VISS.dk. Nr. 15 maj 2014 årgang 8. Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik

Transkript

1 VISS.dk Nr. 15 maj 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud sommer 2014 Artikler: Efteruddannelse og implementering i praksis Fra generalist til specialist Studerende i praktik Tema: Uddannelse

2 Forsidefoto: Pædagogstuderende Isabel Kragelund og Jan Schmidt på gåtur i forårssolen Bagsidefoto: Isabel Kragelund og Jan Schmidt Indhold Leder 3 Efteruddannelse og implementering i praksis 4 Fra generalist til specialist 8 Studerende i praktik 11 VISS.dk tilbyder 14 Arbejdspladskurser 15 Kurser maj-september Efteruddannelser 22 Temadage i Skanderborg Besøg Snoezelhuset Guldhornet 25 Konsulentydelser 26 Udbud sommer-efterår Redaktion Ansvh. redaktør, Thomas Kruuse-Andersen Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Formidlingskonsulent, Liselotte Petersen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Deadline næste nr.: Nr. 16, 2014 Årgang 8 Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Foto: Henriette Klausen Layout og tryk: Scanprint.dk 2

3 Leder Ved Thomas Kruuse-Andersen, Leder af VISS.dk Uddannelse, kurser, kompetenceudvikling kært barn har mange navne. Fælles for dem er, at de er udtryk for den grundlæggende holdning, at det er en god idé at tilegne sig viden og færdigheder indenfor det, man skal beskæftige sig med. Temaet for dette nummer af VISS.dk er netop uddannelse i bred forstand uddannelse til et fagområde, videreuddannelse, kompetenceopkvalificering indenfor specifikke vidensområder osv. sat overfor og i forhold til praksis. Historisk kan man sige, at der er sket en forskydning fra, at (ud-)dannelse var et mål i sig selv som forudsætning for (lige-) værdig deltagelse i det demokratiske samfund, til en langt mere målrettet tilegnelse af relevant viden, nødvendig for at udføre en bestemt funktion i samme samfund. I artiklen Efteruddannelse og implementering i praksis kan du læse om skismaet mellem den tilegnede viden/ teori og den daglige praksis, og om hvordan vi løbende tilretter vores uddannelsestilbud, så de matcher de udfordringer vores kursister til stadighed står i. Socialpædagogernes Landsforbund har spillet en væsentlig rolle i modelleringen af den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft til sommer. I dette nummer af VISS.dk har vi talt med Marie Sonne, næstformand i SL, for blandt andet at høre, hvorfor de har søgt denne indflydelse, og hvad de mener om resultatet. Én af ændringerne i den nye pædagoguddannelse er mere praktik, og i artiklen Studerende i praktik møder vi Isabel Kragelund, som er i praktik på Sølund, og Marlene Friis Sørensen, Isabels praktikvejleder. En snak om vigtigheden af at komme ud og deltage i hverdagen, at opleve praksis relateret til den teori man har tilegnet sig, og om hvor meget disse friske pust udefra både er vigtige og gavnlige for Landsbyen Sølund. Studerende på UCN i Aalborg forbereder sig i læsesalen Det kan formentligt ikke undre nogen, at vi her i VISS.dk har en fundamental tro på, at kompetenceudvikling er en vigtig del af svaret på udfordringerne med at få økonomi og behov til at nå sammen, hvis vi skal sikre fortsat kvalitet i fremtidens velfærdssamfund. Tilpasninger af vores grunduddannelsessystem er ét skridt, men vedvarende videreuddannelse, som er tilrettet ny viden, samfundsændringer og nye udfordringer hos vores brugergrupper, er lige så vigtig. Der må og skal fortløbende være den nødvendige viden til stede, så de forskellige faggrupper til stadighed kan reflektere kvalificeret i praksis og tilrette og udvikle vores velfærd i henhold hertil. Det er ikke et spørgsmål om vi skal, men hvordan. God læselyst! Læs mere om VISS.dks tilbud s. 14. Hvis du vil vide mere så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen Noget at tale om. 3

4 Efteruddannelse og im Reformen af pædagoguddannelsen 2014 genindfører en specialisering, som eksisterede på pædagoguddannelserne før 1992 i en tilsyneladende erkendelse af, at nyuddannede pædagoger ikke er tilstrækkeligt rustet til at håndtere de udfordringer, der er på de forskellige områder og måske i særlig grad på specialområdet. Den nuværende pædagoguddannelse har siden reformen i 2001 oplevet en akademisering af faget, hvilket har medført et øget teoretisk fokus, som måske kan have vanskeliggjort koblingen til praksis. Af Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent og Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk. Engagerede studerende i gang med gruppearbejdet på UCN 4

5 plementering i praksis Den nye reform for pædagoguddannelsen træder i kraft til august I reformen lægges vægt på at højne fagligheden og lave en tættere kobling mellem teori og praksis blandt andet gennem fire praktikperioder mod de tidligere tre perioder. Derudover er der lagt op til, at færdiguddannede pædagoger ikke kun skal være generalister, men have en specialisering inden for enten småbørnspædagogik (0-5-årige), skoleog fritidspædagogik (6-18-årige) eller social- og specialpædagogik. At koble teori og praksis Mange nyuddannede pædagoger giver udtryk for, at de oplever et praksischok, når de kommer ud at arbejde (Hjort, 2001), og ikke blot i pædagogiske sammenhænge, men i almindelig daglig tale høres ofte udsagnet: Et er teori, men noget andet er praksis. Udsagnet signalerer en opfattelse af, at de to begreber er uforenelige i praktikerens hverdag, hvor praksis ofte forstås som noget, der relaterer sig til handling, og teori som noget der relaterer sig til tanke. Set i et bredere perspektiv er denne modsætning eller dualitet ikke blot et fænomen inden for den pædagogiske verden, men snarere et kulturelt vilkår, som afspejles inden for mange områder, hvor der ses en adskillelse mellem ånd og hånd og viden og kunnen. I de fleste mellemlange videreuddannelser ses denne modstilling i større eller mindre grad, men måske i særlig grad i pædagogfaget. De pædagogiske opgaver er traditionelt blevet varetaget af familien, og her har opgavernes udførelse beroet på de værdier, normer og traditioner, den enkelte familie har haft. Med andre ord har teoretisk viden ikke spillet en større rolle i opgaveløsningen. Dualiteten mellem begreberne, som stammer fra græsk, ligger ikke nødvendigvis i deres betydning. Ifølge Fremmedordbogen defineres teori og praksis på flere måder. Teori (gr. theoria) har tre betydninger: 1. system af antagelser, der tjener som forklaring på en række fænomener 2. et fags, en videnskabs system af læresætninger 3. kun tankemæssigt kendskab til en sag I den første betydning bliver teori defineret ud fra et naturvidenskabeligt (kausalt) syn, hvor teori handler om gennem forklaring at få forståelse for en given objektiv virkelighed. Den anden betydning retter sig mod et givent fags forståelsesramme, og endelig er der den tredje betydning, hvor der udelukkende er et tankemæssigt og ikke et praksisnært kendskab til sagen. Praksis (gr. praxis) har to betydninger: 1. udøvelse, udførelse med anvendelse af teori i det virkelige livs tjeneste 2. sædvane Den første betydning rummer en kobling mellem teori og praksis, hvor praktikerens handlinger er forankret i teori. Praksis indeholder her en tankemæssig virksomhed, inden der skrides til handling, og praktikeren kan derfor i princippet begrunde sine valg af handlinger teoretisk. I den anden betydning sædvane, handler praktikeren, som hun plejer, uden forudgående teoretisk refleksion. Der er her tale om en implicit viden eller tavs viden, som ikke begrundes teoretisk. Inden for pædagogikken skelnes der mellem teori for praksis og teori om praksis (Andersen, 1995). Teori for praksis knytter an til teoribegrebets tre betydninger, hvorimod teori om praksis i højere grad knytter an til praksisbegrebets første betydning. Begge former for teoretisk viden er vigtige, men meget forskellige. Teori om praksis kan belyse pædagogiske problemstillinger ved fx at forholde sig til det bagvedliggende menneskesyn, etik, pædagogisk retning og dermed sætte problemstillingen ind i et større samfundsmæssigt og filosofisk perspektiv. Teori for praksis retter sig mod anvisninger, metoder og teknikker, som kan anvendes i udførelsen af det praktiske arbejde. Det kan fx være metoder fra pædagogiske koncepter som TEACCH 1 systemet, Det kan nytte, Gentle Teaching, KRAP 2 mm., men det kan også 1 TEACCH Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren 2 KRAP Kognitiv Ressourceorienteret Anerkendende Pædagogik 5

6 handle om de metoder og teknikker, der genereres i en daglig praksis, og som gennem videndeling kan anvendes af andre pædagoger i praksis. De to former for teoretisk viden er forskellige, men ofte er der ikke en klar skelnen mellem dem, og det kan få betydning for, hvor vellykket man oplever sammenhængen mellem teori og praksis. Begge former for teori er dog nødvendige for praksis, da de skærper evnen til refleksion og analyse, både i forhold til valg af handlinger, men også i forhold til om disse valg er etisk forsvarlige og i overensstemmelse med ens menneskesyn og de overordnede politikker, der er for praksis. Efteruddannelse dygtiggørelse af den uddannede praktiker Teori om og især teori for praksis målrettet en specifik praksis er ofte omdrejningspunktet for efteruddannelse. Målet er her at give praktikeren kompetencer, som kan kvalificere arbejdet i forhold til en bestemt målgruppe af borgere. I VISS.dk er vi optaget af teori for praksis med den hensigt at skabe en tæt kobling mellem teori og praksis, og vi ser det som et overordnet formål, at den viden, kursisterne får på VISS.dks kurser og efteruddannelsesforløb, har en stor omsætningsværdi i praksis. Mulighederne for efteruddannelse har været støt stigende gennem de sidste år. Især har professionshøjskolerne mange tilbud, som giver ECTS point efter afsluttet eksamen. Det er dog ikke alle pædagoger, som ønsker at gå til eksamen, nogle vil hellere deltage på forløb, der er rettet tættere mod praksis, og hvor der er mulighed for at fordybe sig i nogle praksisnære problemstillinger. På kurser og på den neuropædagogiske efteruddannelse i VISS.dk er et af formålene at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Vi er med andre ord optaget af at facilitere processer, der understøtter en implementering af den viden, der tilegnes i efteruddannelsesforløbet i kursisternes praksis. Hvorvidt dette lykkes har VISS.dk undersøgt i 2013 gennem en evaluering af den neuropædagogiske efteruddannelse. Gennem årene har der efter hvert efteruddannelsesforløb været foretaget en evaluering, som afspejler en stor tilfredshed med efteruddannelsens indhold og form. Evalueringen fra 2013 havde derfor til formål at belyse, hvordan den neuropædagogiske viden fra efteruddannelsen implementeres i deltagernes praksis, herunder hvilke forhold der henholdsvis fremmer og/eller hæmmer en implementering i praksis. Evalueringens konklusioner og betydning for fremtidige efteruddannelsesforløb i neuropædagogik På baggrund af evalueringens konklusioner foretages der pt. justeringer af den neuropædagogiske efteruddannelse med start fra august Sigtet er at imødekomme de udfordringer kursisterne oplever med implementering af neuropædagogikken i deres praksis. Justeringen knytter an til en yderligere tydeliggørelse af den relationelle handicapforståelse, som handler om betydningen af en persons handicap i relation til fx samfundet, kulturelle forståelser af handicap, pædagogiske kontekster samt de relationer, borgeren indgår i. I den forbindelse anlægger vi dermed en tilgang, der handler om at se på teori om praksis. Når vi tænker denne forståelse ind i den neuropædagogiske efteruddannelse, er formålet blandt andet at udvikle kursisternes evne til at forstå borgerens situation ud fra en bred vifte af perspektiver. Evalueringen har endvidere peget på behovet for et længerevarende forløb bestående af kortere moduler, hvilket antageligt kan sikre en højere grad af fordybelse i anbefalet litteratur og samtidig muliggøre en mere intensiv kobling mellem den erhvervede teoretiske viden og deltagernes praksis. Den neuropædagogiske efteruddannelse vil derfor fra efteråret 2014 bestå af syv moduler, hvoraf de seks er af tre dages varighed og et modul af to dages varighed. Deltagerne skal fra starten forholde undervisningens indhold til deres egen praksis samt opøve evnen til at vurdere og udvælge relevante udredningsredskaber. Med borgerens muligheder for deltagelse i fællesskaber som omdrejningspunkt, er undervisningens indhold tilrettelagt med fokus både på neuropsykologisk viden samt borgerens motivation og læring. Med andre ord har vi et skærpet fokus på at gøre den neuropædagogiske teori særdeles praksisrelevant, uanset om der er tale om teori om eller for praksis. 6

7 7

8 Fra generalist til specialist 8

9 Pædagoguddannelsens forandring træder i kraft til august Generalistuddannelsen bliver til en specialiseringsuddannelse med tre spor. Flere års forarbejde ligger bag forandringen af uddannelsen, hvor de studerende fremover skal vælge, om de vil specialisere sig som dagtilbudspædagoger, skole- og fritidspædagoger eller social- og specialpædagoger. VISS.dk mødes med en af spillerne på banen Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, en travl kvinde med betydningsfulde kontakter og indflydelse, for at tale om hendes og Socialpædagogernes syn på pædagoguddannelsen før og nu. Af Jette Lorenzen, formidlingskonsulent, VISS.dk Socialpædagogerne har i mange år mærket behovet for en ændring af generalistuddannelsen, som har eksisteret i snart 20 år. Meldingerne kom fra medlemmer fra hele landet og bekræftede evalueringen af pædagoguddannelsen, som viste, at den social- og specialpædagogiske tilgang manglede. De nyuddannede har ikke den nødvendige viden og indsigt i at arbejde på det specialiserede område. Ofte må de opkvalificeres allerede ved ansættelsen for at kunne arbejde på det specialiserede område, fortæller Marie Sonne. Socialpædagogerne tog derfor initiativ til at udarbejde et forslag til formål og mål med en ideel pædagoguddannelse på det socialpædagogiske område. Projektmaterialet lå klar, da det fra politisk side blev besluttet, at uddannelsen skulle revideres. Forarbejdet og Marie Sonnes gentagende kontakt til skiftende undervisningsministre førte til, at Socialpædagogerne bidrog med en klar holdning til, hvordan en ny uddannelse kunne se ud. Både BUPL og Socialpædagogerne deltog i evalueringsarbejdet, hvor der var en løbende dialog mellem de to organisationer, om end tilgangen var forskellig. Divergensen mellem BUPL og Socialpædagogerne ligger primært i, at socialpædagoguddannelsen ikke er det samme som en almenpædagoguddannelse, fortæller Marie Sonne. De tre spor i pædagoguddannelsen tydeliggør, at behovet for viden er forskelligt alt efter, hvilken beskæftigelse den studerende sigter mod efter endt uddannelse. Socialpædagogikken i en tværfaglig hverdag For Marie Sonne er det afgørende, at bevidstheden om, at socialpædagogikken kan være med til at skabe betydningsfulde værdier for samfundet, bliver forankret. Socialpædagoger varetager hver dag opgaver for og med de svageste borgere i samfundet. Derfor er det helt afgørende, at de nye socialpædagoger kan begå sig i et omskiftende samfund. Uanset hvor de politiske vinde blæser hen, skal socialpædagogerne som faggruppe stå fast på deres faglighed og tage udgangspunkt i den enkelte borger, siger Marie Sonne. Det betyder også, at socialpædagogerne skal være talerør for de svagestes stemmer, uanset de holdninger, der til enhver tid er toneangivende i samfundet. Samtidig skal socialpædagogikken kunne flytte sig, når samfundet forandres, og vilkårene for indsatsen ændrer sig. I praksis betyder det, at de nye socialpædagoger, ifølge Marie Sonne, skal kunne favne hele borgerens livsforløb og kunne kommunikere og fungere i en tværfaglig kontekst med andre faggrupper, pårørende og familier. Det tværfaglige element er uhyre vigtigt for de nye socialpædagoger. Hvis fremtidens socialpædagoger skal kunne bidrage optimalt til et foranderligt samfund, skal de kunne afkode andre faggruppers sprog og kommunikere på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i en fælles fagsproglig platform. Derfor er Socialpædagogerne også begejstret for, at de nye pædagoguddannelser får en fysisk placering bl.a. sammen med sundhedsfaglige og socialrådgiver-uddannelser. Faggrupper, som de nye socialpædagoger skal fungere i et naturligt tværfagligt miljø med på arbejdsmarkedet. Reformens væsentligste force er for Socialpædagogerne en erkendelsen af, at der er forskel på det almenog socialpædagogiske område, som har ført til en opdeling og dermed specialisering i pædagoguddannelsen. For socialpædagoger er kulturforståelse, psykologi, sundhed og konflikthåndtering helt afgørende for at kunne yde en kvalificeret indsats for borgerne. Med den nye uddannelse er der udover arbejdet med formålet og målet med pædagoguddannelserne også opsat kompetencemål for de enkelte retninger, hvilket efter Marie Sonnes opfattelse vil føre til større krav til de studerende, ligesom der helt sikkert bliver behov for en opkvalificering af underviserne. Der bliver samtidig en større kobling til praksisområdet, som bl.a. betyder, at praktikvejlederne skal føre den praktikstuderende til eksamen på praktikstedet., fortæller Marie Sonne. Problemet er, at mange tilbud er stoppet som praktiksted, hvorfor Socialpædagogerne har sat kampagnen Tør du blive praktiksted? i gang for at skaffe flere praktiksteder og vejledere. Samtidig ligger det også i kortene, 9

10 Marie Sonne, Næstformand i SL at uddannelsen som praktikvejleder skal revideres. Socialpædagogikken på den socialpolitiske bane Socialpædagogernes demografiske sammensætning betyder, at der inden for de nærmeste år vil være en større afgang af socialpædagoger end pædagoger på almenområdet. Derfor er der et større behov for nyuddannede på kort sigt. Marie Sonne påpeger dog vigtigheden af, at studieoptaget hele tiden tilpasses arbejdsmarkedets behov. Den nye uddannelse kommer til at bestå af et generalistforløb det første år, hvorefter de studerende skal vælge mellem en af de tre specialiseringer. På spørgsmålet om reformen ikke blot er en tilbagevenden til den oprindelige socialpædagogiske uddannelse fra erne, kommer svaret prompte. Det, synes jeg, er noget sludder. Samfundet er jo ikke det samme. Borgergrupperne er ændret radikalt. I den gamle uddannelse var der primært fokus på borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Samfundet har forandret sig. Det samfund, som den gamle uddannelse blev etableret i, eksisterer ikke mere. Nu arbejder socialpædagogerne på det brede specialområde altså med en langt bredere borgergruppe og under helt andre vilkår, fx. i borgerens eget hjem. Det har intet at gøre med at ville tilbage til de tidligere store institutioner. Et kig på indholdet af den nye uddannelse viser, at bl.a. Socialpædagogerne har sat sit fingeraftryk. Socialpædagogerne har fx prioriteret, at de nye studerende får kompetencer i psykologi og kultur, sundhed, kommunikation, konflikthåndtering og vold, adfærdspsykologi, og inklusion, da det både giver dem en faglig ballast i forhold til de udfordringer, de vil møde på arbejdsmarkedet, men også en indsigt i fx det sundhedsfaglige område, som vil være en styrke på et tværfagligt arbejdsmarked. Udover forandringerne i indholdet af uddannelsen forventer Marie Sonne også, at der fremover bliver optaget nye målgrupper på pædagogstudiet. Jeg tror, at der vil komme nye ansøgerprofiler, som den tidligere uddannelse, ikke appellerede til. Vi vil nok få kontakt til målgrupper med erfaring fra arbejdsmarkedet, fx mennesker, der tidligere har været håndværkere eller har en anden mellemlang videreuddannelse., fortæller Marie Sonne. For Socialpædagogerne kommer de uddannelsesmæssige forandringer også til at slå igennem på den socialpolitiske bane, fordi fagligheden opkvalificeres. Det er vigtigt for os at arbejde socialpolitisk, og det bliver til fordel for de borgere, vi arbejder for og med, fortæller Marie Sonne og forudser; At med det selvstændige social- og specialpædagogiske spor i uddannelsen, bliver socialpædagogikkens berettigelse endnu tydeligere og dermed opnås en større gennemslagskraft, der gør, at Socialpædagogerne som organisation vil kunne tale med en kraftigere stemme på den politiske arena. Socialpædagogikken på landkortet Marie Sonne er stolt af den sejr, det er at have fået en socialpædagogisk specialisering på pædagoguddannelsen. Men samtidig påpeger hun også, at vi står stadig i en samfundsmæssig situation, hvor man både på politisk niveau og i den brede befolkning kan have svært ved at forstå forskellen mellem det generelle- /almenpædagogiske og det socialpædagogiske. Der er mange, der ikke har indsigt i de udfordringer, der ligger hos de borgere, socialpædagogerne arbejder med. Den nye uddannelse åbner muligheden for at sætte socialpædagogikken på landkortet, fortæller Marie Sonne. Hun er derfor meget optimistisk over den opfattelse af socialpædagogikken, som de nye studerende bliver bærere af, når de om ganske få år træder ud på arbejdsmarkedet med nye og stærkere kompetencer. 10

11 Studerende i praktik Hvordan hænger teori og praktik sammen i pædagoguddannelsen? Er den studerende klædt på til at møde virkeligheden i en boform for mennesker med udviklingshæmning, og er praktikstedet omvendt også klædt på til at vejlede den studerende? VISS.dk har inviteret sig inden for i Boenhed 8, Landsbyen Sølund, til en samtale med pædagogstuderende Isabel Kragelund og pædagog Malene Friis Sørensen om deres samarbejde og syn på uddannelse. Af Liselotte Petersen, formidlingskonsulent, VISS.dk Isabel har været på arbejde i grøn gruppe i dag, sammen med en meget interesseret beboer Ditlev Nielsen tager hun og Malene imod i de lyse rum, hvor fotos af husets beboere på væggene byder gæster velkommen: her bor vi! Isabel er i sin første lønnede praktik og har nu cirka to et halvt år tilbage af uddannelsen på Jydsk pædagogseminarium, VIA, hvor hun har linjefag i Udtryk, musik og drama. Første ulønnede tre måneders praktik forgik i en børnehave, hvor Isabel var glad for at være: Det var hyggeligt, men det var ikke den store passion for mig, beskriver hun. Til gengæld lyser øjnene af begejstring, når hun fortæller om praktikken i Boenhed 8 og stedets målgruppe: mennesker med udviklingshæmning, som har en lav kognitiv udviklingsalder: Jeg får lov til mere. Det er rigtig fedt, at jeg har ansvaret for en gruppe jeg er alene i den grønne gruppe om morgenen, her bliver man skubbet ikke på den forkerte måde, men den gode måde. Der er fokus på, hvordan den studerende har det, fortæller Isabel. Sidst på uddannelsen er det muligt at specialisere sig, og Isabel er ikke i tvivl om, at det bliver inden for det socialpædagogiske område. Inden praktikopholdet havde Isabel arbejdet med et selvvalgt tema: selvbestemmelse og mennesker med udviklingshæmning, og, som uddannelsen er opbygget i dag, er det kun her hun har sin teoretiske viden om specialområdet fra. Efteruddannelse og specialisering af pædagoguddannelsen Isabel har kunnet overføre sin teori om børn og anerkendende pædagogik til sit arbejde i Boenhed 8, men hun kan se en kæmpe fordel i, at revideringen af pædagoguddannelsen og genindførelsen af specialeopdelingen vil gøre kommende studerende bedre teoretisk funderet inden praktikken. Til gengæld skal man langt hurtigere vælge sin specialisering end nu, hvilket tvinger den studerende til at foretage et valg, inden man har haft de to første praktikperioder, som nu er med til at kvalificere valget. Teori først og praktik bagefter sådan lærer Isabel bedst, men i virkeligheden flyder teori og praksis efterhånden sammen, og indlæringsprocesserne supplerer hinanden begge veje på en god måde, mener hun. Malene, der har 11 år på CV et som pædagog, er også positivt indstillet over for den nye specialisering. Hun er uddannet under den nuværende ordning, hvor de studerende som hun siger ved lidt om en hel masse. Det kræver specialviden uanset, hvilket område du arbejder med, og den kan ingen af os sidde inde med fra start af. Når vi får en nyuddannet ud, så er det her, de skal til at starte med at lære nu kommer vi til at starte på et højere niveau. Hun håber, at hendes målgruppe: mennesker med udviklingshæmning med en lav udviklingsalder bliver repræsenteret lige så godt som målgruppen udsatte børn i den kommende uddannelse. 11

12 Pædagogstuderende Isabel Kragelund går en tur med Ditlev Nielsen i Boenhed 8 i Landsbyen Sølund 12

13 Jeg skal altid lige nå at mærke, hvordan den studerende har det! Malene fortæller om sin praktikvejleder funktion: Jeg elsker at være praktikvejleder. Det er en af de opgaver, jeg holder allermest af og hun fortsætter uden tøven: Jeg kan lide at arbejde med unge mennesker, og der er ikke to studerende, der er ens, så derfor bliver man udfordret hver gang. Jeg kan rigtig godt lide, at de studerende kommer med helt ny viden. Nogle gange får jeg nye spørgsmål, det holder også mig på tæerne: hvorfor gør du det? Ja, hvorfor gør jeg det? Min etik bliver der også stillet spørgsmålstegn ved. De studerende er ikke klædt godt på teoretisk, til gengæld har Malene i de otte år, hun har været vejleder, ikke oplevet en studerende, som ikke kommer med et åbent sind og gerne vil lære noget. De kommer ikke med en forforståelse. De kommer med et godt humør, og så starter vi der, hvor de er. Ligesom vi også starter der, hvor beboerne er, andet ville ikke give mening, siger Malene, som føler sig godt klædt på til at være vejleder med praktikvejlederuddannelse og masser af erfaring i bagagen ikke rutine! De studerende skal selvfølgelig lave en masse ting selv, men, understreger Malene, det er vigtigste for mig er, at jeg har føling med, hvordan de har det. Hun tjekker altid af med Isabel, når hun møder hende på arbejdet, om det går godt: er der noget, de skal have vendt? Isabel smiler, og man fornemmer, der er en direkte og respektfuld omgangsform mellem de to. Vejledning og tværfaglig undervisning Den studerende og praktikvejlederen har mulighed for at mødes to timer hver anden uge dog lidt mindre i første del af praktikken, hvor der er arrangeret fælles undervisning for stedets studerende i fx medicingivning, psykiatri, neuropædagogik mm. Undervisningen her er meget relevant i forhold til Isabels læringsmål, hvor tværfagligt samarbejde er prioriteret højt. Isabel fremhæver de gode muligheder for at arbejde tværfagligt i landsbyen, som har eget sundhedsteam inkl. læge, psykiater, tandlæge og et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder. Som studerende skal Isabel lave en aktivitet, som i Boenhed 8 er en skriftlig evaluering. Som praktikvejleder skal Malene kunne se, at den studerende har reflekteret over det, hun har lært: For en stor del af det at være pædagog er, at du er i stand til at reflektere over det, du lærer. Hvad har den studerende fået ud af at være her? Jeg skal kunne høre, at der foregår noget hun er gået fra A til B: og det er nogle gange nemmere at se på skrift. Derudover har den studerende sit eget punkt på dagsordenen til personalemøderne, som kan udnyttes forskelligt fx til en diskussion om et etisk dilemma. Balance mellem at være professionel og privat Stedet er præget af Gentle Teaching tilgangen, og det faldt jeg for: Du skal være professionel, men ikke have samme afstand til beboerne, som jeg oplevede, vi havde til børnene i børnehaven. Jeg kan godt lide nærheden det er den som udvikler relationerne især til denne målgruppe, siger Isabel og bliver suppleret af Malene: I børnehaven bliver børnene skiftet ud hvert 3.år. Jeg har været her i 11 år, og jeg er ansat her som deres mor, deres far, deres bedste ven og pædagog, hvor de i børnehaven har en mor og far derhjemme der skal du bare være pædagog. Selvfølgelig skal vi holde det væk fra maven, men de bedste stunder vi har sammen med beboerne, det er vel, når vi bliver lidt private. Jeg holder selvfølgelig noget ude, men jeg kan godt mærke, når der sker noget, som godt kunne ske i kontakten med mit eget barn. Isabel: Jeg er rigtig glad for mit arbejde, fordi jeg har et ansvar for, at Ditlev kommer til tandlæge fx og kommer ud og får oplevelser. De er afhængige af en og har brug for en. Malene præciserer: Du mener, at du kan mærke, at du gør en forskel?, og Isabel nikker. Det faglige og kollegiale samarbejde fremtidssikres! Malene synes, hun får dækket sit behov for efteruddannelse, så hun kan følge med fagligt og i forhold til at varetage praktikvejlederfunktionen: hun har fået diplomuddannelse, deltager pt. i VISS.dks neuropædagogiske efteruddannelse og har deltaget i forskellige temadage. Hun anbefaler uden tøven, at hele personalegruppen kommer af sted på kursus eller efteruddannelse samlet. Er medarbejderen alene af sted, så mangler man baggrundsviden og gennemslagskraft, når man skal videreformidle og inspirere derhjemme. Derfor forventer hun sig rigtig meget af deltagelsen i den neuropædagogiske efteruddannelse. Vi er meget begejstrede for den nye uddannelse, men jeg vil vove den påstand, at det kun er, fordi vi er af sted alle sammen!. Malene har fokus på det kollegiale samarbejde og ser det som sit mål som praktikvejleder at gøre sit bedste for at gøre sin fremtidige kollega, Isabel, til en god og faglig kompetent kollega! 13

14 VISS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, temadage og konsulentydelser VISS.dk s tilbyder i 2014 mange nye kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. Du finder kurser, efteruddannelser og temadage, der har frist i maj - september måned Hvis du gerne vil have et overblik over de kommende måneders udbud, så se oversigten s. 27 eller klik ind og se mere på Vi tilbyder kurser, efteruddannelser og temadage samt konsulentbistand til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser som fx demens og udviklingshæmning. Arbejder du med mennesker, yngre eller ældre, som har demens så bemærk, at vi nu tilbyder kurser målrettet dig se mere s. 16 Arbejder du med mennesker med udviklingshæmning så bemærk, at du både kan få opdateret den viden, du tidligere har erhvervet og få helt ny viden, se kurserne s. 17 til 21 Bemærk også VISS.dks temadage s. 24 Indhold Kurser maj-september Demens 16 Neuropædagogik 17 Sansning 18 Specialpædagogik 19 Kommunikation 20 Sundhed 21 Efteruddannelser 22 Temadage i Skanderborg Besøg snoezelhuset Guldhornet 25 Konsulentydelser 26 Udbud forår -sommer Få kurset hjem på jeres egen arbejdsplads, VISS.dk tilbyder at holde de kurser, vi udbyder og tilrettelægger gerne efter jeres behov på arbejdspladsen, så hele personalegruppen får samme input. Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail, vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 15 og s. 26. VISS.dks kurser og efteruddannelser afholdes både i Skanderborg og i Hvidovre, ligesom vi også tilbyder at afholde kurserne på din arbejdsplads. Vi arrangerer både konferencer og temadage, læs mere på s. 24 eller på hjemmesiden. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du nysgerrig efter at vide, hvad VISS.dk er så besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos! Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 14

15 Arbejdspladskurser VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de kurser, der er beskrevet i kursuskataloget, som arbejdspladskurser, dvs. at kurset bliver arrangeret på jeres arbejdsplads. I kan orientere jer mere på under kurser. Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle medarbejdere involveret. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,00 kr. pr. dag plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på viss@skanderborg.dk eller Konflikthåndtering Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere konflikter på. Sanseintegration På dette kursus får I indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Gennem praksiseksempler og øvelser får I inspiration til egen pædagogisk praksis. Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, 2014, som underviseren er medforfatter til. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktion og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Ved en af de specialpædagogiske konsulenter, VISS.dk Atlasmodellen den rette indsats Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen Atlas, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlas materialet kan I som ledere og medarbejdere hente hjælp til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med en demenssygdom. Ved Lisbeth Hyldegaard, demens og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune 15

16 Kurser maj-september 2014 Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet denne målgruppe. Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af demens. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- Bemærk! Efteruddannelse i Neuropædagogik og demens 12. dages uddannelse. 1. kursusdag d , se mere på hjemmesiden. Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, Skanderborg Kommune Pris: 2990,- 16

17 Neuropædagogik Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som er introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer og introduceres til beskrive- og analyseredskaber. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen. Skanderborg september 2014 Frist Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- 17

18 Kurser maj-september 2014 Sansning Sommerskole musikterapi, leg og massage På sommerskolen bliver der arbejdet med musik og legeaktiviteter samt massage som pædagogiske redskaber. Fokus ligger på at udvide og styrke samspillet og relationen mellem beboeren og dig som pædagog. Der vil blive arbejdet både individuelt og i grupper. Efter en fælles start med dansesnor, kan du deltage i følgende tilbud: Musikterapi, leg og massage. Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden beboer. Skanderborg 30. juni-4. juli 2014 kl Fredag kl Frist Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor Gitte Andersson, snoezelkonsulent og GT-mentor Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Hvidovre oktober 2014 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogik konsulent, Skanderborg Kommune Pris: 2990,- Pris: kr ,- pr. deltagende beboer incl. Ledsager. Prisen er excl. overnatning, morgenmad og aftensmad. 18

19 Specialpædagogik Personlighedens betydning for relationsarbejdet Hvis det skal lykkes at tilrettelægge og udføre en hensigtsmæssig jeg støttende indsats overfor andre mennesker, er det altafgørende, at kemien mellem pædagog og borger matcher, og at samspillet dermed giver mening. Vi sætter fokus på, hvilken betydning det har for den faglige indsats, hvis der i samspillet er ubalance mellem den private/ personlige og den professionelle tilgang til arbejdet med udsatte og sårbare mennesker. Hvidovre 25. september 2014 Frist Skanderborg 23. oktober 2014 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: Skanderborg kr ,- Hvidovre kr. 1550,- Autisme væsen og pædagogiske strategier - i lyset af neuropædagogikken Du får indblik i autismens væsen og pædagogiske strategier. Dagen byder på en koncentreret gennemgang af Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) set igennem neuropædagogikkens forståelsesramme, udgangspunktet er den nyeste viden om, hvordan hjernen udvikles og arbejder i samspil med omgivelserne. Vi ser på de mekanismer, der fremmer og hindrer borgerens evne til at opfatte, bearbejde samt anvende socialkommunikation. Du får viden om ASF - kendetegn, kommunikationsvanskeligheder, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt sansning, perception og kognition. Endelig introduceres du til forskellige pædagogiske tiltag i arbejdet med mennesker med ASF. Hvidovre 9. oktober 2014 Frist Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- 19

20 Kurser maj-september 2014 Kommunikation Musik som kommunikation Hvordan kan vi konkret bruge musik til at skabe fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i uanset udviklingsalder? Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer. Skanderborg 17. juni 2014 Frist Ved Anne Steen, musikterapeut Pris: kr. 1630,- ipad 1 i pædagogikken Mangler du et skub til at komme i gang med din ipad, der hvor du arbejder? Så har du nu mulighed for at deltage i et hands-on kursus, hvor du med udgangspunkt i fremstilling af interaktive historier som fx e-bøger kommer bredt omkring brugen af ipad som arbejdsredskab. På kurset vil du få en hurtig gennemgang af grundlæggende funktioner, sikkerhed på ipad, begrænsninger og tilgængelighed. Hovedvægten lægges på brugen af multimedie-værktøjer på ipad. Skanderborg 16. september 2014 Frist Skanderborg 4. november 2014 Frist Ved Poul Erik Greva og Ole Dyrlund: It-vejledere/ lærere med diplomuddannelse i IT og læring. Pris: kr ,- Jeg støttende samtaler Jeg støttende samtaler er en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan du kan støtte personer med psykisk udviklingshæmning til at finde egne ressourcer. På kurset får du anvisninger på, hvordan du kan implementere jeg støttende samtaler i hverdagen. Anvender du metoden, vil du opleve, at de beboere, du arbejder med, opfatter sig selv som betydningsfulde og får mulighed for at erkende sig selv som aktivt handlende mennesker med ønsker, drømme og visioner for tilværelsen. Skanderborg 11. september 2014 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- ipad 2 i pædagogikken Du er rimeligt fortrolig med at bruge ipad, men måske er du stødt på de samlivsproblemer ipad en har med en Windows-pc en. På kurset vil du lære, hvordan du deler, læser og redigerer forskellige dokumenttyper. Derudover vil du lære, hvordan du flytter foto, film og musik mellem ipad en og PC en, ligesom vi naturligvis ser på hele problematikken omkring itunes og backup o.s.v. Det er ikke en forudsætning at have taget ipad 1 for at gå på ipad 2. Skanderborg 26. november 2014 Frist Ved Poul Erik Greva og Ole Dyrlund: It-vejledere/ lærere med diplomuddannelse i IT og læring. Pris: kr.1.630,- 20

21 Kommunikation Kommunikation med usædvanlige borgere Målet med kurset er, at du dels får tilført viden om mennesker med psykosociale problemer, dels får kendskab til de faldgrupper, der ofte kan opstå i samspillet med mennesker, der tager usædvanlige dansetrin. Kurset sætter fokus på de udfordringer hjemmevejlederne møder, når de skal danse med borgere, der tager usædvanlige dansetrin. Uanset dansens rytme, indhold og form kan det blive en krævende oplevelse for begge parter. Skanderborg 6. november 2014 Frist Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- Sundhed Grundlæggende medicinkursus På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser forskelligt. Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. Skanderborg november 2014 Frist Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske Troels Gram Bruun, psykiater ph.d. Pris: kr ,- 21

22 Efteruddannelser Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og hjernens funktionelle systemer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Efterår 2014 Hold 3: Skanderborg Opstart: 26. august 2014 kl Moduler i uge: i 2014 Kursus nr S Frist Efterår 2014 Hold 5: Hvidovre Opstart: 22. september 2014 kl Moduler i uge i 2014 Kursus nr H Frist Ved Neuroteamet VISS.dk Pris: Skanderborg kr ,- Hvidovre kr ,- 22

23 Pædagogik og psykiatri efteruddannelse Efteruddannelsen i Pædagogik og psykiatri har til formål at give dig en grundlæggende forståelse af psykiatri og de mest dominerende diagnoser samt give dig som medarbejder redskaber til, hvordan den pædagogiske opgave kan anskues og håndteres. Med afsæt i vore værdier og menneskesyn vil du på efteruddannelsen blive præsenteret for forskellige pædagogiske og psykiatriske forståelsesrammer og herigennem få redskaber til at møde det hele menneske. Vi fokuserer på at skabe bro imellem pædagogikken og psykiatrien. Efteråret 2014: Skanderborg: 9. oktober, 4. december februar, 16. april 2015 Frist Ved Troels Gram Bruun, psykiater ph.d. Vivi Storm Skou, boenhedsleder Pris: Kr ,- 23

24 Temadage i Skanderborg 2014 Søvnens betydning trivsel, velvære og funktionsniveau Søvnen har stor betydning for, hvordan vi fungerer i hverdagen. Dårlig søvn en enkelt nat gør os trætte og uoplagte, men dårlig søvn gennem længere tid påvirker vores generelle trivsel og funktionsniveau. På temadagen bliver du præsenteret for den sidste nye viden om søvnens betydning, forskellige strategier i forhold til at rette op på og forebygge søvnforstyrrelser, som er særligt vigtige, når det drejer sig om mennesker, som ikke selv forholder sig aktivt til at få en ordentlig søvn. Skanderborg 10. september 2014, kl til 15.30, Frist: Ved Allan Hvolby, Ph.d, forskningslektor, overlæge, Psykiatrien i region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Esbjerg. Pris: kr. 1350,- 24

25 Besøg Snoezelhuset Guldhornet Snoezelhuset Guldhornet - et sansehus, hvor mennesker primært med udviklingshæmning eller demens tilbydes at få tilpassede sanseoplevelser. Derudover kan huset også have værdi for målgrupper, som let bliver enten under- eller overstimuleret. Snoezelhuset Guldhornet er ekstraordinært, idet de enkelte rum kan tilpasse den rette mængde stimuli til den enkelte borger, så han eller hun hverken bliver over eller understimuleret. Sansehuset er derfor et redskab til det pædagogiske arbejde, som også kan hjælpe borgerne med at finde nye måder at være aktive på. På kurset Sanseintegration i Skanderborg får du en guidet tur i Snoezelhuset. Det samme er tilfældet, hvis du deltager i efteruddannelserne neuropædagogik demens, og neuropædagogiske efteruddannelse i Skanderborg. Måske du har fået lyst til at se huset eller afprøve det i praksis? Vi tilbyder guidede rundvisninger, og der er ligeledes mulighed for, at borgere kan afprøve huset. Kontakt VISS.dk for at aftale tidspunkt og pris. 25

26 Konsulentydelser Foredrag Eksempel på titel: Kan du levere varen?. Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Konsultation I indgår i en styret reflekteret proces over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og Organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer kontakt VISS.dk. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper, supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. 26

27 Udbud Sommer-efterår 2014 Kursustitel Underviser & titel Dato FRIST Musik som kommunikation Anne Steen Sommerskole Neuropædagogisk efteruddannelse Vivi Storm Skou, Paul Misfeldt, Anne Steen & Gitte Andersson Neuroteamet 1. gang gang Temadag: Søvnens betydning Allan Hvolby Jeg-støttende samtaler Per Lærkegaard Neuropædagogisk efteruddannelse Neuroteamet 1. gang IPad 1 i pædagogikken Poul Erik Greva, Ole Dyrlund Personlighedens betydning for relationsarbejdet Genopfrisk din neuropædagogiske viden Neuropædagogisk introduktion Autisme Spektrum Forstyrrelser Psykiatri-Pædagogik efteruddannelse Personlighedens betydning for relationsarbejdet Sansebearbejdning og sanseintegration Grundlæggende medicinkursus IPad 1 i pædagogikken Kommunikation med usædvanlige borgere Per Lærkegaard Marlene Theager Lilli Hansen Trine Lilliendahl Troels Gram Bruun Vivi Storm Skou 1. gang Per Lærkegaard Lilli Hansen Troels Gram Bruun Annette Frederiksen Poul Erik Greva & Ole Dyrlund Per Lærkegaard ADHD Trine Lilliendahl Musik som kommunikation Anne Steen IPad 2 i pædagogikken Poul Erik Greva & Ole Dyrlund Seksualitet på dagsordenen Anne Skov Neuropædagogisk efteruddannelse Neuroteamet 1. gang