Gymnasiesprogprojekt 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiesprogprojekt 2011/2012"

Transkript

1 Gymnasiesprogprojekt 2011/2012 Viborg Gymnasium og Hf Sprog og Turisme - om anvendelsesorientering og motivation i spanskundervisningen på Hf Projekt og rapport af Helle Fraes Dittmann og Dorthe Hove Sørensen

2 Indholdsfortegnelse Overordnet projektbeskrivelse og problemformulering... 2 Detaljeret projektbeskrivelse fra A til Z... 4 Målet for Spanskundervisningen på Hf... 4 Hvordan kommer vi bedst muligt i mål?... 4 Hvordan øges elevernes motivation i den daglige sprogundervisning?... 5 Jing, MailVu og Vocaroo... 6 Smartphones/IPhones... 7 Smartboard... 7 Facebook... 7 Sprogskoleophold i Malaga... 8 Evaluering af elevernes udbytte af IKT- redskaber og sprogskolen i Malaga... 9 Kommentarer til spørgeskemaets resultater IKT- redskaber... 9 Jing- programmet... 9 Vocaroo Mobilen/smartphones: Smartboard Facebook Kommentarer til spørgeskemaets resultater - Sprogturen til Malaga og eksamen Konklusion Litteraturliste Bilag 1-5 Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken Bilag 2 Læreplan for Spansk B Bilag 3 Evalueringsresultater Bilag 4 Model over læringsaspekter Bilag 5 Diverse øvelser med IKT- redskaber 1

3 Overordnet projektbeskrivelse og problemformulering Viborg Gymnasium og Hf har fra skoleåret 2010/11 oprettet en ny fagpakke på Hf under overskriften Sprog og Turisme. Linjen er for elever, der har en særlig interesse for sprog, turisme, samfundsforhold samt andre kulturer og indeholder både engelsk og spansk på B- niveau. Samtidig vil der undervejs i det toårige forløb blive lagt vægt på samarbejdet med eksempelvis de videregående turismeuddannelser, virksomheder, der arbejder med turisme, samt det lokale turistkontor (Se bilag 1). Fagpakken er ét ud af flere forsøg på at prioritere sprogfagene på skolen og tilgodeser samtidig anvendelsesaspektet i Hf. Når man indfører et begyndersprog (i vores tilfælde spansk) som andet fremmedsprog i en Hf- fagpakke følger en række særlige udfordringer, som man må være bevidst om ved planlægningen af undervisningen. Et væsentligt aspekt er det afkortede forløb, der på Hf løber over blot 2 år (stx spansk- forløbet gennemføres oftest over 3 år), mens en anden udfordring kan være mange Hf- elevers manglende grammatiske viden og sproglige bevidsthed både i forhold til dansk/eget modersmål og tilegnede fremmedsprog. Det giver i den forbindelse god mening at tale om gymnasiefremmede unge, som udgør en relativt stor del af antallet af de Hf- elever, der har valgt den pågældende fagpakke i projektperioden. Nærværende projekt bygger på den antagelse, at sprogundervisningen (i særdeleshed i en Hf- klasse) lykkes bedst, hvis den tager udgangspunkt i sprogets kommunikative aspekt, da det er her, at eleverne oftest ser hele formålet med at tilegne sig et sprog. Det er af samme grund vigtigt, at sproget forankres i praksis dvs. gøres brugbart og faktisk anvendes til at kommunikere i situationer fra det virkelige liv ( Det er jo det, det hele handler om, ville eleverne sikkert her tilføje). I den forbindelse skal det understreges, at vi med det kommunikative aspekt ikke kun mener mundtlig færdighed men også lytte, læse og skrivefærdigheder. Derudover er hensigten ikke, at eleverne skal tilegne sig en turismekompetence og ej heller blot snakke løs om alt muligt 1, men at de derimod via den kommunikative tilgang også tilegner sig sociokulturel kompetence og dermed lærer en passende adfærd samt brug af sproget i forhold til den kulturelle kontekst, de befinder sig i. Vi er desuden enige i Karen Lunds anskuelser af, at der ikke behøver at være nogen modsætning i mellem den kommunikative tilegnelsesproces og en focus on form - tilgang 2, men at det netop giver mening at forene/integrere disse to forskellige tilegnelsesprocesser. Projektets fokus er rettet mod elevernes motivation og engagement og derigennem også deres sproglige udbytte hjulpet på vej af både kontakter med virkelighedens verden (jf. fagpakkens anvendelsesorienterede elementer) og relevante IKT redskaber. Målet var, at elevernes motivation og aktive deltagelse i undervisningen skulle vokse under projektperioden, og at eleverne derigennem også fik et større udbytte af sprogundervisningen. En tilbagevendende problemstilling i vores arbejde med de deltagende spanskhold i projektet må dog siges at være diskrepansen mellem dels de formelle krav, som forventes opfyldt i løbet af undervisningens 2- årige forløb og den verden, som vi møder i vores dagligdag, samt dels de tænkte/teoretiske løsninger og indsatser, som vores projekt arbejder med (igen) sammenstillet med virkelighedens møde med eleverne. 1 Jf. Karen Lund: Kommunikativ kompetence hvor står vi?, Sprogforum nr. 4, Vol.2, 1996, s Focus on form skal i denne sammenhæng forstås som den måde, hvorpå Rod Ellis et al. definerer M. Longs opfattelse af en formbaseret tilegnelsesproces. Long skelner mellem Focus on forms og Focus on form hvor førstenævnte udelukkende beskæftiger sig med sprogets strukturelle opbygning og former (dvs. en isoleret træning af form for formens skyld), hvorimod sidstnævnte inddrager formen med udgangspunkt i at skabe mening og fokuserer dermed på det betydningsbærende aspekt. Der refereres til denne opfattelse, når begreberne efterfølgende nævnes. 2

4 Vi tror dog til stadighed på, at det er motivationen hos eleven, der er den afgørende faktor for at udligne denne diskrepans dvs. for at vi kan få de linjer, der umiddelbart synes at pege i hver sin retning, til at mødes. Metodemæssigt læner vores projekt sig mest op ad den såkaldte aktionsforskning, da vi selv er aktive deltagere i forsøget og dermed ikke udefrakommende objektive observatører. Desuden er vi fokuserede på at holde projektet meget praksisnært dvs. at vores mål og redskaber tager udgangspunkt i den virkelige hverdag, som Hf- undervisere og elever færdes i på netop vores skole. Samme virkelighed er udgangspunktet for vores afslutningsvise evaluering og fremtidige mål. Projektet evalueres ved dets afslutning dels ved hjælp af egne iagttagelser/observationer og notater samt elev- evalueringer baseret på mundtlige samtaler og skriftlige anonyme spørgeskemaer. Vores empiri bygger på et noget spinkelt grundlag, da de involverede hold kun består af henholdsvis 7 (2.hf) og 15 (1.hf) elever. Ydermere har vi ingen kontrolgruppe at sammenligne med, eftersom fagpakken kun har eksisteret i 2 år. Dog mener vi, at den involverede elevgruppe er repræsentativ for også fremtidige Hf- elever, der vil vælge fagpakken Sprog og Turisme, og vores projekt giver derfor mening i forhold til den fremtidige spanskundervisning på Hf på vores skole. I det følgende beskrives projektet mere indgående fra start til slut. 3

5 Detaljeret projektbeskrivelse fra A til Z Målet for Spanskundervisningen på Hf Ved projektets start satte vi følgende to forhold op over for hinanden. Hvad er det vi skal nå i forhold til læreplanen for Spansk B- niveau? Og dernæst - hvad er det, vi gerne vil nå i løbet af det 2- årige forløb? For vores vedkommende kunne formålet med spanskundervisningen herefter samles i 3 punkter: 1. Dels er der en række formelle krav, som både undervisningen og udbyttet heraf skal opfylde. De formelle krav er oplistet i lærerplanen for spansk B- niveau (se bilag 2). Her skal blot særligt fremhæves, at Spansk B- niveau- eksamen udelukkende består af en mundtlig prøve, hvortil eleverne i løbet af de 2 år skal gøres i stand til at beskrive et billede ved hjælp af et alment ordforråd samt præsentere og samtale om én normalside ukendt tekst, der efterfølgende sættes i relation til et kendt tema vha. et mere specifikt ordforråd. Eleverne skal altså gøres i stand til at læse korte tekster, udtrykke sig mundtligt herom samt være i stand til at forstå det talte sprog (læsning, tale og lytteforståelse). 2. Dernæst må spanskundervisningen tilgodese det ønskede anvendelsesaspekt i Hf, og - i vores specifikke sammenhæng tones i retningen af fagpakken Sprog- og Turisme. Det vil sige, at eleverne udover faste konstruktioner og vendinger også må gøres i stand til at tale et mere spontant og friere spansk, som de vil kunne bruge i mødet med autentiske spansktalende kulturer dvs. i mødet med virkelighedens verden. Ydermere skal de kunne forholde sig til hvordan sproget også repræsenterer en bestemt historisk, samfundsmæssig og kulturel identitet set ud fra et turisme- perspektiv i forhold til de eksterne samarbejdspartnere, der er tilknyttet fagpakken. 3. Vores personlige mål er derudover, at vi gerne vil motivere eleverne til, at de - på baggrund af blot 2 års undervisning i spansk - har mulighed for og lyst til at anvende og videreudvikle deres spansk- sproglige kompetencer, også efter Hf forløbet, og dermed ikke ser deres eksamen som det endelige punktum for deres eksperimenter med sproget. Hvordan kommer vi bedst muligt i mål? Som det ses af ovenstående 3 punkter, er det ikke småting, der forventes af eleverne (- og lærerne!) i forhold til spansk efter det toårige forløb. Sammenholdt med den tidligere nævnte udfordring - i forhold til elevernes sproglige bevidsthed og grammatiske viden, når de træder ind på skolen - er det indlysende, at der må tages særligt godt fat og sættes ind de rigtige steder, hvis undervisningen skal lykkes og målene skal nås. Vores projekt går i høj grad ud på at lokalisere disse rigtige steder og finde vejene dertil. Vores hypotese inden projektets start var, at succesraten i forhold til at opfylde de formelle målsætninger (dvs. den del, der i ovenstående afsnit tilhører punkt 1 og 2), i høj grad afhænger af elevernes motivation i forhold til at lære og afprøve sproget (dvs. en del af det, der i ovenstående afsnit vedrører punkt 3). Vi mener altså som udgangspunkt, at elevens motivation og personlige engagement er nøglen til at få spanskundervisningen til at lykkes dvs. til at kunne opfylde såvel de formelle eksamenskrav som de mere uformelle, kommunikative sproglige mål. Omdrejningspunktet i vores projekt er derfor motivation. Vores 4

6 formodning var, at vi med inddragelse af forskellige IKT- redskaber ville kunne øge motivationen (i forhold til f.eks. mere traditionel tavle- og grammatikundervisning) og derigennem facilitere sprogtilegnelsen. Hvordan øges elevernes motivation i den daglige sprogundervisning? Vi har som nævnt forsøgt at øge elevmotivationen ad to forskellige veje. Dels inddrages forskellige IKT- redskaber i undervisningen, og dels tvinges eleverne til at prøve sproglige kræfter af i mødet med indfødte spansktalende under et sprogskoleophold i Spanien. I forbindelse med brugen af IKT- redskaber skal det nævnes, at vi har været meget bevidste om ikke blot at inddrage IKT i undervisningen for IKT- redskabernes skyld, men at vi derimod har tænkt dem brugt som et pædagogisk redskab, der forhåbentlig vil kunne både styrke motivationen, øge differentieringsmulighederne samt i højere grad stimulere og tilgodese forskellige læringsstrategier og intelligenser end traditionel tavle- og grammatikundervisning. Her skal ikke nævnes de tekniske detaljer i forhold til de didaktiske principper ved anvendelse af IKT i undervisningen, men blot fremhæves de pædagogiske læringshensyn, som Mads Bo Kristensen nævner i sin artikel om vurdering af it- materialer 3. Det, han fremhæver som essentielt (uanset om læring foregår alene eller sammen med andre), er tre centrale processer som de forskellige modeller inden for det kognitive sprogtilegnelsessyn har til fælles. 1) Forforståelse 2) Opmærksomhed 3) Anvendelse Disse tre processer skal rent afspejle sig i de konkrete aktiviteter, eleverne udsættes for i form af: 1) Føraktiviteter 2) Aktiviteter 3) Efteraktiviteter Forforståelse: Man skal med andre ord tage udgangspunkt i noget eleverne kan forholde sig til/har kendskab til på forhånd. En føraktivitet kunne derfor være at lave f.eks. en historisk eller tematisk introduktion på dansk for at afklare elevernes kendskab til et emne. F.eks. hvad forstår de ved Turisme, hvilken form for turisme kender de, hvilken type kan de bedst selv lide osv.? Opmærksomhed på sproglige fænomener kunne f.eks. være at undersøge såvel danske som spanske turisthjemmesider og afdække transparente ord eller markere sproglige strukturer der relaterer til turisme. Aktiviteterne kunne også være spanske tekster fra begynderbogssystemerne, hvor turisme er emnet, og hvor opgaven går på at finde turismerelaterede ord/sætninger. Selvom det er papirtekster (og ikke e- eller i- bøger) kunne brug af Smartboard være med til at gøre aktiviteten IKT- baseret. Det vigtige i opmærksomheds- processen er at få øje på og måske endda blive bevidst om sproglige fænomener, så disse kan optages i korttidshukommelsen. 3 Mads Bo- Kristensen: Vurdering af it- materialer til dansk som andetsprog for voksne, Sprogforum nr.35, 2005, s

7 Anvendelsen: dvs. afprøvningen af om eleverne har forstået begreberne, indholdet m.m., skal således tilrettelægges med en række efter- aktiviteter, hvor eleverne skal demonstrere, at de kan bruge det tilegnede i nye sammenhænge. Kan de det, er det lærte gemt i langtidshukommelsen. Et eksempel i forlængelse af ovenstående kunne være, at eleverne selv skal producere en lille turistfolder på spansk, hvor de medtænker, hvilken form for turisme og hvilken målgruppe folderen henvender sig til. Jing, MailVu og Vocaroo Rent praktisk har vi i projektets første fase primært brugt programmerne Jing, MailVu og Vocaroo dvs. brugt computeren til optagelse af lyd og billeder. Programmerne er blevet anvendt i en række øvelser (se bilag 5), der primært fokuserer på sprogets mundtlige, kommunikative aspekt - herunder både den spontane, uformelle og den mere formelle, eksamensorienterede kommunikation med et øget fokus på sprogets form. Programmerne er både blevet brugt til øvelser, der forbereder indhold til brug i undervisningslektionerne, øvelser til brug i selve lektionen samt som værktøj i forbindelse med udarbejdelse af, og feedback på, skriftlige og mundtlige afleveringer. Brugen af netop de tre nævnte programmer har en række umiddelbare fordele, som den spontane, mundtlige kommunikation i det fysiske klasserum og lærerens vanlige skriftlige evalueringer af elevopgaver ikke besidder. Vi ser bl.a. en særlig fordel i, at eleven med disse programmer får mulighed for at gentage og perfektionere samme mundtlige øvelse flere gange (og evt. derhjemme), alt efter behov. Programmerne giver eleven mulighed for at lytte intensivt til egen sprogproduktion, og herved kan eleven, helt af sig selv, gøres opmærksom på f.eks. udtale- og kongruensfejl i forbindelse med de løste opgaver. En anden fordel er, at alle elever på denne måde kommer til orde også de stille elever, der kun sjældent drister sig til mundtlig øvelse i timerne. Dette kommer desuden også læreren til gode i forbindelse med den løbende evaluering af eleverne. At lærerens rettelser med programmet Jing gøres tydelige med både levende billeder, skrift og mundtlige kommentarer (dvs. både visuelt og auditivt), giver alle elevtyper bedre mulighed for at forstå rettelserne og dernæst reflektere over dem i forbindelse med løsningen af fremtidige opgaver. Når man bruger netop dette program, skal man dog være opmærksom på, at optagelserne ikke kan overskride 5 min., hvilket gør, at man er nødt til at prioritere rettelserne. Dette kan både være en fordel, da det øger fokus på de væsentligste rettelser, men kan også være en hæmsko især, hvis der er behov for mange væsentlige rettelser eller længere forklaringer heraf. Desuden må læreren være opmærksom på at gemme elevernes Jing- optagelser på sin egen computer, hvis optagelserne skal kunne tages frem og bruges senere i forbindelse med undervisningen eller evalueringen. Brugen af de tre programmer fordrer, udover selvfølgelig at der stilles en computer til rådighed, en vis teknisk snilde både i forbindelse med installeringen og anvendelsen heraf (programmet Vocaroo udmærker sig dog ved at være umiddelbart tilgængeligt uden installation), ligesom det også kan være tidskrævende for underviseren at både gennemse/høre elevernes produkter og producere de nævnte tilbagemeldinger på opgaver. Underviseren vil, nok særligt i starten, ligesom eleverne være tilbøjelig til at gentage og perfektionere sine optagelser, inden disse sendes til eleverne. Hvis man ønsker, at kvaliteten skal være i top, vil det desuden, både for elever og lærere, være nødvendigt med et stillerum til at foretage optagelserne i. En sidste udfordring kan være at få programmerne til omgås diverse Firewalls og Antivirusprogrammer, der måtte være dels på uddannelsesstedet og dels i elevernes og lærernes hjem. 6

8 Smartphones/IPhones I en senere fase af projektet har vi udover ovennævnte programmer også inddraget brugen af elevernes egne Smartphones/IPhones i spanskundervisningen. Disse er primært blevet brugt som hjælpemidler til brug under lektielæsningen og i undervisningssituationen samt til spil både i og udenfor lektionerne. Der er f.eks. blevet brugt mobil- ordbøger, mobile verbe- bøjere og blevet abonneret på mobile sprogkurser samt dagens ord i både skrift, lyd og billeder (se Bilag 5 mobilen/smartphones). Smartphones og IPhones har altså både været brugt til at sætte fokus på sprogets form, til gradvist at opbygge elevernes ordforråd samt til spansk- relateret adspredelse også udenfor skoletiden. En klar fordel ved netop dette IKT- redskab er, at de fleste elever selv er superbrugere heraf. Derfor kræver det ikke anden indføring af læreren, end at denne søger og sorterer i de mange (gratis) sprog- apps, der findes tilgængelige til de nyere telefoner eleverne kan umiddelbart herefter selv gå i gang. I praksis har det dog vist sig en anelse sværere, eftersom kun en brøkdel af eleverne på de pågældende Hf- hold ejede en Smartphone (dette kan muligvis generaliseres til at være et typisk billede på et Hf- hold). En anden udfordring var, at de forskellige Apps varierer alt efter hvilket styresystem telefonen benytter, hvilket kan gøre det svært for læreren (med kendskab til netop dennes eget system) at udvælge Apps, der kan bruges bredt på holdet. Smartboard Sideløbende med brugen af ovennævnte programmer og redskaber har Smartboard været hyppigt anvendt i undervisningen på de to deltagende hold. Udover at være blevet brugt som alm. tavle, fælles noteapparat og multimediefremviser o. lign. har boardet været brugt til f.eks. glosetræning i form af vendespil, quizzer m.m. Dvs. aktiviteter der ikke udelukkende er baseret på selvstændige arbejdsformer, men som er elevaktiverende, og som udover det visuelle og auditive også tilgodeser de taktile sanser. Modsat mobilen som jo også tilgodeser disse forhold forgår brugen af Smartboardet udelukkende i klasserummet og kan ikke, som mobilen, holde mange aktivt beskæftiget på én gang! (jf. Bilag 3, hvor en respondent udtrykker ønske om at være mere på). Facebook I sidste fase af projektet oprettede vi, i samarbejde med elever fra begge de involverede Hf- hold, Facebook- gruppen Vild med spansk i Viborg (se med- spansk- i- Viborg/ ). Vi ønskede hermed at etablere en fælles platform, der kunne bruges til at underbygge både den formelle og den uformelle kommunikation. Vores ønske var her, at Facebook- gruppen skulle blive et uformelt mødested for både lærere og elever samt indfødte spaniere med relationer til vores skole. Lærernes bidrag tog form af quiz- spørgsmål, spanskrelateret billedmateriale og små morsomme indslag på spansk, mens eleverne, udover at besvare og kommentere lærernes indlæg, både kunne arbejde specifikt spanskfagligt med f.eks. billedbeskrivelse, personlige præsentationer m.m. og samtidig anvende chatfunktionen til at styrke den uformelle, spontane kommunikation. Igen er her en iøjnefaldende fordel ved den sociale platform, Facebook, at alle elever er superbrugere heraf. Lærerens opgave drejer sig derfor primært om at få ideer til og lokalisere materiale til indlæggene, ligesom det også er nødvendigt at delagtiggøre eleverne i etiske overvejelser i forbindelse med brugen af dette offentlige medie. 7

9 At man på denne måde trækker et medie, der i høj grad tilhører elevernes fritid, med ind i undervisningen kan både være positivt og negativt. Forvirringen omkring grænsen mellem de to sfærer, kan dels medføre, at der, uden at eleven næsten opdager det, finder en vigtig læring sted, men samtidig kan eleverne få endnu sværere ved at vurdere, hvor brugen af Facebook skal placeres i forhold til undervisningen. I mange andre sammenhænge ville brugen af programmet jo være forbeholdt frikvartererne. Der er altså brug for, at anvendelsen af programmet problematiseres og at etiske overvejelser herom også italesættes på holdet. Sprogskoleophold i Malaga Eleverne på den pågældende linje tog i oktober 2011 på studietur til Malaga i Spanien. Her boede de 5 dage på et vandrehjem i byen (på sigt er det ønskeligt, at eleverne får mulighed for at bo hos spanske værtsfamilier) og deltog 3 dage i undervisning på sprogskolen Debla (4 timer pr. dag). Undervisningen blev gennemført af indfødte spansklærere, og byggede op til task - baserede opgaver, der førte eleverne ud i den virkelige verden for her at benytte den viden, der tidligere var blevet lanceret i klasselokalet. Det kunne f.eks. være, at eleverne skulle købe udvalgte grøntsager på et marked, at de skulle spørge indfødte spaniere om vej på gaden, eller at de skulle bestille deres egen mad på en spansk restaurant. Der blev lagt stor vægt på den mundtlige kommunikation, og det blev i høj grad udnyttet, at eleverne ikke kunne spørge på dansk i tvivlssituationer. Her var det nødvendigt for eleverne at benytte andre strategier, som f.eks. at forklare ukendte ord ved hjælp af kendte gloser, at benytte gestik og mimik osv. alt sammen strategier, som er helt afgørende, når man i den virkelige verden kommer ud på grænsen af sin sproglige kunnen. Sprogskoleopholdet satte altså den kommunikative tilgang i fokus, med inddragelse af en focus on form - baseret tilgang i de tilfælde hvor dette havde relevans i forhold til betydningen eller anvendelsen i den kulturelle kontekst. Der var i sprogskoleforløbet ikke indlagt Focus on forms (f.eks. grammatikgennemgange på tavlen) og ej heller skriftlige øvelser eller lektier undervejs. Alle ovenfornævnte tiltag har været implementeret på det hold, der afsluttede deres hf i juni Det tilbageværende hold nuværende 2.p - arbejder fortsat med de forskellige IKT- redskaber og står for at skulle af sted på sprogrejse i oktober I den efterfølgende analyse af evalueringsbesvarelserne (se Bilag 3) vil der derfor være forskelle i evalueringsspørgsmålenes indhold. 8

10 Evaluering af elevernes udbytte af IKT- redskaber og sprogskolen i Malaga Som tidligere nævnt er antallet af involverede forsøgspersoner ikke særlig stort, og ydermere har vi ikke nogen kontrolgruppe, eftersom der kun er 1 hold på hver årgang med fagpakken Sprog og Turisme. Evalueringsgrundlaget består, som nævnt, af mundtlige samtaler med eleverne på klassen og et afsluttende skriftligt spørgeskema. Dette sammenholdes med vores egne erfaringer med/vurderinger af elevernes sproglige progression, motivation og engagement i forløbet. Det endelige antal af respondenter på spørgeskemaet er yderligere reduceret eftersom kun 5 ud af 7 elever fra 2.hf og 12 ud af 15 elever i 1.hf har besvaret spørgeskemaerne og dette til trods for at vi satte tid af til at lave evalueringen på klassen! Desuden skal det nævnes, at der i evalueringsspørgsmålene ikke er spurgt til brugen af MailVu, fordi dette IKT- redskab repræsenterer samme funktion som Jing- programmet. Kommentarer til spørgeskemaets resultater IKT- redskaber Jing- programmet Dette program er vi selv helt vilde med! og der er da heldigvis også en lidt større del af eleverne, der mener, de har fået et sprogligt udbytte af at bruge dette redskab. Især når det gælder træningen af mundtlige øvelser, hvor eleverne f.eks. selv producerer små rollespil, dialoger eller laver mundtlige afleveringer. Men når størstedelen af eleverne så alligevel svarer, at motivationen, forberedelsen og engagementet kun er lidt forbedret eller uændret, hvad kan det så skyldes? Tekniske vanskeligheder er uden tvivl noget af svaret, og derudover må vi nok bare erkende, at vi har med en målgruppe at gøre, hvoraf en stor del ikke ubetinget kan overskue at tage ansvar for egen læring og derfor ikke magter opgaven, hvis de udsættes for alt for meget selvstændigt elevcentreret undervisning (se Bilag 3). Eksempel: Eleverne stilles en delvist bundet opgave, der lyder på, at de skal lave en dialog med et bundet tema, som de skal optage mundtligt med Jing. Her kan det for nogle være svært blot at få produceret et produkt, og hvis teknikken så tilmed driller, er nogle tilbøjelige til hurtigt at give op. Dvs. det redskab, vi troede kunne være en force i forhold til elevernes engagement og udbytte, kan for nogle af dem blive en undskyldning for ikke at få lavet noget, fordi jeg ikke kan installere programmet på min pc (jf. mundtlig evaluering på klassen). Når det gælder brug af Jing til feedback på skriftlige produkter er resultatet lige så nedslående. Ideen var her, at man, udover skriftlige markeringer i opgaverne, supplerede rettelserne med en mundtlig forklaring for, på den måde, at tilgodese flere forskellige intelligenser. En af forklaringerne på det ringe udbytte, som spores i evalueringen, kan være, at en (for) stor gruppe af elever, ikke har fået lavet de afleveringer, de skulle (hverken antalsmæssigt eller indholdsmæssigt!) og dermed ikke har fået den nødvendige træning i at forholde sig til denne konkrete type af feedback. En anden forklaring kan være, at der endnu er lang vej til at finde løsningen til at anvendeliggøre respons på skriftlige opgaver for alle elevtyper ifbm. deres fremtidige arbejde. Derudover er vi som bekendt i den specifikke situation, at vores elever ikke skal til skriftlig eksamen, hvilket måske gør, at nogle af dem tager lidt for let på arbejdet med den skriftlige dimension i faget. 9

11 Vocaroo Det samme billede tegner sig af brugen af lydprogrammet Vocaroo (kun 2.hf). Her er det positive udbytte om end endnu lavere! Dette program har kun været brugt til mundtlig træning (det har ingen videofunktion), og det skal siges, at der har været en del tekniske problemer forbundet med brugen af det. Dels pga. skolens firewalls- system og dels med programmets hjemmeside (kan ikke downloades men bruges on- line). Mobilen/smartphones: Mobilen har været tænkt som et redskab, eleverne er ekstremt fortrolige med, og som de har hurtig adgang til. De har den ved hånden hele tiden og, med de forskellige applikationer, har de konstant adgang til information i form af ordbogsopslag, bøjning af verber, faste vendinger osv. Derudover havde vi håbet, at eleverne via f.eks. spil ville have mere berøring med det spanske sprog - også uden for det formelle læringsrum. Men, som det fremgår af svarene, er det en forholdsvis lille gruppe på begge hold, der har været positive i forhold til det udbytte, mobilen har givet og ville kunne tilvejebringe, hvis man dagligt spillede spil til glosetræning, repeterede og dermed automatiserede faste konstruktioner, trænede verbe- opslag samt tilegnede sig nye ord i form af dagens ord osv. Især ifht. punktet omkring forberedelse har brugen af Smartphones en skuffende ringe effekt. Måske kan dette skyldes den omstændighed, at en del af eleverne i forvejen ikke forbereder sig til timerne! Men det kan også skyldes, at vi har taget det for meget for givet, at eleverne - når først vi havde introduceret dem til applikationerne - ville være lynhurtige til at tage dem i brug og forstå nytteværdien af dem. Vi kan, som det ser ud, fremover ikke forvente, at alle forstår at tage sagen i egen hånd og går i gang med noget uden for det formelle læringsrum, uden der har været en meget specifik instruks fra læreren Heller ikke ved brugen af et redskab, som de er superbrugere af! Smartboard Anderledes positivt forholder det sig med brugen af Smartboard i undervisningen. Hvorfor nu denne (positive) forskel, kunne man fristes til at spørge? Det har vi ikke noget klart svar på, men et bud kan være den tidligere nævnte problemstilling om, at en del elever, i højere grad end vi troede, har brug for lærerstyring og brug for at få hjælp med det samme for ikke at gå helt i stå. Det kan måske også være erkendelsen af, at for meget selvstændigt eller selvstyret arbejde let ender i snak og hygge, samt at det med pc en eller mobilen er uhyggeligt let lige at skifte kanal. Under alle omstændigheder er det et punkt, som vi vil forhøre os om og eksperimentere med i den tilbageværende klasse, når det nye skoleår starter. Facebook Med det sociale medie, Facebook, har intentionerne, som nævnt, været som med mobilen og pc en: at integrere et redskab, som eleverne er superbrugere af, og som langt de fleste bruger hver dag! Oprettelsen af en fælles gruppe for de 2 spanskhold var tænkt som en måde at styrke en daglig spansksproglig påvirkning af eleven. Ønsket var, at såvel elever som lærere kunne uploade spanskrelateret materiale til siden. F.eks. sange, musikvideoer, nyhedsoverskrifter, jokes, dagens quiz og dagens ord, små dialoger osv. 10

12 Men, som det fremgår, har ej heller dette tiltag haft den ønskede effekt. Udover nogle få, har flertallet af eleverne ikke bidraget med noget aktivt, men blot været passive tilskuere hvis de overhovedet har været inde at kigge! Igen har vi altså været lidt for håbefulde og måske naive i forhold til, hvad man kan forvente at eleverne gør af sig selv. Dvs. når det ikke er en specifik del af lektien (eller meget eksamensrelevant dette gælder især 2.hf erne), så kan man ikke forvente det store engagement. Kommentarer til spørgeskemaets resultater - Sprogturen til Malaga og eksamen (Det er kun de 6 af de 7 elever i 2.hf, der har været af sted dvs. 4 af de 5, der har besvaret spørgeskemaet) Som håbet, var alle eleverne glade for sprogskoleopholdet i Malaga. Effekten af sprogskoleopholdet på elevernes motivation var også ganske mærkbar allerede undervejs på turen. Elever, der tidligere ikke havde turdet ytre sig i klasselokalet i Danmark, stod nu pludselig og talte spansk på åben gade og det endda med indfødte spaniere! Der var generelt en stor interesse blandt eleverne for at øge deres ordforråd især når dette umiddelbart kunne omsættes til praktisk anvendelse i situationer, der krævede det for at lette kommunikationen. Det er klart, at elevernes opblomstring og begejstring gjorde et stort indtryk på os som undervisere, og de store spørgsmål efter turen var da også: - Hvordan holder vi fast i denne motivation og begejstring? Og - Er det muligt at gennemføre en lignende task - baseret undervisning i Danmark med samme øgede fokus på det mundtlige kommunikative aspekt og samtidig leve op til bekendtgørelsens krav? Efterfølgende oplevede vi et lignende boom i motivationen hos sidste års afgangselever, da det gik op for dem, at et af målene for undervisningen nemlig den afsluttende mundtlige eksamen lå og ventede umiddelbart forude. Dette satte endnu engang ønsket om at ytre sig på spansk, at øge et specifikt ordforråd til brug ved eksamen osv. i spil. Derfor vil vi i vores fremtidige arbejde forsøge at skabe en række task - baserede opgaver, der tager udgangspunkt i netop eksamenssituationen. Vi tager dermed det task baserede, der satte fut under motivationen i Malaga og kobler det til den autentiske udfordring, der venter hjemme i Danmark. Her må vi endnu engang slå fast, at vi ikke mener, at eksamenskravene til Spansk B- niveau på Hf kan nås ved kun at tilrettelægge med vægt på en mundtlig tilgang. Der er netop behov for også at integrere Focus on Form, for at kommunikationen i eksamenssituationen ikke brister ikke mindst fordi eleverne til eksamen skal være i stand til at læse, forstå og genfortælle relativt svære tekster, der ikke kan knækkes ved hjælp af hverken gestik, mimik eller alternativt ordforråd. Derudover skal de i deres fremlæggelse af teksten kunne jonglere med anvendelsen af flere forskellige tider, personer osv. dvs. de har brug for at også kunne hente hjælp i et mere skematisk inddelt sprogkammer. Dog er det vores opfattelse, at man kan bruge den stærkt mundtlige kommunikative tilgang jævnligt i undervisningen for derved at give eleverne mulighed for at prøve sproget af i friere rammer, og derved fastholde motivationen også hos de elever, der har svært ved at holde formen. Vi observerede, at motivationen, som eleverne øjensynligt fandt frem i Malaga, hurtigt dalede efter hjemkomsten til Danmark. Grunden hertil kan dels være, at de autentiske situationer, som den task - 11

13 baserede undervisning kulminerede i, nu i Danmark blev lidt for tænkte, og dels at motivationen var knyttet til selve sprogskolen, de spanske lærere, middelhavsstemningen, vejret osv. i Malaga. Vores idé er derfor, at vi, udover at fortsætte vores kommunikative tilgang med en integreret Focus on Form, også må forsøge at danne en stærk kommunikationsbro mellem Malaga og Viborg f.eks. ved at bruge ovenstående IKT- redskaber og den sociale platform Facebook (både vores egen gruppe og sprogskolens profil), ved at finde værtsfamilier til kommende besøg i Malaga, ved at finde venskabsgymnasier og pennevenner i Malaga osv. Hermed arbejdes fortsat! 12

14 Konklusion Vores formodning/hypotese om at anvendelsen af IKT- redskaber ville kunne styrke motivationen, engagementet og den aktive deltagelse i timerne, må vi nedslående konstatere ikke har kunnet bekræftes. Der har været nogle få ud af det samlede antal respondenter, der har givet meget positive tilbagemeldinger men realistisk set er det nok blot et udtryk for de (statistiske) forskelle, der altid vil være blandt en adspurgt gruppe. Set i forhold til modellen over elevernes læringsmiljø (se Bilag 4) har vi forsøgt at tage udgangspunkt i den kasse der repræsenterer elevens færdigheder og forudsætninger, altså: hvilken skolekompetencer forventer vi, de har med i bagagen? Her er de største udfordringer, at eleverne aldersmæssigt kan variere en del, samt at en større del af klassen kommer fra uddannelsesfremmede hjem og måske også har dårlige oplevelser/erfaringer med fra folkeskolen. Dvs. forskellen på det læringsfundament, eleverne kommer med, kan være noget større end det f.eks. er tilfældet i en STX- klasse. Det betyder, at der selv i et begyndersprog fra dag 1 har været behov for at differentiere såvel fagligt i timerne som i f.eks. mængden og indholdet af lektierne. Den omstændighed var vi opmærksomme på og netop pga. af den, havde vi en forventning om, at vi med brugen af IKT- redskaber ville kunne få de fagligt svageste hurtigere i gang. F.eks. ved ikke kun at skulle læse sig til en hel masse grammatik og nye ord men i stedet også kunne lege/spille sig til en form for automatisering og dermed på sigt opnå en større sproglig forståelse. Et andet vigtigt parameter, som man som lærer er sig meget bevidst, men som det er svært at forholde sig til, før man lærer klassen at kende, er elevernes individuelle forventninger til såvel undervisningen/læreren som klassekammeraterne. Forventningerne til udbyttet af timerne er og har været meget forskellige, og det faktum afspejler sig i den grad i forberedelsen til og deltagelsen i timerne. Det typiske billede (baseret udelukkende på vores egne erfaringer!) har vist at ca. 1/5 på holdene har været forberedte til hver time og deltaget aktivt. Dette kan være en meget stor udfordring/belastning for det sociale miljø på holdet. Vores forsøg på at tage hensyn til den enkelte, ved at differentiere i f.eks. indhold og opgaver, er derfor ikke altid blevet modtaget med lige stor begejstring, fordi de svageste har følt sig stemplet som de dumme. Brugen af IKT- redskaber har altså ikke formået i den grad vi havde forventet og håbet at kunne udligne/reducere faglige niveauforskelle. Udover de faglige og sociale aspekter er også de personlige kompetencer betydningsbærende for, at vores intentioner med implementeringen af IKT- redskaber ikke har haft den ønskede effekt. På begge hold har vi elever, der kæmper med personlige problemer af den ene eller den anden slags. Den omstændighed er uden tvivl skyld i, at skolen ikke har den prioritet, som både de og vi kunne ønske. Dvs. selvom IKT- redskaberne har kunnet øge interessen i øjeblikket, dvs. i klasserummet, så har sorg, depression, økonomiske problemer m.m., gjort, at den konstante og vedvarende brug af disse redskaber aldrig har fundet sted og derfor aldrig har bundfældet sig som en sproglig bevidsthed og forståelse. Vores indledende tvivl om hvorvidt vi kunne nå det hele, dvs. forene eksamenskravene med implementeringen af de anvendte IKT- redskaber er til dels blevet bekræftet. Eleverne har ikke haft det forventede positive udbytte i forhold til motivation og engagement. Derudover har 2.hf erne ikke klaret den eksamensdisciplin, der er baseret på læse- og tekstforståelse specielt godt. Til gengæld er det gået bedre i den mundtlige disciplin med billedbeskrivelse dette kan måske være et udtryk for det input de har fået 13

15 med fra sprogskoleopholdet i Spanien samt den del af undervisningen, der har fokuseret stærkt på det mundtlige kommunikative aspekt. Trods de lidt nedslående resultater, er vi dog ikke blevet afskrækket fra at anvende diverse IKT- redskaber snarere tværtimod! Vi har et ønske om at blive endnu bedre til at tilrettelægge, tilpasse og integrere IKT, så det bliver en naturlig del af undervisningen uden tidspres pga. projektsdeadlines! og arbejdet med at forberede eleverne til eksamen. Endeligt er det vores opfattelse at dette projekts resultater (på trods af det ringe evalueringsgrundlag) understreger nødvendigheden af, at supplere en kommunikativ tilgang til sprogindlæring med focus on form. Ikke blot for at kunne leve om til de eksamenskrav vi afkræver danske elever på henholdsvis A- og B- niveau, men for at opnå en fælles bevidsthed om at kommunikation ikke bare er snak. 14

16 Litteraturliste Ellis, Rod et al. Doing focus- on- form, System 30, 2002, s Haastrup, Kirsten. Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning, Sprogforum nr. 30, 2004, s Kristensen, Mads- Bo. Vurdering af IT- materialer, Sprogforum nr. 35, 2005, s Lund, Karen. Kommunikativ kompetence hvor står vi?, Sprogforum nr. 4, 1996, s Pedersen, Svendsen Michael. Task, Sprogforum nr. 20, 2001, s Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken Bilag 2 Læreplan for Spansk B- niveau Bilag 3 Evalueringsresultater Bilag 4 Model over læringsaspekter Bilag 5 Diverse øvelser med IKT- redskaber 15

17 Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken på VGHF Sprog- og turismelinjen / Aktivitetsoversigt Tids- punkt Efterår 2010 og 2011 Indhold Hvad er turisme set fra Viborg? Spansk Træning af sproglige færdigheder. Fokus på spansk som verdenssprog og globalt kommunikationsmiddel Kultur- og samfundsfaggruppe n og andre fag Dansk, engelsk inddrages i studiet af hjemmesider og specielt af turisthjemmesider Aktiviteter Møde med turistchef Britta Leth, Viborg Forår 2011 og 2012 Efterår 2011 og 2012 Fagene arbejder med hjemmesider. Herunder et studium af turisthjemmesider Fokus på regionerne og Spaniens nationale historie med hovedvægt på Andalusien og den arabiske indflydelse. Studere spanske hjemmesider med turisme for øje Forberedelse af studieturen til Malaga. Forskellige typer turisme; masseturisme (familieferie, daseferie), oplevelsesturisme(natur/kult ur) m.m. Kulturmødet generelt Kulturmøde Andalusien i historisk perspektiv med fokus på de lange linjer fra Islam til nu Spanienstema som forbereder studieturen. Områdestudier med fokus på studieturen Besøg fra Aalborg Universitets to- årige turisme- uddannelse. Studietur til Andalusien med ophold i Malaga. Herunder sprogskole i Malaga Forår 2012 og 2013 Spansk materiale til turistchefen i Viborg Besøg på Aalborg Universitets toårige turisme- uddannelse 16

18 Bilag 2 Læreplan for Spansk B- niveau Bilag 38 Spansk B valgfag, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande Formål Faget spansk B bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed. Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå en fremmed verden. Eleverne skal desuden gennem mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udvikle deres evne til at kommunikere om personrelaterede og almene emner samt om samfundsrelaterede emner. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om kendte og almene emner formidlet gennem forskellige medier deltage i en samtale på spansk om kendte såvel som almene emner læse og forstå ubearbejdede spansksprogede tekster, såvel fiktion som sagprosa, herunder medietekster udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog om kendte og almene emner forstå og redegøre for kendte emner inden for spansksprogede landes kultur og samfundsforhold relatere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde Kernestof Kernestoffet er: et grundlæggende alment ordforråd til brug for mundtlig kommunikation et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik moderne tekster, der skal repræsentere Spanien og Amerika historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika, der har relevans for de studerede emner centrale samfundsmæssige forhold i Spanien og Amerika aktuelle forhold i Spanien og Amerika. Der skal indgå spansksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier fagets centrale hjælpemidler Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof består af forskellige samfundsmæssige, kulturelle og litterære udtryk fra de spansksprogede områder. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i spansk B baseres på det kommunikative princip, og den tilrettelægges så vidt muligt induktivt. Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. 17

19 Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Lytte-, læse- og samtalestrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Undervisningen skal integrere arbejdet med færdigheder, strategier, sproglig viden og indhold, hvor eleven er medansvarlig sprogindlærer. Eleverne skal trænes i at anvende såvel to- som etsprogede ordbøger og en spansk grammatik. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på spansk. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem tre til fem emner, der tilsammen skal repræsentere Spanien og Amerika. Arbejdet med spansk kultur og spanske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. Arbejdsformer og metoder tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Der benyttes en variation af arbejdsformer, der alle fokuserer på sproglæring gennem tilegnelse af de kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne udvikler større selvstændighed i arbejdet. Glosetræning, sproglige og kommunikative øvelser samt elevoplæg indgår i alle faser. I hele forløbet udgør det skriftlige arbejde en integreret del af undervisningen. Det organiseres med progression, således at det i hele forløbet støtter den sproglige læringsproces It og medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager moderne informations- og kommunikationsteknologi og anvendelse af elektroniske medier til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår spansk B i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der gennemføres løbende igennem undervisningen samt ved afslutningen af hvert emneforløb eller projektforløb evaluering af de fem kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Elevernes faglige standpunkt evalueres undervejs i forløbet ved hjælp af forskellige former for screening, mundtlige og skriftlige test, dialog mellem elev, klasse og lærer samt vurderinger af elevens processer og produkter, herunder elevernes egen selvevaluering Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang på ca. én normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk. Der opgives i teksten kun særlige gloser og realkommentarer. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 18

20 Bilag 3 Evalueringsresultater Respondenter fra 1.hf (1.p) Tilmeldte Indsendte Indsendte inkl. frameldte respondenter Ej besvaret Antal lærere Antal elever I alt Brugen af IT- redskaber I spanskundervisningen har vi forsøgt at inddrage bl.a. følgende redskaber: mobilen, computeren og smartboardet. Det, vi gerne vil med dette spørgeskema, er, at undersøge om brugen af disse redskaber har styrket jeres motivation for at lære spansk samt for at forberede jer til og deltage i undervisningen. 1.1 Mobilen som motivation Har brugen af mobilen i undervisningen styrket din motivation for at lære spansk? F.eks. som opslagsværk, ordbog, forskellige sprog- apps, spil, gps- skattejagt osv.? Rigtig meget 1 8,3 % Meget 1 8,3 % Lidt 8 66,7 % Uændret 2 16,7 % Måske/ved ikke 0 0 % Har vi ikke prøvet endnu 0 0 % 19

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15 Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium

Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af projektet..1 2. Baggrund for projektet...2 3. Introduktion til begyndersystemet Aprende

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere