Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer"

Transkript

1 Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For børn af ufaglærte bliver chancerne for at få en ungdomsuddannelse reduceret med pct. ved bare et års fattigdom i opvæksten. Står far eller mor står uden job det meste af opvæksten, reducerer det chancerne med 3 pct. Den gode nyhed er imidlertid, at hvis den unge klarer sig godt i folkeskolen, kan det kompensere for en svag hjemmebaggrund og øge uddannelseschancerne. Men der er ingen tvivl om, at forældrenes socioøkonomiske situation gennem barndommen har stor betydning. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, stud.polit. Solveig Prag Blicher 14. april 17 & kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Analysens hovedkonklusioner Mange forhold spiller ind på chancerne for, at børn af ufaglærte forældre får en uddannelse. Vha. modelberegninger, der tager højde for en lang liste af faktorer, kan vi se, at især unges præstation i skolen, forældrenes arbejdstilknytning og forældrenes økonomiske situation er afgørende for, om de unge får en ungdomsuddannelse. Noget af det, der betyder allermest for, om unge får en ungdomsuddannelse, er, hvordan de klarer sig i skolen. De unge, der ikke har nogen afgangsprøver fra 9. klasse, har dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse, mens dem, der scorer mindst 7 i gennemsnit, får forbedret chancerne markant. Fattigdom i barndommen og/eller forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, er nogle af de faktorer, der trækker mest i den negative retning og giver de unge markant dårligere odds for at få en ungdomsuddannelse. En dansk dreng, som får mellem 2 og 4 ved afgangsprøven; oplever fattigdom i barndommen, og har forældre, der har været uden for arbejdsmarkedet i mindst halvdelen af hans opvæksten, har kun 36 pct. sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hvem bliver mønsterbrydere? Hvad er det, der gør, at nogle unge med forældre uden uddannelse selv bryder mønsteret og får en uddannelse mens andre går i deres forældres ufaglærte fodspor? I dag er det lidt mere end hver anden ung med ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse og således kan kalde sig mønsterbryder. Det betyder dog samtidig, at næsten hver anden ung (ca. 45 pct. af de ufaglærtes børn) forbliver ufaglærte lige som deres forældre. 1 Spørgsmålet er, hvad det er for nogle forhold, der henholdsvis øger og mindsker chancen for at blive mønsterbryder. Det er undersøgt i denne analyse, hvor vi ser på, hvilke forhold der har betydning for, at en ung med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse. Analysen er udført blandt alle årige, der boede i Danmark 1. januar 16, og som også boede i Danmark, da de var 6-7 år. Det er gjort, dels for at sikre, at man som eventuel indvandrer har haft mulighed for gennem årene i Danmark at tilegne sig en uddannelse, dels for at sikre, at der var oplysninger om forældrenes uddannelse 2. Samtidig skal den unge have oplysninger om mindst en af forældrene da de var 6-7 år. Oplysningerne om forældrenes uddannelse er indhentet da de unge var år. Se mere i boks 1. At være barn af ufaglærte betyder, at ingen af forældrene har en uddannelse på gymnasialt niveau, faglært niveau eller en videregående uddannelse. Ufaglærte forældre har altså maksimalt gennemført grundskolen. De vestjyske unge er bedst med Mange forskellige forhold kan have indflydelse på chancerne for at børn af ufaglærte får en uddannelse. Familiemæssige og miljømæssige forhold såsom familietype, boligområde, forældres økonomi, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, og hvordan man har klaret sig i skolen, er nogle af de forhold, der kan tænkes at have betydning for chancerne. Ser man på geografi, er der store forskel fra landsdel til landsdel på, hvor stor en andel af de unge der får en ungdomsuddannelse. I Syd- og Vestsjælland er det ca. 53 procent af de unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse. Det er den laveste andel i landet. Omvendt ligger vestjyderne i top, når det kommer til at skabe mønsterbrydere. Her får ca. 67 procent af de unge med ufaglærte forældre en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem Vestjylland og Syd- og Vestsjælland er ca. 14 procentpoint. 1 Se analysen: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_flere-unge-monsterbrydere_.pdf 2 DST har efter 6 ikke opgjort indvandreres medbragte uddannelse. 2

3 Figur 1. Andel mønsterbrydere fordelt på landsdel, årige 1. januar Andel med ungdomsuddannelse Landsgennemsnit Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Bopæl opgjort som 6-7-årig. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Den sociale slagside Sociale forhold som familiekonstellationer, boligform, økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet har indvirkning på, hvorvidt unge med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse. Det ses i figur 2A-3B. Kort fortalt er der færre unge af ufaglærte, der får en ungdomsuddannelse, hvis de er opvokset hos en enlig forælder, i almene boliger og i fattigdom. Ligeledes har det en negativ påvirkning, hvis forældrene har været uden for beskæftigelse i mere end halvdelen af barndommen. I bilagstabel 1 ses, at 3 procent af de unge er vokset op hos en enlig forælder, 5 procent har boet i almen bolig, 13 procent har været fattig i et år, mens 19 procent har været fattigdom i mere end et år. Dertil har hver anden oplevet at forældrene, dvs. mindst mor, far eller begge, har været uden for beskæftigelse i mindst halvdelen af tiden fra 6-7 års til års alderen. Figur 2A. Mønsterbrydere på familietype Figur 2B. Mønsterbrydere på boligtype Forældre, ikke enlig Forælder, enlig Har boet i almen bolig Har ikke boet i almen bolig Andel med ungdomsuddannelse Andel med ungdomsuddannelse Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Opgjort som 6-7-årig. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Opgjort som fra 6-7-års alderen til års alderen. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks-registerdata. 3

4 Figur 3A. Mønsterbrydere på fattigdom Figur 3B. Mønsterbrydere på socioøkonomi Ingen år i fattigdom 1 år i fattigdom Min. 2 år i fattigdom Mor eller far uden for beskæftigelse Mor eller far i beskæftigelse Andel med ungdomsuddannelse Andel med ungdomsuddannelse Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Opgjort som fra 6-7-års alderen til års alderen. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks-registerdata. Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Opgjort som fra 6-7-års alderen til års alderen. Udenfor beskæftigelse i mindst 5 procent af tiden. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks-registerdata. Det er nu ikke kun, hvad man kommer med i rygsækken, der afgør, om man får en ungdomsuddannelse eller ej. Som det fremgår af figur 4, er der en klar sammenhæng mellem, hvordan børn af ufaglærte klarer sig i skolen, og andelen der får en ungdomsuddannelse. Af de børn af ufaglærte, der får mindst 7 i dansk og matematik ved afgangsprøven, får 9 pct. en ungdomsuddannelse. Omvendt ses det, at hvis de ungemangler deres karakterer fra afgangsprøven, dvs. de har ikke gennemført prøven, så er det under 3 pct. af dem, der får en ungdomsuddannelse. Figur 4. Andel mønsterbrydere fordelt på karakterer ved afgangsprøver i dansk og matematik, 9. kl Mangler dansk eller matematik Under Min Andel med ungdomsuddannelse Anm: Andel af årige med ufaglærte forældre, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Opgjort som gennemsnit ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Selvom der umiddelbart er en sammenhæng mellem fx boligtype og andelen af mønsterbrydere eller landsdel og andel af mønsterbrydere, så er der ikke nødvendigvis sådan, at det er de faktorer, der isoleret set forklarer, hvorfor nogle unge af ufaglærte bliver mønsterbrydere. Det kunne være, at nogle af forholdene påvirkede hinanden, fx at det i høj grad var fattige børn, der også havde forældre uden for beskæftigelse, og at det i virkeligheden kun var arbejdsmarkedstilknytningen, der havde en betydning. 4

5 I næste afsnit har vi derfor undersøgt, hvilke faktorer der isoleret set har betydning for chancerne for, at de unge med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse. Hvad har betydning for at blive mønsterbryder? For de mere end 15. unge, der er vokset op med ufaglærte forældre 3, er det i det følgende undersøgt, hvilke forhold der har betydning for chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har estimeret en binær regression, en logistisk regression, hvor man skønner chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse, når de unge er år. Som baggrundsvariable har vi medtaget ca. forskellige forhold, som fortæller noget om den unges opvækst og skoletid. Se den fulde variabelliste i bilag i boks 1. Nedenfor i figur 5 er en illustration af, hvad der påvirker sandsynligheden for, at børn af ufaglærte får en ungdomsuddannelse, og hvor meget de enkelte faktorer betyder. Under figuren, i tabel 1, har vi angivet størrelsen på de estimerede effekter i form af odds ratioer, som er den gennemsnitlige effekt på chancerne for at få en ungdomsuddannelse. Hvis odds ratioen er under 1, har forholdet negativ påvirkning på sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, og hvis odds ratioen er over 1, har det positiv effekt. I det følgende gennemgår vi konklusionerne fra beregningen. Bilagstabel 1 viser en samlet oversigt over de faktorer, der isoleret set bidrager til at påvirke chancerne for at blive mønsterbryder. Nedenfor gennemgås de enkelte effekter med udsnit af modellen i tabelform. Figur 5. Udvalgte forhold, der påvirker chancen for at blive mønsterbryder Mange faktorer påvirker sandsynligheden for, at unge med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Stastistiks registerdata. Ikke samtlige variable i regressionsmodellen er medtaget i figuren. 3 Samme afgrænsning som i forrige afsnit. Se i boks 1. 5

6 Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning har betydning for unges uddannelse Hvis man er barn af ufaglærte forældre, der har været uden for beskæftigelse i mere end halvdelen af tiden fra 6-7 års alderen til års alderen, så reducerer det alt andet lige chancerne for at få en ungdomsuddannelse med cirka 3 procent, jf. tabel 1. Cirka hver anden af de unge, der er målt på, har forældre, hvor mindst en af dem har været uden for beskæftigelse i mindst halvdelen af perioden fra 6-7 års alderen til års alderen. Tabel 1. Estimeret effekt på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Forældrene har været uden for beskæftigelse i 5 procent af tiden i barndommen 4,69 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. Fattigdom hæmmer mønsterbrydere Børn af ufaglærte, der er vokset op i fattigdom, har alt andet lige dårligere chancer for at få en ungdomsuddannelse end andre børn af ufaglærte. Vi har undersøgt den isolerede betydning af, at familien har været ramt af økonomisk fattigdom i hhv. et år i opvæksten eller flere år, når man måler fra 6-7 års alderen til års alderen. Resultaterne viser, at chancerne for at få en ungdomsuddannelse forringes med ca. procent, hvis man som barn af ufaglærte forældre har oplevet fattigdom i barndommen. Om det er et år eller flere år i fattigdom, gør ikke så stor forskel chancen for at få en ungdomsuddannelse bliver markant forringet i begge tilfælde. Tabel 2. Estimerede effekter på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Familie har været ramt af fattigdom, 1 år fra 6-7 års alderen til års alderen,8 ** Familie har været ramt af fattigdom, 2 år eller mere fra 6-7 års alderen til års alderen,81 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. Omkring hver tredje af de unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, har oplevet økonomisk fattigdom i barndommen, jf. bilagstabel 2. Boligforhold Cirka hver anden af de unge i analysen har boet i almen bolig igennem deres opvækst. Resultaterne viser, at børn af ufaglærte, der ikke har boet i almen bolig alt andet lige har ca. 3 procent bedre chancer for at få en ungdomsuddannelse. Selvom der er taget højde for andre forhold såsom fx herkomst, arbejdstilknytning blandt forældre og lignende, så skal det pointeres, at det, der er udslagsgivende, kan være andre ting, der kendetegner dem, der bor i almene boliger, men som ikke eksplicit medtages andetsteds. Det kan fx være, at de familier, 4 Fra 1-11 års alderen til års alderen. Enten mor eller far skal have været uden for beskæftigelsen i mindst halvdelen af tiden fra 1-11 års alderen til års alderen. 6

7 der bor i almene boliger, oftere har været ramt af sygdom (fysisk eller psykisk) eller har været udsat for en social begivenhed som skilsmisse eller lignende i forhold til dem, der ikke bor i almen bolig. En sådan underliggende forklaring kan modellen ikke tage højde for. Tabel 3. Estimeret effekt på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Har ikke boet i almen bolig, fra 6-7 års alderen til års alderen 1,3 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. Udsatte boligområder Det at have boet i et udsat alment boligområde i forhold til ikke at have gjort det, har ikke en signifikant indvirkning på chancerne for at få en ungdomsuddannelse for børn af ufaglærte, når man samtidig tager højde for i det hele taget at være opvokset i en almen bolig eller mange af de andre variable, som fx fattigdom, karakterer m.m. Det er både undersøgt, om det at bo et mildt udsat boligområde har betydning for chancerne eller om det at bo i et meget udsat boligområde har betydning. Ingen af de parametre viste sig at være signifikante. Se boks 2 i bilag. At klare sig godt i skolen har stor betydning Noget af det, der har størst betydning for chancerne for at få en ungdomsuddannelse, er, hvordan man klarer sig til i skolen. I modellen er medtaget resultaterne ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. Børn af ufaglærte, der får mindst 7 i dansk og matematik har alt andet lige mere end tre gange bedre odds for at få en ungdomsuddannelse i forhold til dem, der fik mellem 4 og 7. Børn af ufaglærte, der fik mellem 2 og 4 har procent dårligere chancer end dem, der fik mellem 4 og 7. Hvis man som børn af ufaglærte får under 2, har man 75 procent dårligere odds, og hvis man enten mangler prøverne i dansk, matematik eller begge fag, så har man 85 procent dårligere chancer end dem, der fik 4-7. Afgangskaraktererne, eller mangel på afgangsprøver, siger både noget om det faglige niveau, men også noget om, hvordan de unge trivedes i skolen. At få gode karakterer handler også om at være god til at gå i skole, passe ind, kunne begå sig og trives i skolen. Har man fået et lavt gennemsnit, eller har man ikke har gennemført afgangsprøven, kan det være et udtryk for flere ting end det snævre faglige niveau. Tabel 4. Estimerede effekter på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Mangler afgangsprøver i dansk eller matematik (eller begge fag),15 *** Har fået under 2 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7),25 *** Har fået 2-<4 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7),4 *** Har fået mindst 7 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7) 3,25 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. 7

8 1. klasse hjælper mønsterbrydere på vej Børn af ufaglærte, der går i 1. klasse klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse end dem, der ikke gik i 1. klasse. Chancerne for at blive mønsterbryder er 82 procent større, hvis man har gået i 1. klasse. Det resultat stemmer overens med tidligere AE-analyser, der viser, at børn ufaglærte har en gavnlig effekt af 1. klasse i modsætning til børn af forældre med længere uddannelser 5. Tabel 5. Estimerede effekter på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Har gået i 1. klasse 1,82 *** Har gået i 9. klasse på privatskole 1,46 *** Har gået i 9. klasse på efterskole 1,53 *** Har gået på specialskole,55 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. Har man gået i specialskole (enten i 9. klasse eller i 1. klasse), så reduceres chancerne for at få en ungdomsuddannelse med ca. 45 procent. Her er det igen vigtigt at holde sig for øje, at modellen ikke siger noget om effekten af at gå på specialskole, men snarere at variablen fanger noget blandt de elever, der går på specialskole. Det kan fx være indlæringsvanskeligheder eller sociale, psykiske eller fysiske problemer. Har man gået på efterskole i 9. klasse, så viser resultaterne, at chancerne for at blive mønsterbryder stiger med ca. 46 procent i forhold til en ung, der ikke har gået i efterskole i 9. klasse. Derimod er der ingen signifikant effekt af at gå på efterskole i 1. klasse. Det samme gælder det at gå på privatskole. Går man på privatskole i 9. klasse, så forøges chancerne for at blive mønsterbryder med ca. 5 procent, mens det at gå på privatskole i 1. klasse ikke forbedrer chancerne i forhold til dem, der gik 1. klasse andre steder. Vedrørende 1. klasse, så viser resultaterne altså, at det at gå i 1. klasse forøger chancerne for at blive mønsterbryder, men der er ingen forskel på effekten alt efter, hvilken form for 1. klasse, man går i. Både når det gælder efterskole og privatskole i 9. klasse, så skal man huske på, at resultaterne ikke nødvendigvis siger noget om effekten af at gå i hhv. privatskole i det 9. skoleår eller effekten af efterskolen. Effekterne kan fx skyldes, at kommunen har truffet beslutning om at sende den unge på efterskoleophold som et led i en anbringelse, at forældrene har valgt, at den unge skal på efterskole, eller at forældrene har valgt en privatskole i stedet for folkeskolen. Man skal være altså opmærksom på, at der kan være forskellige underliggende forklaringer, der kan spille en rolle for de målte effekter af efterskole og privatskole i 9. klasse. 5 Se analysen Folkeskolen skaber mønsterbrydere fra november 14 på 8

9 Vestjyder er bedst til at skabe mønsterbrydere De umiddelbare forskelle i andelen af mønsterbrydere i figur 1 viser, at der er markante forskelle på, hvordan børn af ufaglærte klarer sig rundt om i landet. I København by og på Syd- og Vestsjælland er der markant færre unge af ufaglærte forældre, der får en mindst ungdomsuddannelse end i mange andre landsdele. Omvendt klarer vestjyske unge sig rigtigt godt. Det viser sig dog, at det at vokse op i forskellige dele af landet ikke har særlig stor betydning for chancerne for at blive mønsterbryder, når man tager højde for alle de andre baggrundsforhold. Tabel 6. Estimeret effekt på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Opvokset i Vestjylland, 6-7 års alderen 1,19 * Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. Der er ingen isoleret effekt af være vokset op i de forskellige egne af landet, lige med undtagelse af Vestjylland. Børn af ufaglærte, der kommer fra Vestjylland, har bedre chancer end unge fra resten af landet. Effekten er signifikant på 5%-niveau og fortæller os, at unge fra Vestjylland alt andet lige har ca. procent bedre chancer for at blive mønsterbrydere end unge fra resten af landet. Det er vel at mærke, når man har taget højde for alle andre baggrundsforhold som fx karakterer og familiens økonomi. Vi har lavet et følsomhedsstudium, der viser, at hvis man laver en model, hvor man ikke tager højde for andre forhold end landsdele, så har landsdelene den betydning som de andre variable ellers tilskrives. Her tager man nemlig ikke højde for, at det at bo i forskellige dele af landet ofte varierer med fx forældrenes arbejdsmarkedstilknytning eller hvordan man har klaret sig i skolen. Lige så snart, at man tager højde for forældrenes arbejdstilknytning og karaktererne i dansk og matematik, så er det at vokse op i de forskellige landsdele, med undtagelse af Vestjylland, uden betydning. Resultatet passer godt med tidligere analyser fra AE, der viser, at langt flere vestjyske unge får en erhvervsuddannelse end i andre dele af landet. 6 Piger har størst chance for at få uddannelse Det at være pige giver bedre odds for at blive mønsterbryder. I gennemsnit forbedres chancernes for at blive mønsterbryder med ca. 1 procent for piger, der er børn af ufaglærte, set i forhold til drenge. Der er dog noget usikkerhed forbundet med effekten, da den kun er signifikant på 5%-niveau. Usikkerheden betyder, at påvirkningen på chancerne med rimelighed kan variere fra 2 til 18 procents ændring i chancerne, jf. bilagsfigur 1. 6 Se analysen De jyske kommuner er bedst til at give en erhvervsuddannelse fra 15. april 13 eller 9 ud af 1 kommuner får færre faglærte fremover fra 26. oktober 16 på 9

10 Tabel 7. Estimerede effekter på chancerne for at have være mønsterbryder, udsnit af model Kvinde 1,1 * Enlig forælder, 6-7 års alderen,79 *** Indvandrer 1,65 *** Efterkommer 1,7 *** Anm: Estimerede signifikante effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16. Se anmærkning til bilagstabel 1 samt boks 1. Se fuld model i bilagstabel 1. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. At være opvokset hos en enlig forælder reducerer chancerne for at blive mønsterbryder med ca. procent. Indvandrere og efterkommere har generelt en lavere sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse i Danmark end etniske danske unge. Det skyldes ofte en række faktorer trækker ned hos unge med udenlandsk baggrund som fx karakterer, boligforhold og arbejdsmarkedstilknytning. Modellen her viser, at unge med anden etnisk baggrund, set i forhold til danskere med samme karakteristika, har ca procent bedre chancer for at få en ungdomsuddannelse. Man skal her huske på, at modellen kun medtager personer, der boede i Danmark i 6-7 års alderen. Der er lavet et følsomhedsstudium, hvor modellen er kørt kun for unge med dansk baggrund (N: ). For etniske danskere har alle faktorer, som der er nævnt ovenfor, samme effekt på chancerne for at blive mønsterbryder bortset fra køn. Når man ser på etniske danskere, så har piger ikke signifikant større sandsynlighed for at blive mønsterbrydere end drenge. Den positive effekt af at være pige er dermed trukket af unge med udenlandsk baggrund. 7 Fattigdom, karakterer og forældrenes arbejdstilknytning er afgørende Ud fra modellen kan vi se, er der er mange forhold, der påvirker sandsynligheden både positivt og negativt for at en ung med ufaglærte forældre bliver mønsterbryder. Mens gode karakterer i folkeskolen er det, der trækker mest i den positive retning, så trækker fattigdom i opvæksten og det at have forældre uden for arbejdsmarkedet i længere tid mest i negativ retning. Med afsæt i analysen kan vi illustrere de forskellige forholds betydning ved at forestille os drengen Lukas, som er vokset op med to danske, ufaglærte forældre og bor i almen bolig. Lukas har ikke oplevet fattigdom i sin opvækst, og hans forældre har været i job i mindst halvdelen af Lukas opvækst. Ved folkeskolens afgangsprøve får Lukas karakterer omkring 2-4 i dansk og matematik. Sandsynligheden for, at Lukas får en ungdomsuddannelse er 51 pct. Ved at ændre nogle af Lukas forudsætninger, vil hans sandsynlighed for at gennemføre ungdomsuddannelsen variere. Sæt nu, at Lukas havde oplevet fattigdom i opvæksten. Det ville forringe sandsynligheden for, at han får en ungdomsuddannelse til 45 procent. Hvis yderligere en af Lukas forældre stod uden for beskæftigelse i mindst halvdelen af hans barndom, vil det forringe hans chancer til 36 pct. 7 Udover at der er lavet et følsomhedsstudium for unge med etnisk dansk baggrund, så er der også lavet en model, hvor unge med uoplyst uddannelse blandt forældre er udeladt (N: ). I den model er det de samme faktorer som i den oprindelige model jf. tabel 1, der er signifikante, og med de samme fortegn. Det at være kvinde er lige netop signifikant på 5%-niveau i denne model. 1

11 Omvendt vil chancerne for at Lukas gennemfører en ungdomsuddannelse stige, des bedre han klarer sig i skolen. Lad os igen tage udgangspunkt i Lukas, der ikke har oplevet fattigdom, og hvis forældre har været i beskæftigelse i mindste 5 pct. af hans barndom. Hvis Lukas i stedet for at score mellem 2 og 4 ved afgangsprøven, får mellem 4 og 7, så er sandsynligheden for, at han gennemfører en ungdomsuddannelse i stedet 72 pct. Får Lukas mere end 7 i karakter, så er hans chancer for at få en ungdomsuddannelse 9 pct. De forskellige forestillinger om Lukas, og hvordan hans chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse ændrer sig, når man justerer på de forskellige faktorer, er gengivet i figur 7. Figur 7. Estimeret sandsynlighed for blive mønsterbryder for dansk dreng afhængigt af forældrenes beskæftigelse og familiens økonomi samt karakterer i grundskolen Ingen prøver Under 2 2-4< 4-<7 min. 7 Ikke fattig, forældre i beskæftigelse min. 5 % Ikke fattig, forældre uden for beskæftgelse min. 5 % Fattig, forældre uden for beskæftgelse min. 5 % Anm.: Figuren viser den estimerede sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse for en dreng med dansk baggrund, der har boet i almen bolig med ufaglærte forældre afhængig af karakterer i dansk og matematik i 9. klasse og afhængig af om familien var fattig i hans barndom samt forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. At være dreng i den almene sektor med dansk baggrund gælder for 42 pct. af de danske drenge. 11

12 Boks 1. Sådan har vi gjort Analysen estimerer sandsynlighed for at fuldføre min. en ungdomsuddannelse for børn af ufaglærte forældre. Til analysen bruges en logistisk regression der indeholder forskellige baggrundsvariable. Population 25- og 26-årige bosat i Danmark 1. jan. 16, Bosat i Danmark 1. jan. 1997, da de unge var 6-7 år 1 (1 og 11 år gamle) Har mindst haft en af forældrene boende i Danmark 1. jan. 6 (15-16 års alderen), og den unge skal have boet i Danmark i 6. Ingen af forældrene har en uddannelse højere end grundskoleniveau opgjort 1. januar 6 (15-16 års alderen). Forældre med uoplyst uddannelse indgår i analysen 8. Uddannelsesoplysningerne vedr. 1. januar 6 (dvs. opgjort 1/1-5). DST har opgjort indvandreres medbragte uddannelse frem til 6, hvorfor forældrenes uddannelse ikke er omfattet af denne praksisændring. 81 procent af alle de årige pr. 1. januar 16 opfylder de første tre krav. Unge med ufaglærte udgør 12,5 procent af denne gruppe unge med ufaglærte forældre indgår i analysen. Baggrundsvariable Bopæl på landsdele, 6-7 års alderen Opvokset hos en enlig forælder, 6-7 års alderen Herkomst Køn Uddannelse o Karaktergennemsnit samlet i dansk og matematik fra 9.kl. afgangsprøver. o Afsluttet 9. klasse på alm. skole, privatskole eller efterskole. o Gået i 1. klasse enten på alm. skole, privatskole eller efterskole o Gået på specialskole Om man har boet i almen boligområde i perioden fra 6-7 års alderen til års alderen (1997-6) Om man har boet i et hårdt udsat alment boligområde, fra års alderen til års alderen 9 (7-8) Antal år i fattigdom fra 6-7 års alderen til års alderen (1997-6) opdelt på år, 1 år eller flere år. Fattigdom er defineret ifht. om familiens ækvivalerede indkomst er under 5 procent af medianen. Excl. studerende, dvs. familier, hvor de voksne er studerende er udeladt af beregningen af fattigdom. Om mor eller far har været uden for beskæftigelse i mindst 5 pct. af tiden beskæftigelse fra 6-7 års alderen til års alderen opgjort i forhold. Uddannelser der regnes for ungdomsuddannelser eller højere: Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Adgangsgivende uddannelsesforløb Videregående uddannelser Model fit Modellen er estimeret ud fra en logistisk regression i SAS/STATA. Der er med tilfredshed udført forskellige specifikationstests for at sikre et tilstrækkeligt fit. Dertil er antallet af korrekte forudsigelser beregnet ud fra den estimerede sandsynlighed >5 procent. Modellen forudsiger korrekt i 63 procent af tilfældene i forhold til ikke at få en uddannelse, og i 8 procent af gangene i forhold de unge, der får en uddannelse. 8 1 pct. af populationen (15.43 pers.) har forældre udelukkende med uoplyst uddannelse. Blandt de unge havde 5,7 pct. oplysninger om mors uddannelse, men har missing for fars uddannelse. 3,3 pct. har oplysninger om fars uddannelse men mangler mors. 74 procent har oplysninger om både mors og fars uddannelse, mens 14 procent kun har oplysninger om den ene forældre, og derfor har missing oplysninger om den anden forældres uddannelse. 1 procent har uoplyst uddannelse for den ene forælder og mangler oplysninger om den anden forælder. Det er ikke kun blandt indvandrere, at der er uoplyst uddannelse blandt forældrene. Af de hhv. 5,7 pct. og 3,3 pct. hvor man mangler uddannelsesoplysninger om enten far eller mor står etniske danskere for hhv. 3,9 procentpoint af de 5,7 procent, mens 1,5 procentpoint af de 3,3 procent er etniske danskere. Ved at indhente forældrenes uddannelsesoplysninger i 6 (opgjort sep. 5) sikres, oplysningerne hentes i en periode, hvor DST opgjorde indvandreres medbragte uddannelser. Personer kan dog stadig være ukendte i DST s uddannelsesregister fx hvis de ikke har afsluttet grundskolen, har taget deres uddannelse i udlandet eller er født omkring 19 eller før. Forud for analysen har vi undersøgt indkomstfordelingen for de forældre, der har uoplyste uddannelsesoplysninger i 6. Analyserne har vist, at forældrenes med uoplyst uddannelse ligger i den lave ende af indkomstfordelingen, hvilket støtter, at der er tale om de facto ufaglærte. 9 Det er ikke muligt at lave denne tidligere. 12

13 Boks 2. Udsatte almene boligområder Data Befolkningen (+bopæl) ultimo året (i 14 3 september andre år 31 dec) Almene boligområder fra afdelinger_agg_best_14 Ufaglærte er personer der kun har fuldført grundskole eller missing Almene områder afgrænses ud fra kommune, boligorganisation og sogn. Krav til udsatte områder (streng) Min. 5 beboere Min. 5 pct. af beboerne på 3-59 år er ufaglærte Min. 5 pct. af beboerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere Min. 3 pct. af beboerne der tilhører klasserne (18-59 år), tilhører underklassen Krav til udsatte områder (mild) Min. 5 beboere Min. 4 pct. af beboerne på 3-59 år er ufaglærte Min. 4 pct. af beboerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere Min. 3 pct. af beboerne der tilhører klasserne (18-59 år), tilhører underklassen 13

14 Bilag Bilagsfigur 1. Estimerede odds ratio med konfidensintervaller 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Point Estimate 95% Wald Confidence Limits Anm: Estimerede effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16 (se boks 1 for yderligere afgrænsninger). Se desuden tabel 1. N= Estimeret via en logistisk regression. Modellen er nedtestet, så det er signifikante effekter, der vises. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata og egne beregninger. Bilagstabel 1. Estimerede effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse Kvinde 1,1 * Enlig forælder, 6-7 års alderen,79 *** Har gået i 1. klasse 1,82 *** Har gået i 9. klasse på privatskole 1,46 *** Har gået i 9. klasse på efterskole 1,53 *** Har gået på specialskole,55 *** Indvandrer 1,65 *** Efterkommer 1,7 *** Har ikke boet i almen bolig, fra 6-7 års alderen til års alderen 1,3 *** Familie har været ramt af fattigdom, 1 år fra 6-7 års alderen til års alderen,8 ** Familie har været ramt af fattigdom, 2 år eller mere fra 6-7 års alderen til års alderen,81 *** Forældrene har været uden for beskæftigelse i 5 procent af tiden i barndommen 1,69 *** Mangler afgangsprøver i dansk eller matematik (eller begge fag),15 *** Har fået under 2 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7),25 *** Har fået 2-<4 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7),4 *** Har fået mindst 7 i dansk og matematik (ifht. at få 4-<7) 3,25 *** Opvokset i Vestjylland, 6-7 års alderen 1,19 * Anm: Estimerede effekter på chancerne for at have gennemført en ungdomsuddannelse blandt årige børn af ufaglærte pr. 1. januar 16 (se boks 1 for yderligere afgrænsninger). N= Estimeret via en logistisk regression. Modellen er nedtestet, så det er signifikante effekter, der vises. * indikerer at effekten er signifikant på 5%-niveau. ** indikerer at effekten er signifikant på 1%-niveau. *** indikerer at effekten er signifikant på,1%-niveau. 1 Fra 1-11 års alderen til års alderen. Enten mor eller far skal have været uden for beskæftigelsen i mindst halvdelen af tiden fra 1-11 års alderen til års alderen. 14

15 Bilagstabel 2. Gennemsnitlig andele med forskellige karakteristika i populationen Variabel Gennemsnit kvinde,49 enlig,3 har1klasse,37 efterskole9,8 efterskole1,9 privat9,6 privat1,3 special,6 indv,4 efter,12 ikkealmen,5 udsat,2 fattig1,13 fattig2, dkmat_mangler,3 dkmatdump,3 dk2_mat, dk7_mat,12 bornh,1 kbh,1 kbh_omegn,9 nordsj,6 ostsj,4 fyn,9 Vestjylland,9 ostjyl,13 nordjyl,12 sydjyl,15 udenfor5,49 ung_udd,59 Anm: N = Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata og egne beregninger. 15

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere