30 Stalden og opbevaringslagre ligger ca meter nordvest for det nærmeste naturområde, der er beskyttet efter 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nærmeste højt målsatte naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 er et B-målsat mose ca. 1,2 km nordøst for ejendommen. Benævnt naturpunkt 1 på kortbilag 4. Om rådet er målsat som international/national betydning i Fyns Amts regionplan Der er lavet ammoniakberegning på området, og udvidelsen af dyreholdet vil medfører en merbelastning med ammoniak på 0,1 kg N/år på 3 området. Området som er benævnt Farstrup Hede S, og er registeret som kalkrig mose. Området er besigtiget af Fyns Amt i 1991, og der er ved denne besigtigelse konstateret forekomst af Maj-gøgeurt. Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune har besluttet at der i forhold til naturområder, hvor der forekomst af arter der er fredede elle rødlistede, ikke må ske en merbelastning med kvælstof, hvis naturområdets tålegrænse er overskredet. Baggrundsbelastningen på Nordfyn er jf. DMU ved seneste registreringer fra ,4 kg N/ha/år. Tålegrænsen for kalkrige moser vurderes at være kg N/ha/år. Da tålegrænsen ikke er overskredet, vurderes det at den øgede ammoniakdeposition på 0,1 kg N/ha/år ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af området. I mosen ligger der en mindre sø med et areal på ca. 600 m2. Tålegrænsen for søer vurderes at være 5-10 kg N/ha/år. Det vurderes dog at for denne sø er tålegrænsen på nuværende tidspunkt overskredet, idet det vurderes at søen er eutrofieret, bl.a. som følge af den omliggende landbrugsdrift. Der er ikke registreret nogen bilag 4 arter i søen, og på den baggrund, samt ovenstående, vurderes det, at der ikke skal stilles krav til særlig beskyttelse af denne sø. Ca. 80 m øst for ejendommen ligger et lille moseområde, samt en mindre sø (naturpunkt 2 i ovenstående skema). Området er i Regionplan for Fyns amt C-målsat, hvilket betyder at området er af regional betydning. Området er besigtiget i 1991, men der er her ikke registeret planter som er fredede eller rødlistede. Området påvirkes med en merdeposition på 0,8 kg N/ha/år. Området beskrives som kalkrig mose. Kalkrige moser har en tålegrænse på kg N/ha/år, og da begrundsbelastningen på Nordfyn vurderes at være 13,4 kg N/ha/år, vurderes det at merbelastningen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af området. I mosen ligger der en mindre sø med et areal på ca m2. Tålegrænsen for søer vurderes at være 5-10 kg N/ha/år. Det vurderes dog at for denne sø er tålegrænsen på nuværende tidspunkt overskredet, idet det vurderes at søen er eutrofieret, bl.a. som følge af den omliggende landbrugsdrift. 30

31 Der er ikke registreret nogen bilag 4 arter i søen, og på den baggrund, samt ovenstående, vurderes det, at der ikke skal stilles krav til særlig beskyttelse af denne sø. Ca. 200 m sydøst for ejendommen ligger skovområdet Købeskov Lund, Naturpunkt 3 i ovenstående skema. Området er D-målsat i Regionplanen for Fyns amt 2005-, og således målsat som af regional eller lokal betydning. Området er besigtiget i 1995, og der er ved denne besigtigelse ikke fundet planter som er fredet eller omfattet af listen over rødlistede arter. Området vil som følge af udvidelsen blive tilført 0,3 kg N/ha/år. Da området er D-målsat, vurderes det, at der ikke skal stilles særlige krav til beskyttelse af dette område. I skovområdet ligger der en mindre sø med et areal på ca. 600 m2. Tålegrænsen for søer vurderes at være 5-10 kg N/ha/år. Det vurderes dog at for denne sø er tålegrænsen på nuværende tidspunkt overskredet, idet det vurderes at søen er eutrofieret, bl.a. som følge af den omliggende landbrugsdrift. Der er ikke registreret nogen bilag 4 arter i søen, og på den baggrund, samt ovenstående, vurderes det, at der ikke skal stilles krav til særlig beskyttelse af denne sø. Der ligger endvidere en del mindre søer og mergelgravlign. vandhuller omkring ejendommen omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det kan ikke udelukkes at vandhuller i området kan fungere som yngleog/eller elvesteder for flere paddearter, hvoraf flere er omfattet af en særlig beskyttelse jf. habitatdirektivets bilag IV, herunder spidssnudet frø og stor vandsalamander. Kommunen har ikke kendskab til fund af bilag IV arter inden for denne dyregruppe i området. Det vurderes endvidere at udbringning af gylle og spøjtning af marker med pesticider udgør den største risiko for påvirkning af levesteder for de vandlevende bilag IV arter. Det vurderes endvidere at den øgede ammoniakdeposition fra udvidelsen af husdyrbruget ikke vil ændre vandhullernes tilstand væsentligt. Der er ikke andre husdyrhold med dyrehold over 15 DE i nærheden af ejendommen og der vurderes således ikke at være kumulation med andre ejendomme inden for de afstande som er angivet som afskæringskriterier for kumulation. Lugt Lugtens udbredelse i nærområdet, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr, geografisk placering og øvrige husdyrbrug over 75 DE indenfor 300 meter af samlet bebyggelse/byzone og 100 meter af enkeltbolig. Geneafstandene for lugt ligger på hhv. 150 meter, 278 m og 474 meter for henholdsvis enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. Da der er 31