1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Frøgårdens Børneinstitution Frøgårdsvej 21, 4690 Haslev jymu@faxekommune,dk Åbningstider: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Jytte Munch Vuggestuen: Indendørs: 4 stuer med tilhørende badeværelse og garderobe. Malerum, krybberum, personalestue, computerrum, samt køkken og div. Depoter. Udendørs: gårdlegeplads, samt mulighed for anvendelse af børnehavens store natur-

2 Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. legeplads. Børnehaven: Indendørs: En stue med 2 rum til storbørnsgruppen, 3 stuer til de 3 år-4 årige børn, et puderum, 2 voksengarderober, et lille mødelokale, 1 stort mødelokale, 1 køkken, 1 depot, 3 voksentoiletter, toiletter ved hver stue, 1 puslebord til blebørn. Udendørs: Har børnehaven en stor legeplads, med vandbane, bålsteder, motoriske udfordringer, såsom ujævnt underlag, træer til at klatre i, snurretoppe, gynger, rutsjebane, klatrestativ med armgang, en stor høj, forhindringsbane, torve til at balancere på, store træstammer til at klatre på, jord, sand og grus til at grave i, bærbuske som vi sylter bær fra, 2- og 3 hjulede cykler, løbehjul, mooncars, og trækvogne. Frøgården ligger i gåafstand til: hal, motorikrum, skov, Falck, bibliotek, togstation, grønne arealer, grusgrav etc. Vuggestuen: Børn: 44 Pædagogisk personale:15 (hvoraf den ene er souschefen) En køkkenassistent. Børnehaven: Børn: 92 Pædagogisk personale: 13 En fælles leder for hele huset, Rengøringspersonale. 0-3 år i vuggestuen 3 år-6 år i børnehaven Normalområdet Centralt udmeldt fokusområde: sprog Læreplanen, Marte Meo og Praksis beskrivelser. Det pædagogiske arbejde har sit udspring i den anerkendende pædagogik og Daniel Stern s udviklingspsykologi. I dagligdagen arbejder vi med principperne for Marte Meo. Samt på at gøre børene så selvhjulpne som muligt, ved at være deltagende i de daglige gøremål. Vi er ude hver dag, i aktiv leg både i børnehaven og i vuggestuen.

3 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Psykologer Sundhedsplejen Ergoterapeuter Talepædagoger Dagplejen SFH Skolen Støttepædagoger 2 sprogs talepædagog Vuggestuen: Samlet antal fuldtids/deltidsansatte pædagoger incl. souschef: 10 Medhjælpere: studerende 1 køkkenassistent Rengøringspersonale Vikarer. Børnehaven: Samlet antal fuldtids/deltidsansatte pædagoger incl Leder: 9 Medhjælpere: 4 1 studerende Rengøringspersonale Vikarer

4 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Uddannelsesplan første praktikperiode I Frøgårdens vuggestue skal børnene have nærværende voksne, der kan give dem tryghed og omsorg. Børnene skal have motoriske og intellektuelle udfordringer og de skal have opgaver og ansvar. Det enkelte barn skal have mulighed for i fred og ro, at fordybe sig, og for at være en del af fællesskabet. Barnet skal lære at knytte venskaber og lære at løse konflikter. Institutionen lægger vægt på at give børnene gode spisevaner og en viden om sund kost og motion Vi forventer, at den studerende: Skaber kontakt til børnene, ved at være en nærværende voksen, der ser og møder barnet hvor det er. Skaber kontakt til forældrene ved at præsentere sig og give dem hånden ved den første kontakt. I dagligdagen, ved at henvende sig til forældrene og fortælle om positive oplevelser som barnets har haft i løbet af dagen. Skaber kontakt til det øvrige personale ved at være

5 deltagende, åben, spørgende og nysgerrig. Deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at understøtte det enkelte barns udvikling i forbindelse med f.eks. leg, konfliktløsning, spisning, putning når barnet skal sove og tandbørstning. Deltager i det daglige praktiske arbejde, så som tøjvask, oprydning af stuen, arealer i huset og legeplads, vaske legetøj og tørre hylder af på stuen, vaske borde og feje gulv Vedligeholder og arbejder med sit praktikdokument og logbog, og støttes af praktikvejlederen i dette. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende kan få kendskab til og mulighed for, at arbejde med Marte Meo og anerkendende pædagogik. Dette gøres ved at have læst den anbefalede litteratur, samt spørge ind til den. Øver sig i, ikke at sige nej til børnene, men derimod at sætte ord på barnets alternative handlemuligheder. Den studerende kan lære om normaludviklingen hos det 0-6 årige barn, ved at læse den anbefalede litteratur. Indgå i en større personalegruppe, samt at have en daglig kontakt til forældrene og et indblik i forældresamarbejde. Dette gøres bl.a. ved at give hånd, ved første møde, med såvel forældre og personale. Være åben og imødekommende. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Der er mulighed for to forbesøg, hvor der ved: Første forbesøg vil blive foreslået litteratur, samt vist rundt i institutionen. Samt en snak om forventninger til hinanden og praktikken. Andet forbesøg vil der være afsat tid til at gennemgå den skriftlige forventning fra den studerende til praktikstedet. Den skriftlige forventning fra den studerende SKAL indeholde: egen viden i forhold til litteratur. Erfaring som har relation til denne praktik. Der bliver ugentligt afholdt en times vejledning, hvor der løbende tages hånd om praktikdokument, skriftlighed og refleksion.

6 Anbefaling af faglitteratur Fælles: Institutionens Marte Meo-kompendium, Mens tid er.. konfliktløsning mellem børn og forældre af Marion Thorning Forlag Frydenlund, Virksomhedsplanen, div. Pjecer Kompetencehjulet, udviklingsbeskrivelse. Vuggestuen: Børns udvikling af Arne Poulsen Forlag Gyldendal Børnehaven: Børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller og Sofie Kragh-Müller Forlag Politikken Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) -Institutionslederen tager sig af det overordnede ansvar, og er med til at sørge for at institutionen opfylder kravene i forhold til den nye bekendtgørelse, -Institutionslederen, tager beslutninger omkring ferie, afspadsering og evt. skemaændringer. -Institutionslederen, er med til tage beslutninger angående køb af materialer til projekter. -Institutionslederen, sørger for ansættelsesbrev, og div. formelle papirer ved starten af forløbet. -Insitutionslederen eller souschefen kan deltage i vejledninger hvis der skulle opstå eventuelle problemer i praktikken. -Praktikvejlederen, sørger for den daglige guidning/vejledning, af den studerende -Praktikvejlederen, er på samme stue som den studerende, og vil støtte op om den studerendes rolle. -Praktikvejlederen, vil give den studerende forskellige opgaver på stuen/ansvar. -Praktikvejlederen, vil sætte den studerende ind i institutionens daglige rytme, og forventer af den studerende vil følge den og eventuelt stille spørgsmål til vores praksis. -Praktikvejlederen vil gøre brug af den viden de andre personaler har for eksempel angående kost, leg, kønsidentitet, drenge og piger, skoleparathed, sociale relationer osv. Og eventuelt lade en vejledningstime blive holdt af en af de andre personaler, omkring det emne de besidder en viden om. -Praktikvejlederen vil tage hånd om den studerendes velbefindende i huset, og kan evt. snakke om dette på den ugentlige vejledning. -Praktikvejlederen, er behjælpelig med at finde evt. relevant litteratur.

7 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse Uddannelsesplan anden praktikperiode Den studerende kan få kendskab til og mulighed for, at arbejde med Marte Meo og anerkendende pædagogik. Dette gøres ved at have læst den anbefalede litteratur, samt spørge ind til den. Og øver sig i, ikke at sige nej til børnene, men derimod at sætte ord på barnets alternative handlemuligheder. Den studerende kan lære om normaludviklingen hos det 0-6 årige barn, ved at læse den anbefalede litteratur. Indgå i en større personalegruppe, samt at have en daglig kontakt til forældrene og et indblik i forældresamarbejde. Dette gøres bl.a. ved at give hånd, ved første møde, med såvel forældre og personale. Være åben og imødekommende. Være opmærksom på de forskelligheder der er, hos det enkelte barn i forhold til kultur, udvikling og baggrund. Den studerende skal planlægge, gennemføre og dokumentere en pædagogisk proces/aktivitet, der skal evalueres på vejledningen. Den studerende skal være sig bevidst omkring hvilken aktivitet, han/hun laver i forhold til det enkelte barn/gruppen. Da vi i Frøgården ligger i et område med blandede kulturer, derfor skal den studerende forholde sig kritisk reflekterende, samt være opmærksom på etiske og kulturelle forskelle Vi kan ikke love at den studerende kommer i kontakt med tværprofessionelle faggrupper. e)internt og eksternt Den studerende skal fremvise interesse for, samt stille

8 samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme uddybende spørgsmål, i forhold til den anviste litteratur. Dette kan foregå i vejledningen, ved brug af logbogen. Den studerende skal være med til at planlægge stuens dagligdag og være aktivt deltagende i møder. Vedligeholder og arbejder med sit praktikdokument og logbog, og støttes af praktikvejlederen i dette. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? At arbejde med Marte-Meo metoden som pædagogisk praksis: ved at tilegne sig viden fra institutions litteratur, ved at iagttage personalet, ved at kunne modtage kritik i forhold til egen praksis At arbejde med nærvær og anerkendelse i forhold til børn og forældre: Ved selv at kunne skabe den første kontakt. Være åben og imødekommende Ved brug af Marte-Meo metoder At arbejde med konfliktløsning: Ved brug af anbefalet litteratur, og Marte-Meo. At få lov til at prøve forskellige former for aktiviteter med børnene: Ved at planlægge og udføre minimum en aktivitet, hvor den studerende har ejerskabet. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Første forbesøg vil blive foreslået litteratur, samt vist rundt i institutionen. Samt en snak om forventninger til hinanden og praktikken. Andet forbesøg vil der være afsat tid til at gennemgå den skriftlige forventning fra den studerende til praktikstedet. Den skriftlige forventning fra den studerende SKAL indeholde: egen viden i forhold til litteratur. Erfaring som har relation til denne praktik. Der bliver ugentligt afholdt en times vejledning, hvor der løbende tages hånd om praktikdokument, skriftlighed og

9 refleksion. Anbefaling af faglitteratur Fælles: Institutionens Marte Meo-kompendium, Mens tid er.. konfliktløsning mellem børn og forældre af Marion Thorning Forlag Frydenlund, Virksomhedsplanen, div. Pjecer Kompetencehjulet, udviklingsbeskrivelse. Vuggestuen: Børns udvikling af Arne Poulsen Forlag Gyldendal Børnehaven: Børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller og Sofie Kragh-Müller Forlag Politikken Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) -Institutionslederen tager sig af det overordnede ansvar, og er med til at sørge for at institutionen opfylder kravene i forhold til den nye bekendtgørelse, -Institutionslederen, tager beslutninger omkring ferie, afspadsering og evt. skemaændringer. -Institutionslederen, er med til tage beslutninger angående køb af materialer til projekter. -Institutionslederen, sørger for ansættelsesbrev, og div. Formelle papirer ved starten af forløbet. -Insitutionslederen eller souschefen kan deltage i vejledninger hvis der skulle opstå eventuelle problemer i praktikken. -Praktikvejlederen, sørger for den daglige guidning/vejledning, af den studerende -Praktikvejlederen, er på samme stue som den studerende, og vil støtte op om den studerendes rolle. -Praktikvejlederen, vil give den studerende forskellige opgaver på stuen/ansvar. -Praktikvejlederen, vil sætte den studerende ind i institutionens daglige rytme, og forventer af den studerende vil følge den og eventuelt stille spørgsmål til vores praksis. -Praktikvejlederen vil gøre brug af den viden de andre personaler har for eksempel angående kost, leg, kønsidentitet, drenge og piger, skoleparathed, sociale relationer osv. Og eventuelt lade en vejledningstime blive holdt af en af de andre personaler, omkring det emne de besidder en viden om. -Praktikvejlederen vil tage hånd om den studerendes velbefindende i huset, og kan evt. snakke om dette på den ugentlige vejledning. -Praktikvejlederen, er behjælpelig med at finde evt. relevant litteratur.

10 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt Uddannelsesplan tredje praktikperiode Vi forventer, at den studerende: Skaber kontakt til børnene, ved at være den nærværende voksen, der ser og møder barnet hvor det er. Skaber kontakt til forældrene ved at præsentere sig og give dem hånden ved den første kontakt. I dagligdagen, ved at henvende sig til forældrene og fortælle om positive oplevelser som barnets har haft i løbet af dagen. b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og Skaber kontakt til det øvrige personale ved at være deltagende, åben, spørgende og nysgerrig. Deltager i det daglige pædagogiske arbejde, ved at understøtte det enkelte barns udvikling i forbindelse med f.eks. leg, konfliktløsning, spisning, putning når barnet skal sove og tandbørstning. Deltager i det daglige praktiske arbejde, så som tøjvask, oprydning af stuen, arealer i huset og legeplads, vaske legetøj og tørre hylder af på stuen, vaske borde og feje gulv

11 professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver -Den studerende får kendskab og skal, arbejde med Marte meo og anerkendende pædagogik. Dette gøres ved at have læst den anbefalede litteratur, samt spørge ind til den. -Øver sig i, ikke at sige nej til børnene, men derimod at sætte ord på barnets alternative handlemuligheder, og bekræfte barnet. -Den studerende lærer om normaludviklingen hos det 0-6 årige barn, ved at læse den anbefalede litteratur, og ved samspil med det enkelte barn i sin praktik. -Indgå i en større personalegruppe, samt en daglig kontakt til forældrene og forældresamarbejde. Dette gøres bl.a. ved at give hånd, ved første møde, med såvel forældre og personale. Være åben og imødekommende. -Vi forventer at den studerende i denne sidste praktik, udviser en faglig nysgerrighed, som kommer til udtryk i løbet af praktikperioden blandt andet gennem refleksion. -At den studerende knytter sin teori til praksis. -At den studerende, deltager i faglige diskussioner og oplæg på eventuelle møder med fagligt relevante oplæg. -At den studerende, har overblik, og kan stå alene på stuen. -At den studerende, kan fortælle forældrene om positive hændelser der kan have været i løbet af barnets dag. -At den studerende kan udvise omsorg for det enkelte barn. -At den studerende, tager initiativer indenfor de fastlagte rammer der er på stuen/i huset. -At den studerende, deltager i planlægningen af dagen, og er deltagende i stuemøder. -At den studerende, er engageret. -At den studerende udviser inklusion overfor det enkelte barn. -Vedligeholder og arbejder med sit praktikdokument og logbog, og støttes af praktikvejlederen i dette. Arbejder engageret med sit projekt/opgave. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? -At arbejde med Marte-Meo metoden som pædagogisk praksis: ved at tilegne sig viden fra institutions litteratur, ved at iagttage personalet, ved at kunne modtage kritik i forhold til egen praksis

12 -At arbejde med nærvær og anerkendelse i forhold til børn og forældre: Ved selv at kunne skabe den første kontakt. Være åben og imødekommende Ved brug af Marte-Meo metoder -At arbejde med konfliktløsning: Ved brug af anbefalet litteratur, og Marte-Meo. -At få lov til at prøve forskellige former for aktiviteter med børnene: Ved at planlægge og udføre minimum en aktivitet, hvor den studerende har ejerskabet. Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur -At arbejde i et stort hus. Ved at arbejde i Frøgårdens Børneinstituttion (Er besvaret i ovenstående spørgsmål) Første forbesøg vil blive foreslået litteratur, samt vist rundt i institutionen. Samt en snak om forventninger til hinanden og praktikken. Andet forbesøg vil der være afsat tid til at gennemgå den skriftlige forventning fra den studerende til praktikstedet. Den skriftlige forventning fra den studerende SKAL indeholde: egen viden i forhold til litteratur. Erfaring som har relation til denne praktik. Der bliver ugentligt afholdt en times vejledning, hvor der løbende tages hånd om praktikdokument, skriftlighed og refleksion. Det forventes at den studerende, vedligeholder sin logbog, praktikdokument, og skriver referat til hver vejledningstime. Vejlederen vil støtte op om dette på den ugentlige vejledningstime spørge ind til disse og drøfte evt emner/situationer der er opstået i løbet af ugen. Ligeledes følges der op på den studerendes læringsmål. Praktikvejlederen laver en vejledningsplan for forløbet, i samarbejde med den studerende i løbet af de 2 første uger. Fælles: Institutionens Marte Meo-kompendium, Mens tid er.. konfliktløsning mellem børn og forældre af Marion Thorning Forlag Frydenlund,

13 Virksomhedsplanen, div. Pjecer Kompetencehjulet, udviklingsbeskrivelse. Vuggestuen: Børns udvikling af Arne Poulsen Forlag Gyldendal Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Børnehaven: Børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller og Sofie Kragh-Müller Forlag Politikken -Institutionslederen tager sig af det overordnede ansvar, og er med til at sørge for at institutionen opfylder kravene i forhold til den nye bekendtgørelse, -Institutionslederen, tager beslutninger omkring ferie, afspadsering og evt. skemaændringer. -Institutionslederen, er med til tage beslutninger angående køb af materialer til projekter. -Institutionslederen, sørger for ansættelsesbrev, og div. Formelle papirer ved starten af forløbet. -Insitutionslederen eller souschefen kan deltage i vejledninger hvis der skulle opstå eventuelle problemer i praktikken. -Praktikvejlederen, sørger for den daglige guidning/vejledning, af den studerende -Praktikvejlederen, er på samme stue som den studerende, og vil støtte op om den studerendes rolle. -Praktikvejlederen, vil give den studerende forskellige opgaver på stuen/ansvar. -Praktikvejlederen, vil sætte den studerende ind i institutionens daglige rytme, og forventer af den studerende vil følge den og eventuelt stille spørgsmål til vores praksis. -Praktikvejlederen vil gøre brug af den viden de andre personaler har for eksempel angående kost, leg, kønsidentitet, drenge og piger, skoleparathed, sociale relationer osv. Og eventuelt lade en vejledningstime blive holdt af en af de andre personaler, omkring det emne de besidder en viden om. -Praktikvejlederen vil tage hånd om den studerendes velbefindende i huset, og kan evt. snakke om dette på den ugentlige vejledning. -Praktikvejlederen, er behjælpelig med at finde evt. relevant litteratur. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering.

14 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål.

15 Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Ved at arbejde med normaludviklingen hos det 0-6 årige barn. Ved at se på hvordan gruppen agerer sammen, og hvad der er årsagen til dette. Ved at have fokus på: -De enkelte kompetencer hos det enkelte barn. -Drenge og pigers roller -Hvad det enkelte barn har i sin rygsæk og hvad der skal arbejdes med. -Hvordan samfundet ændrer sig, og hvilke konsekvenser dette har for børnene, ved for eksempel at være 10 timer i institution-ikke at holde ferie-at blive afleveret når han/hun er syg osv Børnehaven: Her dannes storbørnsgruppen af børn, fra de 3 stuer der er i huset, og så får vi også af og til børn ude fra andre institutioner, eller fordi folk er flyttet til området. Så her arbejder vi meget med at få alle børn inkluderet i stuen, og få dannet nye venskaber og legerelationer. - Eller også har vi børn der skal gå et år mere i børnehave, som skal starte op med endnu en ny børnegruppe. Vuggestuen: Vi har megen fokus på barnets institutionsstart. Bl.a. gennem primærperson, som i samarbejde med forældrene har ansvar for en god indkøring i vuggestuen og for at barnet hurtigt bliver en del af gruppen/stuen. Børnehaven: Vi arbejder med konflikthåndtering, i børnegruppen. Vuggestuen: Vi arbejder med at børnene udvikler empati og lærer at drage omsorg for hinanden og lærer at løse konflikter uden at slå og bide - ved at vi sætter ord på handlinger og følelser. Hvad er det der interesserer børnene i øjeblikket? Er det helte, prinsesser, øgler, spøgelser osv. Alt efter hvad det er, eller hvis det er til jul så taler vi om hvad det er, eller hvis

16 det er Lucia, så får de historien omkring hvem hun er og hvorfor vi holder det. Vuggestuen: Vi støtter børnene i deres leg ved at sætte ord på deres initiativer og gøre dem opmærksomme på nye muligheder i legetøj og materialer. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Når der støttekrævende børn, eller børn, der har brug for ekstra opmærksomhed i forhold til de andre børn på stuen, holder vi ekstra samtaler med forældrene og evt. andre fagpersoner. Det er ofte at vi har et eller flere børn på stuen som har brug for en ekstra opmærksomhed i for eksempel forhold til sprog, motorik, legerelationer, sociale kompetencer, selvregistrering osv. Og da det ikke altid lykkes at få en støtteperson til barnet, skal vi selv finde på løsningsmuligheder. Ved samarbejde med de andre stuer omkring de børn der rykker op på storbørnsgruppen, og ved at være opmærksom og nærværende, så vi hurtigt kan se hvor det enkelte barn skal styrkes inden skolestart, hvis barnet ikke skal gå et år mere i børnehave. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder Vi arbejder med pædagogiske læreplaner, men må i perioder sætte det i bero, fx ved rokering af børn og personale. Vi sprogvurderer jævnligt børnene. Børnehaven: Her er den studerende i storbørnsgruppen, hvilket betyder at det er denne gruppe der skal gøres parate til skolestart, det sidste år de er i børnehave. Vi har også brobygning med den nærmeste skole og Sfh. Vi har et stort uderum, hvor det er muligt at arbejde med bål, bålmad, udeliv osv. Vi arbejder med Marte Meo. Vi har mulighed for at benytte et motorikrum til børn, der har behov for ekstra motorisk eller sansemotorisk træning.

17 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder

18 Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder

19 Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende