Juni lidt stemningsbilleder fra dagen, fotos Søren Andersen. Nr. 4

Transkript

1 Trekroner Nyt Udgivet af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København Juni 2007 Nr. 4 Brækkede ryg for 80 kr. i timen læs side 4 OK 2007, Nye satser læs side Gartnerstof læs side 15 En bæredygtig bydel læs side lidt stemningsbilleder fra dagen, fotos Søren Andersen

2 Indhold: OK 2007 hvad stemte BJMF UNGE-siden Frit valg Frit Fald Lederen Mere udlicitering og privatisering, flere tilvalgs købs ordninger og øget brugerbetaling er nogle af Regeringens bud på kvalitetsreform. Arbejdsmiljøsiden Østaftalen meningsløs uden bedre Kontrol Polakker med 1. maj A-kasse fuld gang i jobformidlingen statistik m.m. Opslagstavlen OK-tillæg (byggegruppen) fællesbestemmelser murere og murerarbejdsmænd jord-beton tagpap isolering Tagpap Gartnerne Beton Murerne Byggegruppen diverse Det sker i fagforeningen Trekroner Nyt redigeres af et redaktionsudvalg. Ansv. Redaktør Michael Haas. Tryk Special-Trykkeriet Viborg a-s Af Michael Haas, næstformand Regeringen spillede i efteråret 2006 ud med sine bud på en kvalitetsreform, som i disse dage bliver forhandlet med folketingets øvrige partier, kommuner og regioner samt arbejdsmarkedets parter. Kopi af Thatchers nyliberalistiske samfundsmodel Regeringens bud ligner en tro kopi af Margaret Thatchers nyliberalistiske samfundsmodel, som blev gennemført op gennem 80 erne og 90 erne, og som man i dag kan se konsekvenserne af. Øget ulighed i befolkningen har medført at antallet af fattige i England nærmest er eksploderet. Ca. ¼ del af briterne levede i slutningen af 90 erne under EU grænse for fattigdomsdefinition. De offentlige velfærdsydelser blev gradvis reduceret til et minimum, med individuelle vurderingssystemer der tager stilling til, om man er berettiget til hjælp, osv. Privatisering, udlicitering og salg af offentlige institutioner har medført, at f.eks. udgifterne til de privatdrevede jernbaner i dag er væsentligt større end de ville have været, hvis de var forblevet i offentlig regi. Servicen er på samme tid, blevet væsentlig forringet gennem skyhøje billetpriser. Mindre benyttede ruter i yderområderne er sparet væk, og ikke mindst så er skinnenettet ikke vedligeholdt gennem årtier med stor forringelse af sikkerheden til følge. Forsinkelser og aflysninger er mere reglen end undtagelsen. Den danske udvikling Regeringens udbudspolitik, herunder udfordringsretten, som blev vedtaget kort tid efter Regeringens tiltrædelse, havde præcis samme hensigter som Thatchers. Nemlig at den offentlige service skulle over på private hænder. Loven om udfordringsretten er dog på et senere tidspunkt trukket tilbage, mod at de offentlige institutioner løbende skal sende deres opgaver i udbud. På sygehusområdet er udviklingen i Danmark slående til Thatchers England. I Danmark udsættes sundhedssektoren for konstante nedskæringer og effektiviserings programmer. På samme måde som i England, samles hospitalerne gennem lukning af mindre hospitaler i yderområderne. Arbejdsmiljøet for de ansatte forringes konstant gennem krav om større effektivitet. Stress og nedslidning er et hverdagsproblem for de ansatte i det danske sundhedssystem. Frit valg Frit fald Den offentlige gruppe i 3F forbundet har som et politisk debatoplæg udarbejdet en rapport, der sammenligner Thatchers vellykkede afmontering af det engelske velfærdssamfund. Som på det tidspunkt, hvor Thatcher overtog regeringsmagten, lignede det danske sådan som den ser ud i dag. Rapporten, der i øvrigt indeholder en Dvd film om sammenligningen, er udsendt til alle tillidsrepræsentanter, som jeg vil anbefale bliver brugt til en diskussion på frokoststuen eller i skurvognen om den vej, vi samfundsmæssigt bevæger os med Anders Fogh s forslag til kvalitetsreform. Øvrige der måtte ønske rapporten/dvd en kan gennem fagforeningen få den rekvireret. Fremsendelse af artikler kan ske elektronisk på mail adressen michael.haas@3f.dk eller de kan fremsendes til adressen 3F Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26, 2500 Valby Fagforeningen kan træffes på tlf Deadline til næste nummer er den 23. juli Brug nettet Internettet byder på rigtig mange gode hjemmesider, hvor man kan søge oplysninger til hjælp i sit arbejde. For eksempel Arbejdstilsynet på og Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening har også en hjemmeside, nemlig Der arbejdes til stadighed på at lægge de nyeste informationer ind. Siden har også nogle hjælpefunktioner, f.eks. programmet TJEK DIN LØN, hvor man kan taste sine egne oplysninger ind (antal arbejdstimer, sit skattefradrag osv.) og dernæst kontrollere, om ens lønseddel er beregnet rigtigt. Der ligger også en elektronisk skurbog og et regnskabsprogram specielt til brug for byggefolkene. Desuden er der links til andre relevante hjemmesider 2

3 Klart Nej fra 3F s medlemmer ved urafstemningen Medlemmerne i 3F Bygge-, Jord-, og Miljø sagde også klart nej til overenskomst resultatet. Sammenkædning På trods af et klart nej fra 3F blev forårets overenskomstfornyelse vedtaget. Det skete gennem forligsmandslovens sammenkædningsregler, hvor alle overenskomster fra de øvrige forbund stemte sammen med 3F s overenskomster. Sådan stemte medlemmerne i alle forbundene samt blandt alle 3F er Nedenfor kan du se det samlet afstemningsresultatet samt hvordan 3F stemte. Blandt 3F erne var der en stemmedeltagelse på 40% af de stemmeberettigede. Resultatet for alle forbund Resultatet for 3F Medlemmer Nej 44,43% Nej 63% Ja 55,57% Ja 37% Kilde: Sådan stemte Bygge-, Jord-, og Miljøarbejderne Overenskomst. Stemmeberettigede Ja % nej % Afgivne Antal stemmer % Bygge og anlæg ,4 % 75,6 % 27,0 % Murer og Murerarb.m ,0 % 67,0 % 27,0 % Diverse ,4 % 84,6 % 41,9 % Isolering ,2 % 38,8 % 29,9 % Tivoli mv ,5 % 58,5 % 37,3 % Gartner hos ISS ,2 % 23,8 % 61,8 % Samlet i BJMF ,7 % 68,3 % 27,8 % MH Fyraftensmøde Om Slitage ved armeringsarbejde. Torsdag den 21. juni kl Fagforeningens lokaler 4. sal. Her vil et hold ergoterapeuter fremlægge deres undersøgelse om vores arbejde. Alle er velkomne Betonklubben KOM TIL MØDE Der er åbent møde i Fagforeningens uddannelsesudvalg tirsdag den 26. juni kl. 17 på 4. sal. Emnet er den kommende erhvervsuddannelsesreform, og hvilke indvirkninger det har på vores uddannelser. Indleder vil være uddannelsesmand i forbundet Steen Boesen. 3

4 WORKING CLASS HEROES Brækkede ryggen for 80 kr. i timen! Ungdom»Jeg nåede kun lige at høre en kollega råbe NEJ! Så faldt jeg igennem gulvet og landede 7 meter længere nede. Da jeg vågnede op igen kunne jeg mærke at den var helt galt i ryggen, smerterne var så store at jeg blev nød til at skrige, for ikke at besvime. Jeg begyndte at bevæge mig men kollapsede på grund af smerterne. Da slog det mig at ryggen kunne være brækket, og at jeg hellere måtte ligge stille, helt stille!«3 KRONER UNG Af Jacob Mathiesen Kim Kramer på 25 år var murerlærling i Steen Nielsen på 3.år da han blev sendt til en ny plads på Amager for at mure gasbeton væge. Han kravlede ind igennem et vindue i bygningen, som var eneste adgangsvej, og da han skulle hen over gulvet, valgte han den rute, der ikke var fyldt med værktøj og materialer. Det viste sig at gulvet her ikke længere var understøttet, da tømrere nedenunder havde fjernet bjælkerne. Det var ikke afmærket eller afskærmet på nogen måde, det var kun noget man kunne vide, hvis man havde gået på pladsen, og Kim var lige kommet. Her 2 måneder efter ulykken kan Kim heldigvis gå igen, og han håber at han kan komme til at gennemføre uddannelsen. Men alt bliver alligevel ikke som før ulykken, modsætningerne imellem hvordan verdenen burde hænge sammen, og hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud er blevet meget tydeligere!»jeg lå bare og tænkte: Nu har jeg brækket ryggen for 80 kr. i timen, fuck hvor dumt! Mester kom ikke engang med blomster på hospitalet. Men jeg har fået slået fast med 10 tommer søm, at man skal ikke stole på at sikkerheden er i orden, og man skal bare ringe til fagforeningen hvis der er det mindste galt«hvert år sker der omkring arbejdsskader og 8 dødsfald blandt unge under 25. Man regner med at unge under 25 år har næsten dobbelt så høj risiko for at blive udsat for en arbejdsskade som resten af arbejdsstyrken. Der er ingen undersøgelser der viser hvor mange lærlinge der kommer til skade i forhold til svende og arbejdsmænd i vores fag, men en undersøgelse blandt elektrikerne viser at Tegne undervisning for lærlinge Torsdage fra kl Trekronergade 26, 1. sal Få hjælp til tegningen fra dygtige udlærte svende. Der vil være pizza til deltagerne. Undervisningen er for alle fag og alle niveauer. Her er Kim (tv) og andre fra 3kronerung ude og sætte plakater op for en højere løn til lærlingene Kontakt Onkel Jens på tlf.: For mere information. 3Kroner Lærlinge og Ungdomsklub working class heroes! hele 21% af deres lærlinge kommer ud for en arbejdsskade i løbet af et år. Det er mere end dobbelt så mange ulykker som blandt de udlærte elektrikersvende, der ligger på 10%. Du er din egen sikkerhedsrepræsentant Som lærling skal du ikke forvente at mester eller andre sørger for at passe på dig på arbejdet. Sørg for at passe på dig selv og de andre lærlinge. Sørg for at du altid har øjenog høreværn på dig, og lad dig aldrig stresse til at udføre arbejde uforsvarligt! Bliver du udsat for en arbejdsskade er det vigtigt at du anmelder den til din læge eller på skadestuen. Det er også vigtigt at den bliver anmeldt til arbejdsgiverens forsikringsselskab. Reglerne for anmeldelse er komplicerede. Kontakt derfor altid fagforeningen. Selv hvis du ikke umiddelbart føler at der er noget galt, kan det senere vise sig er der alligevel er noget alvorligt galt, og så har du ingen beviser på at det skete på arbejdet. Unge under 18 år er specielt dårlige til at anmelde deres arbejdsskader. Man regner med at 80 % af skaderne ikke bliver anmeldt. Måske lader de helt unge sig nemmere presse af deres arbejdsgivere til ikke at anmelde ulykken. Lad ikke din mester presse dig! Pas godt på dig selv og dine kolleger! Husk : Mester kommer nok ikke engang med blomster, når du har knækket ryggen for hans pengepungs skyld.. Onkel Jens Lærlingenes mand i 3Kroner Har du problemer i dit læreforhold eller skal vide andre ting om uddannelsen, skal du kontakte: Onkel Jens Kirkegaard Tlf.: , Mobil: jens.kirkegaard@3f.dk Medlemsmøde i Klubben holdes den sidste tirsdag i måneden. Næste møde den 26. juni kl. 17. Alle 3kroner lærlinge og unge er velkomne HUSK FERIETILLÆG Husk du skal have din 1% i ferietillæg udbetalt senest til din sommerferie. Den ene % er af hvad du tjente i firmaet i

5 Når man har været udsat for asbest som 3 mand blev i Gothersgade midt i maj Asbest er et meget farligt materiale, og det har været forbudt at bruge i over 30 år. Men asbest findes rigtig mange steder i gamle bygninger. Derfor sker det også jævnligt, at der brydes hul på asbest. Det er et krav, at bygningsejere foretager en asbestregistrering, før en evt. ombygning eller renovering går i gang. Asbest er farlig at indånde. Det har nogle meget små fibre som spalter sig på langs og derfor ikke kommer op af lungerne igen. Reglerne for arbejde med asbest (fjernelse) er derfor meget strikse: Det kræver uddannelse, det kræver lufttætte sluser, det kræver deponering på særlige affaldsdepoter med mere. Dødsulykke Den 9. maj blev en 39-årig jord- og betonarbejder fra Pihl & Søn dræbt ved en arbejdsulykke i Tåstrup. En forkert arbejdsmetode medførte, at en jernplade med stor kraft ramte ham i hovedet. Sådan en sag fører normalt til et større sagsanlæg fra fagforeningen med krav om erstatning til de efterladte. Desværre var afdøde en ikke-betaler. Flere gange var han blevet meldt ind i 3F, senest i februar, mens han arbejdede på Sluseholmen, men han havde aldrig betalt sit kontingent. Manden efterlader sig en kone og et lille barn. Risikoen for sygdom Asbest kan fremkalde sygdommen asbestose (lungerne bliver stive, ligesom rygerlunger) og forskellige kræfttyper som lungekræft og lungehindekræft. Den sidste dør man typisk af indenfor 2 år MEN det tager typisk op til 30 år, før en eventuel kræft udvikler sig. Man skal altså undgå asbest for hver en pris, med mindre man har asbest-uddannelsen og det nødvendige udstyr. I den konkrete sag bankede 3 mand væg- og gulvpuds af i en gammel ejendom. Der var asbest i noget gammel fliseklæb og i noget gulvbelægning. De havde arbejdet i området i en hel måned Firmaet skal føre register Den udsættelse der er sket, er der ikke noget at gøre ved. Men i reglerne (bekendtgørelse om asbest) kræves det, at firmaet skal registrere de ansatte i en protokol med»angivelse af arten og varigheden af deres arbejde, samt den påvirkning af asbest der er forbundet hermed«. Denne protokol skal opbevares i firmaet i 40 år. De ansatte og deres repræsentanter Arbejdsmiljø Møde for nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentanter valgt i 2007 inviteres til møde i fagforeningen ONSDAG Den 13. JUNI KL.16.00, bestyrelseslokalet på 4. sal. Mødet er uden dagsorden. Alle problemer kan rejses. Medbring evt. papirer, fotos eller andre spørgsmål man vil drøfte eller ønsker hjælp til. skal have adgang til protokollen. Konkret sker det oftest ved, at en kopi af protokollen gives til hver enkelt, og en kopi sendes til fagforeningen. Hvis en virksomhed lukker, skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet. Protokollen kan anvendes, hvis man senere får lungeproblemer. Så kan det dokumenteres, at man har været udsat for asbest ved sit arbejde og dermed evt. udløse en arbejdsskadeerstatning. Udvendige trappetårne Flere har henvendt sig om reglerne for, hvornår der skal være separate opgangsfelter i stillads. Det er når et stillads: Er mere end 10 meter langt Er mere end 5 meter højt Og benyttes af mindst 2 personer på samme tid. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Så skal der være et separat opgangsfelt med trapper (ikke stiger). Der bør ikke være længere end 40 meter mellem trappetårnene Trappeløbene skal have hånd- og knæliste Reposerne skal have fuldt rækværk (hånd-, knæ- og fodliste)

6 Østaftalen meningsløs uden bedre kontrol Den aftale, som VK, Socialdemokraterne, de radikale og SF har indgået kaldet Østaftalen, skulle sikre, at østarbejdskraft ikke væltede det danske aftalesystem, udløber i Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ser den gerne sløjfet før. I byggefagene efterlyser man handling fra myndighederne, ellers er aftalen ligegyldig, lyder det. Af Mads Bruun Pedersen, Journalist på Det er ikke fordi, man i Byggefagenes Samvirke er vildt imponerede af de seks punkter til erstatning for Østaftalen, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har lagt frem. I Folketinget gjorde ministeren for nylig et nummer ud af, at Østaftalen skulle ophæves. Han lovede til gengæld at erstatte den med en vifte af initiativer, der skal opretholde den danske model. Ifølge den er det arbejdsmarkedets parter, der selv aftaler sig til overenskomster og finder løsninger på stridigheder om fortolkningerne. Problemet for fagforeningerne er, at som Østaftalen er i dag, er den reelt ligegyldig, mener Byggefagenes Samvirke. Aftalen omfatter kun de jobs, som kræver arbejds- og opholdstilladelse fra myndighederne. Men langt hovedparten af de østarbejdere, der dukker op i villahaver, baggårde og efterhånden også på de større byggepladser, er her ikke efter disse regler, vurderer faglig sekretær i BJMF, Carsten B. Hansen. Han siger, at de arbejder her efter EUs udstationeringsregler og kommer hertil for et udenlandsk firma for i hvert fald formelt en kortere periode på op til tre måneder. Det, vi har allermest brug for for at sikre den danske model er, at det er værtslandets regler der er gældende. Derfor må man sætte magt bag ordene. For eksempel i form af, at for at et selskab skal kunne betale skat og medarbejdernes løn, må der være en kapitalgaranti, som skal bindes i selskabet. Det kan godt være, det er i strid med EUlovgivning, men jeg mener, det er et politisk krav, som vi må rejse, siger Carsten B. Hansen. Byggepladsen Havneholmen, hvor der allerede er mange polakker igang. Fire krav I Byggefagenes Samvirke har man igennem længere tid arbejdet på at få myndighederne til at indse, at der er store huller i kontrollen af arbejdsmarkedet. Det betød i efteråret, at samvirket trak sig ud af det formelle samarbejde med blandt andre politiet i protest mod, at der reelt ikke skete noget med de mange, mange anmeldelser om mulige ulovligheder, som blev indberettet til myndighederne. Samvirket opstillede ved den lejlighed fire punkter, som man mener er helt afgørende redskaber, hvis fagbevægelsen skal kunne bidrage til at sikre den ved højtidelige lejligheder ofte besungne danske model: ressourcer: Det er nødvendigt, at der afsættes flere ressourcer til politi og anklagemyndighed på området, så myndighedsindsatsen bliver slagkraftig; registrering/godkendelse: De firmaer, som udstationerer arbejdskraft til Danmark, skal forhåndsregistreres/godkendes i brancheorganisationerne i Danmark, så vi får bedre mulighed for at undgå fupfirmaer og kriminelle elementer. Det praktiske omkring registrering/godkendelse kan lægges hos de regionale/lokale arbejdsmarkedsmyndigheder; Hjortens østinitiativer Udfasningen skal ske på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Det kan ske ved at ophæve krav om arbejds- og opholdstilladelse ved ansættelse. Parterne skal have ret til oplysninger om, hvilke virksomheder der har overenskomst. Det skal være muligt at følge tilgangen af arbejdskraft fra Øst. Der skal være en effektiv myndighedskontrol fra eksempelvis Udlændingeservice og Arbejdstilsynet. Politiet skal fortsætte kampen mod illegalt arbejde. Synlighed: Alle firmaer, der deltager i byggeprojekter i Danmark, skal synliggøres ved læselige opslag foran byggepladsen, der angiver navn og momsnr. på de deltagende firmaer, så der er forpligtende åbenhed om, hvem der er involveret; Straf: Ved overtrædelser af lovgivningen på området skal strafferammen udvides, så politiet har mulighed for anholdelser, når de konstaterer overtrædelser. Politisk støtte til udfasning I den politiske forligskreds bag Østaftalen (VK, S, RV og SF) er reaktionerne på ministerens udspil positive. De borgerlige partier har hele tiden ønsket den væk. Hos Socialdemokraterne og i SF er holdningen, at aftalen godt kan udfases, hvis fagbevægelsen får nogle redskaber til erstatning. 6

7 Nye tider bedre tanker? Årets 1. maj-optog fra Valby til Fælleparken blev som det plejer festligt og farverigt. Men ikke bare det. For midt mellem den muntre snak og den glade tale lød der i år også fremmede stemmer. En flok håndværkerkolleger fra Polen deltog med flag og polsk humør. Endnu et lille skridt i retning af at få organiseret polakkerne blev taget. Af Mads Bruun Pedersen, Journalist på Først begyndte de at komme til fagforeningerne som enlige svaler. De var et særsyn, de polakker, som kom for at få hjælp og støtte. Det var de i den første tid efter åbning af grænserne den 1. maj Siden da begyndte de i større tal at dukke op på byggepladser, i villahaver og baggårde rundt om i Danmark. De var blevet tudet øre fuld af formaninger fra deres mestre: hold jer fra fagforeningerne, de vil have jer smidt ud. Sådan blev også de faglige aktioner mod udnyttelse af polakkerne, som fagforeningerne organiserede, ofte præsenteret i mange medier: fagforeningerne jagter polakker! Måske ikke så tosset Men i takt med at mange polakker har oplevet på egen krop, hvordan deres mestre har behandlet dem ofte ikke bedre end skidt er der sket et skift i deres indstilling til fagforeningerne: måske er det slet ikke så tosset at forsvare sig, at sikre sig mod udnyttelse og at beskytte sig mod glubske mestre. Det har nok også hjulpet, at det faktisk er lykkedes fagforeningerne i byggebranchen i flere tilfælde at hente ikke ubetydelige beløn i skyldig løn og anden udebleven betaling hjem til svendene. Byggefagenes Samvirke som BJMF er en aktiv del af har haft fokus rettet på at få organiseret kollegerne. Og det er ikke mindst denne indstilling, som nu begynder at vise sig som interesse for at blive organiseret og gå sammen med danske kolleger. Polske faner blandede sig med de danske fagforeningsfaner ved dette års 1. maj.. Brug for fagforening Der er en kæmpe interesse. Folk vil have saglig information om rettigheder. Men de er bange for at blive smidt hjem af deres mester. Der er brug for et uforpligtende fagligt tilbud, som skal være udgangspunkt for, at folk senere kan tage kampen om faglige rettigheder, siger Bo Rosschou, som er formand for byggefagenes organisationsudvalg. Udfordringen bliver at få organiseret polakkerne. Derfor bliver der afholdt et møde for polske kolleger lørdag den 16. juni, hvor de første sten bliver lagt til fundamentet i en klub for polske håndværkere på arbejde i Danmark. Opgaven bliver ikke nem, og den kræver stor tålmodighed. Faglig sekretær i BJMF, Carsten B. Hansen, siger: Jeg tror, vi har fat i den lange ende. Klubben skal være et sted, man kan ty til og få hjælp med problemer. Det kan være lige fra helt banale spørgsmål om, hvor man får et personnummer og til i den anden ende om, hvordan man får den løn, ens mester skylder en. Vi ved godt, at nogle mestre forklarer polakkerne, når de skaffer dem en bedre bolig eller noget mere i løn, at det er fordi, firmaet gerne vil yde dem en service. De fortæller dem ikke, at det skyldes, at fagforeningen har tegnet en overenskomst. Mestrene pynter sig med lånte fjer? Ja, og når det går op for polakkerne, ser de anderledes på os. Allerede i dag ringer de eller kommer ind. På den måde kan de se, at vi kan hjælpe dem. De danske kolleger på pladserne kan mange gange også hjælpe polakkerne med at forstå deres lønsedler. Bare det at de selv henvender sig viser, at vi har fået sendt et signal om, at vi ikke er deres fjender. Stiftende møde i den polske klub Lørdag den 16. juni hos TIB, Mølle alle 26 i Valby Carsten B. Hansen., BJMFs faglige sekretær med ansvar for østarbejderne. Nærmere oplysninger om dagsorden og program i det næste nummer af Byggefagenes Samvirkes polsksprogede blad Kolega samt på 7

8 A-kassen STATISTIK 2007 april LEDIGHEDSTAL ANTAL PROCENT HELE FAGFORENINGEN ,65 BYGGEGRUPPEN ,52 DEN GRØNNE GRUPPE 85 16,83 INDUSTRIGRUPPEN 2 1,39 DEN OFFENTLIGE 91 5,37 GULE 26 heraf MURER ,49 MURERARBEJDSMÆND 64 17,58 JORD & BETONER 85 7,12 BROLÆGGER OG ARBM ,13 TAGDÆKKER 48 34,29 ISOLERING 8 5,06 ANLÆGSGARTNER 67 18,21 OFF. ANLÆGSGARTNERE 36 6,03 DRIVHUS GARTNERE 18 16,36 SPECIALRBEJDERE 52 5,47 MEDLEMSANTAL 02/04/07 HELE FAGFORENINGEN 5829 BYGGEGRUPPEN 3322 DEN GRØNNE GRUPPE 505 INDUSTRIGRUPPEN 144 DEN OFFENTLIGE 1695 MURER 1305 MURERARBEJDSMÆND 364 JORD & BETONER 1194 BROLÆGGER OG ARBM. 92 TAGDÆKKER 140 ISOLERING 158 ANLÆGSGARTNER 368 OFF. ANLÆGSGARTNERE 597 DRIVHUS GARTNERE 110 SPECIALARBEJDERE 950 Fuld gang i jobformidlingen 45 af vores egne medlemmer fik job igennem vores nye jobformidling i A-kassen i marts og april. Af Søren Andersen, A-kasseleder I marts måned startede vi for alvor med at registrere, hvilke arbejdsgivere der anmoder om arbejdskraft og hvem vi sender ud til jobbene. Det viser med al tydelighed, at vi er i stand til at løse den formidlingsmæssige opgave, som vi nu har fået pålagt. Det er en flot begyndelse, for vi er lige startet op. Samarbejde med arbejdsgiverne I april måned sendte vi brev til samtlige anlægsgartnere i vores område. Vi forklarede dem, at A-kassen har fået lov til at anvise arbejdskraft på samme vilkår som jobcentrene. I samme åndedrag bad vi også anlægsgartnerne om at udfylde et skema om, hvor meget arbejdskraft de havde brug for her og nu og på lidt længere sigt. For at uddybe deres behov bad vi dem om at beskrive de kvalifikationer, som dem de ønsker de ansatte skal have. Ud af de 80 udsendte breve svarede de 9 på vores skema. Disse 9 firmaer kunne godt bruge 14 anlægsgartnere her og nu og omkring 15 ekstra uddannede medarbejdere i løbet af sommeren. Ud over dette var der flere firmaer der gerne vil tage en almindelig lærling eller en voksenlærling. I løbet af nogle få dage, havde vi anvist alle vores ledige anlægsgartnere der matchede arbejdsgivernes krav. Med hensyn til de firmaer der godt kan tage en lærling eller to har vi sat vores specielle medarbejdere indenfor gartnerområdet til at finde nogle gode emner frem. Hvem blev tilbage? Vi har kun en lille gruppe anlægsgartnere tilbage på omkring stykker. De kan desværre ikke komme ud lige her og nu, da de ikke har noget kørekort. Alle de arbejdsgivere vi har snakket med, kræver at deres medarbejdere har et kørekort, så det er en meget vigtig kvalifikation. Der har hele tiden været debat om, hvorvidt det er rimeligt, at man som ledig kan få betalt et almindeligt kørekort via det offentlige system. For mange håndværkere er det svært at komme i arbejde uden et kørekort. På den anden side har den ledige ikke råd til selv at betale et kørekort. Det manglende kørekort I vores A-kasse regner vi med at vi har mellem medlemmer der sagtens kunne komme i arbejde, hvis de havde et almindeligt kørekort. Vi mener derfor, at det er meget samfundsøkonomisk at give disse medlemmer et kørekort, for så kan de klare sig selv. Et kørekort koster ikke meget mere end, hvad der svarer til en måneds ledighed, så her er virkelig mange penge at spare. Derfor bliver vi også ved med at diskutere dette problem med jobcentrene. Hvordan løser vi anlægsgartnernes personaleproblem I øjeblikket leder vi efter flere uddannede anlægsgartnere i hele 3F på Sjælland. Kan vi ikke skaffe arbejdsgiverne den fornødne arbejdskraft, vil vi tilbyde anlægsgartnerfirmaerne nogle ufag- 8

9 Thomas Bentsen Claus Westergreen lærte, der så kan blive opkvalificeret til det de skal lave. Vi har sendt en føler til jobcentret omkring opkvalificering af ufaglærte, og umiddelbart vil jobcentret gerne bruge penge på denne opgave, hvis der er jobs bagefter. Så går vi i gang med næste etape Vi synes selv at det er en rigtig god start for vores formidlingsgruppe. Vi er nu meget spændte på de kommende måneder, idet vi i løbet af maj måned vil sende materiale ud til 300 murermestre og omkring 500 entreprenørmester i det Storkøbenhavnske område. Er du selv ledig eller gerne vil skifte job, så kontakt vores formidlingsgruppe i A-kassen på følgende numre: Thomas Bentsen eller Claus Westergreen MÅNEDSUDBETALINGER Dette er det sidste blad, før vi overgår til månedsudbetalinger. Derfor skal vi lige huske alle på, at fra og med den 2. juli skal man aflevere månedskort, når man skal have arbejdsløshedsdagpenge. Den sidste 14 dages udbetaling bliver for ugerne 25-26, og den vil blive udbetalt den 5. juli. Er man arbejdsløs på dette tidspunkt, vil man sammen med sin udbetalingsspecifikation modtage et månedskort i stedet for et 14 dages kort. Hvis man bliver ledig efter den 1. juli skal man bruge månedskort uanset om man stempler på jobcentret eller i A-kassen. Det første månedskort vil kun omhandle 3 uger, nemlig ugerne Denne udbetaling vil finde sted den 26. juli. Herefter vil det være som andre afdelinger med månedsudbetalinger. Er du det mindste i tvivl, så kom ind og aflever kortet personligt. I A kassen håber vi selvfølgelig på, at der ikke bliver de store problemer med overgangen. Hvis der skulle være enkelte medlemmer, der får problemer på grund af månedsudbetalingerne, vil vi som lovet i det sidste blad, selvfølgelig hjælpe med et acontobeløb til de medlemmer der normalt får løn hver 14. dag. Mød frem eller meld afbud! Regler du skal være opmærksom på når du bliver indkaldt til samtale på Jobcentret eller i din a-kasse. Hvis du bliver indkaldt til en samtale på Jobcentret og du ikke har mulighed for at deltage i samtalen/mødet er det vigtigt, at du kontakter jobcentret før mødet eller senest samme dag. Hvis du ikke kontakter jobcentret mister du dagpenge fra den dag samtalen/mødet skulle være afholdt og til den dag du kontakter jobcentret. Udebliver du fra samtalen/mødet, og kontakter jobcentret dagen efter vil du kun blive modregnet dagpenge fra udeblivelsesdagen. Det er altså vigtigt hvis Jobcentret indkalder til samtale/møde, at man kontakter dem hvis man er udeblevet, og hvis det er din A-kasse du udebliver fra så skal du kontakte A-kassen. Årsagen til at udeblive kan være mange, men der er kun meget få gyldige grunde her kan nævnes: I arbejde på selve dagen, til jobsamtale, det skal kunne dokumenteres. Fra den 1. marts 2007 er der strammet så meget op på rådighedsreglerne, at hvis man udebliver fra en samtale så mister man sine dagpenge. 1. gang man udebliver kaldes»en så længe«som betyder at man ikke kan få dagpenge i perioden fra mødet afholdelse og til den dag man kontakter Jobcentret eller A-kassen alt efter hvem der har indkaldt til samtalen/mødet. 2 gang man udebliver indenfor et år vil man miste sine dagpenge i»så længe«plus man får 2 ugers karantæne. 3. gang man udebliver vil man miste dagpengeretten, og kan først få dagpenge igen den dag man har 300 timers ustøttet arbejde indenfor 10 uger. Hvis du er i tvivl så kontakt A-kassen. 9

10 Opslagstavlen Ny socialrådgiver Mandag den 21. maj startede en ny socialrådgiver i BJMF. Hun hedder Maj Jensen og skal sammen med Lene Nielsen servicere afdelingens godt medlemmer i forhold til arbejdsskader og andre sager med social opfølgning. Maj skriver: Mit navn er Maj Jensen. Jeg er ansat som socialrådgiver i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Jeg er 34 år og blev færdiguddannet socialrådgiver i Jeg har efter min uddannelse arbejdet med kontanthjælp og sygedagpenge og har behandlet sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Jeg har endvidere været ansat i Revacentret, hvor jeg også har arbejdet med spørgsmål vedr. arbejdsevnevurdering. Jeg har altid været politisk og fagpolitisk engageret og glæder mig til det fremtidige virke her i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Venlig Hilsen Maj Jensen Læserbrev Tilbyd danskundervisning til nyorganiserede udenlandske medlemmer Det er vigtigt, at lære af historien. Helt tilbage til de glade 60 ere. Inden oliekriser og ølmangel inviterede vi en masse mennesker her til Danmark, fordi vi også dengang manglede arbejdskraft. Typisk folk fra det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet. De såkaldte gæstearbejdere. Man kan så i bagklogskab lære af historien og kigge tilbage på en vigtig ting vi gjorde forkert dengang. Vi lærte ikke vores gæstearbejde at tale og skrive ordentlig dansk. Vi troede fejlagtigt at de ville tage hjem igen, men de blev her. De fandt sig en ny dansk kæreste, eller fik sin kæreste fra hjemlandet herop. Fik børn og blev stille og roligt en fast del af Danmark. Problemet var bare, at da vi fandt ud af at vores gæstearbejdere havde tænkt sig at blive, var det for sent at lære dem at læse og skrive dansk. Når man er over en vis alder, har man større problemer med indlæringen, især et helt nyt fremmedsprog. Vi havde selv inviteret dem herop, og man kan ikke bebrejde dem for at blive. Velfærden, det offentlige system og samfundet var på det tidspunkt et af verdens bedste. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at de nyorganiserede medlemmer fra de gamle østlande får mulighed for danskundervisning i deres fagforening. For vi skal ikke regne med, at de alle sammen tager hjem igen. Historien vil gentage sig, de vil blive, i et af verdens bedste velfærdssystemer. Få koner og børn og stille og roligt blive en del af Danmark. Og hvis vi ikke får dem lært dansk nu, er det snart for sent. Vi har råd til det i fagbevægelsen, vi har nogle uddannelsesfonde der sagtens kunne finansiere sådanne kurser. Jeg mener der er to rigtig gode fordele ved den her danskundervisning. For fagbevægelsen og samfundet. Når vi i fagbevægelsen skal undervise dem i dansk, skal vi samtidigt undervise i den»danske model«, arbejdsgiver kontra arbejdstager, altså det fagretslige system. Vi får derfor uddannet en masse nye trofaste fagforeningsfolk, i en tid med nedadgående medlemstal. Det er også en fordel at det er fagbevægelsen der står for uddannelsen, for så kan de få en rigtig god opfattelse af den danske fagbevægelse. Hvor hvis det var den liberale regering eller arbejdsgiverne der skulle stå for undervisningen, ville få en helt anden opfattelse. For samfundet, ville det komme til at skabe international solidaritet og en bæredygtig udvikling for alle. Walther Bardino Gode kammerat Så nærmer sommerferien sig snart, og vi i bestyrelsen vil gerne ønske jer alle en rigtig god sommer. Vi glæder os til at se jer alle sammen til september, når i kommer med jeres gode humør. Mindetavle Henrik Jansen død den (offentlig) Bruno Bastian død den (beton) Find Jensen død den (offentlig) Helge Hansen død den (offentlig) Hans Vestergaard død den (Industri) Og så lige lidt alvorligt! Mange af os er kommet op i en alder, hvor det kan ske at man bliver syg eller det der er værre, og vi har ikke en chance for at følge alle i vores klub. Så derfor beder vi jer alle om at hjælpe med at give os besked, så vi ikke glemmer vores kammerater det gælder også familiemedlemmer. Man kan ringe til os på følgende telefonnr. Formand Kjeld Hansen Næstformand Leif Hansen Kasserer Ib Langsted God sommer! Med kammeratlig hilsen Jord & Beton Tagpap Isoleringsarbejdernes Efterløns- og pensionistklub 10

11 OK 2007 NYE SATSER TAG UD OG GEM Vi har på de næste 4 sider samlet de vigtigste satsændringer i overenskomsterne for byggeområdet. Der er mange andre ændringer i overenskomsterne, der er oprettet efteruddannelsespulje, pulje om arbejdsmiljø, kontrolmuligheder overfor udenlandske virksomheder m.m. Disse ændringer må man vente med at læse til de nye overenskomster er optrykt. Fællesbestemmelser Følgende satser er fælles for ansatte under overenskomsterne med Dansk Byggeri eller tiltrædelsesoverenskomster pr. 1. marts Indtil 1/ / / Pension i alt 10,8 % 11,4 % 12,0 % Arbejdsgiverbetaling 7,2 % 7,6 % 8,0 % Arbejdstagerbetaling 3,6 % 3,8 % 4,0 % Pension betales til ansatte, der er fyldt 20 år og har 6 måneders erhvervsarbejde. Pensionen beregnes af al ferieberettiget løn, plus ferie og søgnehelligdagsbetaling. Der er indført et ekstra pensionsbidrag under barselsorlovens 14 uger (se nedenfor) 1/ / / ,50 kr pr. time 7,80 kr pr. time 8,25 kr pr. time 1/ / / Søgnehelligdagsbetaling 6,25 % 6,65 % 6,90 % Forskud pr. søgnehelligdag: 850 kr. til voksne arbejdere 525 kr. til ungarbejdere Løn under sygdom og tilskadekomst 1/7-07 1/7-08 1/7-09 Max pr. time i op til 4 uger efter 6 mdr. anciennitet Kr. 124 kr. 127 kr. 130 Ved tilskadekomst under arbejde i firmaet betales i op til 8 uger og uden anciennitetskrav. Man kan desuden ikke fyres under»uforskyldt tilskadekomst«i sygdommens første 8 uger. Barns 1. sygedag, samt hospitalsindlæggelse sammen med barn Samme sats som under sygdom og tilskadekomst. Barsel og fædreorlov Ved 6 mdr. anciennitet betales 4 uger før fødsel og 14 uger efter til moderen, eller 2 uger til faderen. I umiddelbar forlængelse af de 14 uger betaler firmaet yderligere 9 uger, hvor hver forælder kan tage 3 uger og aftale hvem der tager de sidste 3. Altså højst 6 uger til den ene af forældrene. Betalingen er samme sats som løn under sygdom m.v. Skurpenge pr. dag: sats 1: kr. 57,50 sats 2: kr. 90,00 (begge uændret) Feriegodtgørelse: 12½ % af al skattepligtig løn. Sygeferiegodtgørelse pr. arbejdsdag for optjeningsåret 2007 i indtil 4 måneder: København Provinsen Faglærte kr. 159,00 kr. 146,90 Ikke-faglærte kr. 145,15 kr. 141,30 Godtgørelsen er betinget af 12 måneders anciennitet i virksomheden indenfor de sidste 24 måneder. 11

12 Murersvende og murerarbejdsmænd Overenskomst mellem Dansk Byggeri og murersvende og murerarbejdsmænd. Gældende fra og med den lønningsperiode, hvori 1. marts 2007 falder Minimalløn, akkordafsavnstillæg Minimalløn kr. 104,40 pr. time Akkordafsavnstillæg kr. 25,00 pr. time I alt kr. 129,40 pr. time Murerne skal have tillagt værktøjspenge til mindstelønnen Mindstelønnen for murere pr. 1 marts ,76 kr. Mindstelønnen for murerarbejdsmænd er pr. 1 marts ,40 kr. Forskudsudbetaling på akkordarbejde aftales særskilt mellem murere/murerarbejdsmænd og virksomheden, dog udbetales mindst minimallønssatsen tillagt akkordafsavnstillæg. Til gengæld kan man nu trække til 85 % ved hver udbetaling (før hver 4. uge) Værktøjspenge Husk værktøjsgodtgørelse tillægges akkordregnskaberne (for svende) Pr. 1 marts kr. 2,36 pr. time Pr. 1 marts kr. 2,43 pr. time Pr. 1 marts kr. 2,50 pr. time Overarbejde 1., 2. og 3. time (inkl.værktøjsgodtgørelse 50%) kr. 181,60 pr. time Efterfølgende timer og arbejde på lørdage samt søn- og hellig-dage (100%) inkl. værktøjs- godtgørelse kr. 233,80 pr. time Kørselsgodtgørelse: Fra og med den lønningsperiode hvori 1. marts 2007 falder kr. 1,78 pr. km Priskurant Priskuranterne for murer og murerarbejdsmænd stiger pr. 1. marts % til i alt 24,03% pr. 1. marts % til i alt 27,75% pr. 1. marts % til i alt 31,58% Priskuranterne justeres og opdateres. Arbejdet søges færdiggjort senest 31. december Arbejdstøj Firmaet skal udlevere 2 sæt arbejdstøj om året (før kun 1 sæt). Gælder også lærlinge. Længere opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet fordobles fra 1 til 2 dage ved timelønsarbejde. Nye tidsfrister Fristen for firmaet til at svare på sjakkenes akkorderingskrav og til kritik af regnskaber er gjort ens til 8 dage. Fristen for sjakkenes indgivelse af sagen til mægling er også gjort ens til 12 dage. Længere frist ved afbrydelse i akkord Fristen for at rejse krav ved afbrydelse i akkord forlænges fra 48 timer til 3 arbejdsdage. Specielt for murere Ved arbejde der medfører overnatning skal firmaet betale hotel og fortæring pr. 1 marts 107,25 kr. pr. dag (denne bestemmelse havde murerarbejdsmændene i forvejen). Specielt for murerarbejdsmænd Murerarbejdsmandsuddannelsen bliver en del af overenskomsten Alle de steder hvor der i den gamle overenskomst stod bestemmelser om entreprenørforeningen bortfalder. Elever: (Murere, stenhuggere og stukkatører) Timeløn for elever i grunduddannelserne gældende fra: 1/3-07 1/3-08 1/3-09 l. lønperiode variabel Kr. 56,02 Kr. 57,98 Kr. 60,01 2. lønperiode (52 uger) Kr. 68,05 Kr. 70,43 Kr. 72,90 3. lønperiode (52 uger) Kr. 76,24 Kr. 78,91 Kr. 81,67 4. lønperiode (52 uger) Kr. 89,88 Kr. 93,03 Kr. 96,29 Lønnen beregnes baglæns efter udlæringstidspunktet. Voksenelever: Pr. 1. marts Kr. 104,40 pr. time Elever og voksenelever i svendenes akkorder: For arbejde, som udføres af elever og voksenelever i svendenes akkorder, fradrages på svendenes regnskab følgende: 1/3-07 1/3-08 1/3-09 l. lønperiode Kr. 57,02 Kr. 58,98 Kr. 61,01 2. lønperiode Kr. 72,05 Kr. 74,43 Kr. 76,90 3. lønperiode Kr. 82,24 Kr. 84,91 Kr. 87,67 4. lønperiode Kr. 97,88 Kr. 101,03 Kr. 104,29 Stenhuggerfaget: (Faglærte stenhuggere) Minimalløn Kr. 104,40 pr. time Faglært tillæg Kr. 35,00 pr. time I alt Kr. 139,40 pr. time Stenhugger og Stukkatør Kørselsgodtgørelse: For arbejde uden for virksomhedens faste værksted og kørende i eget befordringsmiddel betales i kørselsgodtgørelse fra den lønningsperiode hvor 1. marts 2007 falder Kr. 3,35 pr. km for såvel hen som hjemkørsel. 12

13 Jord- og Betonoverenskomsten samt Bygge- og Anlægsoverenskomsten (Nedennævnte satser gælder struktører, brolæggere og specialarbejdere) 1/ / / Mindstebetalingssatsen pr. time kr. 104,65 kr. 107,15 kr. 109,65 Introduktionsløn, max. 3. mdr. kr. 99,15 kr. 101,65 kr. 104,15 Overtidsbetaling 50 % kr. 52,33 kr. 53,58 kr. 54, % kr. 104,65 kr. 107,15 kr. 109,65 Forskudt arbejdstid: kl kr. 20,70 kr. 21,32 kr. 21,96 kl kr. 35,54 kr. 36,61 kr. 37,71 Ved arbejde der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 43,11 kr. 44,40 kr. 45,73 Holddrift: kl kr. 31,83 kr. 32,78 kr. 33,76 Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning kl. 06 kr. 75,19 kr. 77,45 kr. 79,77 Ungarbejdere: år (Min. 40 %) kr. 41,86 kr. 42,86 kr. 43, år (Min. 50 %) kr. 52,33 kr. 53,58 kr. 54, år (Min. 70 %) kr. 73,26 kr. 75,00 kr. 76,76 Lærlinge: 1. år pr. time kr. 53,79 kr. 55,67 kr. 57,62 2. år pr. time kr. 63,55 kr. 65,77 kr. 68,07 3. år pr. time kr. 76,70 kr. 79,38 kr. 82,16 4. år pr. time kr. 88,93 kr. 92,04 kr. 95,26 (Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin). Minutfaktorer: 1/ / / København, Frederiksberg og Nordsjællands 1. og 2. zone 180,80 øre 187,80 øre 193,80 øre Provinsen 167,15 øre 174,15 øre 180,15 øre (Fast timetillæg; alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt). Tagpap (Bygge- og Anlægsoverenskomsten) 1/ / / Mindstebetalingssatsen pr. time kr. 111,07 kr. 113,80 kr. 116,52 Overtidsbetaling 50 % kr. 52,33 kr. 53,58 kr. 54, % kr. 104,65 kr. 107,15 kr. 109,65 Forskudt arbejdstid: kl kr. 20,70 kr. 21,32 kr. 21,96 kl kr. 35,54 kr. 36,61 kr. 37,71 Ved arbejde der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 43,11 kr. 44,40 kr. 45,73 Holddrift: kl kr. 31,83 kr. 32,78 kr. 33,76 Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning kl. 06 kr. 75,19 kr. 77,45 kr. 79,77 Ungarbejdere: år (Min. 40 %) kr. 41,86 kr. 42,86 kr. 43, år (Min. 50 %) kr. 52,33 kr. 53,58 kr. 54, år (Min. 70 %) kr. 73,26 kr. 75,00 kr. 76,76 Lærlinge: 1. år pr. time kr. 53,79 kr. 55,67 kr. 57,62 2. år pr. time kr. 63,55 kr. 65,77 kr. 68,07 3. år pr. time kr. 76,70 kr. 79,38 kr. 82,16 4. år pr. time kr. 88,93 kr. 92,04 kr. 95,26 (Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin). Minutfaktorer: 1/ / / København, Frederiksberg og Nordsjællands 1. og 2. zone 224,13 øre 231,13 øre 237,13 øre Provinsen 217,73 øre 224,73 øre 230,73 øre (Fast timetillæg; alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt). 13

14 Isoleringsarbejderne, Overenskomsten Øst for Storebælt Akkordprocentregulering 1/ Reguleres med 3 % til 39,5 % Ny landsdækkende prisliste, jf. protokollat 2 med Procenttillæg for 2008 indregnes i den nye landsdækkende prisliste. Mindstebetalingssatsen pr. time 1/ / Med 3 % Med 3 % 1/ / / kr. 105,75 kr. 108,25 kr. 110,75 Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 17 år, Fastsættes til 50 % af ovenstående beløb 17 år, men ikke 18 år, Fastsættes til 70 % af ovenstående beløb Mindstelønnen for lærlinge forhøjes med 3,5 % pr. indkomstår. 1/ / / år Kr. 60,08 Kr. 62,18 Kr. 64,36 2. år Kr. 64,84 Kr. 67,11 Kr. 69,45 3. år Kr. 74,88 Kr. 77,50 Kr. 80,21 4. år Kr. 82,85 Kr. 85,75 Kr. 88,75 Overtidsbetaling for voksne og lærlinge pr. time 1/ / / kr. 60,89 kr. 62,72 kr. 64,60 Reparationsarbejde Fabriksarbejde og andet ( 9, stk ) stiger 1 marts 2007 til 12,10 kr. Forskudttidstillæg Forskudt arbejdstid: kl kr. 18,75 kr kr. 20,65 kl kr. 31,10 kr. 31,85 kr. 32,60 Ved arbejde der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 37,95 kr. 38,70 kr Satser for betaling af sygeløn og barsel mv. 1/ / / Kr. 122,00 Kr. 125,00 Kr. 128,00 Opsigelse under tilskadekomst, uforskyldt tilskadekomst. Medarbejderen kan ikke siges op inden for de først 3 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst. Pension Fra Arbejdsgiver Medarbejder Ialt År ,2 % 3,6 % 10,8 % 1. januar ,4 % 3,7 % 11,1 % 1. januar ,0 % 4,0 % 12,0 % Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov. Med henblik på at forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsindbetaling, tilføjes følgende bestemmelse i Isoleringsoverenskomsetens 11 stk. 3 Under de 14 ugers barselorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. : Arbejdsgiverbidrag Arbejdstagerbidrag Samlet bidrag Kr. pr. time Kr. pr. time Kr. pr. time Pr. 1 juli Pr. 1 juli Pr. 1 juli Fritvalgsordning. (SH/feriefridags konto) Her er der kommet en ny ordning ang. din SH/feriefridags konto. Den gamle ordning kører frem til 2. januar 2008, herefter har du ikke nogen fast SH/feriefridags beløb, men kan aftale et beløb til udbetaling på SH/feriefridage. Hvis der ikke er penge på kontoen, kan der ikke udbetales noget til dig på disse dage. Fritvalgs lønkontoen indeholder følgende.: Indbetales I alt med nuværende sh/feriefridag 5,75 % 1. maj ,50 % 6,25 % 1. maj ,40 % 6,65 % 1 maj ,25 % 6,9 % 14

15 Særbestemmelse for tagdækning Rejsetid og tillægsberegning Som godtgørelse for den tid, der medgår til møde på første arbejdsplads om morgenen, betales følgende rejsetillæg: 1. Ved afstand fra ansættelsesstedet til første arbejdsplads om morgenen målt i vejkilometer en vej ydes: a. Provinsen Fra 0 til og med 7 km 17,15 17,55 17,95 Over 7 km til og med 30 km 35,10 35,95 36,80 Over 30 km til og med 50 km 59,65 61,05 62,45 b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km Fra 0 til og med 5 km 30,25 30,95 31,65 Over 5 km til og med 10 km 50,55 51,75 52,95 Over 10 km til og med 15 km 70,80 72,50 74,20 Over 15 km til og med 20 km 91,00 93,15 95,30 Over 20 km til og med 30 km 111,35 114,00 116,65 Over 30 km til og med 40 km 131,30 134,45 137,60 Over 40 km til og med 50 km 151,65 155,25 158,85 Ovennævnte rejsetillæg er gældende fra begyndelsen af lønnings- ugen. c. Ved kørsel i begge områder Såfremt arbejdspladsens beliggenhed medfører kørsel i begge områder, benyttes den under hovedstaden angivne tabel, men således at summen af kørte km en vej i provinsen divideret med 2,5 plus kørte km en vej i hovedstaden, benyttes som indgang i tabellen. 2. Ovenstående rejsetillæg dækker kørsel tur/retur i virksomhedens køretøj. 3. Rejsetillægget ydes ikke til medarbejdere på timeløn, akkordløn, såfremt medarbejderen er anmodet om at møde ved ansættelsesstedet til arbejdstids begyndelse. 4. Rejsetid betales i sidstnævnte tilfælde pr. time med mindstebetalingssatsen, jf Ved ansættelsesstedet forstås virksomhedens forretningsadresse, distriktskontor, aftalt stilleplads for medarbejdere eller lignende. 6. I tilfælde, hvor en medarbejder efter aftale med virksomheden stiller bil til rådighed for virksomheden, transporterer sig selv eller flere personer, betales denne pr. præsteret km ad nærmest farbare vej i henhold til statens regler. 7. Betalingssatserne i pkt. 1 a. og b. reguleres med samme procentsats som den overenskomstmæssige mindstebetalingssats, jf. 21. Tagpap Fra generalforsamlingen Af Helge Hansen Tirsdag den 26. april afholdt Tagdækkernes Brancheklub ordinær generalforsamling, og der var godt besøgt, 24 tagdækkere mødte frem. Om det var indholdet på generalforsamlingen eller det var den stegte flæsk med persillesovs der trak ved jeg ikke, men der var flæsk nok og alle blev mætte. Af bestyrelsens beretning fremgik det, at medlemstallet har været svagt faldende ca tagdækkere har forladt foreningen hovedsagelig for at prøve kræfter som undermester, som i øjeblikket er den hel store dille. Der er også blevet arbejdet en del med vægtgrænser og korte ruller og i den forbindelse kunne det være ønskeligt med en undersøgelse om tagdækkernes helbredstilstand, og lige nu ventes der svar fra Dansk Byggeri på om de eventuelt vil deltage. Det årlige fodboldstævne blev aflyst på grund af manglende hold. Tagdækkerne havde ellers tilmeldt 3 hold, bedre held næste år. Der blev i december afholdt julefrokost for pensionister, og bestyrelsen lovede at der vil blive gjort alt for at det kunne gentages i år. Vores fremtid i den nye fagforening er der også blevet brugt tid på, og hvem ved hvad der sker i fremtiden. Det er klart at vi skal have nogle flere medlemmer, og det er jer medlemmer der i samarbejde med bestyrelsen skal hjælpe med det. Derudover gælder det om at komme ud på pladserne og på skolen, hjælpe de firmaklubber der er, og så prøve at få nogle overenskomster med alle de undermestre der farer rundt med alle mulige former for ansatte. Tommy Larsen er blevet ansat som faglærer på Audebo skolen og forlader derfor bestyrelsen. Held og lykke til Tommy. Ny i bestyrelsen er Bo Hülsen der er ansat hos BLP Tagdækning. Bo har samtidigt været føl ved svendeprøven i marts og er nu skuemester. Efterlysning Har du interesse i tagdækker uddannelsen og kunne tænke dig at være med til at præge undervisningen og fremtidens uddannelse, så er der en ledig plads i det Lokale Uddannelses Udvalg hvor der afholdes 3-4 møder årligt (der ydes kompensation for daglønstab). Har det interesse så kontakt fagforeningen 15

16 Gartnerne Faglige sager Af Flemming Frønsund, Servicegruppen Gravid anlægsgartner fik kroner i godtgørelse for urimelig afskedigelse Fyres en gravid medarbejder skal arbejdsgiveren bevise at det ikke skyldes graviditet. Det kunne en anlægsgartner på Amager ikke, som derfor måtte betale en godtgørelse på 7,5 måneds løn. En arbejdsgiver må aldrig afskedige en gravid medarbejder eller ansatte som ønsker at benytte deres ret til barsels- og forældreorlov. Hvis en medarbejder fyres under graviditet eller forældreorlov skal arbejdsgiven kunne bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten, ellers skal den ansatte modtage en godtgørelse. I dag er praksis at mindste godtgørelsen er på 6 måneders løn. Arkiv foto. En ung gravid anlægsgartner som gennem næsten 6 måneder havde arbejdet for en mindre anlægsgartnervirksomhed på Amager blev afskediget umiddelbart efter, at hun oplyste hun var gravid. Opsigelsen begrundes afskedigelsen med manglende arbejde, men virksomheden kunne ikke godtgøre at dette var den korrekte årsag, bl.a. ansatte man efter afskedigelsen af den gravide gartner, nyt personale til at udføre opgaver som anlægsgartneren også kunne udføre. Fagforeningen rejste krav om en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven, som præciserer, at en ansat ikke må afskediges på grund af graviditet, og at det er arbejdsgiverens ansvar at bevise at en afskedigelse ikke er sket på den baggrund. Virksomheden kunne ikke løfte bevisbyrde og ved et mæglingsmøde blev der indgået forlig på med en godtgørelse på 7,5 måneders løn. Under sagen konstaterede fagforeningen at ansættelsesbeviset var man- Fyret på grund af alder Malcom Sinclair blev afskediget fra sit arbejde som gårdmand på grund af sin alder. 3F sikrede ham en godtgørelse på 5 måneders løn. En ældre uorganiseret kollega som også blevet afskediget, fik ingen godtgørelse. Af Journalist Pia Olsen, Citat. 60-årige Malcom Sinclair var afløser i boligselskabet KSB i 6 måneder. Han var meget glad for jobbet, havde det godt med kollegerne og arbejdet lå tæt på hans bopæl. Han passede jobbet meget omhyggeligt da han håbede på en fastansættelse. Da en fast stilling blev ledig, søgte han med det samme. KSB valgte til Malcoms store skuffelse at ansætte en 23-årig uden erfaring i stedet for Malcom Sinclair som havde mange års erfaring blandt andet fra Tivoli. Malcom Sinclairs ansættelse i KSB havde strakt sig ud over de oprindelig 6 måneder, og der var endnu ikke fastsat en slutdato for hans job. Men kort tid efter beskeden om, at jobbet var afsat til anden side den 31. januar kom han hjem til et brev, der var stukket ind af brevsprækken, hvor der stod, at han var fyret fra den 31. januar. Godtgørelse på kroner»det var et chok at blive fyret fra den ene dag til den anden. Jeg var slet ikke forberedt på det, og i forvejen var jeg meget skuffet over ikke at være kommet i betragtning til stillingen,«fortæller Malcom Sinclair, der aldrig havde fået en eneste kritisk bemærkning om det arbejde, han udførte. Malcom Sinclairs kone foreslog ham at kontakte 3F, for at høre om det virkelig kunne være tilladt at blive fyret på den måde. Og det var det ikke. Med 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforenings hjælp fik Malcom Sinclair 5 måneders løn udbetalt, i alt kr. brutto. 3F brugte forskelsbehandlingsloven, som i december 2004, fik tilføjet beskyttelse mod afskedigelse på grund af alder, således at ældre ikke kan diskrimineres på arbejdspladsen. Pengene er et plaster på såret, men fyringen forringer Malcom Sinclairs pension væsentlig. Han havde regnet med at arbejde, til han var 65 år gammel. I dag er han gået på efterløn. En anden afløser i firmaet som var 55 år gammel, blev fyret på samme måde som Malcom Sinclair, men han var desværre ikke medlem af 3F og fik derfor ikke samme hjælp som Malcom Sinclair. 16

17 gelfuldt, så virksomheden måtte yderligere betale en godtgørelse på kroner for mangelfuldt ansættelsesbevis, i alt blev godtgørelsen på kroner. Planteservicefirma fik bod på for mangelfulde ansættelsesbeviser To tidligere medarbejdere hos Jydsk Planteservice ved Køge havde ved ansættelsen modtaget et ansættelsesbevis, hvor det blev beskrevet, at de først havde ret til pension efter 6 måneders ansættelse, selvom overenskomsten gav dem ret til pension fra første ansættelsesdag, hvis de tidligere havde fået indbetalt til en arbejdsmarkedspension. Det fejlfyldte ansættelsesbevis medførte at Jydsk Planteservice måtte efterbetale pension for 6 måneder, men virksomheden nægtede at betale en godtgørelse for det mangelfyldte ansættelsesbevis. Fagforeningen sendte derfor sagen til behandling i arbejdsretten. Her fik 3F medhold i, at ansættelsesbeviserne ikke overholdt gældende lovgivning og virksomheden blev idømt en samlet bod på kroner, heraf fik hver af de to ansatte kroner i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Gårdmænd fik efterbetalt kroner To gartnere/gårdmænd ansat i Andelsboligforeningen Broparken havde ikke i en længere periode fået deres løn reguleret som beskrevet i overenskomsten, endvidere var den ene ansatte gårdmand i prøvetiden blevet aflønnet under overenskomstens mindstelønninger, og boligforeningen havde også glemt at indbetale pension. Fagforeningen kontaktede boligforeningen og efter flere mæglingsmøder og langvarig korrespondance accepterede boligforeningen at efterbetale kroner til de to gårdmænd. Hans G. Jørgensen som var ansat som voksenelev hos Højer Anlæg hvor han blev snydt for kroner i pension. Nu arbejder han efter endt uddannelse som arbejdsmand for Herlev Diamanten. Golfklub efterbetaler kroner for manglende overarbejdsbetaling En sæsonansat banemedhjælper hos Brøndby Golfklub konstaterede ved sit ophør at han manglede at få efterbetalt værdien af de opsparede feriefridage samt noget overarbejde. Fagforeningen kontaktede golfbanen med anmodning om efterbetaling, men golfbanen kvitterede for den venlige henvendelse med trusler om sagsanlæg overfor banemedhjælpen som de ikke mente, havde afleveret golfklubbens nøgle til maskin- og mandskabsrum, hvilket angiveligt havde påført golfklubben samme omkostning som efterbetalingskravet lød på, til udskiftning af låse og nøgler. Ophævelse af blokade Lundens Haveservice ApS Sværdsholtevej Stenlille Firmaerne har underskrevet tiltrædelsesoverenskomst Ved et mæglingsmøde blev det påvist at nøglen var afleveret og golfklubben accepterede at efterbetale kroner for manglende overarbejdsbetaling og feriefridage Anlægsgartnervirksomhed glemte pension til voksenelev Virksomheden måtte efterbetale kroner i bod og manglende pension En elev som havde gennemført hele sin uddannelse hos anlægsgartnervirksomheden Højer Anlæg, som er beliggende i Københavnsområdet, havde ikke fået indbetalt arbejdsmarkedspension under uddannelsen. Anlægsgartneroverenskomsten 15 stk. 4 præciserer at voksenelever senest efter 6 måneders elevtid har ret til indbetaling af arbejdsmarkedets pension, men dette forhold havde virksomheden overset. Ved en gennemgang af lønsedlerne konstaterede fagforeningen, at medlemmet havde kroner til gode i pension, hertil kom manglende renter på kroner samt bod til fagforeningen for brud på overenskomsten. Samlet blev efterbetalingen på kroner. Ny overenskomster Anlægsgartner Rikke Gram JFH anlægsservice Walter Markussen ny faglig sekretær i fagforeningen Da Ina Rasmussen har valgt at stoppe som faglig sekretær i Servicegruppen i 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening er Walter Markussen blevet ansat som ny faglig sekretær. Walter er uddannet planteskolegartner og har været ansat ved center for kirkegårde i 19 år, samtlige år har han været tillidsvalgt. De sidste 6 år har Walter været Fællestillidsrepræsentant for både gartnere og specialarbejdere. Walter Markussen har gennem en årrække også været formand for den Offentlige Gartnerklub. Som ansvarsområde i fagforeningen vil Walter primær beskæftige sig med offentligt ansatte gartnere indenfor stat og kommune. Servicegruppen glæder sig til samarbejdet med Walter som forventer at starte omkring 1. juli. Tak til Ina Ina Rasmussen som tiltrådte som faglig sekretær i forbindelse med Mogens Nielsens ophør i 2006, har valgt at søge tilbage til Københavns Kommune hvor Ina tidligere var ansat som gartner og Fællestillidsrepræsentant. Servicegruppen vil gerne takke Ina for hendes virke og store faglige engagement i gruppens arbejde, som ofte har bragt nye spændende og konstruktive tanker ind i det faglige arbejde, og ønsker alt godt i fremtiden. Vi glæder os også til Ina s fortsatte aktive faglige virke i 3F Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening. Ina stopper ved udgangen af juli måned. FHG 17

18 En ny bæredygtig bydel skyder op De usædvanlige anlægsarbejder rummer store udfordringer Jord og beton Af Tom Reher En ny, og ifølge planerne, bæredygtig bydel er ved at skyde op på Vestamager, ude syd for Ørestaden. Et sjak på 22 mand har faktisk siden påske været i fuld sving med de omfattende anlægsarbejder. Kært barn har som bekendt mange navne, og i det første materiale blev den nye bydel betegnet som Vestamager Bydel, medens lokalplanen kalder den Ørestad Syd. Hensigten er at sikre»et fortsat boligudbud i Ørestad«, men der bliver næppe tale om nogle af overborgmesterindens meget omdiskuterede, forkætrede lejligheder til en husleje på 5000 kr. om måneden. De nye boliger, der i øvrigt skal være på mindst 95 kvadratmeter, bliver antagelig ikke til at betale for mennesker med en ganske almindelig indkomst. Til gengæld kan den nye bydels beboere glæde sig over udsigten fra deres boliger i det ambitiøse byggeri, hvor det ifølge lokalplanen er»byens liv i byens rum, der er i fokus«i de to forskellige bykvarterer, der skyder frem. Byens»fælles uderum udformes og udstyres til at tilgodese alle former for byliv, både det stille, det rekreerende, det kulturelle, leg og ophold, idræt og bevægelse i en skøn forening«, hedder det i planmaterialet, som også oplyser, at de forskellige»byrum«får hver deres identitet, nemlig et»kanalrum«, et»parkrum«og et»skovrum«.»kanalrummet«, som sjakket er i gang med at anlægge består af en 10 meter bred kanal med seks broer/dæmningsbroer og to stibroer over. Det kan Ørestad Syds beboere nyde til sin tid. Om de vil sætte lige så meget pris på de fem højhuse og den halve snes tårne i den nye bydel er måske mere tvivlsomt, men skulle nogle af de nye beboere finde ud af, at huslejen er for høj til, at de også har råd til en bil, kan de til gengæld trøste sig med, at metroen med jævne mellemrum ruller til og fra hovedstaden fra Metrostationen Vestamager lige ved siden af. Foreløbig ser der lidt fladt ud derude, for boligbyggeriet er ikke rigtig gået i gang, og der går stadig folk fra militæret og rydder terrænet for eventuelle miner, mens de noget usædvanlige anlægsarbejder skrider planmæssigt frem. På arbejde mellem dådyr og harer Det er insitu støbt, og der er ingen elementer. Så fås det ikke bedre, og dådyr og harer farer rundt omkring os. Stedet er mægtig godt, og arbejdet er det bedste i byen, det er nemlig rigtig betonarbejde, og det fås ikke bedre. Sjakkarl Peter Johansen er svært tilfreds med at en af den nye bydels større broer, som han og makkeren René Klausen samt en kranfører og lærlingen Kasper Træholt Olsen er i gang med, er jord og betonarbejde af traditionel beskaffenhed. Det betyder herlige udfordringer, og med mange års erfaring og som skuemester ved han naturligvis, hvad det er, han har mellem hænderne. Netop under sådanne anlægsopgaver afspejles kreativiteten, og man kan næsten se på sjakkarlen, hvilken fryd det er for ham at arbejde med den bro, der blandt kollegerne bærer hans navn. Peters bro. Vi støber på stedet og laver selv armeringen. Vi får ingen elementer, bortset fra noget bukket jer, laver vi det hele selv, også formene. Og så er her stille og roligt. Vi står ude i naturen. Det er noget andet end at stå i en baggård på Nørrebro eller på Åboulevarden, lyder det veltilfreds fra sjakkarlen, medens han kaster et skeptisk blik op mod de gråtunge skyer, der driver forbi og er begyndt at sende lidt finregn ned som et kedeligt forvarsel om det regnvejr, metrologerne har forudsagt vil komme som følge af lavtrykket, der hænger ind over landet denne tidlige maj formiddag. Nu skal der støbes, inden skyerne gør metrologernes forudsigelser til alvor og åbner for sluserne over Peters Bro og det øvrige Vestamager. I alt en halv snes små og større broer skal til sin tid gå over kanalen, der helst skal slynge sig i sine 800 meters fulde længde hen under jul. Peter Johansen fortæller, at kanalen skal stå i bræddeforskalling og vurderer den som det største arbejde, der altså ligesom de øvrige anlægsarbejder gerne skulle være på plads i december i år. Det er sjovt at være med Hvor længe har du arbejdet herude? 17-årige Kasper Træholt Olsen når ikke at besvare spørgsmålet, før det fra den anden side af bordet i skuret lyder: Han har været har en måned på prøvetid, men han har ikke købt noget øl endnu. Den ligefremme bemærkning fra sjakkarlen Peter Johansen ser nu ikke ud til at ryste Kasper synderligt. Han har allerede vænnet sig så meget til den kontante omgangstone, at han under samtalen om uddannelsen som struktør erklærer, at det er sjovt at være med. Beskyldningen for ikke at have indkøbt øl besvarer han med et smil og fortæller så, at Formand, Johnny Villadsen. René Klausen.

19 han fik idéen til at uddanne sig som struktør, medens han gik og ventede på at komme i skoleforløb. Egentlig havde han haft en murer uddannelse i tankerne, men undervejs fandt han altså ud af, at han bedre kunne lide tanken om at være struktør. Og jeg kan godt lide det, det er spændende arbejde, og så laver man lidt af hvert. Det er rigtig varieret. De havde kun lavet fundamentet til broen, da jeg startede. Siden har vi lavet forskalling, sat stillads op og lavet armering. Jeg har også fået lov til at klippe noget jern, fortæller Kasper, der startede i praktik ude på Vestamager i marts efter at have været igennem grundforløbet på skolen. Det er sjovere her, og der er jo noget større forhold end på skolen, siger han og spejder ud over den storslåede natur, der omgiver hans første arbejdsplads, hvor han virkelig får mulighed for at prøve kræfter med godt, gedigent jord og betonarbejde af den traditionelle slags. Mere konkret, drejer det sig om»peters bro«, der til sin tid skal gå over en kunstigt anlagt sø, og de er næsten færdige med jernbindingsarbejdet. Struktører giver arbejdet kvalitet Man taler så meget om kvalitet og mangel på kvalitet, jeg mener, struktører er med til at give kvaliteten i arbejdet et løft, lyder det fra formand hos firmaet Skanska, Johnny Villadsen, der siden struktøruddannelsens start i 1993 har stillet krav om at de folk, han skulle bruge, havde gennemgået uddannelsen. Den gang var der ganske vist nogen, der mukkede, men det har aldrig været nogen hemmelighed, at jeg er fortaler for Kursus for Tillidsrepræsentanter og andre interesserede Som arbejder under Jord- og Beton / Bygge- og Anlægsoverenskomsten Onsdag den 5. Fredag den 7. september 2007 I BJMF, Trekronergade 26, Valby På kurset vil vi berøre emner som: Forhandlingsteknik Lokalaftaler Velfærdsforanstaltninger Virksomhedsoverdragelser Uddannelse Tillidsmandsregler Tilmelding/nærmere oplysninger hos Ebbe Dalgaard, tlf , eller Lene Neerup, tlf Peter Johansen. Lærling, Kasper Træholt Olsen. struktøruddannelsen og det kvalitetsmæssige løft, den betyder for arbejdet. Det undrer mig simpelthen, at staten ikke i sit udbudsmateriale stiller krav om, at der bruges struktører i forbindelse med arbejder, hvor det er oplagt at bruge dem. Faktisk er det lige meget, hvad vi bygger, så får vi ros for det, og det er ikke fordi jeg er specielt dygtig, men fordi der er struktører, der bygger, og det skinner efter min opfattelse meget tydeligt igennem, siger Johnny Villadsen. I forbindelse med de mange problemer i byggebranchen med underbetalt arbejdskraft øst fra siger han: Vi har folk fra alle lande. Vi har også haft folk fra f.eks. Tyrkiet og Cuba. For mig er det ikke afgørende, hvor folk kommer fra. Nationalitet er ikke et problem, men når man er ansat hos mig, så tager man en uddannelse som struktør, og så er det jo ligegyldigt, om man er polak eller hvilken nationalitet, man nu har, fastslår formanden fra Skanska. De vil hellere gå med bar mave end risikere at dø i en orange T-shirt Utilfredse med påbudt sikkerhedspåklædning Hvorfor skal vi nu løbe rundt med synlighedsveste herude? Spørgsmålet kommer lettere vrissent fra sjakkarlen Peter Johansen, der sidder med en bekendtgørelse om arbejdstøj, som er specielt beregnet til at beskytte de ansattes sikkerhed. I det konkrete tilfælde drejer det sig om såkaldte synlighedsveste, der er skrigende orange. Firmaet Skanska, der har entreprisen på bro- og kanalarbejdet ude på Vestamager mener, at Peter og hans kolleger skal bære sådan nogle veste under arbejdet. Om sommeren, når det bliver varmt skal de have polyester T-shirts i samme farve på. Men når det bliver 30 grader varmt, vil vi altså hellere gå med bar mave. Det er i orden, at vi skal have den slags tøj på, når vi arbejder på gade og vej, men herude er det ikke nødvendigt. De vil diktere os, hvilke noget tøj, vi skal have på, og JORD- OG BETONOVERENSKOMSTEN Mellem DANSK BYGGERI OG BYGGE-, JORD- OG MILJØARBEJDERNES FAGFOR- ENING Præsentation og gennemgang af den nye overenskomst Mandag den 18. juni 2007, kl. 16,00 (der vil være en bid brød fra kl. 15,30) I fagforeningens lokaler, Trekronergade 26, st. Store Sal. Formand for Byggegruppen i BJMF, Jesper Weihe, vil præsentere og forklare ændringerne i forhold til den gamle overenskomst. Alle medlemmer i BJMF som arbejder under Jord- og Beton- eller Byggeog Anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri er velkomne. Arr.: Struktør- og Betonklubben de siger, at det er lettere for dem at administrere, når vi skal have tøjet på overalt. Skal jeg så smide resten af mit arbejdstøj ud. Nu får jeg kun en T-shirt. Skal jeg så tage den med hjem og vaske hver dag? Irritationen i Peters stemme er ikke til at tage fejl af, og det er synd at sige, at han og kollegerne er tilfredse med det nye påklædningspåbud. Tøjet generer os under arbejdet, det er af plastic, det er grimt, og så er det er et indgreb i vores personlige frihed, mener Peter. Og, siger han, hvis du står og arbejder i det tøj i 35 graders varme, så dør du simpelthen. Man er jo pakket ind som en anden idiot, men firmaet siger altså indtil videre, at vi skal gå klædt sådan, ellers er det ud af kapellet. Men så må vi jo betragte det som noget specielt sikkerhedstøj, som firmaet må sørge for at renholde. 19

20 Murerne Til murer,- stukkatører og stenhuggersvende der har aflagt svendeprøve i Murerbrancheklubben og Murersvendenes Stiftelse afholder fest for 50 års svendejubilarer med damer. Arrangementet bliver afholdt onsdag den 5. september Tilmelding kan ske ved henvendelse til Tom Bryde på tlf.: eller Eller til Claus Olsen på Stiftelsens kontor eller tlf.: eller Sidste frist for tilmelding er den 31. august Byggepladser i 1950erne Fra den 1. april til den 2. september har Arbejdermuseet en særudstilling kaldet»fotografier af arbejdet«. Den ene tredjedel hedder»byggepladser i 50 erne«og er fotograferet af murer Knud W. Pedersen Vil du tjene flere penge? Igen i år afholder murernes brancheklub et tjen flere penge kursus på Røsnæs Kurset afholdes den 1-2. september Kurset giver dig erfaring med, hvordan du prisfastsætter renoveringsarbejde og nyt arbejde. Lige fra opmåling af mængder, produktions tal, hvad betales der, forhandlings principper, til du skriver akkorderingssedlen, forhandler med firmaet og laver det endelige regnskab. Meget af tiden vil gå med gruppeopgaver, der afspejler de problemstillinger du møder i din dagligdag. Kurset henvender sig også til svende der ofte arbejder på timeløn, da det kan være vejen til en højere betaling. Vi mødes lørdag kl i Trekronergade 26 Der er fældes transport Vi er hjemme igen søndag ca. kl Tilmelding sker til: Fagligsekretær Flemming Hansen / flemming.hansen@3f.dk Opmåler: Rasmus Røpke Barfod / rasmus.barfod@3f.dk Arbejdermuseet skriver: Knud W. Pedersen blev murersvend i slutningen af 1940erne og var med til opførelsen af en række af 1950ernes store byggerier i København og omegn. Bl.a. arbejdede han i adskillige år i Borgergade-Adelgade kvarteret og i området omkring Tagensvej og Tomsgårdsvej. Samtidig har Knud W. Pedersen næsten hele sit liv været optaget af at fotografere. Dels har han skildret de store byggearbejdspladser, han selv har arbejdet på, dels har han fotograferet under sine mange rejser til udlandet, der efterhånden har bragt ham rundt i det meste af verden. Knud W. Pedersens fotografier fra byggepladserne giver et billede af det sidste årti, hvor det traditionelle murerhåndværk endnu herskede, uantastet af betonindustriens præfabrikerede elementer. De viser arbejdet på en tid, da stilladser og baljer endnu var af træ, da murerne arbejdede i store sjak side om side, og murerarbejdsmændene bar mørtel og mursten op. Fotografierne skildrer arbejdsprocessen og forholdene på de store udendørs arbejdspladser under årstidernes skiften. Og ikke mindst giver de et unikt indblik i fællesskabet og sammenholdet, både som det udfoldede sig under arbejdet og i pauserne, hvor Knud W. Pedersens mulighed for at fotografere var størst. Han har fotograferet drikkepauserne på stilladset, festerne i forbindelse med fødselsdage, jul og rejsegilde og»kitdagene«, hvor arbejdet var droppet, men som medførte ekstra knokleri de følgende dage, hvis akkorden skulle holdes. Arbejder museet ligger på Rømersgade 22 ved Nørreport station. 20