nr 62 juni Årgang Nyheder fra indog

Transkript

1 nr 62 juni Årgang Nyheder fra indog udland Sommerkonferencen 2009 Bibelmaraton i Tylstrup Indtryk fra en rejse til Thaliand Besøg i Rumænien Guds børns enhed om samarbejde mellem frikirkene Seniorlejr 2009 Præstemøde i Prag Sommernyt fra Øresund

2 2 Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og udkommer 7 gange om året, heraf er de to temablade Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets teologiske grundlag. Abonnement Abonnement: Kr. 325, (Pensionister kr. 275, ) Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Se oplysninger nedenfor Redaktion Søren Mortensen, Ultvedparken Tylstrup. Tlf smort@stofanet.dk Faste medarbejdere Peter Götz Gunni Bjørsted Ruben Andersen Hoel Tomas Lindholm Annoncer Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for opsætning. Støtteannoncer kr. 3, pr. sp/mm. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Nyt om navne Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Næste udgivelse Udkommer den 1. september 2009 Ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35, 9700 Brønderslev Tlf magasinet@nypost.dk Grafisk design Giraffe mail@giraffe.dk Oplag og Tryk hos HANDY PRINT, Skive ISSN KALENDER Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Nordea Reg 2374 konto ddm@ .dk Missionsforbundet Missionsforstander: Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde Tlf missionsforstander@missionsforbundet.dk peter@goetz.dk Formand Bo Lundgaard Fælledvej 16, 7200 Grindsted Tlf.: formand@missionsforbundet.dk BUS-møde, Odense Spejderrådsmøde, Odense uge 28 Børnelejr, Jylland Klejtrup Musikefterskole, Hobro uge 28 Børnelejr, Sjælland Kilden, Kirke Hyllinge Uge 30 Teenagelejr Idrætsefterskolen, Balle Uge 31 Ungdomslejr Skamlingsbankens efterskole Forsidefoto: Fra seniorlejren i Virksund - Harry Andersen trakterer klaveret. Læs side 14 og 15...

3 3 leder Pinsen peger på enhed Af Peter Götz, Missionsforstander Det er både beskæmmende og skræmmende at se, hvordan en række af de store åndelige sandheder er blevet årsag til splid og spektakel mellem Guds børn. De var tænkt som inspiration og rigdom og velsignelse, men så fik Fanden fat i dem og så blev de det modsatte. Tænk på dåbens vidunderlige budskab om at blive begravet med Kristus og oprejst til et nyt liv, hvor vi i ham føjes sammen som lemmer på samme legeme. Den sandhed kan ingen røre ved. Det er en virkelighed, der er forbundet med Kristi forsoningsværk, og som dåben til ham vidner om, uanset hvordan og hvornår vi udfører den. Men ak og ve! I stedet for at give hverandre frihed til at se nuancerne og betone dem forskelligt, er dåben, som skulle forene os i Kristus, i stedet blevet det vand, der skiller - med dybe sår til følge. Eller tænk på diskussionen om, hvorvidt man som kristen kan falde fra eller ej eller de forskellige meninger om bortrykkelsens placering i frelseshistorien, eller måden man defi nerer Bibelen som Guds Ord på. For ikke at tale om nadveren som virkelig Jesu legeme og blod eller kun symbol eller begge dele. Eller kvinders stilling og tjeneste i menigheden: Endeløse teologiske debatter om vidunderlige åndelige sandheder, hvis mangfoldighed og uudgrundelighed, vi skulle have glædet os over i fælles tilbedelse af Gud. Men i stedet for velsignelse blev det brugt til at lyse andre i band. Og sådan gik det også med den vidunderlige virkelighed, som vi fejrer i pinsen. Da genopdagelsen af denne sandhed om Helligånden som den troendes iboende og overskyggende kraft skyllede ind over verden fra omkring 1900, skiltes vandene. Overalt rejste der sig skarer for og imod, fordi den store sandhed om Gud Helligånd i modtagernes begejstring fi k en udformning, der nok ikke altid var lige velgennemtænkt. Men sådan er opdagelsen af nye sandheder. Eller genopdagelsen af de gamle. Forelskede og begejstrede mennesker opfører sig heller ikke altid lige klogt. Men det bliver den sandhed, de glæder sig over, ikke mindre rigtig af. For selvfølgelig er pinsen, hvor vi fejrer, at Jesus vender tilbage til Jorden - nu i skikkelse af Helligånden - ikke bare vigtig, men afgørende. Det er ved Helligånden, at alle kristne bindes sammen i en Ånd for at tilhøre én herre. Det er ved Helligånden, at forkyndelsen om Jesus bliver til en personlig erfaring. Det er ved Helligånden, at Jesu efterfølgere bliver fyldt med en ny natur og nye karaktertræk. Det er ved Helligånden, at Gud opleves som den vidunderlige og nærværende Far. Det er ved Helligånden, at kristne er sendt ud i denne verden for at overvinde det onde med det gode. Uden denne Åndens virkelighed, uden denne dybe erkendelse af Gud, som overgår al kundskab, uden denne inderlige erfaring af ham, der er over alt, i alt og som fylder alt i alle, var der intet som helst andet end tomme tankebygninger og vakkelvorne væverier om noget vi ikke havde forstand på. Derfor begynder vores enhed med hverandre ikke i fælles forståelse eller fælles tolkning af Skriften men i fælles tilbedelse af ham den ene sande Gud, hvis dybde vi aldrig fatter og hvis storhed vi aldrig begriber.

4 sommerkonference Efterlysning af gammelt villatelt Til aktiviteterne Sport og spas efterlyser Peter Overbeck et gammelt villatelt, som man gerne må male på. Desuden modtages måtter som gulvbelægning og sjove lyskæder også med tak. Ring Dansegruppe for konferencens Kidz Til det allerede overdådige program for konferencens børn kommer der nu også en dansegruppe. Ansvarlig for gruppen er Karin Engslund med Rebekka og Lotte som hjælpere. Tilmelding på nettet men bemærk, at den som alle andre grupper kun kan rumme et begrænset deltagerantal. Grønland skal have et løft Konferencen i Kolding fokuserer i år på Grønland, når det gælder indsamlinger, for vores hårdt prøvede venner deroppe mod nord skal altså have nogle bedre rammer. Til forskel fra tidligere år, hvor vi har samlet ind til mange projekter, vælger vi i år at have Grønland som det overordnede projekt og jo da i særdeleshed deres drøm om en ny bygning at være i. Så husk at tage penge med til det. Kunsten at tale uden ord Det var en meget vellykket begyndelse vi sidste år havde på vores galleri. I år håber vi på fl ere udstillere og fl ere billeder og så vil vi gerne holde en auktion, hvor pengene skal gå til konferencens hovedprojekt: Ny kirke i Grønland. Ideen er at hver maler gratis har plads i udstillingen mod at tage et billede med, som der kan bydes på til fordel for missionsprojektet. DET DANSKE MISSIONSFORBUNDS SOMMERKONFERENCE 2009 UGE juli 2009 Apostolsk Højskole i Kolding Info Mere info: På nettet: sommerkonference 2009 På Kettys konferencetelefon:

5 5 Frivilligheden har det fint Konferencens praktiske koordinator, Elis Pedersen, melder at det går godt med tilbud fra både enkeltpersoner og menigheder om at gøre en indsats. Men selvfølgelig er der fremdeles opgaver. Der er stadig en del rengøringsopgaver foruden kollektindsamling om aftenen, brandvagtopgaver m.m. sommerkonference 2009 Ekstra gode stole til seniorerne Foruden den store eftermiddag i hallen med Fangekoret holdes to seniorarrangementer i Apostolsk Kirkes dejlige kirkesal og café. Teenz Konferencens teenagere tilbydes kvalitetsundervisning sidst på formiddagen og aktiviteter, man kan vælge imellem eller lade være om eftermiddagen. Teenz bor enten på Teenz-street eller sammen med familien. Louise Adrian og hendes fangekor Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel er først og fremmest et kirkekor, der synger ved fængslets søndagsgudstjenester. Koret har eksisteret i 11 år under ledelse af Louise Adrian. FOrBryderalBum I 2004 udgav koret en CD med titlen Forbryderalbummet. Det medførte ganske meget medieopmærksomhed og en stor efterspørgsel på koret i kirker udenfor murene. Derfor begyndte de af korets medlemmer, der kunne få udgangstilladelse, så småt at optræde ved diverse offentlige koncerter. Koret rummer nu også medlemmer, der ikke længere afsoner en dom, men blot fortsætter i koret for at støtte projektet. koncerter i det Fri Fangekoret er blevet kaldt et yderst resocialiserende projekt, fordi den positive respons, som koret møder ved deres koncerter betyder meget for de indsatte. Publikums nysgerrighed og barrierer bliver brudt ned af Fangekorets energiske og glædesfyldte sang. Overgangen til livet udenfor murene bliver mindre, når man kan fortsætte med at synge og indgå i det forpligtende fællesskab, som koret har udviklet sig til.

6 BiBelmaratOn 6 Bibelmaraton en effektiv måde at læse bibelen på! Det tog sin begyndelse i Bethaniakirken i Tylstrup for nogle år siden. Kirkens daværende præst Finn Kier-Hansen inviterede en person fra Bibelselskabet til at komme og fortælle om bibelselskabets arbejde, herunder bl.a. bibelmaraton, som bibelselskabet havde taget initiativ til. Siden besluttede menigheden sig for at afholde et maraton med Finn Kier-Hansen og Erik Mortensen som undervisere. Begejstringen var så stor for den snes deltagere der var med, at man ønskede en runde mere. Erik Mortensen blev spurgt om at være fast tovholder og underviser, og han lavede sit eget undervisningsmateriale. Erik er medlem i menigheden i Tylstrup, hvor han har været engageret gennem mange år. I det daglige er han lærer, og har i sine yngre år læst teologi i Glasgow i Skotland. Erik har desuden gennem mange år studeret kendte internationale bibelfortolkere, så erfaringen som kompetent underviser er på plads til stor glæde for tilhørerne. Siden fi k Erik en forespørgsel fra Bethaniakirken i Aaborg, og man har netop afsluttet Bibelmaraton nummer 2 med ca. 60 deltagere. Magasinet har lavet et interview med Erik samt spurgt nogle deltagere om, hvad de har fået ud af Bibelmaraton. BiBelmaratOn i nordjylland Fra efteråret 2009 Fire menigheder i Nordjylland har slået sig sammen om at afholde Bibelmaraton i fællesskab, nemlig menighederne i Brovst, Kaas, Tylstrup og Vadum. Kurset begynder torsdag d. 27. august kl , og afholdes i Vadum Kirkecenter. Derefter bliver det hver anden torsdag i alt 26 gange. Kurset er åbent for alle, der har lyst til at læse og studere Bibelen. Evt. spørgsmål så kontakt Søren Mortensen. smort@stofanet. dk el. tlf.: niels O rasmussen (nor): Sidste år havde jeg den fornøjelse, at gennemføre to maraton. Det ene var overstået i løbet af knap 4 timer, og det andet tog det meste af året. Et rigtig maraton er et langt løb det kræver seriøse forberedelser at gennemføre de 42,195 km. Men undervejs er der gode depoter, som styrker, og giver ny energi. Mit længste løb blev afviklet i Bethania i Aalborg. Løbslederen var Erik Mortensen, der med stor ildhu og enorme engagement fi k os godt igennem hele løbet. At gennemføre et bibelmaraton kræver også forberedelser, men forberedelserne bliver suppleret med gode depotsamlinger. Her bliver de afsnit, der ind imellem kan være svære at komme igennem, åbnet op, og man ser, hvordan Gud til stadighed involverer sig i menneskers helt personlige dagligdag, men også hvordan Han har historiens gang i sin hånd. Der er lange strækninger, hvor det vælter frem med spændende og betagende beretninger, der fylder dine livsdepoter op, så du igen kan fortsætte løbet. Der er lange strækninger, hvor du mærker sandet mellem tæerne, men hvor du opdager, at selv disse strækninger/beretninger er vigtige i den store sammenhæng. Hvornår møder du MUREN? Efter egen erfaring er det kun i det rigtige maraton, at du løber ind i den. I et bibelmaraton bliver du absolut udfordret på udholdenheden, men for hver bog og for hver depotsamling du kommer igennem, bliver dit indre menneske/åndelige liv styrket. Det går langsomt, men sikkert op for én, at Gud er helt vild med os Han strækker sig til det yderste for at få os til at vælge fællesskabet med Ham det kan kun bringe glæde, begejstring og velvære ind i dit og mit liv. Jeg kan varmt anbefale begge maraton. Vælger du bare, at gennemføre et maraton må jeg indrømme, at et bibelmaraton ikke giver samme ubehagelige eftervirkninger som et maraton gør tværtimod! POul erik Pedersen: Det handler egentlig ikke så meget om bibelmaraton. Det handler mere om Bibelen, som er Guds ord til os. Bibelen er én af de vigtigste steder, hvor Gud åbenbarer sig for os. Tænk engang! Den almægtige Gud åbenbarer sin vilje for os og vi kan blot slå op i en bog, i en bibel - og her kan vi læse ord for ord, side for side, kapitel for kapitel. Vi kan læse ord fra Gud. Men Bibelen kan forblive at være en lukket bog for os, selvom vi læser nok så meget. Bibelens indhold må åbenbares eller lukkes op for os. Og det er kun Gud, som ved sin Hellige Ånd kan åbne Bibelens budskab for os. Her kommer bibelmaraton ind i billedet. Bibelmaraton har for mig været et forløb, hvor bibelen er blevet lukket op for mig. Normalt forbinder vi et maraton med et langt trættende løb men det lige modsat her. Den rigtige betegnelse vil være at omdøbe Bibelmaraton til et Emmaus-forløb, som henviser til beretningen om de to disciple, som efter Jesu korsdød modløse gik fra Jerusalem til Emmaus. Undervejs kom Jesus selv og fulgtes med dem, og han åbnede skrifterne for dem og forklarede alle de skriftsteder som omhandlede ham. Og der står, at hjertet brændte i dem, mens de lyttede til Jesus. Det har været inspirende at lytte til Erik Mortensens undervisning. Erik har lavet udførlige notater til alle de bibelske skrifter, som undervejs blev udleveret. Hele materialet fra bibelmaraton incl. lydfi ler med Erik Mortensens undervisning er tilgængelig på under menupunktet Lyt/ se. Hvis du har internet-adgang kan du indlede din egen Emmausvandring i selskab med Erik Mortensen hjemme i din egen stue. Gud velsigne dig på din Emmausvandring!

7 7 BiBelmaratOn Hvorfor Bibelmaraton Interview med Erik Mortensen Menupunkt: Lyt/se Lydfiler med undervisning Notater til Bibelmaraton Hvorfor navnet maraton? Det er uden tvivl de færreste, der nogen sinde vil komme til at løbe et maraton på 42 km. Og man kan da heldigvis også sagtens leve et godt liv uden. Selv om mange formodentlig ikke kan se nytten af at skulle okse 42 km ud ad en asfalteret landevej og er hurtige til at sige, at de ikke gider, så kan vi jo heller ikke lade være at beundre de mennesker, der faktisk kan løbe et maraton, og disciplinen er jo også et af højdepunkterne ved OL. Sandheden er vel nok, at det kun er få af os helt almindelige, der har den fysiske og mentale styrke til at klare de strabadser, der er forbundet med et så langt løb. Personligt kender jeg to, der har løbet et maraton. De siger samstemmende, at det er ufatteligt hårdt og meget fysisk og psykisk krævende. Men de siger også, at det er en dejlig fornemmelse, når det er vel overstået. Man føler i hvert fald, man har ydet en præstation ud over det almindelige, og man er samtidig blevet bevidst om, at man har formået at overskride grænser, man normalt ikke tror, man kan overskride. Hvordan kobles maraton så sammen med Bibel? Begrebet Bibelmaraton er sikkert nyt for de fl este, men det handler i al sin enkelhed om, at en gruppe bliver enige om at læse Bibelen igennem fra ende til anden på et år (og ikke at løbe 42 km med Bibelen under armen). Opgaven bliver i høj grad overkommelig, fordi løbet deles op i små bidder på ca. 4-5 kapitler pr. dag. Hver anden uge mødes gruppen til depot- eller studiekredsmøde, hvor de læste afsnit bliver genstand for en drøftelse, afsnit bliver forklaret og spørgsmål og uklarheder forsøges besvaret. Hvorfor er det vigtigt at læse Bibelen igennem? Det er vigtigt at understrege, at dette ganske enkelt er en enestående lejlighed til at få læst eller genlæst hele Bibelen i et stræk. Bibelens budskab er fundamentet for kristentroen. B.S. Christiansen har sagt: Du kan stå på jagtmarken med verdens bedste riffel, verdens bedste kikkert og verdens bedste ammunition, men det betyder ikke en døjt, hvis det fundament, du står på vakler. Så rammer du aldrig plet. Han har helt afgjort ikke tænkt på Bibelen, men det, han siger, er rigtigt. Det er altafgørende, at fundamentet for vores tro ikke vakler. Et nøje kendskab til Bibelens bøger og grundsandheder er alfa og omega. Siger Bibelen noget til nutidens mennesker? Bibelen er en forunderlig bog. Det er Guds ufejlbarlige ord til os. Det er ikke blot en livgivende kilde, vi dagligt kan drikke af! Det er lygten for vor fod og lyset på vor sti. Bibelen er også en barsk og vanskelig bog, hvis ord vi opfordres til at grunde på. Det er primært bogen om Guds fantastiske frelseshistorie, men det er også bogen, der indeholder nogle af verdens mest elskede og bedste historier. Bibelen skal først og fremmest læses, fordi den er Guds ord, der fortæller sandheden om både Gud og mennesket. Bibelen er en samling skrifter, hvis budskaber er talt til mennesker i bestemte historiske situationer. En af opgaverne, når vi læser, er at forstå de omstændigheder, der drev gudgivne mænd til under Helligåndens inspiration at sige og skrive det, de gjorde, hvad enten det var møntet på deres egen tid eller fremtiden. Hvem kan være med? Alle, der har mod på det, og som tør kaste sig ud i det, kan i modsætning til at løbe et almindeligt maraton, være med. Det kræver kun, at man har lyst og selvdisciplin nok til at læse de aktuelle afsnit i den 14-dages periode, der går mellem depotmøderne.

8 8 Jeg så Guds rige! Indtryk fra en rejse i Thailand Af Leif Lundtoft Når man møder nye mennesker, er der altid mulighed for at lære noget nyt, og for at verden og ens perspektiver bliver lidt større. Sådan var det også, da jeg i februar sammen med min hustru Anna havde mit første direkte møde med Missionsforbundets engagement i Thailand. Allerede da vi mødte Viggo Søgård i lufthavnen i Bangkok på vej til Chiangmai, fik jeg en intens fornemmelse af, at dagene i Thailand ville gøre noget ved mig. Og sådan blev det i sandhed. Da min fysik ikke er den bedste, havde Viggo tilbudt at være sammen med os i 14 dage og tage os med rundt i bil, og det blev en utrolig flot, smuk, spændende, berigende, informerende og velsignet rejse rundt til missionsopgaverne. Men det blev ikke steder og Thailands skønhed, der betog og ramte mig mest. Nej, det blev mødet med mennesker, hvis liv er at være i mission at være til rådighed for Gud og dermed for hans menneskeskabninger i nød og glæde. Jeg vil nævne nogle af dem, jeg mødte. Free Burma Rangers - FBR Vi spiste aftensmad hos Karen og David Eubank i deres nye dejlige hus og center for FBR uden for Chiangmai, hvor de kun havde boet en uge. Vi kendte dem fra besøg i Danmark, men at sidde hos dem her i deres eget miljø i kanten af Nordthailands bjerge og den tætte jungle, der begyndte lige bag huset, var perfekt for samtalen om deres liv og visioner. De brænder for at være til hjælp for Burmas forfulgte stammer inde i Burma, og de sætter livet som indsats for at gøre det. Jeg kan slet ikke forstå, at de gør alt, hvad de gør, men kaldet fra Gud og kærligheden til de lidende mennesker driver dem, så de ikke kan lade være. Mit liv ville være forfejlet, hvis ikke jeg fulgte mit klare kald, sagde David. Vi mødte også nogle af de unge burmesere fra FBR, som Viggo havde en undervisningsdag med et ukendt sted ude i Mae Sot. Strålende unge burmesiske kristne, hvoraf nogle var gift og havde børn, men de havde ikke set familien længe. Når de igen fik mulighed for at møde familien, skulle de lede efter dem inde i Burma, for de havde sikkert måttet flygte for militæret, siden de så dem sidst. Mødet med de unge, deres vidnesbyrd, deres kærlighed til Jesus og deres frygtløshed rørte mig meget, meget dybt. En af dem, sagde: Det eneste, der kan ske, er, at vi flytter hjem til Jesus! Guds rige med retfærdighed og fred er deres livs mening og mål! Herude mødte vi også David Eubanks far Allan Eubank, der sammen med sin hustru har tilbragt livet som missionærer i Thailand. En ældre, stærk og stovt mand - stadigvæk fyr og flamme i sit missionsengagement. Mens Viggo underviste de unge fra FBR, sad jeg og snakkede med ham bl.a. om Fredens Stemme og FBR, og han var fuld af beundring for, hvad Missionsforbundet har udrettet i Thailand. Pludselig så han på mig og sagde: I er i Danmark sikkert slet ikke klar over, hvor væsentlig en opgave Viggo Søgaard fylder herude ikke bare i jeres egne områder, men også i mange andre missionsopgaver. For eksempel tror jeg ikke, der havde været nogen Free Burma Rangers, hvis ikke Viggo havde båret med og været til rådighed, som han har på så mange måder! (Find event. og læs om FBR) Flygtningelejren Mae La Da vi efter at have passeret gennem flere militære kontrolposter på vejen stillede bilen og gik ind ad den smalle hulvej frem mod lågen i lejrens pigtrådshegn, følte jeg mig både beklemt og privilegeret. Længere inde i lejren tog nogle af de kristne flygtninge imod os med kærlig velkomst. Vi mødte Dr. Simon, der er leder for den store gruppe kristne og har oprettet skoleundervisning, bibelskole og teologisk uddannelse i den kristne del af flygtningelejren. Vi fik mulighed for at sidde lidt sammen med ham og aflevere det, vi havde med. Dr. Simon, der selv er flygtning og har boet i flygtningelejren i 19 år, har ligesom andre flygtninge ikke mulighed for at begive sig uden for lejren. Han er blevet tilbudt hjælp med at komme ud og komme til et frit land og få en helt anden tilværelse, men han afslår, da han har givet Gud et løfte om, at han bliver i lejren, indtil der ikke er flere flygtninge tilbage! Da de ca. 270 unge mennesker ved morgenandagten, hvor jeg var blevet bedt om at prædike, stemte i med firestemmig lovsang til vor Gud og Fader, løb tårerne i strømme, og jeg sagde til Anna: Her er Guds rige i al dets kraft og kærlighed! Mødet med Dr. Simon gjorde på mange måder et uudsletteligt indtryk på mig. Hans stærke tillid og hengivenhed til Gud, hans egen dybe faderlige omsorg for børn, unge, voksne og familier i flygtningelejren, hans overvældende ydmyghed og taknemlighed, hans given afkald, ja, hans dybe og stærke åndelige kvaliteter gør, at man må tænke efter i sit eget liv og overgive sig til Gud på ny! Guds rige ses og kendes i Dr. Simons liv og gerning! Der er brug for kvalificerede undervisere i flygtningelejren, og Viggo Søgaard underviser her ind imellem i den teologiske uddannelse. I flygtningelejren ligger Omsorgens hus, hvor der p.t. bor 17 mænd, hvoraf kun én kan se, og alle har mistet en hånd, en fod, et ben eller både hænder og fødder p.g.a. minerne, som den burmesiske hær lægger ud i Burmas jungle. Her mødte vi en ung mand på 26 år, der har lovet Gud at blive hos til de handikappede, indtil der ikke er flere i lejren. Han laver mad, mader dem, der ikke har hænder og hjælper med enhver form for toilette døgnet rundt. Igen et gudhengivent menneske, der giver sig selv helt og fuldt. Hos ham oplevede jeg

9 9 Fra venstre: Medarbejder ved Fredens Stemme Dr. Simon og Anna i samtale Allan Eubank og Leif Med unge ledere fra karénstammen Fra Omsorgens Hus. Guds riges kærlighed og omsorg i Omsorgens hus. Ved et af de yderst primitive huse af bambusstokke og med palmebladstag hang der et stort banner, hvor der på burmesisk, thai og engelsk stod: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Jeg var helt overbevist om, at alt det andet ikke var det samme for de karenske flygtninge, som det var i mine tanker. Fredens Stemme - VOP En formiddag på Fredens Stemme var et spændende møde med den store og effektive medarbejderstab. Jeg var imponeret over de meget fine rammer og de yderst tidssvarende tekniske faciliteter, der i dag findes på Fredens Stemme. Jeg husker jo, da Ketty og Viggo startede med radioarbejdet under deres hus i Tak og med folkevognsrugbrødet som rullende studie. VOP s medarbejdere var kvalificerede til de opgaver, de havde, og hver gang vi åbnede døren til et nyt kontor eller studie, mødte vi glade og aktive medarbejdere. Nogle talte engelsk, og de udtrykte begejstring og glæde over at være en del af Fredens Stemme, og efter medarbejderes udsagn støtter de sig meget til den hjælp og vejledning, Viggo Søgård kan give dem og VOP forhåbentlig også fremover. Nitaya i Bangkok I Bangkok deltog vi i gudstjenesten om søndagen hos Ruth og Inchai Srisuwan, og det var festligt at prædike for menigheden, der levede med i hele gudstjenesten. Det, der gjorde stærkest indtryk på mig i Bangkok var dog lørdagens fællesskab med Nitaya, der har besøgt Danmark. Vi var med ved formiddagens børneklub i slumområdet Rongpoon i Nitayas hus. I hendes slumområde bor der ca, 500 familier ca mennesker. Derefter havde vi resten af dagen sammen med hende. Nitaya kom til tro gennem Ruth og Inchais arbejde med musik, og efter endt uddannelse inden for handel og administration fik hun et velbetalt job. Nitaya er nu 31 år og hun har også uddannet sig til guide. Hun arbejdede med i slumområderne i fritiden, og en dag bad Inchai hende begynde at arbejde i slummen på fuld tid. Det betød, at hun kun ville tjene under halvdelen, og hun skulle jo også sende penge hjem til forældrene nordpå i Thailand. Men Nitaya tog det som et kald fra Gud og sagde ja. Nitayas offervilje, hengivenhed, trofasthed og ydmyghed betog mig meget. Hun er en strålende repræsentant for Guds rige, der kun ønsker at ære sin Gud! Og da vi efter en rig dag skulle tage afsked, spurgte Nitaya, om hun fremover måtte kalde os mor og far, ja, da oplevede vi os privilegerede over at have en sådan datter i Thailand! Guds rige sker i Thailand og jeg så det! Meget mere kunne skrives, men jeg har ikke mere plads i Magasinet. Jeg takker Gud for vore trofaste medarbejdere i Thailand, og jeg vil gerne opfordre os alle til bøn for dem og missionsopgaverne, hvor meget står som i vadesteder, og nye vanskelige beslutninger er nødvendige. Lad os også takke Gud for Viggo Søgaard og bede meget for ham. Viggo fylder og vil forhåbentlig også fremover få kræfter til at fylde meget væsentlige opgaver i Thailand, som jeg ikke kan se, andre kan fylde med samme erfaring, klarsyn, vision og kærlighed, som Gud har lagt i ham!

10 Livsvilkår sættes i perspektiv Vestlig velstand og østlig armod Af Bjarne Nederby Jessen Vi står i en lille faldefærdig rønne i en landsby uden for Onesti i det nordøstlige Rumænien. Boligen er på 12 m 2. Her bor 2 unge ægtepar. De to senge står i en vinkel, derudover er der et ildsted og en enkelt stol. Det ene ægtepar har for 14 dage siden fået deres første barn, der er svøbt på russisk vis i et håndklæde. Det andet par venter deres første barn inden for 14 dage. De har ikke noget børnetøj. På klinikken fik den unge mor nogle få engangsbleer med hjem og vi ser en engangsble hænge til tørre over ildstedet sammen med nogle lagenstrimler, der er revet ud til bleer. Ingen af dem har arbejde. Dette besøg er blot ét blandt mange, hvor vi med sønnen Thomas er af sted med nyt og brugt tøj til fattige familier. Vi har også penge med til indkøb af mad til nogle af familierne. Ib Jensen fra Bilgården i Tylstrup har stillet en Transporter gratis til rådighed og genbrugsbutikkerne i Vadum og Tylstrup har sammen med Lokalbanken i Frederiksværk sponsoreret penge til transporten. I menigheden har man samlet tøj, og der er brugt lørdage på at sortere og pakke tøjet i familiepakker. I Caiuti - en anden landsby udenfor Onesti bor mange romaer i usle rønner. Her støtter Frikirken Salem i Frederiksværk fast med penge til mad. I et rum på 16 m2 eller mindre bor her en mor og en far med 9 børn. Konen har lige fået arbejde på absolut minimumsløn og så skal hun tage toget ind til Onesti for at komme på arbejde. Hun vil måske have et overskud på kr. om måneden, når rejseudgifterne er trukket fra, men lidt har også ret, når man er i så stor nød. I et hus i Caiuti sad en ældre mand og græd inderligt. Han har været syg i 5 år. Han mangler tøj, mad og hjælp til at komme under lægebehandling. Hos en anden familie så vi en dreng på 4-5 år, der var fyldt med eksem. Men har svært ved at få hjælp til det. Har man ikke arbejde 10 og et sygesikringskort, kan man ikke få hjælp hos det offentlige og er henvist til privat læge og det har man slet ikke råd til, så hvis man ikke kender nogen, der kender nogen, må man klare sig, som man bedst kan. I Albele, et af de 4 steder, hvor jeg prædikede på turen, delte vi også mad og tøj ud til fattige familier. I Albele besøgte vi flere familier, som vi også besøgte for to år siden. Det er tydeligt, at familierne kan kende os og vi oplevede stor glæde over gaverne. Sjældent er vi blevet kysset så meget på hænder og i ansigtet, som ved disse madog tøjuddelinger. Vi forlod mange hjem med glæde over at have rakt en lille hjælp fra vestens overflod trods krisetid, men også med et hul inden i over, at hjælpen ikke rækker længere. Gang på gang sagde jeg dog til mig selv: Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogle Og det har været godt at få lov til at række ud til fattige i nød. Fattigdommen i det EU-landet Rumænien er stor og man beskæmmes over, at der inden for EU s grænser findes så stor og så megen fattigdom. Men vi mennesker kan have godt af at standse op og tænke efter, når finanskrisen rammer i Danmark. Hvad er det for et samfund vi lever i her i vesten eller i norden? Det er på mange måder et materielt, rigt samfund - om end det også kan synes åndeligt fattigt. Vi har velfærd, men prøv så at holde det op mod østligt armod. Så er krisen blot ridser i lakken om end den rammer hårdere, der hvor man oplever afskedigelser, så er det alligevel luksusproblemer og navlepilleri i den store sammenhæng. En del af de to familier i Caiuti, som Frikirken Salem støtter fast med penge til mad. Det var ikke alle børnene, der var hjemme.

11 11 Til husmøde i Levezi der lyser ud af dem, giver os glæde. Disse mennesker er meget fattige, har meget dårlige boligforhold, ved måske ikke hvad de skal spise, når de kommer hjem, og er måske heller ikke klar over, hvad de skal give børnene i morgen. Men lige nu lovsynger de Gud, med et engagement jeg sjældent har set, selv ikke hjemme i Danmark hvor vi har alle ting, og har så utroligt meget at takke for. Jeg skal tale til dem om, at Jesus altid er ved vor side, og at han aldrig er længere væk, end at vi kan nå ham ved at række hånden frem. Denne aften bliver til fælles glæde, vi bliver opmuntret ved deres glæde og engagement, de bliver glade for, at vi tog tid til at være sammen med dem. Det kan godt være, de har glemt, hvad jeg talte om, men de har ikke glemt, at vi var der. Af Arne Hansen, Bethaniakirken Tylstrup Vi kommer ad vejen fra Onesti mod Bacau. Vi er næsten gennem byen Levezi, da vi svinger til højre ad en grusvej. Vi troede bare det var en lille sidevej, men den var længere end som så, vi kørte gennem sving og over bakker, forbi gamle og forslidte huse og en masse gamle skure, til vi nåede en lille vigeplads. Her parkerede Cornel bilen og sagde: Nu er vi her. Det er tirsdag aften, den næstsidste dag af vores (Frank Pedersen Kaas, Henrik Hansen (min søn) og Arne Hansen, Tylstrup) ophold i Rumænien. Bethaniakirken Tylstrup og Frikirken i Kaas, har arbejdet sammen på projektet. Vi har oplevet så meget her i Rumænien. Delt tøj og mad ud, besøgt skolebørn i Missionsforbundets skoleprojekt og været til møder og gudstjenester. Begejstring og glæde Da vi åbner bildørene, kan vi høre sangen helt ud på vejen, den skønne og lidt sørgmodige slaviske lovsang, slår os i møde, og stemmer også os til lovsang. Husets to stuer er stuvende fyldt med mennesker. Vi bliver budt velkommen, og tre af de øverste siddepladser bliver hurtigt ryddet til os. Jeg kommer til at sidde på en trækasse med et tæppe over. Her i stuerne er samlet ca. 40 mennesker. 24 af dem der er til stede, har aldrig været til gudstjeneste før siger man. Igen engang bliver jeg fanget af rumænernes engagement og begejstring, når de er til gudstjeneste, det er en livsbekræftende oplevelse, at være deltager. Alle synger af deres lungers fulde kraft, og den glæde Alina var der En anden stor oplevelse var det at se Alina igen. Alina er fra Albele, og var det første skolebarn i Rumænien, hendes forældre kom ikke i kirken i Albele, men vi har altid opmuntret Alina til at holde sig til Gud. For ca. 1½ år siden blev Alina gift, 17 år gammel, og flyttede hjemmefra. Vi havde så inderligt ønsket, at hun ville videreuddanne sig, men sådan blev det ikke, og vi frygtede, at hun skulle ende som en forslidt gammel kone med en masse børn. Stor var min glæde derfor, da jeg så hende ren og flot i tøjet. Vi har grædt mange tårer sammen med Alina, hun havde kronisk knoglemarvsbetændelse og lægerne på sygehuset i Onesti ville amputere hendes ene ben, men ved hjælp af penge fra genbrugsbutikken Træfferen i Tylstrup og gode læger i Targu Mures, greb Gud ind, og det lykkedes at redde hendes ben. I dag er Alina helt rask. Guds veje er ikke altid snor lige, eller måske er det os, der går omveje. Hun har gået næsten fem km. for at komme til gudstjeneste i dag, så det var skønt at hilse på Alina igen, og se at hun havde det godt.

12 12 Guds børns enhed Af Bo Lundgaard og Peter Götz Guds børns enhed er en af Missionsforbundets centrale værdier, men hvad betyder det i praksis? Det kan handle om samarbejde, både med andre kirkesamfund og mellem lokale kirker. Der tales i øjeblikket meget om samarbejde og der sker også store ændringer i den måde som vi i dag tænker kirke. I Forbundsrådet oplever vi, at de gamle kulturforskelle mellem frikirkerne ikke længere begrænser os som tidligere. Tværtimod er de en mulighed for at skabe ny god dynamik på områder som lederstil, demokrati, engagement, givertjeneste, menighedsplantning, mission osv. Ideologisk og teologisk er der så meget mere, der samler os, end der skiller os, at det ikke længere giver mening at holde stramt på skellene mellem os. Vi ser da også mange steder, at vores børn og unge ubesværet går fra den ene menighed til den anden, ligesom præster fra de forskellige kirkesamfund ubesværet kan tjene i kirker tilknyttet andre end dem, de er rundet af. Faktisk synes vi at det efterhånden giver rigtig god mening at udvikle et tættere samarbejde og helt konkret begynde at arbejde meget aktivt for Guds børns enhed mellem frikirkerne. Derfor har forbundsrådet gennem en længere periode været i gang med at fi nde ud af, hvordan vi kan samarbejde med de andre frikirkesamfund. Dette samarbejde handler ikke kun om det nationale arbejde, men også det lokale og det internationale arbejde. PÅ nationalt Plan I øjeblikket har vi på nationalt plan gode samtaler med Metodistkirken, Baptistkirken og FrikirkeNet (Pinsekirken og Apostolsk Kirke). Vi mødes fl ere gange i løbet af året, for at drøfte hvilke muligheder, der er for at øge samarbejdet. Fra Missionsforbundets side ønsker vi at fi nde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen om f.eks. et fælles sekretariat, et fælles blad, fælles uddannelse af præster og fælles efteruddannelse af præster/ledere i menighederne. Vi har allerede været i gang på fl ere af disse områder, idet SALT har været et samarbejde omkring uddannelse af præster. Lige nu stopper SALT med den nuværende præsteuddannelse, men SALT arbejder ihærdigt på at kunne lave en ny og endnu bredere præsteuddannelse, som vi håber rigtig meget på vil lykkes. Præster fra Baptistkirken, Metodistkirken og Missionsforbundet har lige været sammen til præstemøde i Prag og tidligere har der været afholdt 2 fællessamlinger for menighedens ledere i Fredericia under navnet MissionPossible. PÅ lokalt Plan Vi håber at fl ere lokale kirker vil begynde at arbejde sammen om den lokale missionsopgave. De lokale kirker bliver fl ere steder overhalet af mange andre spændende forenings aktiviteter og derfor kan det blive nødvendigt at arbejde sammen som kirker, for at få opmærksomhed i lokalområdet. I Aalborg er man gået sammen om bøn og det har fået stor opmærksomhed. Måske er det en model, som man skal benytte sig af i fl ere byer. Det kan være fælles gudstjenester, samarbejde i børne- og ungdomsaktiviteter, samarbejde om radio/tv udsendelser, samarbejde om Alpha, samarbejde om gospelkor osv. Der er mange muligheder, hvor lokale kirker kan pulje sine kræfter og derigennem få større gennemslagskraft i det lokale område. international mission Der arbejdes i øjeblikket på tværs af fl ere kirkesamfund og missionsorganisationer med henblik på at få oprettet Frikirkernes Mission. Det tænkes i første omgang at være en indsamlingsportal for nye bidragydere (altså ikke vore egne baglande) til forskellige projekter, som de enkelte organisationer byder ind med. Samtidig skal det være en mulighed for et effektivt samarbejdssted forbindelse med nødhjælp fx i situationer som tsunamien i Thailand og cyklonen Nargis i Burma. Hvis dette samarbejde kommer til at fungere, håber vi senere at kunne udvide det til også at omfatte deciderede udviklingsprojekter og missionsprojekter. HVem kan Vi samarbejde med? I øjeblikket har vi samtaler med Metodistkirken, Baptistkirken og FrikirkeNet, men på sigt kan samarbejdet udvides med fl ere. FrikirkeNet blev i 2004 begyndelsen på en fælles fi rkirkelig paraply, hvor Pinsekirken og Apostolsk kirke allerede samarbejder om en del opgaver. FrikirkeNet, der ligesom vi andre hele tiden udvikler sig, kan blive et yderligere netværk, hvorfra andre frikirkemenigheder kan hente inspiration og ressourcer til det lokale arbejde. Vi forventer stadigvæk at de lokale menigheder bevarer DDM som sit primære netværk, hvor vi i fællesskab laver sommerkonferencer, har fælles teologisk baggrund og samarbejder om missionsopgaven nationalt og internationalt. I overvejelserne om et tættere samarbejde med de andre, er det vigtigt at pointere at vi ikke taler om sammenlægning af kirkesamfund og at vi tror, Det Danske Missionsforbund fortsætter med at eksistere et godt stykke tid endnu. Lad os arbejde intenst for Guds børns enhed.

13 13 nyt Og noter Projekter 2009 i Thailand Fredens stemme Cd med nye salmer og sange Læsning har altid været et problem i Thailand, da de fl este thailændere meget hellere vil lytte og lære udenad. Dette gælder også med hensyn til salmer og sange i kirkerne. Gennem årene har Fredens Stemme lavet mange bånd til dette brug. Der er stor efterspørgsel efter nye salmer og sange, som er udkommet i en ny salmebog, og Fredens Stemme vil gerne få dem alle optaget og udgivet på en cd, så de kan bruges i kirker landet over samt i hjemmene. Fredens Stemme har selv medarbejdere, der kan klare produktionen, men det koster ca. kr at producere cd erne. Derudover vil Fredens Stemme gerne kunne forære nogle eksemplarer til meget fattige menigheder og grupper, bl.a. slumkvartererne i Bangkok. Der er i alt behov for kr Computere til produktion af udsendelser Det er nu adskillige år siden, Fredens Stemme overgik fra båndoptagere til computere i forbindelse med produktionen af radioudsendelser. Dette har gjort produktionen både billigere og meget bedre. Disse computere er nu ved at være for gamle, da de har for lille plads til moderne programmer, og de er for langsomme. Det er derfor vigtigt, at de bliver udskiftet med 2 nye computere, så hurtigt der er mulighed for det. Med de nuværende 47 radiostationer, der skal have programmer, er der stort pres på kontrolrummene, så det er vigtigt for medarbejderne, at de har så godt og effektivt udstyr som muligt. I kontrolrum 2 fremstilles selve masterprogrammerne, så her sker optagelserne og den efterfølgende redigering. Teknikeren hedder Rachit. I kontrolrum 3 kopieres udsendelserne over på cd, som sendes til radiostationerne. De skal alle have lokale adresser og informationer sat ind. Det tager Manit sig af. Der er behov for 2 computere, som hver koster kr BangkOk Vil du eller din menighed hjælpe med til at støtte en ung i Bangkok med uddannelse?? Der er også mulighed for at hjælpe nogle af de unge, der er volontører hos Ruth & Inchai, med et uddannelsestilbud. Vil du være med til at gøre en forskel? Der er brug for dig! Du kan hjælpe en teenager i Bangkok til et bedre liv ved at sponsorere hans eller hendes uddannelse. De studerende støttes et år ad gangen i en tre-års periode under forudsætning af, at de følger studierne og sender årlige rapporter til Thailandsudvalget. Der kan efterfølgende aftales en ny tre-årig periode. Kontakt Sanna Bundgaard fra Thailandsudvalget for nærmere oplysninger. Ligger du inde med...? I 2013 kan Missionsforbundet fejre sit 125 års jubilæum. Det har man ønsket at markere med en bog i anledning af jubilæet. Der er blevet nedsat et arbejdsudvalg, en redaktionskomité, bestående af Frede Byg, Århus, Finn Kier-Hansen, Tylstrup, Ib Sørensen, Odense og Bjarne Nederby Jessen, Frederiksværk. Udvalget har haft sit første møde og har fået lavet en spændende skitse til bogen. Der er lagt op til en anderledes jubilæumsbog. Under vores snak syntes vi, det kunne være spændende at få gravet frem, hvad der ligger af kompendier og opgaver, som missionsforbundere gennem tiderne har skrevet om Missionsforbundet, så ligger du inde med noget sådant, må du meget gerne sende en kopi til Missionsforbundets Sekretariat, c/o Bjarne Nederby Jessen, Rosenlunden 17, 5000 Odense C. Står du over for at skulle lave et kompendium eller en opgave med relation til Missionsforbundet hører vi også meget gerne fra dig og indgår gerne i en dialog om opgaveformuleringen. Måske kunne der komme et nyt spændende materiale ud af det. Bjarne Nederby Jessen tak Tusind tak for al kærlig omsorg for vores far Johannes Boelskifte i hans sidste tid, og tak for al deltagelse og opmærksomhed i forbindelse med begravelsen. Per, Karin, Hanne, Susanne

14 efterskolen Øresund Sommernyt fra Efterskolen Øresund Af Kim Nissen, Forstander Der er 5 uger tilbage af dette skoleår og som altid kommer den snarlige afslutning som en overraskelse. Igennem de seneste mange uger, har vi talt med eleverne om, at det er vigtigt at nyde hvert et sekund for pludselig er det forbi og skoleåret omme. Og det er jo ikke bare endnu et skoleår, der slutter for de unge mennesker. Daglige venskaber og indtryk fra en ungdomskultur ebber mod sin afslutning. Forhåbentlig har vi formået at så nogle frø til livsvendinger. Frø der kan spire, når livets mange udfordringer fremover kræver refl eksion og handling. Skoleåret har budt på mange udfordringer for den enkelte. I efteråret mistede vi en elev, der på en hjemmeweekend mistede livet ved en tragisk ulykke. Denne hændelse har haft betydning for vort skoleår. Vi har haft døden, og dermed livet, som fælles oplevelse. Vi har givet hinanden lov til at sørge og til at glædes. Og det har styrket os i fællesskabet. Det er så mit håb, at vi også som enkeltindivider er kommet styrket herfra. UGE 21 varen begivenhedsrig uge for vores elever. Vi har nemlig haft afslutning på vore 5 forskellige linjer. Jeg selv deltog i Musisk linjes afslutningsturne og vi har spillet en lille musical i Strandvejskirken i Humlebæk, Bethaniakirken i Aalborg og i Vadum Kirkecenter. Tak til kirkerne for denne mulighed. Det har stor betydning for skolen, at vi får mulighed for at besøge vore baglandskirker og dermed får mulighed for at opleve kirkernes opbakning. Og det er også en rigtig fi n anledning til at vore elever oplever det engagement, der driver det lokale bagland. I vores allersidste uge tager vi på en lille afslutningstur til Sønderjyllands menighed i Aabenraa. Og det glæder vi os til. Tidligere gik afslutningsugen traditionelt til Ven, men denne tradition ændrede vi på sidste år. Da besøgte vi nemlig med stor succes Missionskirken i Rønne. renovering af skolen Måler vi skoleåret i tal, er vi også kommet godt i land. Vi slutter skoleåret med lidt fl ere elever, end vi har gjort i de seneste år. Og elevantallet er altafgørende for en god 14 og sund drift. Så det er vi taknemmelige for. Vi har de seneste to kalenderår formået at styre økonomien tilpas stramt til, at vi nu kan lette lidt på pengekassen og gå i gang med at renovere skolen i etaper i den kommende tid. Skolens fysiklokaler har førsteprioritet og arbejdet med etableringen af et nyt lokale påbegyndes 1. juni. Det glæder vi os meget over, idet netop dette faglokale pt. ikke er på et rimeligt niveau. arbejdsuge igen i uge 27 Med skoleårets afslutning nærmer sig også tiden for den årlige arbejdsuge på skolen. Og den ser jeg frem til igen i år. Det er simpelthen imponerende at møde arbejdsivrige frivillige, som bruger en sommeruge på at forbedre vilkårene for skolen. Og det nytter noget. Vi glæder os dagligt over de forbedringer vi opnår i arbejdsugen. Så hjertelig velkommen til alle, som kan bidrage med villige hænder. Det er ikke en forudsætning, at du har håndværksmæssig kunnen. Vi skal nok fi nde en opgave til lige præcis dig! Det eneste du skal gøre, er, at kontakte mig på mail kim@efterskolen.dk eller telefon for at melde din ankomst. Så sørger vi for god mad, socialt samvær med alle de andre frivillige og ikke mindst indkvartering med en af Danmarks allersmukkeste udsigter! Dage med indhold og fællesskab Seniorlejren 2009 Af Ulla og Bøje Pedersen, Sorø Det var med nogen spænding, at Ulla og jeg tog den lange vej fra Sjælland og op til Limfjorden for at være med på en seniorlejr for allerførste gang. Rejsen fra Sjælland op til Limfjorden var jo også en erkendelse af, hvor langt vi var nået på livets rejse. Jeg havde passeret de fyrre og det skarpe X i kalenderen: Seniorlejr maj på Virksundcentret hjørne ved de halvtreds uden store problemer. Men de tre snese og endnu værre de 65 år havde sat tankerne i gang. Farvel til arbejdslivet, tab af status ved at gå fra at være ydende til at blive nydende. Og hvad venter der forude svaghed, sygdom og død? Nå, det blev nu til en god tur op igennem Jylland. I Silkeborg fandt Ulla en kaffekop til erstatning for den, som gik for nylig, og vi spiste vores klemmer med udsigt til tre smukke og lyngklædte gravhøje. Livet er nu ikke det værste vi har, og der var kaffe på termoen. HVad Var så seniorlejren? Et dejligt fællesskab med 85 andre. Mødet med mennesker vi ikke havde set i mange år. Flere fantastiske oplæg af mennesker som havde refl ekteret over livets gang. Og så sang og sang vi de dejlige salmer, skabt af digtere gennem mange generationer. Salmer som jo er bevaret, fordi disse digtere fi k nåde til at sætte ord og billeder på livets situationer. Jeg ville gerne omtale alle indlæggene, men af pladsmæssige årsager bliver det kun til en kort omtale af to indlæg. Hver formiddag holdt Leif Lundtoft bibel-

15 15 Fra skolens tur til Polen. næste skoleår Og Finanskrise Vi har haft en sej proces med optagelse af elever til det kommende skoleår. Vi har i skrivende stund 78 elever, men vil meget gerne kunne starte skoleåret med elever. Interessen for optagelse har været rimelig god, men desværre oplever vi, at mange igen frafalder pladsen pga. usikkerhed om fi nanskrisens indfl ydelse på familiernes økonomi. Bed derfor om, at vi må få fyldt skolen op! Det er nemlig af afgørende betydning for skolens økonomi. Bed også gerne for, at vi som personalegruppe må være udrustede til den store udfordring vi dagligt står i. Vi har behov for jeres forbøn og for at vide, at vi altid har foldede hænder, der står bag os. Arbejdet på skolen bærer frugt og det er en velsignelse at kunne skrive med stor overbevisning. time. Hele ugens tema var Fader Vor. Bønnen, som Jesus selv lærte os, blev gennemgået og grundigt belyst, da Leif virkelig havde gennemarbejdet emnet. En bøn om livet og en bøn for hele livet. En aften berettede Erik Mortensen om hændelser fra sin barndom under titlen: Fra min fars baghus. Det lykkedes ham på en fængslende og underholdende måde at stille skarpt på nogle fundamentale holdninger og principper, ved at fortælle om dagligdags erindringer fra en tid, som ikke er mere. Vi fi k vist, at hver gang vi står ved en afslutning, så står vi også ved en ny begyndelse. Vores valg er så, hvad vi vil fokusere på. En rigtig stor tak til lederteamet for jeres store arbejde. I lykkedes. mærkedage juni Sølvbryllup 9. juni Inger og John Koefoed-Jespersen Langdraget 225, 3520 Gilleleje 23. juni Malene og Frank Kortegaard Åsvej 53, 7700 Thisted 75 år 3. juni Birthe Christensen, Buddingevej 90E, 2800 Lyngby 70 år 6. juni Rita Voss, Ærtelandsvej 2, 2300 København S 65 år 3. juni Kaj-Ove Mulen, Vadum 6. juni Bertil Hinge, Kildevej 14, 2.th., 2600 Glostrup 13. juni Emmy Stride, Tranevej 15, 9700 Brønderslev 22. juni Jytte Christensen Neestvej 18, Ingstrup, 9480 Løkken 60 år 16. juni Søren Mortensen, Ultvedpraken 68, 9382 Tylstrup juli Sølvbryllup 7. juli Jette og Torben Hansen Tylstrup Hedevej 22, 9382 Tylstrup 7. juli Eva og Lars Christiansen, Vadum 28. juli Susanne og Bjarne Kristensen Sdr.Alle 25, 3700 Rønne 95 år 2. juli Ninna Johansen, Bredgade 55C, 7760 Hurup 90 år 3. juli Elly Andersen Skokbrogade 11, 2.mv., 9700 Brønderslev 85 år 6. juli Regner Falk, Sdr.Strandvej 54, Tejn, 3770 Allinge 15. juli Ella Pagels, Svanekevej 43, 3700 Rønne 80 år 13. juli Wagn Hansen, Luneborgvej 63, 9382 Tylstrup 16, juli Steffen Pedersen, Kærvej 5, 9800 Hjørring 75 år 9. juli Edith Nielsen, Soldaterstræde 29, 3700 Rønne 25. juli Ruth Byg, Kristinevej 37, 9000 Aalborg 70 år 16. juli Ruth Thychsen, Fjordvænget 21, 6200 Aabenraa 65 år 3. juli Kaj-Ove Mulin, Vadum 19. juli Henrik Schødt Nøddebo Nederbyvej 24, 2740 Skovlunde august Bryllup 8. august Rebecca Thomsen, Tjørring og Thomas Rasmussen,Stenum i Vesterkirken, Stenum Guldbryllup 1. august Marie og Peter Borup Offerlunden 32, 9230 Svenstrup J 90 år 23. august Inge Margrethe Hansen Krogstens Alle 47 fk, 1v, 2650 Hvidovre 25. august Frida Nielsen, Funkevej 9C, 6230 Rødekro 80 år 9. august Astrid Bonnerup, Åbrinken 6, 7700 Thisted 18. august Alice Abrahamsen Skelagervej 129, 9000 Aalborg (bortrejst) 26. august Lilly Mortensen, Harbovej 131, 3700 Rønne 60 år 28. august Bent Møller Pedersen Australievænget 3A, 7700 Thisted september Diamantbryllup 2. september Viola og Axel Thorsen Rugkobbel 208, 6200 Aabenraa Sølvbryllup 19. september Maria & Carlos Manco Grenen 7, Klovtoft, 6230 Rødekro 29. september Anne Mette og Simon Kortegaard Vilsund Møllevej 21, 7700 Thisted 90 år 26. september Nina Rasmussen Lollandsgade 15, lejl. 10, 9000 Aalborg 75 år 16. september Evy Ottosen, Park Alle 335, 2605 Brøndby 70 år 14. september Mogens Olsen, Slienvej 1, 8600 Silkeborg 65 år 24. september Wulf Voss, Ærtelandsvej 2, 2300 København S 60 år 15. september Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde dødsfald Anker Hansen, Vanløse, døde den 22. maj. Else Henneberg Thomsen, Støvring, døde den 25. maj. æret Været deres minde

16 afsender MAGASINETs ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej Brønderslev BLAD ID Returneres ved varig adresseændring 5 dage i Prag fra et nordjysk præste-perspektiv Af David Højgaard Årets præstemøde fandt sted i Prag, og blev nogle gode dage. Vi var på IBTS baptisternes europæiske skole og fi k undervisning af nogle af skolens lærere. Der var knyttet et emne til hver dag: Postmodernitet, mission blandt muslimer og gudstjenestens praksis. skolens studerende Og lærere Det var interessant at møde skolens elever og lærere og høre om de udfordringer, der knyttet sig til at være kirke i dagens Østeuropa. Jeg talte med en ung teologi-studerende om udfordringerne ved at være baptistkirke i Rusland et land præget af den ortodokse kirke. Hun studerede, hvordan man kunne gøre det lettere for nye kristne med en ortodoks-kultur-kristen baggrund - at falde til i baptistkirkerne i Rusland. skolens liv Hver morgen havde vi fornøjelsen af at deltage i skolens morgenandagt. Skolen har en samarbejdsrelation med et moderne kloster i England og lader sig inspirere af deres måde at praktisere fællesskab på og af deres sange. Vi lærte nogle nye keltisk inspirede lovsange, som kunne være gode at få oversat til dansk fl otte tekster og gode melodier. Skolen har et billigt og vel associeret bogsalg, og her fi k mange bøger, CDer, noder, nadversæt og souvenir med hjem. nye Præster PÅ Flere måder Ved præstemøde er der er god tid til at tale med gamle og nye kollegaer om livet og hverdagens tjeneste som præst. Det giver øget mod på tjenesten, man får nye ideer og bliver opmærksom på nye ressourcer. Vi var i år sammen med baptister og metodister hvilket giver ny forståelse for sammenhænge man ikke har set om sit eget kirkesamfund og om de andre. Vi mødte f.eks. SALT-studerende, International Missionskoordinator, gade og natkirke-præst fra baptistkirken samt fl ere nyansatte metodistpræster. I år havde vi også fornøjelsen af at have fi re nye med fra Missionsforbundet: Ruth Cilwik fra Humlebæk, Philip Fodgaard fra Tylstrup, Ruben Andersen-Hoel fra Vanløse og Dorte Lundgaard fra Aabenraa. ugens Og guds OVerraskelse Tirsdag aften var præsterne for Missionsforbundet sammen og her talte vi om to vigtige ting: Vi delte med hinanden om, hvad der havde gjort at vi blev præster og om hvordan vi kan udfordre nye generationer til at blive præster. Vi aftalte, at alle præster skal have en eller fl ere aspiranter som de beder for, opmuntrer og udfordrer. Bo Lundgaard, Missionsforbundets formand, havde en orientering omkring tankerne om et tættere samarbejde med andre frikirker. Under den efterfølgende bønnestund fornemmede vi Guds nærvær tydeligt, og der kom fl ere profetiske ord, som bekræftede vigtigheden af denne aften. en Vellykket uge Troen blev styrket, hovedet blev udfordret, fællesskabet blomstrede, vi mødte nye mennesker og blev overrasket på den gode måde, af tankerne om et fremtidigt samarbejde med andre frikirker. Så der var meget at glæde sig over. I dagene marts var 26 baptistpræster, 15 metodist- og 15 missionsforbundspræster i Prag på prædikantmøde. IBTS er de europæiske baptisters skole, hvor man læse en Master i teologi- der er pt. 60 Maser-studerende - eller tage et bibelskoleophold af 1 års varighed. Skolen er startet i 1969 i Schweiz med støtte af amerikanske baptister og blev i 1995 fl yttet til Prag.