Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!"

Transkript

1 Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Realkreditrådet besvarer kritikken af de afdragsfrie lån. Mere end halvdelen af realkreditudlånet til boligejerne er afdragsfrit. Det har udløst en debat, fordi der er forskellige opfattelser af, hvad det betyder for boligmarkedet, boligejernes privatøkonomi og dansk økonomi. Nogen mener, at der skal lægges begrænsninger eller at muligheden for afdragsfrihed ligefrem skal udfases. Andre mener, at de afdragsfrie lån skal bevares. Realkreditrådet mener, at de afdragsfrie lån bidrager positivt til boligejernes økonomi og dansk økonomi. Der er hverken grund til at lægge begrænsninger på eller udfase lånene. De afdragsfrie lån er med til at gøre det nemmere for de enkelte familier at planlægge og tilrettelægge deres privatøkonomi på kort og lang sigt i forhold til den livssituation, de befinder sig i. Det er der brug for i dagens Danmark. Så har vi meldt klart ud om vores synspunkt og dagsorden. Men vi skal i samme åndedrag sige, at det for os er afgørende med en balanceret og faktabaseret debat. Ellers er der ingen, som bliver klogere. Det leverer vi nu et nyt bidrag til. Det sker med en informations-kampagne om de afdragsfrie lån. Målet er at oplyse og besvare nogle af de mest debatterede spørgsmål i den offentlige debat. Gennem en række artikler belyser vi de afdragsfrie lån fra forskellige indgangsvinkler. Debatfilmen Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien kommer også rundt om temaet med et interview med af blandt andet Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet. Vi har også fået gennemført en undersøgelse med assistance fra Voxmeter, som er baseret på interviews med 860 boligejere med afdragsfrie lån. Det har vi gjort for at få ny indsigt om boligejernes brug af og holdninger til de afdragsfrie lån. Alt dette gør vi for at kaste kvalificeret lys på disse spørgsmål: Bruges de afdragsfrie lån, som det var tiltænkt fra politisk side? Har de afdragsfrie lån skabt en usund prisudvikling på boligmarkedet? Har boligejerne fået for megen gæld? Bliver låntagerne rådgivet godt nok? På vores hjemmeside - - kan du se debatfilmen og læse rapporten med resultaterne fra Voxmeter-undersøgelsen samt artiklerne i denne publikation. Vi ønsker dig god fornøjelse med artiklerne og filmen. København, november 2011 Venlig hilsen Realkreditrådet Indhold De afdragsfrie lån bruges efter den politiske hensigt 03 Afdragsfriheden skabte ikke en boligboble i midten af 00 erne 06 Danskerne har størst boliggæld og nettoformue i Norden 08 Kontante krav til rådgivningen om afdragsfrie lån 10 Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: Fax

2

3 De afdragsfrie lån bruges efter den politiske hensigt De afdragsfrie realkreditlån kom på markedet i slutningen af 2003 og har været stærkt populære lige siden. Mere end halvdelen af udlånet til private boligejere er i dag afdragsfrit. Historien om de afdragsfrie lån i Danmark begynder i Et flertal i Folketinget stemmer for en ændring af loven om realkreditlån, som gør det muligt for realkreditinstitutterne at tilbyde realkreditlån med afdragsfrihed. Det politiske flertal består af Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med 99 stemmer. Loven trådte i kraft den 1. oktober Fra politisk side blev loven indført for at skabe flere og mere fleksible valgmuligheder for boligejerne til at styre deres opsparing og gæld. Det fremgår, når man læser bemærkningerne til lovforslaget, men også når man kigger tilbage på debatten. Der blev tænkt på boligejere i alle livsfaser - fra de unge til de ældre. Afdragsfrie realkreditlån findes i forskellige varianter. Men lidt forsimplet sagt, er det typisk skruet sådan sammen, at der ikke betales afdrag i de første 10 år på et 30-årigt realkreditlån. I den afdragsfrie periode betales der alene renter og bidrag. Det giver et større økonomisk råderum. Det kan udnyttes til at styre opsparing og gæld på forskellige måder. Her er nogle af de fordele og muligheder, som politikerne havde intentioner om at skabe for forskellige generationer med indførelsen af de afdragsfrie lån: Unge førstegangskøbere i 20 erne og 30 erne Der er ingen opsparing i den unge alder. Det handler om at etablere sig med uddannelse, job, børn og bolig. Der vil ofte være anden gæld, som er dyrere end realkreditlånene, og som det giver god mening at få nedbragt først. Der kan også være brug for økonomisk råderum til forbrug og til at foretage nødvendige investeringer i denne tidlige livsfase. Eller der kan være behov for uddannelses- og barselsorlov. Erhvervsaktive i 40 erne og 50 erne Uddannelsen er på plads, der er gang i karrieren, indkomsten har aldrig været større - og boliggælden er nedbragt til et overkommeligt niveau. Det kan være økonomisk bedre at trappe op på pensionsindbetalingerne, som måske har været forsømt, eller foretage helt andre investeringer - eksempelvis i boligen - i stedet for at nedbringe boliggælden. Det kan også være, at der opstår sociale begivenheder som arbejdsløshed eller skilsmisse, hvor der er brug for at få skabt et bedre økonomisk råderum - og helst uden at skulle presses ud i et boligsalg. Der kan afdragsfrie lån være en hjælp. Pensionisterne i 60 erne og opefter Den disponible indkomst er ikke længere den samme. Til gengæld er boliglånet nedbragt, og der er for- 3

4 Tabel 1: Brugen af afdragsfrihed i forskellige aldersklasser Opsparing, afbetaling på anden gæld, boliginvesteringer og andre investeringer Under 30 år år 60+ år 74% 60% 49% - herunder opsparing 2% 9% 18% - herunder afbetaling på anden gæld 60% 32% 7% - herunder investeringer 12% 19% 24% Kompensering for ændrede økonomiske forhold 16% 23% 22% Øget forbrug 6% 13% 21% Andet / ved ikke 4% 5% 8% Total 100% 100% 100% Kilde: Voxmeter på vegne af Realkreditrådet, september 2011 mentlig en betydelig friværdi. De afdragsfrie lån gør det nemmere at spare ned i egen bolig. Friværdien udnyttes til at optage et nyt realkreditlån og få en kontantudbetaling. Lånet kan betales, fordi det er uden afdragsbetalinger. På den måde kan pensionister bedre blive boende i længere tid i egen bolig og bruge deres opsparing. I hvert fald var det nogle af de tanker, som politikerne i sin tid tænkte. Det har da også siden vist sig, at de afdragsfrie lån i vid udstrækning bliver brugt, som det var tiltænkt fra politisk side. Boligejerne har i høj grad fokus på at udnytte afdragsfriheden til at styre deres gæld og opsparing på en måde, som er mest optimal i forhold til deres livsfase og situation. Det er klart, at der med de frie kapitalmarkeder er en bred vifte af finansieringsløsninger, som også giver mulighed for afdragsfrihed for den enkelte låntager. I den sammenhæng skal man blot huske på, at der stort set ikke kan peges på billigere finansieringsløsninger end netop realkreditlånene. Hvis muligheden for afdragsfrihed fjernes eller begrænses, vil boligejere - som ikke ønsker at betale afdrag på deres realkreditlån - være nødsaget til at tage tillægslån eller forlænge løbetiden på eksisterende lån. Det er ensbetydende med transaktioner, som koster mere for låntageren. Afdragsfrie lån er populære De afdragsfrie lån blev hurtigt populære - og har været det lige siden. Deres udbredelse har været støt stigende, kvartal for kvartal siden Mere end halvdelen af det samlede realkreditudlån på mia. kr. til private boligejere er i dag uden afdrag. Der er afdragsfrie lån for lidt over 750 mia. kr. (medio 2011). For nogen har den hastige og store udbredelse af de afdragsfrie lån vakt bekymring. Bliver de afdragsfrie lån brugt på en fornuftig måde? Har de bragt boligejerne ud i en større boliggæld end nødvendigt? Analyseinstituttet Voxmeter har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse blandt 860 boligejere med afdragsfrie lån i september 2011 for at komme tættere på blandt andet disse spørgsmål. 6 ud af 10 låntagere med afdragsfrie lån fortæller, at de valgte afdragsfrihed for at bruge den lavere ydelse til at styrke deres opsparing, betale på anden dyrere gæld, investere i boligen eller investere på anden vis. De yngste boligejere er i høj grad motiveret af at kunne betale tilbage på anden gæld. 60 pct. af boligejerne under 30 år fortæller, at det er derfor, at de har valgt en afdragsfri periode. Med alderen bliver paletten mere bred. Det kan være, at der skal kompenseres for ændrede økonomiske forhold i forbindelse med arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende. Også øget opsparing, forbrug og investeringer i boligen får en stigende betydning med alderen. 8 ud af 10 låntagere fortæller desuden, at afdragsfriheden ikke har betydet, at de har gældsat sig mere, end de ellers ville have gjort. Undersøgelsen viser, at de afdragsfrie lån i vid udstrækning bruges af låntagerne, som det var intentionen fra politisk side. Det skal indrømmes, at det altid er muligt at anfægte pålideligheden af sådanne undersøgelser. For svarer nogle låntagerne ikke blot det, som lyder mest fornuftigt - og som sætter dem selv i det bedste lys? Det kan ikke afvises. Men selvom det måtte være tilfældet, så må vi alligevel konstatere, at det skal gøre sig gældende hos ganske mange for at ændre det grundlæggende billede. Der er heller ikke efter vores kendskab undersøgelser, som viser det stik modsatte. 4

5 Figur 1: Andelen af afdragsfrie lån af det samlede udlån til private boligejere (pct.) De afdragsfrie lån har siden indførelsen i 2003 udgjort en stadig voksende andel af det samlede udlån til private boligejere. For hvert kvartal er andelen vokset - og de udgør i dag mere end halvdelen af realkreditudlånet til private. Kilde: Realkreditrådet Figur 2: Det samlede afdragsfrie udlån til private boligejere (mia. kr.) Det afdragsfrie udlån til private boligejere er på vej mod 800 mia. kr. Det har været stigende fra omkring 100 mia. kr. i første halvdel af 2004 til lige over 500 mia. kr. i anden halvdel af Kilde: Realkreditrådet 5

6 Afdragsfriheden skabte ikke en boligboble i midten af 00 erne Realkreditrådet mener ikke, at indførelsen af de afdragsfrie lån har været væsentlig for de stigende boligpriser i perioden , men anerkender at de sandsynligvis har haft en vis effekt. 6 Der var fremgang på boligmarkedet i midten af 00 erne. Boligpriserne steg med to-cifrede vækstrater frem til Fra det tidspunkt vendte udviklingen og boligpriserne begyndte at falde. Boligpriserne har udviklet sig på samme måde i andre lande, vi normalt sammenligner os med. I samfundsdebatten har udviklingen rejst spørgsmålet, om de afdragsfrie lån var stærkt medvirkende til at skabe en uholdbar prisboble på boligmarkedet. Så vidt vides er der ingen økonomer, som bestrider, at de afdragsfrie lån har en positiv indvirkning på boligpriserne. Men hvor meget eller hvor lidt, det gør sig gældende, er et stridspunkt. Der kan peges på mange forhold med betydning for boligpriserne: Den økonomiske vækst, beskæftigelsen, skatteforholdene, renteniveauet, byggeomkostningerne og fremtidsudsigterne. Selv med de mest avancerede økonomiske modeller er det ikke muligt at fastslå den isolerede effekt af disse faktorer med nogen fuldstændig præcision. Nationalbanken vil udfase de afdragsfrie lån Nationalbanken fremlagde en større analyse om boligprisernes udvikling med kvartalsoversigten for 1. kvartal En af de væsentlige konklusioner er, at de fastfrosne ejendomsskatter og indførelsen af de afdragsfrie lån var stærkt medvirkende til at overophede boligmarkedet i årene frem til Det førte til en prisboble som siden sprang. Dansk økonomi blev af den årsag ramt hårdere af finanskrisen end nødvendigt, fastslår Nationalbanken. Boligpriserne steg med 71 pct. fra 4. kvartal kvartal Efter Nationalbankens vurdering ville prisstigningerne have været pct. mindre, hvis de afdragsfrie lån ikke var blevet indført. Nationalbanken mener, at prisudsvingene generelt bliver større på boligmarkedet, når der ikke betales afdrag på realkreditlånene (note 1). Det skaber ustabilitet, ikke kun for boligmarkedet, men også for dansk økonomi. Efter Nationalbankens opfattelse kan det danske boligmarked blive mere stabilt, hvis prisudsvingene begrænses, og det gøres bedst ved at udfase de afdragsfrie lån. Udfasningen skal ske lempeligt for nye lån over en længere årrække, lyder anbefalingen. Økonomi- og Erhvervsministeriet når et andet resultat Økonomi- og Erhvervsministeriet har også analyseret betydningen af de afdragsfrie lån og skattestoppet for priserne under opgangsperioden på boligmarkedet. Konklusionen er en anden end Nationalbankens. Skattestoppet og muligheden for at tage afdragsfrie lån har kun i beskedent omfang bidraget til prisstigningerne på boligmarkedet i den økonomiske opgangsperiode. Sådan lyder det i ministeriets rapport fra 2007 med titlen: Nye tider på boligmarkedet.

7 De afdragsfrie lån har siden indførelsen i 2003 og frem til 2007 bidraget med prisstigninger på 4 pct., mens skattestoppet fra 2002 har haft en prisindvirkning på op mod 3 pct. Det skal efter Økonomi- og Erhvervsministeriets opfattelse ses i sammenhæng med, at priserne på boligmarkedet som helhed er vokset markant i samme periode. Det Økonomiske Råd fastslår i november 2009: Indførelsen af de afdragsfrie lån i 2003 medvirkede givetvis også til stigningen i boligpriserne frem mod 2007, selvom betydningen heraf ofte overdrives i debatten, fordi forskellen i ydelsen på et afdragsfrit lån og et traditionelt 30-årigt annuitetslån trods alt er begrænset. Betydningen af stabile boligpriser Realkreditrådet vurderer, at det var den økonomiske fremgang i Danmark, som var den absolut bærende og dominerende kraft for de stigende boligpriser. Renteniveauet var lavt i Danmark, og kombinationen af lave renter og økonomisk fremgang er ganske givet en vægtig forklaring på de stigende boligpriser. Der blev også under højkonjunkturen bygget mange nye boliger. Nybyggeriet var i Danmark mere omfattende end i andre lande. Dertil skal lægges, at byggeomkostningerne i Danmark også var større. Det er også en af forklaringerne på, at prisfaldene i Danmark efter 2007 har været større end i andre lande, da den økonomiske afmatning begyndte at gøre sig gældende. Der er i hvert fald to betragtninger, man skal være opmærksom på i en diskussion om sammenhængen mellem de afdragsfrie lån og boligpriserne. Som det Økonomiske Råd også har fremhævet, udgjorde afdraget på et realkreditlån med afdrag på daværende tidspunkt trods alt en begrænset andel af den samlede ydelse på et annuitetslån i lånets første år. Det skal også fremhæves, at realkreditinstitutternes kreditpolitik kræver - dengang og i dag - at låntageren kan betale lånet med fast rente og afdrag. Det er med andre ord ikke muligt at købe et dyrere hus, blot ved at vælge et afdragsfrit lån. Det maksimale lånebeløb bliver det samme, uanset om der vælges den ene eller anden type af realkreditlån. Figur 3: Realiserede handelspriser på ejerboliger i hele landet, kr. pr. kvadratmeter. Note 1: Nationalbanken mener, at prisudsvingene generelt bliver større på boligmarkedet, når der ikke betales afdrag på realkreditlånene. Det forklares på denne måde: Dermed har indførelsen af afdragsfrie lån i boligfinansieringen forstærket udsvingene i boligpriserne. Hvis priserne stiger, betyder lån med afdrag, at den samlede ydelse på lån til boligkøb stiger mere, end når lånet er afdragsfrit. Den højere ydelse dæmper boligefterspørgslen og tager derved toppen af prisstigningen. Hvis boligpriserne omvendt falder, indebærer lån med afdrag, at terminsydelsen ved boligkøb falder mere, end når lånet er afdragsfrit. Faldet i ydelsen stimulerer boligefterspørgslen og hjælper til at holde hånden under boligpriserne. Afdrag på boliglån har altså en stabiliserende virkning på boligpriserne. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, del 1, side 66. Kilde: Realkreditrådet 7

8 Danskerne har størst boliggæld og nettoformue i Norden Udbredelsen af de afdragsfrie realkreditlån skaber fra tid til anden bekymrede miner om danskernes boliggæld og gældssætning. For gælden er rekordstor i internationale sammenligninger. Men når formuen inddrages i regnestykket, viser det sig, at danskerne besidder de største nettoformuer i Norden - og sparer op i pensioner og værdipapirer frem for i boligen. 8 I de sidste 10 år er danskernes gæld vokset støt. Hver eneste dansker skylder - som gennemsnit kr. Boliglån udgør trefjerdedele af gælden med kr. Tallene er høje i internationale sammenligninger. Når det sættes i forhold den disponible indkomst hører de danske husholdninger til de mest gældssatte i verden. Det sætter sit præg på debatten om de afdragsfrie lån. Det rejser en bekymring for, at boligejerne med de afdragsfrie lån er blevet for gældssatte. Danskerne er de mest formuende i Norden Der er gæld på den ene side og formue på den anden side. Der er brug for at kigge på begge dele i en sådan diskussion. Er der en nettoformue - eller er der ikke? Faktuelt kan vi fastslå, at danskerne - i en nordisk sammenligning - har den største gæld, den største formue og samlet set den største nettoformue. Vi kan også se, at danskerne sparer mindre op i egen bolig, end det er typisk i andre lande, men der bliver til gengæld sparet mere op i pensionsordninger og værdipapirer. Lad os kigge på nogle fakta om formue- og gældsforholdene i de nordiske lande, som er opgjort ved udgangen af Hver dansker har en gæld på kr. Gælden er større end hos en typisk nordmand, som skylder kr. En svensker skylder kr. og en finne skylder kr. Hver dansker ejer værdier for 1,3 mio. kr. (dvs. formue). Formuen er stort set den samme hos den enkelte nordmand. En svensker har en formue på kr. og en finne har en formue på kr. Det fører til, at nettoformuen for: En typisk dansker ligger på kr. Nordmændene følger tæt efter med kr. Svenskerne har en noget mindre nettoformue på kr. Finnernes nettoformue udgør kr. Når vi taler om danskernes nettoformue, kan vi tilføje, at den er vokset i de seneste 10 år fra kr. til de nuværende kr. (nutidskroner). Stor boliggæld Går man lidt ned i tallene, vil man opdage, at den enkelte dansker har en større boliggæld og en lavere opsparing i egen bolig, end det er tilfældet hos de nordiske brødre og søstre. På den måde fremstår boliggælden i Danmark som værende høj. Det er den også, når regnestykket gøres op for hver enkelt dansker. Den er størst, målt i kroner og øre, og den er størst, når den samlede boliggæld sættes i forhold til værdien af boligmassen.

9 Tabel 2: Formue og gæld per indbygger i kr., ultimo 4. kvartal 2010 (andele af nettoformue i parentes) Danmark Norge Sverige Finland Formue i alt herunder boligformue Gæld i alt herunder lån til boligformål Nettoformue herunder friværdi (19%) (54%) (33%) (54%) - herunder værdipapirer (28%) (10%) (29%) (26%) - herunder pensionsformue (46%) (25%) (31%) (10%) - herunder anden finansiel formue (7%) (11%) (7%) (10%) Kilde: Realkreditrådet på basis af tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik Danskerne sparer ikke så meget op i egen bolig, som det gøres i andre lande. Men det er ikke ensbetydende med, at der spares mindre op. Frem for at nedbringe boliggæld, investerer danskerne i stedet i værdipapirer og pensionsopsparinger. Det gør sig gældende i en større udstrækning end i de andre nordiske lande. Danskerne har en anderledes formuesammensætning. Det kan der være flere årsager til. Skatteforholdene er forskellige på tværs af landene, men der er også forskelle på omkostningerne ved forskellige typer af gæld. De danske realkreditlån er billig finansiering. Det hænger sammen med, at vi har et realkreditsystem, som er et af verdens bedste. Det giver blandt andet lave renter på boliglånene. Det gør det til en bedre forretning at have boliglån frem for bankgæld, en begrænset pensionsopsparing eller beholdning af værdipapirer. Desuden er det langtfra sikkert, at der står en køber klar til at købe boligen lige med det samme. Det tager tid at sælge en bolig - og det koster også en del. Det er svært at påstå, at de afdragsfrie lån har ført til, at boligejerne er blevet mere gældssatte end godt er. Danskernes nettoformue er styrket i de sidste 10 år - og den ligger endda stærkt i en nordisk sammenligning. Konklusionen er snarere, at de afdragsfrie lån bliver brugt af boligejerne til at optimere deres gælds- og formueforhold. Det var også det, som var den politiske intention med indførelsen af de afdragsfrie lån i Figur 4: Fordelingen af husholdningernes aktiver, pct., ultimo 2010 Boligopsparing (friværdi) Pensionsformuer Værdipapirer Anden finansiel formue Illikvide pensionsformuer? De finansielle aktiver - som aktier, obligationer og bankindskud - kan sælges ganske hurtigt og omsættes til likvider. Når den danske gældssætning så alligevel skaber en vis bekymring, så skyldes det, at de danske pensionsformuer betragtes som værende forholdsvis illikvide. Pensionsordninger kan ophæves og udbetales før tid, men det er omkostningsfuldt. Det betyder, at boligejere ikke lige som det første kan trække på pensionsopsparinger, når der er brug for likviditet til eksempelvis at afhjælpe en arbejdsløshedsperiode eller stigende rentebetalinger. Men er boligformuen så mere likvid? I princippet ja, fordi man jo kan sælge sin bolig og på den måde indfri hele eller store dele af sin gæld. Men i praksis er det ikke så enkelt. Boligen er mere end en opsparing - det er nemlig et hjem. Salg af boligen er sjældent den første handling, men snarere den sidste løsning, der bruges til at løse økonomiske vanskeligheder. Kilde: Realkreditrådet på basis af tal fra Eurostat, ECB og de enkelte landes statistikbureauer og nationalbanker. 9

10 Kontante krav til rådgivningen om afdragsfrie lån Realkreditinstitutterne skal efter loven give en fyldestgørende rådgivning - og skal endda gøre sig ekstra umage med de afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån. Finanstilsynet har til opgave at overvåge, om realkreditinstitutter og banker efterlever de såkaldte god-skik-regler. Undersøgelser viser, at låntagerne er tilfredse med rådgivningen om de afdragsfrie lån. 10 Der stilles en række kontante krav til kunderådgivere hos banker og realkreditinstitutter, når de sidder med en låntager, som har tankerne på et afdragsfrit lån - eller et hvilket som helst andet realkreditlån. Lovens krav er ganske klar: Boligejerne skal forstå og kende risikoen på deres realkreditlån. Kravene står skrevet i bekendtgørelsen om god-skik for finansielle virksomheder. En kunde skal i rådgivningen modtage oplysninger om de væsentligste egenskaber, som knytter sig til de låntyper, der bliver tilbudt på markedet, og som er relevante at overveje. Fordele og ulemper skal opridses, som de tegner sig i forhold til kundens unikke situation. Rådgiveren skal sikre sig, at låntageren - som ender med at vælge et bestemt realkreditlån - gør det med et tilstrækkeligt overblik over lånets væsentlige egenskaber. Det sidste er eksempelvis om lånet er fast- eller variabelt forrentet - eller en kombination - men også om det er med eller uden afdragsfrihed. Finanstilsynet holder øje Finanstilsynet holder øje med, om kravene til rådgivningen opfyldes. Det sker blandt andet ved at gennemføre kontrolbesøg. I begyndelsen af 2011 meldte Finanstilsynet, at der havde været aflagt besøg hos 12 pengeinstitutter. På besøgene blev blandt andet rådgivningen om de afdragsfrie lån vurderet. Rapporten konkluderer ordret: Når det gælder rådgivning om brug af afdragsfrihed, står det klart, at pengeinstitutterne som udgangspunkt kun råder kunderne til brug af afdragsfrihed, hvis den afdragsfrie periode bruges til at nedbringe anden og dyrere gæld end realkreditlånet. Rådgiverne råder generelt heller ikke kunderne til at benytte sig af afdragsfrihed på deres realkreditlån, hvis de i en periode har brug for et større rådighedsbeløb fx i forbindelse med en barsel eller en orlov. Samtidig er det dog også klart, at kunderne kan få afdragsfrihed, som kan benyttes til andet end afdrag på dyr gæld, hvis de selv tager initiativ til det. Men det er ikke noget, som den enkelte rådgiver vil anbefale. Undersøgelserne efterlader med andre ord et tydeligt billede af, at de enkelte pengeinstitutter, som Finanstilsynet besøgte, så vidt muligt tilskynder deres kunder til at benytte sig af afdragsfrihed til at konsolidere deres økonomi. Finanstilsynet finder, at denne brug af afdragsfrie lån er hensigtsmæssig. Låntagerne er tilfredse med rådgivningen Analyseinstituttet Voxmeter har på vegne af Realkreditrådet gennemført en interview-undersøgelse blandt 860 lån-

11 Figur 5: Tilfredshed med rådgivningen Kilde: Voxmeter for Realkreditrådet, september tagere med afdragsfrie realkreditlån. Analysen blev færdiggjort i september ud af 10 svarer, at de enten blev særdeles godt eller godt rådgivet i forbindelse med valget af afdragsfrihed. Ligesom andre undersøgelser, som er lavet om låntagernes brug af og viden om afdragsfrihed, viser den, at låntagerne er velorienterede og bevidste om lånenes fordele og ulemper. Låntagerne føler sig desuden godt rådgivet om de ekstra omkostninger, der løber på et afdragsfrit lån sammenholdt med et lån med afdrag. 6 ud af 10 husker, at de i rådgivningen blev informeret om, at der er flere renteudgifter på et lån uden afdrag end på et lån med afdrag henover lånets samlede løbetid. Boligejere, der har kombineret deres afdragsfrie periode med et rentetilpasningslån eller et variabelt forrentet lån, er mere rentefølsomme, end hvis de havde valgt et lån med afdrag. 6 ud af 10 af disse låntagere husker, at de i rådgivningen er blevet informeret om dette. Kort om god skik-reglerne Før et pengeinstitut eller realkreditinstitut indgår aftale om et lån med sikkerhed i fast ejendom, skal instituttet informere kunden om relevante produkttyper på markedet og om de væsentligste fordele og ulemper ved disse. Det skal gøres med udgangspunkt i kundens behov og situation. Som eksempel på væsentlige egenskaber kan nævnes, om lånet er fast forrentet eller variabelt forrentet, eller en kombination heraf, eller om lånet afdrages eller er afdragsfrit. 11

12 Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: Fax

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Boligejernes brug af afdragsfrie lån Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. 2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

PublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate på vegne af Realkreditrådet 2009 Boligejerne

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Friværdierne i bedring

Friværdierne i bedring 23. november 21 Friværdierne i bedring Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 28 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Rune Larsen rular@rd.dk Udgiver Realkredit

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld 16. november 216 Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld Vi har i samarbejde med TNS Gallup spurgt et repræsentativt udsnit af boligejerne om deres vurdering af egen økonomi, deres forhold

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere