COME ON. Bilag A. online genplaceringsforløb De Universelle To. Bilag A - COME ON online genplaceringsforløb (Testforløb)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COME ON. Bilag A. online genplaceringsforløb De Universelle To. Bilag A - COME ON online genplaceringsforløb (Testforløb)"

Transkript

1 COME ON online genplaceringsforløb De Universelle To Bilag A De Universelle To. Side 1 af sider 40

2 Indholdsfortegnelse Overblik over arbejdsmarkederne, der bevæger sig... 4 Værdier... 6 Forpligtende engagement... 6 Ærlighed... 7 Mod... 7 Lidenskab... 8 Umiddelbarhed... 9 Åbenhed... 9 Modtagelighed Positivitet Tillid Primær og sekundær kommunikation i forløbet Appreciative Inquiry AI bygger på syv grundantagelser Appreciative Inquiry metode Den indledende fase Introduktion Individuelle visioner Delte visioner og valg af indsatsområder Overskriften udgør grundlaget for det videre visionsarbejde Indsatsområder og aftaler Evaluering og opfølgning Beskrivelse af empowerment Beskrivelse af positiv psykologi Kort beskrivelse af holistisk kommunikation DETO s analyser Beskrivelse af personlighedsanalysen FAFO Typeafklaring Er det en test? Hvordan besvares spørgsmålene? Jobkandidatens typekode Resumé af FAFO personlighedstyper (dimensioner) Forhandler: udvikler Arbejdsbi: slider Forligsmand: mægler Organisator: administrator De Universelle To. Side 2 af sider 40

3 Beskrivelse af MI analysen De 7 intelligenser er Undervisningsmateriale Fatima Ole og Kirsten Thomas Kompetencer hos personalet Refleksion Læs mere om Jan Blume Læs mere om Ann Dorthe HR og holistisk kommunikation Sikring af progression i indsatsen/opgaven og i læringsforløbet - Opgaver og ansvar i stillingerne Konceptansvarlig og forløbsleder Administration/økonomi/kursuskoordinator Online underviser/genplaceringskonsulent Online mentor/genplaceringskonsulent Træner/coach for mentor og konsulent Genplaceringskonsulent/underviser Genplaceringskonsulent/jobskabelsescenter Forslag til forretningsgang mellem jobcentret og De Universelle To COME ON online genplaceringsforløbs relevans i forhold til målgrupper og indsatsområder LVU Mennesker, der er kontanthjælpsmodtagere med en KU eller MU Mennesker, der er dagpengemodtagere med en lang videregående uddannelse Mennesker, der modtager dimittendsats med en lang videregående uddannelse KU og MU Mennesker, der er kontanthjælpsmodtagere med en KU eller MU Mennesker, som modtager dagpenge med KU eller MU UU Mennesker, som modtager kontanthjælp med en UU Mennesker, som modtager dagpenge UU Ungegruppen Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse med forudsætninger for at tage en uddannelse Unge under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge mellem 25 og 30 år uden uddannelse Match 2 (jobindsats) Mennesker, som modtager sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering De Universelle To. Side 3 af sider 40

4 Overblik over arbejdsmarkederne, der bevæger sig Industrisamfundet dukkede op af landbrugssamfundets muld med opfindelser, der langsomt skabte nye dyrkningsmetoder, mere effektiv høstning og mere effektiv forarbejdning af landbrugsvarerne. I industrisamfundet skulle vi ikke længere kun have dækket vores primære behov. Det handlede om at få tilfredsstillet flest mulige (primært materielle) behov for penge. Vi lavede ikke længere alting selv. Vi, os, i samfundet gik på arbejde på fabrik eller kontor, tjente penge og købte os de ting, som vi ikke kunne nå at lave selv, bl.a. mad og tøj. Vi begyndte at købe vaskemaskiner, køleskabe mv. for at spare tid. Vi købte os til status i vækst. I industrisamfundet var tiden en knap ressource, men også en lineær og progressiv proces, der pegede ud i fremtiden fuld af velstand og tekniske fremskridt. Virksomhederne rationaliserede arbejdet og opdelte arbejdsprocesserne i et hierarki som i militæret, styrende organisationsformer. Med nye produktionsmetoder som grundlag etablerede vi store industrivirksomheder med masser af maskiner og masser af arbejdere, som skabte en masse produktion af varer, der prismæssigt set blev opnåelige for en bredere del af befolkningen. Funktionalitet og effektivitet var i højsædet. Og vi styrede de store industrivirksomheders mange arbejdere. Ledelse var en opfindelse på et organisationsdiagram, der illustrerede fordelingen af opgaver og ansvar. En opdeling der også illustrerede en opsplitning af faglige kompetencer alle beslutninger blev truffet fra oven. Ledelsen var øjne, ører og hjerne, mens arbejderne var kroppen og musklerne, der skulle samle produkterne, som soldater i hæren. Og derfra opstod strategi, en lineær tankegang. En tankegang, hvor det var vigtigt, at arbejderne var en stabil arbejdskraft, der udførte sin del af arbejdet både hurtigt og præcist, så produktionen kunne nå sine mål, og i krigen kunne indtage sine landområder, hurtigst muligt. Det var derimod ikke vigtigt, at arbejderen kunne flere ting. Det var ej heller vigtigt, at arbejderen kom med ideer, stillede spørgsmål til måden, hvorpå ledelsen gjorde tingene. Nu og i fremtiden vil vi se, at industriproduktionen flytter til udlandet, i stedet for at automatisere den. Som fremtidsforskerne hævder, indledte industrisamfundet et nyt eller andet samfund, nemlig informationssamfundet, hvor indsamling af information og opbygning af viden blev det væsentligste konkurrenceparameter. Informationssamfundet lagde vægt på boglig viden, fordi viden var magt. Det handlede ikke længere om krops- og muskelarbejde, og produktionsmaskinerne var ikke længere virksomhedens vigtigste kapital. Virksomhedens vigtigste kapital gik hjem kl I kølvandet på informationssamfundet, bliver der udviklet computerprogrammer. Det er eksempelvis i dag muligt, som du helt sikker ved - muligt at lade computerne kommunikere sammen på tværs af virksomhederne, således at salg af produkter i en virksomhed automatisk udløser ordre om produktion i en anden virksomhed, uden at mennesker er involverede. Og der hvor De Universelle To. Side 4 af sider 40

5 IT-arbejdet ikke er automatiseret, er det i dag med hastige skridt på vej til Østeuropa og Asien, hvor det bliver udført til en femtedel af den danske produktionspris. Ligesom landbrugssamfundet langsomt har mistet sin betydning via automatisering og langt færre ansatte, har virksomhederne i industrisamfundet også mistet deres betydning, i og med at de har langt færre ansatte. Men ikke nok med det: Kunden forventer, at industriprodukternes funktionelle kvalitet er i orden, så den kan ikke længere bruges som salgsargument. Danske virksomheder har i dag produceret en overflod af varer til at dække vores materielle behov. Danske virksomheder har behov for at differentiere sig fra konkurrenterne for at få solgt deres varer og samtidig opretholde eller forøge prisen på varen eller serviceydelsen. Det femte samfund oplevelsessamfundet har derfor nu i nogle år udfoldet sin betydning. De immaterielle behov har fået større betydning. At tillægge produkterne værdi ved hjælp af historier og drømme er i stigende grad blevet en ny menneskelig logik, som indgår i vores personlighed og værdisæt. I oplevelsessamfundet er logikken på følelser og fortællinger vigtige. Produkters signalværdi om identitet er ofte langt vigtigere for kunden end varens funktionelle værdi. For kunden er produktets vigtigste kvalitet derfor ikke længere den gode funktionalitet, men den gode historie. Eksempel, når vi i 1980 erne købte et ur, var forskelle i funktionalitet ikke længere så afgørende alle ure kunne grundlæggende set det samme, nemlig vise, hvad klokken var. Men når vi 1980 erne købte ure med indbygget lommeregner, var det fordi det var IN at kunne identificere sig med de kloge hoveder, at vise vi viste noget og lige kunne regne den ud viden var magt. I dag køber mange dykkerure, fordi de kan identificere sig med dykkerne og det aktive fritidsliv, de har, og således kan du godt sige at industrisamfundet stadig lever, fordi vi køber os til status. Status i form af oplevelser drømmen om evig ungdom, styrke, succes, berømmelse, sejre, personlig udvikling, ny lærdom, mere fritid, rejser mv. Et andet eksempel: Salget af puder, plaider, tæpper og duge med blomstermotiver er også steget gevaldigt i de senere år. Forbrugerne vil gerne fortælle en historie om det hyggelige, romantiske og harmoniske hjem, hvor de hviler i sig selv, og hvor der er tid til at slappe af og nyde tilværelsen. Et tredje eksempel: Banker har nu oprettet kaffebar og egne TV stationer, hvor kunden kan komme ind og få en kop kaffe og se, hvordan man laver en TV produktion live. Her bryder vi regler for, hvad en normal bank er, og det giver en særlig oplevelse og historien om succes og berømmelse det vil kunden gerne være en del af. Således vil COME ON og jobskabelsescentret, online programmet lære jobkandidaterne at tænke og kommunikere i deres målrettede personlige henvendelser til virksomheden, offentlige som private og organisationerne i civilsamfundet. De Universelle To. Side 5 af sider 40

6 Værdier Hvis vi kunne nøjes med én værdi til at nå ind til flere, ville det være forpligtende engagement; i vor egen vækst og udvikling, i familielivet, i det erhverv vi har valgt, over for sandheden og den større helhed. Med forpligtende engagement siger vi ja til livet og dens udfordringer, og ikke kun med læberne. Vi vælger at gå aktivt ind for vore dybeste værdier, og vi gør alt, hvad der skal til for at leve efter dem. Forpligtende engagement kræver en sådan beskæftigelse på tre områder Over for os selv betyder det, at vi er villige til at vove, udvide os og være tro mod os selv. Når denne kraft driver os frem, når vi dybere og dybere i vore egne niveauer i vores dagligdag, indtil vi hinsides al tvivl ved, at vi er forbundet med alt eksisterende. I dagligdagen betyder det, at vi respekterer vor krop ved at spise sundt og motionere, vort sind ved at være klar og positiv, og vore følelser ved at være opmærksom på dem, men uden at lade os drive af dem. Over for andre betyder det, at vi undlader at volde skade i tanke, ord eller handling. Vi betragter ethvert menneske, vi møder, som en lærer, gennem fællesskab og samvirkende energier. Da vi ser alle som indbyrdes forbundne, er de som andre aspekter af os selv, og vi sætter ingen skel imellem os. Vi er åbne og modtagelige overfor dem vi møder, uden fordomme eller forventninger. Over for den større helhed betyder det, at vore handlinger er styret af forståelsen af, at der er et godt formål med alt, hvad der sker, og at vi har en integreret rolle at spille i den større sammenhæng. Vi drømmer om, hvad der kan gøre vort ægteskab, vor by, eller verden til et bedre sted, og derpå kaster vi os ud i at gøre det til virkelighed. For når vi er autentiske, stoler folk på os. Fordi vi er ærlige, gør vi, hvad vi siger, vi vil gøre, og folk ved, de kan regne med os. Vor kilde til anerkendelse befinder sig inde i os, ikke udenfor; vi lever op til vore egne forventninger, og vore normer er højere. Vi påskønner anerkendelse fra andre, men vi vurderer selv, hvordan vi klarer os for vi ved det godt. Selvom vi ikke baserer vore beslutninger på, hvad andre siger negativt om os, har vi respekt for deres tanker og meninger, og lytter opmærksomt til deres synspunkter. Vi gør vort bedste for at behandle andre retfærdigt og med rimelighed. Forpligtende engagement skaber vedholdenhed, disciplin, og beslutsomhed. Vi bruger vore kræfter støt og konstant, uanset opgaven, selv når det endelige resultat er uvist. Denne sikkerhed skaber en kilde af indre styrke; den bærer os forbi forhindringer, der kunne afskrække andre. De Universelle To. Side 6 af sider 40

7 Ærlighed Ærlighed har to ansigter: ét der ser udefra, og ét der vender indad. Indadtil søger vi, efterhånden som vi træder dybere ind i integration, at samle alle vore undertiden indbyrdes modstridende dele til én kraftfuld helhed. Dette kræver en stærk vilje til at identificere og nedbryde lag af misforståelser, selvbedrag, følelsesmæssige ar, begrænsende og selvsaboterende overbevisninger, forældede reaktionsmåder, indre konflikter, begravede drømme, håb og frygt hele den menneskelige tilværelses ophobede bagage. Vi er nådesløst ærlige over for os selv, uanset hvor ubehageligt det undertiden kan være. Vi stræber efter sandheden, fordi vi ved, at den vil gøre os fri af gamle sår, der forhindrer os i at opleve, at livet bare gilder der ud af, og at der ingen barriere er for os, for der er altid noget at lærer. Vi stiller spørgsmål til og gennemsøger vor egen indre verden for at se, hvad der er virkeligt og sandt, og hvad der ikke er. Resultatet af denne søgen efter sandheden er en dyb selvforståelse og en fred, der kun kan komme, når vi for alvor kender os selv. Gennem den måde hvorpå vi viser os ude i verden, ærer vi den sandhed, vi har fundet indeni. Vor fremtoning, vore ord og handlinger har en indre sammenhæng; vi er ét stykke, og dette éne stykke er på unik vis os. Der er intet skuespil, ingen stillen sig an, intet der skjules. Når andre ser, hvordan vi fører os an, hvordan vi sætter håret, det tøj vi går med, den tone vi taler i, hænger det hele sammen med vore grundlæggende holdninger og overbevisninger. Vi er, som vi er på de værdier, vi har i vores organisationens kultur, på de metoder vi lærer derfra, som skal glæde andre mennesker ikke andres idé om, hvad vi burde være, ikke engang vor egen idé om, hvad vi godt kunne tænke os at være, når vi er på arbejde. Æren er vort banner, når vi færdes i verden og lokalområdet. At være i strømmen af relationer kræver, at vi er tro mod vore egne etiske og moralske normer, og denne troskab udspringer af vor dybe respekt for og villighed til at satse på sandheden. Jo mere autentiske vi er, jo mere energi har vi, for det forenkler livet. At lade som om, vi er noget andet, end det vi er, kræver umådelige mængder energi, og skaber vanskeligheder i forhold til andre, fordi vor indre sandhed alligevel ikke lader sig holde skjult. Mod Mod er ikke et spørgsmål om at kaste sig ud fra stejle klipper; det består snarere i hver eneste dag at overvinde vor frygt ved at træde uden for vor personlige bekvemmelighedszone, følge vor intuition, og stille os til rådighed for den større plan og andre. Det betyder, at vi transcenderer vore begrænsende selvdefinitioner for at være åbne for ny information, og strække os ud over den måde vi førhen altid har gjort tingene på. Det betyder, at vi lytter til den indre stemme og andre, og undertiden drejer til venstre, når alle andre tilsyneladende går til højre, fordi der er noget vi skal opdage og have indsigt i. Det sætter os i stand til at udsætte os for latterliggørelse ved at skabe noget nyt eller risikere afvisning, når vi er tro mod vor egen fornemmelse af, hvad der er rigtigt i den givende situation. De Universelle To. Side 7 af sider 40

8 Det, der giver os mod, er en fornemmelse af, at vores mål i livet er, at det vokser at opnå en dybere forståelse af livets, menneskets og relationernes kredsløb. Og forhåbentlig er blevet involveret i et forsøg på at bringe os endnu videre. Den store opfordring for os i vores arbejde er at håndtere vores tendens til at være fordomsfuld og til at bære nag. Frygt er bestemt også en opfordring til at have mod. Erfaringer viser os, hvordan mod sætter os i stand til at tage chancer med sindsro og selvtillid, at gøre det rigtige, og udnytte vort potentiale fuldt ud. Ikke total ulogiske chancer, men chancer som passer til det virkelige og den menneskelige rytme og passende adfærd. Efterhånden som vi lærer at stole på vor dybere og lærende visdom, oplever vi, hvordan flow mellem mennesker, vores relationer, styrker os. Bruger vi mod, ser vi forhindringer falde bort og vejen jævnes foran os; dette giver os større tro på processen, og derfor tør vi vove endnu mere næste gang, efter vi har justeret planen, som var erfaringsbaseret. Lidenskab Det positive liv udspringer af lidenskab lidenskab for livet, for den viden vi har hver især, for en sag, for et forhold, for sandheden og for det job, som jeg nu træder ind i. Lidenskab betyder at være dybt optaget af noget ud over os selv. At give sig hen til dette på et intenst plan. At slippe al selvbeskyttende forsigtighed, for at involvere os fuldt og helt i det, vi elsker. Flere vi har talt med og spurgt, siger bl.a. efter vores spørgsmål, Hvad elsker jeg ved min virksomhed? ja, der må da være noget, ellers var jeg jo ikke ansat ret længe. Tænk på, hvad der betyder mest for dig i dit liv. Det er din lidenskab. Ved at udforske det, bore dybt i det, når vi frem til lag af sandhed om det og os selv. At dyrke en lidenskab trofast kræver hårdt arbejde, men samtidig virker det ubesværet, fordi det er så tilfredsstillende. Det er vor fryd. Vi bliver ét med det den enhed, virksomhed eller organisation, som vi arbejder for eller sammen med. En sagde engang til os, Jeg kan ikke finde ud af det mere, er jeg virksomheden eller er virksomheden mig. Efterhånden som besættelsen, i kontrollerede mængder, udvider sig i vort liv, udvides mængden af ting, der optager os lidenskabeligt ligeledes. Vor ildhu for et specifikt mål eller forhold åbner os for et større billede. Når vi lever på et højt niveau af energi, nærer vi et intenst ønske om at være aktive og med i begivenhedernes forløb, at tage del i galskaben på måder, der betyder noget for os, der giver mening i vores liv. Og vi drages intenst mod at kende sandheden, at besvare tilværelsens grundlæggende spørgsmål: hvorfor vi er her, hvad er det meningen vi skal gøre, hvad betyder det hele. Vi nøjes ikke med overfladiske forklaringer, og bruger hvert eneste øjeblik som en lejlighed til at bryde igennem til noget nyt, til at lære. Vi tager fuldt og helt del i alt, hvad vi møder. De Universelle To. Side 8 af sider 40

9 Umiddelbarhed At leve i relationer mellem mennesker betyder at leve fuldt og helt i nutiden. Vi bliver ikke hængende i fortiden for at tærske langhalm på gamle spørgsmål. Vi svæver ikke ude i fremtiden for at gætte på, hvordan tingene vil forløbe. Vi giver hver handling vor fulde opmærksomhed, om så det drejer sig om opvask, elskov, mødedeltagelse eller højtlæsning for et barn. Vi er fuldt engageret i alt, hvad vi foretager os, og tiden forekommer rig, meningsfuld, vibrerende og stille på én gang. At fokusere på fortiden er som at køre bil med et kæmpestort bakspejl, der næsten fuldstændig dækker vindspejlet; vi kan ikke se, hvor vi er, fordi vi har for travlt med at se på, hvor vi har været. Når vi tager forskud på fremtiden, tænker vi ikke på, hvad vi foretager os nu og når vi ankommer til fremtiden, er vi heller ikke til stede dér, fordi sindet allerede er sprunget frem til den efterfølgende fremtid. Umiddelbarhed betyder ikke, at vi ikke planlægger fremtiden eller lærer af fortiden. Men vi bliver ikke hængende disse steder; vi besøger dem blot fra tid til anden. Vi ved at vort potentiale for glæde, for at lære, for begejstring, befinder sig i nuet. Vores evner til at være i nuet, åbner os for et vidt spektrum af muligheder. Det kan vi lære ved at fjerne alt rod fra vores tanker og følelser. At fjerne dette rod består blandt andet i at samle de løse ender fra fortiden op. At være i den grad til stede kræver, at vi er villige til at begå fejl, villige til at give slip på bestemte resultater. Det handler om at være i nuet, også om, enten at gøre de ting færdige, der står på en huskeseddel, strege dem ud, og at sige alt, hvad der trænger til at blive sagt. Hvis du forlader en samtale, og stadig fører en samtale i hovedet, men ikke med den pågældende person, skal du gå tilbage og gøre samtalen færdig. Sig de ting du normalt ikke ville have sagt. Dette gør det muligt at fortsætte med et klart sind. Umiddelbarhed bærer os med i relationerne, hvor vi er levende og fulde af vitalitet. Og med vor skærpede bevidsthed bemærker vi gnisten ved livet, ved samtalen og nyder den. Åbenhed Når vi er parate, villige og tilgængelige for en lang række muligheder, får vi overdådig kraft i vor dagligdag. Når vi er åbne, spilder vi ikke megen energi på at afværge tingene; vi bygger ikke mure mellem os selv og verden. I stedet tager vi alt, hvad der sker, til os, for vi ved, at alt, hvad vi oplever, har værdi. Begivenheder udfolder sig naturligt og ubesværet, fordi vi uden fordomme eller forudfattede meninger, uden frygt eller vrede, er villige til at gøre alt, hvad situationen måtte kræve. De Universelle To. Side 9 af sider 40

10 Udvikling af denne åbenhed kræver, at vi kender os selv godt, at vi forstår, hvad der gør os bange og tillukkede, så vi bliver i stand til at sætte os ud over disse reaktioner. Det kræver, at vi fungerer fra hjertet i forhold til andre, føler med dem, og accepterer den kendsgerning, at også de gør deres bedste hvert eneste øjeblik og dette sætter også dem i stand til at føle sig åbne og frie. Denne åbenhed indtræffer, når vi løbende satser på vor egen vækst. Vores erfaringer viser, at åbenhed hænger sammen med relationerne, så den forbinder os frit og helt med andre og med alt, hvad der sker i og omkring os. Fra denne forbindelse kommer potentialet for vækst, hvilket yderligere bekræfter for os, at vi er på rette vej. Modtagelighed At være i relationen mellem mennesker betyder, at vi er parate til at give af vores personlighed i begivenhedernes forløb. Vi lytter til budskaber fra vor indre stemme, vi lægger mærke til alt, hvad der sker omkring os, og derefter handler vi i harmoni med øjeblikket. Men vi prøver ikke på at kontrollere resultatet af disse begivenheder. I stedet holder vi det rum åbent, hvor mulighederne eksisterer. Som en danser, der står stille ved starten af en bevægelse, kan vi gå i en hvilken som helst retning, musikken sender os. Denne modtagelighed bringer os i kontakt med det stilhedens og forbundethedens sted, hvorfra relationens kraft udspringer. Fra denne dybe ro kommer en sikker følelse af at være en integreret og intim del i forløbet af større begivenheder, som vi måske kun dunkelt fornemmer på det bevidste niveau. Hvis vi lytter, vil svarene komme og det er tit gennem relationer, at de viser sig. Modtagelighed for en højere udviklende styrke, får alt til at gå op i en enhed, så vi kommer til lyse af vitalitet, vores øjne funkler af humor og selvtillid. Vi har følelsen af at blive ledet af egen kraft, og lytter til vores indre stemme, som viderebringer budskaber fra os budskaber som altid bekræftes af senere begivenheder. Modtagelighed bringer os længere ind i fremtiden, i relationen og bevidstheden, for når vi villigt giver os selv til livet, spørger om ny viden og hjælp eller sågar et ideal, opdager vi, at vi er sammen med andre. De Universelle To. Side 10 af sider 40

11 Positivitet Med positivitet søger og finder vi det værdifulde i enhver situation, ved enhver lejlighed, betoner det og arbejder aktivt med det. Det betyder ikke, at vi er lallende superoptimister eller blinde for de negative sider af situationerne; vi har lært af erfaring, at den positive side rummer potentialet for bevægelse. Vi tror på, at der er en grund til alt, hvad der sker, og at fuldkommenheden findes i hvert øjeblik. Følgelig viger vi ikke tilbage fra vanskelige mennesker eller situationer eller udfordringer vi bevæger os sammen med dem og tager os af dem. At være positiv vil sige, at når vi analyserer et problem, er det ikke en fejl, men facts vi søger. Vi spilder ikke tiden med at klage eller kritisere eller brokke os, når der er vanskeligheder; enten gør vi en dårlig situation bedre, bliver i den for at lære noget værdifuldt af den, eller vi forlader den. I stedet for at finde fejl i de mennesker, der omgiver os, søger vi at forstå og lære af dem, vi møder. Vi søger altid efter det positive i alt, hvad vi oplever. Tror på det også selv efter ti års ægteskab i jobbet, hvor man er klar over, at man er på vej i hver sin retning, men giver ingen skylden. Det kan jo være, at du er ekstrovert, og elsker forandring og personlig vækst og din kollega er introvert, elsker rutiner og ikke tror på terapi. Og at ingen af jer, har lyst til at ændre jer, så lad jer skilles som venner, hvis I ikke kan finde en løsning. Fordelen ved en positiv holdning og en langt bredere overbevisning til livet er, at den automatisk definerer oplevelser på en måde, der gør det muligt at lære noget værdifuldt af selv dårlige begivenheder. Positivitet reducerer eller eliminerer, hvad vi måtte have af frygt for negative resultater, eftersom alting er noget, vi kan lære af, kan intet gå galt. Dette giver os så igen følelsesmæssig og mental frihed til at bidrage til den større sammenhæng. Uden kynisme, sarkasme og fordømmelser holdes vi oppe af vor begejstring, som sætter os og vore omgivelser i stand til at opleve relationer på astronomiske niveauer. Tillid Én ting kan tænde og slukke for oplevelsen af relationerne på et øjeblik: tillid i selve relationen. Vi utrykker det måske anderledes. Vi kalder det måske tillid til os selv, tillid til en større sammenhæng, eller blot ren og skær tillid. Men dynamikken er den samme: tillid gør det muligt for os at bevæge os ud i det ukendte med fuldstændig sindsro. Vi tror på, at det vi gør, ikke vil mislykkes, for i sidste ende fungerer alt til det bedste i den større sammenhæng. Hvis vi gør, hvad det er meningen, vi skal gøre, kan vi ikke gøre noget forkert for værdien ligger i processen (relationen), ikke i et specifikt resultat. Vi har ligefrem tillid til, at selv et resultat vi gruer for kunne betyde en mulighed for at lære noget, der vil sende os med kanonfart mod klarhed og sindsro. De Universelle To. Side 11 af sider 40

12 Selvom tillid i den større forstand er noget andet end tillid til et andet menneske, er mekanismen beslægtet. Når vi første gang møder én vi kan lide en ven, en kommende partner, en medarbejder eller ny leder kender vi ikke personen, men alligevel foretager vi et troens spring og beslutter at have tillid til vedkommende. Med tiden lærer vi, at vi kan stole på ham/hende, og vor tillid vokser. Ved at have tillid til relationen, foretager vi det samme troens spring på et meget højere plan. Med tiden ser vi, hvordan vore dage bliver rigere og mere meningsfulde, og vor tillid vokser. Har du lært at mestre tilliden, er relationen rigtig godt i gang. Nøglen til tillid er at gøre sig klart, at det ikke er os, der får tingene til at ske, men relationen mellem mennesker. Efterhånden som du kommer i bedre kontakt med dig selv, går det op for dig, at det ikke er dig, der leder hele dig, det var ikke dig, der skrev symfonien, du dirigerer ikke orkesteret du er blot del af det. Du spiller obo. Denne viden mindsker angsten; der er noget, der holder sammen på det hele gennem tillid. Tillid har sin egen tidsplan. Din rolle består blot i at møde op, være villig og gøre, hvad du kan. Og lad være med at presse på. Tillid får situationer og ting til at falde i hak. I får tingene til at glide, der opstår ligevægt i arbejdsgangen. Når vi opgiver vor trang til at kontrollere begivenhederne og fremtvinge resultater, men blot sætter dem i gang, bliver vi tilgængelige for den fulde tilstedeværelse. Vi skal dog ikke lade stå til som menneske, men gøre det, der skal gøres; det som er meningen, vi er her for at gøre, det som er planlagt. Så du og vi kan tage ansvar for vores kundskaber - TAK, Tag Ansvar for dine Kundskaber. Primær og sekundær kommunikation i forløbet Appreciative Inquiry (primær kommunikation) I forlængelse heraf er det en central tanke indenfor den systemiske forståelsesramme, at nutiden afhænger af perspektivet på fremtiden og ikke af fortiden. Således arbejdes der med dét, der fungerer i den konkrete virksomhed med henblik på at finde ud af, hvordan der kan gøres 'mere af det samme'. I alle virksomheder vil der - uanset hvor små de er - være sådanne succeshistorier, der rummer et potentiale for positiv udvikling og positive resultater. Dette relations- og ressourceorienterede perspektiv giver sig udtryk i systemiske værktøjer såsom Appreciative Inquiry (AI), hvilket der kan læses mere om nedenfor. Appreciative Inquiry (AI), kan på dansk oversættes til 'værdsættende undersøgelse' og er både en kommunikationsteori og et kommunikationsværktøj. De Universelle To. Side 12 af sider 40

13 AI bygger på det systemiske perspektiv, som blev beskrevet ovenfor, og behandler derfor forandringer i organisationen ved at se dem som muligheder - for fx at øge organisationens konkurrencemæssige fordele, i stedet for at se forandringer som noget, der skal løse problemer i virksomheder. AI bygger på syv grundantagelser I ethvert samfund, enhver organisation eller gruppe er der noget, der virker. Det vi fokuserer på og giver vores opmærksomhed til, bliver vores virkelighed. Virkeligheden skabes her-og-nu gennem sproget. Den type eller måde, hvorpå vi stiller spørgsmål til en organisation eller gruppe, vil påvirke gruppen på den ene eller anden måde. Mennesker er mere trygge ved at møde fremtiden (det ukendte), når de bærer dele af fortiden med sig (det kendte). Når vi bærer dele af fortiden med os ind i fremtiden, skal det være det bedste fra fortiden. Det er vigtigt at værdsætte forskelle. Forandringer er ikke beslutninger med afsæt i traditionel problemløsning, hvor enkelte dele separeres fra resten af organisationens (virksomhedens) praksis. Beslutningen foretages heller ikke som traditionelt af topledelsen, eller som noget lederen blot skal implementere, men inddrager derimod perspektivet om, at medarbejderne kan bidrage til beslutningsprocessen (bottom-up management). Pointen ved at bruge mulighedssprog er en idé om, at der hos medarbejderne ikke skabes de samme barrierer for forandringer, som hvis der bruges et sprog, som starter ud med fokus på problemer. Ved at bruge mulighedssproget fx i relation til: "Hvad fungerer rigtig godt i afdelingen" i stedet for: "Hvilke problemer har vi i afdelingen", risikerer virksomheden ikke at overse muligheder, som kunne have forbedret den enkelte praksis og derfor virksomheden som helhed. Udgangspunktet er, at der allerede internt i virksomheden eksisterer dét, som ledelsen ønsker at fremme - det er blot et spørgsmål om at finde frem til medarbejdernes skjulte ressourcer. Eksempelvis kan dette omhandle, hvilke ressourcer, kompetencer eller omstændigheder, der har været fremtrædende i bestemte situationer, hvor der er ydet en toppræstation. AI kan derfor ses som læren om, hvad der præcist foretages, når noget lykkes, og hvilke betingelser og omstændigheder, der ligger bag. Appreciative Inquiry - metode Menneskesynet indenfor AI er en anerkendelse af, hvad den enkelte kan bidrage med. Man ser dog ligeledes på, hvordan forandringer er en proces, som virksomheden som helhed skal igennem, og at muligheder for forandringer også skabes i De Universelle To. Side 13 af sider 40

14 samarbejdet mellem de forskellige medarbejdere. Synspunktet falder derfor inden for socialkonstruktionismen, som kort blev beskrevet i afsnittet om sproget og de 9 værdier ovenfor. Påvirkningen sker således igennem den måde, vi tænker og taler om os selv, om kolleger, om samfundet, om arbejdspladsen etc. Det menneskelige samspil og de bløde kompetencer er kernen i AI metoden og omhandler elementer som dialog, interview og historiefortællinger om f.eks. erfaringer og oplevelser. Resultatet af metoden er således ikke kun at skabe forandringer, den bunder mere dybt. Det er hele grundlaget for forandringer, som metoden influerer på. Igennem udveksling af viden og information øges mulighederne endvidere for skabelsen af fælles værdier og et fælles erfaringsgrundlag. Imidlertid kan AI ikke kun anvendes til at tale om positive ting - AI kan også anvendes til at tale om problemer. Blot taler man indenfor AI-tankegangen om problemer som frustrerede drømme. Denne betegnelse skyldes, at et problem kun opleves som et problem, når der bag det ligger en drøm, som ikke er blevet opfyldt. Med andre ord, hvis man er ligeglad med noget, oplever man det ikke som problematisk. Eksempelvis vil en lav produktion kun være et problem, hvis der bag oplevelsen af den lave produktion, ligger en drøm om høj produktion - en drøm, der grundet den lave produktion er frustreret. Derfor taler vi i dagligdagen i DETO ikke om problemer, men om opfordringer. En opfordring til at gør noget, tage stilling til noget og vise sit værd overfor andre og sig selv. Som ovenstående illustrerer, kan AI fungere som et redskab for HR teamet/forandringsagenten, der tilbyder en anden tilgang til løsning af forskellige aspekter end den sædvanlige tilgang, som kan resultere i, at HR ubevidst afgrænser sig selv - "For den, som har en hammer, er alting søm". I denne sammenhæng kan det illustreres med, at vi er tilbøjelige til at løse vores problemer med de redskaber, vi allerede har. Problemet med disse redskaber er, at de får os til at se alle problemer på samme måde, og at vi derved bliver bundet af vore egne forestillinger om, hvordan tingene hænger sammen. Vi har således valgt at have en mere kreativ tilgang til jobskabelsesprocessen og den vej, hvorpå vi skal lære om muligheder og opfordringer. Processen til at anvende AI som et redskab i organisationens (virksomhedens) forandringsproces er beskrevet nærmere i dette afsnit. Den indledende fase For at AI kan anvendes i en organisatorisk forandringssituation, er det nødvendigt at gøre et forarbejde i form af en lærende undersøgelse af, hvilke mål og ønsker, der er forbundet med processen ved eksempelvis at afholde et indledende møde. Ved et sådant møde kan hver jobkandidat fortælle sin unikke historie om, hvorfor processen skal i gang, hvad opgaven bliver etc. Dette er med til at sikre en fælles forståelse jobkandidaterne imellem. Denne fase er forbundet med online forløbet COME ON. De Universelle To. Side 14 af sider 40

15 Det er i denne forbindelse vigtigt at få afklaret jobkandidatens mål og visioner omkring processen. Herved skabes et billede af det ønskede resultat. Når dette billede er dannet, undersøges deltagernes erfaringer med arbejdsformer som den valgte - hvornår har jobkandidaten eksempelvis haft gode oplevelser i forbindelse med tidligere job, og hvilke elementer gjorde netop den specifikke situation til en god oplevelse? Efter denne indledende fase har deltagerne formuleret de emner, der skal arbejdes videre med. Det er imidlertid vigtigt at undersøge, om der er andre interessenter, der er berørte af de valgte emner og give disse mulighed for at deltage. Introduktion AI kræver en mental omstilling i forhold til normale processer i de fleste virksomheder, og det er vigtigt at introducere metoden hver gang den anvendes og derigennem skabe en positiv stemning i blandt medarbejderne. En kort version af en sådan introduktion kan være at sige, at man i dag vil fokusere på det positive. En længere version kan være, at man i forbindelse med et møde informerer jobkandidaterne om metoden og uddeler en kort, skriftlig introduktion. Denne kan eksempelvis formuleres i tråd med David Cooperrider (1997) Individuelle visioner Når AI er blevet introduceret, fokuseres der på den enkelte jobkandidats ønsker for fremtiden, - dennes visioner. Dette sker ved at jobkandidaterne i grupper på to eller tre interviewer hinanden på skift. Grupperne bør sammensættes således, at dem, der kender hinanden mindst, er i samme gruppe, da det er lettere at være nysgerrig i forhold til mennesker, som man ikke kender. Intervieweren stiller den interviewede tre spørgsmål, som denne får minutter til at svare på: Emnet er jobskabelse Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i forhold til emnet? Hvad eller hvem gjorde det muligt for dig at få den oplevelse? (Svar ud fra dem, der var til stede i situationen). Hvad ville du ønske kunne lade sig gøre i forhold til emnet? Intervieweren eller tredjepersonen tager referat i stikordsform og noterer svarene på spørgsmål 1 og 2 under overskriften "Bevares" og svarene på spørgsmål 3 under overskriften "Udvikles". Herved gøres der opmærksom på de ting hos jobkandidaten, der fungerer godt. Der kan være en tendens til at disse glemmes i andre personlige udviklingssituationer. Øvelsen kan gentages med andre relevante emner i forhold til job og uddannelse. De Universelle To. Side 15 af sider 40

16 Delte visioner og valg af indsatsområder Efter interviewene går jobkandidaterne sammen i grupper à ca. 5-6 personer og genfortæller kort det, de har opdaget i interviewene. Dernæst vælger alle hver et emne (udviklingsønske) til det videre arbejde, begrunder deres valg og nedskriver dette på en A4-side, der præsenteres for de øvrige jobkandidater og os som genplaceringsenhed. Efter præsentationen foretages en fælles prioritering af udviklingsønskerne, således at de vigtigste bliver listet. Voteringen kan ske enten ved afstemning eller dialog. Når den fælles prioritering af de vigtigste emner er foretaget, dannes der nye grupper, men denne gang efter hvilket emne den enkelte jobkandidaten ønsker at beskæftige sig med. Før arbejdet med emnet går i gang, er det vigtigt at afklare, hvad emnet indebærer. Dette kan gøres ved, at den jobkandidaten, der oprindeligt foreslog det, fortæller sine tanker i forbindelse hermed, hvilket dernæst suppleres af de andre jobkandidater i gruppen. Når der er skabt klarhed om emnet, skal det udstyres med en overskrift, som skal leve op til følgende krav: Den skal være positivt formuleret Den skal virke samlende på jobkandidaterne (der skal være enighed og en fælles forståelse) Den skal være fremtidsorienteret Overskriften udgør grundlaget for det videre visionsarbejde Vision: I denne fase af processen konkretiseres det valgte emne, idet gruppen taler om visionen, som om den allerede var blevet ført ud i livet. Dermed får jobkandidaterne en positiv oplevelse af, at det er muligt at gennemføre. Gruppen taler således om visionen i nutid, når de diskuterer, hvordan den tager sig ud, og hvad dens opfyldelse har muliggjort. Spørgsmål såsom - Hvem er involveret og hvordan? Hvilke handlemuligheder giver den dig/jer? Hvilke nye rutiner er opstået? - kan være med til at hjælpe processen. Udtalelserne nedskrives struktureret (f.eks. som et mind-map). Alle udsagn skal vurderes som værdifulde og nedskrives. Når der ikke er flere ideer, skal disse knyttes til nutiden. Det sker ved, at man i datid taler om, hvad man gjorde for at føre visionen ud i livet. Dette kan ske ud fra spørgsmål som: Hvad gjorde I for at opnå jeres vision/mål? Hvilke forhindringer stødte I på? Hvad gjorde I for at komme uden om forhindringerne? Som før nedskrives alle udsagn på en struktureret facon. De Universelle To. Side 16 af sider 40

17 Indsatsområder og aftaler På baggrund af den ovenfor beskrevne proces, skal hver enkelt gruppe i denne fase formulere konkrete mål og delmål for implementeringen af deres visioner. Disse mål og delmål kan inkludere: Hvad skal gøres? Hvornår? Hvem gør hvad? Hvem skal informeres og hvordan? Hvordan følges der op på målene og delmålene? Processen kan foregå i grupper eller i fællesskab. Foregår den i fællesskab, kan processen forekomme træg, men giver til gengæld en større fælles forståelse. Foregår den i mindre grupper, får man bedre mulighed for at udnytte den enkeltes ressourcer og kan arbejde hurtigere. Det er dog vigtigt at huske på, at beslutninger foretaget på gruppeniveau under alle omstændigheder skal fortælles for hele fællesskabet. Evaluering og opfølgning Det er essentielt, at en AI-baseret proces - ligesom alle andre processer - bliver evalueret. Evalueringen sammenfatter de centrale pointer fra processen. Eksempelvis sker dette ved at afdække hvilke ideer fra processen, der har gjort indtryk, og hvordan de kan implementeres i den organisatoriske hverdag. Evalueringen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad har været den bedste oplevelse forbundet med processen? Hvem eller hvad muliggjorde denne oplevelse? Hvad kunne du godt tænke dig, kunne lade sig gøre i relation til processen i dit daglige arbejde? Hvad kan du helt konkret gøre for at påbegynde realiseringen af dit ønske? Hvad er det næste skridt? Efter en sådan proces er der blevet igangsat forandringer hos jobkandidaterne. Den bedste måde at sikre, at sådanne forandringer opretholdes, er ved jævnligt at følge op på dem, hvilket kan gøres ved at aftale konkrete opfølgningsrutiner. Igennem hele AI-processen har COME ON genplaceringskonsulenten en vigtig rolle i form af at være facilitator og motivator. På den anden side er genplaceringskonsulenten, som er tilknyttet jobskabelsescentret, ligeledes en inspirationskilde til De Universelle To. Side 17 af sider 40

18 forandringer og kan derfor vælge at deltage aktivt og på lige fod med jobkandidaterne. Ved at deltage i processen kan COME ON s interesse for jobkandidaterne tydeliggøres. Samtidig kan dette medvirke til at motivere jobkandidaterne til at yde en ekstra indsats igennem hele forandringsprocessen. Med AI processen både i gruppen, i fællesskabet (organisationen), men også i hverdagen, når vi har en dialog med en jobkandidat/kollega, er et rigtig godt værktøj. Beskrivelse af empowerment (primær kommunikation) Centrale kendetegn ved empowerment i relation til beskæftigelsesstrategier og magtrelationerne i disse strategier. Empowerment er en proces, som sigter mod ændringer i magtrelationerne. Det er en proces, som finder anvendelse på enkeltindivider, grupper og organisationer. Empowerment indebærer ændringer på to fronter: for dem, der tidligere kun havde ringe eller ingen magt, og for dem, som har indflydelse og magt for en adgang til arbejdsmarked, i det sociale og de kulturelle sammenhænge. Empowerment indebærer en ændring af de faglige metoder. Der skal lyttes til dem, der tidligere havde ringe eller ingen indflydelse. Deres erfaringer, viden, stræben, behov, synspunkter og indsigt bør tages alvorligt og tilgodeses i processen. Empowerment skal ske inden for rammerne af en alsidig metode, der omfatter psykologiske, sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Empowerment indebærer forskellige tilgange til livslang uddannelse, herunder sociale erfaringer, og er baseret på stærkt interaktive metoder, som lægger stor vægt på tilegnelse af viden gennem praktisk optræning (learning by doing). Empowerment indebærer utraditionelle tilgange til konflikthåndtering og løsning. Ved at sætte spørgsmålstegn ved den hemmelige forståelse mellem dem, der er ved magten i sig selv, kaster empowerment et nyt lys over de forudsætninger, som programmer og professionelle metoder baserer sig på. Empowerment indebærer en erkendelse af, at magt kan antage mange former og har en delvis og relativ karakter: magtudøvelse kræver styring af spændinger mellem samarbejde og konkurrence, mellem ansvarlighed og mulighed for tvang, mellem tillid til en fair dialog og egenrådighed eller voldelig adfærd på læringsforløbet. De Universelle To. Side 18 af sider 40

19 Empowerment metoder sikrer både jobkandidaten og vores personale i at anvende sin selvforståelse af magt. Hvor denne indsigt i vores personale skal give et godt og positivt læringsforløb. Læs mere under kompetencer hos personalet. Beskrivelse af positiv psykologi Med positiv psykologi forsøger forskerne at finde frem til lykke ved vores liv og en forståelse af, hvad ordet positiv psykologi dækker over, og hvad det kan bidrage med i vores liv. Forskning fortæller os, at positiv psykologi bidrager til forståelse og kategorisering af et felt, som vi søger mening i. Positiv psykologi bidrager til at gøre livet bedre for så mange som muligt. Forskellige undersøgelser viser at glade mennesker lever længere. Glade mennesker lever mere fyldestgørende liv (Lyubomirsky m.fl. 2005) Positiv psykologi, ordet dækker over en stor mængde forskning, og ordet trækker hele verdens psykologer i en anden retning, løfter den psykologiske forskning til et andet niveau og gør forståelsen af psykologiske begreber til en videnskab, som de forskellige forskere må viden noget mere om. Da psykologerne kom til i tidernes morgen, blev sjælen omtalt som psyken i mennesket, og det må jeg sige at have sine fordele i vores verden. Flere har nemlig forsøgt at forstå, hvad var det nu de snakkede om, og hvem havde ret i deres antagelser. Flere har været inde omkring begrebet, ordet positiv psykologi subjective well-being (Diener), Flow (Csikszentmihaly) Wisdom (Baltes & Sternberg) Optimism (Carver og Revich) Hope (Snyder) og bl.a. Strengths (Linley; Seligman og peterson) Definitionen på positiv psykologi, som forskerne orienter om, er: 1. At skifte fokus og ikke kun at have opmærksomheden rettet på de negative fænomener og spørge sig selv, hvorfor og hvordan kommer vi ud af det. 2. At studere det, som fungerer, og opnå viden på baggrund af succeser snarere end ved at studere ulykke. 3. At finde lykken i livet, at studere en indre og ydre kvalitet livets nytteværdi og glæden ved livet, personens livsevne. Definitionen af det gode liv, og hvad lykke er. 4. At finde frem til, hvad er emotioner, følelser og humørtilstande. Tilbage i 1985 fandt Isen, at mennesker i godt humør genererer flere udsædvanlige og originale associationer der er her tale om en forbindelse mellem to fænomener, der knyttes sammen ved indlæring og i 1998 kom Fredriksom og Levenson frem til, at stress reducerer positive emotioner. De Universelle To. Side 19 af sider 40

20 Flere forskere har fundet frem til, at glæde fører til leg, og interesse fører til udforskning, tilfredshed fører til integration af erfaringer, og kærlighed fører til tilknytning. Men også at glæde ikke ville eksistere uden sorg og fortvivlelse, at positive emotioner kan føre til ukritisk accept, og at modgang kan udvikle styrke og modstandsdygtighed. Seligman kom i år 2005 med at mennesket skulle tilgive og glemme, være taknemlig, at mennesket skulle reflekter og se den forgangne tid positiv. At tænke i nutid ved en kropslig nydelse, habituering modarbejdes ved, at vi holder fast på nydelse og bruger mindfulnes, at forøge nydelses, ved at anvende styrke og dyder til at skabe et meningsfuldt liv. Seligman siger, at for fremtiden, vær optimistisk, sæt spørgsmålstegn ved negative tanker, at have håb. Den positive psykologi, som psykologerne beskriver den, tager udgangspunkt i lykke, og det er i sig selv positivt, for det leder vores opmærksomhed hen på en følelse af glæde, og vi kan med stor sandsynlighed også mærke en nysgerrighed, for hvad har de nu fundet ud af, og her er vi godt på vej til at lære mere om den kommunikation, vi benytter. Det er det sprog, som vi anvender i læringsforløbet vi vælger også at sige, at vi designer sproget for at fremønske det bedste i mennesket og værdsætte dialogen i en åben og fremadrettet læringsproces. At forebyggelsesforskere har opdaget, at der er menneskelige styrker, der fungerer som stødpuder mod psykisk sygdom, såsom mod, fremtidsrettethed, optimisme, tro, arbejdsetik, håb, ærlighed, vedholdenhed, en kapacitet af flow og indsigt samt interpersonelle og intrapersonelle færdigheder. Sidst nævnte færdighed, er at være menneskeklog, at kunne udvide sin sociale bevidsthed (interpersonel) og intrapersonelle færdigheder handler om at blive selvklog, at lære sig selv i sit eget selv langt bedre at kende i en metafunktion. Nutidens psykologer fortæller os, at vores selv udvikler sig i samspil med omgivelserne og nære relationer. Det virkelige selv, som psykologerne omtaler det, er den ultimative kilde til ens indre kreativitet, vitalitet, spontanitet og følelsesmæssige velvære. Flere psykologer siger samtidig, at en stor del af opgaven med forebyggelse i det nye århundrede vil dreje sig om at skabe en videnskab om menneskelige styrker, hvis målsætning vil være at forstå og lære, hvordan vi kan fremme disse dyder hos mennesker. Efter udelukkende at have arbejdet med personlige svagheder og skadede hjerner er videnskaben imidlertid i dag dårligt rustet til at arbejde effektivt med forebyggelse. Psykologerne, som i dag arbejder med positiv psykologi, siger så, at vi må opfordre til, at der gøres en enorm forskningsindsats rettet mod menneskelige styrker og dyder. Psykologerne fortsætter, og vil fortælle klienterne og bede dem om, at erkende, at meget af det bedste arbejde, de allerede gør i terapi og psykologisk rådgivning, er at fremme klienters styrker snarere end at reparere deres svagheder. Der skal lægges vægt på, at psykologer, men også læger, der arbejder med familier, skoler, andre fællesskaber og virksomheder, at udvikle et rum, en bevidsthed, et klima, der fremmer disse styrker. De vigtigste psykologiske teorier skal ændre sig for at danne grundlag for en ny videnskab om styrker og modstandskraft. De De Universelle To. Side 20 af sider 40

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Jobskabelses- center 2.0

Jobskabelses- center 2.0 Jobskabelses- center 2.0 Online De Universelle To. Side 1 af sider 44. Indholdsfortegnelse: 8 gode grunde til at benytte jobskabelsescentret, online og mentorprogram... 4 Overblik over arbejdsmarkederne,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk?

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? - Stress opstår når vi ikke lever efter vores værdier - Værdiafklaring

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Et nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn

Et nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn Et nyt perspektiv Når du er kommet godt i gang med meditation, er du trådt ind på en sti, som kan føre dig til ny udvikling igennem hele livet. Der er mange måder at meditere på. Alle har som mål at skabe

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Et værktøj til at kortlægge børns styrker

Et værktøj til at kortlægge børns styrker Et værktøj til at kortlægge børns styrker Hvad er en styrke? Psykolog Mette Marie Ledertoug, Defintion af styrker En styrke er en præ-eksisterende kapacitet for en bestemt måde at handle, tænke og føle

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere