Folkekirken under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirken under forandring"

Transkript

1 Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces med udgangspunkt i ændring af demografi og sekulariseringsteori. Projektet er skrevet som den afsluttende del af bacheloruddannelsen på religionsvidenskab på Aarhus Universitet, institut for kultur og samfund. Baggrunden for projektet er de forandringer, der sker i folkekirken i disse år. Demografien i Danmark har ændret sig markant siden Grundlovens indførelse i 1849 og kirken, der før var en dominerende del af samfundet, bliver nu mødt med nye udfordringer, herunder især sekulariseringen. Folkekirken skal på trods af ændringen i demografien stadig yde en service, så alle danskere har mulighed for at få adgang til kirken. Et af folkekirkens pejlemærker har siden dens begyndelse været, at alle skal have lige adgang til kirken (Kirkeministeriet 2014, 153). Det bevirker, at folkekirken i mange dele af landet har ændret sognestruktur. I denne artikel præsenteres en række typiske positioner fra kirkens elite og de aktive lægfolk 1. Projektet giver et indblik i, at indenfor folkekirken selv er der aktører, der trækker i en sekulær retning, hvilket gør folkekirken til et interessant eksempel på sekularisering på organisationsniveau. Empirien til projektet er indsamlet i efteråret Den belgiske religionssociolog Karel Dobbelaeres teori om sekularisering på samfunds- og organisationsniveau, er projektets teoretiske baggrund. Kirken på landet I Danmark er der markante forskelle mellem landsognene og de øvrige sogne, hvorfor der også kan tales om to typer folkekirke. En folkekirke for byen og en folkekirke for landet (Rasmussen 2016, 21). Dette underbygges af den markante ændring af demografien i Danmark, der er sket de sidste 25 år. Danmark er delt op i en sognestruktur med sogne, hvoraf er landsogne 2. Et landsogn forstås som et sogn hvis største by har under 1000 indbyggere (Ibid., 20). I 1992 boede 23% af Danmarks befolkning i et landsogn. Dette tal har ændret sig markant og i 2014 boede 13% af Danmarks befolkning i et landsogn (Ibid., 22). Samtidig har landsognene oplevet en 1 De aktive lægfolk er udtryk for medlemmer af et menighedsråd. 2 Tallene er fra 2014 Side 1 af 6

2 negativ befolkningstilvækst, mens landets øvrige sogne har oplevet en positiv tilvækst (Ibid., 31). Denne ændring i demografien har ført til et øget fokus på normeringen af præstestillinger i Danmark (Kirkeministeriet 2007, 181). Grundet folkekirkens pejlemærke om at være til stede overalt, er man nødsaget til at revurdere den gamle struktur, så der kan bibeholdes en tilfredsstillende normering for både by- og landsogne. Sekularisering på organisationsniveau Karel Dobbelaere belyser i sin bog Secularization: An analysis at Three Levels (2002), at sekularisering som begreb bør opdeles i tre niveauer, for at kunne give et mere nuanceret billede. I denne artikel belyses forandringerne i folkekirken med henholdsvis samfundets sekularisering og organisationers sekularisering 3. Sekularisering på samfundsniveau kommer til udtryk gennem den funktionelle differentiering, dvs. at samfundet er blevet opdelt i forskellige systemer, der har udviklet deres autonomi uden om den traditionelle religiøse autoritet (Dobbelaere 1999, 232). Religion er blevet et subsystem blandt andre og mister dermed sin dominerende status i samfundet (Dobbelaere 2002, 24). Resultatet af sekulariseringen på samfundsniveau er en polarisering mellem det hellige og det sekulære, hvor klare grænser er trukket mellem polerne (Ibid., 35). Sekulariseringen på organisationsniveau er i høj grad en effekt af sekulariseringen på samfundsniveau. Den rationelle tænkning, der udgik fra det økonomiske system i samfundet, skabte et marked hvor de forskellige subsystemer skulle markedsføre deres værdier. Det religiøse subsystem kunne ikke undvige denne rationalisering, som også de andre subsystemer i samfundet blev påvirket af. Effekten af dette gjorde, at de religiøse institutioners struktur blev bureaukratiseret, hvilket samtidig førte til en professionalisering af de religiøse eliter (Ibid.). Sekulariseringen medfører, at de religiøse eliter begynder at arbejde sammen, for at styrke det religiøse subsystem på markedet (Ibid., 126). De religiøse institutionerne tilpasser sig dermed det sekulære samfund. Folkekirken under forandring Projektet viser en række spændinger mellem henholdsvis kirkens elite og lægfolket, mellem land og by samt en polarisering hos kirkens elite selv. 3 Det sidste og tredje niveau er individets sekularisering Side 2 af 6

3 Spændingen mellem land og by kommer til udtryk gennem en bekymring over at de gode relationer, livet på landet og foreningsarbejdet vil forsvinde, hvis ikke præsten er så meget tilstede i landsognene som før. Som nævnt tidligere i artiklen er der stor forskel på by- og landsogne. Som præst på landet, skal man deltage i aktiviteter og være en aktiv del af lokallivet. Samtidig er det også vigtigt at der er en præstelige betjening i de stadigt voksende byer, hvorfor der bliver nødt til at ske forandringer i landsognene. Når flere flytter til byen, skal normeringen laves om, så det også er muligt at få en relation til en præst i byen. Der opstilles altså kriterier for, hvor stor en menighed en præst skal være præst for. Disse kriterier kan ses i lyset af det fornævnte pejlemærke, om at alle skal have lige adgang til en præstelig betjening. Der opstår samtidig en brudflade for kirkens elite på landet mellem det at være i rollen som en præst, der skal tilføre ånd og kultur til lokallivet og i rollen som præsten, der ikke nødvendigvis skal deltage i alle aktiviteter, men kan få en arbejdsdag med mere definerede rammer. Forandringen rejser en bekymring for, at den gode relation til menigheden vil forsvinde. Det bliver dog set som en fordel for præsterne, at de kan spare med hinanden og dermed tilbyde aktiviteter, de steder hvor der er interesse for det. Det vil gøre, at der er lidt færre aktiviteter at deltage i. Den religiøse elite begynder altså at se fordelene ved at have mere klare og definerede rammer for deres embede. Netop klare og definerede rammer har det aktive lægfolk øje for idet undersøgelsen viste, at det er skabelsen af gode præstestillinger og problemløsning, der er fokus på. Der er fokus på at kirken og kirkerummet også kan bruges til andet end religiøse formål. Det peger på en forestilling om, at kirken skal være med til at redde lokallivet gennem også sekulære aktiviteter i kirkelig regi. Dette skaber en konflikt mellem det at skabe gode, bæredygtige præstestillinger og en redning af lokallivet. Netop fokusset på at redde lokallivet, peger på at de aktive lægfolk ikke har øje for den funktionelle differentiering, der er sket i samfundet. En sekulariseret folkekirke? Menighedsrådene i Danmark er den del af folkekirken, der varetager mange af de praktiske og økonomiske opgaver i sognene. De er samtidig arbejdsgivere for kirkens personale. Det giver mange administrative opgave, hvorfor der ses en tendens til at de personer, der bliver valgt ind i menighedsrådene, skal have de rette ressourcer og kompetencer. Der er sket en bureaukratisering indenfor folkekirken, hvor det ikke Side 3 af 6

4 længere er nok med troen og den gode vilje, men derimod kompetencerne til at varetage de administrative opgave, der er vigtigst. På den ene side, skal menighedsrådene løse mange sekulære, administrative opgaver, mens de på den anden side skal sikre de bedste rammer for en levende folkekirke lokalt (Landsforeningen af menighedsråd 2016). Dette er med til at oppebære forestillingen om, at menighedsrådet skal være med til at sikre lokallivet i sognene. Så længe menighedsrådene skal varetage denne opgave, vil der være en skævvridning i forhold til resten af samfundet, jf. den funktionelle differentiering. Kirken har ikke længere den dominerende status i samfundet som før den samfundsmæssige sekularisering. Det store fokus på at kirken skal redde lokallivet, vil medføre at religiøse værdier ikke længere er i fokus og bevirke at kirken trækker i en mere verdslig retning. Menighedsrådene vil få svært ved at oppebære det høje aktivitetsniveau, fordi andre subsystemer i samfundet egner sig bedre til det i kraft af deres ekspertise indenfor det specifikke område. Præsterne står i den situation, at de er i konflikt med deres egen rolle som præst på landet. De vil gerne tilbyde den samme service for deres menigheder som før forandringerne, men de ligger også vægt på fordelene ved at komme til at arbejde under vilkår, der giver mere plads til selvudvikling og sparing med andre præster, vilkår der i højere grad minder om præsternes i byerne. Dette viser en polarisering mellem de sekulære fordele og det religiøse. Som før nævnt er netop denne polarisering udtryk for en samfundsmæssig sekularisering. Den samfundsmæssige sekularisering har altså fundet vej ind i de religiøse institutioner, hvor forandringer, der bunder i sekulære værdier, bliver set som en fordel for kirkens elite selv. De ser frugtbarheden i at samarbejde, for at folkekirken stadig vil være relevant i de små samfund. Ved at samarbejde om de aktiviteter, der bliver udbudt og samle menigheden de steder, hvor der er interesse for det, kan der efterlades mere tid til at udvikle sig. Det peger på, at en rationalisering af det religiøse system er ved at finde sted. De kirkelige aktiviteter, bliver målt på deltagerantal og interesse, frem for en fordeling baseret på, at alle skal have lige adgang til kirken. Et ellers, af folkekirken, meget grundlæggende pejlemærke (Kirkeministeriet 2014, 155). Det peger på, at folkekirken arbejder ud fra den kulturelle-pastorale strategi. Denne strategi sigter efter et integreret samfund, hvor kirken og den sekulære verden forbliver uafhængige af hinanden. Kirkens elites primære rolle er at være åndelig vejleder for de lokale lægfolk (Dobbelaere 2002, 129). Det er ikke folkekirkens opgave at blande sig i den sekulære verden, men derimod være til Side 4 af 6

5 stede hvor lægfolket er interesseret i det. Polariseringen bliver en fordel for kirkens elite, fordi de på den måde, får mulighed for at arbejde med det, de er ansat til, nemlig som sognepræster, og ikke som en der skal redde lokallivet gennem sekulære aktiviteter. Side 5 af 6

6 Litteratur Dobbelaere, Karel 1999 Towards an Integrated Perspective og the Processes Related to the Descriptive Concept of Secularization, in: Sociology og Religion, 60:3, pp Secularization: An Analysis at Three Levels, P.I.E.-Peter Lang, Belgien 2004 Assessing Secularization Theory, in: Peter Antes, Armin W. Geertz & Randi R. Warne, eds., New Approaches to the Study of Religion, Vol: 2, Walter de Gruyter, Berlin, Kirkeministeriet 2007 Folkekirkens lokale økonomi - Betænkning fra Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken, ( ) 2014 Folkekirkens styre - betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, ( ), Rasmussen, Steen Marqvard 2016 Forskellige vilkår for folkekirken på landet, Landsforeningen af menighedsråd, Landsforeningen af menighedsråd 2016 Menighedsrådene, ( ) Side 6 af 6

Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM

Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår 2014 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 33, forår 2014 Tidsskriftet

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Religion et spørgsmål om definition Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM

Religion et spørgsmål om definition Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og forfatterne,

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan?

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Steen Marqvard Rasmussen sociolog og Marie Hedegaard Thomsen, teolog Formål med projektet Kirken på landet : Forståelse og inspiration at skabe

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Behov for kirkelukninger

Behov for kirkelukninger Behov for kirkelukninger Hvert år bliver flere gudstjenester aflyst, fordi der ikke er nogen, der møder op til søndagsgudstjenesterne. Ved gentagne messefald bør man overveje, om nogle kirker skal tages

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Kirker der tages helt eller delvis ud af brug set fra menighedsrådets side. Inge Lise Pedersen Formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Kirker der tages helt eller delvis ud af brug set fra menighedsrådets side. Inge Lise Pedersen Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Kirker der tages helt eller delvis ud af brug set fra menighedsrådets side Inge Lise Pedersen Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Kirker der tages helt eller delvis ud af brug - set fra menighedsrådets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Grænser for religion

Grænser for religion R V T 6 2 ( 2 0 1 5 ) 107-124 Grænser for religion P E T E R L Ü C H A U ENGLISH ABSTRACT: Where and in what context Danes accept religion is dependent upon their attitudes toward the boundaries of religion.

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Hold 3K 2013 Modul 12 Udarbejdet september 2015 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 2008 Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening Præsteboligfaktagruppen Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 Analyse af ulemper ved indretningen og konkluderende anbefalinger I januar 2008

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Mediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM

Mediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Religionssociologi Mediatization Af stud.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Avedøre menighedsråd Høringssvar vedr. strukturforslaget 1. Strukturforslaget Menighedsrådet mener, at der for kirkens liv og vækst rundt om København bør oprettes et omegnsstift på vestegnen, der kan

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK

STRATEGI FOLKEKIRKEN.DK STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: KU Leuven Land: Belgien Periode: Fra: September 2013 Til: Februar 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Bilag 1: Undersøgelsens design og metode. Spørgeskemaundersøgelsen. Casestudierne

Bilag 1: Undersøgelsens design og metode. Spørgeskemaundersøgelsen. Casestudierne Bilag 1: Undersøgelsens design og metode Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen Kirkebrug og livsstil blev gennemført med hjælp fra analysefirmaet YouGov. Forud for udsendelsen af det endelige

Læs mere

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Tak for lejligheden til at formulere nogle ønsker til arbejdet med modernisering af

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

»Og folket svarer«om gudstjeneste, folk og frivillighed

»Og folket svarer«om gudstjeneste, folk og frivillighed »Og folket svarer«om gudstjeneste, folk og frivillighed af Holger Villadsen Forord Den 20. - 22. marts 2014 blev der i Løgumkloster holdt en konference om Kirken på Landet. Formålet med konferencen var

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10 Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed

Læs mere

unge i det repræsentative demokrati

unge i det repræsentative demokrati b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Religion og religiøsitet i senmoderniteten

Religion og religiøsitet i senmoderniteten Sociologiopgave Religion og religiøsitet i senmoderniteten Stud. mag. Sophie Bønding 1.0 Indledning Siden 1960 erne er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har påvirket religionens rolle i samfundet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE:

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: FRIVILLIGHED HVEM ER DE FRIVILLIGE? HVORFOR ER DE FRIVILLIGE? HVOR ER DE FRIVILLIGE? VED BIRGITTE GRAAKJÆR HJORT, FUV - FOLKEKIRKENS UDDANNELSES- OG VIDENSCENTER FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: De drikker kaffe

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Bilag 3: Forskningsoversigt og teorivalg

Bilag 3: Forskningsoversigt og teorivalg Bilag 3: Forskningsoversigt og teorivalg Tidligere undersøgelser af dåb i de nordiske lande Der er flere undersøgelser i de nordiske lande, der har haft fokus på dåb. Ofte er dåbshandlingen indgået som

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Bilag 35 Offentligt Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund Behovsanalyse

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG?

2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG? 2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG? Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, e-mail: sr@menighedsraad.dk Abstract: Siden frihedslovene i 1800-tallet

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM

Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 27, efterår

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2011 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere