TRASMO observationsredskab til børn
|
|
- Jesper Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner. Redskabet er udviklet af ergoterapeut Birte Engmann på grundlag af ergoterapeutiske teorier og modeller samt nyere neurofysiologiske teorier TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner. Redskabet er udviklet af ergoterapeut Birte Engmann på grundlag af ergoterapeutiske teorier og modeller samt nyere neurofysiologiske teorier om sanseintegration og motorisk udvikling. I TRASMO sættes motorisk udvikling og sanseintegration ind i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv. Formålet med redskabet er at bidrage til at identificere børns ressourcer og vanskeligheder med henblik på tidlig indsats. Redskabet er netop ved at blive afprøvet i 2. version, men der ligger fortsat et stort arbejde forude med validitet og reliabilitet. En erfaring indtil videre er, at man som ergoterapeut oplever, at redskabet er et godt udgangspunkt for samarbejdet med pædagoger om enkelte børn med dets fokus på aktiviteter frem for delfunktioner hos barnet. I denne artikel: Beskrives TRASMOs opbygning og indhold kort Der redegøres for baggrunden for udviklingen af TRASMO, og hvilke ergoterapeutiske teorier og modeller der har udgjort referenceramme for arbejdet Desuden præsenteres tankerne om det videre arbejde med validering og reliabilitet Baggrund Udviklingen af TRASMO startede i sommeren 2005, da politikerne i Frederikssund Kommune ønskede at fremme en evalueringskultur på børneområdet. Som ergoterapeut i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning blev jeg derfor bedt om at komme med forslag til evaluering på det motoriske område. Samtidig arbejdede daginstitutionerne med at implementere loven om pædagogiske læreplaner, som trådte i kraft i august Flere daginstitutioner henvendte sig derfor med ønsket om at få et redskab, som kan bruges til at vurdere børns kompetencer i forhold til temaet Krop og Bevægelse i læreplanen. Man ønskede at blive bedre til at observere motorik og sanseintegration og opdage børn med vanskeligheder, således at man kan tilrettelægge en tidlig indsats for dem. I flere af daginstitutionerne var man begyndt at bruge materialet TRAS, Tidlig Registrering af Sproglig Udvikling hos børn (Specialpædagogisk Forlag, 2003, til at vurdere sprogområdet. (Tras er udviklet af Tras-gruppen i Norge og oversat og bearbejdet af Dansk Videnscenter for Ordblindhed. og www. tras.org). Det faldt derfor naturligt at prøve at udvikle et redskab til det sansemotoriske område, som lignede og var let at bruge sammen med TRAS. Ved udviklingen af TRASMO tog jeg derfor udgangspunkt i overordnede overvejelser og erfaringer, samt opbygning og scoringsform fra TRAS. Det ergoterapeutiske grundlag Samtidig ønskede jeg at bygge TRAS- MO på det nye ergoterapeutiske paradigme indenfor børneområdet (Andersen, M. m.fl., 2003) og formidle nyere viden om sansemotorik og sanseintegration til mine tværfaglige samarbejdspartnere: 24 l ergoterapeuten l februar 2009
2 TRASMO Tidlig registrering af sanseintegration og motoriske færdigheder hos børn at udvikling af motoriske færdigheder og sanseintegration sker gennem læreprocesser ved at barnet deltager i de daglige aktiviteter sammen med voksne og andre børn samt at iagttagelse af aktiviteter i hverdagslivet kan fortælle noget om barnets udvikling og færdigheder på disse områder Det var altså væsentligt at forsøge at udvikle et redskab, der var aktivitetsbaseret og klientcentreret ved at tage udgangspunkt i både børn og pædagogers hverdagsliv og daglige aktiviteter frem for at lave et redskab, der undersøger delfunktioner på kropsniveau og ofte kræver en testlignende situation. Beskrivelse af TRASMO Formålet med redskabet er at bidrage til at identificere børns ressourcer og vanskeligheder med henblik på tidlig indsats. Ved at registrere iagttagelser fra børnehavens almindelige daglige aktiviteter og rutiner får pædagoger et overblik over barnets udvikling af motoriske færdigheder og funktionelle sanseintegrationsprocesser inden for aktivitetsområder, der er væsentlige for deltagelse i daginstitutionslivet. TRASMO kan bruges til børn i alderen to til fem år. I redskabet indgår otte udvalgte aktivitetsområder. (Se faktaboks side 28.) Inden for hvert af de otte områder er der tre items for hver af de tre aldersgrupper. Items er formuleret som aktiviteter. Hvert item registreres med kan/ kan delvis/kan ikke. Skemaet udfyldes en til to gange årligt for hvert barn. Eksempler på items: Fra området Personlige færdigheder: Kan tage tøj af og på med lukninger foran, samle og lyne lynlås, men ikke snøre sko. Fra området Leg: Giver klare signaler med kropssprog, mimik og handlinger om sin rolle og intentioner i legen. Fra området Regulering af sansestimuli: Har kræfter og udholdenhed. Kan gå passende ture, bære fyldt spand, køre med nogen bagpå. Erfaringer med TRASMO I forbindelse med afprøvning af 1. version af TRASMO blev daginstitutioner bedt om at udfylde skemaet på børn henvist til ergoterapeut inden den indledende samtale med ergoterapeuten. Selvom det ikke var formålet med redskabet, viste det sig at udgøre et godt udgangspunkt for at indlede samarbejdet. Pædagogerne rettede med TRASMO opmærksomheden mod aktiviteter, barnets aktivitetsudøvelse og deltagelse i aktiviteter og den måde, hvorpå barnet udfylder rollen som institutionsbarn. Det blev derfor lettere at prioritere de aktivitetsområder, der skulle sættes fokus på samt begynde en fælles analyse af fremmende og hæmmende faktorer hos barn og i omgivelser. Der kunne med det samme arbejdes på ideer til løsninger og indsats, uanset om der også var behov for en ergoterapeutisk udredning eller undersøgelse af delfunktioner indenfor for eksempel motorik og sanseintegration. Det ser derfor ud til, at fokus flyttes til også at arbejde med omgivelses og aktivitetsfaktorer frem for kun at se på, hvad der er galt med barnet. støtter derved en topdown tilgang frem for at tage udgangspunkt i et bottom-up perspektiv med fokus på delfunktioner som balance, koordination og regulering af bestemte sanseindtryk. De daginstitutioner, der afprøvede TRASMO som en del af deres pædagogiske praksis, oplevede, at det danner et godt udgangspunkt for institutionernes forældresamtaler. Samtidig vurderer man, at resultaterne kan udgøre en del af dokumentationen for, at daginstitutionerne gennem den pædagogiske praksis og de udarbejdede læreplaner understøtter børns udvikling og læring. Det var også en erfaring, at man ved at bruge skemaet begyndte at reflektere over egen praksis i forhold til enkelte børn og overordnet set. Begrænsninger Ethvert undersøgelsesredskab sætter fokus på en afgrænset del af virkeligheden. er først og fremmest et redskab for pædagoger med henblik på at sætte fokus på motorisk udvikling og sanseintegration i barnets dagligdag i daginstitutionen. Ved at lave en tidlig registrering har pædagoger og forældre mulighed for at tilrettelægge en indsats indenfor de aktivitetsområder, hvor barnet ikke har alderssvarende aktivitetsadfærd. Ved gentagen registrering ses, om barnet udvikler sig indenfor de beskrevne aktivitetsområder. TRASMO undersøger ikke, hvordan barnet klarer sig i kontekster uden for daginstitutionen, men en afklaring af eventuelle forskelle er vigtig, når der skal aftales eventuel indsats med forældre. kan heller ikke dække alle aspekter af et barns motoriske udvikling og sanseintegration, selvom der er valgt aktiviteter i hver aldersgruppe, som ud fra min vurdering og i andre tests og undersøgelsesredskaber anses for væsentlige. kan derfor ikke erstatte en grundig ergoterapeutisk udredning. Registreres der mere omfattende ergoterapeuten l februar 2009 l 25
3 vanskeligheder, er det nødvendigt, at ergoterapeuten involveres for at analysere TRASMO nærmere. Det bliver så ergoterapeutens opgave at vurdere, om der er skal laves en nærmere undersøgelse af motorik eller sanseintegration. I al aktivitetsudøvelse indgår, som blandt andet MOHOmodellen viser, mange andre faktorer end de, som kan relateres til motorik og sanseintegration, for eksempel motivation og kognition. kan ikke afgøre, om et barns vanskeligheder udelukkende har baggrund i motorik og sanseintergration. Så lægger også op til et bredere tværfagligt samarbejde, for eksempel med talepædagoger, psykologer og pædagogiske konsulenter. CMOP og MOHO Det er den Canadiske Model for Occupational Performance, der danner grundlag for det udviklingssyn, der ligger bag TRASMO: At barnet er født med en basal livskraft, motivation og vilje til at involvere sig i daglige aktiviteter At deltagelse i og udøvelse af meningsfulde aktiviteter i en social kontekst er grundlaget for udvikling og læring, også med hensyn til motoriske færdigheder og sanseintegration At faktorer både i barnet og i omgivelserne har betydning for, hvordan udvikling og læring forløber. Model of Human Occupation indgik som grundlag for overvejelser omkring roller og rutiner i barnets daginstitutionsliv. (Bendixen, m.fl., 2003/2007). ICF-CY ICF og ICF-CY (ICF, 2003), (www. sos. se/epc/klassifi/icf_cy.htm, ) kom, sammen med de overordnede ergoterapeutiske modeller, til at danne en begrebsramme, som kunne systematisere de informationer og ideer til items, som jeg fik fra mange forskellige undersøgelsesredskaber, for eksempel Movement ABC og MAP-testen. ICF har operationelle definitioner på flere niveauer, og man kan bruge definitionerne som udgangspunkt for spørgeskemaer. I ICF er områderne ikke operationaliseret og beskrevet i forhold til forskellige aldersgrupper, men der opfordres til, at der udvikles måle- og vurderingsredskaber. ICF har forslag til, hvilke kategorier der ideelt set og minimalt set bør være med i en befolkningsundersøgelse. Disse kategorier er anvendt som baggrund for at udvælge temaer og definere områder til TRASMO. Neurofysiologiske referencerammer Fordi TRASMO først og fremmest skal afspejle motorik og sanseintegration, blev teorier om motorisk læring og sanseintegration også en del af det teoretiske grundlag, som blev brugt ved udarbejdelsen. Sanseintegrationsteori I forbindelse med vurderingen af, hvilke aktiviteter der kan fortælle, om barnets sanseintegrationsprocesser er fremmende for aktivitetsudøvelsen, har jeg anvendt: Sensory Profile (Dunn,1999) og Infant/Toddler Sensory Profile (Dunn, 2002) med det teoretiske grundlag, som de er bygget på. Sensory Profile bruges til 5-10 årige og Infant/Toddler Sensory Profile til 0-3årige. De er udformet som spørgeskemaer til forældre. De forsøger at afdække, hvordan barnets sensoriske bearbejdning hænger sammen med den måde, hvorpå det klarer de daglige aktiviteter og hændelser. Ud fra items i de to redskaber er der udformet items til, der er relevante i daginstitutioner. Teorier om motorisk udvikling og læring De nyere teorier om motorisk udvikling og læring med fokus på samspillet mellem person, omgivelser og aktivitet har været en anden bagvedliggende teori, som har begrundet, at der i bruges aktiviteter og aktivitetsudøvelse til at vurdere, om barnet har eller er på vej til at udvikle underliggende motoriske funktioner og velfungerende sanseintegrationsprocesser. Motorik og bevægelse handler ikke kun om modning, men i høj grad om læreprocesser (Gjesing, 2004). Børn skal have en optimal mængde og variation af stimuli og mulighed for at øve. Før man afgør, om et barn har underliggende problemer på kropsniveau, må man vurdere, om barnet har haft mulighed for at få erfaringer, så det har kunnet udvikle den konkrete færdighed. (Henderson, 1997). Aktivitetsanalyse I forbindelse med udvælgelse og beskrivelse af items er der lavet en overordnet opgaveorienteret aktivitetsanalyse for at vurdere, om de enkelte items indeholdt krav til færdigheder og funktioner indenfor motorik og sanseintegration, frem for for eksempel til sprog eller sociale færdigheder (Bendixen, m.fl., 2003/2007). Som en del af valideringsprocessen indtænkes en mere dybdegående aktivitetsanalyse. Fremtidigt arbejde med validering og reliabilitet 2. version afprøves i mere end 20 daginstitutioner i to faser med indsamling af data både i februar og juni Sammen med afprøvning af 2. version 26 l ergoterapeuten l februar 2009
4 af blev der udsendt et spørgeskema til daginstitutionerne, hvor de kan vurdere, om en række aktiviteter er relevante og vigtige for barnets daginstitutionsliv. Resultatet af denne undersøgelse kommer til at indgå som en del af valideringsarbejdet. Afprøvning af 2. version og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil formentlig vise behov for ændringer i items og derfor resultere i en 3. version, som skal afprøves igen. Meningen med TRASMO er, at det skal kunne identificere børn, der adskiller sig fra jævnaldrende indenfor de otte aktivitetsområder. Det skal kunne vise barnets styrker og vanskeligheder og danne grundlag for en vurdering af, om der er tale om vanskeligheder indenfor motorik og sanseintegration, som eventuelt skal udredes nærmere. Samtidig skal det være muligt at dokumentere barnets fremgang som følge af barnets almindelige udvikling og den generelle eller specifikke indsats, der gøres. Der er behov for at udarbejde projekter til at vurdere validitet og reliabilitet, ligesom der skal arbejdes videre med både valg og formulering af items, samt udarbejdelse af manual. Der er oplagte muligheder for at udarbejde bacheloropgaver med TRAS- MO. TRASMO tænkes i sin endelige version at være opbygget og udformet, således at det bliver let at anvende TRAS og TRASMO sammen. Der er endnu ikke lavet aftale med et forlag om grafisk bearbejdning og udgivelse, så der skal også afklares i den nærmeste fremtid. TRASMO TRASMO afprøves foreløbigt i Frederikssund Kommune samt i en enkelt institution i Odsherred Kommune. En del af valideringsarbejdet vil være, at få TRASMO afprøvet i flere kommuner. Hvis der er ergoterapeuter, der er interesseret i at afprøve TRASMO i deres samarbejde med daginstitutioner, er de velkommen til at kontakte ergoterapeut Birte Engmann birpe@frederikssund.dk Det fandt vi ved at bruge TRASMO Case 1 Pige fulgt siden hun var 3½ år pga. grovmotoriske vanskeligheder, som især påvirkede leg. Ved opsamling 4½ år gammel skønner pædagoger, at hun er alderssvarende og fungerer godt. TRASMO bekræfter dette, men viser samtidig, at hendes tegnefærdigheder ikke er alderssvarende. Pædagoger og forældre bliver opmærksomme på, at pigen oftest vælger tegneaktiviteter fra. Det aftales, at der arbejdes med at støtte hende på dette område. Case 2 Pige fulgt fra hun var 1½ år pga. for tidlig fødsel. Tidligere udredning viste vanskeligheder med modulation af sanseindtryk. Har kugledyne hjemme. Da TRASMO udfyldes, er hun 3½ år. Den viser ligeledes vanskeligheder med regulering af sansestimuli, og at dette påvirker Daglige og Personlige færdigheder i daginstitutionen. Pædagoger og ergoterapeut finder sammen strategier, som kan hjælpe. Da pigen er 4½ år gammel, tages TRASMO igen og den viser nu, at pigen klarer sig alderssvarende på alle områder. Case 3 Dreng på fire år henvises til ergoterapeut, da både daginstitution og forældre er bekymrede over hans provokerende adfærd og vil have afklaret, om han har motoriske vanskeligheder. Pædagog og ergoterapeut gennemgår TRASMO sammen. Det viser sig, at han har gode ressourcer på finmotoriske område, men selvom han tegner godt, er temaerne meget stereotype. På flere andre områder kan han, når han vil, men der er store vanskeligheder indenfor leg, så der opstår tvivl om hans kommunikative færdigheder, bla. aflæsning af situationer. Det konkluderes, at der skal laves en tværfaglig udredning med inddragelse af talepædagog og psykolog. Bachelorprojekter Der er mulighed for at lave bachelorprojekter med TRASMO for at undersøge validitet og reliabilitet. Det kan være et pilotprojekt med en statistisk bearbejdning af de hidtil indsamlede skemaer. Det kunne være med henblik på at vurdere sværhedsgrader og placering i forhold til alder af de enkelte items. Et andet projekt kunne være at lave et spørgeskema til et ekspertpanel af børneergoterapeuter, som så kunne vurdere en række aktiviteter i forhold til motorisk udvikling og sanseintegration, for eksempel ud fra ICF. Andre ideer til kritiske eller undersøgende projekter er velkomne. Bachelorstuderende kan kontakte Birte Engmann på: birpe@frederikssund.dk ergoterapeuten l februar 2009 l 27
5 Fakta om udviklingen af TRASMO Første udgave af TRASMO blev afprøvet i foråret 2006 i fire daginstitutioner i Frederikssund kommune 2. version afprøves i vinteren 2008/2009, foreløbig i 20 institutioner i samme kommune Sammen med TRASMO sendes et spørgeskema, som undersøger en række aktiviteters hyppighed og betydning set fra pædagogers synsvinkel. Resultater og kommentarer fra 2. afprøvning skal udmøntes i en 3. version Manualen skal uddybes både teoretisk og med et afsnit, der beskriver de enkelte items Der skal udarbejdes validering- og reliabilitetsrpojekter, gerne i samarbejde med bachelorstuderende eller interesserede ergoterapeuter Otte aktivitetsområder TRASMO er inddelt i tre aldersgrupper, 2-3 år, 3-4 år og 4-5 år. Der registreres aktiviteter indenfor otte forskellige områder: Daglige færdigheder Personlige færdigheder Leg Regulering/modulation af sanseindtryk Finmotorik Tegneudvikling Boldfærdigheder Grovmotorik I hvert område indgår tre items for hver aldersgruppe. Hvert item scores med kan/kan delvis/kan ikke. Om forfatteren Birte Engmann Pedersen, uddannet ergoterapeut i 1977, arbejdet på børneområdet siden Oversat dele af TOP og TOES. Specialegodkendt på børneområdet i Afsluttet Diplomuddannelse i Pædagogisk Psykologi i Har siden 1994 arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Frederikssund Kommune. Har i sit arbejde haft samarbejde med daginstitutioner. Rådgivet og vejledt omkring enkelte børn, samt undervist i motorisk udvikling og læring, samt sanseintegration. Påbegyndte arbejdet med at udvikle TRASMO i 2005 i samarbejde med daginstitutioner i Frederikssund Kommune. Referencer: Andersen, M. m.fl. Ergoterapi og Børm. Udvikling gennem aktivitet. FADLs Forlag Borg, T., Runge, U. og Tjørnov, J.. Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Borg, T., m.fl. Basisbog i ergoterapi. Munksgaard Dunn, W. Sensory Profile. The Psychological Corporation Dunn, W. Infant/Toddler Sensory Profile.The Psychological Corporation Gjesing, G. Kroppens muligheder og kropumulige unger i indskoling, fritid og hjemme. Kroghs Forlag. Henderson, S. og Sugden, D. :Movement Assessment Battery for Children. Dansk Psykologisk Forlag ICF. International Klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen. Munksgaard Svensk udgave for børn: www. Sos.se/epc/klassifi/icf_cy.htm ( ). ICF-CY. International Classification of Functioning, Disability and Health. Children and Youth Version. WHO Miller, L.: Millers Assessment for Preschoolers. The Psychological Corporation TRAS. Tidlig registrering af sprogudvikling. Special-pædagogisk Forlag. Herning l ergoterapeuten l februar 2009
Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereModul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø
Læs mereICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version
ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereErgo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten
ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mere1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.
S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Læs mereUdvikling af forældrebaseret screeningsværktøj til identificering af motorisk usikre børn, som en del af indskolingsundersøgelsen.
Udvikling af forældrebaseret screeningsværktøj til identificering af motorisk usikre børn, som en del af indskolingsundersøgelsen. Merete Randel og Maja Wolf Børnefysioterapeuter Skanderborg Kommune Årsmøde
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs mereRævestuens målsætning og profil
Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereMotorisk kompetence og glæde ved bevægelse
Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet
Læs mereKvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:
Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereSpecialisten & håndværkeren på arbejde
Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs merePRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen. Aalborgskolen / Døvblindecentret
PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen Anvendelse af ICF som referenceramme i forældre- og teamsamarbejde med henblik på valg af indsatsområder, handleplan og målsætning for det enkelte
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereManual Boligindretning, evaluering af resultatet
Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereUndersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige
Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mere1. En kompetenceprofil der giver et billede af et barn, som har særlige behov og derfor skal indstilles til afklaring/støtte
Legetek.dk ApS Skalhuse 27, 9240 Nibe tlf. 96352807 Eksempler på kompetenceprofiler som redskab til: tidlig opsporing og indsats gode overgange med udgangspunkt i et ressourceorienteret barnesyn, der giver
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER
SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder
Læs mereBørnehuset Petra Tilsynsrapport 2015
Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Antal børn: 17 vuggestue børn og 59 børnehavebørn i alt 76 Antal: 7 Pædagoger: 6 pædagoger på 37 timer 1 pædagog på35 timer Antal 4 pædagogmedhjælpere: 3 medhjælper
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereDorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009
Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmealle Leder: Rita Gravesen
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmealle 2013 Leder: Rita Gravesen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul
Læs mereModul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II.
Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II Januar 2011 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole
Læs merePilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET
Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 4. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling I August 2015 ZEFR og HALN / TRHJ og LIFP 1 1.0.
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:
Læs mereBalancetest til børn findes de?
Balancetest til børn findes de? Årsmødet 28 marts 2019 Mariann K. Wowern; Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Sophie Bunch Ergoterapeut, Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi PPR tibr01@frederiksberg.dk
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereStudieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse
Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul
Læs meresyddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov
syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,
Læs mereLEDER KONFE- RENCE 2018
LEDER KONFE- RENCE 2018 I CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS DEN LÆRENDE LEDER DER LEDER LEG & LÆRING z cr@organisation.cc T +45 5134 3339 ÆNDRINGSFORSLAG
Læs mere2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014
Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?
Læs mereMiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år
MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereSikkerhedsugen: Knapt 9000 børn leger sig til gode sikkerhedsvaner
Sikkerhedsugen: Knapt 9000 børn leger sig til gode sikkerhedsvaner Hver fjerde ulykke blandt 0-9 årige sker i skoler og institutioner, viser en ny undersøgelse. I uge 9 afholdes Sikkerhedsugen for allerførste
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i
Læs mereKVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT RAPPORT DANNET -- Hjernen&Hjertet Indhold 1 OM INSTITUTIONEN 3 1.1 Fakta om institutionen 3 1.2 Institutionens værdigrundlag 3 1.3 Institutionens pædagogiske principper 4 1.4 Institutionens
Læs mereICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Læs mere