LÆREPLAN PÆDAGOGISKE MÅL FOR DE 6 LÆRINGSOMRÅDER I LÆREPLANEN FOR BØRN I ALDEREN 0 TIL 6 ÅR. SPROG

Transkript

1 1 LÆREPLAN Vores formål med det pædagogiske arbejde i henhold til læreplanerne, er at alle barnets potentialer og kompetencer udvikles og, at barnet rustes til at begå sig videre i livet. Vi mener, at et barns læring foregår i en vekselvirkning mellem barnets egen og andres aktivitet og omverdens krav og forventninger. Læring er betinget af barnet psykiske og fysiske tilstand og barnets kognitive udvikling samt af rammerne for læringsmiljøet. Børn er selvstændige unikke individer, der aktivt bidrager til egen udvikling gennem relationer med omgivelserne. PÆDAGOGISKE MÅL FOR DE 6 LÆRINGSOMRÅDER I LÆREPLANEN FOR BØRN I ALDEREN 0 TIL 6 ÅR. SPROG Børnene skal have mulighed for at udvikle deres lyde og sprog gennem medinddragelse i dagligdags aktiviteter. Børnenes sproglige kreativitet skal udfordres, og deres interesse i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal skal støttes og udvikles. Sproget vil som al anden udvikling, være baseret på at børnene er i tæt relation og kontakt med voksne og andre børn, i et miljø der er trygt og nært. KROP OG BEVÆGELSE Barnet lærer først og fremmest gennem kroppens sanseindtryk fra omgivelserne gennem at se, lugte, høre, føle og smage. Institutionen skal skabe mulighed for at børnene får kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. Børnene skal have mulighed og tid til at opleve glæden ved at opdage og udforske deres krop. Institutionen skal arbejde for at styrke børnenes sundhed, ved at have fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse SOCIALE KOMPETENCER

2 2 Børnene skal anerkendes og respekteres som de individer de er, og de skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til andre, børn såvel som voksne. Børnene skal lære at udvise forståelse og tolerance overfor andre menneskers forskelligheder. Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet, og skal lære at samarbejde med andre, samt lære at deltage i demokratiske beslutningsprocesser. PERSONLIG UDVIKLING Institutionen skal skabe mulighed for at børnene oplever sig selv som værende afholdte og værdsatte individer, der får plads til at udfolde sig selvstændigt og alsidigt. Institutionen arbejder hen mod en pædagogik, hvor vi anerkender barnets følelser, og hvor vi er opmærksomme på, at give barnet redskaber til selv at løse og håndtere konflikter. NATUR OG NATURFÆNOMENER Institutionen skal skabe mulighed for at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen og naturfænomener, og at børnene gennem forskellige erfaringer oplever glæden ved at være i naturen. Børnene skal have muligheder for at bruge deres sanser i naturen, og opleve at naturen kan være en kilde til, og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Børnene skal have mulighed for at deltage i, og få viden om kultur og traditioner, og de skal møde voksne der selv er aktive kulturbrugere, voksne som kan støtte børnene i at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, der udover at give børnene oplevelser, også kan bidrage til deres selvskabte kulturelle aktiviteter. LEGEKASSER Vi har her i institutionen udviklet 40 legekasser for 0-3 år og 40 til 3-6 år.

3 3 Hver enkel legekasse består af materialer til en bestemt aktivitet, leg, undersøgelse eller eksperiment. Alle kasser er relateret til en eller flere af læreplanens søjler. I hver kasse ligger der også en ide til, hvordan materialerne kan bruges. Der ligger også i hver legekasse en beskrivelse der kan sættes op til forældrene. Formålet med legekasserne er at de skal være et let tilgængeligt supplement til de øvrige mangfoldige tilbud til børnene om leg og beskæftigelse, hvis formål det er at bringe glæde og læring hos børnene. FORÆLDREBESTYRELSENS INDDRAGELSE I LÆREPLANEN Forældrebestyrelsen har løbende været inddraget i det pædagogiske arbejde gennem vores arbejde med pædagogisk dokumentation. Derigennem har vi fået feedback vi har brugt i udarbejdelsen af denne nye læreplan. Fremadrettet vil forældrebestyrelse på hvert møde vil blive præsenteret for hvordan de enkelte afdelinger arbejder med målene i læreplanen. Bestyrelsen kan bede en afdeling at fortælle om noget bestemt, f.eks. hvordan der arbejdes med natur og naturfænomener, ellers finder afdelingen selv et interessant emne at fortælle om. Der vil naturligvis være debat med mulighed for spørgsmål til den pædagogiske praksis efterfølgende.

4 4 LÆREPLAN I PRAKSIS 0 3 ÅR FORORD LÆRING I NÆRVÆRENDE RELATION Små børn kan lære rigtig meget når de er i tæt kontakt med voksne som vil dem. Personalet i vuggestuen har derfor en yderst vigtig opgave i at skabe trygge rammer og være i børnehøjde med børnene. Vi viser engagement og indlevelse ved helt bogstaveligtalt at være i øjenhøjde med børnene. STRUKTUR FOR LÆRENDE MILJØ I vuggestuen har vi, om formiddagen en struktur, hvor vi tre dage om ugen, opdeler børnene i små grupper. Der er mange værdier i at være i mindre grupper; mindre støj, færre forstyrrelser, mere opmærksomhed på det enkelte barn og mere målrettet arbejde med det enkelte barn og dets udvikling og læring. Vi mener, at det at have planlagte aktiviteter gøre, at børnene føler sig trygge, når de er sammen med de voksne de kender og når hverdagen er forudsigelig. Både de planlagte gruppeaktiviteter og den frie spontane leg kræver bevidste pædagogiske handlinger af os medarbejdere. Vi mener, at den spontane frie leg og de målrettede gruppeaktiviteter er lige vigtige i et samlet læringsmiljø og, at de ikke kan stå uden hinanden. Vi har arbejdet med en bedre udnyttelse de forskellige rum, der findes både i vuggestuen og på resten af institutionen. Fritidshjemmets lokaler står tomme om dagen, børnehavens legeplads giver meget mere rum og plads til vilde lege. Det betyder, at selvom vi er en lille institution, har vi formået at skabe mere plads og mere ro. Denne tanke skal udvikles de kommende år. METODER TIL AT OPFANGE LÆRING OG UDVIKLIN G

5 5 I vores nærvær med børnene laver vi mange iagttagelser på, hvordan børnene mestrer forskellige sammenhænge og relationer. Disse iagttagelser er en uvurderlig hjælp til det videre arbejde i hvordan vi skal hjælpe det enkelte barn, og børnegruppen videre i deres læring og udvikling. SIGNS O F SAFET Y Hele personalegruppen er endvidere uddannet i Signs of Safety. Der er en analysemetode, som vi bruger til at udrede bekymringer, som vi kan have for det enkelte barn. Det kan være store, som små bekymringer. I metodens udredningsdel er der stort fokus på barnets ressourcer. Signs of Safety slutter af med, at vi laver en handleplan med mål. Formålet med metoden er at give et nuanceret billede af barnet og arbejde forebyggende. DE 6 LÆREPLANSSØJLER SPROG I vuggestuen er børns dagligdag fyldt med ord. Vi snakker med børnene om alt, hvad vi ser, hvad vi gør og hvad der skal ske. De voksnes kontakt og relation til barnet foregår mest i børnehøjde. Derfor er personalet ofte på gulvet, hvor børnene er. Ud over samtale bruger vi øjenkontakt, lyde, fagter, mimik og humor på børnenes niveau. Vi læser højt for børnene. Vi har gulvbøger på stuerne, som er let tilgængelige for børnene. Vi har billedbøger, hvorpå vi snakker med børnene om hverdagsord og begreber. Vi ser på børnenes sprogforståelse og deres udtale af ordene. Vi fortæller historier ud fra fx legekasser, hvorpå der fortælles et eventyr samtidig med der benyttes rekvisitter, for eksempel Guldlok og de tre bjørne eller De tre bukke bruse. Vi læser rim og remser for børnene og leger med ordene. Barnet bruger alle sine sanser til at lære og forstå, hvad der bliver sagt. For eksempel er en bold ikke kun et ord - en bold kan være rød, den kan trille og hoppe. Desuden kan flere børn lege sammen med en bold.

6 6 Barnet lærer ordene for tingene ved mange gange at have dem i hånden, eller på anden måde at have sanset dem med sin krop, og ved at få sat ord på genstanden af en voksen eller et andet barn. For eksempel, en pære bliver til mere frugt og efterhånden lærer barnet at skelne mellem forskellige frugter. Vi synger meget med vores børn. Vores egenproducerede sangbøger til børnene er illustrerede med billeder af sangene. Det skærper børnenes muligheder for at genkende sange, skabe sammenhæng mellem ord, sang og bevægelse. Det understøtter børnene i forhold til sang, som også er meget vigtig for udvikling af lyde og sprog. Når børnene både har billeder og ord og bevægelse at udtrykke sig med, får barnet mulighed for aktivt at kommunikere, hvad barnet gerne vil. For eksempel at pege eller sige synge, hvis barnet ønsker at synge en bestemt sang. BABY TEGN Vi arbejder med babytegn i vuggestuen. At arbejde med babytegn betyder, at vi kan have dialog med det lille barn i lang tid, før barnet begynder at sige de første ord. Det er i højere grad med til at skabe forståelse mellem barn og voksen. Barnet lærer ved hjælp af babytegn en måde at udtrykke og få dækket sit behov på. Det er derudover med til at hjælpe personalet til lettere at forstå og dække barnets behov. De babytegn vi benytter er; spise, drikke, sove, vinke, sut, ble, stop, kom, vente og færdig. Det er vigtigt at sige ordet samtidig med, at vi bruger tegnet, så ord og tegn understøtter hinanden og aldrig står alene. DIALO GISK LÆSNING Vi tilbyder endvidere de tosprogede børn Dialogisk Læsning fra 2 års alderen. Dialogisk læsning er for en lille gruppe børn, og foregår over 10 uger, hvor der hver uge bliver læst en ny bog op for børnene. Dette foregår tre gange om ugen. Dialogisk læsning er, at børnene får læst en bog højt, men det er ligeså betydningsfuldt, at børnene og den voksne bagefter eller samtidig har en dialog omkring billederne og handlingen i bogen. Vi voksne er med til at opfordre og motivere børnene til at have en dialog, blandt andet ved at stille åbne spørgsmål, ved at vise dem nogle ord, for eksempel

7 7 hvis det er ordet sove, så ligger vi os ned og leger, at vi sover. Vi bruger derudover rekvisitter til at vise dem forskellige ord, til det har vi kufferter med ting, en kuffert til hver bog. Vi leger efterfølgende lege med børnene. Det er lege, som passer med bogens handling. Vi mener, det er vigtigt, at de voksne er engagerede, har læst bøgerne forinden og har reflekteret over gruppesammensætningen af børn, så hvert enkelt barn får noget positivt ud af forløbet og at barnets sprog udvikles. SPRO GT ES T Inden børnene starter i børnehave, vurderer pædagogen på den enkelte stue, hvorvidt det enkelte barn skal sprogvurderes. Det er en hjælp til det enkelte barn og til de voksne der arbejder med barnet, hvis de voksne, der er tæt på barnet, er i tvivl om hvorvidt barnets sprog udvikler sig optimalt. Vurderingen består af to dele. Første del er en test, hvor barnet, af den pædagog, der kender barnet bedst, bliver sat til at løse en række sproglige opgaver, for at se om barnets sprogforståelse, ordforråd og udtale er aldersvarende. Anden del er en test forældrene udfylder på nettet, hvor man går mere dybdegående ind i barnets hverdagssprog. KROP OG BEVÆGELSE Vi bestræber os på, at legetøjet skal inspirere børnene til at udfordre motorikken, for eksempel stableklodser, pyramidespil, bolde og puslespil. Vi træner børnenes grovmotoriske færdigheder ved at gå ture uden klapvogn, gå og kravle op og ned af trapper. Vi benytter os af vores egen og byens legepladser, hvor vi blandt andet kører på motorcykler/scooters, gynger og rutsjer. Vi giver plads til, at børnene kan lege, løbe og kravle på vores lange gang. Vi går i salen, hvor vi hopper, kravler, løber og ruller. Vi leger og spiller med bolde, både på stuerne, gangen, legepladsen og i salen. De store børn øver sig i at sparke, kaste og gribe. Vi træner børnenes finmotorik ved, fx at tegne, male, klippe, klistre, lege med modellervoks, puslespil og LEGO. Børnene øver sig også i at håndtere kop, ske og gaffel.

8 8 Ud over de emner vi her har givet eksempler på, mener vi også, at jord, sand og vand er vigtige sanselige materialer, som børn skal have mange erfaringer med. Vi bruger vores park, BaNanna Park, og tager også på længere ture til blandt andet Dyrehaven og Fælledparken, som også giver rige muligheder for kropslig udfoldelse Som voksenmodeller skal vi vise børnene vores egen lys og glæde ved bevægelse, for eksempel at kravle som løver, hoppe som frøer. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv kropsligt. Vi bestræber os endvidere på, at børnene skal være selvhjulpne. De kravler så vidt som muligt op og ned af stolene, børnene hjælper med at hente madvognen og de store børn øver sig i selv at tage mad fra skålene og over på tallerknen. De større børn er med til at rydde op efter maden, for eksempel ved at bære deres egen tallerken, kop, ske, gaffel og hagesmæk hen til madvognen. Endvidere opfordres de store børn til selv at tage deres tøj af og på, i skiftesituationer eller når vi skal ud. De hjælper også med at rydde op på stuerne ved at løfte og sortere legetøjet. SOCIALE KOMPETENCER Vi mener, at børnene skal anerkendes og respekteres, som de individer de er, og de skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til andre, børn såvel som voksne. Vi snakker om følelser med børnene, især i konfliktsituationer. Dette er med til, at børnene lærer at kunne udtrykke følelser, samt, at se og forstå andres behov, netop ved at sætte ord på det og desuden ved at vise det. Derudover er det et vigtigt arbejde for os at støtte op om og lære børnene at løse deres konflikter selv. Vi lærer børnene at bruge stoptegnet, som er en fremstrakt flad hånd. Det er utroligt givtigt for barnet, da barnet oplever en selvværdsfølelse ved at kunne sætte tydelige grænser overfor andre i en

9 9 tidlig alder. Derudover lærer børnene også at forstå de andre børns grænser og det er med til at udvikle børnenes empati. Vi hjælper med og støtter børnene i at lære, at lege og løse opgaver sammen. Især de større børn opdager den fantastiske følelse af at have venner og det vigtige i at kende de andre børn og voksnes navne i vuggestuen. Vi arbejder målrettet på at give børnene en fællesskabsforståelse med de andre børn på stuen eller resten af institutionen, da fællesskabet er grundlaget for alt arbejde med de sociale kompetencer. Vi danser, hvor børnene holder hinanden i hånden enten to og to eller flere sammen i en lille rundkreds. Vi sidder i en rundkreds og synger eller læser i en bog, netop for at være fælles om en ting et fælles tredje. Vi bygger et højt tårn sammen, vælter det og bygger måske et nyt, eller leger rollelege med børnene, fx med biler, hvor vi alle kører en tur, med dukker, hvor de skal sove og spise, eller med køkkenting, hvor vi laver mad til hinanden og meget mere. Den spontane frie leg er børnenes rum, hvor i de første spæde venskaber starter, derfor opmuntrer vi børnene til at lege sammen på kryds og tværs af aktiviteter, alder, køn og fysiske rammer. Vi er endvidere bevidste om, hvordan vi som rollemodeller signalerer nærvær, opmærksomhed, omsorg og anerkendelse. Vi arbejder meget i børnehøjde, vi er, hvor børnene er og vægter det at se, høre og forstå hvert enkelt barn utrolig højt. Vi arbejder meget med at børnene lærer at vente til det er deres tur, dette sker naturligt i mange voksenstyrede aktiviteter, men også i børnenes frie leg. Ligeledes arbejder vi med at lærer børnene at dele, fx ved at et populært stykke legetøj kun er i et barns hænder i et begrænset tidsrum, så skal barnet give legetøjet videre. Desuden arbejder vi med at børnene giver hinanden tallerkner, mad, frugt eller bestik til samlingerne, så børnene lærer at alle skal have, at alle får og at det er vigtigt at dele.

10 10 PERSONLIG UDVIKLING Når vi i praksis arbejder med at styrke børnenes personlige udvikling er det især vores anerkende tilgang til børnene, der har betydning for hvordan børnene føler sig set og behandlet. Derfor er vi meget opmærksomme på at anerkende barnets følelser, og fx ikke siger til et barn at det ikke skal være ked af det, eller græde. I stedet kan vi sige jeg kan se, at du græder, er du ked af det?, sur? Selvfølgelig trøster vi altid børn, der er kede af det, men vi skal ikke bestemme barnets følelser. Vi støtter og opfordre børnene til at være nysgerrige, og turde gøre nye ting, ved at hjælpe dem med at sætte ord på sig selv; jeg hopper, jeg danser, jeg griner, jeg spiser og fjoller, jeg kan. Derudover arbejder vi meget konkret med børnenes selvhjulpenhed i alle situationer i dagligdagen. Vi arbejder med at lære børnene at rydde op og sortere legetøjet. Børnene lærer at spise selv, de lærer at bruge kop, ske og gaffel, de store børn spiser endda nogen gange med kniv. Børnene kravler selv op på stolene og ned igen. De skiftes derudover til at hente madvognen i køkkenet. Derudover hjælper de større børn med at dække bord og rydde op efter maden. I skiftesituationen opfordres børnene til og lærer at tage tøj af og på, tage bleen af og smide den i skraldespanden. Vi hjælper de større børn, når de giver udtryk for, at de ønsker at blive renlige, ved at give dem mulighed for at sidde på et børnetoilet i skiftesituationerne. Ydermere øver vi meget i at kravle og gå op og ned af trapperne selv. Det, at børnene får mulighed for selv at prøve at mestre disse ting og ved at være selvhjulpne, mener vi, kan styrke barnets stolthed og selvtillid. Det er med til, at børnene oplever sejre, når det lykkedes. Fantasi er vildt vigtigt for, at børn kan overkomme nye udfordringer, møde nye krav og overkomme frygt. Vi opfordrer derfor børnene til fantasi og fortælleevne, igennem leg og vores egen fantasi Vi vægter endvidere, at når et barn starter hos os, får det de tryggeste rammer som muligt. Derfor er der altid en eller to personer, der er primært på barnet i starten. Inden barnet begynder i vuggestuen, har vi sendt et velkomstbrev. Vi starter med en lang samtale med forældrene om barnet, så

11 11 vi kan arbejde tæt med forældrene om at skabe en tryg hverdag for barnet. Denne start er en vigtig kim til, at barnet føler sig tilpas, tryg samt kan lære og udvikle sig i sin vuggestue tid. Og når barnet skal til at stoppe hos os, gør vi meget ud af at forberede barnet til børnehave og skal barnet i vores børnehave, vil barnet langsomt blive tilvænnet børnehaven med små besøg. NATUR OG NATURFÆNOMEN ER Vi bruger meget byens parker og legepladser, så børnene på turene får lejlighed til at opleve og få kendskab til naturens elementer: træer, jord, græs, sand, sten og blade. Vi er endvidere opmærksomme på de dyr og insekter, vi møder på vores vej: hunde, katte, fugle, snegle, regnorme, edderkopper, biller og tissemyrer. Vi besøger Assistents Kirkegården og Dyrehaven, hvor vi løber i græsset, mærker på græsset, leder efter småkryb og insekter. Vi plukker blomster og dufter til dem. Vi besøger De gamles by, hvor de har nogle dyr. Vi tager i Fælledparken, hvor vi fodrer ænder og svaner. Vi besøger endvidere Zoologisk Museum og Zoologisk Have. Vi taler om dyrene, for eksempel koen har et yver, af yveret malkes der mælk, det drikker vi. Vi har desuden en årlig bondegårdstur med børnene og deres forældre. Vi mener, det er vigtigt, at børnene får kendskab til de forskellige årstider og giver dem mulighed for at opleve årstiderne skifte fra varmt til koldt vejr, fra sol til regn til sne, fra grønne blade til gule blade til ingen blade, med mere. Vi taler derfor meget om vejret: kulde, varme, regn, skyer, sne og blæst og om hvad tøj vi så skal have på. For eksempel Uh det er koldt i dag, vi må hellere tage en varm trøje på. Vi bestræber os på at være ude i alt slags vejr og derved får børnene erfaringer med både sol og varme, regn og blæst, sne og kulde, mm. For eksempel hopper og pjasker børnene i vandpytter, børnene tumler i efterårets løvfald og primært om sommeren leger vi også meget med vand.

12 12 I dagligdagen sætter vi ord og begreber på de aktiviteter, der laves med børnene. For eksempel våd/tør, tung/let, stor/lille og hård/blød. Måske kan en lille pind sejle. Vi ser, at stenen synker, at isen smelter. Når vi får hældt mælk op i koppen, er koppen fuld, når vi har drukket det, er koppen tom. Legetøjet inspirerer også børnene til at eksperimentere og lære. For eksempel at hælde sand op i en spand, lege med former, som kan puttes i en puttekasse, samle puslespil, hvor børnene skal kunne se hvilke brikker, der passer til. De voksne støtter, guider og hjælper barnet ved for eksempel at sige prøv at dreje brikken. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER I vuggestuen har vi et alsidigt udbud af materialer, som vi tilbyder børnene til kreative aktiviteter. Vi hænger børnenes kreative udfoldelser op på stuerne, nogle gange på gangen. Vi introducerer børnene for de danske traditioner og højtider, så som jul, fastelavn og påske. Vi går for eksempel i kirke ved juletid og pynter institutionen ved hvert højtid. De store børn er derudover med til at lave noget af pynten til stuerne. Vi har forskellige projekter som for eksempel den årlige bondegårdstur med børn og forældre, juletræsfest og fastelavnsfest. Vi har derudover i institutionen en gang årlig besøg af en klovn, primært for de store børn. Vi laver sanglege, hvor vi synger med fagter til og hvor vi bruger rasleæg og evt. andre musikinstrumenter. Vi benytter os også af legekasser, hvor der er rekvisitter til sange, for eksempel Hjulene på bussen. Vi hører musik, danser, læser bøger og klæder os ud. Vi tager på enkelte museer med børnene, for eksempel Zoologisk Museum.

13 13 LÆREPLAN I PRAKSIS 3-6 ÅR SPROG Vi arbejder med sprogstimulerende materialer såsom sprogposer, bøger, legekasser, og vi har bøger til dialogisk læsning som er en måde at læse bøger på, der understøtter børns sproglige udvikling. Vi har en gang om ugen en sprogansvarlig uddannet pædagog der hele dagen har forskellige grupper af børn, ca. 4 børn i hver gruppe, til særlig sprogstimulering. Udgangspunktet for sprogstimuleringen tages i forskellige temaer og i det der optager børnene. Indholdet relaterer sig til temaerne i dialogisk læsning og kan eksempelvis være dyr, bondegård, din familie, din ven. Der kan også indgå spil som vi finde særligt egnede og brugbare i en lille gruppe. På hver stue er der mindst en pædagog de har en fast gruppe børn som vedkommende læser dialogisk læsning for en bestemt gruppe børn 3 gange om ugen. Vi har bøger til dialogisk læsning til alle aldersgrupper, men har prioriteret de ældste børn. Vi holder samlinger, hvor vi synger, tæller, bruger ord og begreber samt taler med børnene om forskellige oplevelser. Ligeledes indgår der ofte bevægelses lege, hvor sproget er en vigtig faktor. Vi præsenterer børnene for skriftsproget gennem alfabetplakater, bøger, børnenes navneskilte, navnetavlen, børnenes mapper og billeder med tekst under. Det kan være billeder af forskellige dyr med tekst under eller billeder fra ture med tekst under. I skolegruppen, som kører fra efterårsferien og frem til første maj, arbejder vi bl.a. med skriftlige førskole opgaver, med ture f. eks til eksperimentariet og med forskellige temaer. Vi arbejder med børnenes sprog ved at sætte ord på dagligdagens gøremål og aktiviteter, ved oplæsning, brug af rim og remser og gennem samtaler

14 14 med børnene. Desuden er vi opmærksomme på, at de voksne er gode sprogmodeller. Vi sprogvurderer de 3 årige og de førskolebørn, vi vurderer der har behov for det. Vi samarbejder med PPR både psykolog og talepædagog omkring børn der har særlig behov for støtte til sprog. KROP OG BEVÆGELSE Vi appellerer til, at børnene er fysisk aktive ved at igangsætte inspirerende og sjove aktiviteter, såsom dans, musik og rytmikforløb, leg i puderummet, brug af vores sal, samt ved tage på mange ture. På legepladsen har vi bevidst valgt legeredskaber som udfordrer børnenes motoriske færdigheder, og personalet iværksætter løbende aktiviteter som ligeledes styrker motorikken. Vi tilstræber at arbejde med børnenes motorik og kropsbevidsthed, fx ved at have fokus på bevægelse i hverdagen aktiviteter bl.a. i samlingerne. Hver fredag er der et særlig tilrettelagt rytmikforløb for børn vi vurderer, har særligt behov for bevægelse. Dette organiseres på tværs af de tre stuer og foregår i huset sal. På vores nyrenoverede legeplads er der et boldbur og en cykelbane, hvilket giver os mulighed for fodboldspil og cykellege. Personalet skal fremstå som rollemodeller for børnene, dvs. signalere vigtigheden i at man bevæger sig, er hygiejniske og spiser sund mad. Du kan læse mere i børnehavens sundhedspolitik. SOCIALE KOMPETENCER Vi arbejder med at skabe trygge rammer hvor nærvær, tillid og en fast genkendelig struktur er i højsædet. Der skal være tid og rum til det enkelte barn og det sikrer vi bl.a. ved at arbejde i små grupper. Respekt, kendskab og forståelse for hinanden, arbejder vi med i dagligdagen, bl.a. gennem de Internationale uger. Vi taler om hvordan du og jeg har det, og om at vi ikke acceptere mobning af andre.

15 15 Vi har børneperspektivet for øje, så alle børn ses og høres, og vi er bevidste om hvordan vi som rollemodeller signalerer nærvær, opmærksomhed, omsorg og anerkendelse. Vi lærer børnene sociale spilleregler, fx hvordan man begår sig blandt andre, vi opmuntrer børnene til at indgå i forskellige relationer, og vi hjælper børnene med selv at løse konflikter. Vi arbejder på at styrke børnenes fællesskabsfølelse gennem relationer og leg, samt gennem voksenstyrede sociale fælleslege/aktiviteter. PERSONLIG UDVIKLING Vi arbejder med at styrke børnenes selvværd og lærer dem at de skal tro på sig selv og deres følelser. Vi viser børnene at vi anerkender dem og deres følelser og det de udtrykker, uanset om det er glæde, vrede, tårer eller andre følelser. Børnenes selvhjulpenhed styrkes ved at vi lærer dem at rydde op, selv at tage tøjet af og på, klare toiletbesøg selv osv. Vi arbejder løbende med at få et anerkendende perspektiv i det daglige arbejde med børnene. NATUR OG NATURFÆNOMEN ER Vi bruger naturen ved at benytte nærområdets græsplæner og parker, fx Nørrebro parken, Fælledparken og Banana Park. Vi bruger naturværksteder såsom Streyf, Carls Bastion, Kløvermarken og Vestamager.. Vi tager på ture ud af huset, til bl.a. zoologisk have, en sejltur på kanalerne, til skoven, den udendørsremise på Amager. Vi bruger også den nærliggende Banana Park til at finde små dyr vi kan undersøge. Vi tager årligt på besøg på en bondegård, hvor børnene har mulighed for at komme tæt på dyrene. Fiskene i børnehavens eget akvarium bliver ivrigt studeret og børnene hjælper med at fodre dem. Vi taler med børnene om årstiderne og om forskellige naturfænomener, såsom sol, regn, torden og sne.

16 16 Målet med at benytte de forskellige naturområder, er at give børnene et større kendskab til og forståelse for naturen, og forhåbentlig også en større respekt og glæde for naturen. Vi mener at et bedre kendskab vil give børnene mere mod på og lyst til at lege, klatre i træer, dufte til blade og blomster, se og røre ved edderkopper og biller, og dermed bruge deres sanser. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Vi taler med børnene og introducere dem til forskellige kulturers traditioner og højtider, såsom jul, påske, fastelavn, Eid. Vi besøger ca. tre gange årligt, vores lokale kirke, i forbindelse med de danske højtider. Vi har i børnehaven haft forskellige kulturelle projekter, såsom sommerfest og Internationale Uger, hvor mange kulturer repræsenteres i form af mad, beklædning, sprog osv. Vi besøger museer og teatre, fx National museet og Tøjhus museet, Det Lille Teater og Anemone teateret. Vi deltager i lokale kulturelle arrangementer f.eks. Osrams aktiviteter. Vi lytter til både danske og udenlandske børnesange, præsenteres for danske og udenlandske bøger. Hvert år laver de børn der skal i skole en cirkusforestilling som først præsenteres for de yngste fritidshjems børn og dernæst er der forestilling for alle børnehavens børn, forældre og søskende. Vi har derudover mindst en gang årligt besøg af en klovn i børnehaven. BØRNEMILJØ PERSPEKTIV ET DET FYSI SK E Vi har tre stuer i børnehaven. Stuerne er på henholdsvis 42, 41 og 47 kvadratmeter. I forhold til retningslinjer om pladsforhold hvor man siger 2 kvadratmeters gulvplads pr. barn er dette opfyldt.

17 17 På stuerne er der gode muligheder for at skabe frisk luft, idet der er mange vinduer. Vi lufter ud i gennemsnittet 3 gange om dagen. På stuerne har vi sat termometre op så vi kan holde øje med, at temperaturen ligger på det tilrådelige mellem grader. Ud fra hver stue er der markiser der skal sikre, at stuerne ikke bliver for varme. Vi har valgt, at dele børnene op i mindre grupper de fleste dage om ugen, det er befordrende for samtalen mellem børn og voksne og børnene imellem og det reducere også støjen en del. Vi arbejder også bevidst med, hvordan personalets toneleje er, da det også har en effekt på hvor højt tonelejet er hos børnene. Vi forsøger hele tiden at være opmærksom på, hvordan vi bedst muligt kan indrette vores afdeling så det både virker praktisk, hyggeligt og æstetisk. Vi udnytter rummene, så vi kan få så mange små rum som muligt til fordeling af børnene og så rummene inviterer til leg og fysisk udfoldelse. Biblioteket bliver brugt til møder, men også til aktiviteter med børnene f.eks. er der flere små grupper af børn der hver torsdag lave sprog stimulerende aktiviteter her. Ligesom stuerne efter tur kan bruge rummet til mere stille aktiviteter med børnene. Pude/tumlerummet bruges dels til soverum for de børn, der sover til middag dels til at en lille gruppe børn leger derinde alene, men under opsyn, samt til planlagte aktiviteter med en voksen. Børnehavens lange gang må gerne bruges til leg og rytmik. For enden af gangen er der indrettet et lille hyggeligt sted med akvarium og et par siddepladser til børn. Det bruges især af børnene til at sidde og kigge på fisk sammen og måske også til at få sig et lille hvil. Stuerne har døre der kan give mulighed for at dele den enkelte stue i to rum. Det meste af inventaret er på hjul. Det giver fleksible muligheder for at ændre indretningen efter forskellige aktiviteter og børnenes behov

18 18 På legepladsen har vi et træværkset med mulighed for el opvarmning, hvor der kan være en voksen med 6 til 7 børn til kreative aktiviteter primært træ. Vores legeplads blev renoveret i sommeren 2011, og ideen var at skabe en fælles legeplads til både fritidshjem og børnehave. Vi har mulighed for at dele legepladsen op, så det bliver mere overskueligt for børnehave børnene, eller når fritidshjemmet har en særlig aktivitet for de store børn. Vi har fælles boldbur og cykelbane og en sandkasse for børnehave børnene. Ligeledes har vi et legestativ for børnehave børn med mulighed for at klatre, gynge ruche samt et legehus. Vi har en del borde og bænke som bruges til leg, siddeaktiviteter og til at sidde ved, når vi spiser uden for. På asfaltarealet er der også et halvtag, som børnene kan lege under og der er et skur til cykler og redskaber. På alle stuer er der blanding af begge køn og en aldersspredning fra år, så vi prioriterer et bredt udbud af legetøj der tilgodeser forskellige aldersgrupper og køn. Desuden skal legetøjet give mulighed for rollelege, konstruktionslege, bevægelseslege og der skal være spil, bøger og musik. Vi vægter en god kvalitet af legetøj og at legetøj, spil, bøger, musik og film, når det er muligt, også afspejler forskellige kulturer. Herved får børnene en oplevelse af og læring om andre lande og deres kultur. DET PSYKI SK E Vi bestræber os på at det psykiske børnemiljø i børnehaven er af en sådan karakter, at børnene er glade og trives. Forudsætningerne for dette er omsorg, tryghed, en anerkendende holdning til børnene og støtte til udvikling. Vi har arbejdet en del med anerkendelse såvel på pædagogiske dage som i individuelle undervisningsforløb. Vi mener, at en anerkendende holdning til børnene er et mål som vi i dagligdagen hver dag skal stræbe efter at efterleve, både som enkelt personer og som et del af et forpligtende samarbejde. I læreplanen beskriver vi, hvordan vi vil støtte børnene indenfor læreplanenes forskellige udviklingsområder.

19 19 Vi samarbejder med forældrene om deres børn. I den daglige kontakt med forældrene, når de afleverer eller henter deres barn, men i høj grad også via møder med det enkelte barns forældre for i fællesskab, at skabe de bedst mulige betingelser for barnets udvikling og læring. I personalegruppen lægger vi vægt på at der en god tone, således at vi kan være gode rollemodeller for børnene. Vi lægger vægt på, at problemer og misforståelser bliver taget op og løst således, at vi får et rart og trygt miljø uden sladder. Vi arbejder med kompetenceudvikling ved pædagogiske fora internt i huset, og eksterne kurser og uddannelse. Ved børneperspektivet forstå vi personalets evne til se og forstå verden set med barnets øjne. Det i forhold til de regler og rammer vi sætter op for børnene, hvad er begrundelsen og kan børnene være med til at ændre på reglerne, når børnene udtrykker utilfredshed som eksempel kan nævnes, hvorfor børnene skal blive ude midt på dagen, hvor de voksne holder pause, når de hellere vil være inde. Her er vi lydhøre overfor børnenes ønsker, når sikkerheden er opfyldt. Et andet eksempel kan være måden at indgå i konflikter på både konflikter mellem børn eller mellem børn og voksne. Her er det vigtigt at respektere børnenes følelser og lytte til begge parter og ikke optræde som den bedrevidende dommer. Børneperspektivet gør sig også gældende ved, at vi lytter til børnene. Til deres konkrete ønsker, men også, at vi forstår at læse, tolke børnene og se hvad de er optaget af og medtage det i planlægningen. DET ÆST ETI SK E Begrebet æstetik definerer vi som en individuel sanselig oplevelse. De tre stuer er individuelt indrettet, hvilket fremgår af både indretning og måden at skabe miljø på. Dog er der fælles æstetiske træk på stuerne, der bærer præg af hygge, med fx små lege kroge, gardiner og planter. I børnehavens gang er væggene dekoreret med billeder og med billeder og udklip fra børnehavens historie. På en hylde er der flotte flag fra alle de lande, der er repræsenteret i børnehaven. Endvidere er der en bog og en kalender om verdens fester, og et stort verdenskort. For os er disse ting med til at signalere, at vi er stolte over børnehavens historie, og at børnehaven

20 20 forholder sig interesseret og nysgerrigt til andre kulturer. Der ud over er der på gangen mange billeder og plancher, der viser hvad der sker i og udenfor børnehaven. Vi har mange fester og traditioner i børnehaven. Når de afholdes sørger vi for, at der laves festlig udsmykning med fx duge på bordene, servietter og friske blomster, og at der skabes en stemning, som gør arrangementet festligt og indbydende. Tidligere bestod vores service primært af glas og porcelæn for at gøre det så æstetisk som muligt. Nu er det en blanding af både plastik, glas og porcelæn, da vi må tage flere hensyn end kun det æstetiske. Når børnene fx selv skal tage vand og drikke udendørs er det mere praktisk med plastik, og porcelænstallerkenerne vejer meget mere end plastiktallerkener, og derfor blev det hensynet til personalets fysiske belastninger der blev vægtet, frem for det æstetiske. Vi har nedsat en gruppe med en repræsentant fra hver stue, der fortsat skal arbejde med den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde.