TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu"

Transkript

1 INDIEN D TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu Indsamlet af Lars Kjærholm i Etableret i af Jens Seeberg og Lars Kjærholm. Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: Seneste opdatering: Side 1 af 23 - Indhold

2 Introduktionsark Samlingen "Hinduisme" består af flg. materiale: 228 genstandsnumre fordelt i fire kasser. Genstandene er fordelt på flg. emnegrupper: a) genstande, som anvendes direkte i religiøse ritualer b) genstande, som har tilknytning til religion c) en samling med ayurvedisk medicin d) en samling med filmplakater DIASSERIER: A-D Dagligliv og hinduisme i Sydindien. 107 dias E Buddhisme. 8 dias F Indiens kvinder. 13 dias G Hinduguder. 14 dias H Hinduisme udenfor Indien. 11 dias I Islam i Indien. 6 dias J Jainisme. 1 dia. K Historien om Kannaki. 31 dias L Ayurvedisk medicin. 8 dias M (a) Murugan: Tamilerne og deres krigsgud (udvidet tekst). 20 dias M (b) Murugan: Tamilerne og deres krigsgud. 20 dias R Kristendom i Indien. 11 dias S Soltemplet i Konarak. 10 dias T Hindutempler. 69 dias U Film, politik og samfund. 41 dias V Bhakti-religiøsitet i Indien. 23 dias FOTOSTATER S/H FOTOS I A4-FORMAT 13 FARVETRYKTE PLAKATER MED HINDUGUDER 1 FARVEPLAKAT med motiv fra Aiyappan's tempel i Sabari Malai. TEKSTMATERIALE: 1. Introducerende lærervejledning 2. Genstandsliste med uddybende oplysninger om hver af genstandsgrupperne 3. Diastekster 4. Baggrundstekst: Bhakti 5. Baggrundstekst: Film, politik og religion 6. Tekster til plancherne. 7 Tekster til s/h fotos. 8. Rød tekstsamling (IN.D.193): "Da Verden Blev Til". Om indiske skabelsesmyter. 9. Sort tekstsamling (IN.D.194). indeholder flg. artikler: a: "Charms is the way you are". Interview med ung inder. b: Interview med Chandran, tamilsk flygtning i Holstebro. c: Hun brød med familien og giftede sig med en rocksanger! -Interview med ung indisk kvinde. d: Murugan - tamilerne og deres krigsgud. e: Aiyanar og Tamil Nadus pottemagere. f: Bhakti digtning og Tamilkultur. g: Kannaki, den tro og kyske hustru, et symbol for Tamil-kulturen. 10: Gul tekstsamling (IN.D.191). Indeholder flg. artikler: a: Her Bliver Inderne Besat Hver Fredag b: Arkæologer Opdager Soltemplets Hemmelighed c: Kaster og Konflikter d: Aiyanar 11: Blå tekstsamling (IN.D.192) indeholder flg. artikler: a: Hinduismen: Religion og Civilisation b: Fra Urtemedicin til Mantraer - medicinske traditioner i Indien Side 2 af 23 - Introduktionsark

3 c: Kost Kaster og Kosmos i Sydindien d: Kristen Kultur i Tamil Nadu 12. SEKS LYDBÅND MED RADIOUDSENDELSER OG MUSIK 13. Båndudskrift til lydbånd: Verden er Vibrationer 14. Båndudskrift til lydbånd: Bhakti-religiøsitet i Tamil Nadu 15. SEKS VIDEOBÅND MED SPILLEFILM OG DOKUMENTAROPTAGELSER Genstandene er indsamlet mellem g 1984 under forskellige ophold i Tamil Nadu, Indien, i løbet af tilsammen tre års feltarbejde. Samtlige dias og fotos er taget af Lars Kjærholm. Alle tekster, artikler, radioudsendelser og videofilm (bortset fra spillefilm) er af Lars Kjærholm. Alt materiale er LARS KJÆRHOLM, UNESCO SKOLEPROJEKTET og DANMARKS RADIO. Side 3 af 23 - Introduktionsark

4 Lærervejledning Denne undervisningssamling er bygget op omkring 1) en genstandssamling 2) diasserien Hinduisme og Dagligliv i Sydindien. 3) teksthæftet "Da verden blev til" om indiske skabelsesmyter. 4) tre videofilm De øvrige diasserier er at betragte som moduler, som kan anvendes efter klassetrin og aktuelt behov. Hvilke moduler, læreren og klassen vil udvide sit arbejde med, afhænger af den sammenhæng, som man aktuelt arbejder i. Der følger senere et skema over materialet med forslag til dets anvendelse på forskellige klassetrin. Hvis samlingen f.eks. anvendes i forbindelse med tamilske flygtninge i Danmark, vil det være en god idé at bruge serierne og teksterne om Kannaki og Murugan, som er to meget centrale figurer i tamilernes kultur. Er det derimod Indien, som er i fokus, så bør man overveje at anvende serierne om hindutempler og hinduguder, som dækker Indien mere generelt. Niveaudeling Stoffet er niveaudelt, således at Dagligliv og Hinduisme i Sydindien er det mest basale stof. Ud fra indhøstede erfaringer vurderer jeg denne diassamlings del A som umiddelbart forståelig for alle, B og C og D kræver gradvist mere, og man bør ikke gå for hurtigt fra den ene afdeling til den næste. Det er bedst at vente til stoffet har bundfældet sig. Dagligliv og Hinduisme serien kan anvendes fra de yngste klassetrin, idet den går ind i den indiske tankegang og kultur på et helt jordnært niveau. Derved kan man opnå en vis identifikation mellem indere og danske elever, fordi man får en forståelse af, hvordan det er at leve i Indien. Start med denne serie og tag ikke fat på genstandssamlingen, før denne diasserie er gennemgået. Den nødvendige baggrund for at bruge genstandene må først være til stede. Hvad er det der skal formidles? Dette er et forsøge på at formidle hinduisme, sådan som denne religion tager sig ud fra et antropologisk synspunkt. Hvor vestlige religionshistorikere igennem mere end 150 år har forsøgt at skildre hinduismen ud fra en tekstlæsningstradition, hvor de enkelte kulter og deres tekster var i centrum, forsøger vi her en anden tilgang. Vi vil, ligesom inderne, sætte mennesket i centrum og se på, hvad religionen betyder i menneskers liv. Vi vil sætte religionen ind i en kulturel og social sammenhæng. I det indiske verdensbillede er mennesket i centrum, på en helt anden måde end i vores vestlige kultur. I indisk tankegang er mennesket centrum for hele kosmos. Mennesket er både i sig selv et mikrokosmos, og kosmos er skabt ud af en krop. (læs skabelsesberetningerne i det røde teksthæfte). Krop og kosmos afspejler så at sige hinanden. Der findes ifølge indisk tankegang intet i kosmos, som ikke også findes i mennesket. Det indiske menneske er hele tiden åbent for indflydelse fra kræfter udefra: planeterne kan påvirke et menneskes liv og velfærd, onde ånder og guder kan "besætte" et menneskes krop, og en hindu af høj kaste udsættes konstant for påvirkninger af "urene" ting, som gør hans krop uren. Kort sagt, den indiske opfattelse af mennesket og kroppen er langt mere "åben" end den vestlige opfattelse. Hos os er kroppen et nogenlunde lukket hylster. Vi kan udsættes for giftstoffer, og bakterier kan invadere os, men i sammenligning er indernes forståelse af kroppen langt mere åben og derfor også langt mere sårbar. Side 4 af 23 - Lærervejledning

5 Om at trække grænser Hvor vi anser en krop og et liv for at være af begrænset varighed, så er indernes ideer helt anderledes. Ikke blot tror inderne på sjælevandring og sjælens liv efter døden, men egentlig opfatter de slægten som én udødelig krop, hvor faderen udødeliggør sin krops substans i sønnens. Inderne tillægger nemlig faderens sæd en langt større betydning i barnet opståen og vækst, end vi gør. Vi ser på forplantningen som en handling, der igangsættes af mødet mellem sædcelle og æg, altså i mødet mellem de to køns gener - så det hos os er genet, som opfattes som udødeligt. I den indiske opfattelse af forplantningen er det i høj grad nødvendigt, at faderen konstant tilfører fosteret sin sæd, så det kan udvikle sig. Når vi taler om en person, et menneske, så mener vi altså noget andet end inderne. For os er et menneskes krop et langt mere afgrænset og lukket organisk system, som stort set styrer sig selv, og som lever i et begrænset tidsrum. Den indiske opfattelse er på disse punkter så forskellig fra vores som vel muligt. Hvor vi ser adskillelse, ser inderne kontinuitet. Vi drager en grænse mellem menneske og gud. I Indien har ethvert menneske en guddommelig kerne i sig, et guddommeligt aspekt. Hvad er hinduisme? Før vestlige religionsforskere begyndte at studere indisk religion, vidste inderne ikke, at de var hinduer. Før vesterlændingene kom til Indien, vidste inderne ikke, at de boede i Indien. De vidste ikke engang, at de var indere. (Indiens officielle navn er forøvrigt hverken Indien eller India. Mon du ved, hvad det er?) Det er selvfølgelig at sætte sagen på spidsen at formulere det sådan. Men sandt er det, at indernes forståelse af sig selv som et folk og deres forståelse af hinduismen som én religion i høj grad skyldes os vesterlændinge. Det var franske og britiske koloniherskere, som opfattede Indien som en enhed, og det var vestlige religionshistorikere, som derpå forsøgte at nå frem til en definition af indernes religion, hinduismen, noget som inderne ikke selv havde forsøgt. I vesten blev hinduismen studeret ud fra en teksttradition, hvor det var nedskrevne myter og andre hellige skrifter, som var i centrum. Man forsøgte at konstruere en slags mellemproportional imellem det virvar af vidt forskellige kultur og trosforestillinger, som findes i Indien. Man præsenterede en række elementære ideer om livet og mennesket i relation til gud som en slags gennemgående tråd i virvaret. Man konstruerede også en model, som skulle tage højde for de store forskelle imellem Indiens forskellige egne, hvor det, som religionshistorikerne opfattede som den essentielle hinduisme, blev kaldt Den Store Tradition, og det som afveg fra den, blev kaldt Den Lille Tradition. Alt det som indologer og religionshistorikere i vesten anså for at være centralt i indisk religion, klassificerede man som Den Store Tradition, og alt det andet i Indiens religiøse mangfoldighed, som ikke passede ind i den model, blev så anbragt i kategorien Den Lille Tradition, d.v.s. kulter, guder og forestillinger, som var mere eller mindre løst knyttet til Den Store Tradition. Hinduismen som kategori er altså i lige så høj grad en del af vores kulturarv, som den er en del af den indiske kulturarv. Det er den måde at opfatte hinduismen på, som eksisterer i vores hoveder her i Vesten, og som er blevet præsenteret i en lang række af mere eller mindre populære fremstillinger af hinduismen. Der er sådan set ingen grund til at opremse dem her, for de står rigt repræsenteret på bibliotekernes hylder. Film, politik og hindusme Til samlingen om hinduisme findes et modul om religion, politik og film. Denne del af samlingen er mest egnet til folkeskolens ældste klassetrin, gymnasiet og HF, men hvis læreren investerer bearbejder formidlingsmaterialet, kan også klassetrin have fornøjelse af dette modul, især de indiske film. Ganske vist er det et uhyre indviklet problemkompleks, som denne del af samlingen beskæftiger sig med, men det er muligt for læreren at anvende den med et gradueret ambitionsniveau. Det er formentlig kun i meget få tilfælde, at man kan opnå den maksimale formidling af materialet, og vi må råde læreren til at se på stoffet og så vælge det niveau, på hvilket formidlingen skal foregå. På dette sted må vi minde om, at ingen nogensinde vil kunne nå at anvende alt materialet i denne samling i låneperioden, så læreren må vælge niveau og prioritere, sådan som der lægges op til i niveauoversigten. Side 5 af 23 - Lærervejledning

6 Indiens Filmindustri Indien har en af verdens største filmindustrier. I dette modul er der materiale, som belyser religionens situation i den moderne medieverden. Der er tale om en kompleks situation, som er vanskelig at formidle helt entydigt. Der er tre aspekter i sagen: 1) Film med religiøse temaer Der har siden filmens tidligste dage i Indien været produceret mange film med mytologiske temaer. Denne filmtype var i begyndelsen nærmest filmatiseret religiøst teater. I Nordindien er denne type film idag af mindre betydning, men i Sydindien er stadig ca. 1/4 af samtlige film af denne type. I tektsmateriale, plakatsamling og på videobånd er et eksempel på en sådan film: Kanchi Kamakshi, en film i hvilken gudinden Kamakshi tager aktivt del i handlingen, og hvor menneskers og guders verden mødes. 2) Film som indirekte udtrykker hinduistiske livsværdier Mange film har tilsyneladende ikke noget med religion at gøre. Alligevel kan de indirekte udtrykke nogle traditionelle hinduistiske livsværdier i den måde publikum tolker dem. Et eksempel på en sådan film, som er repræsenteret i plakatsamlingen og på videobånd er Tappu Talangal ("Fejltrin"). For et vestligt publikum handler filmen tilsyneladende om social uretfærdighed, men for et indisk publikum bekræfter den dogmet om karma, den ubrydelige skæbnemagt, som ingen kan sætte sig op imod. 3) Ikke-religiøse og direkte antireligiøse film Der findes også film, som ikke har nogen forbindelse med religion. Herudover findes der film, som i deres grundholdning er direkte antireligiøse. Den antireligiøse genre findes hovedsagelig i Tamil Nadu, hvor der er en særlig baggrund for dens opståen. M.G. Ramachandran og de såkaldte dravidiske partier var oprindelig ateistiske og fjendligt stemte overfor enhver form for religion. Men eftersom flertallet af tamilerne er religiøse, så opgav man efterhånden direkte agitation imod religion i denne type film. Efterhånden udviklede genren sig sådan, at det kun var brahminerne, man var imod, ikke religion som sådan. Det er baggrunden for, at man ofte i tamil film kan se brahminpræster fremstillet som skurke eller naragtige personer, som karrikeres groft. Der redegøres nærmere for den udvikling i filmverdenen i Tamil Nadu i artiklen "Film og Politik i Tamil Nadu". Film som Netru, Indru, Nalai, og Rikshawkaran med M. G. Ramachandran udtrykker en antireligiøs holdning derved, at helten aldrig udtrykker en aktiv interesse for religion, og derved at helten griber særdeles handlekraftigt ind i et skæbneforløb og viser, at mennesker kan ændre uretfærdighed og social skævhed. Det var almindelig kendt, at M. G. Ramachandran aldrig ville medvirke i en religiøs film. Faktisk var det en vigtig del af hans image, og hans tilnavn var "Den Revolutionære Skuespiller". Filmmaterialet viser hvordan religion og religiøse værdier indgår dels på en positiv måde, dels på en negativ måde i den indiske medieverden. To Formidlingsniveauer a) Det enkle niveau. Det vil være muligt at formidle ovenstående på en enkel måde ved at gennemgå filmplakaterne, læse de tilhørende beskrivelser af filmenes handling, diasserien, samt se smagsprøver af nogle af de spillefilm, som hører til samlingen. Det er forholdsvis ligetil at forstå forholdet mellem hinduisme og film alene med udgangspunkt i filmplakater og synopser, samt filmene selv. Det, der skal formidles på det enkle niveau, er simpelthen, at nogle film har en religiøs karakter, mens andre ikke har det. Her bruges altså følgende: 1) filmplakaterne 2) filmsynopserne 3) de indiske spillefilm 4) diasserien. b) det komplekse niveau. Det hele bliver straks langt mere indviklet, hvis man også ønsker at forstå, hvorfor der overhovedet findes antireligiøse film i specielt Tamil Nadu. Baggrunden for det er fremstillet i artiklen "Film og Politik i Tamil Nadu" (Jordens Folk, 17:2), teksten "Film, politik og religion", samt i radioudsendelsen om sammme emne. De plancher, som hører til denne del af samlingen, giver et portræt af en rimelig typisk sydindisk landsby, og billederne har absolut intet med film at gøre. Meningen med den er at give et indtryk af livet i en landsby i Tamil Nadu, samt den rolle religionen spiller i dens liv. Som det ret klart fremgår, så er religionen en levende realitet for de fleste almindelige landsbyboere, som er de samme Side 6 af 23 - Lærervejledning

7 mennesker som jubler over M. G. Ramachandrans bedrifter i biografen. Plancherne og billedheftet viser, hvorledes religionen er sammensvejset med kastehierarkiet, således at høje kaster kontroller en "høj" og lærd form for hinduisme, mens de lavere kaster har deres egen form for tilbedelse af guder, som rangerer lavere end højkasternes guder. Det må også understreges her, at den situation, som vi finder film, politik og religion i i delstaten Tamil Nadu, er helt speciel for Tamil Nadu. Det er kun her, man vil træffe på ateistiske, eller antireligiøse film, og det skyldes udelukkende, at den dravidiske bevægelses grundlægger var ivrig ateist. Samtidig er den religiøse filmgenre af største vigtighed i netop Tamil Nadu. Man må altså ikke konkludere, at tamilerne er antireligiøse, blot fordi M. G. Ramachandran var det. I Nordindien er den religiøse filmgenre af langt mindre betydning end i Syd. Til formidling på det komplekse niveau findes udover det ovennævnte materiale: 5) radioudsendelsen om film og politik 6) radioudsendelsen om bhakti religion 7) en serie overhead-transparenter 8) et billed-og teksthefte 9) en serie plancher 10) bånd med musik og sang 11) to artikler 12) diverse tekster Dette niveau kan man vælge, hvis klassen iøvrigt er igang med indisk samfundsorientering, og hvis læreren er motiveret for at gøre rede for de meget store regionale forskelle, som findes i Indien, og den meget alvorlige kulturelle og sproglige modsætning, som findes mellem nord og syd i Indien. Selektiv Formidling Udover de to formidlingsmuligheder kan man endelig anvende dette modul selektivt, d.v.s. man kan udvælge nogle elementer og bruge dem sammen med nogle af de andre dele af materialet. Det vil f.eks. være helt problemfrit at udelade emnet film og benytte plancherne (IND.D ) i forbindelse med de centrale diasserier A, B, C og D, som plancherne også fint vil kunne supplere. Hinduisme i antropologisk belysning Denne undervisningssamling er i høj grad ment som et alternativ og et supplement til den religionshistoriske tilgang til indisk religion. Ikke på nogen polemisk måde, men sådan at de to måder at opfatte indisk religion på: den etnografisk/antropologiske, og den religionshistoriske, supplerer hinanden. I de gængse religionsbøger i folkeskolen og gymnasiet, samt i de populære fremstillinger af hinduismen på bibliotekernes hylder vil du finde den religionshistoriske opfattelse så rigt og omfattende repræsenteret, at det ikke er nødvendigt at give litteraturhenvisninger til den. Den antropologiske tilgang til emnet vil du stort set kun kunne finde i denne samling. Det, som vi lægger vægt på i en antropologisk belysning af hinduismen, er - naturligvis - mennesket. Det, vi skal have en forståelse af for at kunne forstå indisk religion, er den indiske menneskeopfattelse. Hvis vi anskuer religionen i det lys, så kan vi også udvide perspektivet fra guder og myter til at omfatte mad og medicin i den indiske kulturelle kontekst. Hvad er formidligens mål? Der er to temaer, som er helt centrale i denne samling: I. Kroppen som verden, verden som en krop. Indisk menneskeopfattelse og religion. II. Regioner i Indien og i hinduismen. Disse to overordnede temaer er formidlingens mål. Kriteriet for, om formidlingen er lykkedes, er, om eleverne er i stand til på egen hånd at formulere et af disse temaer eller dem begge. Det vigtigste tema er I. Det kan formidles på mange niveauer fra de yngste klassetrin til gymnasieniveau. Det kan indgå i sammenhænge som tamiler i Danmark eller Indien generelt. Side 7 af 23 - Lærervejledning

8 Kriteriet for, om formidlingen er lykkedes, er altså ikke, hvor mange dias man har fået kikket, og hvor mange meter video man har fået set. Hvis formidlingsprocessen også har resulteret i en spændende oplevelse af en anden kultur, så er det helt fint, men det er utrolig vigtigt, at læreren fastholder formidlingens mål og sikrer, at der arbejdes frem imod det. Formen i denne samling skal formidle det mangfoldige, det uafsluttede, det udefinerlige, og det grænseløse i indisk religion. Det skal fremgå af materialets mylder, at her er tale om noget, som aldrig kan bringes på en helt fast formel. Hinduismen er nok gammel, men den er så sandelig ikke stillestående. Hele tiden kommer der nye kulter til, nye facetter dukker frem og ændrer billedet af helheden. Vi kan aldrig gøre os færdige med "hinduismen". Hinduisme og Tamilerne. M.h.t. II, Regioner i Indien og hinduismen, så er samlingen her hentet fra et bestemt område i Sydindien, delstaten Tamil Nadu. I stedet for at samle ting sammen fra hele Indien og forsøge at præsentere hver afkrog af dette kæmpestore land, så præsenterer vi her en tæt integreret samling af genstande, dias og film fra en afgrænset region. En undtagelse herfra er diasserierne 4, 5, 12, 13 og 14, som rummer dias hovedsagelig andre steder fra end Tamil Nadu. Men samtlige sort/hvide fotos, plancher og videofilm hidrører fra Tamil Nadu. Dog er videofilmene om Manchula og puja i Fåborg lavet i Danmark blandt tamilske flygtninge fra Sri Lanka. Herved opnår vi at kunne præsentere en indisk region i en sammenhængende form, og vi får også en kontrast til det billede af hinduismen, som sædvanligvis præsenteres i Vesten, hvor hovedvægten lægges på Nordindien. Men da vi nu har fået en befolkningsgruppe på flere tusind tamiler fra Sri Lanka, som hovedsagelig er hinduer, så vil samlingen også kunne bruges i forbindelse med en præsentation af tamil kultur. Ganske vist er Sri Lanka tamilernes kultur forskellig fra de indiske tamilers på visse punkter, men det skal dog huskes, at tamilkulturens tyngdepunkt ligger i Tamil Nadu i Indien, hvor der bor 50 millioner tamiler, mod de ca. 3 millioner på Sri Lanka. Netop til illustration af tamilernes kultur er diasserierne om Murugan og Kannaki egnede, idet disse to figurer er specielt populære blandt tamilerne, både på Sri Lanka og i Indien. Det regionale tema kan med uddybes med den noget mindre UNESCO samling som handler om film og politik i Tamil Nadu. Den gøre mere detaljeret rede for det kulturelle skel imellem Nord og Syd i Indien og kan eventuelt bruges i tilknytning til denne samling. Den praktiske fremgangsmåde Det anbefales at benytte diasserien Dagligliv og Hinduisme i Sydindien først og sideløbende læse det røde teksthefte, som redegør for de centrale og samlende temaer. Derpå kan man gå i gang med en grundig gennemgang af genstandssamlingen. Når det er gjort kan man se videofilm 3, som viser LAKSHMI-puja i et tamilsk hjem i Danmark. Vi ser en præst, som foretager tilbedelse af velstandens og lykkens gudinde, LAKSHMI, og som samtidig også tilbeder forskellige andre hinduguder. Filmen viser, hvordan tingene i genstandssamlingen anvendes i et ritual, og hvad man iøvrigt foretager sig under hinduistisk puja. Man vil få langt det bedste udbytte af at se denne film, hvis man først gennemgår det røde teksthefte og genstandssamlingen. Derimod kan man se videofilm 1, om et tamilsk pubertetsritual på et hvilket som helst tidspunkt, men også for den gælder, at man får mest ud af filmen, hvis man først har gennemgået genstandssamlingen og læst det røde teksthefte. De øvrige tekstsamlinger, blå, gul og sort, består af artikler, som efter skøn og interesse kan inddrages i forløbet. Her skulle niveauoversigten hjælpe til hurtigt at orientere sig om anvendelsesmulighederne. Videofilm 2 er derimod ikke så snævert relateret til genstandssamlingen, så den kan ses på et hvilket som helst tidspunkt i arbejdet med dette materiale. Genstandssamlingen indeholder referencer til andre dele af materialet, sådan at man kan følge de enkelte emner op igennem plancher, heftet med fotos samt i diasserier og film. Aktiviteter Efter model af videofilm 3 og plancher og dias og s/h fotos, som viser puja, tilbedelse af guderne, laves en opstilling af de genstande som bruges til puja. Det drejer sig om olielamper, messingfad, kobberfad, skåle til hellig aske, dåser til kumkumam, klokken, samt gurkemejerødderne. Dette supplerer klassen med friske blomster, bananer og eventuelt andre frugter og kokosnødder, og røgelse, og man hælder vand i den store messingkrukke og kobberkrukken. Man kan eventuelt hælde lidt olie på lamperne, Side 8 af 23 - Lærervejledning

9 men pas på, der kan kun være ganske lidt olie i, og sætter væger i dem. Når hele opstillingen så er klar, kan man tænde en eller flere olielamper, flække kokosnødderne og stille dem på bakken sammen med de øvrige offergaver. Man kan også lave risengrød og stille den frem foran puja-opstillingen, og når olielamperne er slukket kan man så spise grøden og frugten. Husk at rengøre tingene efter brugen. Sammen med genstandene opstilles farvetrykkene med gudebilleder som det ses på videofilm 3. Man kan i forbindelse med puja-opstillingen lade nogle af eleverne iføre sig bukser og tørklæde til et besættelsesritual, og lade de "besatte" forsøge sig som orakler. Endvidere kan man binde de mange små kobberklokker til en gren, som kan repræsentere et tempeltræ, og stille den foran opstillingen. Når man omgås guderne i puja-værelset, må man vise dem respekt. Hinduer tager altid skoene af, inden de går ind i templet eller puja-værelset, og eleverne må vise hinduerne den respekt, at de gør det samme i omgangen med disse ting. Altså: når tingene er opstillet, så skal de stå i et hjørne, eller et lokale, for sig, og der må markeres en grænse, hvortil man kan gå med fodtøj på. Det vil virke særdeles sårende på tamiler og andre hinduer i Danmark, hvis vi ikke viser deres religion respekt. At formidle respekt for folk fra andre kulturer er forresten også et af målene med denne samling, men det er fælles for alt undervisningsmateriale fra UNESCOsamlingerne. Materialet er blevet til igennem mange ophold i Indien, hvor jeg har fået stor hjælp af mange, men især af J. Rajasekaran i Madurai og Gilbert Rodrigo i Tirunelveli. I Danmark har mange tamilske flygtninge fra Sri Lanka hjulpet mig, og især skylder jeg tolken E.Nanthan megen tak for hjælp til videofilmene. I udarbejdelsen af samlingen har Jens Seeberg ydet uvurderlig hjælp i det praktiske arbejde, revision og tilretning af tekster. Side 9 af 23 - Lærervejledning

10 Film, politik og religion En generel problemstilling, som filmmaterialet illustrerer, er massekommunikationens rolle i Den Tredje Verden. Filmen spiller en langt større rolle hos f.eks. tamilerne end hos os, fordi mange er analfabeter, og andre kommunikationsmidler mangler. På den måde kan filmen blive et vigtigt medium for politiske, kulturelle og nationalistiske bevægelser. Det var netop, hvad der skete i Tamil Nadu i slutningen af fyrrerne, hvor den dravidiske bevægelse stod uden nogen mulighed for at udtrykke sig politisk. Da det viste sig, at filmpublikum var særdeles lydhørt overfor politiske budskaber i film, blev denne vej hurtigt opdyrket. Men film må også give udtryk for andre holdninger end dem, man finder i den dravidiske bevægelse. I den dravidiske bevægelse var man fra begyndelsen fjendtligt stemt overfor religion, men ikke desto mindre er religiøse film en meget vigtig genre idag i Sydindien, især i Tamil Nadu. (Henvisning: baggrundsmateriale om denne problematik findes i det sorte teksthefte i artiklen: "Bhakti digtning og tamil kultur" samt artiklen "Film og politik i Tamil Nadu" i Jordens folk (17 årg. nr. 2) og radioudsendelsen om samme emne, samt i teksheftet, diasserien om film i Tamil Nadu, samt overhead arkene). Bhakti-Religion og Regional Nationalisme Tamilerne er meget bevidste om deres egne traditioner og religionen spiller en afgørende rolle i hverdagen. Tamil Nadu har bidraget til hinduismen med den individuelle form for religion, bhakti. Her træder det enkelte menneske ind i et personlig forhold til sin udvalgte gud. Forholdet mellem gud og menneske sammenlignes med et kærlighedsforhold mellem mand og kvinde. Denne form for religions udøvelse opstod efter al sandsynlighed først i Tamil Nadu for ca år siden og bredte sig derfra til det øvrige Indien. Det var bhakti- religionen, som gav anledning til, at tusindvis af bhakti-sange blev skrevet på Indiens mange forskellige sprog. For mange af de forskellige folk i Indien blev bhaktisangene det første, som overhovedet blev skrevet på deres eget sprog. Derved kom bhakti-litteraturen til at udgøre et meget vigtigt element i de regionale kulturers nationale selvforståelse. Forbindelsen mellem bhakti-tradition og regional nationalisme er særlig stærk i Tamil Nadu, fordi bhakti-litteraturen er så gammel her og har et større omfang end noget andet sted i Indien. Henvisning: en detaljeret gennemgang af denne problematik findes på lydbåndet, hvor der i udsendelsen om bhakti-religion også gives eksempler på bhakti-sange, samt i det sorte tekshefte i artiklen om bhaktireligion i Tamil Nadu, og i det gule teksthefte i artiklen om Aiyappankulturen ("Religiøs Kult som Rambuk"), samt i diasserien om bhakti, serie V. Den Sydindiske Antibrahminisme Den dravidiske bevægelse er som sagt fjendtligt stemt overfor religion. De hinduistiske præster - brahminerne - anvender det ældgamle nordindiske sprog sanskrit ved ritualer overalt i Indien. Derved er brahminerne kommet til at stå som symbol for den utilfredshed, der er i Tamil Nadu med at blive styret fra den centrale regering i Delhi. Få mennesker i Tamil Nadu taler Indiens officielle sprog, hindi, og endnu færre kender sanskrit, der et et "dødt", religiøst sprog. Tamilerne er et folk, som har deres egen årtusindgamle kultur, og deres eget litterære tradition. Udviklingen af bhakti-religionerne og den enorme litteratur i tilknytning til dem kan både ses som en styrkelse af den tamilske identitet og som et oprør mod brahminerne og brugen af det for tamilerne fremmede sprog sanskrit. På den måde spiller bhakti-religionerne også en rolle for den tamilske nationalisme, og derfor er den dravidiske bevægelse nødt til at dirigere sin antireligiøse holdning hen til kun at omfatte brahminerne, som står som repræsentanter for den nordindiske kultur. Bhakti, Tradition og Kastehierarki I plancherne og i teksterne og billederne fra landsbyen Rajavallipuram forklares forholdet mellem bhakti-tradition, kastevæsen og tamil-identiten. Både i plancherne og i teksten om Gurupuja i Marandai vises, at især pigerne og kvinderne er bærere af den gamle religiøse bhakti-litteratur. Det er også Side 10 af 23 - Film, politik og religion

11 kvinderne, som er de flittigste biografgængere, og som er betaget af M.G.Ramachandrans romantiske image. Det er nærliggende at se en sammenhæng mellem den kendsgerning, at kvinderne traditionelt dyrker en litterær genre, som fremstiller forholdet mellem mennesker og guder som romantisk kærlighed, og så den specielle tiltrækningskraft, som den nu afdøde super-elsker M.G.Ramachandran havde og stadig har på kvinder, og som blev omsat i politisk magt. M.G.Ramachandran var sin tids mest populære filmskuespiller og blev leder af DMK partiet. Siden brød han med partiet og stiftede sit eget ADMK parti. Han blev derpå førsteminister i delstaten Tamil Nadu. Historien om has utrolige liv og karriere skildres i artiklen om Film og Politik i Jordens Folk, (17 årg.nr.2), samt radioudsendelsen om film og politik i Tamil Nadu. EFTER M.G.Ramachandran. I december 1987 døde M.G.Ramachandran efter lang tids sygdom. Straks begyndte det store slagsmål blandt partilederne, om hvem der skulle overtage lederskabet i AIDMK partiet. Efter et større rivegilde blev partiet splittet i adskillige fraktioner. Det betød at det gamle DMK parti, stadig ledet af Karunanidhi, nu fik chancen. Ved valget i 1988 kom DMK partiet til magten, og efter mange år i den politiske kulde var Karunanidhi igen tilbage i førsteministerstolen. Han begyndte nu at afsløre en spiritusskandale, som den afgåede regering var dybt involveret i. Det så ud til, at afgifter fra spritfabrikanterne var gået direkte ned i AIDMK partiets kasse. M.G.Ramachandran, engang regnet for en ren og uplettet politiker, havde altså endt sine dage som en korrupt og grådig mand. Karunanidhi begyndte nu at rydde op i den korrupte administration i Tamil Nadu. Imens fortsatte hundeslagsmålet i ADMK partiet, som vedblev at være splittet i fraktioner. Men efterhånden fremtrådte en af disse fraktioner som en konkurrent til DMK partiet. Det var den, som blev ledet af Jayalalitha, en populær filmskuespillerinde, som havde spillet sammen med M.G.Ramachandran i adskillige film. Jayalalitha allierede sig med Kongrespartiet og dets leder Rajiv Gandhi. Det så der jo ikke ud til at være meget fremtid i, da Kongrespartiet blev tvunget til at udskrive nyvalg i 1989 p.g.a af en skandale om indkøb af svenske kanoner fra firmaet Bofors. Da der var mistanke om, at Rajiv Gandhi dækkede over kongrespolilitikere, som havde modtaget returkommission fra Bofors, mistede han vælgernes tillid, og V.P.Singh blev premierminister og leder af en koalitionsregering. Men indisk politik er kompliceret, og der er mange delstater i Indien. Mens kongrespartiet led det ene ydmygende nederlag efter det andet i delstater, som blev anset for traditionelle støtter for partiet, så vandt kongrespartiet faktisk valget i Tamil Nadu i en koalition med Jayalalitha og hendes AIDMK parti. Det var en alvorlig advarsel til DMK partiet, og Karunanidhi måtte nu frygte den dag, Kongrespartiet igen fik politisk magt. Frygten skulle vise sig at være velbegrundet. I 1990 forlod V.P.Singh posten som premierminister. Chandrashekar, lederen af det lille Janata Dal(S) parti, blev leder af en mindretalsregering, som måtte støtte sig på Kongrespartiet. Er du forvirret? Så er du ikke den eneste. Det er mange indiske vælgere også. Det betød nu, at Kongrespartiet reelt var tilbage ved magten ad bagdøren. Jayalalitha lagde pres på Kongrespartiet, som lagde pres på Chandrashekar, som opløste delstatsregeringen og hjemsendte Karunanidhis regering med den begrundelse, at der var et lov og orden problem i Tamil Nadu. Man hentydede her til de tusindvis af Tamil Tigre, som under DMK regeringens beskyttelse opererede næsten frit i Tamil Nadu og havde træningslejre i delstaten til støtte for deres guerillakrig på Sri Lanka. Afskedigelsen af DMK regeringen var Jayalalitha og AIDMK partiets pris for at gå i koalition med Kongrespartiet, men det var Janata Dal partiet, som på Kongrespartiets vegne måtte betale prisen. At der virkelig var et alvorligt lov og orden problem i Tamil Nadu, blev bevist på tragisk måde, da Rajiv Gandhi blev dræbt af en bombe den 24 maj Bag bombedrabet stod formentlig Tamil Tigrene, som dels hadede Rajiv Gandhi, fordi han et par år tidligere havde sendt den indiske hær i kamp mod guerillaerne på Sri Lanka. Dels var Tigrene bange for, hvad der skulle ske med dem i Indien, hvis Rajiv Gandhi og Jayalalitha vandt valget. Dermed ville deres operationsbase i Indien måske forsvinde. Sådan som situationen tegner nu, ser det ud til, at Jayalalitha og AIDMK partiet vinder valget. Dermed vil ADMK partiet være tilbage som regering efter en mindre pause på et par år. Så længe M.G. Ramachandrans minde lever, vil forholdet mellem politik og film også leve, og dermed vil der være et noget anstrengt forhold mellem religion og politik i Tamil Nadu. I Indien som helhed fik det hindufundamentalistiske parti vind i sejlene. Men når Kongrespartiet trods alt fik så godt et valg, så skyldes det bl.a., at mange indere var bange for sammenblandingen af religion og politik. Kongrespartiet insisterer på, at religion og politik skal holdes adskilt, og hermed kan Side 11 af 23 - Film, politik og religion

12 man måske undgå alt for voldsomme konfrontationer mellem Indiens mange befolkningsgrupper og religioner. Men hvordan forholdet vil være mellem film, religion og politik i Tamil Nadu i fremtiden, er uklart i skrivende stund ( ), hvor resultaterne af valget i Indien endnu ikke er gjort op. Side 12 af 23 - Film, politik og religion

13 Bhakti-religiøsitet i Tamil Nadu - en radioudsendelse af Lars Kjærholm 1989 [...] Dette var en sang til guds pris af Mira Bhai, prinsessen fra Maharashtra, som en dag fik kaldet til at prise gud i sang, og som derpå resten af sit liv vandrede rundt som bhakta - en person, der helt har hengivet sig til kærlighed til gud. Hun levede i det sekstende århundrede og skrev mange sange, som stadig er umådeligt populære. Den særlige idé at skrive kærlighedssange til gud har været den folkelige hinduismes udtryk igennem mere end tusinde år. Man må tænke på, at den lærdom om hinduismen, som braminerne besad, dvs. vedaerne og andre skrifter på sanskrit, var forbudt læsning for almindelige mennesker igennem det meste af historien. Den form for religiøsitet, som det jævne folk dyrkede, var af en langt mere enkel karakter. De fleste bhakti-sange er skrevet på diverse indiske talesprog i en jævn og ligefrem stil. Der er tale om et enormt antal sange på mange forskellige sprog, og man må sige, at de udgør materialet til en egentlig pan-indisk[1] musik- og sangkultur. Bhaktisangene har en evne til at trænge igennem alle barrierer, og man hører bhakti-sange fra mange egne af Indien, hvis man går til en bhajan, dvs. en forsamling af mennesker, som sætter sig sammen for at synge bhakti-sange. Denne pietistiske[2] form for hinduisme har vist sig at have stor betydning som kulturel integrator[3]. I Nordindien, hvor spændingen mellem hinduer og muhamedanere er velkendt, har der levet helgener, som skrev højt skattede sange, men som er umulige at rubricere som enten hinduer eller muhamedanere. Faktisk bliver de taget til indtægt af begge trosretninger. Man kan også se forsamlinger af mennesker fra mange forskellige kaster, som kan mødes i deres interesser for bhakti-sange. Bhakti er den enkeltes mulighed for direkte kontakt med gud. Det indebærer, at der er et vist element af socialt anarki[4] i bhakti. Det er jo en forbigåelse af braminerne, som ellers skulle være mellemmænd mellem guder og mennesker. Man må da også sige, at bhakti er den form, som mange sociale protestbevægelser har taget i Indien. Igen og igen er det sket i Indiens historie, at en gruppe mennesker har fundet sammen i protest mod kastesystemet og har dannet en ny bhakti-bevægelse. Men som tiden er gået, er de blot blevet indfanget af kastesystemet igen som en ny kaste. Der er mange eksempler på dette. Det mest kendte er sikherne, som netop var en bevægelse af demokratisk karakter, som protesterede mod kastesystemet. Sikhernes religiøse sange er da også for størstedelen religiøse bhakti-sange. Som en steppebrand har bhakti-bevægelserne fejet hen over Indien flere gange i historien, og der opstår også i vore dage nye, meget livskraftige bevægelser. Jeg vil også komme ind på et helt moderne eksempel på en bevægelse, der breder sig i disse år, men lad os først se på, hvor bhakti-bevægelser kom fra, hvor de opstod. Det menes, at de første bhakti-sange blev lavet i det allersydligste Indien for cirka 1500 år siden i det område, som nu hedder Tamil Nadu. Dette område er center for den dravidiske kultur, dvs. de folk, som taler dravidiske sprog, den sprogstamme, som ikke er beslægtet med de indoeuropæiske sprog, som vores sprog også tilhører. De dravidiske folk var formentlig dem, der levede i Harappa og Mohenjo Daro, de tidligste kulturcentre, man kender i Indien, som opstod længe før de indoeuropæiske folk kom til Indien. Disse folk og deres sprog blev drevet sydpå i Indien, hvor de stadig overlever i Tamil Nadu, Karnataka, Andra Pradesh og Kerala, men den dravidiske kultur og dravidisk sprog overlever i sin reneste og ældste form i Tamil Nadu. Herfra bredte bhakti-kulterne sig nordpå til Bengalen for cirka 1000 år siden. Derpå gik bevægelsen tværs over Indien fra øst til vest, til Maharashtra, hvor den bland andet resulterede i digtere som Mira Bhai, som vi netop har hørt en sang af. Derpå drejede bevægelsen sydpå til Karnataka, hvor den fik dramatiske virkninger. Tusindvis af mennesker blev grebet af budskabet i bhakti-sangene, forlod deres hus og familie, og drog omkring som pilgrimme, mens de sang guds pris. Karnataka har en meget rig produktion af disse sange, og en af de komponister, som var aktiv dengang, var Purandara Dasa, som også blev den største komponist af klassisk musik i den periode. Bhakti-bevægelsen er et meget sammensat fænomen. Det er på én gang folkelig sang, religiøs bekendelse, social protest, men også national litteratur. For mange af de folkeslag, som Indien består af, blev bhakti-sangene nok det første, der overhovedet blev skrevet på mange af de regionale indiske sprog. Indholdet af bhakti-sangene er som oftest glødende kærlighedserklæringer til en eller anden gud, samt en lovprisning af denne gud. Men nu er det jo ikke alle guder, der er lige velegnede til at inspirere en bhakti-sangskriver. Guden Brahma, for eksempel, har ikke mange attributter[5], og han har ingen reinkarnationer[6], så han bruges aldrig i bhakti. Derimod er Vishnu populær. Dels optræder han i mange inkarnationer, dels er nogle af disse inkarnationer meget populære, som for eksempel Vishnus inkarnation som Krishna, den charmerende elskovsfulde yngling. Hans flirt med malkepigerne er et yndet motiv, ikke blot i sange, men bruges også i andre medier, for eksempel Sydindiens Side 13 af 23 - Bhakti-religiøsitet

14 klassiske dans, bharata natyam [se dias U.45 & 56-59], fordi den er meget velegnet til dramatisering. En anden af Vishnus inkarnationer er Rama, velkendt fra det store og højt elskede epos Ramayana. Det er klart, at Vishnus to jordiske inkarnationer, Krishna og Rama appellerer mest til en religiøs bevægelse, der har kærligheden mellem guder og mennesker som drivkraft. Som regel sætter bhaktisangenes forfattere sig selv i enten Ramas hustru Sitas sted eller forestiller sig at være en af Krishnas elskerinder. Uanset køn vil den tilbedende altså optræde overfor guden som kvinde. I deres udformning er sangene simpelthen kærlighedslyrik, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man tit og ofte tage dem for almindelige jordiske kærlighedssange. Disse sange bruger altså metaforer fra kærligheden mellem mand og kvinde i et ligefremt og forståeligt sprog, og de har måske af den grund fået så stærkt et tag i den almindelige indiske befolkning. Omkring år 800 levede der en helgeninde og digterinde i Tamil Nadu, som hed Andal. På et sted, der hedder Srivilliputtur, hvor der dengang var skov, tilbad hun Vishnu ved at synge så glødende kærlighedssange til ham, at han til sidst blev bevæget til at gifte sig med hende og ophøje hende til gudinde. Srivilliputtur er i dag en mellemstor provinsby, der ligger midt i Tamil Nadu og der findes et betydeligt tempel i byen med et af de højeste tempeltårne i Sydindien. Srivilliputtur er i dag et af de vigtigere mindre valfartssteder, og til den årlige Andal-fest kommer der pilgrimme fra hele Sydindien. Hver dag reciterer bramin-præster Andals digtcyklus Tiruppavai i templet. Det kan de gøre på cirka 30 minutter i et ganske rask tempo. Jeg besøgte templet og blev vel modtaget af templets administrator, som indbød mig til at optage denne recitation. [...] Andals sange findes selvfølgelig også i en version med melodi til. I Srivilliputtur og i egnen omkring byen sender familierne deres unge piger ind til templet, for at de dér kan lære at synge Andals sange. Det vil være med til at gøre dem til gode hustruer. Andals kærlighedsaffære med Vishnu er jo et glimrende eksempel på det ideelle hindu-ægteskab. En hustru bør tilbede sin ægtemand på samme måde som Andal tilbad Vishnu. Templets administrator lod også to af byens gifte damer tilkalde, for at de kunne synge nogen af Andals sange for mig, så jeg kunne optage dem. [...] Andals sange er også blevet indsunget af en af de førende klassiske sangerinder i Tamil Nadu, Vasanta Kumari, som på to LP-plader synger hele Tiruppavai. Hendes stemme er selvfølgelig mere skolet end damerne fra Srivilliputtur. Vi hører første vers. En kvinde i Ayarpadi Nagar vågnede en morgen og sagde til sine veninder: "Kom, vi vil tage bad tidligt om morgenen i måneden Margoli. Krishna vil tilstå al sin nåde, han er Narayanans inkarnation. [...] Men hvem var denne Andal, som levede for mere end 1000 år siden? Ifølge legenden var hun urørlig, dvs. hun tilhørte end af de lavere hindukaster. Det er nu en legende uden megen hold i, for Andal var nemlig hittebarn. Hun blev fundet af en bramin og opdraget som hans datter, så man kan af gode grunde ikke vide noget om hendes herkomst. Andals adoptivfar hed Perialvar, og han var også digter og skrev mange religiøse sange i bhakti-traditionen. Hans digte har den ejendommelighed, at digteren sætter sig selv i Krishnas mors sted. Mens de fleste andre bhakti-digtere sætter sig selv i kvindens sted forstået som gudens elskerinde eller hustru, så forestillede Perialvar sig altså, at han var Krishnas mor, og alle hans sange er idylliske skildringer af det uimodståelige barn Krishna. Perialvars adoptivdatter Andal skrev mere konventionelt [7], kan man sige, ved at sætte sig selv i rollen som gudens elskerinde. Hendes værk, Tirrupavai, handler om Krishnas flirt med malkepigerne og består af skildringer af nogle ritualer, som blev udført af kvinder. Hun har også skrevet et værk, der hedder Tirumoli, som handler om hendes ægteskab med Vishnu, som hun ser det for sig i en drøm. Det synges endnu i dag ved mange bryllupper hos Vishnu-dyrkere, og det beskriver i megen detaljerigdom alle de mange ceremonier, som et hindubryllup består af. På den måde har Vishnu-bhaktibevægelsen altså frembragt et sæt af sange, som på en gang er en idyllisering[8] af de menneskelige forhold, forholdet mellem mor og barn, forholdet mellem mand og hustru, hvorved disse meget menneskelige forhold får et guddommeligt skær over sig. Men samtidig er der tale om en menneskeliggørelse af guderne og deres verden. Disse meget sociale former for tilbedelse har gennem århundrederne afgivet model for betydelige mængder af Tamil-folkesange. Man kan muligvis takke Perialvar for, at Tamil Nadu har langt flere vuggeviser end noget andet område i Indien. Tamil folklore indeholder mange ekkoer af bhakti-bevægelsen, selvom det måske ikke fremgår direkte af folkesangene. I templet i Srivilliputtur er der et specielt lille tempel til Andal, hvor legenden om, hvordan hun blev fundet er afbilledet. I templets forhal sælges blandt meget andet også billige religiøse tryk i den specielt naive og glansbilledagtige stil, som man finder overalt i Indien. Det er i grunden ret fantastisk, at man på dette sted har bevaret en levende tradition i mere end tusind år. I al Side 14 af 23 - Bhakti-religiøsitet

15 den tid har der ikke været noget tidspunkt, hvor Andals sangene ikke har været sunget. Som man kan se, har bhakti-kulten nok en folkelig basis, men som tiden går, bliver den opfanget af dem mere etablerede[9] hinduisme og bliver mere og mere formel[10]. Den spontane form for hinduisme, som Andal er udtryk for, er altså gået hen og blevet dannelse og kultur for bedre foks unge piger. Andals sange tilhører det ældste lag i bhakti-kulturen i Tamil Nadu. Og sange som disse udgør også en slags forstadier til den klassiske sydindiske musik. Andal repræsenterer Vishnu-tilbedelsen. Den klassiske bhakti-tradition fordeler sig nogenlunde ligeligt på sange til Vishnu og Shivas pris. Mens Vishnu er en meget menneskelig gud, som optræder i forskellige menneskelige former, og hvis tilbedelse derfor kan have noget ret sat og borgerligt over sig, så er Shiva en gud af en helt anden karakter, og det fremgår naturligvis også af bhakti-sangene. Shiva er nemlig uberegnelig og i bund og grund uforståelig for mennesker. Han er som naturens vældige kræfter, fuldstændig utæmmelig. I mange af myterne om Shiva foretager han sig ting, som ret beset er fuldstændigt vanvittige, men det accepteres af hans tilbedere, fordi man mener det er umuligt for almindelig menneskefornuft at fatte Shivas motiver. derfor kan det måske undre lidt, at han trods alt er blevet et så udbredt emne for folkelig bhakti-sang, men man må betænke, at han i grunden repræsenterer den uforståelige, ufattelige guddommelige magt bedre end den lidt for menneskelige Vishnu og derfor måske bedre egner sig til at fremkalde den betingelsesløse kærlighed; Shiva kan man jo netop ikke forstå, det eneste man kan er at tilbede ham og elske ham og igennem sine sange og sin tilbedelse prøve at få til at gengælde sin kærlighed. En væsentlig grund til, at bhakti-bevægelsen var så aktiv for år siden, var, at den var en slags renæssance af hinduismen og en reaktion mod buddhismen og jainismen. Dengang var der altså en vis kulturel kampstemning. Det var ikke blot på det kulturelle plan, kampen førtes. Der går historier om frygtelige massakrer på jainerne i Madurai i de tider. I dag er situationen selvfølgelig helt anderledes. Den hinduistiske bhakti-bevægelse er ikke længere i kampposition, men er veletableret i samfundslivet på alle planer. I den landsby i Tamil Nadu, hvor jeg udførte etnografisk feltarbejde, var der ansat to tempelsangere ved det lokale Shiva-tempel. Der var en søndagsskole, hvor pigerne fra de højere kaster lærte tevaram, som er de ældste Shiva bhakti-sange. Desuden var der en religiøs institution, som fungerede på indtægterne fra nogle hektar jord, som en from mand havde testamenteret til dem. Formålet med den var at sprede Shiva bhakti-budskabet i landsbyen, og det gjorde man rent bogstaveligt ved med jævne mellemrum at afspille plader med bhakti-sange og sende dem ud over landsbyens tage via udvendige højttalere. Shiva optrådte i den landsby i sin inkarnation som Nataraja, den dansende Shiva, og i hans tempel var der ansat to sangere, hvis opgave det var at synge Tamil bhakti-sange. Sådanne sangere findes ved alle større templer i Tamil Nadu. Det bemærkelsesværdige ved dem er, at de kommer fra ikke-braminske kaster. De kaldes oduvar, men det er mere en stillingsbetegnelse end et kastenavn, selvom det er en bestilling, der nedarves i familien. Det er jo interessant nok, at en kaste, som ikke er braminer, har tilegnet sig en position som tempelsangere og oven i købet synger på det lokale sprog, Tamil. Tempelsangeren, oduvaren, lærer sine sange dels fra sin far, dels religiøse institutioner, madams, som der findes mange af i Tamil Nadu. I de største af dem er der ansat nogle af de bedste sangere som underviser unge mænd i kunsten at synge Tamil bhaktisange. Jeg besøgte et sådant sted, som hed Dharmapuram Adinam. Det ligger i Tanjore ligesom langt de fleste andre madams gør. Det er utroligt frugtbare Kaveri floddelta har ernæret hundreder af sådanne religiøse institutioner gennem tiderne. Stedets overhoved, Hans Hellighed Shanmugadeshika Brahmacharya modtog mig i audiens. Han var en imponerende fremtoning, som han sad bag sit store, udskårne skrivebord med det lange grå hår opsat i en ejendommelig frisure, nærmest af facon som en kosakhue, og klædt som en sanyasi, en person, som lever i cølibat og har helliget sit liv til en højere stræben. Han udspurgte mig om mit ærinde, gav mig et antal af de skrifter som den sydindiske Shivabevægelse udgiver, og gav mig lov til at lave en optagelse med stedets berømte tevaramsangereshanmugadeshikar er leder af et meget stort foretagende. Dels er der selve klosteret i Dharmapuram, som er meget stort og rummer skoler, biblioteker, templer, og steder, hvor Shivadyrkere kan opholde sig på studieophold. Men han bestyrer også enorme jordarealer, som fromme Shivadyrkere over hele Tamil Nadu har skænket til klosteret. Det er en kilde til store indtægter, og det er på samme måde, næsten alle templer og kloster får deres indtægter, men det er en meget besværlig måde at ernære sig på. Tamil Nadu er et stor område, og det kan være svært at inddrive sine tilgodehavender fra fjerntliggende egne. Derudover administrerer klostret et antal store og små templer spredt ud over hele staten. Dharmapuram kan altså betragtes som en slags minivatikan for Shivatilbederne i Tamil Nadu, og der er to andre institutioner af lignende art og størrelse foruden nogle stykker, som tager sig af Vishnudyrkernes åndelige behov. Shanmugadeshikar Brahmacharya er den seksogtyvende i rækken af åndelige overhoveder, som går tilbage til stedets grundlægger, Guru Gnanasambandar, som Side 15 af 23 - Bhakti-religiøsitet

16 grundlagde Dharmapuram Adinam i det 16. århundrede. Han blev opkaldt efter en berømt helgen og bhakti-sangskriver Gnanasambandar, som levede næsten 1000 år før. Den Gnanasambandar, som grundlagde klostret, skrev også et par sange, men ikke noget der kan komme i nærheden af den oprindelige Gnanasambandars enorme produktion på 4158 vers, som alle blev sat på melodi. Vi hører Swaminathan, Dharmapurams berømte tevaram-sanger. Han synger en sang af Gnanasambandar med titlen todudaiya ceviyan. Han, dvs. Shiva, har smykker i øreflipperne, han bærer halvmånen på sin pande, han er dækket med aske fra krematoriepladsen, han er smuk. Han har givet mig den nåde at tilbede ham, han står her foran mig i Dharmapuram. [...] Dette var en pladeoptagelse, og jeg måtte konstatere, at Swaminathans stemme ikke længere var meget værd. Men han har fået en værdig afløser i Sirgali Tirugnanasambandar, som her demonstrerer en ganske imponerende sangteknik af den art, som bruges i disse sange. [...] Disse to sangere videregiver traditionen til en flok halvstore drenge, som senere skal indtage embeder som tempelsangere forskellige steder i Tamil Nadu. [...] Shiva bhakti-sangene nåede deres højdepunkt kunstnerisk og musikalsk med digteren Arunagarinathar fra det femtende århundrede, hvis digtsamling Tirrupugal er meget beundret og synges endnu i Shivatemplerne. Det er raffinerede poetiske værker. Melodierne er fremragende, og særlig interessant er de rytmiske finesser i sangene. Her er et eksempel på en sang fra Tirrupugal, tunpam kondu vangal. Frels mig fra begæret efter kvinder, som smerter mig og vender min kærlighed bort fra dig. Vær nådig, og lad mig tilbede dine fødder ligesom de himmelske skabninger. Du, som kommer til syne sammen med Valli, lad mig tilbede Jer sammen, du, som dvæler i Trichendur, hvor konkylierne skylles mellem klipperne i havet. [...] Forud for denne sang fra det femtende århundrede går en tradition for at lave bhakti-sange, som måske er tusinde år gammel. Traditionen fortsatte lige til vore dage fra oldtiden, og netop i disse år laves der bhakti-sange som aldrig før i Tamil Nadu. Man kan derfor forestille sig, hvor enormt stort omfanget af en ubrudt litterær tradition på nærved 1_ årtusinde er. De ældre sange er enten glemt eller integreret[11] i samfundet og anbragt indenfor det etablerede samfunds rammer. Men denne kilde til evig uro i hinduismen flyder stadig. Der opstår også i dag bhakti-bevægelser, som producerer hundredvis af nye sange. Et af de seneste skud på stammen er Aiyappa-kulten. Hvert år i december og begyndelsen af januar kan man i Tamil Nadu se mænd, som er klædt i sort eller blåt tøj, og som medbringer bylter af tøj i samme farve. Det er pilgrimme, som er på vej til det store Aiyappa-tempel i Kerala. Aiyappa er en gud, som har et lidt usædvanligt ophav, idet han er søn af Shiva og Vishnu. Da Vishnu tog form af en smuk kvinde ved navn Mohini, fik han dette barn sammen med Shiva. Aiyappa var udset til at dræbe en dæmonkvinde, som huserede i himlen, og til det formål blev han anbragt på jorden, hvor han blev adopteret af et kongepar i Kerala. Vi ser altså igen, at en gud er blevet populær, fordi han har haft en jordisk inkarnation. Man mener, han har levet 12 år som menneske her på jorden. De mest spillede sange i Madras radio er filmsange og Aiyappa-sange. Der udgives plader med Aiyappa-sange, folk producerer selv primitive og enkle sange til Aiyappas pris i landsbyerne, og de klassiske sangere er også begyndt at tage Aiyappa-sangene på deres repertoire. Her er et eksempel på en sang af den mest populære slags. Vi kommer forenet i sjæl med vores ofringer. Torne og sten er som puder at træde på for os. Vi kommer for at kaste os for fødderne af den gud, der skænker evigt liv. Vi bringer ghee[12] og kamfer til guden. Vi bærer blomster-guirlander og gør bodsøvelser for at få dig at se, du søn af Vishnu. Mens vi klatrer op ad Sabari-bjerget kommer du os i møde ridende på en tiger for at vise os vej. Vi klatrer op ad templets atten trin og overgiver os til guden. Når vil tilbeder dig, glemmer vi os selv. [...] Under mit ophold i Tamil Nadu overværede jeg ofte Aiyappa-sangaftener i landsbyen og andre steder og fik et levende indtryk af en kult, som virkelig var et spontant udtryk for bhakti-kulten i Indien. Men den skal jo nok blive indfanget af samfundets magtstrukturer før eller siden. Men endnu er den under hastig udbredelse og umulig at kontrollere for præsteskabets og samfundets mægtige. Men der er endnu ingen tvivl om, at når den bliver indfanget af konventionalismen,[13] så vil folk igen finde en ny genstand for deres tilbedelse. Vi hører til slut en Aiyappa-sang med den populære sanger Viramani. Den handler om, hvordan pilgrimmene forbereder sig til rejsen til Sabari Malai. Side 16 af 23 - Bhakti-religiøsitet

17 [. ORDFORKLARING [1] Pan-indisk = i hele Indien [2] Pietistiske betyder her fromme, hengivne tilbedelse. [3] Integrator = samlende kraft [4] Anarki = uorden, hvor ingen bestemmer og regerer. Her forstået som en reaktion mod især kastesystemet stramme stryring af alle hinduers liv. [5] Attributter - kendetegn, som er specielle for en bestemt gud [6] Reinkarnationer = genfødsler i en ny skikkelse [7] Konventionelt = almindeligt, som man plejer [8] Idyllisering = beskrive noget bedre og mere problemfrit, end det i virkeligheden er [9] Etablerede = det bestående, allerede eksisterende [10] Formel = efter et bestemt fast mønster [11] Integreret = optaget og (her) accepteret i samfundet [12] Ghee = meget rent smør af komælk. Da koen er hellig er ghee det også. [13] Konventionalisme = ønske om, at alting skal være som det plejer og som sædvanen foreskriver Side 17 af 23 - Bhakti-religiøsitet

18 Verden er vibrationer - en radioudsendelse Indisk film og popmusik Fra Kashmir i nord til Kanyakumari i syd, fra Bombay i vest til Puri i øst er den mest karakteristiske lyd i Indien i dag den hårdtpumpede indiske filmmusik, som drøner ud gennem en overbebyrdet højttaler, der lyder som om den meget snart vil bryde sammen under den forfærdelige overbelastning. Det er en musik, som passer godt til den stærkt krydrede indiske mad, fuld af chili og hvidløg og tamarind ; musik som næsten svider en vesterlændings øregange. Det er en musik, som giver smæk for skillingen. Film- og popmusikken er langt den mest udbredte form for musik i Indien i dag. Den indgår i næsten alle indiske film hvor som regel en tredjedel af tiden går med sang- og danseoptrin. Musikken er fuld af begær, kærlighedstiggeri og højspændt melodrama og passer til de indiske film, som er kulørte, melodramatiske drømme, hvor der udfolder sig en verden så forskellig fra realiteternes verden som vel muligt.på filmslærredet blomstrer den romantiske kærlighed, som ellers har så trange kår i Indien. Det er stadig far og mor, som arrangerer deres børns ægteskab, og de fleste indiske unge ville blive skræmt til døde, hvis man bad dem selv finde en ægteskabspartner. Men kvinderne elsker at læse om romantik i de kulørte ugeblade, og de strømmer til biografernes kærlighedseventyr. En af de store filmproducere i Bombay, indisk films Hollywood, sagde i et interview: "Hvis vi lavede realistiske film, ville folk gå grædende ud af biografen. De indiske massers liv er fattigt og deprimerende. De ønsker ikke at gense det på biograflærredet. Det vort publikum ønsker er virkelighedsflugt. De ønsker drømme. Vi sælger dem drømme. " De indiske film og filmsange har lige så lidt med realiteternes verden at gøre som' den gamle mytologiske beretning om Sita og Rama, hvis ægteskab og kærlighed i mere end 1000 år har været ideal for indiske mænd og kvinder. Men filmens verden handler om mennesker og om denne verden. Måske udtrykker den indiske films konsekvente mangel på realisme en længsel efter andre virkeligheder. Måske er filmen et spejl, som viser andre, hedt begærede muligheder -en længsel efter noget andet. Hvad er det, den lille kokkepige synger til sit kedsommelige arbejde'? "Rose, hvorfor er dine blomsterblade våde'? Er det dug eller tårer, som har v ædet dem'?" Jo, filmsangene er det moderne Indiens folkesange. Men der findes en anden længsel, som udtrykkes i sang og musik: Længselen efter at forenes med Gud eller det guddommelige. Bhakti-sange: længslen efter det guddommelige Dette er en folkelig bhakti-sang, som udtrykker kærlighed til og længsel efter gud, sunget af en stor sanger, den afdøde D. v. Palushkar. Overalt i Indien kan man i templer og private hjem høre grupper af fromme hinduer, som forsamles på tværs af kastegrænser og tilbeder gud ved at synge kærlighedssange til ham. Denne folkelige hinduisme opstod sandsynligvis for ca år siden, først i Side 18 af 23 - Verden er vibrationer

19 Sydindien, og derfra bredte den sig efterhånden til hele Indien. Der kan være en voldsom følelsesmæssig appel i bhakti-sangene, og igennem tiderne har der været perioder, hvor store områder af Indien har været præget af rene flodbølger af bhakti-religiøsitet. Tusindvis af mennesker har pludselig, når vækkelsen er kommet til deres egn, forladt hus og hjem for at drage om som tiggere og synge guds pris og helt hellige sig den religiøse kærlighed. En af de tidligste bhakti-sangskrivere i Sydindien var en kvinde ved navn Andal. Hun voksede op i en lille by, Srivilliputtur, som adoptivdatter af en brahmin, og fra ham lærte hun bhakti -religionen at kende. Andal nærede en brændende kærlighed til Vishnu, og hun opnåede den ære at blive gift med ham. Man kender i dag 2 digtsamlinger af hende; den ene hedder Andal Kalyanam (Andals bryllup), som i et intenst og næsten kødeligt sprog skildrer hendes kærlighed til Vishnu, og en anden samling, som hedder Tiruppavai, som synges af sydindiske kvinder i måneden Margoli, som ligger i december/januar. "Det er måneden Margoli, på den gode fuldmånedag. I bør stå op, gå til floden og bade, alle I småpiger fra hyrdernes lykkelige kvarter! Han, hvis skarpe lanse volder så stor fortræd, er søn af hyrden Nanda. Den unge løve fra Yacodai med smukke øjne. Med sine mørkeblå hud, sine røde øjne ligner han den strålende fuldmåne. Det er Narayana. Han giver os trommen, mens jordens folk forenes i lovprisning af ham. Kom jeres løfte i hu! " Andal-templets ydre udsmykning myldrer med fantastiske og barokke figurer, malet i stærke farver. Det enormt høje tempeltårn, efter sigende det højeste i Sydindien, rejser sig over den støvede provinsby og kan ses på lang afstand. Den udskårne tempelvogn af træ rager endnu højere op end tårnet, når overbygningen bliver sat op på de mægtige, massive træhjul ved den årlige Andal-fest først på sommeren. Så kommer titusinder til Srivilliputtur. De tilbeder Andal og Vishnu. I templets forhal køber de stærktfarvede olietryk af det guddommelige ægtepar, de køber Andal`s digte og andre souvenirs, og de lytter til tempelpræsternes recitation af digtkredsen Tiruppavai. Denne digtcyklus reciteres hver dag idet store AndalIVishnu-tempel. Det er digte som beskriver Andal`s kærlighed til Vishnu, og dem, har mange sydindiske kvinder lært som små piger. Det anses for at være et passende led i deres opdragelse, så de kan ære og tilbede deres ægtemænd på samme måde som Andal tilbad Vishnu. Og årsagen til alt dette var en kvindelig poet, som levede for mere end 1200 år siden, og som elskede gud så højt, at hun blev gift med ham. Andre gamle bhakti-digtere har været mere beskedne og blot ønsket at se genstanden for deres tilbedelse. Denne strofe Manattakattan er en del af en bhaktisang til Shiva's pris, som daterer sig omtrent 1000 år tilbage: I hele Indiens historie har den årligt tilbagevendende monsunregn været altafgørende for liv og død. Man har altid måttet bestræbe sig på at stå sig godt med regnguden Varuna. Mantra'er, yantra'er og besættelser (recitation) Her er en Brahmin-dreng ved at lære en hymne til regnguden af sin far, som er præst i et Vishnutempel. Det er en hymne fra Veda'erne, de hellige skrifter, hvis oprindelse fortaber sig i historiens tåger. Side 19 af 23 - Verden er vibrationer

20 (recitation) lårtusinder er disse hymner blevet reciteret af braminerne, Indiens lærde kaste. De findes nedskrevet, men det er ikke den skrevne tekst, der er vigtig, det er den mundtligt overleverede og talte tekst. For i selve lyden ligger der en hellig kraft, som langt overgår ordenes formelle betydning. I 2000 år eller mere har indiske braminerne videregivet vedaterne som en mundtlig tradition, og de færreste af dem forstår teksternes betydning. De samlede veda-tekster er meget omfattende, men i den magiske stavelse om findes samtlige veda 'er så at sige som koncentrat. Hvis man blot siger stavelsen om, svarer det til at man har reciteret samtlige hellige tekster. Den indiske ide, at lyd i sig selv kan indeholde guddommelig kraft, er nok kommet senere end veda 'erne, men vi finder ansatser til den tankegang i atharva-veda, en af de senere tekster, som hovedsagelig består af magiske besværgelser, som ikke alle har noget særligt ophøjet religiøs tf orm ål. Der findes f. eks. elskovsbesværgelser, som skal overvinde en kvinde og binde hende i kærlighed til en mand. Gid Kama, opjageren, må jage dig op. Du skal ikke kunne dvæle på dit eget leje. Jeg gennemborer dig i hjertet med Kama' s frygtelige pil. Gid Kama må gennembore dig i hjertet med sin velrettede pil, hvis færd er længsel, hvis spids er elskov og hvis skaft er attrå. Jeg gennemborer dig i hjertet med Kama's velrettede pil, som udtørrer milten, som brænder og hvis færd flyver fremad. Kom krybende til mig, gennemtræng dig brændende smerte og med tør mund. Mild uden vrede, kun min alene, sødtalende og trofast. Med pigkæp jager dig hid fra din mor og far, at du kan føje dig efter min vilje. Mithra og Varuna, driv hendes tanker ud af hendes hjerte, og når I har gjort hende viljeløs, giv hende så i min magt. Også i dag bruger man magiske besværgelser i Indien. Overalt kan man købe populære håndbøger på, hvordan man helbreder sygdomme og anråber guderne og får dem til at opfylde ens ønsker ved hjælp af mantra'er, formularer, som består af delvist uforståelige stavelser og lyde. Har man forstuvet en ankel skal man ofre til guderne, mens man siger : tom cink urulanaci chakra muluna maci cikku pilanacci svaha." Til at drive onde ånder på flugt er denne mantra god: "om riyum sivayanama sriyum hariyum aiyum kiliyum cavvum" alle slags ødelæggende onde ting, kom i min magt, svaha ". Dette er, hvad man kunne kald hvid magi, men der findes også mantra'er, som kan bringe ondt over andre, og det sker at mennesker betaler en troldmand, som er kyndig i mantrakunsten, for at kaste en forbandelse over et andet menneske, altså sort magi. Heldigvis findes der også midler mod sort magi, f. eks. denne mantra, "sriyum cip rap, oh Brahmas erstatning, nama nacci jam jam". Det er mægtige ord som om og svaha, som får besværgelser til at virke. Disse ord er som frø, ud af hvilke hele universet kan udvikle sig. De repræsenterer guderne, og nogen specielle stavelser er simpelthen at forstå som gudernes fremtrædelsesform. En gudinde ved navn Gayatri er blevet tilbedt af braminerne i årtusinder, og der findes ikke noget billede eller nogen statue, som forestiller Gayatri.Når braminerne indvies og får den hellige snor, lærer de Gayatrimantra, som anses for at være brahminernes hellige ejendom og privilegium. En hymne til Gayatri lyder: Oh, Devi, du som er alle veda'ernes moder. De tre verdener hilser dig, hvis form er kerneordet. Du, den fineste og bedste dvæler i solens stråleglans. Dit hoved smykkes af ædelsten af alle slags. Du yndige, heldbringende, som er i en lotus med 24 kronblade smykket med de fineste halskæder og armringe og ørenringe besat med ædelsten. Du holder guddommelige våben: En fuldt udsprunget lotus, i dine højre hænder; et kar med det reneste vand i en hvid konkylie; En håndtromme og Side 20 af 23 - Verden er vibrationer

Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme.

Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme. Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme. Denne samling af tekster, dias, videoclips og lydoptagelser har taget udgangspunkt i en UNESCO undervisningssamling ved socialantropolog

Læs mere

TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu

TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu INDIEN D TAMIL NADU Hinduisme, film, politik og samfund i Tamil Nadu Indsamlet af Lars Kjærholm i 1982-1990. Etableret i 1990-91 af Jens Seeberg og Lars Kjærholm. Indhold - Introduktionsark - Lærervejledning

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10

Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen

Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen Vi er et trossamfund, som tror på Nagapoosani amman(en af de hinduistiske guder). Læregrundlaget stammer fra en gren af Hinduismen. Trossamfundet

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere