48 blanketter fra helvede

Transkript

1 Februar 2011 Medlemsblad for Enhedslisten 48 blanketter fra helvede Drop mistro og kontrol. Respektér de arbejdsløse, siger folketingskandidat Christian Juhl Side Efterlønnen skal da bevares Der er råd til at være socialt og økonomisk ansvarlige Side 4-7 Respiratorskandale vokser s8 Kampen for asylbørnene s9 Den røde fond s21 Skal du ha telefonbank s23 Flere folketingskandidater s26

2 foto: Mark Knudsen/monsun Stine Brix Medlem af Hovedbestyrelsen»Det er fuldstændigt absurd, at den debat, som fylder allermest for tiden, handler om at afskaffe efterlønnen. Vi har ledige, som hellere end gerne vil i gang«min far siger altid, at jeg skal gøre min uddannelse færdig. Jeg forstår selvfølgelig godt hvorfor. Han er fra en generation, der kom på arbejdsmarkedet i starten af 80erne til massearbejdsløshed ikke mindst blandt unge. Han så, hvad arbejdsløshed gjorde ved venner og familie, når frustrationen over ikke at have en chance bredte sig. Så er man alligevel bedre rustet med en uddannelse. I 2009 var arbejdsløsheden i Danmark en af de hurtigst stigende i hele EU. Den økonomiske krise har ført til tabet af arbejdspladser i den private sektor. Antallet af danskere, som sidder fast i ledigheden, er vokset ud af kontrol: På to år er antallet af langtidsledige tredoblet. Og blandt unge stiger arbejdsløsheden også både for ufaglærte og for de nyuddannede akademikere. Når Enhedslisten de kommende måneder tager ud til jobcentre, aktiveringskurser og a-kasser, er det for at levere det helt enkle budskab: Vi står på de arbejdsløses side. Vi vil slås for, at dagpengeforringelserne bliver fjernet, så snart et nyt politisk flertal kommer til magten. Vi vil slås for, at ubrugelige aktiveringskurser bliver skiftet ud med relevant efteruddannelse. Og vi vil slås for at retten til efterløn bliver bevaret. Det er fuldstændigt absurd, at den debat, som fylder allermest for tiden, handler om at afskaffe efterlønnen. Vi har ledige, som hellere end gerne vil i gang. Vi har en stor gruppe af unge, som brænder for at komme ud på arbejdsmarkedet og vise, hvad de kan. Hvorfor dog i alverden skal vi så tvinge de lønmodtagere, som har et langt arbejdsliv bag sig, til at blive? Jeg håber, du vil give en hånd med i kampagnen. Langt de fleste lokalafdelinger har fået materiale, som du kan hjælpe med at få ud. Så skynd dig at sende en mail eller ringe til din kontaktperson og hør, hvordan du får fat i en plakat og en stak foldere. Tema: Bevar efterlønnen Der er penge og arbejdskraft nok på trods af dommedagsprofetier fra vismænd, politikere og økonomer. Læs hvordan vi bevarer efterlønnen. Og hvorfor. Side 4, 5, 6, 7 Den stakkels folkeskole Den har brug for en kærlig hånd efter ti års borgerlig misrøgt. Læs, hvad Enhedslisten vil med folkeskolen og hvor det gik galt. Side Kapitalismen er folkelig Det er fødevarekrise, klimakrise, finanskrise og så videre. Men kapitalismen er alligevel populær. Hvorfor og hvad skal vi gøre, spørger forfatter Peter Nielsen i Sværvægteren. Side Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Folketingskandidat Christian Juhl Fotograf: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Næste deadline: den 11. februar kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Sarah Glerup, Henrik Guldborg Bøge, Mette Grimstrup, Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 foto: Linda Hansen/rød+grøn En allround nørd Agnes Holst indrømmer gerne, at hun er lidt af en nørd i alt, hvad hun gør. Uanset om det handler om fodbold, fagforening eller hjælp til frysende hjemløse Jeppe Rohde, Rød+Grøn Agnes er nyuddannet fysioterapeut. Faktisk så nyuddannet, at der står 2011 på eksamensbeviset. Så nu går turen fra skole til arbejdsdage på en klinik i Århus, hvor hun også bor. Det har taget tre et halvt år at blive fysioterapeut. Undervejs i studiet greb interessen for faget om sig. For med Agnes egne ord og et skævt smil er hun lidt af en nørd. Hun bliver grebet af de ting, hun går op i. Så Agnes endte som repræsentant for alle de fys-studerende i fagforeningen Danske Fysioterapeuter. Så måtte det almindelige studieliv kæmpe om tiden med bestræbelserne for at forbedre uddannelsen, tiltrække forskningsmidler og sørge for, at de studerende fik en vægtig stemme i fagforeningen. Elsker, elsker, elsker AGF Agnes nørderi giver sig ikke kun udslag i det faglige. Fodbolden f.eks. forblev heller ikke en perifær hyggeforteelse. Jeg har et yderst usundt kærlighedsforhold til AGF. Jeg er som regel tilstede til samtlige udeog hjemmebanekampe. Derudover har jeg lidt spredte fodboldfavoritter fra St. Pauli over Barcelona til Liverpool og Celtic. Hurtig hjemløsehjælp Trangen til at involvere sig viste sig også i vinters. Agnes reagerede straks, da læste i avisen, at frysende hjemløse i København fra regeringens side blev nægtet enhver hjælp, fordi de ikke er EU-borgere. Hun og andre organiserede en akut-gruppe, der kan hjælpe hjemløse i Århus hvis behovet igen opstår. Mennesker skal bare ikke dø på gaden i Danmark pga. frost eller sult. Det må vi sgu da alle kunne blive enige om. Det er så indlysende simpelt, men afmagten ramte mig voldsomt, da jeg på Nørrebrogade den 24. december mødte tre hjemløse, der kunne fortælle mig, at alle de offentlige herberg var lukket, fordi det var jul. Det er for mig et udtryk for et sygt samfund. Styr på masonitterne Den slags oplevelser giver ekstra blod på tanden, når det drejer sig om at komme af med den nuværende regering. Folketingsvalget står højt på dagsordenen. Til folketingsvalget skal jeg være praktisk gris, og have en organiserende rolle. Men jeg håber, at jeg også kan finde tid til at gå på gaden og tale med folk. Det er nu så hyggeligt, siger Agnes. Og der er styr på valgkampsforberedelserne i Århus-afdelingen: - Allerede i sommers fik vi styr på vores masonitter, så vi er klar til at rykke når det gælder, siger Agnes. For de uindviede er masonitter de plader, som valgplakaterne klistres på. Hvis man spørger Agnes, hvordan afdelingen kunne være valgkampsklar i så god tid, lyder svaret med en latter: - Ja, det er utroligt hvad man kan nå med bare syv glade mennesker en sommerlørdag. Så længe der er øl, hvidvin og god musik nok. Det høje humør og engagementet kan man bl.a. møde på gaden i Århus, når valget udskrives. For der har Agnes og de andre i afdelingen besluttet at dele champagne ud på Rådhuspladsen det skal nemlig fejres, at vi snart er af med VKO. Rød+Grøn December

4 Vi afliver efterlønsmyterne Efterløn Kampen om efterlønnen raser. Her er en række påstande og spørgsmål og Enhedslistens svar, så du kan bevæbne dig mod misinformation og misforståelser Pelle Dragsted og Linda Hansen, Pressesekretariatet»Hvorfor skal vi betale akademikerne for at spille golf?«det er en myte, at det er de veluddannede, der bruger efterlønnen. Dem, der bruger efterlønsordningen, er de lavtuddannede, der har været et helt liv på arbejdsmarkedet. 80 procent af efterlønnerne er ufaglærte eller kortuddannede. Kun to procent har en lang videregående uddannelse. Mange højtlønnede har desuden store pensionsordninger, som de har fået skattefradrag til, og de kan derfor trække sig tilbage, når de vil uanset om efterlønnen afskaffes. Dem vil regeringen ikke tvinge til at arbejde længere.»efterlønnerne er ikke mere syge end andre på arbejdsmarkedet!«det er ikke sandt. I Arbejdsmarkedskommissionens rapport fremgår det, at efterlønsmodtagerne har et lidt ringere helbred end personer, der fortsætter i beskæftigelse. For det andet ved vi, at efterlønnerne i gennemsnit har to års kortere levetid end andre mennesker, fordi de er mere nedslidte. Desuden mener Enhedslisten ikke, at det er et mål, at mennesker skal være syge, når de forlader arbejdsmarkedet.»kan nedslidte danskere ikke bare få førtidspension?«kravene til manglende arbejdsevne er meget høje for at få førtidspension, og det er kun de mest nedslidte efterlønnere, der vil være berettiget. En stor gruppe vil, selvom de reelt ikke kan fortsætte i deres arbejde, ikke kunne få førtidspension. Enhedslisten mener, at efterlønnen ikke kun er for nedslidte. Det er et velfærdsgode, som sikrer at mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet, kan få nogle gode år i alderdommen.»støtter Enhedslisten så S og SFs plan om højere arbejdstid?«nej. Den sender også regningen fra regeringens skattelettelser videre til lønmodtagerne. En forhøjet arbejdstid vil desuden øge arbejdsløsheden. Vi vil lukke hullet i statskassen ved blandt andet at annullere skattelettelserne for de rigeste ti procent. 4 Rød+Grøn December 2010

5 »På længere sigt vil der blive mange på arbejdskraft, fordi vi bliver flere ældre!«der vil i de kommende år være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Men denne ubalance strækker sig kun cirka ti år ud i fremtiden, og vil kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på omkring personer. Hvilket skal ses i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på personer. Hvis der kommer til at mangle hænder kan det løses uden afskaffelse af efterlønnen f.eks. gennem forbedring af arbejdsmiljøet, så færre sygemeldes eller nedslides. Eller ved at sikre ansatte ret til fuld tid. I øvrigt er antallet af mennesker, der går på efterløn, allerede faldende. Og det er da positivt, at flere mennesker har lyst og helbred til at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet. Det skal vi understøtte ved at lave gode seniorordninger, så man kan blive på arbejdsmarkedet selvom man ikke kan yde 100 procent, men måske kun 60 procent.»en afskaffelse af efterlønnen vil skabe nye arbejdspladser!«det er liberalistisk hokuspokus at mene, at et øget arbejdsudbud (dvs. flere arbejdsløse) automatisk vil skabe flere jobs. Arbejdspladserne kommer ikke ud af den blå luft. Det eneste, man vil få ud af at afskaffe efterlønnen, er flere mennesker i arbejdsløshedskøen. Det eneste, der kan forklare at et øget arbejdsudbud skaber arbejdspladser, er at flere arbejdsløse vil betyde, at lønninger og arbejdsforhold forringes. Hvis det er det regeringen ønsker, så skal de sige det højt.»men har vi råd til efterlønnen, når der er hul i statskassen?«hullet i statskassen er opstået, fordi regeringen har forgyldt toppen af Danmark med skattelettelser. Lad os lukke hullet ved at lade dem betale deres bidrag til fællesskabet igen. Hvorfor skal mennesker, der har knoklet hele livet i nedslidende job, betale prisen for skattelettelserne til de rigeste danskere? Desuden er der langt fra nogen sikker gevinst ved at afskaffe efterlønnen. Snarere tværtimod. En stor del af de personer, der ellers ville være på efterløn, risikerer at havne på dagpenge eller førtidspension, fordi de er nedslidte eller ikke tilbydes job. Så det kan faktisk vise sig at blive en udgift, da disse ydelser er højere end udgiften til efterløn.»men går det an, at der er flere personer uden for arbejdsmarkedet end indenfor?«for det første skal man huske, at de ældre der forlader arbejdsmarkedet i de kommende, har store arbejdsmarkedspensioner og pensionsopsparinger, som de betaler skat af ved udbetaling. De bidrager dermed selv til velfærden. Men endnu vigtigere: Forudsætningen for de økonomiske vismænds beregninger er, at hver enkelt dansker i 2045 vil have oplevet en fordobling af deres privatforbrug. Denne målsætning er Enhedslisten ikke enig i. Hvis vi i stedet prioriterer social omfordeling, en god offentlig service og en miljømæssigt bæredygtig udvikling, så er der rigeligt plads til at bevare efterlønnen.»men alle økonomerne er jo enige om, at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen!«nej. Økonomerne er ligeså uenige som politikerne. Det er desværre lykkedes en bestemt skole af økonomer de såkaldte ligevægtsøkonomer at sætte sig på den økonomiske debat. Det skyldes blandt andet, at regeringen har håndplukket disse økonomer til at sidde i Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og vismandsinstitutionen. Bent Greve, Jesper Jespersen, Arne Herløv Lund og Per Kongshøj Madsen er eksempler på økonomer og samfundsforskere, der ikke deler vismændenes forudsigelser og anbefalinger.»efterlønnen må afskaffes, fordi der mangler hænder på arbejdsmarkedet!«der er lige nu omkring arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp, så det er absurd at tale om mangel på hænder. En afskaffelse af efterlønnen vil bare gøre arbejdsløshedskøen længere og øge ungdomsarbejdsløsheden. Derfor er der heller ingen grund til at forlænge den ugentlige arbejdstid, som SF og Socialdemokraterne ønsker Rød+Grøn December

6 Regeringen fortæller os, at vi må vælge mellem afskaffelse af efterlønnen eller nedskæringer af velfærden. Men det passer ikke. Her er Enhedslistens forslag til, hvordan vi finansierer velfærden Efterløn Sådan skaffer vi arbejdskraften Sådan skaffer vi pengene Et af hovedargumenterne for at afskaffe efterlønnen er, at vi får mangel på hænder i fremtiden. Hvis der kommer mangel på arbejdskraft, kan det løses socialt ansvarligt. Nedbring sygefraværet Lad os nedbringe sygefraværet, der hvert år svarer til, at ikke arbejder. Der er behov for, at arbejdsgiverne tager ansvar for medarbejdernes trivsel. Det vil også medføre, at færre må trække sig fra arbejdsmarkedet på grund af stressrelaterede sygdomme. Ret til fuldtid Lad os give de offentligt ansatte, der er på tvungen deltid, ret til at arbejde på fuld tid. Det gælder blandt andet meget af personalet i ældreplejen. Der er deltidsansatte. Hvis blot af disse sættes op fra 28 til 37 timer, vil det give årsværk. Bedre seniorordninger Lad os lave seniorordninger, der gør det muligt at blive på arbejdsmarkedet - selvom man ikke længere kan levere 100 procent. Den mulighed er der faktisk mange, der ønsker sig, hvis de kunne få en mindre belastende arbejdsdag. Flere unge under uddannelse Alt for mange unge ender uden en ungdomsuddannelse. Hver femte i en ungdomsårgang gennemfører aldrig erhvervsskolen, handelsskolen eller gymnasiet. Det er et stort problem, fordi intet tyder på, at antallet af ufaglærte arbejdspladser vil stige i fremtiden. Tværtimod. Der er derfor en overhængende fare for, at mange af disse unge vil ende i arbejdsløshed. At få et ungt menneske ind på arbejdsmarkedet giver langt flere årsværk, end at få en 62-årig til at arbejde fem år mere. Regeringen fortæller os, at vi må vælge mellem afskaffelse af efterlønnen eller nedskæringer af velfærden. Men det passer ikke. Her er Enhedslistens forslag til, hvordan vi finansierer velfærden. Tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste Regeringen har givet massive skattelettelser til de rigeste i samfundet. Vi vil annullere skattelettelserne for de 10 procent rigeste i samfundet. Det betyder, at de, der tjener en halv million eller mere, skal betale det samme i 2011, som de gjorde i Det indbringer ifølge Skatteministeriet 7,3 milliarder kroner Genindførsel af afgift på aktiehandel Den tidligere eksisterende omsætningsafgift på aktier genindføres med 0,5 procent af værdien af de papirer, der hand les. Det indbringer ifølge skatteministeriet 7,6 milliarder kroner Disse to reformer indbringer omkring det samme beløb, som Løkke forventer at tjene på en afskaffelse af efterlønnen. Der er altså ikke tale om et valg mellem velfærd og efterløn. Pengene til at lukke hullet kan og bør hentes andres steder. Afskaffelse af efterlønnen er desuden en ganske usikker måde at finansiere noget som helst. Forudsætningen er, at planlagde at gå på efterløn i stedet tilbydes et job, og har helbred til at varetage det. Hvis de i stedet ender på dagpenge eller førtidspension vil en afskaffelse af efterlønnen faktisk ende i en udgift. 6 Rød+Grøn December 2010

7 ...8 ting du kan gøre I din Enhedslisteafdeling Fakta om efterløn Historien bag efterlønsordningen Efterlønnen blev indført i 1978 som en universel ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig. I 1998 blev ordningen ændret, sådan at der er en økonomisk gevinst forbundet med at udskyde tilbagetrækningen, indtil man er 62 år. Samtidig blev ordningen omformet til at være en individuel forsikring ligesom dagpenge. I 2006 blev ordningen ændret, så efterlønsalderen hæves med to år til 62 år i 2022 og med yderligere et år hver femte år fra 2025, hvis levealderen vokser. I 2040 kan efterlønsalderen derfor være nået op på 66 år. Pensionsalderen følger samme model. Hvor mange er på efterløn Der er i dag omkring personer på efterløn. Det er omkring færre end i Udgifterne til efterlønnen anslås at være omkring 16 mia. kr. Færre og færre bruger efterlønnen Antallet af efterlønnere har i årevis været faldende havde den laveste tilgang af efterlønnere nogensinde. Kun hver femte af de årige, som kunne gå på efterløn, valgte i 2009 at gøre det Manglen på hænder i fremtiden er overdrevet Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er cirka 4:5. Men denne ubalance strækker sig kun cirka 10 år ud i fremtiden, og vil alt i alt kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på knap tre pct. De økonomiske vismænd beregner, at det er cirka personer. Den aktuelle arbejdsløshed er på personer. Læs mere på enhedslisten.dk/efterloen Lav et debatmøde om efterlønnen og velfærden f.eks. med din lokale folketingskandidat (se kandidaterne på enhedslisten.dk/content/kandidater) Indrykke annoncer i lokale medier (læs mere på side 24) Sæt plakater op og lav uddeling af flyers (se nederst). I din fagforening Tilslut jer LO s stormøde for fagforeninger og tillidsfolk i Odense Congress Center den 2. februar Arrangér møder i fagforeningen, hvor I diskuterer efterløn, velfærdsforringelser og hvad I kan gøre Skriv til dit fagforeningsblad Og så kan du Skrive læserbreve husk også de lokale medier Tag debatten om efterløn i familien, på arbejdet, til badminton osv. Bestil materialer Lokalafdelingerne kan bestille flyers/plakater om efterløn og arbejdsløshed. Kontakt Enhedslistens Landskontor Studiestræde 24, København K Tlf landskontoret@enhedslisten.dk Følg med Alt om efterlønnen enhedsliste.dk/efterloen Respekt til de arbejdsløse enhedslisten.dk/arbejdsloes Fagligt Ansvar et netværk af progressive tillidsmænd og fagforeninger fagligtansvar.dk Skævt 3Fs kampagne mod velfærdsforringelser skævt.dk Husk også at tilmelde dig Enhedslisten på Facebook og få din daglige portion politisk argumentation Rød+Grøn December

8 De dør stadig på ventelisten Modelfoto: istock 8 Rød+Grøn December 2010 Sundhed Mindst 19 patienter døde sidste år, mens de stod på venteliste til at få en respirator. Enhedslisten rejste sagen, og sundhedsministeren gav løfte om nedbringelse af ventetiden men respirationspatienterne dør stadig, mens de venter Linda Hansen, Rød+Grøn Merete Larsen var heldig. Folkeskolelæreren fra Vordingborg reddede livet på Respirationscenter Øst. Her fik hun en lille respirator, som hun bruger hele tiden. Den sidder fast på hendes kørestol, når hun køber ind, er derhjemme eller på arbejde. Det fortalte hun i december til Kristeligt Dagblad. Men Mere- te er meget heldig, siger lægerne. Hun overlevede nemlig med nød og næppe tiden på ventelisten. Det var der 19 andre med vejrtrækningsproblemer, der ikke gjorde i Bertel Haarder løb fra løfte Ventelisterne går især ud over patienter, der på grund af muskelsvind ikke har kræfter nok til at trække vejret selv. Det er intet problem, hvis de får en hjemmerespirator, men mange dør forinden. Ventetiden er fortsat flere måneder. Sund-

9 Kort nyt fra folketinget»i en sag som denne er nøl totalt uacceptabelt, for hver eneste uges forsinkelse koster liv«hedsordfører Per Clausen siger: I april lovede sundhedsministeren os en redegørelse i efteråret 2010 og straks derefter en handleplan til at forhindre, at respiratorpatienter bliver kvalt i ventelister. Redegørelsen blev forsinket, og handleplanen har vi endnu intet set til. Derfor kalder vi sundhedsministeren i samråd på ny. For i november kom de triste tal, der viste, at mindst 19 respirationspatienter døde i løbet af 2010, selvom de kunne have levet mange gode år endnu. Per Clausen ville derfor bruge samrådet til at afkræve sundhedsminister Bertel Haarder en forklaring og ikke mindst: Kræve omgående handling. Det er en lille patientgruppe, vi taler om, og derfor kan en relativt lille ressourceforøgelse betyde hele forskellen. Og da det er en forskel på liv og død, vi taler om, er det helt utilstrækkeligt at læne sig tilbage og lade regionerne om at løfte opgaven, når de helt åbenlyst ikke magter det, siger Per. Det er sundhedsministerens ansvar På Respirationscenter Øst er frustrationen stor. Michael Laub er overlæge på centret, og han siger til Kristeligt Dagblad: Det er forfærdeligt, at vi ikke kan leve op til det, vi burde og give den behandling, der kan redde deres liv. Men vi har ganske enkelt ikke ressourcer eller kapacitet til at behandle dem i tide. Derfor dør de på ventelisten. Ifølge Michael Laub handler det om, at centret fortsat mangler både kvalificeret mandskab og sengepladser. Det er Region Hovedstaden, der står for driften af Respirationscentret. Det faktum har både Bertel Haarder og hans forgænger Jacob Axel Nielsen brugt flittigt til at fjerne fokus fra deres eget ansvar for de mange dødsfald. Men Per afviser, at Bertel Haarder bare kan skyde ansvaret over på regionen. Han siger: Det er sundhedsministerens ansvar at sikre, at sundhedsvæsnets struktur fungerer. I en sag som denne er nøl totalt uacceptabelt, for hver eneste uges forsinkelse koster liv. Lange liv. Bertel Haarder har selv indrømmet, at nogle af de her patienter får forlænget deres liv med mere end 40 gode år, hvis de bare får en respirator i tide. Enhedslisten følger sagen om respiratorpatienterne. Asylbørnenes tarv skal sikres Barnets tarv skal være central i asylsager fremover. Det er essensen af et forslag, som Johanne Schmidt-Nielsen netop har fremsat i Folketinget. Indtil videre har De Radikale tilsluttet sig beslutningsforslaget, der udspringer af virkelige eksempler på, at asylbørn er kommet i klemme i det danske system. Det skal blandt andet slås fast, at børn ikke blot er forældrenes vedhæng.»regeringen og Dansk Folkeparti fortæller os igen og igen, at forældrene er ansvarlige for børnenes situation, fordi de bare kan rejse hjem. Men i langt de fleste tilfælde flygter forældrene jo blandt andet for at beskytte deres børn. Og uanset hvad er det vores ansvar at sikre børnenes tarv og retssikkerhed, når de først er her«fastslår Johanne Schmidt- Nielsen. Grønt lys til grundlovssag Midt i januar var der gode nyheder fra Højesteret: 35 enkeltpersoner har fået grønt lys til at stævne statsministeren for grundlovsbrud, fordi han lod Danmark tiltræde Lissabon-traktaten uden at spørge befolkningen om lov. Retsordfører Line Barfod siger:»det er glædeligt, at de danske domstole træder mere i karakter og anerkender, at det vedkommer borgerne, når der afgives magt til EU. Det er et stort fremskridt. Lars Løkke fejede traktaten hen som småændringer, som danskerne ikke behøvede at tage stilling til. Men i praksis betød traktaten, at Danmark afgav stor magt til EU. Det må aldrig ske, uden at befolkningen spørges om lov.«rød+grøn December

10 foto: foto: jani Bryson Brug for en genopretning af folkeskolen Folkeskole Efter 10 år med den borgerlige regerings test og nedskæringer er den danske folkeskole slidt og presset. Derfor er der behov for en genopretning af folkeskolen. Der skal være tid til at tage hånd om den enkelte elev. Og magten over undervisningen skal flyttes fra Christiansborg og ud til lærere og elever i klasseværelset Rosa Lund og Rune Møller Stahl 2010 var et turbulent år for den danske folkeskole. Med afsæt i Lars Løkkes nytårstale lagde regeringen op til 360 graders eftersyn af folkeskolen. Resultatet blev dog langt fra nogen grundlæggende ændring af politikken. I stedet endte regeringens udspil med at lægge sig i direkte forlængelse af den politik, som den borgerlige regering har stået for siden Test og topstyring Det er en politik, som grundlæggende har ændret den danske folkeskole. Regeringen har stået for et opgør med den danske tradition for en bred faglighed. I stedet har fokus været på hårde kompetencer, der kan måles og vejes, som læsning og matematik. Målet for skolen er ikke at skabe hele mennesker, eller kritiske borgere. I stedet skal skolen først og fremmest bidrage til konkurrenceevnen ved at ud- 10 Rød+Grøn December 2010

11 Enhedslisten mener Sådan genopretter vi folkeskolen Enhedslisten mener, der er behov for en genopretning af folkeskolen efter 10 års borgerlig misrøgt. Det kræver, at der tilføres flere ressourcer til for at rette op på mange års besparelser. Men det kræver også en ændring af kulturen i folkeskolen. Vi skal væk fra test og konkurrence og sikre en skole, der giver frihed og plads til alle, og tager hånd om de svageste. danne børn til effektiv arbejdskraft. Midlet til dette har især været de obligatoriske nationale test, som regeringen nu lægger op til skal offentliggøres, så de kan bruges til at rangsliste skoler de danske skoler. Pengene mangler Målet med regeringens snævre fokus på faglighed er at vi skal klare os bedre i konkurrencen med udlandet. Imidlertid viste de seneste PISA-resultater fra december 2010, at Danmark er gledet en smule ned af listen Årsagen til denne udvikling mangel på ressourcer. En undersøgelse fra Danmarks lærerforening viser der mellem 2002 og 2009 er kommet kr. mindre til at undervise en almindelig elev i folkeskolen for. Det betyder alt for få timer på skolerne. 36 procent af landets skoler lå i 2008 under minimumstimetallet, ifølge undervisningsministeriets egne tal. Kun hver tredje elev i Danmarks får et timetal som svarer til Undervisningsministeriets vejledende timetal. Samtidigt stiger klassekvotienten, så der er mindre tid til den enkelte elev. Resultatet af dette bliver at mange af de svageste elever, der har svært ved at klare sig i de boglige fag, bliver sorteret fra. Under regeringen har vi for første gang set en stigning i antallet af unge, der ikke kommer videre efter folkeskolen. I dag forlader hver femte unge uddannelsessystemet, uden andet end folkeskolens afgangsprøve. > Mere tid til den enkelte elev Hvis vi vil løse problemerne i de danske folkeskoler, kræver det først og fremmest mere tid til den enkelte elev. Danmarks folkeskoler har alt for længe kørt på discount-niveau. Der sidder alt for mange elever i overfyldte klasselokaler, og selv om regeringen taler om heldagsskoler, er faktum at 30 procent af landets kommuner ikke engang kan leve op til regeringens minimumstimetal. Enhedslisten vil have et loft på 22 elever i klasserne, og timer nok til at eleverne kan lære det mest basale. Hver klasse skal have ret til to daglige to-lærertimer i de små klasser, så alle elever kan få hjælp på deres niveau, og vi undgår uro og mobning. > Stop for test og dokumentationstyranni I dag bruger lærerne på vores folkeskoler alt for megen tid på test og dokumentation frem for at være sammen med eleverne. Hvis vi ønsker en bedre folkeskole, kræver det, at vi giver lærerne frihed til at bruge deres tid på at undervise frem for at udfylde formularer og udføre test, som de får stukket ud ovenfra. Enhedslisten stoler på, at den enkelte lærer bedst ved hvordan de skal undervise deres elever. Vi har respekt for fagligheden, og vi ikke være med til at fjernstyre folkeskolen fra Christiansborg gennem stramme lærerplaner og obligatoriske test. > Demokrati på skoleskemaet Vi vil have en skole, der ikke blot giver eleverne faglige kompetencer, men også danner dem til kritiske samfundsborgere. Dette kræver, at vi tør give dem en stor og reel indflydelse på den daglige undervisning i klasselokalet. Og det kræver, at vi giver elever og lærere større indflydelse på den daglige styring af skolerne. > Sundere skoler Bedre indlæring kræver sunde og friske børn. Det betyder sunde lokaler med rigelig luft og ordentlig ernæring. Det er utilstedeligt, at de danske skoler forfalder, samtidigt med at tusinder af bygningsarbejdere er arbejdsløse. Enhedslisten vil sætte gang i et ambitiøst renoveringsprojekt af landets skoler til gavn for elevernes sundhed og for klimaet. Samtidigt kan vi få bygget skolerne om, så de er tilpasset til nye og alternative læringsformer. > Pædagogik der bryder den sociale arv Danmark skal have skoler, der giver alle en god chance i livet. Det er desværre ikke tilfældet i dag. En femtedel af alle elever forlader folkeskolen med så mange nederlag, at de aldrig formår at klare en videre uddannelse. Vi er nødt til at tage en særlig hånd om disse elever, og lave en varieret undervisning, der ikke bare er indrettet til elever, der elsker at sidde stille med en bog. Folkeskolen skal lægge vægt på kreativitet og bevægelse - også i de boglige fag. Det skal ikke være dine forældres evner, der afgør, om du lærer noget. Derfor skal skoler tilbyde lektiecafeer i alle fag, hvor de giver lektier for.

12 48 blanketter fra helvede Arbejdløshed Du får ikke arbejde, men der er mistillid og blanketter til dig. Sådan lyder tilbuddet til de arbejdsløse, og det skal laves om. Det kræver en ny regering, og blandt andet derfor skal vi opsøge de ledige og diskutere politik med dem Linda Hansen, Rød+Grøn»Hvad fanden er det her for et system?«det spørgsmål hører Christian Juhl næsten daglig i 3Fs lokaler i Silkeborg, hvor han er formand. Her stifter arbejdsløse nemlig bekendtskab med op til 48 forskellige blanketter, der med Christians ord skal»kontrollere den arbejdsløse i hoved og røv«. - Reger ingen strammer reglerne, så det går ud over dem, der er ramt af ledigheden, fortæller Christian, der også er folketingskandidat for Enhedslisten. Han understreger, at der findes to kontrolsystemer: Et for ar- Lad folk tænke selv Enhedslistens aktivister skal bruge jobplanen og krav om respekt for de ledige som murbrækker for at komme i samtabejdsløse og et helt andet for arbejdsgiverne: - En arbejdsgiver, der får tilskud fra det offentlige, skal bare skrive under på, at han har brugt pengene til det rette. Så let går det ikke for den ledige. En løsning på to problemer I Silkeborg er det næsten hver femte af 3F erne, der er uden arbejde. Imens de udfylder blanketter og får budgettet til at hænge sammen på dagpengesats, så trænger skoler og plejehjem til en kærlig hånd. - Det er efter min mening den væsentligste grund til, at vi skal have et valg lige nu: Det er dyrt for samfundet, at folk går ledige, når der er ting, der skal laves, siger Christian. - Enhedslistens plan Klimajob er populær. Det er nemlig genialt, at vi har lavet en jobplan, der både tager højde for klimaet og gør noget ved beskæftigelsen. Planen går bl.a. ud på at energirenovere offentlige bygninger. Til glæde for både jobskabelse og miljø. 12 Rød+Grøn December 2010

13 foto: Maibritt Kerner/rød+grøn»Det er dyrt for samfundet, at folk går ledige, når der er ting, der skal laves«le med de ledige. Christian siger: - Vi skal ud og snakke med folk. Vi opsøger folk i fagforeningerne og i jobcentrene. Men vi skal ikke bare kommer som partiaktivister udefra. Mange i Enhedslisten er jo f.eks. ansatte i fagforeningerne, og der skal vi udfordre medlemmerne til at diskutere politik. For Christian er det vigtigt, at Enhedslisten ikke bare kommer med den rigtige mening. Han mener, at Skævt-kampagnen, som 3F står bag, har udviklet metoder, vi kan lære af: - Den siger ikke bare: Nu skal vi fortælle dig, hvad du skal mene. Aktivisterne stiller spørgsmål og lader folk selv give svar. Det viser det sig, at langt de fleste er på linje med venstrefløjen. Den form for dialog er meget givtig og flytter rigtig mange, når den bruges i den politiske agitation. Lyt, tal, lyt, tal Hvis man nu ikke arbejder i en fagforening, så foreslår Christian, at den lokale Enhedsliste-afdeling går på gaden og snakker med folk. Det har afdelingerne i bl.a. Roskilde, Aalborg og Silkeborg gjort. - Her tog vi tog champagne med på gaden, og sagde nu er det kun et år, til der er valg. Nogle kunne mene, at det er en fjollet aktion, men i stedet for de sædvanlige ti sekunder man har, når man giver en folder, så gav det her tid og anledning til at snakke med folk om problemer, og hvad de synes, der skal laves om. Lige pludselig havde vi tre-fem minutter til en dialog, i stedet for ti sekunder til at stikke dem en flyer i hånden. - Det samme gælder husstandsomdelinger af flyers. En flyer ind af brevsprækken ændrer sjældent modtagerens opfattelse. Men hvis vi ringer på og fortæller, hvem vi er og følger op med et spørgsmål om, hvor de tænker på at stemme ved valget, ja så er der pludselig en dialog i gang. Det stiller større krav til kampagnens aktive men giver også resultater, siger Christian.»En flyer ind af brevsprækken ændrer sjældent modtagerens opfattelse. Men hvis vi ringer på og fortæller, hvem vi er og følger op med et spørgsmål om, hvor de tænker på at stemme ved valget, ja så er der pludselig en dialog i gang«folderen til enhedslistens arbejdsløshedskampagne. Læs mere på enhedslisten.dk/arbejdsloes Rød+Grøn December

14 Genskab ånden fra Fredericia Forhandlingerne om de nye overenskomster for de kommunalt ansatte, de statsansatte og sundhedspersonalet i regionerne er så småt gået i gang. Kampgejsten har hidtil kunnet ligge på et meget lille sted, men det rører på sig i fagbevægelsen Karsten Ditlevsen, arbejdsmarkedspolitisk medarbejder Overenskomst 2011 Ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2008 begyndte forhandlingerne i kølvandet på SO- SUernes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i sommeren 2007, pædagogkonflikter i forbindelse med budgetnedskæringer og med en række forbundsledelser, der i offentligheden krævede betydelige lønstigninger - og ikke mindst ligeløn. Så stærk var bevægelsen og sympatien i befolkningen, at Enhedslisten, SF, S og DF i valgkampen i 2007 offentligt krævede forhandlingerne tilført en ekstra pose penge til indfriel- se af kravene for de sidste tre partiers vedkommende for at bakke ud, da der kom konkrete forslag i Folketinget forhandlingerne endte som bekendt med konflikter på sundhedskartellets, FOAs og BUPLs områder. Desværre ukoordineret og uden samarbejde. Svage udspil fra de faglige organisationer I modsætning til 2008 er det op ad bakke, når forhandlingerne starter. Reguleringsordningen betyder, at fagbevægelsen på forhånd skylder halvanden procent af lønnen. Ligelønnen 14 Rød+Grøn December 2010

15 foto: Thomas Tolstrup Historisk stormøde den 2. februar LO indkalder arbejdspladsrepræsentanter og fagligt aktive til stormøde den 2. februar. Fagbevægelsens største styrke er vores mange tusinder tillidsrepræsentanter, der har et solidt netværk rundt omkring på landets arbejdspladser. Dem vil vi nu aktivere, så vi får bredt debatten om efterlønnen helt ud. Ingen lønmodtagere må være i tvivl om, hvilke dramatiske konsekvenser det vil have, hvis regeringen lykkes med at fjerne efterlønnen, siger Harald Børsting. Stormødet afholdes i Odense Congress Center 2. februar. Tilmelding mv. foregår gennem de enkelte forbund. foto: Maibritt Kerner/rød+grøn er opgivet, efter regeringen benyttede den såkaldte Lønkommission til at lukke sagen ned. Forhandlingerne starter efter en bølge af fyringer i mange kommuner og regioner. Organisationerne er splittet indbyrdes, fokuserer på snævre organisationsinteresser og en række forbunds krav om solidaritet med de lavestlønnede har lidt en krank skæbne. Oveni at forbundsledelserne langt hen ad vejen har accepteret reallønsnedgang, har de offentlige arbejdsgivere taget S og SFs parole om 12 minutter mere om dagen til sig og krævet højere arbejdstid. Det betyder, at en ny regerings første vigtige handling kan blive et overenskomstindgreb, der forlænger de offentligt ansattes arbejdstid. Politik i forhandlingerne og gryende kampgejst Begge siders chefforhandlere advarer mod at der går valgkamp i forhandlingerne. Men netop det er muligheden for de offentligt ansatte. Overenskomstforhandlinger kombineret med en valgkamp, der ikke bare kræver en ny regering, men en ny politik, kunne føre ud af dødvandet og styrke en alliance mellem offentligt ansatte, brugere og privatansatte. Oplagte mål kunne være flere hænder til velfærden, et nej til reallønsfald og øget arbejdstid, bevarelse af efterlønnen, reel jobskabelse i både den private og offentlige sektor samt tilbagerulning af skattelettelserne til de velstillede Det skal trods alt ikke glemmes, at det blot er et halvt års tid siden tillidsfolk fra den offentlige sektor mødtes i Fredericia og udstrålede sammenhold og kampvilje. Ånden fra Fredericia skal genskabes uanset forløbet af overenskomstforhandlingerne og en kommende valgkamp, hvis det skal lykkes at udbygge eller blot bevare velfærden. LO s stormøde i Odense vil være en indikator på om kampgejsten kan genrejses. Lad os håbe mødet opfordrer til faglige møder på arbejdspladserne dagen efter, så den videre kamp kan blive diskuteret. Overenskomstforhandlingerne og kravene til en ny regering er to af temaerne på Enhedslistens faglige konference den februar. Se annoncen på side 30. Rød+Grøn December

16 Kapitalismen er blevet mere folkelig end venstrefløjen Vi står i en dyb krise og fremtidsudsigterne er ikke opmuntrende. Alligevel er der overvældende opbakning til kapitalismen. Hvorfor? Og hvad betyder dette for venstrefløjen? Peter Nielsen, forfatter Det store flertal af befolkningen identificerer sig i dag med kapitalismens mål og værdier. Kapitalismen er altså blevet folkelig. Sådan har det ikke altid været. Tidligere udgjorde arbejderklassen en folkelig modkultur. Men i dag er næsten alle arbejdere og forbrugere integrerede i det kapitalistiske system. Med efterkrigstidens forbrugseksplosion som baggrund er der opstået et forbrugssamfund, hvor mennesker i stigende grad skaber deres identiteter som forbrugere. Forbrugssamfundet er kendetegnet ved, at forbrugsidentiteten bliver central og grænseløs, idet der sker en overproduktion af nye behov. Forbrug og brands Forbruget er blevet ubegrænset og forbrugspresset vokser. Derfor giver det ikke mere mening at sige, at produktionen er vigtigere end forbruget, eller at lokalisere tendensen til vækst alene i kapitalen og virksomhederne. Vi står i en situation, hvor mennesker er så intimt knyttet til deres forbrug, at det kan opleves lige så svært for individer at give afkald på deres hele tiden smartere computere, tøj og mobiltelefoner, som det er for virksomheder at opleve faldende profit. Alternativer til voksende forbrug fremstår triste og farveløse. Selv et meget stort forbrug virker fattigt og hæmmende, hvis det stagnerer. Forbrugssamfundet er ikke en fast struktur. Det er en smidig og interaktiv social model, der rummer summen af vores meningsfulde aktiviteter. Derfor er kritik ikke nødvendigvis kontraproduktiv og modstand er ikke nødvendigvis i opposition. I dag kan vi eksempelvis se, at 68 erne er blevet endnu bedre forbrugere end tidligere generationer og har bragt forbrugssamfundet sikkert ind i det 21. århundrede. Også senere årtiers kritik og modstand er i vidt omfang blevet indoptaget i forbrugssamfundet. I det aktuelle forbrugssamfund er brands afgørende. Det handler om at forbinde varer og virksomheder med bestemte værdier. Brands er direkte politiske, da de skaber fortællinger, solidariteter, lidenskaber og identiteter. Brands er i lige så høj grad som politiske partier afhængige af den offentlige opinion. De er også ligesom sociale bevægelser afhængige af vedvarende identifikation og mobilisering af både forbrugere og arbejdere. Kapitalismen er hermed blevet politisk på en måde, der er meget anderledes end i gamle dage og interessen for det politiske felt, forstået som en særlig bevægelsesorienteret og parlamentarisk handleform, aftager. Arbejdslivet er ligesom forbruget blevet inderliggjort og besjælet. Det kommer eksempelvis til udtryk gennem personlig vækst, selvrealisering og anerkendelse gennem arbejdet. Det er i stigende grad individers følelsesliv og gruppers kulturelle former, der aktiveres i de grænseløse økonomiske kredsløb. Kapitalistisk identitet Der sker altså en tiltagende identificering med kapitalismen som et kulturelt og politisk system. Men også økonomisk kan brede kredse finde kapitalismens værdier og mål genspejlet i deres eget liv. Den intensiverede konkurrence i både forbrugs- og arbejdsliv skærper den individuelle genkendelse af markedskræfterne som et livsvilkår. Discount repræsenterer en massiv udbredelse af kapitalismens virkemåde, idet forbrugsadfærd gennem formlen mest muligt for pengene er en direkte forlængelse af kapitalens måde at indrette tilværelsen på: Det handler om at vokse mest muligt og om at effektivisere resurseforbruget. I arbejdslivet er de konstant voksende lønningsposer også med til at få arbejderne til at identificere sig med kapitalens uendelige væksttrang. Den udbredte identificering med evigt opadgående økonomiske kurver er blevet intensiveret gennem de finansielle markeders vækst gennem de seneste årtier. Fra midten af 1990 erne har aktiemarkederne budt på meget høje afkast. Der har været store til- 16 Rød+Grøn December 2010

17 Stort set alle oplever anti-kapitalisme som et decideret angreb på deres livsform. Henvisninger til falsk bevidsthed og objektive interesser marginaliserer venstrefløjen yderligere, for sandhed og objektivitet er omstridte eller ligefrem illegitime begreber. Der er heller ingen hjælp at hente i de fattige lande, for velstandssamfundet er den globale norm. Og de gamle dage vender aldrig tilbage bygget store friværdier. Akkumulationen af pensions- og boligformuer er endnu et folkeligt udtryk for kapitalakkumulation. Kapitalismen er altså blevet dybt internaliseret i befolkningen. Vi lever i dag i et velstandssamfund, idet voksende velstand gennem vækst og effektiviseringer er det dominerende styringsprincip over alt i samfundet. Denne nye samfundsform har store konsekvenser for venstrefløjen. Den klassiske marxisme er forældet og antikapitalisme er en håbløs strategi. Marxisme i en ny tid Den klassiske marxisme med fokus på klassekamp og arbejderbevægelse harmonerer slet ikke med hovedparten af befolkningens liv og erfaringer. Stort set alle oplever anti-kapitalisme som et decideret angreb på deres livsform. Henvisninger til falsk bevidsthed og objektive interesser marginaliserer venstrefløjen yderligere, for sandhed og objektivitet er omstridte eller ligefrem illegitime begreber. Der er heller ingen hjælp at hente i de fattige lande, for velstandssamfundet er den globale norm. Og de gamle dage vender aldrig tilbage. Det betyder selvfølgelig ikke, at venstrefløjen skal begå selvmord ved at opgive marxismen og acceptere kapitalismen. Marx analyserede, kritiserede og forandrede sin samtid ud fra videnskabelige erkendelser og bageslag, men alligevel er det danske aktieindeks eksempelvis steget med 350 procent fra 1995 til udgangen af Gennem arbejdsmarkedspensioner er en stor del af befolkningen i de rige lande afhængige af de finansielle markeder, ikke mindst aktiemarkederne. Brede lag af befolkningen har i bogstavelig forstand aktier i kapitalismen gennem de enorme pensionsfonde. Vi har set en lignende udvikling på boligmarkedet. For nogle har boligprisernes fald siden 2007 medført store tab, men prisniveauet ligger i dag alligevel omkring tre gange så højt som i starten af 1990 erne, så langt de fleste boligejere har opkommunistiske værdier. Denne ambition skal videreføres og marxismen skal derfor opdateres i lyset af den aktuelle virkelighed og nye indsigter. Og på begge områder er der sket voldsomme forandringer i forbindelse med overgangen til velstandssamfundet.. Desuden mener jeg ikke, at Marx var anti-kapitalist. Det er mere korrekt at fremstille Marx som post-kapitalist, idet hans syn på kapitalismen var sammensat og dobbelttydigt, ikke enstrenget negativt. Marx var en uforsonlig kritiker af kapitalismen, men han havde også et skarpt blik for kapitalismens civilisatoriske fremskridt, potentiale og modsætningsfulde karakter. Kapitalismen er en forudsætning for kommunismen ikke ren ondskab. Venstrefløjens traditionelle negativitet og modstandsposition må i forlængelse af kapitalismens folkelighed i endnu højere grad erstattes af et positivt perspektiv for overskridelse af kapitalismen i en fremadrettet bevægelse, der tager udgangspunkt i de identiteter, liv og værdier, som de fleste mennesker har i dag. Venstrefløjen som selvforhold Marx mente, at kapitalismen potentielt var positivt selvoverskridende. Det tror jeg, han havde ret i. Men hvis overskridelsen finder sted vil det ikke ske som Marx forestillede sig det; på systemniveau og gennem klassemodsætninger. Kapitalismen er i dag hovedsageligt et selvforhold individuelt og fælles. Der er ingen ydre magt, som kan nedkæmpes én gang for alle. Og der er ingen klasse, som baner vejen for et nyt samfund. Når kapitalismen er blevet folkelig må overskridelsen ske gennem befolkningen selv på individuelt plan, gennem fælles værdier og via opbygning af post-kapitalistiske institutioner. Radikalt demokrati og fælles velstand er afgørende her. Begge dele har voksende folkelig appel og eksisterer allerede i begrænsede former, men modvirkes samtidig af kapitalismens hierarkier og uligheder, samt den kapitalistiske dynamik, der indebærer, at demokratiet reduceres og velstanden bliver eksklusiv. Globaliseringsog klimaproblematikkerne er de mest vidtgående eksempler. Velstandssamfundets kriser og værdikampe indebærer større muligheder for venstrefløjen, men også en radikal usikkerhed, da det venstreorienterede projekt ikke længere er forbundet med en voksende klasse i samfundet. Et samfund præget af radikalt demokrati og fælles velstand er forankret i virkeligheden som en fremtidig mulighed. Men der ingen sikkerhed eller blot sandsynlighed for, at muligheden realiseres. Peter Nielsen er lektor på RUC og har netop udgivet bogen Velstandssamfundet på forlaget Frydenlund. Rød+Grøn December

18 Lyt til de nye medlemmer Til lokalafdelingerne Nye medlemmer strømmer til Enhedslisten. Det er en dejlig udfordring for de lokale afdelinger, der skal tage i mod. Erfaringen fra Vesterbro afdelingen lyder: Lyt til de nye medlemmer. Spørg hvorfor de har meldt sig ind, og hvad de brænder for Lene Rygaard Jessen, Rød+Grøn Enhedslisten ligger bedre end nogensinde i meningsmålingerne, og samtidig kommer der mange nye medlemmer til partiet. Det stiller lokalafdelingerne overfor nye udfordringer. Hvordan sikrer vi god kontakt til de nye medlemmer? Hvad kan afdelingerne tilbyde, og hvad kan de nye medlemmer bidrage med? Erfaringer fra afdelinger, der har taget handsken op, gives hermed videre. Ulrik Kohl er kontaktperson for Enhedslisten Vesterbro. Ulrik fortæller at afdelingen holder kaffemøder, som kun er for nye medlemmer. Nye medlemmer er aldrig ens. Derfor er det vigtigt at lytte til, hvad de laver, hvorfor de har meldt sig ind, og hvad de brænder for, siger han. Udfordringen er, ifølge Ulrik, at lære folk at kende, og derpå få dem med i konkrete politiske kampe i lokalområdet. Hvis nye medlemmer f.eks. sidder i en skolebestyrelse, er aktive i græsrodsarbejde eller har en bil, er det værdifuldt for afdelingens ledelse at vide. Det styrker partiets netværk og kan være en hjælp, hvis der skal holdes et oplæg eller køres ting til en aktion på gaden. Reparér naboens cykel Afdelingen på Vesterbro går meget op i, at alt ikke skal handle om møder. De udadvendte aktiviteter er de vigtigste. Nye medlemmer bliver opfordret til at tage del i dør-til-dør kampagner. Det går ud på, at Enhedslistens folk banker på alle døre i en bestemt gade for at tale med beboerne om hverdagens problemer og i fællesskab finde løsninger. Det kan handle om, at der er brug for en cykelsti, eller at der ligger narko-sprøjter på trappen. - Her i vinter har afdelingens aktivister samlet en masse tøj ind til hjemløse, der risikerer at fryse ihjel i kulden. Og om sommeren har vi flere gange repareret beboernes cykler, nævner Ulrik som eksempler. Nye lærer andre nye at kende I Enhedslisten Nørrebro, landets største afdeling, er Birte Jacobsen kontaktperson. Birte kontakter alle nye medlemmer telefonisk, og hun fortæller, at det godt kan tage lang tid at få fat i alle. Alene i november 2010 skulle 45 personer have et opkald. Medlemmerne bliver budt velkommen i afdelingen, inviteret til det næste møde og får orientering om, hvilke muligheder der er for at deltage i partiet. To gange om året afholdes intromøde før det almindelige medlemsmøde. Det er med til at sikre, at de nye medlemmer kender hinanden og også lærer nogle af de gamle medlemmer at kende. Udover lokalafdelingernes arbejde afholder Enhedslisten København introduktionsforløb for nye medlemmer. Arrangementerne foregår over seks aftener, og er for alle nye medlemmer i København. De fremmødte bliver præsenteret for Enhedslistens politik, organisation, udvalgene og det parlamentariske arbejde. Introduktionsmøder for medlemmer: Se annonce på side Rød+Grøn December 2010

19 Det er mulighedernes parti Til medlemmerne Vi bliver flere og flere, og der er gode muligheder for de nytilkomne. Enhedslisten er et anderledes parti, hvor medlemmerne bestemmer Lene Rygaard Jessen, Rød+Grøn Som ny i Enhedslisten kan man hurtigt blive inddraget i forskelligt politisk arbejde, hvis man vil. Hvor aktiv du ønsker at være, er meget individuelt. Nogle synes, at når kontingentet er betalt, er det fint, og de har ikke tid til yderligere politisk aktivitet. Årsagerne kan være mange - små børn, krævende jobs, fagligt arbejde og så videre. Når mange alligevel ønsker at deltage aktivt, er det fordi, det er spændende, sjovt og meningsfyldt at være med. Her får du informationerne Der foregår mange ting i partiet. Debatter, politikudvikling, fest, folketingsarbejde og meget mere. Du kan følge aktiviteterne forskellige steder. En af de letteste måder er at følge folketingsmedlemmerne på Facebook. Hurtigt får du en masse enhedslistemedlemmer som ven, og det giver adgang til mange gode links, til venstreorienterede tidsskrifter, aviser og hjemmesider. Desuden bliver du opdateret på, hvilke arrangementer og demonstrationer Enhedslisten er medarrangør af. I Rød+Grøn, medlemsbladet du sidder med i hånden, kan du læse om arbejdet i Folketinget, EU, Hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne. Og så har du mulighed for at blande dig i debatten. Det kan du også gøre på vores netforum. Organiseret med kollegaerne Enhedslistens mange lokalafdelinger og faglige netværk tilbyder hele tiden møder og aktiviteter. Du er automatisk tilknyttet en lokalafdeling og et fagligt netværk. Er du HKer er du altså automatisk med i HK-netværket, og er du 3Fer er du i netværk med andre 3Fere. Desuden er der udvalg om forskellige emner som miljø, queer, fagligt arbejde og meget andet. Du er velkommen til møderne. Enhedslisten er et parti i stadig udvikling, og som aktiv er du selv med til at forme vores politik. Hvert år er der aktivistfabrik, seminarer, sommerlejr og masser af demonstrationer, happenings og så videre. Ofte aktionerer vi og holder møder sammen med SUF, Socialistisk Ungdoms Front. SUF hjælper med mange praktiske opgaver og gør en kæmpe indsats i forbindelse med afvikling af Enhedslistens årsmøde, som er den øverste myndighed i organisationen. Foruden SUFerne råder Enhedslisten selv over en stor skare superaktivister. Det er op til dig, hvor aktiv du vil være. Velkommen til alle nye medlemmer! Rød+Grøn December foto: maibritt Kerner

20 Horsens Fornyet energi i Horsens I en længere periode var afdelingen i Horsens som gået i vinterhi. Det mangeårige fyrtårn i afdelingen, Bent Hindrup Andersen, havde trukket sig fra Enhedsliste-aktiviteterne og aktivitetsniveauet i afdelingen var dalende. Men i dag har afdelingen oplevet en opblomstring og nye aktive er kommet til Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Et godt valg måles ikke kun i, hvor mange stemmer ens parti opnår. I Horsens lykkedes det f.eks. ikke for Enhedslisten at opnå et mandat i byen ved kommunalvalget i 2009, men det lykkedes at få sparket gang i afdelingen. Den gamle garde, som havde kørt afdelingen i mange år, havde brug for ny energi. Den fik vi i forbindelse med kommunalvalget i 2009, fortæller Allan Skou Larsen, der har været aktiv i Horsens i en menneskealder og er suppleant til bestyrelsen. Han suppleres af kontaktperson Louise Asmussen, der forklarer. Vi fik rigtig mange unge til at give et nap med og var ca. 25 valgkampsaktivister. Selvom ikke alle var medlemmer af Enhedslisten, var der en enorm god stemning og folk kom rigtigt godt ud af det med hinanden. Basen for den gode stemning er byens venstreorienterede bogcafé. Enhedslisten er aktive brugere af cafeen, der ikke mindst fungerer som socialt omdrejningspunkt. For at give et rygstød til valgkampsaktiviteterne arrangerede vi indsamlingsfest, som udover at indsamle penge, lykkedes med at få rystet tropperne sammen. Det sociale har nok medvirket til at fastholde flere aktive, mener Louise. Aktiviteterne fastholdes Efter valget var der en bekymring for en slags antiklimaks. Vi var nervøse for, om det var muligt at fastholde aktiviteterne, men det er gået over al forventning. Der er en rigtig god stemning i afdelingen, hvor vi virkelig har gode diskussioner og udfordrer hinanden, når der diskuteres politik, lyder det fra Allan. Den gode stemning og den fornyede aktivitet er imidlertid ikke faldet ned fra himlen. Vi holder medlemsmøde hver anden måned, og bestyrelsesmøderne afholdes også hver anden måned, så på den måde sørger vi for at se hinanden, og det har styrket afdelingen markant, forklarer Louise. I Horsens er der en lang venstrefløjstradition. Derfor gav vi hinanden hånd på, at afdelingen skulle op i gear igen, og selvom der var travlt i forbindelse med valget var det jo også sjovt og udfordrende, og den optimisme har vi formået at holde intakt, siger Louise, der mener, at Horsens er klar til folketingsvalg: Vi arbejder stærkt på at få helt styr på plakater og andre praktiske ting, og så har vi allerede forberedt det første møde, når Lars Løkke trykker på knappen. Så de kan bare komme an, vi skal nok blive helt klar til kamp i Horsens, lover en optimistisk Louise. Fakta om Horsens Afdelingen i Horsens har medlemmer. Deraf er ti aktive til hverdag og endnu flere op til valg. Bestyrelsen består af fem personer. Der arbejdes ihærdigt på at oprette en lokal Horsenshjemmeside, men indtil da kan afdelingen kontaktes på aske-louise@jubii.dk. 20 Rød+Grøn December 2010