NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT"

Transkript

1 NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt ser på relationer. Men det narrative er også en hel selvstændig og meget anderledes tankegang og arbejdsmetode. Den er modtaget i verden med stor begejstring på grund af dens respektfuldhed og dens kreative og samarbejdende facon. Metoden er udviklet i Australien af bl.a. Michael White. Den videreudvikles i dag bl.a. af Maggie Carey og bygger på tanken om, at vi som mennesker lever vores liv og udvikler vores identitet på baggrund af de historier, vi har om os selv. Men da livet er rigt og nuanceret, er der altid ikke-fortalte historier, som, når de kommer i fokus, giver håb og nye muligheder. Historiefortælling Narrativer er historiefortælling. Det betyder meget for vores handlemuligheder, hvilke historier vi fortæller om os selv og andre, samt hvilke historier der bliver fortalt om os i den kultur, vi befinder os i. Vi får identitetskonklusioner om os selv via andres fortællinger, og vi danner identitetskonklusioner om os selv ud fra de historier, der fortælles. Vi kender alle udtryk som fx en rask dreng, en forsigtigper, en sød pige, en lille prinsesse. Ofte husker vi kun de episoder, hændelser og oplevelser, der passer ind i de narrativer, vi har dannet, fx om at være en forsigtigper eller en lille prinsesse osv. Det, der ikke passer ind, glemmer vi let eller fortrænger. Det er derfor kun få af alle de handlinger, vi har oplevet, der kommer til at udgøre historien, som vi husker den, hvis ikke vi udfordres på den og udforsker den. Det gælder også problemhistorier, eksempelvis konflikter. Historier, og især problemhistorier, kan blive totalitære og kan helt overskygge, at der kan være andre mulige forklaringer. Problemhistorien overskygger også, at der er andre foretrukne historier i vores liv. Hvis vi, i stedet for kun at kigge indad på vores egen fortælling om os selv, kigger udad og rundt efter andre historier i alle kontekster, der også bliver fortalt om os, vil vi have mulighed for at forandre os. Det samme gælder for børn. Hvis de ikke kan komme fri af den kontekst, de befinder sig i, og flytte sig et andet sted hen, må vi hjælpe med at genfortælle de historier om dem, der allerede findes, fx når konflikter opstår. Konflikter og forventning om løsning I mit arbejde som terapeut har jeg oplevet børn, der indtager en angrebsposition. Denne position indbyder den anden i konflikten (ofte et andet barn) til at forsvare sig. Positionen indbyder også mig som terapeut til at skulle holde med barnet, i betydningen at give medhold i barnets udlægning af situationen. Børn, som har været påvirket af problemet over tid, kanaliserer ofte problemet over på den anden, hvilket gør, at barnets forståelse af problemet er, at den anden har skylden eller udgør problemet. Når forløbet udmønter sig i kamp eller strid, skabes der let en forventning om, at terapeuten som udenforstående part løser problemet. Denne forventning er baseret på en idé om, at når der opstår konflikt, er det, fordi den enes interesse ikke svarer til den andens. Parterne forsvarer forskellige interesser eller forsøger at underminere den 34

2 PROBLEM HISTORIE Lisbet Villumsen, Liv via dialog frit efter Maggie Carey og M. White, kombineret med egne metoder FORETRUKNE HISTORIE Hvad giver de værdi til? Identitet 4 Ok? Ikke ok? Begge dele? Hvorfor Hvad er vigtigt i livet? DEDIKATIONER / KALD LEVEREGLER principper HVAD STÅR DE FOR HÅB DRØMME VÆRDIER INTENTIONER Livscirkel 3 Position Familiecirkel lave links relationer selv bringe det i Håb Drømme OPLEVELSER ERFARINGER KNOW HOW Færdigheder 2 Relationer Effekt Triks Historie Kontekst Diskurser Hvad er det ikke Hvad er det så i stedet? Følelserne: Hvor mærker du det i kroppen? UNDTAGELSER FRA PROBLEMET 1 NAVN (det der noget)? Handling x x x Fortid Nutid Fremtid andens position. Konflikt kan tænkes at opstå, fordi familiære eller personlige interesser ikke bliver opfyldt. I en skoleklasse sker det jo, at kammeratskab kommer på prøve, fordi en konflikt kommer i vejen. Peter siger: Det er Oles skyld, at vi ikke vandt i fodbold. Han gør ikke, som jeg siger, han skal. Jeg vil ikke have ham med på holdet næste gang. Ole siger: Du skal ikke bestemme, hvordan jeg skal spille, og hvem der skal være med i fodbold. Hvis du lod være med det, havde vi vundet. Kontekst for en narrativ samtale skal afklares Jeg skal som den professionelle holde øje med, hvilke idéer om barnet/børnene, der er på spil i denne situation: Hvor kommer de idéer/historier fra? Hvad bliver jeg som professionel inviteret ind i? Hvad er muligt? Hvad bliver aftalt eller bestemt? Lovet? Hvordan er jeg som terapeut med til at støtte op om det? Udfordringen for mig som terapeut bliver ikke at lade mig fange i en speciel fortolkning af hændelserne. 35

3 Som terapeut kan jeg tænke på afvæbning af konflikten og på, hvordan jeg som udenforstående positionerer mig i forhold til problemet. Jeg er ikke en ekspert, der skal løse problemet. Jeg er neutral, men med indflydelse på hvilke spørgsmål jeg stiller. Undgås dette, kan jeg bedre stille nysgerrige spørgsmål, som kan åbne for andre historier, som kan gøre det muligt for alle at indtage nye positioner, dvs. til at re-positionere sig i forhold til hinanden. Man erstatter altså den problemorienterede tilnærmelse med en narrativ reflekterende tilnærmelse. Som terapeut kan jeg tænke på afvæbning af konflikten og på, hvordan jeg som udenforstående positionerer mig i forhold til problemet. Jeg er ikke en ekspert, der skal løse problemet. Jeg er neutral, men med indflydelse på hvilke spørgsmål jeg stiller. Eksternatlisering Det er vigtigt at huske, at det ikke er barnet (børnene), der er problemet. Det er problemet i dette tilfælde konflikten der er problemet. Sammen udforsker vi problemet. Hvad er historien om det? Hvornår er problemet (konflikten) kommet ind i børnenes liv? Hvornår er det der mest og hvornår mindst, og i hvilken kontekst udfolder det sig? Har konflikten nogle tricks, den prøver at bruge for at få magten over børnene? Har konflikten nogen, den allierer sig med, så den bedre kan styre, hvad der sker mellem børnene, i stedet for at børnene styrer? Navngivning af problemet: Jeg kan forsøge at løse op for problemet ved at tale i et eksternaliserende sprog. Det vil sige, at vi kan tale om den der noget, eller det der noget (i dette tilfælde bliver det konflikten), som børnene gerne vil af med eller have løst. Det der noget, der lige nu står i vejen for deres ellers gode relation. Dette kan skabe åbninger og indgange til nye historier. Jeg prøver sammen med barnet/ børnene at finde et navn til det der noget : Jeg spøger: Kan vi kalde det konflikten? Eller kan vi finde på et bedre navn til det, der lige nu står imellem jer? Børnene bliver enige om konflikten. Relationer: Jeg spørger også ind til, hvilke effekter konflikten har. På barnet/børnene, på deres relationer og andre i deres omgivelser. På børnenes håb og drømme. Position: Hvad synes børnene om det? Synes børnene, det er ok eller ikke ok eller måske lidt begge dele, at det er sådan? Hvorfor: Hvorfor synes de det? Hvad er det et udtryk for i forhold til det, de hellere vil? Det, der betyder noget for dem; det, der er vigtigt for dem i livet? Derved rykker vi samtalen over i den foretrukne historie det, der er vigtigt, som problemet nu kan stå i vejen for. Den foretrukne historie: Jeg spørger ind til børnenes intentioner, værdier, hvad de står for, leveregler, håb og drømme. Hvad betyder det fx, at konflikten har den magt, den har, i forhold til, hvordan børnene synes, et kammeratskab bør være? Hvordan synes de, det skal være i stedet? Hvordan ser det ud, når det er godt? Jeg spøger til historien om, hvad det gode kammeratskab er. Hvilke oplevelser har de med det gode kammeratskab? Hvad siger disse handlinger om, hvad der er vigtigt for dem som personer? Børnenes know how: Det er vigtigt at udforske, hvilke egenskaber, færdigheder og erfaringer børnene er i besiddelse af, der plejer at kunne hjælpe ved konflikter? Men også: Hvordan plejer de at opdage, at en konflikt er undervejs? Hvad sker der lige før det? Hvad plejer de dér at opdage? Og hvordan plejer de at handle på det? Hvilke følelser afstedkommer det, og hvor sidder de følelser i kroppen? 36

4 Ordtilbyder: Hvis barnet til et spørgsmål svarer Det ved jeg ikke, forsøger jeg at være ordtilbyder: Kunne det være på den måde? Eller den måde eller noget helt andet? Jeg kan også inddrage min erfaring med andre børns konflikter: Jeg kender andre børn, der har løst det ved at skiftes til at bestemme. Andre, der løser det ved at trække lod. Er det noget, du kan nikke genkendende til, der kunne være brugbart? Jeg forsøger på denne måde at give barnet nogle mulige svar. Et fælles tredje: Ovenstående kan alt sammen forstærkes ved også at bruge en visuel fremgangsmåde, som vi i det narrative sprog kalder et fælles tredje. Det gør det ofte lettere for mig at holde fast i over for børnene, at vi taler om problemet i et eksternaliserende sprog. At det er konflikten, der her er problemet, og ikke en af dem eller nogen af dem, der er problemet. Genforfatte Det handler om at finde frem til børnenes erfaringer, at forbinde dem med viden og færdigheder og hjælpe med at skabe mening, så børnene kan tage stilling og derved komme til at fungere og mestre situationen. Hvordan ser det ud, når det lykkes for dem? Lyt til deres fortælling om det. Hvad skete der lige før det, der gjorde det muligt, at denne handling fandt sted? Hvorfor er barnet glad for den handling? Hvad er denne handling et udtryk for af det, som er vigtigt for barnet? Det er vigtigt at lave links til flere erfaringer, hvis barnet tidligere i livet har andre erfaringer med noget, der handler om det samme emne. I det narrative sprog siger man, at vi tykner og genforfatter den foretrukne historie. Jeg taler også om erindringer og medlemskab (remembering). Hvem af dem, barnet kender eller kendte, vil kunne genkende, at dette er vigtigt for barnet? Hvem ville ikke blive overrasket over at høre om det? Hvem ville sætte pris på, at barnet gjorde dette? Lad barnet fortælle om den relation, der er eller var mellem den person, som barnet nævner, og barnet. Hvordan ønsker barnet fremover at holde fast i det, som er vigtigt for barnet? Hvad kan komme i vejen for det? Hvem tror barnet kan hjælpe, hvis det bliver svært at holde fast i det, som betyder noget, og som er vigtigt for barnet. Da mange børn er meget glade for at tegne og fortælle, hjælpes de ofte af, at vi bruger den visuelle tilgang. Struktur og plan Som terapeuter kan vi give ny position til de fortællinger, der allerede er i børnenes liv, så historierne bliver mere righoldige og nuancerede. Ved at se på børnenes kundskaber og færdigheder hjælpes det enkelte barn til at være sin egen personlige agent for sit eget liv selvfølgelig med hjælp fra dets voksne. Som voksne kan vi også styrke historierne om det gode samarbejde og den gode samarbejdspartner ved at være et forbillede for barnet/børnene og ved at holde fast i at være nysgerrige på historien. Ikke kun på problemhistorien, men også på den foretrukne historie, der repræsenterer det, der er vigtigt for barnet, og som det hellere vil. Som voksen kan jeg arbejde med samarbejdet eller genforhandle samarbejdet. Jeg har som terapeut ofte kun hørt en af problemhistorierne, hvor samarbejdet mellem børnene er kikset. Den part, der ikke er kontakt til i terapien, har ofte ingen mulighed haft for at komme med ønske til, hvad der kan gøres. Jeg skal som terapeut have tanker om struktur for samtalen og plan for samarbejdet. Er der uafklarede forventninger til samtalen/samarbejdet? Jeg skal holde øje med, hvordan personen eller personerne i samarbejdet bliver kendt og forstået af andre. Meningsnetværk, forståelsesformer, hvilket fortolkningsrepertoire har vi? Derfor skal jeg som terapeut tage ansvar for konteksten omkring en sådan form for samtale eller konfliktløsning. 37

5 Jeg skal som terapeut have tanker om struktur for samtalen og plan for samarbejdet. Er der uafklarede forventninger til samtalen/samarbejdet? Jeg skal holde øje med, hvordan personen eller personerne i samarbejdet bliver kendt og forstået af andre. Meningsnetværk, forståelsesformer, hvilket fortolkningsrepertoire har vi? Derfor skal jeg som terapeut tage ansvar for konteksten omkring en sådan form for samtale eller konfliktløsning. Jeg skriver ofte et brev til børn, der har været i terapi hos mig, hvor jeg prøver at genfortælle det, jeg har hørt dem sige i vores samtale om, hvad der er vigtigt for dem. Jeg prøver på denne måde også at se, høre og forstå dem og ikke mindst at anerkende dem og deres historie. Det er medvirkende til at tykne deres nye foretrukne historie. Litteratur White, M.(2007). Narrativ terapi med børn og deres familier. Akademisk Forlag. White, M (2004). Narrative practice, couple therapy and conflict dissolution. In White, M: Narrative Practice & Exotic Lives: Resurrecting diversity in everyday life (chapter 1), pp Adelaide: Dulwich Centre Publications. Lisbeth Villumsen, Liv via dialog, er privatpraktiserende sundhedsplejerske, psykoterapeut MPF, ECP godkendt (europæisk godkendelse), narrativ terapeut med internationalt diplom. Har stor erfaring med bl.a. kurser, uddannelse, supervision, terapi, misbrugsbehandling og organisationskonsultation. Har desuden 20 års leder- og forskererfaring. Tlf

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Kollegial supervision på et narrativt grundlag

Kollegial supervision på et narrativt grundlag Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Kontekst for og overvejelser inden en samtale:

Kontekst for og overvejelser inden en samtale: Artikel om brug af: Narrative kort, Copyright Lisbeth Villumsen Familiekort, Copyright Lisbeth Villumsen livscirklen, Copyright Lisbeth Villumsen Familiecirklen. Copyright Lisbeth Villumsen af Lisbeth

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø

Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Dispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning.

Dispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning. Dispuk Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007 Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst Opgave 2. Årgang Eksternalisering og genforfatning. Trine Hansen 1 Indledning: Mit arbejde foregår ud fra

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer. Jonas Schmidt Funch

Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer. Jonas Schmidt Funch Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer Jonas Schmidt Funch funch.erhvervspsykologi@gmail.com 0 PRÆSENTATION OG RAMMESÆTNING TEGN PÅ ET HJÆLPSOMT OPLÆG?

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN

Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendende kommunikation 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell Lektor cand. teol ph.d. UCN Anerkendelse er ilt i menneskers liv Ilt er først noget man tænker over, når det er en mangelvare Ligesom vi behøver

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

DAG 6. Forandring, motivation og styrker

DAG 6. Forandring, motivation og styrker DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.

Konflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende. Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Fortællingers anatomi

Fortællingers anatomi Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program 9.00-10.30: Fokus på fortællinger Identitet 10.45-12.00: Identitet II Intentioner 12.00-12.45:

Læs mere

Springbrættet på Kirsebærhavens skole

Springbrættet på Kirsebærhavens skole Springbrættet på Kirsebærhavens skole Alle har ret til et godt liv - og et godt skoleliv Mission Springbrættet bidrager til øget inklusion ved at arbejde målrettet for, at børn og familier skriver en ny

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Overblik og muligheder

Overblik og muligheder Temadag den 29-09-2014 på Ishøj vandrehjem om livshistoriefortællinger med udgangspunkt i bogen: Livshistoriefortællinger Nøglen til livet, Frydenlund 2014 Overblik og muligheder Oplæg ved psykolog Jonas

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere