Giver større kommuner økonomiske stordriftsfordele?
|
|
- Mia Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Giver større kommuner økonomiske stordriftsfordele? Programchef Kurt Houlberg, KORA Professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Søren Serritzlew, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (Artiklen er bragt i Altinget den 18. januar 2017, Forskningsformidling: Kommunalreformen gav os større kommuner, og forventningen var, at vi derved kunne høste nogle økonomiske stordriftsfordele. Men her 10 år efter må vi konstatere, at det ikke helt gik sådan: Stordriftsfordele på nogle områder opvejes af stordriftsulemper på andre, viser den nyeste forskning, som beskrives i denne analyse. Den vestlige verden er over de seneste årtier blevet ramt af en bølge af kommunesammenlægninger, ofte motiveret af en søgen efter økonomiske stordriftsfordele. De økonomiske omkostninger ved at levere offentlig service falder dog ikke nødvendigvis, når de politiske enheder bliver større. De stordriftsfordele, der opnås på nogle serviceområder, kan blive opvejet af stordriftsulemper på andre områder. Det viser erfaringerne fra kommunalreformen i Danmark i 2007, som dokumenteres i denne artikel. Kommunalreformen i 2007 var båret af forventninger om økonomiske og faglige stordriftsfordele. Økonomisk set ikke mindst forventninger om stordriftsfordele på det administrative område. Fra et dansk perspektiv er det derfor væsentligt at evaluere, om der så rent faktisk er indhøstet økonomiske stordriftsfordele efter kommunalreformen. Fakta Artiklen bygger på følgende artikel: Blom-Hansen, Jens; Kurt Houlberg, Søren Serritzlew og Daniel Treisman (2016): Jurisdiction Size and Local Government Policy Expenditure: Assessing the Effect of Municipal Amalgamation. American Political Science Review, 110 (4): Den oprindelige artikel er her i analysen opdateret med tal for Søgning efter den optimale størrelse på politiske systemer har altid været centralt i politisk tænkning, og den danske kommunalreform har derfor også vakt international forskningsinteresse, fordi den giver nogle særlige metodiske muligheder for at sige noget validt om, hvilken betydning størrelse har for de økonomiske omkostninger ved at levere offentlig service. Denne artikel er således en forkortet udgave af en videnskabelig artikel, der blev bragt for nylig i det velansete amerikanske tidsskrift American Political Science Review, og hvor kommunalreformen i Danmark bruges som case.
2 Svært at finde ud af hvad effekten af størrelse er Fra et økonomisk perspektiv er der vægtige teoretiske argumenter både for og imod små politiske enheder, uanset om man taler om stater, regioner eller kommuner. På kommunalt plan vil der fx på den ene side være en række faste omkostninger til bygninger, maskinel, borgmester og direktion, som kan spredes på flere borgere i større kommuner, ligesom der kan være bedre muligheder for arbejdsdeling og specialisering i den kommunale opgaveløsning. På den anden side kan der ved stigende størrelse opstå øgede udgifter til intern kommunikation og koordinering, og omkostninger ved at omsætte beslutninger til handling kan også være større i større kommuner. I praksis kan man derfor forestille sig, at eventuelle stordriftsfordele er U- formede og kun eksisterer op til en vis størrelse. Det punkt, hvor stordriftsfordelene flader ud og gradvis bliver opvejet af stordriftsulemper kan endvidere tænkes at variere fra det ene udgiftsområde til det andet. Den økonomisk set optimale størrelse kan med andre ord variere fra udgiftsområde til udgiftsområde. Størrelsen på stater ændres sjældent, hvorimod der i disse årtier i mange lande sker strukturreformer på decentralt niveau, hvor antallet af kommuner og disses størrelse ændres. Reformerne har haft en entydig retning og intention, og den vestlige verden er blevet ramt af en bølge af kommunesammenlægninger. Reformdagsordenen har alle steder været båret af forestillinger om, at sammenlægninger er et instrument til at indhøste økonomiske stordriftsfordele. Men er det nu så entydigt i den virkelige verden, at større enheder fører til økonomiske stordriftsfordele? Dette spørgsmål adresseres i denne artikel med afsæt i den danske kommunalreform, og de særlige metodiske muligheder den giver for at kunne sige noget kausalt om sammenhængen mellem størrelse og omkostninger. En gennemgang af den internationale forskningslitteratur viser, at der ikke er mange gode nyheder at hente for dem, der tror på økonomiske stordriftsfordele i kommuner og regioner. Der er, set med positive øjne, blandet forskningsmæssig evidens for denne teori. Ingen videnskabelige reviews har fundet utvetydig støtte til eksistensen af positive størrelseseffekter. Imidlertid er de fleste studier baseret på sammenligninger af store og små kommuner i en given struktur - og ikke på ændringer af givne kommuner over tid. Sådanne studier kan lide af alvorlige metodiske problemer, såkaldt endogenitet. Endogenitetsproblemer opstår i situationer, hvor det, forskere ønsker at undersøge virkningen på (i dette tilfælde omkostningerne), kan have betydning for det, man ønsker at undersøge virkningen af (i dette tilfælde kommunestørrelse). I så fald er det ikke entydigt, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Dermed er det ikke muligt at drage en kausal tolkning. Hvis vi tager kommunestørrelse som eksempel, så er en kommunes størrelse ikke nødvendigvis bestemt uafhængigt af omkostningerne ved at drive kommunen. Tværtimod. En kommune, der oplever økonomiske problemer, kan fx vælge at indgå i en sammenlægning for at løse sine økonomiske problemer. Eller en kommune kan vælge at indgå i en sammenlægning for at hæve kvalitets- og serviceniveauet og dermed forøge omkostningerne. For forskeren, der studerer sammenhængen mellem størrelse og omkostninger, giver disse situationer problemer med omvendt kausalitet, eller endogenitet. Tværsnitsstudier på tværs af kommuner på et givet tidspunkt risikerer at blive skævvredet af, at tidligere lokale politiske sammenlægningsbeslutninger ofte er sket på et frivilligt grundlag og kan være truffet for at løse økonomiske problemer og påvirke omkostningerne. En løsning på endogenitetsproblemet er at studere eksternt påtvungne ændringer i kommunestørrelser udefra. Det er netop dette, der muliggøres af den danske kommunalreform i
3 Kommunalreformen som kvasi-eksperiment Initiativet til kommunalreformen kom fra centralt hold, hvor regeringen ved lov pålagde alle kommuner med under indbyggere at lægge sig sammen med henblik på at få over indbyggere. Kommuner med under indbyggere kunne kun undgå sammenlægning, hvis de indgik i et forpligtende samarbejde med en nabokommune med over indbyggere. I praksis viste det sig svært at komme gennem denne såkaldte kattelem, og det lykkedes kun for syv kommuner at undgå sammenlægning eller lægge sig sammen til en størrelse under indbyggere. Tre forskellige steder i landet blev kommuner tvunget ind i en kommunesammenlægning med hjælp fra regeringens opmand. Reformen kan derfor betragtes som noget, kommunerne blev påtvunget udefra. Det var godt nok frivilligt, hvem de små kommuner ville lægge sig sammen med, og hvor stor den nye kommune skulle være. Men ikke at de skulle lægge sig sammen. Reformprocessen endte med, at 239 kommuner blev sammenlagt til 66 nye kommuner, mens 32 kommuner forblev uberørte. Kommunalreformen kan derfor siges at udgøre et kvasi-eksperiment, hvor nogle kommuner modtog behandlingen sammenlægning, mens andre kommuner ikke modtog behandlingen og derfor kan fungere som kontrolgruppe. Det er et stærkt design for at drage kausale tolkninger om effekterne af ændringer i kommunestørrelse. Når man sammenligner udviklingen i de sammenlagte kommuner med de ikke-sammenlagte kommuner over en tidsperiode, som dækker tiden før og efter reformen, får man et stærkt grundlag for at undersøge, hvad kommunestørrelse betyder for de økonomiske omkostninger ved at levere kommunal service. Hvis størrelsen har en effekt i form af stordriftsfordele, skulle vi alt andet lige se, at udgifterne i de sammenlagte kommuner falder relativt i forhold til de ikke sammenlagte kommuner. Hvis vi skal kunne drage kausale slutninger om de økonomiske effekter af øget kommunestørrelse, er det centralt at vide, om økonomiske omkostninger spillede en rolle for de enkelte kommuners valg af sammenlægningspartnere. Imidlertid viser både kvalitative og kvantitative studier, at økonomiske omkostningsovervejelser allerhøjest spillede en sekundær rolle. Casestudier af individuelle sammenlægningsprocesser peger på, at mange andre overvejelser var vigtige. Kommunerne havde fokus på lokal identitet, intern sammenhængskraft, den sandsynlige partikonkurrence i den nye kommune, ensartethed i kommunal service og velstand - samt ikke mindst ambitioner om at blive en indflydelsesrig spiller i den fremtidige kommunale struktur. En analyse af alle sammenlægninger viser, at borgernes pendlingsmønstre var afgørende for, hvilke kommuner, der slog sig sammen. Overvejelser om økonomiske omkostninger ser ikke ud til at have spillet en signifikant rolle for valget af sammenlægningspartner. Sammenlægninger var kun ét af elementerne i kommunalreformen. Reformen indeholdt også andre ændringer, fx i udligningssystemet og i kommunernes opgaver og finansiering. Da disse andre ændringer imidlertid skete både i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, vil eventuelle forskelle mellem udviklingen i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner kunne tilskrives effekten af selve sammenlægningerne. 2
4 Kommunernes udgifter: hvordan måles de og hvad måler de ikke? Analysen er baseret på de regnskabsførte udgifter pr. potentiel bruger på otte kommunale udgiftsområder: Dagtilbud Folkeskoleområdet Ældreområdet Udsatte børn og unge Vejvæsen Kultur og fritidsudgifter Administration Beskæftigelsesområdet Udgifterne dækker dermed alle væsentlige kommunale udgiftsområder, som kommunerne har haft finansieringsansvar for både før og efter kommunalreformen. I alt 85 procent af kommunernes udgifter til service og overførsler i 2014 er omfattet af analysen. Der ses i analysen bort fra København, Frederiksberg og Bornholm, da disse kommuner også havde amtskommunale opgaver før kommunalreformen. At analysen fokuserer på udgifter indebærer tre væsentlige metodiske opmærksomhedspunkter: 1. Vi ved ikke, hvad kommunerne har fået for pengene. Vi ved ikke, hvor meget service kommunerne har produceret. Eller med hvilken kvalitet. Udgifter pr. indbygger er ikke det samme som det økonomiske begreb enhedsomkostninger, men i mangel af et brugbart udtryk for den kommunale serviceproduktions output, bruger vi som i andre analyser udgiften pr. indbygger. Set med skatteborgerens øjne er dette sandsynligvis også den mest relevante målestok for de kommunale udgifter. 2. Der er ikke korrigeret for ændringer i de kommunale opgaver fra år til år. Den absolutte udvikling i udgifterne fra år til år kan derfor ikke sammenlignes. Dette gælder fx i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunerne bl.a. overtager ansvaret for den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, for en række tidligere amtslige veje, det fulde finansieringsansvar for tilbud til udsatte børn og unge samt en række administrative opgaver fra de tidligere amter. Da opgaveændringerne er ens for både sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner har dette imidlertid ikke betydning for at analysere, om der er forskel i udgiftsudviklingen i de sammenlagte og de ikke-sammenlagte kommuner. 3. Kommunale udgifter kan være påvirket af andre faktorer end kommunestørrelse, og disse faktorer kan have udviklet sig forskelligt i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner efter kommunalreformen. For at tage højde for dette, har vi kontrolleret for en række faktorer, som kan spille en rolle: hvor meget spredt bosætning, der er i kommunen om der er tale om en lille ø-kommune kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov hvor økonomisk presset kommunen er kommunalbestyrelsens partipolitiske sammensætning og antallet af politiske partier i kommunalbestyrelsen Analysen fokuserer på nettodriftsudgifter for at tage højde for, at nogle kommuner udfører serviceopgaver eller administrativt arbejde for andre kommuner. Udgifterne er på alle udgiftsområder omregnet til 2015-priser. Anlægsudgifter er ikke omfattet af analysen. 3
5 Ensartet udvikling forud for reformen En forudsætning for analysen er, at der forud for sammenlægningerne er en parallel udvikling i de sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner. I figur 1-4 er data fra de kommuner, der blev sammenlagt i 2007, slået sammen med tilbagevirkende kraft også i årene før sammenlægningen. Som det fremgår af figurerne, er forudsætningen om parallel udvikling før reformen opfyldt, idet udviklingen i udgifterne i sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner forløber parallelt i årene til og med Altså inden de konkrete lokale sammenlægningsprocesser begyndte i 2006 og lagde fundamentet for de egentlige sammenlægninger pr I det følgende sammenlignes udviklingen i de sammenlagte kommuners udgifter efter kommunalreformen med den tilsvarende udvikling i de ikke-sammenlagte kommuners udgifter. Først fokuseres på de udgiftsområder, hvor kommunesammenlægningerne har haft en effekt, dernæst på de områder hvor sammenlægningerne ikke har sat sig spor i udgiftsudviklingen. For at gøre det overskueligt, har vi valgt at præsentere den simple ukorrigerede udgiftsudvikling i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. I tolkningen af figurerne lægges imidlertid vægt på mere sofistikerede statistiske analyser (ikke vist), hvor der er taget højde for forskelle i kommunernes udgiftsbehov og økonomisk pres m.m. Stordriftsfordele på administrations- og vejområdet Vores analyser viser, at der er to udgiftsområder, hvor der er realiseret økonomiske stordriftsfordele i de sammenlagte kommuner: administration og veje. Det kan man se på figur 1. For administrationsområdet er resultaterne i overensstemmelse med et tidligere studie af de administrative stordriftsfordele. 4
6 Figur 1 Udgiftsudvikling for administration og vejvæsen Administration pr. indbygger Vejvæsen pr. indbygger Administrationsudgifterne falder tilsyneladende i 2006 i både de senere sammenlagte kommuner og de ikke-sammenlagte kommuner. Faldet i udgifterne kan dog først og fremmest tilskrives, at staten overtog skatteopkrævningsopgaven fra kommunerne i slutningen af Når man tager højde for det, bliver billedet lige omvendt: Så stiger administrationsudgifterne i de senere sammenlagte kommuner relativt set i 2006, som var det sidste år før sammenlægningen. Det kan tages som udtryk for, at der har været en række ekstraordinære udgifter knyttet til forberedelsen af sammenlægningen. Det kan fx være overarbejde, ombygninger, etablering af nye fælles ITsystemer, eksterne konsulenter mv. Hvis der kontrolleres for forskelle i kommunernes udgiftsbehov og økonomiske pres, er der ikke i årene før kommunalreformen statistisk signifikant forskel på sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner. I årene efter kommunalreformen falder udgifterne i de sammenlagte kommuner i forhold til de ikke-sammenlagte og fra og med 2009 er forskellene mellem de sammenlagte og de ikke-sammenlagte kommuner signifikant større, end de var før kommunalreformen. Billedet af stigende 5
7 administrationsudgifter i 2010 er påvirket af, at kommunerne overtog ansvaret for forsikrede ledige fra staten. Dermed fik de øgede udgifter til ansatte på jobcentrene. Tages der højde for dette, falder de samlede administrationsomkostninger ligesom udgifterne på de fleste andre udgiftsområder fra Det sker i kølvandet på den økonomiske krise og en strammere statslig styring af kommunernes økonomi. Når der er taget højde for forskelle i udgiftsbehov og økonomisk pres, realiseres der fra 2009 til 2012 yderligere administrative stordriftsfordele i de sammenlagte kommuner. Fra og med 2012 ser de administrative stordriftsfordele for de sammenlagte kommuner dog ud til at være udtømte. Forskellen mellem de sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner øges ikke yderligere. De realiserede administrative stordriftsfordele svarer efter 2011 til 8-10 procent af de samlede administrative omkostninger i de sammenlagte kommuner. Der er også hentet signifikante økonomiske stordriftsgevinster på vejområdet. Som en del af kommunalreformen overtog kommunerne i 2007 ansvaret for en række tidligere amtslige veje. Det betyder, at vejudgifterne i både sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner stiger efter kommunalreformen. Fokuserer vi på effekterne af kommunesammenlægningerne er det interessante imidlertid, at de sammenlagte kommuner efter kommunalreformen relativt set har reduceret deres udgifter til vejvedligeholdelse, vejbelægninger og snerydning mv. I enkelte af årene efter kommunalreformen er forskellen ikke statistisk signifikant, men samlet set viser analysen, at der i årene efter kommunalreformen er indhøstet økonomiske stordriftsfordele på vejområdet i de sammenlagte kommuner. Stordriftsulemper for tilbud til udsatte børn & unge og på beskæftigelsesområdet Analysen viser, at der er to udgiftsområder, hvor der har været økonomiske stordriftsulemper i de sammenlagte kommuner. Det drejer sig om tilbud for udsatte børn og unge samt beskæftigelsesområdet, som man kan se på figur 2. 6
8 Figur 2 Udgiftsudvikling for udsatte børn/unge og beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge pr årig Beskæftigelsesområdet pr. indbygger (ekskl. forsikrede ledige) Med kommunalreformen overtog kommunerne det fulde finansieringsansvar for tilbud til udsatte børn og unge. Det er derfor ikke overraskende, at de samlede udgifter til anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge stiger betragteligt i både sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner i Men det er iøjnefaldende, at udgifterne efter 2007 stiger relativt mere i de sammenlagte kommuner end i de ikke-sammenlagte kommuner. Før kommunalreformen var der ikke forskel i udgifterne i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. Når der er taget højde for forskelle i udgiftsbehov og økonomisk pres, er udgifterne i 2009 øget signifikant mere i de sammenlagte kommuner øget end i de ikke-sammenlagte kommuner. Herefter mindskes den relative forskel lidt igen, og fra 2013 er forskellen mellem de sammenlagte og de ikke-sammenlagte kommuner ikke længere statistisk signifikant. Samlet viser analysen dermed, at især de sammenlagte kommuner havde vanskeligt ved at styre udgifterne til udsatte børn og unge i de første år efter kommunalreformen. Rent økonomisk kommer det til udtryk ved, at der i de første år efter kommunesammenlægningerne var økonomiske stordriftsulemper i de sammenlagte kommuner. Det er ikke muligt på baggrund af analysen at sige, om det dækker over en styrket faglig kvalitet i de sammenlagte kommuner, eller om der er tale om en mindre stram økonomisk styring. 7
9 Analysen viser også, at kommunesammenlægningerne har ført til øgede udgifter på beskæftigelsesområdet. I var der ikke forskel på udgifterne i de sammenlagte kommuner og de ikke-sammenlagte kommuner. Men fra 2007 og frem stiger udgifterne til beskæftigelsesforanstaltninger mere i de sammenlagte end i de ikke-sammenlagte kommuner. Forskellen indtræffer dermed allerede før den økonomiske krise for alvor rammer kommunerne i Men den forstærkes yderligere i årene efter den økonomiske krise. En mulig forklaring på den større udgiftsstigning i de sammenlagte kommuner kan være økonomiske stordriftsulemper som følge af, at forøget kommunestørrelse skaber større afstand til de lokale virksomheder, som kan give øgede udgifter til kontakten til virksomhederne og gøre det vanskeligere for sagsbehandlerne i jobcenteret at have tæt føling med de lokale virksomheders behov og potentialer. En anden mulig forklaring er, at der i de sammenlagte kommuner som følge af de realiserede stordriftsgevinster på administrationsog vejområdet har været mindre fokus på stram økonomisk styring på beskæftigelsesområdet, og/eller at der politisk er stærkere præferencer for at kanalisere indhøstede stordriftsfordele til andre udgiftsområder end for at sætte skatten ned. Analysen omfatter ikke udgifter til forsikrede ledige (som kommunerne overtog ansvaret for i august 2009), så det kan ikke være årsagen til den forskelligartede udvikling i sammenlagte og ikkesammenlagte kommuner. Når vi kontrollerer tallene for forskelle i arbejdsløshedsprocenter, får vi endvidere det samme resultat som i hovedanalysen. Når der er taget højde for forskelle i udgiftsbehov og økonomisk pres, er konklusionen derfor, at udgifterne på beskæftigelsesområdet efter kommunalreformen er øget signifikant mere i de sammenlagte kommuner end i de ikke-sammenlagte kommuner. Ingen stordriftseffekter på de store velfærdsområder På fire af de områder, som vi har analyseret, finder vi ingen økonomisk effekt af kommunesammenlægningerne. Det drejer sig om dagtilbud, folkeskole, ældreområdet og kultur- og fritidsområdet, som det fremgår af figur 3. Figur 3 Udgiftsudvikling for dagtilbud, folkeskole, ældreområdet og kultur/fritid Dagtilbud pr. 0-5 årig
10 Folkeskoleområdet pr årig Ældreområdet pr. 65+ årig Kultur og fritid pr. indbygger
11 På de tre store klassiske kommunale velfærdsområder dagtilbud, folkeskole og ældreområdet har kommunesammenlægningerne i 2007 ikke sat sig økonomiske spor. Udgiftsniveauet ændrer sig fra år til år, men følger den samme trend i de sammenlagte kommuner som i de ikke-sammenlagte. Det samme gør sig gældende på kultur- og fritidsområdet, hvor udgiftsudviklingen i de sammenlagte kommuner heller ikke adskiller sig signifikant. Når kommunesammenlægningerne ikke har haft betydning for udgiftsudviklingen på de tre store klassiske kommunale velfærdsområder kan det hænge sammen med, at den serviceproducerende enhed på disse områder ikke er kommunen men den enkelte skole, den enkelte daginstitution og det enkelte ældrecenter. Disse institutioner ændres i udgangspunktet ikke som følge af en kommunesammenlægning. En ændring af størrelsen på institutionerne vil kræve, at der i den nye kommune træffes eksplicit politisk beslutning om sådanne strukturændringer. Andre undersøgelser har vist, at skole- og daginstitutionslukninger ikke har været mere hyppige frem til 2011 i de sammenlagte kommuner end i de ikke-sammenlagte kommuner. På de store økonomisk mest betydningsfulde velfærdsområder har kommunesammenlægningerne dermed ikke givet anledning til økonomiske stordriftsfordele. Ingen samlede økonomiske stordriftsfordele På tværs af de otte udgiftsområder er der ingen systematiske økonomiske effekter af kommunesammenlægningerne. På to udgiftsområder har der været økonomisk stordriftsfordele, men disse er blevet opvejet af stordriftsulemper på to andre udgiftsområder. På de store institutionsdrevne velfærdsområder finder vi ingen økonomiske effekter af kommunesammenlægningerne, hverken positive eller negative. Samlet set betyder det at den økonomiske effekt af kommunesammenlægningerne er lig nul. Udgiftsudviklingen for kommunernes samlede udgifter er med andre ord identisk i de sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. Figur 4. Udgiftsudvikling for samlede udgifter (kr. pr. indbygger) Samlede udgifter pr. indbygger Figur 4 illustrerer, at de samlede udgifter i de sammenlagte kommuner tenderer til at stige relativt mere end i de ikke-sammenlagte kommuner. Når der er taget højde for forskelle i udgiftsbehov og økonomisk pres er udgiftsudviklingen i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner imidlertid ikke signifikant forskellig. Den overordnede konklusion er derfor, at de samlede økonomiske stordriftsfordele ved kommunesammenlægningerne har været nul. 10
12 Måske andre fordele og ulemper? Analysen viser, at der er indhøstet administrative stordriftsfordele i de sammenlagte kommuner efter kommunalreformen, ligesom der har været stordriftsfordele på vejområdet. Men analyserne viser også, at de indhøstede stordriftsfordele ikke har givet sig udslag i, at de samlede omkostninger er faldet. Pengene er i stedet blevet omfordelt til andre kommunale udgiftsområder. De bliver så at sige i systemet og omsættes ikke til skattelettelser til borgerne. I de første år efter kommunalreformen steg udgifterne til udsatte børn og unge således relativt mere i de sammenlagte kommuner, mens det efter 2009 især er beskæftigelsesområdet, der er blevet allokeret flere ressourcer til i de sammenlagte kommuner. Afhængig af, hvilke typer af udgifter den enkelte politiker eller borger prioriterer, vil man kunne betragte omfordelingen fra administration og vejvæsen til udsatte børn/unge og beskæftigelsesområdet som en bedre eller dårligere prioritering af udgifterne. Men hvis vi fokuserer på udviklingen i kommunens samlede driftsudgifter, så påvirkes de ikke af, om kommunen er sammenlagt eller ej. Ovennævnte analyser siger ikke noget om, hvor meget service der leveres, af hvilken kvalitet og med hvilken effekt. Analyserne fortæller med andre ord ikke, om kommunerne som følge af kommunalreformen er blevet mere produktive eller mere effektive i den forstand, at de opnår en større effekt i opgaveløsningen pr. udgiftskrone. Den forskningsmæssige udfordring er her, at det er vanskeligt at opgøre kommunernes effektivitet. Ingen forskningsstudier dokumenterer, om der er forskel på kvaliteten af serviceydelserne eller effektiviteten i de sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. Vi ved derfor heller ikke noget om, hvorvidt den faglige bæredygtighed der var et mindst lige så vægtigt argument for kommunalreformen som økonomiske stordriftsfordele er blevet styrket eller svækket af kommunalreformen. Fra andre undersøgelser ved vi, at den økonomiske styringskapacitet er blevet forbedret i de sammenlagte kommuner i forhold til de ikke-sammenlagte kommuner. Det viser sig især ved, at de sammenlagte kommuner har været bedre i stand til at balancere udgifter og indtægter efter at den økonomiske krise ramte kommunerne. Men der er også ulemper. Fra andre analyser af effekterne af kommunalreformen ved vi, at borgenes politiske tillid og politiske selvtillid (dvs. tilliden til, at de selv kan forstå og påvirke de lokale politiske beslutninger) falder som følge af kommunesammenlægningerne, ikke mindst i de første år efter sammenlægningerne. Demokratiet i kommunerne påvirkes også på den måde, at borgernes følelse af at være tilknyttet kommunen relativt set falder i de sammenlagte kommuner. Fokuserer vi på de økonomiske stordriftsfordele, så er evidensen fra den danske kommunalreform en stærk indikation af, at der ikke er økonomiske stordriftsfordele ved at gøre politiske enheder større. I det mindste ikke inden for rammerne af et kommunalt selvstyre som det danske, hvor kommunerne har en bred opgaveportefølje og mellem og indbyggere. Billedet vil kunne ændres i takt med, at kommunernes opgaver ændrer sig, eller den teknologiske og økonomiske udvikling ændrer omkostningerne ved kommunens serviceproduktion. Men baseret på erfaringerne fra den danske kommunalreform rejses der alvorlig tvivl om visdommen i de globale tilbøjeligheder til at gennemføre kommunesammenlægninger med det formål at indhøste økonomiske stordriftsfordele. 11
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale
Læs mere2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN
2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske
Læs mereØkonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk
Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens
Læs mereKommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk
Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereKommunalreformen 10 år efter: Hvordan gik det? Søren Serritzlew ØDF Årsmøde 2017
Kommunalreformen 10 år efter: Hvordan gik det? Søren Serritzlew ØDF Årsmøde 2017 Hvorfor overhovedet have kommuner? Lokale politiske enheder sikrer at lokale forskelle kan respekteres Allokativ effektivitet
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereHvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen
Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereAnalyse. Forringer større kommuner demokratiet? 20. november 2017
Analyse 20. november 2017 Forringer større kommuner demokratiet? Af Kristine Vasiljeva, Julie Hassing Nielsen, Sebastian Skovgaard Naur, Bjørn Tølbøll og Rasmus Kornbek Analysen viser, at valgdeltagelsen
Læs mereFordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner
Oplæg for kommunalbestyrelserne i Holstebro og Struer 13. august 2015 Fordele og ulemper ved kommunesammenlægning eller øget samarbejde - Holstebro og Struer Kommuner v/ Kurt Houlberg og Ulf Hjelmar 2
Læs mereKommunesammenlegninger. Om økonomiske og demokratiske endringer og konsekvenser.
Studietur Sunnmøre Regionråd marts 2015 Kommunesammenlegninger. Om økonomiske og demokratiske endringer og konsekvenser. /Kurt Houlberg, Forskningsprogramchef, KuHo@kora.dk Disposition KORA og min baggrund
Læs mereUdgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune
Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne
Læs mereNøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik. Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017
Nøgletalsscreening af Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Præsentation for kommunalbestyrelsen 29/3 2017 Disposition Analysens formål ECO Nøgletal og udvælgelse af sammenligningsgrupper Præsentation
Læs mereForord Kommunalreformen ti år efter
Forord Kommunalreformen ti år efter Søren Kjær Foged og Kasper Teglgaard Koch Indledning Temaet for dette nummer af Politik er kommunalreformen, der for snart ti år siden forvandlede 271 kommuner til 98.
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereFolkeskoler, resultater og økonomi
N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Ove Christensen og Jens Ole Koch Emne Folkeskoler, resultater og økonomi Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs mereNOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48
NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereFortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne
DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereBotilbudsområdet kort fortalt
Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle
Læs mereKommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig?
Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? Hvad siger forskningen? Kurt Houlberg, KuHo@kora.dk Disposition: Hvad siger forskningen? International forskning: effekter af udlicitering Dansk forskning
Læs mereProduktivitetskommissionens resultater vedr. service og produktivitet
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU Produktivitetskommissionens resultater vedr. service og produktivitet Baggrund Økonomiudvalget blev på budgetseminaret præsenteret
Læs mereUdvikling i administrationsudgifter.
Udvikling i administrationsudgifter. Dato: 27. maj 2013 Til: Økonomiudvalget Vedrørende: Input til budgetovervejelser vedr. konto 6 politikområde 1 og 2 Nedenstående analyse er udarbejdet med udgangspunkt
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereDet kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL
Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Indhold En lang kamp om kommunestyret Fra dengang til nu holder 1970
Læs mereDanske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen
Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereKORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver.
KORA temamøde den 31. oktober 2013 KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. v/kurt Houlberg og Jesper Wittrup, KORA KORAs undersøgelse
Læs mereKommunernes administrationsbygninger
Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...
Læs mereEt nærmere blik på botilbudsområdet
Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereUdviklingen i administrationsudgifter i Gladsaxe
Udviklingen i administrationsudgifter i Gladsaxe 2011-2016. Sammenfatning Analysen viser, at udviklingen i administrationsudgifter pr. indbygger har været nogenlunde konstant i perioden 2011-2016. Der
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereNOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017
NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereDanskernes klare dom: Små kommuner er bedst til velfærd - UgebrevetA4.dk :26:36
TI ÅR EFTER STRUKTURREFORM Danskernes klare dom: Små kommuner er bedst til velfærd Af Freja Wedenborg @FrejaWedenborg Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 9. januar 2017 Del: Ny undersøgelse viser,
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mereDet er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.
Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise
Læs mereDette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.
NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128
Læs mereKommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014
Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereAsmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation
Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereStrukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due
Præsentation af betænkningen Ved formand Johannes Due Der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur Kommissionens opgave At udarbejde et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereDato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 18-06-2018 18/4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereKommunernes ringere indsats rammer integrationen
15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige
Læs mereFavrskov To arealoptimeringsprojekter med afsæt i data
Favrskov To arealoptimeringsprojekter med afsæt i data Lær noget om: Data Opbakning Samarbejde Brugerind dragelse Casen viser, hvordan Favrskov Kommune gennemførte arealoptimeringsprojekter i to lokalsamfund
Læs mereLidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske
Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er
Læs mereBudget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Læs mereTak til Søren Heldgaard Olesen for et væsentligt bidrag til projektet.
November 2011 Forord Der er brug for styring i den kommunale sektor. De administrative funktioner er derfor helt nødvendige i understøttelsen af såvel den politiske ledelse som de udførende led i den kommunale
Læs mereSammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.
Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde
Læs mereStort potentiale for besparelser på administration i kommunerne
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration,
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereFra sogn til velfærdsproducent
Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne
Læs mereNotat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011
Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 7 3 Om data og metode... 7 3.1 Personalemetoden...
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs mereKORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
Læs mereBudgetforslag
Budgetforslag 2018-21 1 Program Kl. 18.00 18.15 Velkommen tag noget at spise Budgettets udgangspunkter Borgernes synspunkter og råd til politikerne Budgetprocessen Kl. 18.15 19.00 Budgetforslagets udgangspunkter
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereKOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU?
KOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU? LARS BODUM REGIONREFORMEN 2020 PÅ AGDER - KONSEKVENSER FOR KOMMUNENE KRISTIANSAND 29. AUGUST 2018 !2 DET KOMMUNALE LANDKORT I DANMARK
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereEvaluering af regler for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem år
Dato: 12.november 2013 Til: Økonomiudvalget Vedrørende: Evaluering af overførselsreglerne, som blev vedtaget i september 2011 Baggrund De nuværende overførselsregler blev vedtaget i september 2011, hvor
Læs mereBilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?
ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereNøgletalsscreening af Glostrup Kommunes udgiftspolitik og udpegning af mulige benchmarkingkommuner
Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen Nøgletalsscreening af Glostrup Kommunes udgiftspolitik og udpegning af mulige benchmarkingkommuner Nøgletalsscreening af Glostrup Kommunes udgiftspolitik
Læs mereSupplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet
Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereNOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Plan- og Teknikudvalgets område
Sagsnr. 286217 Brevid. 2486696 NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Plan- og Teknikudvalgets område 16. januar 2017 Baggrund og formål Af tillægsaftale til budgetforliget for 2017 fremgår,
Læs mereKORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.
Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet
Læs mereÆndringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen
Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik
Læs mereECO Nøgletal. Budget Skive Det er RENT LIV
ECO Nøgletal Budget 2018 Indhold Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder...3 Udgiftsudviklingen på 19 områder...4 Generelle nøgletal...5 Sociale forhold...8 Børnepasning...9 Folkeskolen...10 Tilbud til
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereKurt Houlberg. Udvikling i konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i forbindelse med kommunalreformen
Kurt Houlberg Udvikling i konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i forbindelse med kommunalreformen Publikationen Udvikling i konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i forbindelse med kommunalreformen
Læs mereUrbanisering vor tids vandring fra land til by
Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mere