NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen"

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en nyhedsartikel. Eleverne skal: lære, hvilke dele en nyhedsartikel består af lære, hvilken betydning de enkelte dele i en nyhedsartikel har lære, hvordan en artikel er struktureret efter nyhedstrekanten have kendskab til nyhedskriterier vide, hvilket sprog der anvendes i nyhedsartikler vide, at formålet med en nyhedsartikel er at give oplysninger om en nyhed. Side 1 / 14

2 Om genren En nyhedsartikel giver læseren oplysninger om en nyhed. Nyhedsartiklen fortæller fakta og bruger udtalelser fra personer til at underbygge historien. Artiklen giver svar på spørgsmålene: hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Nyhedsartiklen er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor den vigtigste nyhed/konklusionen bliver fortalt først i artiklen. Derefter kommer den næstvigtigste, og sådan fortsætter artiklen med at bringe oplysninger, som er mindre og mindre vigtige, men som oplyser flere og flere detaljer. Opbygningen betyder, at læseren ikke behøver at læse hele artiklen, men kan stoppe undervejs uden at miste de vigtigste oplysninger. Artiklen er skrevet af en journalist, som er objektiv og ikke blander sine egne meninger ind i artiklen. Se også genreplakaten for en nyhedsartikel her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en nyhedsartikel. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Side 2 / 14

3 Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en nyhedsartikel. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Rubrik og underrubrik 01 Rubrikken er artiklens overskrift. Er rubrikken dækkende og interessant? Begrund dit svar. Unge er blufærdige som aldrig før er rubrikken, og den er både æggende og dækkende et udtryk, der ofte bliver anvendt om en god rubrik. Den er æggende i den forstand, at den fanger læserens opmærksomhed og giver lyst til at læse videre for at opdage, hvad der gemmer sig bag rubrikken. Rubrikken er også dækkende, da artiklen netop handler om unges blufærdighed i forbindelse med at tage bad efter idræt. Rubrikken anvender ordet aldrig og understreger dermed, at selvom fænomenet har været kendt tidligere, så har det aldrig været i et omfang som nu. Tal med eleverne om, hvordan ordet aldrig har en afgørende betydning for, hvordan vi opfatter rubrikkens indhold. Tal også med eleverne om rubrikken i almindelighed og dens funktion. Eleverne kan læse denne forklaring i fagboksen: Rubrikken er artiklens overskrift, og den fortæller ultrakort, hvad artiklen indeholder. Den skal fange læserens opmærksomhed, vække interesse for at læse artiklen og dække indholdet i artiklen. Rubrikken er skrevet med store fede typer, og den giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad og hvor. 02 Skriv, hvordan underrubrikken uddyber indholdet i rubrikken. Underrubrikken uddyber med følgende oplysninger: De unge går udfordrende klædt og bombarderes med billeder af perfekte modelkroppe og tv-serier fulde af sex. Men alligevel undlader de at bade efter idræt, fordi de er flove over at vise sig nøgne. Side 3 / 14

4 Underrubrikken uddyber altså ved at fokusere på den modsætning, at selvom unge går udfordrende klædt, er de flove over at vise sig nøgne for hinanden. Og her gives en årsag, nemlig at de unge er bange for ikke at klare sig i sammenligningen med de perfekte modelkroppe. Tal med eleverne om dette. Tal også her med eleverne om underrubrikken i almindelighed og dens funktion. Eleverne kan læse denne forklaring i fagboksen: Underrubrikken er en kort tekst, der står med fede typer i begyndelsen af en artikel lige under rubrikken. Den giver et kort resume af indholdet i artiklen. Læsere kan via en avis underrubrikker få et hurtigt nyhedsoverblik. Underrubrikken giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad, hvor og hvornår. Underrubrikken kaldes også en manchet. 03 Hvad står der i artiklens byline? Et spørgsmål, som er meget let at svare på, og som primært er taget med for at gøre eleverne opmærksomme på, hvad en byline er, nemlig oplysning om hvem artiklens forfatter er. Endvidere er journalistens adresse oplyst. Ved at fokusere på byline her bliver eleverne forhåbentlig også opmærksomme på, at de selv skal skrive en byline, når de skal skrive en artikel. SIDE 3 Nyheden 04 Hvad er nyheden i nyhedsartiklen? Nyheden nævnes allerede i rubrikken, gentages med andre ord i underrubrikken og igen i brødtekstens første sætninger: Danske unge er kropsfokuserede og blufærdige. Mange har det skidt med deres krop og bryder sig ikke om at tage bad i skolen og andre offentlige steder. 05 Hvilke svar giver nyhedsartiklen på spørgsmålene? En nyhedsartikel giver svar på spørgsmålene hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor Spørgsmålet om hvad er der svaret på i foregående spørgsmål: Side 4 / 14

5 1. Hvor? I skolen, badeanstalten, idrætsklubber og andre offentlige steder 2. Hvem? Danske unge de ældste elever i folkeskolen 3. Hvornår? Når de skal i bad efter idræt o.l. 4. Hvordan? De er flove over at vise sig nøgne for hinanden og vil derfor ikke bade, og for at undgå at bade undlader de at dyrke idræt i skolen. 5. Hvorfor? Fordi mange unge har det skidt med deres krop og derfor ikke vil vise sig nøgen for andre. SIDE 4 Opbygning 06 I en nyhedsartikel fortælles nyheden ofte flere gange, men med forskellige formuleringer. Skriv eksempler på, at nyheden i Unge er blufærdige som aldrig før fortælles flere gange. Nyheden fortælles i rubrikken. I underrubrikken: Danske unge undlader at bade efter idræt, fordi de er flove over at vise sig nøgne. I 1. periode af brødteksten: Danske unge er kropsfokuserede og blufærdige som aldrig før. 07 Skriv eksempler på andre informationer, man kan læse i brødteksten. 30 % har det dårligt med at bade sammen med andre. En undersøgelse blandt 1200 elever i klasse viser, at 15 % af pigerne aldrig deltager i idræt, fordi de ikke vil bade sammen med andre. 33 % af pigerne deltager, men finder det flovt at gå i bad sammen med andre. Drenge er mindre blufærdige end piger. Mange tager hjem for at bade, og mange pjækker fra idræt for at undgå at bade. Forslag om bl.a. separate bruserum. De unge oplever kroppen som en sladrehank, der fortæller, om man har kontrol og styr på livet. Tal med eleverne om brødtekstens funktion i almindelighed: Brødtekst er en betegnelse, der mest bruges i forbindelse med sagtekster som for eksempel avisartikler. Brødteksten er den tekst, som fylder mest i artiklen. Det er her, forfatteren fortæller den egentlige historie i detaljer. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først, så de næstvigtigste osv. Brødteksten bliver aldrig skrevet med fede typer. I nyhedsartikler er brødteksten normalt delt i spalter. Det er dog ikke altid tilfældet i artikler på nettet. (Tekst fra fagboks) Side 5 / 14

6 08 Er mellemrubrikken dækkende for indholdet i afsnittet? Ja, den er dækkende. Tal med eleverne om mellemrubrikkers funktion i almindelighed: Mellemrubrikker er overskrifter, der deler brødteksten i mindre afsnit. Mellemrubrikken fortæller kort, hvad der kan læses om i afsnittet, og mellemrubrikker bruges for at gøre historien lettere at læse og overskue. Normalt fylder mellemrubrikken højst én linje, men den kan også blot være et enkelt ord. Ofte indeholder mellemrubrikken et nøgleord fra afsnittet, som gentages og uddybes i selve afsnittet. Mellemrubrikkerne er skrevet med fede typer. (Tekst fra fagboks) SIDE 5 Ord, der viser nyhed 09 I en nyhedsartikel er der som regel ord og udtryk, der viser, at artiklen er en nyhedsartikel. Det kan fx være: I går sendte retten, I weekenden, I de sidste par dage, Politiet oplyser i dag, at, Ifølge undersøgelsen Skriv det udtryk fra artiklen, som viser, at Unge er blufærdige som aldrig før er en nyhedsartikel. Ifølge idrætslærere og ungdomsforskere... Ifølge en undersøgelse, som Steno Museet har foretaget Hvor har journalisten sine oplysninger fra? Oplysningerne stammer fra undersøgelser, der er omtalt i artiklen, og fra samtaler med navngivne personer, der har erfaring med unge mennesker i den aktuelle sammenhæng. Side 6 / 14

7 SIDE 6 Nyhedskriterier 11 Hvilke af de fem nyhedskriterier opfylder artiklen Unge er blufærdige som aldrig før? Noter dem og begrund dit svar. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Konflikt Det uventede Da det er et aktuelt problem, bliver dette kriterium opfyldt. Det er væsentligt, at avisen bringer nyheden, fordi det er vigtigt, at unge dyrker idræt. Unge mennesker vil have let ved at identificere sig med den ene eller anden gruppe. Der er en klar konflikt for de elever, som ønsker at dyrke idræt, men ikke synes om at bade sammen med andre. Konflikten gælder også samfundet i almindelighed, da der er enighed om, at unge mennesker bør dyrke idræt. I dag, hvor mange unge går udfordrende klædt og ofte meget let påklædt, er det vel uventet og overraskende, at de bag facaden er så blufærdige, at de ikke vil bade nøgne sammen med jævnaldrende af samme køn. SIDE 7 Udtalelser 12 Hvilke personer bringes der udtalelser af i artiklen? Personerne, som udtaler sig, er alle fagfolk med viden om emnet. Det giver deres udtalelser vægt. Jesper von Seelen, Syddansk Universitet Trine Lausen Lund, formand for Dansk Idrætslærerforening Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier. 13 Hvad er formålet med at bringe udtalelser i en nyhedsartikel? At få oplysninger og få artiklen til at fremstå troværdig og pålidelig. Side 7 / 14

8 SIDE 8 Illustration 14 Hvilken form for illustration er der til artiklen? Illustrationen, der er et modelfoto, viser en ung kvinde i badedragt, der sidder sammenkrøbet klemt op i et hjørne af en bruseniche og forsøger at dække over sin krop. Kvinden, der kigger ned, er tydeligvis utilpas ved situationen. 15 Uddyber eller udvider illustrationen indholdet i teksten? Begrund dit svar. Illustrationen uddyber indholdet i artiklen ved visuelt at vise det, artiklen handler om, nemlig at unge er blufærdige og ikke vil vise deres krop frem ved at bade efter idræt. Fotoet udvider ikke indholdet, da det ikke tilføjer nyt til artiklens indhold. SIDE 9 Sprog 16 I en nyhedsartikel forsøger journalisten at skrive klart og læservenligt ved at bruge hverdagssprog og undgå lange indviklede perioder. Er sproget klart og læservenligt i Unge er blufærdige som aldrig før? Begrund dit svar med eksempler. Sproget i artiklen lever ikke helt op til de krav, man normalt stiller til en artikel, som skal være letlæselig. Der er mange temmelig lange perioder. Der er flere lange sammensatte ord som kropsfokuserede, ungdomsforskere, kropskultur, idrætsaktiviteter, dog er ordene ikke så fremmede, at de vil forstyrre læsningen, men nok gøre den lidt vanskelig. Nogle af de lange perioder har endvidere forvægt, hvilket gør læsningen vanskelig, fx Ifølge en undersøgelse, som Steno Museet i Aarhus har foretaget blandt 800 unge i forbindelse med en udstilling om kropskultur, har 30 procent af de ældste elever i folkeskolen det dårligt med at bade med andre. Det væsentlige i denne sætning kommer til allersidst. I Sprogkassen er der et afsnit om forvægt og bagvægt, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med denne nyhedsartikel. Side 8 / 14

9 17 Er journalisten objektiv? Begrund dit svar. Journalisten er objektiv, da hun ikke giver udtryk for sin egen mening eller holdning. SIDE 10 Afsender og modtager 18 En tekst har en afsender og en modtager. Hvem er modtager af artiklen Unge er blufærdige som aldrig før? Modtageren er avisens læsere. Som i mange avisartikler er modtagergruppen temmelig bred. Artiklens indhold har almen interesse, men fagpersoner omkring unge mennesker og de unge selv må siges at have en særlig interesse, og de er derfor en primær modtagergruppe. 19 Er sproget og indholdet tilpasset modtageren? Begrund dit svar. Som tidligere nævnt er sproget lidt vanskeligt for en del af de unge modtagere, men indholdet er tilpasset udmærket. SIDE 11 Formål 20 Hvad er formålet med nyhedsartiklen? Formålet er at fortælle den nyhed, at mange unge mennesker er så blufærdige, at de ikke vil bade sammen med andre og derfor undgår at deltage i idrætsaktiviteter, særligt i skolesammenhæng. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en nyhedsartikel. Brug evt. genreplakaten for en nyhedsartikel. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en nyhedsartikel her. Side 9 / 14

10 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Du skal skrive en nyhedsartikel om den begivenhed, der er fortalt i vandrehistorien Den uheldige dykker. Du skal give din nyhedsartikel en rubrik og bringe udtalelser fra mindst to personer. Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om: Hvilken genre eleverne skal skrive i Hvilken skriverrolle eleverne skal have Hvad formålet med teksten er Hvem, der skal være modtager af teksten. Side 10 / 14

11 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres nyhedsartikel, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en nyhedsartikel. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres nyhedsartikel. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en nyhedsartikel. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en nyhedsartikel til at planlægge hvad og hvordan, de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres nyhedsartikel. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med Side 11 / 14

12 eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en nyhedsartikel her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres nyhedsartikler, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Side 12 / 14

13 Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogkassen består af en række forløb om basale sproglige forhold, og mange af forløbene vil derfor kunne bruges i forbindelse med genreforløbet om blog. Særligt relevant for Nyhedsartikel er forløbene: Direkte og indirekte tale Sætninger Forvægt og bagvægt Side 13 / 14

14 SKRIVEMÅL NYHEDSARTIKEL Skriv nyheden flere gange. Skriv en rubrik, der fanger læserens opmærksomhed, skaber interesse og dækker indholdet i artiklen. Skab opmærksomhed ved at bruge ordspil, rim, talemåder, metaforer. Underrubrikken gentager nyheden med lidt andre ord og tilføjer lidt flere detaljer. Byline, hvor du skriver dit navn. Fortæl selve begivenheden i brødteksten. Giv svar på spørgsmålene hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Fortæl det vigtigste først, så det næstvigtigste og til sidst det mindst vigtige. Bring udtalelser og kommentarer af eksperter eller de involverede. Indled evt. brødteksten med at gentage nyheden med lidt andre ord. Skriv i et klart og læservenligt sprog. Del brødteksten i spalter. Del brødteksten i afsnit med mellemrubrikker. Forsyn evt. artiklen med billede og billedtekst. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Side 14 / 14

15 Berette Genrekendetegn Nyhedsartikel OPBYGNING OG KENDETEGN At formidle en nyhed. Nyheden bringes flere gange, fx i rubrikken, underrubrikken og brødteksten. Breaking news! En nyhedsartikel fortæller fakta om en nyhed og bringer udtalelser fra fagpersoner eller involverede til at underbygge historien. En nyhedsartikel giver altid svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Rubrikken skal skabe opmærksomhed, interesse og dække indholdet. Underrubrikken gentager nyheden med andre ord og tilføjer et par oplysninger. Brødteksten fortæller selve historien. Det vigtigste fortælles først, så det næstvigtigste, osv. Den giver svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Bringer udtalelser af fagpersoner og involverede. Rubrik SPROG Klart og læservenligt. Underrubrik Journalisten er objektiv. I rubrikken bruges ordspil, rim, talemåder og metaforer. Direkte eller indirekte tale i udtalelser fra personer. Brødtekst Alinea FORMÅL

16 Avisen Fredag den 10. februar 2012 Indland Unge er blufærdige som aldrig før Foto: Beau Snyder/iStockphoto De går udfordrende klædt og bombarderes med billeder af perfekte modelkroppe og tv-serier fulde af sex. Alligevel undlader danske unge at bade efter idræt, fordi de er flove over at vise sig nøgne. Af: Tea Krogh Sørensen Danske unge er kropsfokuserede og blufærdige som aldrig før. Mange har det skidt med deres kroppe. Og de bryder sig ikke om at bade i skolen, svømmehallen og idrætsklubben. Ifølge idrætslærere og ung domsforskere er det et stigende problem, at unge i stor stil springer badet efter idrætstimerne over eller pjækker fra idræt, fordi de vil undgå at bade med klassekammeraterne. Ifølge en undersøgelse, som Steno Museet i Aarhus har foretaget blandt 800 unge i forbindelse med en udstilling om kropskultur, har 30 pct. af de ældste elever i folkeskolen det dårligt med at bade med andre. En undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier gennemførte i fjor blandt flere end elever fra 7. til 9. klasse, viser, at 15 pct. af pigerne aldrig deltager i idrætsaktiviteter i skolen eller idrætsklubber, fordi det er flovt at bade med de andre. 33 pct. af pigerne deltager, men finder det flovt at skulle i bad efterfølgende. Også drengene er blufærdige, men i mindre målestok. Børn og unge er blevet mere blufærdige de senere år, siger Jesper von Seelen, som er ph.d. i skoleidræt og idrætspædagogik på Syddansk Universitet. Bekymrende tendens Formanden for Dansk Idrætslærerforening, Trine Lausen Lund, ser en klar og bekymrende tendens. Vi har haft en stærk idrætskultur, hvor vi runder fælles fysisk aktivitet af med et bad af hensyn til hygiejnen og det sociale kulturelle aspekt. Men i dag tager børn hjem for at bade, og nogle pjækker ligefrem fra idræt i skolen for at undgå at bade offentligt, siger Trine Lausen Lund. Idrætslærerforeningens anbefaling er, at alle elever bader efter idræt, men ifølge formanden vælges der i praksis mange forskellige løsninger lige fra krav om badning for alle over indretning af separate bruserum til at acceptere, at børnene opgiver badet, for i det mindste at sikre, at de får rørt sig. Ifølge ungdomsforsker Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, handler den stigende blufærdighed bl.a. om, at de unge oplever kroppen som en sladrehank. Hvis man er fit, er man i kontrol. Hvis man ikke er fit, er man ikke i kontrol. Når de unge bader sammen, er der derfor kontant afregning ved kasse 1. Kroppen viser, om vi har styr på vores liv, forklarer Søren Østergaard. NYHEDSARTIKEL Fra: Morgenavisen Jyllands-Posten 1:1 Alinea

17 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Formelt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

NIVEAU: 8.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 2 i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet faglig artikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Resume i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7. og 8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Dagbog i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme.

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme Marsvin i cyberspace i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 9.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme 2 til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet.

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 8.-9. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

GENEREL LÆRERVEJLEDNING GENEREL LÆRERVEJLEDNING 1 Indhold INTRODUKTION TIL ISKRIV 4 Digitalisering af undervisningen i skriftlig fremstilling 4 Computere, tablets og IWB 5 Adgang 5 INDHOLD I ISKRIV 6 SKRIV I GENRER 7 Forløb 10

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning.

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Øjenvidneberetning i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven:

Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven: Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Eventyr i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal:

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal: Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Kommentar i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 1 i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage.

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Reportage i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð Mikudagur 29. mai 2013 kl. 08.30-12.30 Mynd: Gulakur Zachariasen Loyvdir hjálparmiðlar: Orðabøkur Tú skalt velja eitt av hesum evnunum og skriva

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Erindring 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 2 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

SPROG I FUNKTION NIVEAU FAGLIGE MÅL

SPROG I FUNKTION NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

GENEREL LÆRERVEJLEDNING GENEREL LÆRERVEJLEDNING 1 Indhold INDHOLD 2 INTRODUKTION TIL ISKRIV 4 Digitalisering af undervisningen i skriftlig fremstilling 4 Computere, tablets og IWB 5 Adgang 5 INDHOLD I ISKRIV 6 SKRIV I GENRER

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Lærervejledning i avis

Lærervejledning i avis I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Digt 1 Forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Procesorienteret stileskrivning på computeren

Procesorienteret stileskrivning på computeren LÆRERARK Procesorienteret stileskrivning på computeren Formål: at lære at kommunikere budskaber på forskellige måder. Læringsmål: Lære at kommunikere budskaber ved hjælp af forskellige teksttyper. Lære

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det

Læs mere

ipads i undervisningen

ipads i undervisningen ipads i undervisningen Nyhedsartikler Fokus: Målsætning - lærer- og elevevaluering 6.a + Monica Bovedt (MB), Strandskolen september 2014 Undervisningsforløb i nyhedsartikler Indholdsfortegnelse: 1. Forløb

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Generelle Læreplaner - Forvaltning. Tabulex Daginstitution Børn Version

Generelle Læreplaner - Forvaltning. Tabulex Daginstitution Børn Version Generelle Læreplaner - Forvaltning Tabulex Daginstitution Børn Version 1.0 2016 Side 2 af 22 Indhold IST Læreplaner... 4 Om pædagogiske læreplaner... 4 Log på og arbejdsgang... 4 Opsætning... 5 Skabeloner...

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5. 6. klasse Tidsforbrug

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse

Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Opmærksomheden henledes på, at nogle links kun er i lærervejledningen. Dem skal du åbne. Elevmaterialer, som ikke er i linklisterne, må du give eleverne

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel

Læs mere

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal:

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal: Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Skriftlig dansk før prøven

Skriftlig dansk før prøven Skriftlig dansk før prøven Opgaveark til afgangsprøveopgaver 2008-2009 BODIL NIELSEN Forlaget UCC Indholdsfortegnelse Opgaveark 2008 5 Alene over Atlanten 6 Forestillet person 6 Stikord om forberedelser

Læs mere

ElevIntra kom godt i gang oplæg v. Andreas Flint SkoleIntra-træf 2009

ElevIntra kom godt i gang oplæg v. Andreas Flint SkoleIntra-træf 2009 ElevIntra kom godt i gang oplæg v. Andreas Flint SkoleIntra-træf 2009 Indhold 1 Samlemapper... 2 1.1 Oprette en individuel samlemappe... 3 1.2 Oprette faneblade i en samlemappe... 3 1.3 Sende filer...

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

Boganmeldelse forløbsvejledning

Boganmeldelse forløbsvejledning Boganmeldelse forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere