Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012"

Transkript

1 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale klasser i perioden til. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Joachim Vilhelm Koch 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. Der er relativt store forskelle på, hvilke brancher de forskellige klasser er beskæftiget i. Overklassen er i høj grad ansat i klassiske, private erhverv. Den højere middelklasse og middelklassen er typisk ansat i det offentlige, på hospitaler og på uddannelsessteder. Arbejderklassen er typisk ansat i ældrepleje, dagsinstitutioner, rengøring og lign. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse undersøges det, hvilke brancher personerne i de sociale klasser er beskæftiget i, og hvordan deres indkomster varierer mellem brancherne. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen). Klasser opdelt på brancher Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt (-) er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. I analysen er der set på de danske klasser fordelt på brancher på personniveau, hvilket er det mest retvisende, når man ser på arbejdsmarkedet. Tabellerne 1-3 viser andelene af hver klasse fordelt på brancher i og. Af tabel 1 og 2 ses det først og fremmest, at de eneste større ændringer i andelene stammer fra overklassen. Landbrug, skovbrug og fiskeri er i perioden steget med 2 procentpoint; industri m.m. og handel og transport er steget med 1 procentpoint hver, og offentlig administration, undervisning og sundhed er faldet med næsten 5 procentpoint. Til sammenligning er den største forskydning indenfor de andre klasser 0,7 procentpoint. Samlet set har der heller ikke været den store forskydning mellem brancherne, hvilket ses af I alt kolonnen. Tabel 1. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 9,9 1,4 2,3 1,7 0,1 1,7 I alt 12,2 10,7 8,4 15,7 0,3 10,1 Bygge og anlæg 2,9 1,6 4,7 7,8 0,2 4,7 Handel og transport mv. 17,4 10,4 15,3 25,6 2,0 16,3 Information og kommunikation 8,5 8,3 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,6 4,9 2,4 2,8 0,1 2,5 Ejendomshandel og udlejning 2,6 1,0 1,1 1,4 0,1 1,1 Erhvervsservice 17,5 17,6 9,1 9,1 1,0 8,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 16,7 36,8 46,8 25,9 3,0 27,8 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,8 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 1,9 2,4 4,1 92,5 20,9 I alt ,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 2

3 Tabel 2. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 7,9 1,3 2,8 1,5 0,2 1,7 I alt 11,2 10,5 8,7 16,0 0,3 10,6 Bygge og anlæg 3,7 1,7 5,0 7,1 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,2 10,0 15,4 25,2 1,7 16,6 Information og kommunikation 8,0 8,5 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,3 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,7 8,6 8,5 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,4 37,0 46,4 26,4 3,1 28,5 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 2,1 2,6 4,8 92,7 19,6 I alt Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. Der har derimod været relativt store ændringer i sammensætningen fra til. Landbrug, skovbrug og fiskeri er faldet med 4,1 procentpoint i den samlede arbejdsmarkedsandel; industri, råstofindvingen er faldet 4,2 procentpoint, og offentlig administration, undervisning og sundhed er steget med 3,9 procentpoint. Især arbejderklassen har fulgt denne udvikling med fald på hhv. 3,3 og 5,6 procentpoint i de første to brancher, samt en stigning på 3,7 procentpoint i offentlig administration. For overklassen er der især sket en forskydning fra handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri til finansiering og forsikring, information og kommunikation samt erhvervsservice. Tabel 3. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche,, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 13,6 6,2 9,0 6,0 0,2 5,8 I alt 12,3 11,1 10,1 21,3 0,8 14,3 Bygge og anlæg 5,3 2,9 4,7 7,0 0,4 5,0 Handel og transport mv. 22,3 13,1 17,6 23,1 2,0 17,4 Information og kommunikation 4,4 6,1 2,4 2,6 0,3 2,4 Finansiering og forsikring 4,5 3,5 1,2 3,4 0,1 2,4 Ejendomshandel og udlejning 3,5 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,1 15,7 6,8 5,7 1,0 6,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 33,7 40,2 22,2 4,0 23,9 Kultur, fritid og anden service 1,9 5,0 3,7 3,1 0,6 2,9 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 0,8 1,7 3,6 4,2 90,5 18,8 Total Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 3

4 Tabel 4 viser udviklingen i den gennemsnitlige markedsindkomst i de forskellige brancher, indekseret i forhold til offentlig administration. Sammenligner man branche-/klassesammensætningen i tabel 1-3 med tabel 4, ses det, at de største lønstigninger i perioden - var i brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt finansiering og forsikring. Disse brancher er samtidig nogle af dem, hvor overklassen er stærkest repræsenteret. Tabel 4. Udvikling i markedsindkomster, indeks offentlig adm.=100, Ændring - pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri , ,5 Bygge og anlæg ,2 Handel og transport mv ,8 Information og kommunikation ,7 Finansiering og forsikring ,1 Ejendomshandel og udlejning ,6 Erhvervsservice ,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,0 Kultur, fritid og anden service ,6 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget ,7 Anm: Offentlig administration, undervisning og sundhed = 100. Der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. De eksakte gennemsnitlige markedsindkomster 1, korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset, for årene, 2000, 2005, og er vist i tabel 5-9. Tabel 5. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Markedsindkomst dækker primært over lønindkomst, men indeholder også evt. over/underskud fra egen virksomhed. 4

5 Tabel 6. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Tabel 7. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2005 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet

6 Tabel 8. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2000 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Tabel 9. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet De forskellige klasser på brancher Der er relativt store forskelle på, inden for hvilke brancher de forskellige klasser var beskæftiget i. Overklassen var typisk ansat i mere klassiske erhverv som landbrug og læge- eller advokatvirksomheder. Middelklassen var typisk ansat i offentlige serviceerhverv som dagsinstitutioner, grundskoler, hospitaler og plejehjem. Arbejderklassen var ligeledes beskæftiget i offentlige serviceerhverv såsom dagsinstitutioner, plejehjem og rengøring, men der var også ca. 4 procent med uoplyst aktivitet/arbejdsløshed. I underklassen var over 90 procent arbejdsløse eller havde uoplyst aktivitet. Udviklingen i andelene i alle klasserne skal ses i lyset af en den underliggende udvikling i antal personer i klassen, som især for overklassen kan ændres kraftigt i visse år, afhængigt af konjunkturcyklerne. 6

7 Af tabel 10 ses de ti brancher, som flest fra overklassen var beskæftiget i. Det ses først, at landbrug og gartneri var den branche, der beskæftigede flest. Dog er denne branche over årene relativt volatil, hvilket kunne tyde på, at landbrug bliver hårdere ramt under konjunkturudsving. Derudover ses, at der siden har været en relativt kraftig stigning i andelen af overklassen beskæftiget som konsulenter eller i pengeinstitutter. Samlet set har der været en stigning på 8,5 procentpoint i de tre erhvervs andele af overklassen. Tabel 10. Top 10 antal beskæftigede, overklassen Landbrug og gartneri ,8 7,3 9,5 Læger, tandlæger mv ,5 9,8 7,6 It-konsulenter mv ,2 5,0 5,7 Hospitaler ,9 6,8 5,0 Virksomhedskonsulenter ,4 3,6 4,4 Pengeinstitutter ,6 3,3 3,6 Advokatvirksomhed ,4 3,3 3,3 Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr ,4 2,6 3,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører ,1 2,5 2,4 Kreditforeninger mv ,6 2,4 2,3 I den højere middelklasse har der som i overklassen været en tendens til, at antallet af konsulenter i klassen er steget. Her er tale om en samlet stigning på 3,7 procentpoint, hvilket svarer til en forøgelse på personer. Der har ligeledes været en stigning i antallet af personer ansat i offentlig administration og videregående uddannelsesinstitutioner på 1,1 procentpoint fra til. en af den højere middelklasse ansat på gymnasier og erhvervsfaglige skoler samt arkitekter og rådgivende ingeniører er dog faldet med hhv. 2,7 og 1,6 procentpoint. Udviklingen er vist i tabel 11. Tabel 11. Top 10 antal beskæftigede, højere middelklasse Offentlig administration ,0 8,9 8,1 Hospitaler ,4 6,0 6,1 Videregående uddannelsesinstitutioner ,6 5,1 5,7 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,1 5,4 5,4 It-konsulenter mv ,1 5,3 5,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører ,1 4,8 4,5 Læger, tandlæger mv ,0 3,6 3,5 Organisationer og foreninger ,5 3,3 3,2 Virksomhedskonsulenter ,1 2,5 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,2 2,6 2,5 7

8 Middelklassen har i høj grad været ansat i offentlige serviceerhverv igennem perioden -. Siden har der været en generel stigning i de fem øverste brancher, hvor den største stigning har været i dagsinstitutioner og dagcentre mv. samt læger, tandlæger mv. Da der i overklassen og den højere middelklasse har været fald i branchen læger, tandlæger mv., kan stigningen forklares ved en forskydning nedad i klasserne for denne branche. Udviklingen ses i tabel 12. Tabel 12. Top 10 antal beskæftigede, middelklasse Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 11,6 11,6 Grundskoler ,5 9,6 9,4 Hospitaler ,0 7,7 7,8 Plejehjem mv ,8 5,7 5,6 Læger, tandlæger mv ,7 3,2 3,6 Offentlig administration ,7 2,6 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,7 2,4 2,5 Uoplyst aktivitet ,7 2,6 2,4 Landbrug og gartneri ,1 2,5 2,0 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,9 1,8 1,8 Arbejderklassens arbejdsmarkedssammensætning har i perioden - ikke ændret sig markant, set på andele. en af arbejderklassen beskæftiget i dagsinstitutioner, dagcentre og plejehjem mv. er steget med 3,3 procentpoint samlet set, og andelen beskæftiget i offentlig administration er faldet med 1,3 procentpoint. Derudover er andelen beskæftiget i ejendomsservice, rengøring og anlægsgartneri steget med 1,3 procentpoint i perioden. Udviklingen ses i tabel 13. Tabel 13. Top 10 antal beskæftigede, arbejderklasse Daginstitutioner og dagcentre mv ,7 6,9 7,3 Plejehjem mv ,3 7,4 7,0 Uoplyst aktivitet ,4 4,8 4,1 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere ,2 3,4 3,5 Hospitaler ,5 2,7 2,6 Supermarkeder og varehuse mv ,1 2,6 2,5 Offentlig administration ,7 2,7 2,4 Restauranter ,5 2,0 2,4 Bygningsinstallation ,0 2,1 2,2 Bygningsfærdiggørelse ,9 2,0 2,2 8

9 Af tabel 14 ses, at underklassen i høj grad omfatter arbejdsløse personer eller personer med uoplyst aktivitet, hvilket ikke har ændret sig i perioden -. Det er derfor svært at sige noget retvisende om underklassens arbejdsmarkedssammensætning, udover at man højst sandsynligt tilhører underklassen, hvis man er arbejdsløs. Tabel 14. Top 10 antal beskæftigede, underklasse Uoplyst aktivitet/ikke beskæftiget ,5 92,7 92,5 Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 1,3 1,2 Restauranter ,5 0,5 0,7 Plejehjem mv ,5 0,6 0,5 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere ,4 0,3 0,3 Supermarkeder og varehuse mv ,2 0,2 0,3 Arbejdsformidling og vikarbureauer ,2 0,2 0,3 Grundskoler ,2 0,2 0,2 Voksenundervisning mv ,5 0,3 0,2 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,2 0,2 0,2 Øst- og Vesteuropæere på det danske arbejdsmarked Der er stor forskel på lønningerne for de andre europæere, der er indvandret til Danmark. Vesteuropæere har lønniveauer, der ligger tættere på de danske lønninger, og i arbejderklassen har de en højere løn. Der i mod ligger lønningerne for østeuropæere 20 til 25 procent lavere, jf. tabel 15. Tabel 15. Gennemsnitlige lønninger (Danskere og andre = 100) Stigning til (faste priser) procent Overklasse Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Højmiddel Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Middel Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Arbejder Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU

10 Tabel 15 viser desuden, at mens der blandt vesteuropæiske indvandrere har været tendens til stigende løn relativt til danskerne, så har lønnen blandt østeuropæerne haft en tendens til at være faldende relativt til danskerne. Dog er højere middelklasse en undtagelse. Fordeles klasserne yderligere på brancher ses stor forskel i de enkelte brancher, jf. tabel 16. Særligt østeuropæere i den højere middelklasse har relativt lave lønninger, hvilket kunne indikere, at store grupper af østeuropæerne med lange videregående uddannelser, er beskæftigede i jobs der ikke er typiske for den højere middelklasse. Det gælder samtidigt, at vesteuropæere generelt har lønninger, der ligner danskernes meget mere end østeuropæerne. I arbejderklassen har vesteuropæerne generelt højere lønningerne, det gælder særligt i industrien, hvor vesteuropæerne får næsten 40 procent mere end danskerne, mens østeuropæerne får 10 procent mindre. 10

11 Tabel 16. Klasser fordelt på største brancher Arbejderklasse Gennemsnits løn (danskere og andre = 100) Danskere og andre Østeuropa, EU10 Vesteuropa, EU15 Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Handel og transport mv Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Offentlig administration, undervisning og sundhed Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Middelklasse Uoplyst aktivitet Erhvervsservice Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Handel og transport mv Bygge og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Højere middelklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Handel og transport mv Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Bygge og anlæg

12 Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i mellem kr. og 1,1 million kr. svarende til kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i under kr. svarende til kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 12

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Særkørsel

Læs mere