Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017"

Transkript

1 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

2

3 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for holdbarhed og strukturpolitik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon 9 Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside fm.dk

5 Stigende levetid for alle befolkningsgrupper Nyt kapitel Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik fra februar 7. Dermed videreføres en tendens, som startede i midten af 99 erne. Siden da er levetiden steget i næsten alle år. I denne analyse undersøges, om stigningen er bredt funderet på tværs af forskellige befolkningsgrupper, herunder i forskellige dele af landet og på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. Analysens hovedkonklusioner er gengivet i boks. Boks Hovedkonklusioner Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal offentliggjort af Danmarks Statistik februar 7. I løbet af de seneste år er levetiden for 6-årige mænd og kvinder steget med henholdsvis, år og, år. Stigningen i middellevetiden afspejler fortrinsvis, at dødeligheden for personer i alderen 6-8 år er faldet. Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i de seneste år, er det også tilfældet i de øvrige vesteuropæiske lande. Danmark har derfor fortsat en lav levetid sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Restlevetiden for 6-årige er højere blandt personer med videregående uddannelser end for ufaglærte og faglærte men alle grupper har oplevet en stigning i levetiden i de seneste - år. Levetiden er steget på tværs af indkomstgrupper. For mænd har personer med relativ lav og høj indkomst omtrent oplevet samme stigning i restlevetiden. For kvinder har stigningen været størst for gruppen med relativt lav indkomst. Der er geografiske forskelle i restlevetiden for 6-årige, men levetiden er i de seneste to årtier steget næsten lige meget i de forskellige landsdele. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

6 Udvikling i levetid for forskellige befolkningsgrupper Siden midten af 99 erne er middellevetiden (for -årige) steget forholdsvist meget. For mænd er middellevetiden således steget med 6 år, mens middellevetiden for kvinder er steget med knap år i perioden 996-6, jf. figur. Figur Udvikling i middellevetid for mænd og kvinder Figur Stigning i restlevetid fra 996 til 6 for forskellige alderstrin år år 6 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Anm.: Restlevetiden er i hvert år beregnet på baggrund -årige dødelighedstavler. Tal for 6 er således fx baseret på dødelighedstavlen for -6. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Stigningen i middellevetiden afspejler, at dødeligheden i løbet af de seneste år er faldet for alle aldersgrupper, men det er fortrinsvis lavere dødelighed blandt de ældre (over 6 år), der har bidraget til stigningen i middellevetiden. I dag er dødeligheden i alderen 6-7 år fx på niveau med dødeligheden for 6-6 årige for godt år siden. For både mænd og kvinder er det omkring to tredjedele af stigningen i middellevetiden (for - årige), der kan henføres til lavere dødelighed for personer over 6 år, jf. boks. Faldet i dødeligheden blandt de ældre har medført, at restlevetiden for 6-årige (også) er steget forholdsvis meget i løbet af de seneste år, jf. figur. Der er formentlig flere årsager til stigningen i levetiden, herunder sundere livsstil og bedre behandlingsmuligheder i sundhedssystemet. Det bemærkes, at i denne analyse er restlevetiden/middellevetiden beregnet på baggrund af årets dødeligheder i en -årsperiode dvs. det er dødelighederne for forskellige aldersgrupper i samme år (periode), der er lagt til grund. Det er samme metode, som Danmarks Statistik anvender ved beregning af middellevetider. Den beregnede restlevetid er imidlertid væsentligt kortere end den levetid, der ville fremkomme, hvis man anvendte forudsætningerne om udviklingen i dødeligheden i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor dødelighederne for de enkelte aldersgrupper redu- Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

7 ceres i fremskrivningsperioden. Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om dødeligheden for 6-årige, er den forventede restlevetid fx godt år højere end ved beregning af levetiden på baggrund af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin). Forskellen skyldes, at det i befolkningsfremskrivningen lægges til grund, at det observerede fald i dødelighederne for de enkelte aldersgrupper fortsætter i de kommende år. I det følgende betegnes restlevetiden opgjort på baggrund af årets (periodens) dødelighed for den statistiske restlevetid. I overensstemmelse med praksis i Danmarks Statistik anvendes betegnelsen middellevetid for levetiden for -årige beregnet på baggrund af årets (periodens) dødelighed. Boks Bidrag til stigning i middellevetid Siden midten af 99 erne er dødeligheden faldet for alle aldersgrupper for både mænd og kvinder, jf. figur a. Men det er primært lavere dødelighed for personer over 6 år, der har bidraget til, at middellevetiden for nyfødte er steget i løbet af de seneste år. Af den samlede stigning i middellevetiden på knap 6 år siden 996 for nyfødte drenge kan omkring år forklares af lavere dødelighed for mænd over 6 år. Også for kvinder gælder, at det fortrinsvis er lavere dødeligheder for personer over 6 år, der har bidraget til stigningen i middellevetiden, jf. figur b. Figur a Dødelighed i 996 og 6 opdelt på køn og alder Figur b Ændring i middellevetid fra 996 til 6 opdelt på bidrag fra lavere dødelighed for forskellige aldersgrupper Pct. Pct Alder Mænd, 996 Mænd, 6 Kvinder, 996 Kvinder, 6 Mænd Kvinder Over 8 år 6-79 år -9 år -9 år -9 år Anm.: Til dekomponering i figur b er anvendt samme metode som i Arriage (98), Measuring and explaining the changes in life expectancies, Demography (). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Egne beregninger. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

8 Stigningen i middellevetiden dækker over, at færre dør i en relativt tidlig alder, og at væsentligt flere bliver forholdsvis gamle. I dag er andelen, der bliver 6 år, fx større end andelen, der blev 6 år i 996. Samtidig er andelen, der bliver over 8 år, steget forholdsvist kraftigt i de seneste to årtier, jf. figur og figur. Det bemærkes, at de beregnede andele, der overlever et givet alderstrin ligesom restlevetiderne er baseret på årets (periodens) dødeligheder. Overlevelsesandelene for 6 er således ikke udtryk for den andel af nyfødte, der forventes at blive mindst fx 7 eller 8 år med de forudsætninger om udviklingen i dødeligheden, der er anvendt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Figur Andel nyfødte drenge, der overlever forskellige alderstrin Figur Andel nyfødte piger, der overlever forskellige alderstrin Pct. Pct. Pct. Pct år 6 år 7 år 8 år 6 år 6 år 7 år 8 år Anm.: Se anmærkning til figur og figur. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i Danmark i de seneste år, er Danmark fortsat et af de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. Fx er middellevetiden i Sverige og Frankrig omkring ½ år højere end i Danmark, jf. figur. Der er dog tegn på, at middellevetiden i de senere år er steget mere i Danmark end i de fleste andre lande, så forskellen (efterslæbet) er blevet mindre, jf. figur 6. 6 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

9 Figur Middellevetid for -årige Figur 6 Forskel i middellevetid mellem Danmark og udvalgte lande POL EU 8 GER DK UK BEL GRC AUT IRE NED FIN SWE FRA ITA ESP - - Sverige Tyskland Holland Frankrig Anm.: For EU8, Irland og Franking er der i figur anvendt foreløbige tal for. Der er databrud i tallene for EU8 og Frankrig i perioden fra til. Ifølge Eurostat er middellevetiden for Storbritannien estimeret for. Middellevetiden er opgjort som gennemsnit af middellevetiden for mænd og kvinder. Kilde: Eurostat. Uddannelse Der er forskelle i levetiden mellem personer med korte og længerevarende uddannelser. Restlevetiden for 6-årige mænd med en lang videregående uddannelse er således knap ½ år højere end blandt ufaglærte 6-årige mænd (uden en erhvervskompetencegivende uddannelse). For kvinder er forskellene lidt mindre, jf. figur 7 og figur 8. Figur 7 Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, opdelt på uddannelse Figur 8 Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, opdelt på uddannelse Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Anm.: Ufaglærte omfatter personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (inkl. uoplyst uddannelse). Der er anvendt uddannelsesopdelte dødeligheder op til 79-års alderen, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 7

10 Flere undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrupper i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-faktorer, det vil sige kost, rygning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan således forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kortest og længst uddannelse, jf. fx Juel og Koch (), Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem år. Dertil kommer, at førtidspensionister generelt har en relativt lav levetid. Der er samtidig en tendens til, at førtidspensionister med medfødte eller erhvervede sygdomme naturligt udgør en større andel af de ufaglærte sammenlignet med faglærte og personer med videregående uddannelser. Det trækker ned i den gennemsnitlige levetid navnlig for ufaglærte. Men levetiden er siden starten af erne steget nogenlunde parallelt for de forskellige hoveduddannelsesgrupper med omtrent samme forskel i restlevetiden mellem uddannelsesgrupperne i hele perioden. Der er dog en tendens til, at restlevetiden for ufaglærte er steget lidt mindre end blandt faglærte og personer med videregående uddannelser, jf. figur 9 og figur. Det afspejler blandt andet, at (tidligere) førtidspensionister udgør en stadig større andel af gruppen af ufaglærte og førtidspensionister har som nævnt typisk højere dødelighed end andre. Hvis opgørelsen laves eksklusive personer, der modtog førtidspension som 9-årige, er den målte stigning i restlevetiden for 6-årige ufaglærte således større navnlig for mænd. Figur 9 Ændring i restlevetiden fra -6 for 6-årige mænd Figur Ændring i restlevetiden fra -6 for 6-årige kvinder Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU Alle Ekskl. førtidspensionister Alle Ekskl. førtidspensionister Anm.: Se anmærkning til figur 7 og figur 8. I opgørelsen eksklusive førtidspensionister er dødeligheden på de enkelte alderstrin op til 8 års alderen beregnet ekslusive personer, der modtog førtidspension som 9- årig. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. I Danmarks Statistiks uddannelsesregister er der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 9. Det indebærer, at der i ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 8 år. I beregningen af den statistiske restlevetid for 6-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt 8 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

11 i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 6-årige undervurderes, men denne beregningstekniske antagelse er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i restlevetiden for de forskellige uddannelsesgrupper, jf. bilag. Indkomst Også på tværs af indkomstgrupper er der forskelle i dødeligheder og levetider. Den fjerdedel af mændene, der i 6 har de højeste indkomster, har fx en restlevetid som 6-årig, der er omkring 6 år højere end den fjerdedel, der har de laveste indkomster, jf. figur. For kvinder er den tilsvarende forskel på knap år, jf. figur. Figur Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, opdelt på indkomstgrupper Figur Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, opdelt på indkomstgrupper kvartil. kvartil. kvartil. kvartil kvartil. kvartil. kvartil. kvartil Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de enkelte alderstrin, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Disse forholdsvis store forskelle afspejler formentlig flere forhold. For det første må det forventes, at (kronisk) syge og en del tidligere førtidspensionister er koncentreret i de laveste indkomstgrupper, og disse grupper har typisk relativt høj dødelighed. For det andet kan forskelle i KRAM-faktorer formentlig forklare en del af de målte forskelle i dødelighed og levetid mellem indkomstgrupperne. I løbet af de seneste år er restlevetiden for 6-årige både steget for personer med relativt lav og relativt høj indkomst, og der er ikke tegn på, at forskellen i restlevetiden for 6-årige med høj og lav indkomst er steget, jf. figur og figur. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 9

12 Figur Ændring i restlevetid for 6-årige fra 996 til 6 opdelt på indkomstgrupper, mænd Figur Ændring i restlevetid for 6-årige fra 996 til 6 opdelt på indkomstgrupper, kvinder. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil. kvartil Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de enkelte alderstrin, jf. bilag. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. For kvinder er restlevetiden for 6-årige tværtimod steget mest blandt den fjerdedel, der har de laveste indkomster, fordi denne indkomstgruppe oplevede en forholdsvis stor stigning i middellevetiden i årene -. Den markante stigning i denne periode for kvinder med relativt lav indkomst kan blandt andet afspejle, at en del (tidligere) førtidspensionister over 7 år i denne periode indkomstmæssigt rykker fra. til. indkomstkvartil og dermed flytter overdødelighed fra. til. indkomstkvartil. Det bidrager isoleret set til, at den beregnede restlevetid øges i. indkomstkvartil og reduceres i. indkomstkvartil. Denne effekt er størst for kvinder, men viser sig også for mænd. Geografi Opgøres restlevetiden for 6-årige på kommuneniveau, er restlevetiden lavest i mange kommuner på Vest- og Sydsjælland samt i og omkring København og på Vestegnen, jf. figur og figur 6 (de lyse kommuner). Kommunerne med den højeste restlevetid for 6-årige er blandt andet beliggende i Vestjylland og i Nordsjælland (de mørkeblå kommuner). Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

13 Figur Statistisk restlevetid for 6-årige mænd, 6 Figur 6 Statistisk restlevetid for 6-årige kvinder, 6 Anm.: Den statistiske restlevetid er beregnet på baggrund af -årige dødelighedstavler for perioden - 6. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. De beregnede forskelle i restlevetiden på tværs af landets kommuner afspejler blandt andet underliggende forskelle i livsstil og befolkningssammensætning. For eksempel kan den forholdsvis lave restlevetid i en del kommuner i og omkring København blandt andet hænge sammen med en (relativt) høj koncentration af sociale og helbredsmæssige problemer i disse kommuner. Samtidig er en række af de kommuner, der her en forholdsvis lav restlevetid, kendetegnet ved, at der bor mange førtidspensionister, der typisk har højere dødelighed end andre. Forskelle i uddannelsessammensætningen kan også spille en rolle. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

14 Selvom der er forskelle i levetiden på tværs af landet, har der i alle landsdele været en stigning i restlevetiden for 6-årige, og stigningen har været af nogenlunde samme størrelsesorden på tværs af landsdele for både mænd og kvinder, jf. figur 7 og figur 8. Det tyder på, at den generelle stigning i levetiden siden midten af 99 erne er bredt funderet i hele landet. Figur 7 Restlevetid for 6-årige mænd opdelt på landsdele Figur 8 Restlevetid for 6-årige kvinder opdelt på landsdele København Kbh. omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og sydsjæl. Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland København Kbh. omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og sydsjæl. Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

15 Bilag. Nærmere om opgørelsen af restlevetiden Nyt kapitel Boks Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper Uddannelse I Danmarks Statistiks uddannelsesregister foreligger der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før 9. Det indebærer, at der i ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 79 år. I beregningen af restlevetiden for 6-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 6-årige undervurderes. For at belyse, hvor meget de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden skønsmæssigt undervurderes, er i 6 også beregnet restlevetider med uddannelsesopdeling af dødeligheder til og med 9-års alderen. Med denne opgørelse er den forvende restlevetid for 6-årige mænd med en lang videregående uddannelse omkring, år højere end blandt 6-årige ufaglærte. Anvendes kun uddannelsesspecifikke dødeligheder op til og med 79-års alderen, er den tilsvarende uddannelsesforskel på, år, jf. figur a og figur b. Denne forskel afspejler, at dødelighederne også i 8-9 års alderen er højere for ufaglærte end blandt personer med videregående uddannelser. Figur a Statistisk restlevetid for 6-årige i 6, mænd Figur b Statistisk restlevetid for 6-årige i 6, kvinder Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

16 Boks (fortsat) Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper Indkomstgrupper Beregningen af den restlevetiden for 6-årige for de forskellige indkomstgrupper er lavet ved for hvert alderstrin at opdele befolkningen i fire lige store indkomstgrupper sorteret efter den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Analysen er foretaget separat for mænd og kvinder. For hver af de fire indkomstgrupper beregnes den aldersspecifikke dødelighed, som ligger til grund for beregningen af restlevetiden. Det bemærkes, at det i praksis kun er meget få, som befinder sig i den samme indkomstgruppe gennem hele livet på grund af indkomstmobilitet. Der er således tale om en hypotetisk beregning, som ikke afspejler levetiden for en konkret befolkningsgruppe, men udelukkende er en måde at belyse forskelle i dødelighed mellem indkomstgrupperne. Indkomstgrupperingen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks husstandsækvivalerede disponible indkomst. Geografi I de opgørelser, hvor der er opdelt på bopælsområde (landsdel eller kommune), er det ikke umiddelbart muligt at basere opgørelserne på data før 7 på grund af strukturreformen (kommuneomlægningerne). For at løse dette dataproblem er alle ejendomme før 7 så vidt muligt blevet henført til de nye kommuner. Ved fastlæggelse af den aldersspecifikke dødelighed i de enkelte kommuner og landsdele er det bopælsadressen primo året, der danner grundlag for beregningen. For at mindske den statistiske usikkerhed ved beregningen af de kommunale opgørelser, anvendes datamateriale for sammenhængende år. Det indebærer fx, at restlevetiden for 6-årige i 6 er baseret på dødsfald i -årsperioden -6. Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7

17

18 fm.dk

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Stigning i arbejdsløsheden i august

Stigning i arbejdsløsheden i august Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden

Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i april 2017 Den 2. juni 2017 Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse faldt med 500 fuldtidspersoner fra marts til april 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli

Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Omtrent uændret arbejdsløshed i oktober

Omtrent uændret arbejdsløshed i oktober Arbejdsløsheden i oktober Den 30. november Omtrent uændret arbejdsløshed i oktober Antallet af arbejdsløse steg med 200 fuldtidspersoner fra september til oktober, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 111.700

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere jobparate personer øger arbejdsløsheden

Flere jobparate personer øger arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i januar 2017 Den 3. marts 2017 Flere jobparate personer øger arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse steg med 400 fuldtidspersoner fra december 2016 til januar 2017, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning

Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Tema: Portræt af generation 19-4 Tema: Portræt af generation 19-4 Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Portræt af generation

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Arbejdsløsheden i januar 2014

Arbejdsløsheden i januar 2014 Arbejdsløsheden i januar 2014 27. februar 2014 Stort men usikkert fald i arbejdsløsheden i januar Arbejdsløsheden faldt med 6.000 fuldtidspersoner i januar til det laveste niveau siden august 2009. Der

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere