Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
|
|
- Thor Lauritzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
2
3 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for holdbarhed og strukturpolitik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon 9 Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside fm.dk
5 Stigende levetid for alle befolkningsgrupper Nyt kapitel Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik fra februar 7. Dermed videreføres en tendens, som startede i midten af 99 erne. Siden da er levetiden steget i næsten alle år. I denne analyse undersøges, om stigningen er bredt funderet på tværs af forskellige befolkningsgrupper, herunder i forskellige dele af landet og på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. Analysens hovedkonklusioner er gengivet i boks. Boks Hovedkonklusioner Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal offentliggjort af Danmarks Statistik februar 7. I løbet af de seneste år er levetiden for 6-årige mænd og kvinder steget med henholdsvis, år og, år. Stigningen i middellevetiden afspejler fortrinsvis, at dødeligheden for personer i alderen 6-8 år er faldet. Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i de seneste år, er det også tilfældet i de øvrige vesteuropæiske lande. Danmark har derfor fortsat en lav levetid sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Restlevetiden for 6-årige er højere blandt personer med videregående uddannelser end for ufaglærte og faglærte men alle grupper har oplevet en stigning i levetiden i de seneste - år. Levetiden er steget på tværs af indkomstgrupper. For mænd har personer med relativ lav og høj indkomst omtrent oplevet samme stigning i restlevetiden. For kvinder har stigningen været størst for gruppen med relativt lav indkomst. Der er geografiske forskelle i restlevetiden for 6-årige, men levetiden er i de seneste to årtier steget næsten lige meget i de forskellige landsdele. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
6 Udvikling i levetid for forskellige befolkningsgrupper Siden midten af 99 erne er middellevetiden (for -årige) steget forholdsvist meget. For mænd er middellevetiden således steget med 6 år, mens middellevetiden for kvinder er steget med knap år i perioden 996-6, jf. figur. Figur Udvikling i middellevetid for mænd og kvinder Figur Stigning i restlevetid fra 996 til 6 for forskellige alderstrin år år 6 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Anm.: Restlevetiden er i hvert år beregnet på baggrund -årige dødelighedstavler. Tal for 6 er således fx baseret på dødelighedstavlen for -6. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Stigningen i middellevetiden afspejler, at dødeligheden i løbet af de seneste år er faldet for alle aldersgrupper, men det er fortrinsvis lavere dødelighed blandt de ældre (over 6 år), der har bidraget til stigningen i middellevetiden. I dag er dødeligheden i alderen 6-7 år fx på niveau med dødeligheden for 6-6 årige for godt år siden. For både mænd og kvinder er det omkring to tredjedele af stigningen i middellevetiden (for - årige), der kan henføres til lavere dødelighed for personer over 6 år, jf. boks. Faldet i dødeligheden blandt de ældre har medført, at restlevetiden for 6-årige (også) er steget forholdsvis meget i løbet af de seneste år, jf. figur. Der er formentlig flere årsager til stigningen i levetiden, herunder sundere livsstil og bedre behandlingsmuligheder i sundhedssystemet. Det bemærkes, at i denne analyse er restlevetiden/middellevetiden beregnet på baggrund af årets dødeligheder i en -årsperiode dvs. det er dødelighederne for forskellige aldersgrupper i samme år (periode), der er lagt til grund. Det er samme metode, som Danmarks Statistik anvender ved beregning af middellevetider. Den beregnede restlevetid er imidlertid væsentligt kortere end den levetid, der ville fremkomme, hvis man anvendte forudsætningerne om udviklingen i dødeligheden i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor dødelighederne for de enkelte aldersgrupper redu- Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
7 ceres i fremskrivningsperioden. Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om dødeligheden for 6-årige, er den forventede restlevetid fx godt år højere end ved beregning af levetiden på baggrund af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin). Forskellen skyldes, at det i befolkningsfremskrivningen lægges til grund, at det observerede fald i dødelighederne for de enkelte aldersgrupper fortsætter i de kommende år. I det følgende betegnes restlevetiden opgjort på baggrund af årets (periodens) dødelighed for den statistiske restlevetid. I overensstemmelse med praksis i Danmarks Statistik anvendes betegnelsen middellevetid for levetiden for -årige beregnet på baggrund af årets (periodens) dødelighed. Boks Bidrag til stigning i middellevetid Siden midten af 99 erne er dødeligheden faldet for alle aldersgrupper for både mænd og kvinder, jf. figur a. Men det er primært lavere dødelighed for personer over 6 år, der har bidraget til, at middellevetiden for nyfødte er steget i løbet af de seneste år. Af den samlede stigning i middellevetiden på knap 6 år siden 996 for nyfødte drenge kan omkring år forklares af lavere dødelighed for mænd over 6 år. Også for kvinder gælder, at det fortrinsvis er lavere dødeligheder for personer over 6 år, der har bidraget til stigningen i middellevetiden, jf. figur b. Figur a Dødelighed i 996 og 6 opdelt på køn og alder Figur b Ændring i middellevetid fra 996 til 6 opdelt på bidrag fra lavere dødelighed for forskellige aldersgrupper Pct. Pct Alder Mænd, 996 Mænd, 6 Kvinder, 996 Kvinder, 6 Mænd Kvinder Over 8 år 6-79 år -9 år -9 år -9 år Anm.: Til dekomponering i figur b er anvendt samme metode som i Arriage (98), Measuring and explaining the changes in life expectancies, Demography (). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Egne beregninger. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
8 Stigningen i middellevetiden dækker over, at færre dør i en relativt tidlig alder, og at væsentligt flere bliver forholdsvis gamle. I dag er andelen, der bliver 6 år, fx større end andelen, der blev 6 år i 996. Samtidig er andelen, der bliver over 8 år, steget forholdsvist kraftigt i de seneste to årtier, jf. figur og figur. Det bemærkes, at de beregnede andele, der overlever et givet alderstrin ligesom restlevetiderne er baseret på årets (periodens) dødeligheder. Overlevelsesandelene for 6 er således ikke udtryk for den andel af nyfødte, der forventes at blive mindst fx 7 eller 8 år med de forudsætninger om udviklingen i dødeligheden, der er anvendt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Figur Andel nyfødte drenge, der overlever forskellige alderstrin Figur Andel nyfødte piger, der overlever forskellige alderstrin Pct. Pct. Pct. Pct år 6 år 7 år 8 år 6 år 6 år 7 år 8 år Anm.: Se anmærkning til figur og figur. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i Danmark i de seneste år, er Danmark fortsat et af de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. Fx er middellevetiden i Sverige og Frankrig omkring ½ år højere end i Danmark, jf. figur. Der er dog tegn på, at middellevetiden i de senere år er steget mere i Danmark end i de fleste andre lande, så forskellen (efterslæbet) er blevet mindre, jf. figur 6. 6 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
9 Figur Middellevetid for -årige Figur 6 Forskel i middellevetid mellem Danmark og udvalgte lande POL EU 8 GER DK UK BEL GRC AUT IRE NED FIN SWE FRA ITA ESP - - Sverige Tyskland Holland Frankrig Anm.: For EU8, Irland og Franking er der i figur anvendt foreløbige tal for. Der er databrud i tallene for EU8 og Frankrig i perioden fra til. Ifølge Eurostat er middellevetiden for Storbritannien estimeret for. Middellevetiden er opgjort som gennemsnit af middellevetiden for mænd og kvinder. Kilde: Eurostat. Uddannelse Der er forskelle i levetiden mellem personer med korte og længerevarende uddannelser. Restlevetiden for 6-årige mænd med en lang videregående uddannelse er således knap ½ år højere end blandt ufaglærte 6-årige mænd (uden en erhvervskompetencegivende uddannelse). For kvinder er forskellene lidt mindre, jf. figur 7 og figur 8. Figur 7 Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, opdelt på uddannelse Figur 8 Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, opdelt på uddannelse Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Anm.: Ufaglærte omfatter personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (inkl. uoplyst uddannelse). Der er anvendt uddannelsesopdelte dødeligheder op til 79-års alderen, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 7
10 Flere undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan således forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kortest og længst uddannelse, jf. fx Juel og Koch (), Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem år. Dertil kommer, at førtidspensionister generelt har en relativt lav levetid. Der er samtidig en tendens til, at førtidspensionister med medfødte eller erhvervede sygdomme naturligt udgør en større andel af de ufaglærte sammenlignet med faglærte og personer med videregående uddannelser. Det trækker ned i den gennemsnitlige levetid navnlig for ufaglærte. Men levetiden er siden starten af erne steget nogenlunde parallelt for de forskellige hoveduddannelsesgrupper med omtrent samme forskel i restlevetiden mellem uddannelsesgrupperne i hele perioden. Der er dog en tendens til, at restlevetiden for ufaglærte er steget lidt mindre end blandt faglærte og personer med videregående uddannelser, jf. figur 9 og figur. Det afspejler blandt andet, at (tidligere) førtidspensionister udgør en stadig større andel af gruppen af ufaglærte og førtidspensionister har som nævnt typisk højere dødelighed end andre. Hvis opgørelsen laves eksklusive personer, der modtog førtidspension som 9-årige, er den målte stigning i restlevetiden for 6-årige ufaglærte således større navnlig for mænd. Figur 9 Ændring i restlevetiden fra -6 for 6-årige mænd Figur Ændring i restlevetiden fra -6 for 6-årige kvinder Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Alle Ekskl. førtidspensionister Alle Ekskl. førtidspensionister Anm.: Se anmærkning til figur 7 og figur 8. I opgørelsen eksklusive førtidspensionister er dødeligheden på de enkelte alderstrin op til 8 års alderen beregnet ekslusive personer, der modtog førtidspension som 9- årig. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. I Danmarks Statistiks uddannelsesregister er der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 9. Det indebærer, at der i ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 8 år. I beregningen af den statistiske restlevetid for 6-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt 8 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
11 i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 6-årige undervurderes, men denne beregningstekniske antagelse er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i restlevetiden for de forskellige uddannelsesgrupper, jf. bilag. Indkomst Også på tværs af indkomstgrupper er der forskelle i dødeligheder og levetider. Den fjerdedel af mændene, der i 6 har de højeste indkomster, har fx en restlevetid som 6-årig, der er omkring 6 år højere end den fjerdedel, der har de laveste indkomster, jf. figur. For kvinder er den tilsvarende forskel på knap år, jf. figur. Figur Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, opdelt på indkomstgrupper Figur Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, opdelt på indkomstgrupper kvartil. kvartil. kvartil. kvartil kvartil. kvartil. kvartil. kvartil Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de enkelte alderstrin, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Disse forholdsvis store forskelle afspejler formentlig flere forhold. For det første må det forventes, at (kronisk) syge og en del tidligere førtidspensionister er koncentreret i de laveste indkomstgrupper, og disse grupper har typisk relativt høj dødelighed. For det andet kan forskelle i KRAM-faktorer formentlig forklare en del af de målte forskelle i dødelighed og levetid mellem indkomstgrupperne. I løbet af de seneste år er restlevetiden for 6-årige både steget for personer med relativt lav og relativt høj indkomst, og der er ikke tegn på, at forskellen i restlevetiden for 6-årige med høj og lav indkomst er steget, jf. figur og figur. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 9
12 Figur Ændring i restlevetid for 6-årige fra 996 til 6 opdelt på indkomstgrupper, mænd Figur Ændring i restlevetid for 6-årige fra 996 til 6 opdelt på indkomstgrupper, kvinder. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de enkelte alderstrin, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. For kvinder er restlevetiden for 6-årige tværtimod steget mest blandt den fjerdedel, der har de laveste indkomster, fordi denne indkomstgruppe oplevede en forholdsvis stor stigning i middellevetiden i årene -. Den markante stigning i denne periode for kvinder med relativt lav indkomst kan blandt andet afspejle, at en del (tidligere) førtidspensionister over 7 år i denne periode indkomstmæssigt rykker fra. til. indkomstkvartil og dermed flytter overdødelighed fra. til. indkomstkvartil. Det bidrager isoleret set til, at den beregnede restlevetid øges i. indkomstkvartil og reduceres i. indkomstkvartil. Denne effekt er størst for kvinder, men viser sig også for mænd. Geografi Opgøres restlevetiden for 6-årige på kommuneniveau, er restlevetiden lavest i mange kommuner på Vest- og Sydsjælland samt i og omkring København og på Vestegnen, jf. figur og figur 6 (de lyse kommuner). Kommunerne med den højeste restlevetid for 6-årige er blandt andet beliggende i Vestjylland og i Nordsjælland (de mørkeblå kommuner). Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
13 Figur Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, 6 Figur 6 Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, 6 Anm.: Den statistiske restlevetid er beregnet på baggrund af -årige dødelighedstavler for perioden - 6. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. De beregnede forskelle i restlevetiden på tværs af landets kommuner afspejler blandt andet underliggende forskelle i livsstil og befolkningssammensætning. For eksempel kan den forholdsvis lave restlevetid i en del kommuner i og omkring København blandt andet hænge sammen med en (relativt) høj koncentration af sociale og helbredsmæssige problemer i disse kommuner. Samtidig er en række af de kommuner, der her en forholdsvis lav restlevetid, kendetegnet ved, at der bor mange førtidspensionister, der typisk har højere dødelighed end andre. Forskelle i uddannelsessammensætningen kan også spille en rolle. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
14 Selvom der er forskelle i levetiden på tværs af landet, har der i alle landsdele været en stigning i restlevetiden for 6-årige, og stigningen har været af nogenlunde samme størrelsesorden på tværs af landsdele for både mænd og kvinder, jf. figur 7 og figur 8. Det tyder på, at den generelle stigning i levetiden siden midten af 99 erne er bredt funderet i hele landet. Figur 7 Restlevetid for 6-årige mænd opdelt på landsdele Figur 8 Restlevetid for 6-årige kvinder opdelt på landsdele København Kbh. omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og sydsjæl. Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland København Kbh. omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og sydsjæl. Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
15 Bilag. Nærmere om opgørelsen af restlevetiden Nyt kapitel Boks Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper Uddannelse I Danmarks Statistiks uddannelsesregister foreligger der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 9. Det indebærer, at der i ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 79 år. I beregningen af restlevetiden for 6-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 6-årige undervurderes. For at belyse, hvor meget de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden skønsmæssigt undervurderes, er i 6 også beregnet restlevetider med uddannelsesopdeling af dødeligheder til og med 9-års alderen. Med denne opgørelse er den forvende restlevetid for 6-årige mænd med en lang videregående uddannelse omkring, år højere end blandt 6-årige ufaglærte. Anvendes kun uddannelsesspecifikke dødeligheder op til og med 79-års alderen, er den tilsvarende uddannelsesforskel på, år, jf. figur a og figur b. Denne forskel afspejler, at dødelighederne også i 8-9 års alderen er højere for ufaglærte end blandt personer med videregående uddannelser. Figur a Statistisk restlevetid for 6-årige i 6, mænd Figur b Statistisk restlevetid for 6-årige i 6, kvinder Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
16 Boks (fortsat) Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper Indkomstgrupper Beregningen af den restlevetiden for 6-årige for de forskellige indkomstgrupper er lavet ved for hvert alderstrin at opdele befolkningen i fire lige store indkomstgrupper sorteret efter den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Analysen er foretaget separat for mænd og kvinder. For hver af de fire indkomstgrupper beregnes den aldersspecifikke dødelighed, som ligger til grund for beregningen af restlevetiden. Det bemærkes, at det i praksis kun er meget få, som befinder sig i den samme indkomstgruppe gennem hele livet på grund af indkomstmobilitet. Der er således tale om en hypotetisk beregning, som ikke afspejler levetiden for en konkret befolkningsgruppe, men udelukkende er en måde at belyse forskelle i dødelighed mellem indkomstgrupperne. Indkomstgrupperingen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks husstandsækvivalerede disponible indkomst. Geografi I de opgørelser, hvor der er opdelt på bopælsområde (landsdel eller kommune), er det ikke umiddelbart muligt at basere opgørelserne på data før 7 på grund af strukturreformen (kommuneomlægningerne). For at løse dette dataproblem er alle ejendomme før 7 så vidt muligt blevet henført til de nye kommuner. Ved fastlæggelse af den aldersspecifikke dødelighed i de enkelte kommuner og landsdele er det bopælsadressen primo året, der danner grundlag for beregningen. For at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af de kommunale opgørelser, anvendes datamateriale for sammenhængende år. Det indebærer fx, at restlevetiden for 6-årige i 6 er baseret på dødsfald i -årsperioden -6. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7
17
18 fm.dk
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 461 Offentligt
Finansudvalget 15-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 461 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. september 16 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 461 (Alm. del) af 25. august 16
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSvar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1. marts 2019 Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm.
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFaglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereKæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed
Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereOmtrent uændret arbejdsløshed i juni
Arbejdsløsheden i juni 2017 Den 11. august 2017 Omtrent uændret arbejdsløshed i juni Antallet af arbejdsløse steg med 400 fuldtidspersoner fra maj til juni 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 116.400
Læs mereLille stigning i arbejdsløsheden i maj
Arbejdsløsheden i maj 2017 Den 7. juli 2017 Lille stigning i arbejdsløsheden i maj Antallet af arbejdsløse steg med 1.200 fuldtidspersoner fra april til maj 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 116.400
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mereFlere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden
Arbejdsløsheden i april 2017 Den 2. juni 2017 Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse faldt med 500 fuldtidspersoner fra marts til april 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereGodt færre arbejdsløse i løbet af 2018
. januar 9 Godt. færre arbejdsløse i løbet af Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra november til december. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende til, pct.
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereStigning i arbejdsløsheden i august
Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden
Læs mereArbejdsløsheden fortsætter med at falde
. februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereArbejdsløsheden står stille i øjeblikket
. maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereOmtrent uændret arbejdsløshed i oktober
Arbejdsløsheden i oktober Den 30. november Omtrent uændret arbejdsløshed i oktober Antallet af arbejdsløse steg med 200 fuldtidspersoner fra september til oktober, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 111.700
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereStor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli
Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereFlere jobparate personer øger arbejdsløsheden
Arbejdsløsheden i januar 2017 Den 3. marts 2017 Flere jobparate personer øger arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse steg med 400 fuldtidspersoner fra december 2016 til januar 2017, så bruttoarbejdsløsheden
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereUfaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning
Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Tema: Portræt af generation 19-4 Tema: Portræt af generation 19-4 Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Portræt af generation
Læs mereLønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mere