Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
|
|
- Bjørn Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service. Derfor er det et mål med projektet at udvikle og udbrede løsninger med høj kvalitet i kommunernes service. Med henblik på denne målsætning er der i projektet fokus på metoder og redskaber, der kan understøtte denne udvikling. Det fælleskommunale kvalitetsprojekt har imidlertid også som formål at præsentere og dokumentere kommunernes resultater og arbejdsformer. Det er i den sammenhæng et mål for projektet at styrke samarbejdet mellem alle 98 kommuner, så den samlede indsats i hele den kommunale sektor står tydeligere. Det er endelig et formål at anvende det fælleskommunale kvalitetsprojekt i dialogen og samarbejdet med staten med henblik på dels at præge regeringens initiativer i retning af en målog rammestyring og undgå detailstyring, og dels at medvirke til at gennemføre den trepartsaftale, som KL har indgået sammen med regeringen, Danske Regioner og de faglige organisationer LO, FTF og AC. Dette udkast til projektbeskrivelse redegør for delprojektet om styringsmodeller. 2. Formål for delprojektet om styringsmodeller Med opgave- og strukturreformen står kommunerne lige nu midt i arbejdet med at harmonisere og forny de styringsmodeller, der har været anvendt i kommunerne før sammenlægningen. Siden sidste kommunalreform har der været fokus på at decentralisere kompetencen til institutionerne, både i forhold til opgavens indhold, økonomi, administration og personalepolitiske forhold. Den aktuelle harmoniseringsopgave i kommunerne vedrører derfor ikke kun serviceniveauet, men også den økonomiske og administrative styring. Den aktuelle proces i kommunerne får derfor stor betydning for den fremtidige styring og organisering i kommunerne. Tilrettelæggelsen af delprojektet om styringsmodeller vil især være præget af denne dagsorden, og der er formuleret følgende 6 hovedformål med delprojektet. 1
2 Projektet skal for det første understøtte grundlaget for kommunernes valg af styringsmodel. Kommunerne har hidtil anvendt en række forskellige styringsmodeller, som hver især har sine styrker og svagheder. Kommunernes valg af en ny styringsmodel nødvendiggør en stillingtagen til en række centrale punkter. Projektet skal derfor give bred inspiration til kommunerne, ikke mindst om valgmulighederne set i forhold til de hensyn, som den enkelte kommune prioriterer, f.eks. i forhold til graden af decentralisering, dokumentation af resultaterne m.v. Det er for det andet et formål at flest mulig kommuner anvender nogle af de styringsmodeller, der på koncernniveau kobler den politiske målformulering med en resultatevaluering i de udførende led i organisationen. Udbredelse af styringsmodellerne er derfor et særskilt formål. Arbejdet med kvalitetsreformen har vist, at der i omverdenen er behov for at styrke kendskabet til kommunernes interne styringsmodeller. Projektet skal derfor for det tredje fungere som grundlag for opbygning af en mere systematisk dokumentation af de styringsmodeller, som kommunerne arbejder med. Ved beskrivelser og analyser af styringsmodeller anvendes generelt en række forskellige modelbetegnelser, herunder kontraktstyring, aftalestyring, mål- og rammestyring, balanced scorecard m.fl. Disse modelbetegnelser er ofte relativt abstrakte, og bliver derfor ofte opfattet forskelligt. Hvad der i én kommune betragtes som kontraktstyring kan imidlertid i en anden kommune betragtes som aftalestyring. Og det kan være vanskeligt definitorisk at adskille disse særligt i praksis. Projektet skal derfor for det fjerde sigte på at skabe et fælles sprog og mere klare begreber inden for styringsterminologien. Kommunerne har med opgave- og strukturreformen overtaget en række nye opgaver og institutionstyper. Projektet skal derfor for det femte at vurdere behovet for tilpasning af kommunernes styringsmodeller, således at de fremadrettet er dækkende for kommunernes samlede opgaveportefølje. Én ting er en styringsmodel, en anden ting er at have en styringsmodel der virker i praksis og bliver fulgt i organisationen. At få kommunens styringsmodel gennemført og omsat i praksis kræver en række understøttende processer. Projektet vil derfor med udgangspunkt i de deltagende kommuners erfaringer for det sjette sætte fokus på dialogen mellem ledene i styringskæden. Dette med henblik på, hvordan styringsmodeller implementeres, og hvordan der i hele organisationen skabes opbakning til dens anvendelse. 3. Projektets indhold - resultater og forslag til succeskriterier Projektet skal sætte fokus på de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med implementering af en styringsmodel. Dette skal bl.a. ske ved afdækning af indholdet i de styringsmodel- 2
3 ler, som kommunerne anvender. Der er tale om styringsmodeller, som anvendes forskelligt i kommunerne, og som ofte har et meget forskelligt indhold. Projektets fokus indebærer, at der inden for og på tværs af styringsmodeller skal analyseres og beskrives en række forskellige centrale styringstemaer. Projektet vil således også identificere ligheder og forskelle mellem de overordnede styringsmodeller. Det er imidlertid karakteristisk, at de forskellige modeller har en række fælles temaer, der kommer til udtryk i styringskæden fra kommunalbestyrelsen til de udførende led og tilbage igen gennem evaluering og resultatopfølgning. Den konkrete tilrettelæggelse af disse temaer i hver kommune afhænger i høj grad af, hvilken overordnet styringsfilosofi kommunen anvender, herunder især graden af decentralisering, detaljeringen i de politiske mål, kravene om dokumentation af resultater m.v. De deltagende kommuner har på projektets første to møder drøftet og udvalgt fem styringstemaer, som gruppen finder centrale. Nedenfor angives de fem temaer samt nogle af de spørgsmål, der kan rejses til drøftelse i forhold til temaerne: Kommunalbestyrelsens rolle Under dette tema drøftes det politiske niveau i forhold til styringskæden. Hvordan formuleres de politiske mål og i hvilken detaljeringsgrad, og hvordan tilrettelægges tilbagemeldingerne til det politiske niveau i de forskellige modeller.. Styring og udvikling af kvalitet Hvordan sikres der fremadrettet en kvalitetsudvikling således, at kommunens serviceydelser hele tiden udvikles i overensstemmelse med borgernes efterspørgsel? Hvilke rammer kan anvendes til at understøtte en kvalitetsudvikling stram central styring eller vidtstrakt decentral handlerum. Kan der opbygges systemer der rummer både udvikling og kontrol af kvalitet? Et kernepunkt er her balancen mellem direktiver og krav fra kommunens forvaltning og den løbende innovation og kvalitetsudvikling, som den enkelte institution eller arbejdsplads selv tilrettelægger og tager initiativ til. Hvorledes sikres der en løbende personaleudvikling, så kommunen har de nødvendige kompetencer i organisationen? Økonomistyring Under dette tema drøftes emner som placering af budgetansvar (centralt vs. decentralt). Hvordan tilrettelægges den administrative styring er der en bedste praksis for organisering af bestemte serviceområder? Herudover skal der fokuseres på, hvordan forskellige modeller og redskaber forholder sig til at skabe kobling mellem økonomi og indhold. Opfølgning, dokumentation og evaluering af resultaterne Under dette tema sættes der fokus på modeller og redskaber til dokumentation af resultater, herunder opfølgning på politiske beslutninger om indhold og økonomi. Hvilke processer 3
4 anvendes i forskellige modeller for opfølgning og evaluering af resultater. Hvordan er balancen mellem udvalgte ad hoc temaer til dokumentation og løbede ledelsesinformation? Og hvilken betydning tillægges dokumentationen overhovedet i de forskellige modeller? Det er ligeledes et tema, hvordan brugerne inddrages i de forskellige styringsmodeller? Forankring Én ting er at udvikle og beslutte en styringsmodel for kommunen. En anden ting er at få styringsmodellen til at fungere i praksis i hele kommunen. Under dette tema sættes derfor fokus på processer, der kan understøtte implementering af den valgte styringsmodel, samt løbende sikre, at hele kommunen har en fælles ramme at arbejde inden for. Produkter Analysearbejdet skal udmønte sig i særligt fire hovedprodukter: 1. En præsentation af kommunernes styringsmodeller med fokus på de gode eksempler på styringsmodellers anvendelse i praksis 2. Dilemmaer og udfordringer i forbindelse med implementering af styringsmodeller. Eksempler på gode understøttende processer. 3. Afdækning og systematisering af de grundlæggende temaer der skal drøftes lokalt, for at der kan træffes et klart valg af styringsmodel i kommunen 4. Udvikling af grundlaget for opbygningen af en systematisk dokumentation af kommunernes styringsmodeller. Formidlingsproces I forlængelse af ovennævnte produkter skal der endvidere i projektet opstilles en plan for, hvordan der kan ske en udbredelse af anvendelse af styringsmodeller i alle eller hovedparten af de 98 kommuner. Det indgår i projektet at gennemføre en sådan formidlingsplan. Resultatmål Resultatmål Præsentere et overblik over anvendte styringsmodeller i kommunerne Præsentere fordele og opmærksomhedspunkter ved forskellige modeller Etablere et inspirationskatalog ift. valg af styringsmodel i kommunerne At dokumentere kommunernes anvendelse af mål og resultatstyring af institutionerne. Forslag til succeskriterier At kommunerne kan fastholde en metodefrihed, og således prioritere mål og principper for valget af styringsredskaber på baggrund af de udfordringer kommunen står overfor. At dokumentere en stadig større udbredelse af styringsmodeller på koncernniveau i kommunerne. 4
5 4. Projektdesign og organisering Der er 40 kommuner, som har tilmeldt sig projektet om styringsmodeller. Med forslaget til projektets indhold giver den brede deltagelse en række muligheder, for at komme dybt ned i udvalgte styringstemaer. Antallet af kommuner i delprojektet giver endvidere en unik mulighed for at den samlede kommunale sektor kan præsentere og dokumentere anvendelsen af styringsmodeller. Projektforløbet forslås tilrettelagt således, at de deltagende kommuner både samarbejder i hele projektgruppen og samtidig deler sig tematiserede grupper, hvor man kan komme i dybden med de vigtigste temaer. Disse temaer identificeres i fællesskab. Parallelt hermed afdækkes kommunernes eksisterende styringsmodeller. De deltagende kommuner forventes at bidrage ved, med afsæt i egen styringsmodel at beskrive fordele, opmærksomhedspunkter og perspektiver ved de forskellige modeller på de udvalgte temaer. Bidragene forventes leveret i form af beskrivelser af egne modeller samt deltagelse i drøftelserne med de øvrige deltagere. KL har til gennemførelsen af dette projekt nedsat en projektgruppe, der skal støtte op om såvel projektets styregruppe som undergrupperne. Projektgruppen vil således sikre koordineringen på tværs af projektet, målopfyldelsen samt sekretariatsbetjene de enkelte møder. KL s projektgruppe ledes af Ulrik Johansen (ujo@kl.dk) med deltagelse af Dorte Bukdahl, Lars Eckeroth, Anders Brøndum, Rune Ahlmann Nielsen og Morten Mandøe. Projektejer er kontorchef Torben Buse. Projektet er forankret hos Cheføkonom Jan Olsen. Projektorganisationen kan illustreres således: Alle kommuner temadrøftende forsamling KL s projektgruppe Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 5
6 Projektet har en klar snitflade til kvalitetsprojektet om administrationsmodeller. Afdækningen af interne administrative regler i kvalitetsprojektet om administrationsmodeller i kommunerne, vil ligeledes blive inddraget som en del af det empiriske grundlag for vurderingen af de forskellige styringsmodeller. Der vil være en relativ stor synergi mellem de to projekter (projekt 16) i ikke mindst afdækningsopgaven, som gør det naturligt at tænke projekterne tæt sammen. Der vil derfor løbende være en koordinering mellem de to projekter. Der vil endvidere skulle foretages en omfattende koordinering med kvalitetsprojektet om en enkelt kvalitetsmodel for hele kommunen (nr. 13) samt kvalitetsprojekter folkeskoleog daginstitutionsområdet. Partnerskabsprojekternes fokus på koblingen mellem styring og dokumentation på kommunalt niveau og udvikling af faglig kvalitet på institutionsniveau. Hensigten heri er bl.a. at klarlægge, hvordan politiske mål omsættes i praksis i styringsdokumenter og dialog, hvilket også er en central del af indeværende projekt. Der skal derfor sikres videndeling til projekterne om god kvalitet og høj faglighed i hhv. folkeskolen og dagtilbud. 5. Tidsplan Projektet igangsættes i januar 2008 og løber frem til medio Der vil på baggrund af drøftelserne på næste møde blive udarbejdet en deltaljeret tidsplan for projektet. 6
Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring
Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give
Læs mereProjektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne
Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereProjektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.
Læs mereDelprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads
Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.
Læs mereKvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt
Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereStyring og udvikling af kvalitet
Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereProjektbeskrivelse: Den 1. februar Ref Charlotte Munksgaard. Dir Weidekampsgade 10. Postboks 3370.
Projektbeskrivelse: D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Den 1. februar 2008 Ref Charlotte Munksgaard cmu@kl.dk Dir 3370 3579 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mere1. Hvad er intern forenkling?
Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige
Læs mereKommunalbestyrelsens rolle i styringskæden
Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne
Læs mereKvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder
Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Jammerbugt Kommune Portræt af Jammerbugt Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereAt alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.
Center Børn og Unge Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner
Læs mere7. Forenkling af aftalestyring
Forenkling også et kommunalt ansvar 7. Forenkling af aftalestyring Aftalestyring er i de senere år blevet en af de mest udbredte styreformer i de danske kommuner. Aftalestyringen, der her også dækker over
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereBørnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereKortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen
Læs mereEVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL
EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereBørnehaverne Støvring Nord
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Nord Bavnebakken, Bavnebakken 99, 9530 Støvring Skovhuset, Hermesvej 47, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle
Læs mereRebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard
Kontrakt 2013-14 Rebild Syd Kontraktholder Finn Pilgaard Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTil: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.
1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereS T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E
REFERAT 2007 S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E Dato : 9-11-07 Tidspunkt: 12.30 Sted: COK / Den Kommunale Højskole i Grenå KL s mission Varetage
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereAnbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne
Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereAUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale
Læs mereDet strategiske beslutningsniveau
Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation
Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDet er påkrævet at sætte fokus på området. Kommunerne og KL går derfor sammen om projekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud.
Projektbeskrivelse: God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud 1. Baggrund I Danmark er størstedelen af børn i alderen 1-6 år i dagtilbud. Det giver rige muligheder for at sætte ind i forhold til det enkelte
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereDet fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram
Programbeskrivelse Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram Den 9. oktober 2015 Sags ID: SAG-2015-04405 Dok.ID: 2070505 1. Formål Dette papir beskriver en række overvejelser i forhold til
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereNy offentlig styring og ledelse - med borgerne og velfærden i centrum
Ny offentlig styring og ledelse - med borgerne og velfærden i centrum 14-12-2018 1 Styringsredskaber opfattes som mistillid 14-12-2018 2 Medarbejderne skal inddrages i at udvikle den offentlige sektor
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereNyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL
Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereHandleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Læs mereProjektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:
Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående
Læs mereStyringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure
Styringsmodel for Silkeborg Kommune Strategiske målsætninger og budgetprocedure For alle organisationer er styring et nøgleord. Uden styring ved ingen i organisationen i hvilken retning de skal gå - og
Læs mereSkitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policynotat
Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policnotat 31. august 2007 En fremtidig model for kvalitetsudvikling i den kommunale sektor Indledning De kommunale servicedelser er under løbende forandring.
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereOplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation
FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereHVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE
HVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE KL s Ledertræf 10. september 2014 Chefkonsulent Nicolai Vædelse, Kombit Chefkonsulent, Peter Bogh, KLK Disposition for Masterclass Hvad er styrings-
Læs mereNr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem
R E SULTATKONTRAKT Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Organisering af projektet (titel, tidsramme, projektejer, projektleder, enheds- eller netværksprojekt og bemanding) Titel: FLIS
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereAnsøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006
Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59
Læs mereInstitutionens/kontraktens navn
Kontrakt 2013-14 Institutionens/kontraktens navn kontraktholders adresse Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereKOMMISSORIUM. Evaluering af den politiske organisering. Starttidspunkt 3. marts Sluttidspunkt 7. november Sidst opdateret 23.
KOMMISSORIUM Projektets navn Evaluering af den politiske organisering Starttidspunkt 3. marts 2016 Sluttidspunkt 7. november 2016 Sidst opdateret 23. marts 2016 Projektets formål og indhold Baggrund Den
Læs mereCenter Kultur og Fritid
Center Kultur og Fritid Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereSkabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet
Skabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet Organisatorisk enhed/funktion Hvordan er arbejdet organiseret? (Som projekt eller opgave) Deltagere Tidsplan Hvor afklares
Læs mereNotat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune
Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereGuide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling
Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,
Læs mere