Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune. Nettet. Anmeldt tilsyn April 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk kommune Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Nettet Anmeldt tilsyn April

2 Indholdsfortegnelse Overordnet Fysiske rammer Pædagogik Hverdagsliv Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Særligt fokusområde: Internt samarbejde og kommunikation bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Særligt fokusområde Brugerinddragelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Særligt fokusområde Internt samarbejde og kommunikation Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Nettet. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer, samt skriftligt materiale om tilbuddet. Lyngby-Taarbæk kommune har valgt to fokusområder for det anmeldte tilsyn, som indgår i tilsynsrapporten Overordnet Det overordnede indtryk af Nettet er, at der er tale om en velfungerende organisation i såvel pædagogisk som organisatorisk henseende. Personalet tilrettelægger en helhedsorienteret indsats, der understøtter beboernes trivsel på tilbuddene og udvikling hen imod en mere selvstændig tilværelse. Tilsynet vurderer, at den røde tråd i udsagn fra ledelse, medarbejdere og beboere underbygger indtrykket af en velfungerende organisation Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at der er en hyggelig og personlig indretning, samt et fint rengøringsniveau Pædagogik Den pædagogiske referenceramme i form af et recovery og den narrative metode synes relevant for målgruppen, ligesom arbejdsredskaberne CDOI og COPN skaber et systematisk grundlag at arbejde med beboernes udvikling ud fra. Det er i forlængelse heraf tilsynets, at personalet er optaget af dokumentation og effektmåling af den pædagogiske indsats. Tilsynet vurderer videre, at det igangsatte implementeringsforløb omkring den narrative metode medvirker til at konsolidere et fælles pædagogisk fundament. Tilsynet anbefaler dog, at Nettet uddyber beskrivelsen af tilbuddets pædagogiske referenceramme og anvendte metoder med det formål at synliggøre det kvalificerede arbejde udadtil ligesom det naturligt også styrker fælles ejerskab, retning og mål indadtil. Det er tilsynets, at udviklingsplaner udgør et dynamisk redskab, som understøtter arbejdet med beboernes mål, herunder den faste systematik vedrørende opstilling af mål, evaluering og gennemførelse af faste ugentlige samtaler Hverdagsliv Beboerne tilbydes et varieret udbud af aktiviteter, såvel internt som eksternt. Det er i den sammenhæng tilsynets, at personalets konsekvente fokus på at tilskynde beboerne til deltagelse i sociale fællesskaber medvirker til at opøve sociale kompetencer og understøtte rehabilitering. Sprogbrug og omgangsform er præget af ligeværdighed, respekt og åbenhed, hvilket ligeledes medvirker til at understøtte en positiv udvikling. Tilsynet vurderer, at der er fokus på opøvelse af gode sundhedsvaner i forhold til kost og motion. Flere initiativer underbygger dette, herunder ansættelse af en ernæringskonsulent, etablering af idrætsprojekt og motionsforløb ved et privat firma. 2

4 1.1.5 Særligt fokusområde: Brugerinddragelse Beboernes mulighed for medindflydelse sikres formelt via husmøder og i dagligdagen, hvor blandt andet brugen af redskabet CDOI understøtter brugerinddragelsen Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalegruppen er kendetegnet ved stabilitet og et lavt sygefravær, ligesom tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt arbejdsmiljø. Tilsynet bemærker, at Arbejdstilsynet aflægger besøg i henholdsvis forår/ efterår Tilsynet vurderer, at der eksisterer gode muligheder for kompetenceudvikling via kurser, supervision og uddannelse. Ledelsens fokus på at skabe videndeling i forbindelse med medarbejderes uddannelsesforløb (fx master i rehabilitering og master i medborgerskab) understøtter videndeling på tværs af organisationen. Det eksterne samarbejde fungerer, efter tilsynets, tilfredsstillende, herunder med kommunens handicaprådgivere, Jobcentret, Distriktspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center Gentofte Særligt fokusområde: Internt samarbejde og kommunikation Det interne samarbejde er organiseret i en fast mødestruktur, og i forlængelse heraf vurderer tilsynet, at ledelsen udstikker klare retningslinier og håndterer eventuelle problemstillinger relevant. Endelig vurderer tilsynet, at det interne samarbejde er kendetegnet ved åbenhed og respekt. 3

5 1.2 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. 1. Tilsynet bemærker, at Arbejdstilsynet aflægger besøg i henholdsvis forår/ efterår Tilsynet bemærker, at Nettet har udarbejdet et udkast til en ydelsesbeskrivelse, som er til gennemsyn i kommunen. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forvente s det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. 1. Tilsynet anbefaler, at Nettet uddyber beskrivelsen af tilbuddets pædagogiske referenceramme og anvendte metoder med det formål at synliggøre det kvalificerede arbejde udadtil, ligesom det naturligt også styrker fælles ejerskab, retning og mål indadtil. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. Ingen påbud 4

6 2 grundlag 3.1 Oplysninger Adresse Jægerborgvej 19, 2800 Lyngby-Taarbæk (administration) Hjortholmsvej 3, 2800 Kgs. Lyngby Danmarksvej 39 B, 2800 Kgs. Lyngby Leder Benthe Overby Tilbudstype og juridisk grundlag Danmarksvej (Nettet 1): selvejende socialpsykiatrisk tilbud med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk kommune. Hjortholmsvej (Nettet 2): selvejende socialpsykiatrisk tilbud uden driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk kommune. Tilbuddet er delt i to; henholdsvis et udslusnings-botilbud og et netværksskabende tilbud. Juridisk grundlag er SEL 107. Antal pladser og belægningsgrad I alt 14 pladser, heraf 4 pladser på Hjortholmsvej og 10 pladser på Danmarksvej. Aktuelt er der to ledige pladser hvert sted. Leder oplyser, at der er tre nye borgere i spil til Hjortholmsvej. Takst pr. døgn Ifølge Tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 705,00 736,00. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er personer med længerevarende psykisk lidelse. NETTET har p.t. forskellige tilbud til borgere med sindslidelse: Danmarksvej: opgangsbofællesskab for borgere med nedsat funktionsevne pga. længerevarende sindslidelse. Tilbuddet henvender sig til personer mellem år. Målgruppen er kendetegnet ved at have svært ved at klare en selvstændig boligform på grund af manglende struktur og isolationstendens. Hjortholmsvej: bo- og netværkstilbud for unge borgere mellem år med sindslidelse. De unge befinder sig ofte i en overgangsfase, hvor de er på vej mod en mere selvstændig tilværelse. Tilbuddet er delt i to, henholdsvis et udslusningstilbud (beboere, varighed max. fem år) og et netværksskabende tilbud for borgere i deres eget hjem (brugere). (Kilde: hjemmeside og virksomhedsplaner) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: 1 pædagog 5

7 3 socialrådgivere 1 fysioterapeut 1 lærer 14 ergoterapeuter 1 social- og sundhedshjælper NETTETs personalegruppe består således af personer med forskellige uddannelsesmæssig baggrund, men med et indgående kendskab til socialpsykiatrien, psykiske sygdomme og behandlingsmuligheder. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 7. april 2011, kl Deltagere i interviews Ledelse: Benthe Overby, uddannet socialrådgiver, leder i ca. 3 år. Lars Sveistrup Hansen, uddannet ergoterapeut og i gang med diplomuddannelse i offentlig ledelse på Metropol, leder i 2½ år. Medarbejdere: Beboere: 1 ergoterapeut, tilknyttet Hjortholmsvej, ansat i fem år. 1 socialrådgiver, tilknyttet Hjortholmsvej, ansat i seks år. 1 ergoterapeut med en master i rehabilitering, tilknyttet Danmarksvej, ansat i fem år. Seks beboere (fra Danmarksvej), boet på stedet imellem tre måneder og otte år. Tilsynet blev vist rundt på stedet af ledelse og beboere i tilbuddene. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) og Lise Andrén Thomsen (Specialkonsulent, cand.mag. i psykologi og pædagogik). 3.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste anmeldte tilsyn (13. september 2010), gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. I forhold til anbefalingen fra tilsynet 2009 om kost anbefaler tilsynet fortsat at nettet arbejder med at fastlægge principper for god kost og vejledning. Tilsynet bemærker, at beboerne ønsker at arbejde med kosten, som følge af kurset Kost som medicin. Leder oplyser, at principper for god kost og vejledning vedrørende kosten jævnligt drøftes, men at der ikke er udarbejdet en decideret kostpolitik. Sundhed har været et gennemgående tema i 2010 og har i det hele taget stor opmærksomhed, hvilket udmønter sig i mange forskellige initiativer. Se afsnit 3.5.2: Sundhed, kost og motion for uddybelse. Tilsynet vurderer, at ledelsen har foretaget relevant opfølgning på forrige tilsyns anbefaling om at fastlægge principper for god kost og vejledning. 6

8 3.2.2 Opfølgning fra andre tilsyn Brandtilsyn har været afholdt i 2010, herunder afholdelse af en fælles brandøvelse. Arbejdstilsynet aflægger tilsyn på Hjortholmsvej i april 2011 og på Danmarksvej i maj Leder oplyser, at besøget fra Arbejdstilsynet er tilrettelagt som en enkelt dag med dialogmøder med medarbejdere og arbejdsmarkedsrepræsentanter. Dialogmødet følges op af endnu en dag til efteråret Tilsynet bemærker, at Arbejdstilsynet aflægger besøg i henholdsvis forår/ efterår Fysiske rammer Hjortholmsvej: Huset rummer fire beboerværelser i forskellige størrelser mellem kvm. Værelserne ligger på 1. sal. Der er tre fælles toiletter og ét fælles bad. I stueetagen er der dagligstue, spisekøkken og et personalekontor. Kælderen består af et opholdsrum for beboerne, der for nyligt er blevet istandsat. Her er placeret en sofa, skrivebord med pc og motionsredskaber. Et andet rum i kælderen skal renoveres i løbet af foråret Der hører en have til huset. Huset er blevet gennemrenoveret udvendigt i 2010 og fremstår meget flot. Dog er facaden flere steder ved at krakelere. Ledelsen oplyser, at skaden snarest skal udbedres. Danmarksvej: Ejendommen består af tre opgange med fire lejligheder i hver opgang. Stuelejlighederne er på 50 kvm, og 1. sals lejlighederne er på 36 kvm. Lejlighederne har stue, soveværelse, køkken, badeværelse samt entré. Kælderen indeholder fælles vaskekælder, stort badeværelse samt et hyggerum. Der er et fælles køkken, spiseafdeling og sofagruppe samt personalekontor. En stor have med terrasse hører til ejendommen. Tilsynet observerer en hyggelig og hjemlig indretning på begge tilbud, og at der er pænt og rent overalt. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at der er en hyggelig og personlig indretning, samt et fint rengøringsniveau. 3.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Til grund for menneskesyn, pædagogisk referenceramme og metoder ligger et recovery orienteret perspektiv. Det indebærer en grundlæggende opfattelse af, at beboerne kan erhverve mening og håb for fremtiden og herigennem komme sig over deres sindslidelse. Det recovery orienterede perspek- 7

9 tiv udmønter sig ved et konsekvent fokus på at tilskynde beboerne til at deltage i fælles sociale aktiviteter som led i at understøtte deres rehabiliteringsproces. Formålet er at støtte den enkelte i at udvikle sig hen imod at mestre egen tilværelse ud fra egne ressourcer og muligheder. Medarbejderne fortæller, at en arbejdsmarkedsrettet indsats er en integreret del af døgndelen. Det indebærer fokus på at afklare den enkelte beboers kompetencer og erhvervsevner. Som led i et afklaringsforløb indgår læring i at varetage praktiske ting som indkøb og rengøring. Ledelsen peger på, at den narrative metode kan understøtte beboerne i at opbygge mening, håb og forandring, idet den kan sætte fokus på de positive historier og beboernes ressourcer. Implementering af den narrative metode som fælles teoretisk referenceramme foregår aktuelt via et undervisningsforløb ved psykolog, Susanne Bachmann, der har afholdt en introduktionsdag til metoden. Forløbet vil fremadrettet bestå af undervisning hver anden måned med mellemliggende øvelsesperioder. Redskabet CDOI (Client Directed Outcome Informed) udgør ligeledes en central metode i arbejdet med beboerne. Oprindeligt er der tale om et psykoterapeutisk redskab fra individuel terapi, men som omsættes til socialpsykiatrisk praksis. CDOI metoden fungerer som et feedbackredskab til at måle den pædagogiske indsats ved at skærpe personalets bevidsthed omkring effekten af aktiviteter. CDOI metoden indebærer brug af et skema, hvorigennem kontaktpersonen afdækker beboerens tilfredshed med aktiviteter og personalets indsats. Der er foregået et forløb for hele personalegruppen ved en supervisor med henblik på implementering af CDOI, der indtil videre primært anvendes som arbejdsredskab på Danmarksvej. Personalet fortæller, at anvendelsen af CDOI underbygger recovery perspektivet ved at sætte fokus på ressourcer og på det, der virker, frem for at kredse om problemer. Personalet på Hjortholmsvej anvender det ergoterapeutiske redskab COPN, der betragtes som særligt effektfuldt i forhold til den yngre målgruppe. COPN indebærer brug af en skala, hvorpå beboerne skal graduere et emnes betydning og deres færdigheder i forhold hertil. Det er medarbejdernes, at både redskabet CDOI og COPN fungerer som håndgribelige dokumentationsredskaber for indsatsen, samt sikrer inddragelse af den enkelte beboer i processen. Beboerne (fra Danmarksvej) udtrykker stor tilfredshed med CDOI metoden, som de mener giver en professionel tilgang i form af afdækning af faktorer, der indikerer deres tilfredshed/ utilfredshed. Beboerne fortæller, at CDOI skemaet indgår i ugentlige samtaler. Er der variationer fra den foregående uge, giver det anledning til at afdække mulige årsager til variationen. Endelig vurderer beboerne, at CDOI metoden skaber grundlag for en individuelt tilrettelagt indsats. Ledelse og medarbejdere tilkendegiver, at de kunne blive bedre til at synliggøre og beskrive deres pædagogiske referenceramme og metoder udadtil. Tilsynet vurderer, at Nettet arbejder ud fra en relevant pædagogisk referenceramme i form af et recovery orienteret perspektiv og den narrative metode, som underbygger en ressourceorienteret indsats. Det er i forlængelse heraf tilsynets, at det igangsatte forløb omkring implementering af den narrative metode medvirker til at konsolidere et fælles pædagogisk fundament, og at ledelsen har relevant fokus på at understøtte denne proces. 8

10 Endelig vurderer tilsynet, at arbejdsredskaberne CDOI (Danmarksvej) og COPN (Hjortholmsvej) skaber et systematisk grundlag at arbejde med beboernes udvikling ud fra. Tilsynet anbefaler dog, at Nettet uddyber beskrivelsen af tilbuddets pædagogiske referenceramme og anvendte metoder med det formål at synliggøre det kvalificerede arbejde udadtil, ligesom det naturligt også skaber fælles ejerskab, retning og mål indadtil Pædagogiske planer Alle beboere tilbydes en 141 handleplan, der udarbejdes i et samarbejde mellem kommunens handicaprådgiver, kontaktperson og beboer. Derudover udarbejder personalet en intern udviklingsplan for den enkelte beboer i et samarbejde med beboerne. Udviklingsplanerne understøtter individuelle mål og delmål for den enkelte beboer og indgår som et aktivt redskab i ugentlige samtaler mellem kontaktperson og beboer. Udviklingsplanerne evalueres en gang om måneden eller hver anden måned, afhængigt af hvordan den konkrete beboer har det. Ledelsen vurderer, at udviklingsplanerne fungerer som et aktivt arbejdsredskab i forhold til at opstille nye mål, og at de ugentlige samtaler sikrer sammenhæng mellem aktiviteter og mål. Ligeledes tjener udviklingsplaner det formål at dokumentere indsatsen over for kommuner og understøtter udarbejdelsen af handleplaner efter 141. Derudover medvirker udviklingsplanerne i flere tilfælde til udarbejdelse af en ressourceprofil, herunder afklaring i relation til beskæftigelsesmuligheder. Tilsynet vurderer, at udviklingsplaner udgør et dynamisk redskab i det pædagogiske arbejde, herunder at der eksisterer en fast systematik i forhold til opstilling af mål og evaluering. Det er i forlængelse heraf tilsynets, at ugentlige samtaler understøtter arbejdet med udviklingsplaner. 3.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Hverdag og aktiviteter tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger og interesser. Flere brugere benytter dagligt tilbud som fx Sjakket (beskyttet beskæftigelse for pensionister) og Flyverteamet. Som udgangspunkt er hverdagens aktiviteter bygget op omkring en fast struktur, både i forhold til selvstændigt liv i egen lejlighed, og i forhold til fælles aktiviteter. Den faste struktur består blandt andet i måltider og deltagelse i idrætsaktiviteter. Aktiviteter er typisk rettet mod noget fælles, hvor deltagelse i forpligtende sociale fællesskaber indgår som et middel til at opøve sociale kompetencer. Det forpligtende sociale samvær foregår en gang om ugen med fx oplægsholdere udefra. Disse sammenhænge giver mulighed for at lære at lytte og sige noget i et fælles forum, ligesom beboerne her kan spejle sig i hinandens problemstillinger. 9

11 Husmøder og fælles spisning understøtter ligeledes målet om træning i sociale kompetencer. Flere af beboerne fra Danmarksvej spiser også sammen i en mandegruppe på skift i hinandens lejligheder. Det skaber noget nyt og omtales som hyggelige sammenkomster. Personalet motiverer beboerne til at deltage i eksterne aktiviteter uden for Socialpsykiatriens rammer, både på egen hånd og samlet. Fx har flere af brugerne deltaget i et arrangement World walking day, arrangeret af Unicef, hvor 40 ud af 100 deltagere kom fra Nettet. Udover motion var formålet at styrke fælles aktiviteter i lokalsamfundet. Deltagerne stod for boder og en tipskupon omkring psykiatri. Beboerne beskriver deres hverdag som varieret og med fuldt knald på, fx fælles måltider, motionsaktiviteter via Limone, gåture, madplanlægning og husmøder. Beboerne oplever fælles aktiviteter som positivt, men tilkendegiver samtidig, at der skal være plads til individuelle ønsker, og at det kan være en svær balancegang at afstemme socialt samvær og ønsker om fritid alene. I den sammenhæng efterlyser en beboer mere tid til at deltage i eksterne aktiviteter på egen hånd. Ifølge beboerne er personalet gode til at støtte dem i at indgå i såvel interne fælles aktiviteter som eksterne aktiviteter. De understreger samtidig, at det skal være okay at sige nej, hvis de gør det på en konstruktiv måde. Alle ugens dage er der mulighed for motionsaktiviteter i Limone. Hver anden mandag er der maleaktivitet i kælderen (akryl og lærred), hvor en tidligere beboer kommer og underviser. Andre arrangementer er pårørendearrangementer, som arrangeres på tværs at nettets tilbud tre gange årligt med undervisere, samt Fagligt Forum, hvor brugerne kan medvirke. Beboerne efterlyser en mandlig medarbejder, udover den nuværende mandlige medarbejder, der er til stede en gang om ugen. Tilsynet observerer en ophængt seddel med angivelse af aktiviteter som fx sociale aftener, samværsdage og søndagsture i teater eller kurbad. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes et varieret udbud af aktiviteter, såvel internt som eksternt. Det er i den sammenhæng tilsynets, at personalets konsekvente fokus på deltagelse i socialt fællesskaber medvirker til at opøve sociale kompetencer og understøtter den recovery-orienterede rehabiliteringsindsats. Tilsynet konstaterer, at nogle af beboerne bemærker at de kunne ønske sig en mandlig medarbejder mere, foruden den nuværende mandlige medarbejder, der er til stede en gang om ugen Sundhed, kost og motion Der er fokus på sundhed, kost og motion, hvilket udmønter sig i flere initiativer på området. Ledelsen har drøftet at udarbejde principper for god vejledning i forhold til kost, men fremhæver samtidig vigtigheden af at opveje kostens betydning i forhold til livskvaliteten. Det betyder, at beboerne generelt tilskyndes til at spise fedtfattigt, grønt og minimere sukkerindtag. I nogle situationer kan fx fem flødeboller dog være bedre set i et livskvalitetsperspektiv. Kosten skal således tilpasses den enkeltes hverdag og afvejes i forhold til livskvaliteten. I den forbindelse henviser ledelsen til en artikel i Social Kritik, der problematiserer sundhedsbegrebet. Artiklens to forfattere kommer i forbindelse med en 10

12 temadag om Nettets idrætsprojekt. Kost er et fokusområde for Lyngby-Taarbæk kommune, og der er kommet yderligere fokus på kost på linie med motion, som altid har været en stærkt integreret del af praksis. For at understøtte udviklingen på området har Nettet ansat en ernæringsvejleder seks timer pr. uge (på samværs- og aktivitetssteder), og samtlige beboere har været i Sundhedsbussen. Derudover er der tilbud om deltagelse i Idrætsforeningen Limone, som er et tilbud for psykisk sårbare grupper i Lyngby-Taarbæk kommune. Formålet med projektet er, udover fysisk og psykisk velbefindende, at styrke kompetencer i sociale relationer. Konkrete aktiviteter er fx: dans, styrketræning, bevægelse og afspænding. Brugerne benytter aktivt idrætstilbuddet, og en idrætsmedarbejder motiverer og deltager selv i aktiviteterne. Nogle af de unge brugere uddanner sig også som idrætsinstruktører. Nogle af midlerne fra Idrætsprojektet skal anvendes til et motionsforløb, der forestås af et privat firma ved navn Running 26. Forløbet indebærer løbetræning to gange om ugen og skal munde ud i et stort løb i Bernstorffsparken i sommeren Beboerne fortæller om foredraget Kost som medicin, som handlede om sammenhængen mellem kost og sindslidelse. Foredraget har inspireret dem til at spise sundt. Hver uge udarbejder de en madplan, hvor der indgår fisk og grøntsager. Opskrifterne er efter hjertesund bog. Beboerne er enige om, at sund livsstil er et godt middel til at øge livskvaliteten, men at de ikke nødvendigvis bliver bedre menneske af at spise sundt og dyrke motion. Tilsynet vurderer, at der er fokus på opøvelse af gode sundhedsvaner, både hvad angår kost og motion. Flere initiativer underbygger dette, herunder ansættelse af en ernæringskonsulent, etablering af idrætsprojekt og motionsforløb ved et privat firma Sprogbrug og omgangsformer Ledelse og medarbejdere fremhæver, at der eksisterer en ligeværdig tilgang, som kommer til udtryk i sprogbrug og omgangsform. Derudover peger de på, at det handler om at møde beboerne ud fra en ressourceorienteret tilgang, frem for kun at sætte fokus på sårbarhed og psykisk sygdom. I forlængelse heraf fortæller en medarbejder, at personalet er meget opmærksomme på brugen af ord, herunder at lave positive reformuleringer, fx at tale om udfordringer frem for problemer, idet ordene medvirker til at skaber bestemte opfattelser af virkeligheden og påvirker selvforståelsen. Beboerne vurderer, at sprog og omgangsform er præget af respekt, åbenhed og en imødekommende atmosfære. En beboer formulerer det på følgende måde: Det er meget let at være åben, og det er utroligt let at give kritik til personalet. Beboerne oplever generelt en meget konstruktiv dialogform, og at de bliver mødt på en ligeværdig måde. Tilsynet observerer, at beboerne i udpræget grad er i stand til at lytte til hinandens synspunkter under dialogen med tilsynet, ligesom de aktivt supplerer hinandens holdninger til forskellige emner. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en sprogbrug og omgangsform, som er præget af ligeværdighed, respekt og åbenhed, og at beboernes udsagn afspejler god praksis på området. 11

13 3.5.4 Medicinhåndtering Personalet varetager ikke medicinhåndtering. Distriktspsykiatrien har med medicin at gøre. Tilsynet har ingen kommentarer Magtanvendelse og konflikthåndtering Ledelsen oplyser, at der ikke forekommer magtanvendelser. Medarbejderne har kendskab til cirkulæret om magtanvendelse, samt relevante procedurer for indberetning. Tilsynet vurderer, at personalet har relevant viden på området. 3.6 Særligt fokusområde Brugerinddragelse Brugerinddragelse sikres såvel i hverdagen som i formel henseende via husmøder og bestyrelsesmøder, hvor brugerrepræsentanter deltager. På Hjortholmsvej afholdes der ugentlige husmøder for beboerne og husmøde en gang om måneden, hvor de eksternt tilknyttede ( 85) borgere også medvirker. Ved begge former for husmøder medvirker personalet. På Danmarksvej afholdes der tilsvarende husmøde en gang om ugen. Leder fortæller, at det overvejes at styrke den formelle indflydelsesmulighed ved at etablere en gruppe for brugerrepræsentanterne fra bestyrelsen. I den sammenhæng fortæller souschefen om et dialogmøde i kommunen om en eventuel etablering af et udsatteråd og henviser samtidig til inspiration fra Viborg kommune, hvor Socialudvalget tog rundt til borgerne. Ifølge ledelsen er et sådant initiativ bedre end de demokratiske processer, som et formelt brugerråd involverer, og som brugere kan have svært ved at indgå i. Personalet fortæller, at beboerne har gode muligheder for medindflydelse i dagligdagen, og at anvendelsen af CDOI understøtter brugerinddragelse. Beboerne oplever en høj grad af brugerinddragelse i dagligdagen, og at husmøderne giver god mulighed for demokratiske afstemninger. Husmøderne gør også beboerne fortrolige med at tilkendegive egne meninger og lytte til hinanden. En beboer nævner, at brugerinddragelsen har udviklet sig meget gennem de seneste år. Tilsynet vurderer, at beboerne har gode muligheder for medindflydelse på såvel formelt plan via husmøder og i dagligdagen, hvor blandt andet brugen af redskabet CDOI understøtter brugerinddragelsen. 12

14 3.7 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet De overordnede rammer for arbejdet udgøres af kommunale politikker og virksomhedsplaner, der beskriver de forskellige tilbud under Nettet. Virksomhedsplanerne beskriver forskellige forhold som målgruppe, teoretisk ramme, faglig udvikling, eksternt samarbejde mv. Leder oplyser, at der eventuelt fremadrettet skal udarbejdes ydelsesbeskrivelser, som kan medvirke til at tydeliggøre kerneopgaver og skabe en mere offensiv strategi med henblik på at skaffe kunder i butikken. Ifølge ledelsen vil ydelseskataloger være et godt styringsredskab. P.t. foreligger der et udkast til en ydelsesbeskrivelse for Danmarksvej, som er til gennemsyn i kommunen. Tilsynet vurderer, at de kommunale politikker og lokale virksomhedsplaner for de forskellige tilbud under Nettet, tilsammen udgør de overordnede rammer for arbejdet. Det er samtidig tilsynets, at ydelsesbeskrivelser vil medvirke til at skabe ensretning indadtil og synlighed af kvaliteten udadtil. Tilsynet bemærker, at Nettet har udarbejdet et udkast til en ydelsesbeskrivelse, som er til gennemsyn i kommunen Belægning Ledelsen oplyser, at der aktuelt er to ledige pladser på henholdsvis Danmarksvej og Hjortholmsvej. Tre nye borgere er i spil til Hjortholmsvej. Tilsynet har ingen kommentarer Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Ledelsen oplyser, at der er en meget stabil personalegruppe, og at der fortsat er et lavt sygefravær. Leder overvejer at udfærdige en samlet oversigt over sygefraværsstatistik fremadrettet. Oplæring af nye medarbejdere følger et fast introduktionsprogram. Tilsynet vurderer, at personalegruppen er kendetegnet ved stabilitet, og at der fortsat er et lavt sygefravær Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold I 2011 skal der foretages en ny APV, som blandt andet skal omhandle praktiske emner. Arbejdstilsynet aflægger besøg i henholdsvis forår/ efterår Medarbejderne vurderer, at der eksisterer et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er gode sikkerhedsforhold i tilfælde af brand, herunder relevant brandudstyr og ophængt evakueringsplan. Medarbejderne har været på brandkursus, og der er blevet lavet evakueringsøvelser med beboerne. 13

15 Tilsynet observerer en synligt ophængt brandinstruks. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt arbejdsmiljø og gode sikkerhedsforhold i forhold til brand og evakuering Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling foregår via kurser, uddannelse, MUS og supervision. Leder oplyser, at MUS samtaler skal foregå i løbet af foråret Supervision foregår en gang om måneden og tilbydes derudover efter behov. Fx har en situation med en beboers splitting på Hjortholmsvej krævet ekstra supervision. I samme forbindelse har leder afholdt møde med beboerne med et positivt resultat til følge. Der vil være et opfølgende møde omkring emnet i maj Flere medarbejdere har gennem de seneste år gennemført forskellige uddannelsesforløb: En medarbejder (Danmarksvej) har taget en masteruddannelse i rehabilitering. Pågældende medarbejder har videreformidlet sin viden på Fagligt Forum som led i at skabe læring på tværs af organisationen. En anden medarbejder tager aktuelt en masteruddannelse i medborgerskab og formidler løbende sin viden herfra. En tredje medarbejder følger et skriveværksted i Videnscenter for socialpsykiatri. Pågældende medarbejder har holdt oplæg om journalistisk formidling (hjemmeside mv.) Souschefen er påbegyndt en masteruddannelse i ledelse og organisation og er i den sammenhæng særligt optaget af, hvordan værdier udmønter sig i praksis. Medarbejderne vurderer, at der eksisterer gode muligheder for kompetenceudvikling. Ledelsen fortæller, at det er fast praksis, at medarbejdere videreformidler deres viden fra uddannelsesforløb til resten af organisationen. Ved forrige tilsyn pegede leder på, at personer med ADHD udgjorde en ny målgruppe, og at dette affødte behov for kompetenceudvikling på området. På den baggrund blev der tilrettelagt en undervisningsdag om ADHD, som gav en god indføring i emnet. Leder oplyser, at der siden ikke er sket en markant udvidelse af målgruppen med personer med ADHD siden. Tilsynet vurderer, at der eksisterer gode muligheder for kompetenceudvikling via kurser, supervision og uddannelse, og at ledelsen er opmærksom på at skabe videndeling i forhold til de kompetencer, der er til stede i den samlede organisation. Det er i forlængelse heraf tilsynets, at den enkelte medarbejders kompetenceudvikling kobles til den øvrige organisation via videndeling som del af en fast strategi Eksternt samarbejde Nettets eksterne samarbejdspartnere er kommuner, herunder handicaprådgivere og Jobcentret. Det kommunale samarbejde sikres via faste, halvårlige møder mellem Lyngby- Taarbæk kommune og personale fra Nettet. Dette samarbejde gælder især for Danmarksvej, idet kommunen i forvejen har haft en bredere indsigt i arbejdet 14

16 på Hjortholmsvej. Der er også faste møder med Distriktspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center Gentofte. Ledelsen oplyser, at møderne medvirker til at sikre et godt samarbejde. Jobcentret udgør en stor samarbejdspartner, særligt for Hjortholmsvej (jf. yngre målgruppe). Medarbejderne tilkendegiver, at der er et godt samarbejde, som er præget af lydhørhed. Ind imellem kan der opstå uenighed i forhold til en af en borgers jobparathed. Tilsynet vurderer, at det eksterne samarbejde med kommunens handicaprådgivere samt Jobcentret fungerer tilfredsstillende. Derudover er det tilsynets, at der eksisterer et godt samarbejde med Distriktspsykiatrisk Center og Psykiatrisk Center Gentofte. 3.8 Særligt fokusområde Internt samarbejde og kommunikation Det interne samarbejde er organiseret i henholdsvis ledelses- og teamstruktur. Der afholdes personalemøder en gang om måneden for alle medarbejdere på tværs af organisationen. Teamkoordinatormøde afholdes hver anden uge mellem leder og koordinatorer. Ledelsen fortæller, at samarbejdet fortsat er centreret omkring følgende tre organisatoriske fokusområder: administration, det faglige og fællesskabet. ledelsen oplever et eksemplarisk samarbejde på tværs af organisationen, hvor flere aktiviteter understøtter sammenhæng og fælles mål: herunder Fagligt Forum, nyhedsbreve, teamkoordinatormøder og fælles personalemøder en gang om måneden. De udfordringer, der er i forhold til organisationen er, ifølge ledelsen, at klarlægge den interne sammenhængskraft både indadtil og udadtil, så de enkelte steder ikke fungerer som selvstændige satelitter. Ifølge medarbejderne udstikker ledelsen tydelige retningslinier for abejdet. Desuden oplever medarbejderne, at der er større opmærksomhed på at gribe ind i tide ved situationer med dårlig kommunikation med beboere med særlige vanskeligheder. I de tilfælde håndterer ledelsen situationen relevant. Medarbejderne oplever generelt opbakning i at være selvstyrende. Det kræver en høj grad af ansvarlighed og åbenhed over for hinandens forskellige faglige forudsætninger. Det er medarbejdernes oplevelse, at samarbejdet er kendetegnet ved åbenhed og respekt. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er organiseret i en god struktur. I forlængelse heraf vurderer tilsynet, at ledelsen udstikker klare retningslinier og håndterer eventuelle problemstillinger relevant. Endelig vurderer tilsynet, at det interne samarbejde er kendetegnet ved åbenhed og respekt. 15

17 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 16

18 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 17

19 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 5.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18