Juni 2013 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND. Valg til kredsbestyrelsen. Sygepleje på tværs - Lockout Patientsikkerhed i verdensklasse

Transkript

1 Juni 2013 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND Valg til kredsbestyrelsen 21 Sygepleje på tværs - Lockout Patientsikkerhed i verdensklasse

2 Af kredsformand Jytte Wester Pres fra arbejdsgiverne DSR NORD Magasin for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Redaktion: Anne Grete Nielsen Journalist Jytte Wester Kredsformand og ansvarshavende redaktør Udkommer 4 gange årligt. Næste blad udkommer uge 39, 2013, og indeholder bl.a. den skriftlige beretning Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Fax: nordjylland@dsr.dk Tryk: Prinfo Aalborg Fotograf Lena Rønsholdt har taget billederne på siderne 4, 5, 6, 7, 8, 9,10, 11 og 12. Forside: SOSU-undervisere i fælles demonstration, Aalborg, 3. april Yderst tv. sygeplejeske Jette Svenningsen og yderst th. sygeplejerske Helle Birkkjær. Foto: Lars Horn, Baghuset Synspunkter i bladet dækker ikke nødvendigvis Kreds Nordjyllands holdninger. Alle offentligt ansatte sygeplejersker har i dette forår fået ny overenskomst. De kommunalt og regionalt ansatte sygeplejersker fik mulighed for at stemme ja eller nej til det resultat, der var opnået ved forhandlingsbordet. Et flertal stemte ja. En gruppe af de statsligt ansatte nemlig de sygeplejersker, der underviser på SO- SU-skolerne fik en overenskomst trukket ned over hovedet. Regeringen bestemte med et lovindgreb, hvordan deres aftale med arbejdsgiverne skal se ud de kommende to år. Herunder, at deres nuværende arbejdstidsregler skal fjernes. Hvis jeg her bagefter skal sætte en overskrift på de overenskomstforløb, vi har været igennem, så lyder den: Arbejdsgiverne har lagt et pres, som vi ikke tidligere har oplevet. De har spillet ud med nogle krav om forringelser, som var utænkelige for blot få år siden. De har stillet ultimative krav, og de har på nogle arbejdsområder - f.eks. SOSU-undervisernes nægtet at indgå i reelle forhandlinger. Det er signaler, som vi skal tage meget alvorligt. Er det en holdningsændring, der er på vej hos arbejdsgiverne og det politiske flertal på Christiansborg? Ser de det ikke længere som en kvalitet, at arbejdsgiversiden og medarbejdersiden finder fælles løsninger ved forhandlingsbordet? Mener de, at de som arbejdsgivere og som politisk ansvarlige kan skabe et bedre velfærdssamfund og en bedre offentlig sektor ved at spille med musklerne og skabe ringere for- hold for de medarbejdere, der skal skabe resultaterne? Når vi om to år skal forhandle overenskomst igen, skal vi være forberedt på et nyt pres. Dette forår siger mig, at vi har brug for at stå sammen. Både som sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd og som medarbejdere i den offentlige sektor, på tværs af fag og organisationer. Jeg håber, du vil bruge de muligheder, som vores fællesskab i Dansk Sygeplejeråd giver. Dette blad fortæller om nogle af dem: Du kan stille op til kredsbestyrelsesvalget, der skal holdes til efteråret du kan deltage i faglige og sociale arrangementer, der er annonceret på de fire midtersider i bladet du kan indstille en kollega til Nordjyllands Sygeplejerskepris for at nævne nogle eksempler. Først skal vi nyde sommeren, før vi igen mødes til mange aktiviteter. Rigtig god sommer. 2

3 11 10 På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at der en gang årligt skal uddeles en Nordjyllands Sygeplejerskepris. Hvornår uddeles prisen? Prisen uddeles på Kreds Nordjyllands årlige generalforsamling. Første gang var på generalforsamlingen tirsdag 25. oktober Formålet med Nordjyllands Sygeplejerskepris er at anerkende den indsats, som sygeplejersker dagligt yder i forhold til at videreudvikle sygeplejen til gavn for patienter, borgere, pårørende, kolleger, studerende og elever at anerkende, at det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads trives og udvikles bedst, når der er socialt og fagligt engagerede kolleger, som gør en positiv forskel at synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske er mangfoldigt Hvem kan modtage prisen? En sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme, for eksempel ved at være rollemodel i udførelsen af sit sygeplejerske-arbejde ved at være igangsætter eller formidler af positive historier i tilknytning til faget ved at være nytænkende indenfor fag og organisation gennem offentlig fremtræden, som oplægsholder Hvem kan indstilles og hvem kan indstille? Den / de indstillede skal være aktiv(e) medlem(mer) af DSR, Kreds Nordjylland Den / de der indstiller skal være aktiv(e) medlem(mer) af DSR, Kreds Nordjylland Kredsbestyrelsen beslutter ud fra de indsendte forslag, hvem der skal have årets Nordjyllands Sygeplejerskepris. Forslag til indstillinger for 2012 skal være kredskontoret i hænde senest fredag 23. august Blanket, der kan downloades fra menupunktet Sygeplejerskepris/link i bunden af teksten, skal anvendes. Indstillingen sendes eller afl everes i kuvert til: Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Sygeplejerskens egen mestring 8 Sygeplejersken har altid ansvaret for relationen til borgeren eller patienten. Samarbejde - tillid - retfærdighed 6 Hvordan står det til med den sociale kapital på din arbejdsplads? Har vi glemt empatien? Sygeplejersker fra Sygehus Thy-Mors har været på en inspirerende konference i London. Der blev talt meget om empatiens betydning i sygeplejen sider med gode tilbud til dig - tag ud og gem FIRE SIDER MED EFTERÅRETS GODE TILBUD I DIN KREDS - TAG UD OG GEM! Kredsens generalforsamling Hvem skal have sygeplejerskeprisen? 10 Nordjyllands Sygeplejerskepris Tirsdag 22. oktober 2013 kl i Aalborg Kongres & Kultur Center Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være modtaget på kredskontoret senest Find kalenderen allerede i dag fredag 4. oktober og reserver aftenen til Beretning med dagsorden udsendes i uge 39 som en del af spændende diskussioner med fagligt indhold DSR NORD. i hyggeligt samvær med kolleger Stil op til kredsbestyrelsen

4 Overbelægning på sygehusene har fået politikernes opmærksomhed. Der gives løfter om forbedringer, men der er ingen enkle løsninger på et sammensat problem, der er skabt af forcerede politiske beslutninger og mangel på politiske beslutninger i både region og kommuner. Det fremgår af beretninger fra fællestillidsrepræsentanter på nordjyske sygehuse. Overbelægning er et resultat af et alt for presset sundhedsvæsen DSR NORD har bedt sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter på de nordjyske sygehuse give en status i forhold til overbelægningen og dens konsekvenser for patienter og ansatte. Deres tilbagemeldinger viser, at overbelægning er et sammensat problem, der er skabt af alt for pressede forhold i både kommunernes ældrepleje, i de nye akutmodtagelser på sygehusene og på afdelingerne. De pressede forhold har mange afledte konsekvenser for både patienter, plejepersonale og for sundhedsvæsnets økonomi. Heriblandt det paradoks, at den effektivitet, som politikerne ønsker at fremme, bliver bremset, fordi der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker. mest præcis, bør man diskutere de mange sygeplejerskeopgaver, der følger med et stort patientflow. Hver eneste indlæggelse og udskrivelse De nordjyske sygehuse indberetter hver dag belægningsprocenter, og i debatten har det været diskuteret, om det er mest reelt at bruge morgenens tal hvor patienter, der skal udskrives samme dag, er talt med eller eftermiddagens tal, hvor dagens udskrivelser er gennemført. På nogle afdelinger kan belægningsprocenten svinge en del fra formiddag til eftermiddag, fordi de har et stort patientflow. I stedet for at diskutere, hvornår på døgnet belægningsprocenten er 4

5 indeholder mange sygeplejerskeopgaver. Opgaver må udsættes heriblandt udskrivelser Når en afdeling både har høj belægningsprocent og stort patientflow, bliver arbejdspresset så stort for plejepersonalet, at opgaverne må prioriteres. Hvad er tvingende nødvendigt at tage sig af her og nu og i dag - og hvad kan vente? Patienternes basale behov kommer i første række, og møder som udskrivningskonference og administrative opgaver omkring udskrivelse må sommetider udsættes. Resultatet er, at udskrivelser forsinkes. Det er et kæmpeparadoks, at politikerne ønsker hurtige udskrivelser, som de ansatte ikke har tid til at gennemføre. Mængden af opgaver er vokset og vokset, uden at personaleressourcerne er fulgt med. Det er en dyr måde at spare på, siger kredsformand Jytte Wester. En anden faktor, er de nye akutmodtagelser. De skal som indgang hurtigt af med patienter for at have plads til nye og det giver et pres på de modtagende afdelinger. Pres på ældresektor i kommunerne Tilbagemeldingerne til kredsen fortæller om afsnitsledelser på sygehusene, der generelt giver opbakning til at indkalde ekstra personale, når behovet er der. Det er bare ikke altid muligt. Et eksempel fra et nordjysk sygehus: En medicinsk afdeling modtager fredag eftermiddag et større antal ældre medicinske patienter. Vagthavende sygeplejerske får tilladelse til at indkalde ekstra personale og begynder at ringe rundt. Hun skal skaffe ekstra plejepersonale til både aften, nat og til hele den kommende weekend, da hun ved, at de ældre medicinske patienter skal blive weekenden over - mindst. Hvordan får man dækket så mange vagter på en fredag eftermiddag? Praksis viser, at det ikke altid er muligt. Eksemplet viser to ting: Først når de ekstra patienter ligger i sengene, skal man til at skaffe ekstra personale. Det er her og nu og altid med en presset tidsfrist, som er urimelig både for dem, der skal ringe rundt og for dem, der bliver ringet op. Det ville være langt bedre og ikke nødvendigvis dyrere med en højere daglig normering, der giver rum til en ekstra belastning. Det andet, som eksemplet viser, er behovet for at indlægge ældre medicinske patienter. Hvis kommunerne ansatte flere sygeplejersker, både i hjemmesygeplejen og på plejecentre, kunne de beholde flere ældre borgere, der i dag bliver indlagt med f.eks. infektioner eller væskemangel, i eget hjem. Også henover weekender, slutter Jytte Wester. Hjælpepakke mod overbelægning Dansk Sygeplejeråd har sammen med Lægeforeningen og foreningen Danske Patienter lavet et forslag til hjælpepakke mod overbelægning på sygehusene. Læs om pakkens indhold på søg på hjælpepakke 5

6 Hvordan står det til med den sociale kapital på din arbejdsplads? Er den høj eller lav? Læs om tre værdier, der udgør kernen i social kapital på arbejdet. Samarbejde - tillid - retfærdighed Hvorfor har nogle arbejdspladser et bedre psykisk arbejdsmiljø end andre? Og hvorfor opnår nogle arbejdspladser bedre resultater end andre? Kredsens tillidsrepræsentanter fik en del af svaret, da de i marts var til områdemøde på kredskontoret. Hans Kiesbye Holm fra firmaet Styrkefokus fortalte om arbejdspladsens sociale kapital, som ifølge forskere har stor betydning for både trivsel og resultater. Arbejdspladsens sociale kapital kan sammenlignes med en økonomisk kapital, der står på en bankkonto. Det drejer sig om at have overskud på kontoen, og om at sætte ind på kontoen i gode tider, så der er noget at stå imod med, hvis der kommer en svær periode, sagde Hans Kiesbye Holm. Og hvordan gør man så det? Hans Kiesbye Holm. Men inden arbejdet med værdierne går i gang, skal en bestemt forudsætning være på plads. Ledelse og ansatte skal være enige om, hvad kerneopgaverne er - på den fælles arbejdsplads. Kerneopgaverne skal defineres og afgrænses, hvis de ikke er det i forvejen - og de skal være kendt af alle på arbejdspladsen. Det er en betingelse for at kunne samarbejde om at løse dem - på den bedst mulige måde, sagde Hans Kiesbye Holm. Barriérer - individuelle og fælles Alle vil gerne have et godt arbejdsmiljø. Hvorfor kan det så alligevel være så svært at få det skabt? Det handler bl.a. om de barrierer, vi har hver især - og i kulturen på vores arbejdspladser. Hans Kiesbye Holm kom bl.a. ind på det at have antagelser og at sætte etiketter på hinanden. Hvis en kollega plejer at sige godmorgen - og en dag ikke gør det - så kan vi lynhurtigt antage alt muligt. Hun er sikkert fornærmet på mig - eller også er hun ved at blive skilt - eller også har hun fået kritik af chefen. Alle mulige antagelser, der kan køre i tan- Værdier og kerneopgave Her skal ledelse og medarbejdere have fat i de værdier, der udgør kernen i arbejdspladsens sociale kapital. Det er ikke de samme værdier verden over, og danske arbejdsmiljøforskere har derfor måttet indkredse de værdier, der er vigtigst for den sociale kapital på danske arbejdspladser. De er nået frem til, at værdierne samarbejde, tillid og retfærdighed er de vigtigste, og at der er meget at hente, både i trivsel og resultater, hvis en ledelse formår at styrke netop de tre værdier. 6

7 kerne og kan tage en masse energi. Drop dem. Det er én af vejene til en bedre kommunikation og et bedre samarbejdsklima på arbejdspladsen, forklarede han. Antagelser stammer ofte fra noget, vi har oplevet tidligere. Det samme kan gælde vores tendens til at sætte etiketter på andre mennesker. En etiket kan handle om en bestemt gruppe af mennesker. F.eks. kan vi have den opfattelse, at revisorer generelt er kedelige, og at sælgere generelt er utroværdige. Hvis vi er i familie med en revisor eller sælger får vi etiketterne pillet af, fordi vi oplever revisoren som en festabe og sælgeren som en meget ordholdende person. Men på arbejde, hvor vi ikke nødvendigvis ser hinandens mange sider, kan vi komme til at uddele etiketter, hvis vi ikke er opmærksomme på at lade være. Det er en øvelse, vi hele tiden skal have med os, hvis vi vil have en høj social kapital. For høje mål Hans Kiesbye Holm har arbejdet som leder - uden at kende til betydningen af arbejdspladsens sociale kapital. Han blev spurgt, om han ville have gjort noget anderledes, hvis han havde kendt begrebet. Jeg ville have sat målene noget lavere for de mange forandringsprojekter, jeg var med til at gennemføre. I dag tænker jeg, at det vigtigste arbejde - før der iværksættes forandringer - er at afdække, om de grundlæggende forhold på arbejdspladsen er i orden. Med de grundlæggende forhold mener jeg bl.a. de værdier, der indgår i social kapital. Har vi et godt samarbejdsklima? Har vi den tilstrækkelige grad af tillid og retfærdighed på vores arbejdsplads? Hvis ikke er det her, vi skal tage fat, sagde han. En ledelse kan godt sætte forandringer i gang sideløbende med, at der arbejdes med de tre værdier. Men processernes hastighed og mål skal afpasses med sundhedstilstanden i det psykiske arbejdsmiljø. Det er min erfaring, at mange ledelser sætter overliggeren for højt, når der skal forandres. Hvis det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden, kommer der ikke noget godt ud af at presse forandringer igennem. 5 gode råd På hjemmesiden for Fagbevægelsens Interne Uddannelse (FIU) kan man læse følgende råd fra forskere, der arbejder med social kapital: Social kapital er ikke et projekt - det er dagligdag, der kræver en vedvarende indsats Hvis medarbejderrepræsentanter og ledelse går sammen om at finde ressourcerne i social kapital, så er der meget at hente - både i produktivitet og trivsel Social kapital kræver en ledelse, der vil det - og nogle medarbejdere, der vil spille med Tillid og kontrol er ikke altid modsætninger - men det forudsætter en ledelse, der er til stede og som yder meningsfuld og lærende kontrol Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er vigtige bindeled, der kan skabe forståelse mellem top og bund 7

8 Sygeplejersken har altid ansvaret for relationen til borgeren eller patienten. Hun har samtidig ansvaret for at mestre egen indre uro, før hun inviterer til en relation. Mød psykolog og sygeplejerske Lisbeth Rasmussen. Sygeplejerskens egen mestring hjælper patienten til at mestre Når der tales om Mestring og mestringsstrategier i forbindelse med sygepleje, er det som regel patienternes eller borgernes mestringsevner, der sigtes til. Det er ikke tilfældet, når psykolog og sygeplejerske Lisbeth Rasmussen fra PsykologCentret i Viborg holder oplæg om emnet. Hun holder fokus på sygeplejerskens mestringsstrategier, fordi de efter hendes opfattelse er afgørende for, om modtageren af sygeplejen bliver hjulpet eller ej. Medlemmer af klubbestyrelser og kredsbestyrelse fik sammen med en gruppe fællestillidsrepræsentanter uddybet ovenstående, da Lisbeth Rasmussen i marts i år var oplægsholder. Her følger nogle hovedpunkter fra oplæg og debat. Sygeplejersken har altid ansvaret for relationen/kontakten til patienten eller borgeren (i det følgende bruges af pladshensyn kun ordet patienten for modtageren af sygepleje). Sygeplejersken har ansvaret, fordi forholdet er asymmetrisk - med patienten som den afhængige og mest sårbare part - og fordi sygeplejersken får løn for at hjælpe patienten. Hun er ansat til at yde den bedst mulige sygepleje Lisbeth Rasmussen underviser med udgangspunkt i KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefocuseret & Anerkendende Pædagogik. til hver eneste patient, og det giver et helt andet ansvar end i private relationer. Hvis relationen til patienten eller til pårørende af en eller anden grund bliver anstrengt, er det altid sygeplejerskens ansvar at opretholde kontakten. Det er ikke som i privatlivet en mulighed at lukke af overfor en person, hvis man ikke længere orker at blive frustreret eller vred over vedkommendes adfærd eller handlinger. Som sygeplejerske er man forpligtet til at erkende det, hvis egne reaktioner som f.eks. vrede eller irritation står i vejen for at kunne hjælpe en patient. Man er også forpligtet til at bearbejde egne uhensigtsmæssige reaktioner, indtil de er væk, eller - som en anden professionel mulighed - få en kollega til at overtage kontakten. Vi mestrer alle så godt vi kan Her kommer vi til sygeplejerskens mestrings-evne. At mestre handler nemlig om at kunne møde sin egen indre uro - f.eks. irritation eller vrede - på en måde, så uroen bliver mindre. Hvordan gør man det? Hvis det drejer sig om en patient, der med ord eller handlinger har udløst uro i dig som sygeplejerske, så gælder det om at kunne se ordene eller handlingerne som patientens mestringsstrategi. Patienten forsøger at håndtere sin egen indre uro - f.eks. angst eller usikkerhed - med sin adfærd. Der er altid en mening med patientens adfærd, og ved at huske det, kan du bedre finde tilbage til roen i dig selv og derfra møde patienten og hans reaktioner uden selv at blive ramt, forklarede Lisbeth Rasmussen. 8

9 Patienter og pårørende gør altid det bedste, de kan, for at kunne være i situationen - og de gør måske noget fuldstændig andet, end vi selv ville have gjort. Som sygeplejerske skal jeg være i stand til at slippe det, der er rigtigt for mig selv, og anerkende patientens måde at mestre på. Også selv om jeg ikke forstår patientens måde at reagere på. Anerkendelsen kan f.eks. bestå i at spørge til de tanker og følelser, der ligger bag reaktionerne, og virkelig lytte til svaret - med den hensigt at rumme og acceptere det, jeg får at vide, sagde Lisbeth Rasmussen. Den vigtige anerkendelse Anerkendelse handler om at følge patienten ind i hans eller hendes univers, så langt som overhovedet muligt. Når vi som mennesker bliver mødt anerkendende og positivt, får vi ro i vores neurologiske system. Roen hjælper os til at kunne erkende og mestre, måske på en bedre måde end før. Som sygeplejersker har vi erfaret det mange gange - det at lytte og rumme et andet menneskes følelser og tanker kan være den allervigtigste hjælp. Både når det gælder den enkelte patient og når det gælder pårørende. At møde patienten anerkendende er på ingen måde det samme som at løse patientens problemer. Som sygeplejersker kommer vi nemt ind i fix-it rollen, hvor vi vil ordne alt muligt ydre for patienten. Mit budskab er, at I skal holde fix-it lysten i ro og i stedet være så nærværende og anerkendende som muligt i kontakten med dem, I er ansat til at hjælpe. Det er meget ofte den vigtigste hjælp, I kan give. At kunne modtage kritik Lisbeth Rasmussen sluttede med en opfordring om at træne i at modtage kritik. Sygeplejersker er generelt gode til at rose hinanden. Jeg ville ønske, at vi var ligeså gode til at kritisere hinanden, når vi synes, at den sygepleje der udøves kunne være bedre. Det er en kæmpe hjælp for os selv og de mennesker, vi arbejder med, hvis vi kan adskille vores faglighed fra det menneske, vi er. Så kan vi åbne op for, at patienter, pårørende og kolleger gerne må mene noget om den måde, vi arbejder på - uden at det rammer os i hjertet. Det er jo ikke mig som menneske, der bliver kritiseret - hvis jeg modtager kritik af mit arbejde. Det er nogle faglige handlinger, jeg får tilbagemelding på, og det er en stor frihed at kunne tage imod den slags uden at føle sig personlig ramt. Det vil jeg opfordre jer til at øve jer i. 9

10 Nordjyllands Sygeplejerskepris På generalforsamlingen i 2010 blev det besluttet, at der en gang årligt skal uddeles en Nordjyllands Sygeplejerskepris. Hvornår uddeles prisen? Prisen uddeles på Kreds Nordjyllands årlige generalforsamling. Første gang var på generalforsamlingen tirsdag 25. oktober Formålet med Nordjyllands Sygeplejerskepris er at anerkende den indsats, som sygeplejersker dagligt yder i forhold til at videreudvikle sygeplejen til gavn for patienter, borgere, pårørende, kolleger, studerende og elever at anerkende, at det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads trives og udvikles bedst, når der er socialt og fagligt engagerede kolleger, som gør en positiv forskel at synliggøre, at arbejdet som sygeplejerske er mangfoldigt Hvem kan modtage prisen? En sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme, for eksempel ved at være rollemodel i udførelsen af sit sygeplejerske-arbejde ved at være igangsætter eller formidler af positive historier i tilknytning til faget ved at være nytænkende indenfor fag og organisation gennem offentlig fremtræden, som oplægsholder Hvem kan indstilles og hvem kan indstille? Den / de indstillede skal være aktiv(e) medlem(mer) af DSR, Kreds Nordjylland Den / de der indstiller skal være aktiv(e) medlem(mer) af DSR, Kreds Nordjylland Kredsbestyrelsen beslutter ud fra de indsendte forslag, hvem der skal have årets Nordjyllands Sygeplejerskepris. Forslag til indstillinger for 2013 skal være kredskontoret i hænde senest fredag 23. august Blanket fra skal anvendes. Gå ind på menupunktet Sygeplejerskepris i venstre side. Link til blanket er nederst på siden. Indstillingen sendes på mail eller afleveres i kuvert til: Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Mail: nordjylland@dsr.dk 10

11 FIRE SIDER MED EFTERÅRETS GODE TILBUD I DIN KREDS - TAG UD OG GEM! Kredsens generalforsamling Tirsdag 22. oktober 2013 kl i Aalborg Kongres & Kultur Center Find kalenderen allerede i dag og reserver aftenen til spændende diskussioner med fagligt indhold i hyggeligt samvær med kolleger Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være modtaget på kredskontoret senest fredag 4. oktober Beretning med dagsorden udsendes i uge 39 som en del af DSR NORD. 11

12 KURSUS-/TEMADAGE Demens med fokus på det relationelle møde Torsdag 24. oktober 2013 kl Temadagen giver deltagerne viden om de hyppigst forekommende demenssygdomme og symptomer på demens. Derudover sætter temadagen fokus på de særlige udfordringer, sygeplejersker kan møde i det daglige samarbejde med personer med demens og deres pårørende. Der gives viden om og inspiration til, hvordan der kan opnås en positiv og udviklingsstøttende kommunikation med personer med demens, til trods for de funktions-evnetab, der følger med sygdommen. Underviser: Aase Marie Ottesen, sygeplejerske og ph.d. studerende. Antal pladser: 60 Gode patientforløb indlæggelser og udskrivelser - og ændrede opgaver Mandag 11. og tirsdag 12. november 2013 kl dagskurset giver mulighed for, at deltagerne med udgangspunkt i egne praksisoplevelser kommer i dialog med kolleger fra både primær og sekundær sektor. De teoretiske oplæg om sygeplejefaglige perspektiver, kommunikation og samarbejde, forskning og samfundsmæssige perspektiver giver mulighed for refleksion over egen praksis. Undervisere: Marianne Jensen sygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, samt tidligere leder i primær sektor og Mette Geil Kollerup, sygeplejerske og cand.cur. Antal pladser: 40 (fordelt ligeligt mellem det kommunale og regionale område) Læs mere om programmerne på Det er gratis at deltage. Der udstedes kursusbevis. Kursus-/temadagene holdes på kredskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg. Tilmeldingsfrist 4 uger før arrangementet. Tilmelding efter princippet først til mølle via eller på mail nordjylland@dsr.dk 12

13 MEDLEMSMØDER Pas på dig selv - også juridisk Torsdag 26. september 2013 kl Første del: Patientklager Herunder: Lovgivningen. Hvad sker der i en patientklagesag? Hvad skal du være opmærksom på? Hvad kan du få hjælp til? ved Susanne Richter, DSR. Anden del: Sundhedsjura - hvor langt kan vi gå? Hvad kan vi som sygeplejersker? Hvad må vi som sygeplejersker? ved Karen Marie Dencker, Embedslægeinstitutionen. Der vil være nyt i forhold til Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Der serveres et let traktement. Sted: Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Tilmelding efter princippet først til mølle via eller via mail nordjylland@dsr.dk Tilmeldingsfrist 19. september 2013 Sofie Bio Livets efterår med kærlighed og demens 20. november Thisted Musikteater 21. november Kredskontoret i Aalborg 26. november Hjørring Sygehus, Auditoriet Alle tre aftener fra kl. 17 ca. kl. 21. Den østrigske mesterinstruktør Michael Haneke har fået meget ros for filmen Amour, der vises i Sofie Bio til november. Selv om filmen handler om afslutningen på et liv, er den først og fremmest en hyldest til kærligheden. En film, der vækker til eftertanke hos sundhedsprofessionelle. Oplægsholder denne aften er sygeplejerske Lotta Bojesen, som til daglig arbejder i ambulatoriet på Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Lotta fortæller om demens med udgangspunkt i sit kliniske arbejde i ambulatoriet. Tilmelding Via kredsens hjemmeside eller via en mail til nordjylland@dsr.dk - senest 6. november Husk at skrive valg af dato/sted. Undervejs serveres et let traktement. 13

14 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland inviterer, i samarbejde med PKA og Lån & Spar Bank, til et spændende arrangement tre steder i Nordjylland. Tror du, at pension KUN ER FOR DET GRÅ GULD? Kender du konsekvenserne af dine valg? Dato Sted Antal pladser Kredskontoret, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV Bryghuset Vendia, Markedsgade 9, 9800 Hjørring Teatersalen, Håndværker Torv 1, 7700 Thisted 100 Alle tre steder er det fra kl Målgruppen er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. Man er velkommen til at tage ægtefælle/ samlever med. Program Kl Velkomst v/jytte Wester, kredsformand, DSR, Kreds Nordjylland Kl Oplæg Pensionsordning i PKA, v/rådgiver og underviser, PKA Kl Let traktement Kl Oplæg Klassiske familiesituationer og faldgruber, f.eks. ugifte, samlevende, gifte og enlige v/advokat Ulrik Andreas Henriksen fra Advokatfirmaet Hovmøller & Thorup, Aalborg Kl Oplæg Bankens tilbud til pensionsordninger, v/lån & Spar, Aalborg Kl Paneldebat med oplægsholderne Der serveres kaffe/sødt under paneldebatten. Kl Tak for i aften v/jytte Wester Det er gratis at deltage. Tilmelding via en mail til nordjylland@dsr.dk senest 1 uge før arrangementet. Tilmelding efter princippet først til mølle. Husk at oplyse, om du har ægtefælle/samlever med til mødet. 14

15 Flere nordjyske kommuner har gode erfaringer med at ansætte sygeplejersker med specialviden til at rehabilitere borgere med alvorlig og/eller kronisk sygdom. Men hvordan finder borgerne vej til de gode tilbud i deres egen kommune? Tre sygeplejersker i Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune opfordrer i denne artikel kolleger - på tværs af sektorer og arbejdspladser - til at hjælpe hinanden med en informationsopgave, som ingen kan løse alene. Sygepleje på tværs af grænser og systemer Jette Røge har hele sit voksenliv boet i Brovst, få hundrede meter fra det nu nedlagte Brovst Sygehus. Her har hendes kommune - Jammerbugt - for nogle år siden indrettet en Sundhedsafdeling, der bl.a. tilbyder borgerne rehabilitering efter sygdom. Jette har de seneste otte år arbejdet som sygeplejerske i Stråleterapien på Aalborg Universitetshospital, hvorfra der bliver udskrevet patienter til alle nordjyske kommuner - heriblandt Jammerbugt. Hun blev overrasket, da hun fandt ud af, hvor meget støtte hendes egen kommune kan tilbyde borgerne efter alvorlig sygdom. Det fandt hun ud af, da hun i efteråret 2012 søgte og fik en nyoprettet delestilling mellem Stråleterapien og Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune, hvor hun nu tilbyder rehabilitering til kræftpatienter. Jette har siden undret sig over, at hun som sygehussygeplejerske havde så vanskeligt ved at have overblik over hvilke tilbud, der er i kommunerne. Hun kendte ikke muligheden for at søge på som er en hjemmeside, der samler tilbud om genoptræning m.m. fra både sygehuse og kommuner i Region Nordjylland. Fra venstre Jytte Wester, Jette Røge, MajBritt Guldstad og Hannah Jensen. 15

16 Derfor foreslog jeg DSR NORD at skrive om Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune som et eksempel på de tilbud om rehabilitering og andre former for støtte, der findes i kommunerne, fortæller Jette. Som foreslået, så gjort. DSR NORD har sammen med kredsformand Jytte Wester besøgt Sundhedsafdelingen en dag, hvor tre af afdelingens sygeplejersker var til stede: MajBritt Guldstad, koordinator på kronikerområdet, Hannah Jensen, diabetes- og hjertesygeplejerske og Jette Røge, kræftsygeplejerske. En ny livssituation Sygeplejerskerne i Sundhedsafdelingen er først og fremmest til rådighed for borgere, der har en kronisk sygdom eller har været igennem et forløb med alvorlig sygdom. Vigtige grupper er hjertepatienter, KOL-patienter, kræftpatienter og diabe tespatienter. De hidtidige erfaringer viser, at de borgere, der gør brug af tilbuddet om rehabilitering, har stor glæde af det. De har fået redskaber til at leve bedre med deres sygdom, og de har fået et sted at henvende sig med de problemer og spørgsmål, der løbende opstår, når man har sygdom som en daglig følgesvend. De positive resultater betyder, at Sundhedsafdelingen gerne vil nå ud til alle relevante borgere med deres tilbud. Men det er ikke nogen enkel opgave. For det handler ikke kun om at finde frem til de borgere, der tilhører målgruppen. Det handler ligeså meget om at finde frem til dem på et tidspunkt, hvor de er i stand til - eller magter - at overveje rehabilitering. Her skal sygehussygeplejersker vide, at de kan tage et første skridt for at åbne patienternes øjne mod tilbud i deres egen kommune - men de kan på ingen måde løse hele opgaven. For når man som patient er på vej hjem fra sygehuset, er det ikke nødvendigvis rehabilitering, der fylder. Mange patienter, der er indlagt eller i gang med et behandlingsforløb på sygehuset, tænker kun frem til dagen, hvor behandlingen er slut. De glæder sig så meget til, at hverdagen kan vende tilbage, og at livet kan blive som før. Det er først senere, når de har været hjemme et stykke tid, at de finder ud af, at livet måske ikke blev helt som før. Og det er først der, de er parate til at opfatte informationer om rehabiliteringstilbud i deres nærområde, fortæller de tre sygeplejersker. Sygehussygeplejersker kan ved udskrivelsen opfordre patienterne til at undersøge mulighederne i deres kommune. Hvis de får nævnt kommunen som det naturlige sted at henvende sig, når man har fået en kronisk sygdom eller har haft en dødelig sygdom som kræft eller blodprop i hjertet, vil patienterne måske huske det den dag, hvor problemer og spørgsmål trænger sig på. Større behov for rehabilitering Behovet for rehabilitering efter hjemkomsten er vokset sideløbende med, at sygehusene har intensiveret og forkortet indlæggelserne. Det kan være meget voldsomt at blive indlagt med blodprop i hjertet - og komme hjem få dage efter. Eller blive opereret for kræft i et accellereret forløb, for derefter at gå i ambulant strålebehandling. Mange vil få en reaktion, når det akutte har lagt sig, og de pårørende har signaleret, at nu er alt godt igen og vi kan begynde tale om noget andet end sygdom. For den, der har været syg, er det først nu, bearbejdelsen begynder. F.eks. bearbejdelsen af de mange følelser og tanker, der følger med kronisk sygdom. Angsten for, at sygdommen kommer tilbage eller forværres, kan fylde meget. Det samme kan følelser af skyld og skam over at have fået en kronisk sygdom, fortæller de tre sygeplejersker. Borgere, der har været igennem alvorlig sygdom, kan have spørgsmål om, hvad der egentlig er foregået under forløbet på sygehuset. De har måske takket ja til at få en kopi af journalen med hjem, men har ikke kunnet forstå indholdet. En gennemgang af journalen med en sygeplejerske i Sundhedsafdelingen kan give en bedre forståelse af sygdommen og behandlingen og måske også af de følgevirkninger, der har været efter udskrivelsen. At cykle og pulse løs Samtalerne med borgerne handler om det, der fylder for den enkelte. Mange har brug for at tale om følgevirkninger efter sygdommen eller har spørgsmål til brugen af medicin. Nogle vil derudover gerne have råd om, hvad de selv kan gøre for at leve godt med sygdommen. Det handler om at lytte sig ind til, hvad den enkelte er motiveret for. Hvis en KOL-patient stadig pulser løs på cigaretterne men gerne vil komme her og cykle på en kondicykel, så er det der, vi starter. Hvis cyklingen bliver en succesoplevelse, kan den måske føre mere med sig - måske også styrken til at holde op med at ryge. Det kan man ikke vide. Det vigtige er at møde borgerne, hvor de er og med det, de magter. 16

17 Borgere med kronisk sygdom møder sygeplejersker i forskellige sammenhænge, hvor der kan gives råd og små skub, måske lige den dag hvor motivationen er der. De møder f.eks. sygeplejersker hos deres alment praktiserende læge. Derfor har vi for nogen tid siden inviteret alle konsultationssygeplejersker i Jammerbugt Kommune på besøg her i Sundhedsafdelingen, så de - når de taler med en borger med kronisk sygdom - kan fortælle om vores eksistens. Kort fra tanke til handling I Sundhedsafdelingen er det en selvfølge at bruge hinandens kompetencer, også tværfagligt. Og at hjælpe hinanden med at skræddersy tilbud, der passer til den enkelte borger. De fleste borgere begynder deres forløb med en individuel samtale med en sygeplejerske men der er også andre veje til Sundhedsafdelingens tilbud. I rehabilitering er det helt afgørende, at borgerne kan begynde - og fortsætte - på mange forskellige måder. Nogle henvender sig, fordi de gerne vil have en individuel samtale. Herfra får de måske lyst til at prøve et motionshold eller få vejledning i kost eller motion. Andre begynder omvendt - med at komme på et motionshold, og bliver måske herfra interesseret i en individuel samtale. Sygeplejerskerne er meget glade for det tætte bofællesskab med andre faggrupper som fysioterapeuter og kostvejledere. Og for den korte vej fra tanke til handling. Vi kan hurtigt få én af afdelingens fysioterapeuter til at lave nogle individuelle øvelser eller finde plads på et hold, der passer til en borger. Der skal handles, når motivationen er der, og vi har det motto at: Hvis det giver mening, kan det lade sig gøre. Delestillinger giver et unikt løft til kvalitet og sammenhæng Sundhedschef Hanne Heuch i Jammerbugt Kommune har været med til at oprette flere delestillinger, hvor en sygeplejerske arbejder delvis på sygehuset og delvis i Jammerbugt Kommune. Hun har udelukkende gode erfaringer med modellen meget gode endda. er en god hjemmeside for patienter med kronisk sygdom. Her er der oversigt over rehabiliteringstilbud på de nordjyske sygehuse og i de 11 nordjyske kommuner. Patienterne kan også med fordel kigge på deres kommunes hjemmeside eller ringe til kommunen og spørge, hvad der findes af tilbud til borgere med netop deres sygdom. En delesygeplejerske kan bygge bro mellem de to verdener sygehuset og kommunen på en måde, der virkelig kommer borgerne til gavn. Hun har en stor og opdateret faglig viden om det speciale, hun arbejder med på sygehuset, og hendes høje faglighed løfter kvaliteten i vores tilbud. Et løft, der virkelig kan mærkes, både af borgere med kronisk sygdom og af kolleger, der trækker på hendes faglige viden. Brobygningen den anden vej er ligeså vigtig delesygeplejersken bringer kommunens virkelighed med ind på sygehuset og kan være med til ændre og justere, så borgerne får langt bedre forløb, siger Hanne Heuch. Begge arbejdspladser skal være opmærksomme på, at det kræver noget ekstra at arbejde to steder. Der skal være åbenhed overfor at rette til, f.eks. med arbejdstider, så det bliver ordentlige vilkår for den enkelte. Jeg har haft et godt samarbejde med sygehuset om dette, siger Hanne Heuch. Hun kan se mange områder, hvor delestillinger kan give et løft. F.eks. kunne sygeplejersker fra geriatrien bidrage til kvaliteten i vores ældrepleje, hvis de blev ansat i delestillinger. Jeg håber og tror, at modellen vil brede sig. 17

18 Politikere hørte om hverdagen Sygeplejerskeklubben i Aalborg Kommune har efterhånden opbygget en tradition for at mødes med politikere og ledende embedsmænd fra de to forvaltninger, der har ansvaret for kommunens tilbud på sundhedsområdet. 4. april i år havde klubben igen kaldt til møde, og det viste sig - som de forrige gange - at de inviterede parter har stor glæde af klubbens initiativ. Sygeplejerskerne får fortalt deres politiske og administrative ledelse om hverdagen, og politikere og embedsmænd får fortalt om beslutninger og planer, der vedrører sygeplejen. På mødet i år var de omkring 50 deltagende sygeplejersker særdeles aktive. De stod i kø på talerlisten for at fortælle deres ledelse om virkeligheden, som de oplever den, og om forslag til bedre arbejdsgange og bedre brug af ressourcer. Panelet af oplægsholdere, der foruden politikere og embedsmænd også talte sygeplejerskernes kredsformand, Jytte Wester, kommenterede eller besvarede sygeplejerskernes indlæg. Politikere og embedsmænd lyttede og noterede, når sygeplejerskerne fortalte, og de gav ved aftenens slutning udtryk for, at de havde fået nyttig viden med hjem. Inddrag sygeplejerskerne i arbejdet med sundhedsaftaler Sygeplejerskerne fortalte bl.a. om de meget mangelfulde udskrivelser fra sygehusene. Det er mere reglen end undtagelsen, at der skal samles op på medicin og på aftaler og koordinering, når en borger kommer hjem fra sygehuset. Det går simpelthen for hurtigt med at udskrive, og vi har et kæmpearbejde med at filtre løse tråde ud - få dem samlet op, én for én, for at borgerens liv kan fungere og for at forebygge, at der sker fejl, f.eks. med medicin, fortalte sygeplejerskerne. Politikerne lovede at tage sygeplejerskernes oplevelser med i det arbejde, der skal føre til en ny sundhedsaftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Her havde kredsformand Jytte Wester et indspark: Jeg vil opfordre jer til at involvere hjemmesygeplejerskerne i arbejdet med den næste sundhedsaftale. Det er dem, der ved, hvad der ikke fungerer godt nok i dag - og hvad der skal til, for at samarbejdet mellem sygehuse og kommune bliver bedre. Det har ikke meget værdi at få lavet en sundhedsaftale, som sygeplejerskerne ikke engang kender eksistensen af. Hvis en sundhedsaftale skal have mening, skal sygeplejerskerne kunne bruge den i hverdagen, sagde Jytte Wester. Hjemmesygeplejen udhules Aalborg Kommune har mange udviklingsprojekter indenfor sygeplejen. Formålene er bl.a. at styrke sygeplejen på plejehjemmene, forberede udskrivelser fra sygehusene og forebygge indlæggelser. Det er gode og visionære tiltag, hver for sig, sagde Jytte Wester i sit oplæg ved mødets begyndelse. Men der er det alvorlige problem, at ressourcerne til udviklingsprojekterne tages helt eller delvis fra den almindelige hjemmesygepleje. Jytte Wester beskrev den overordnede problematik for politikerne og de ledende embedsmænd: I har mange spændende ting i gang - f.eks. med udvikling af nye funktioner til sygeplejersker. Men det nytter ikke, at I tager ressourcerne til det nye fra den almindelige hjemmesygepleje. I har tværtimod brug for flere hjemmesygeplejersker, der kommer hos borgerne i hverdagen og kan lave den tidligere opsporing, som I meget rigtigt ønsker at styrke. Panelet var sammensat af politikere, ledende embedsmænd og kredsformand Jytte Wester. 18

19 De nordjyske SOSU-undervisere fik skabt et stærkt sammenhold, mens de var lockoutet fra deres arbejdspladser. Tillidsrepræsentanten for medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd - Mette Cassøe - fortæller her, hvordan hun oplevede forløbet. Et stærkt sammenhold - et skuffende resultat Tillidsrepræsentant Mette Cassøe kørte i bil sammen med sin suppleant, da radioavisen fortalte, at staten ville lockoute underviserne på SOSUskolerne fra deres arbejdspladser fra 1. april. Det kom som en bombe for mig. Jeg havde hørt, at vi var i forhandling, og jeg havde slet ikke haft den tanke, at det kunne ende med lockout, fortæller Mette Cassøe. Der var stor usikkerhed om, hvad en lockout ville komme til at betyde - både for underviserne og for SOSUskolernes elever og kursister. Derfor var det rigtig godt, at Dansk Sygeplejeråd meget hurtigt inviterede alle tillidsrepræsentanter på SOSUområdet til et stormøde, hvor vi fik information og gode råd. Det betød, at vi var godt forberedt, da lockouten trådte i kraft bl.a. med mailadresser til alle berørte medlemmer, og med en aftale om, at alle lockoutede undervisere, uanset faggruppe, skulle mødes i Dansk Sygeplejeråds lokaler på Sofiendalsvej på lockoutens første dag. Underviserne på SOSU-skolerne tilhører forskellige faggrupper og er dermed også medlem af forskellige faglige organisationer. Mødet i Dansk Sygeplejeråd blev starten på en række fællesmøder, hvor de var sammen om at holde gejsten under de fire ugers lockout. Vi har fået skabt et rigtig godt samarbejde på tværs af organisationerne, og vi har som undervisere fået et sammenhold, som vi kan få meget glæde af fremover. Det er det positive, der er kommet ud af lockouten, siger Mette Cassøe. Mette Cassøe har følt sig godt rustet som tillidsrepræsentant. Jeg har fået al den støtte, jeg har haft brug for, af Dansk Sygeplejeråd. Og jeg har haft nogle meget engagerede medlemmer, der har været aktive og kreative hele vejen igennem. Vi er også rigtig tilfredse med, at Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse lyttede til os og ændrede beslutningen om konfliktunderstøttelse, så vi fik grundløn i stedet for dagpengeniveau, siger Mette Cassøe. Lockouten blev stoppet med et regerings-indgreb, der ligesom selve konflikten efterlader SOSU-underviserne med en fornemmelse af, at de er en glemt gruppe, der røg med i folkeskolelærernes konflikt. Regeringsindgrebet giver medlemmerne af Danmarks Lærerforening en lønforhøjelse, som kompensation for at de mister en seniorordning for medlemmer over 60 år. Vi har som sygeplejersker ikke haft den seniorordning, og derfor får vi ingen lønforhøjelse selv om vi med sikkerhed kommer til at undervise mere, når regeringsindgrebet træder i kraft til august næste år. Jeg frygter, at vi selv skal finde ud af, hvilke opgaver vi ikke længere skal løse, når vi skal undervise mere, end vi gør i dag. Det er et skuffende resultat, som regeringen har presset ned over hovedet på os - og der er stor usikkerhed om, hvordan konsekvenserne bliver i praksis, slutter Mette Cassøe. SOSU-underviserne mødtes bl.a. i kredskontorets lokaler under lockouten. Mette Cassøe står yderst til højre. 19

20 Hvad stiller jeg op til - hvis jeg stiller op til kredsbestyrelsen? På denne side fortæller medlemmer af den nuværende kredsbestyrelse lidt om arbejdet i bestyrelsen. Helle Møller Kjeldsen Hvad er DSR for en størrelse? Før jeg stillede op til kredsbestyrelsen første gang, havde jeg faktisk aldrig været på kredskontoret. Jeg blev opfordret til at stille op, og det vakte min nysgerrighed. Hvad var Dansk Sygeplejeråd for en størrelse? For at fornemme, om det var noget for mig, overværede jeg et kredsbestyrelsesmøde. Det kan man altid som medlem - husk det. Jeg har oplevet, at det er let at give sin mening til kende i kredsbestyrelsen. Man kan spørge om alt, og man får et bredere perspektiv og en større forståelse for andre sygeplejerskers arbejdsområder. Hvad er det, sygeplejersker kæmper med de forskellige steder? Og hvordan kan vi som kredsbestyrelse gå ind i sagen og søge indflydelse? Arbejdet i kredsbestyrelsen har gjort mig så interesseret i det fagpolitiske, at jeg i dag også er tillidsrepræsentant på min arbejdsplads. Niels Legaard Gjytkjær Hverdagens håb og problemer For mig er det vigtigt at bringe hverdagens problemer, håb og visioner ind i Dansk Sygeplejeråd. Kredsbestyrelsen har stor indflydelse, både lokalt og centralt, og det gør det meningsfuldt at være med til at påvirke beslutninger og dialog. Som kredsbestyrelsesmedlem kan man bl.a. påvirke kampen for bedre løn og arbejdsforhold for sygeplejersker. En nyuddannet sygeplejerske får efter min opfattelse en uanstændigt lav løn. Så det er en kamp, jeg personligt prioriterer højt. Hvis du også har nogle holdninger, du vil kæmpe for - så stil op til næste kredsbestyrelse. Det nytter. En bredt sammensat kredsbestyrelse bidrager til det visionære og fantasifyldte DSR, vi har brug for. Elin Aggerholm Jensen Hvad rører sig blandt de nordjyske sygeplejersker? I kredsbestyrelsen har vi fokus på, hvad der rører sig blandt medlemmerne. Sygeplejerskers vilkår er et vigtigt område, og som bestyrelsesmedlem kan jeg bidrage med eksempler, jeg gerne vil have drøftet. Diskussionerne og beslutningerne i kredsbestyrelsen giver en viden og en ballast, som man kan bruge på sin egen arbejdsplads. F.eks. i forhold til MED-aftalen, som er blevet diskuteret på flere kredsbestyrelsesmøder, fordi aftalens intentioner om at sikre medindflydelse og medbestemmelse ikke altid bliver efterlevet. Vi forsøger som kredsbestyrelsesmedlemmer at opfange, hvad der optager nordjyske sygeplejersker på det faglige område. På den baggrund vælger vi emner til medlemsmøder og temadage, som heldigvis ofte er velbesøgte. Carin Juul Forbindelses-officerer De meninger, jeg samler op i mit bagland, som er psykiatrien, giver jeg til kende på vores møder i kredsbestyrelsen. Jeg bringer også meninger og holdninger den anden vej - fra det politiske og ud til medlemmerne. Derfor kalder jeg os, der sidder i kredsbestyrelsen og samtidig har en hverdag blandt udøvende sygeplejersker, for en slags forbindelses-officerer. Som psykiatrisk sygeplejerske har jeg nogle holdninger til kvalitet og krav til vilkår - sygeplejersker fra andre områder kan have andre holdninger og krav. Vi har hver vores prioriteringer afhængigt af, hvor vi arbejder i hverdagen. Derfor er det så hammervigtigt, at alle områder af sygeplejen er repræsenteret i kredsbestyrelsen. Jeg kan ikke opfordre nok til, at alle områder - og alle grupper af medlemmer - opstiller kandidater til kredsbestyrelsen. Edel Nygaard Rüsz En rød tråd I dette forår har min egen kommune - Vesthimmerland - fået faste sygeplejersker på plejecentrene. Vores kommunalpolitikere er nået frem til, at det er den rigtige vej at gå - hvilket jeg er helt enig med dem i. Jeg ser en rød tråd mellem beslutningen i min egen kommune og et kongresforslag, som jeg var med til at stille i Fra Kreds Nordjylland foreslog vi kongressen, at Dansk Sygeplejeråd skulle holde en konference om sygeplejen i kommunerne. Kommunerne skulle råbes op om behovet for en styrket sygepleje i primær sektor. Kongressen vedtog forslaget, og året efter holdt Dansk Sygeplejeråd en meget rost konference, hvor der bl.a. blev talt om behovet for faste sygeplejersker på plejecentre. Konferencen var med til at sætte fokus på et område, hvor der nu sker noget - også i min kommune. 20

21 Så er det tid at stille op til en plads i din lokale bestyrelse i Kreds Nordjylland. Der er valg til efteråret, og der er mulighed for at stille op som kandidat fra midten af juni. Valg til kredsbestyrelsen Har du en mening om de vilkår, som du selv og andre nordjyske sygeplejersker arbejder under? Er du interesseret i at diskutere sygepleje og sundhedspolitik med udgangspunkt i nordjyske forhold? Vil du være med til at træffe beslutninger i Dansk Sygeplejeråd? Så skal du overveje at stille op til en plads i din lokale kredsbestyrelse. Valgperioden for kredsbestyrelsen er to år, og den udløber til efteråret. Derfor skal der nu findes kandidater til de pladser, der bliver i Kreds Nordjyllands næste bestyrelse: En formand, to kredsnæstformænd og et antal bestyrelsesmedlemmer. Første fase af valget - opstilling af kandidater - begynder i midten af juni og fortsætter indtil 30. september. Herefter skal kandidaterne have mulighed for at præsentere deres holdninger og synspunkter overfor Kreds Nordjyllands medlemmer - og 25. oktober går valget i gang. Der kan stemmes indtil 8. november, som er dagen, hvor valgresultatet vil foreligge. Nuværende kredsbestyrelsesmedlemmer fortæller lidt om arbejdet på forrige side. Læs deres udtalelser og tænk over, om det kunne være noget for dig. Eller om du har en kollega, som du kan opfordre til at stille op. Som et kredsbestyrelsesmedlem siger på forrige side, så er det vigtigt at få alle grupper af nordjyske sygeplejersker repræsenteret i bestyrelsen. Hvem og hvordan? Alle aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, kan stille op som kandidat til kredsbestyrelsen. Anmeldelse sker via dk - det kan gøres fra midten af juni. Kontakt kredskontoret, hvis du har spørgsmål. Ring eller skriv Hvis du vil vide mere om kredsbestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte ét eller flere af de nuværende kredsbestyrelsesmedlemmer. Deres kontaktoplysninger er på kredsens hjemmeside - www. dsr.dk/nordjylland. Klik på Om kredsen i menuen i venstre side og herefter på Kredsbestyrelsens kontaktoplysninger. Kredsbestyrelsen har for nylig været samlet for at arbejde med næste udviklingsplan for kredsen. Det foregik ved Slettestrand, med mulighed for pauser i det fri. Foto:Fra ophold i Slettestrand - kommer 15. maj - fra Lilli. Evt m. Billedtekst: HUSK, at der også er valg til Lederforeningen. Læs mere på 21