Gymnasiesprogprojekt 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiesprogprojekt 2011/2012"

Transkript

1 Gymnasiesprogprojekt 2011/2012 Viborg Gymnasium og Hf Sprog og Turisme - om anvendelsesorientering og motivation i spanskundervisningen på Hf Projekt og rapport af Helle Fraes Dittmann og Dorthe Hove Sørensen

2 Indholdsfortegnelse Overordnet projektbeskrivelse og problemformulering... 2 Detaljeret projektbeskrivelse fra A til Z... 4 Målet for Spanskundervisningen på Hf... 4 Hvordan kommer vi bedst muligt i mål?... 4 Hvordan øges elevernes motivation i den daglige sprogundervisning?... 5 Jing, MailVu og Vocaroo... 6 Smartphones/IPhones... 7 Smartboard... 7 Facebook... 7 Sprogskoleophold i Malaga... 8 Evaluering af elevernes udbytte af IKT- redskaber og sprogskolen i Malaga... 9 Kommentarer til spørgeskemaets resultater IKT- redskaber... 9 Jing- programmet... 9 Vocaroo Mobilen/smartphones: Smartboard Facebook Kommentarer til spørgeskemaets resultater - Sprogturen til Malaga og eksamen Konklusion Litteraturliste Bilag 1-5 Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken Bilag 2 Læreplan for Spansk B Bilag 3 Evalueringsresultater Bilag 4 Model over læringsaspekter Bilag 5 Diverse øvelser med IKT- redskaber 1

3 Overordnet projektbeskrivelse og problemformulering Viborg Gymnasium og Hf har fra skoleåret 2010/11 oprettet en ny fagpakke på Hf under overskriften Sprog og Turisme. Linjen er for elever, der har en særlig interesse for sprog, turisme, samfundsforhold samt andre kulturer og indeholder både engelsk og spansk på B- niveau. Samtidig vil der undervejs i det toårige forløb blive lagt vægt på samarbejdet med eksempelvis de videregående turismeuddannelser, virksomheder, der arbejder med turisme, samt det lokale turistkontor (Se bilag 1). Fagpakken er ét ud af flere forsøg på at prioritere sprogfagene på skolen og tilgodeser samtidig anvendelsesaspektet i Hf. Når man indfører et begyndersprog (i vores tilfælde spansk) som andet fremmedsprog i en Hf- fagpakke følger en række særlige udfordringer, som man må være bevidst om ved planlægningen af undervisningen. Et væsentligt aspekt er det afkortede forløb, der på Hf løber over blot 2 år (stx spansk- forløbet gennemføres oftest over 3 år), mens en anden udfordring kan være mange Hf- elevers manglende grammatiske viden og sproglige bevidsthed både i forhold til dansk/eget modersmål og tilegnede fremmedsprog. Det giver i den forbindelse god mening at tale om gymnasiefremmede unge, som udgør en relativt stor del af antallet af de Hf- elever, der har valgt den pågældende fagpakke i projektperioden. Nærværende projekt bygger på den antagelse, at sprogundervisningen (i særdeleshed i en Hf- klasse) lykkes bedst, hvis den tager udgangspunkt i sprogets kommunikative aspekt, da det er her, at eleverne oftest ser hele formålet med at tilegne sig et sprog. Det er af samme grund vigtigt, at sproget forankres i praksis dvs. gøres brugbart og faktisk anvendes til at kommunikere i situationer fra det virkelige liv ( Det er jo det, det hele handler om, ville eleverne sikkert her tilføje). I den forbindelse skal det understreges, at vi med det kommunikative aspekt ikke kun mener mundtlig færdighed men også lytte, læse og skrivefærdigheder. Derudover er hensigten ikke, at eleverne skal tilegne sig en turismekompetence og ej heller blot snakke løs om alt muligt 1, men at de derimod via den kommunikative tilgang også tilegner sig sociokulturel kompetence og dermed lærer en passende adfærd samt brug af sproget i forhold til den kulturelle kontekst, de befinder sig i. Vi er desuden enige i Karen Lunds anskuelser af, at der ikke behøver at være nogen modsætning i mellem den kommunikative tilegnelsesproces og en focus on form - tilgang 2, men at det netop giver mening at forene/integrere disse to forskellige tilegnelsesprocesser. Projektets fokus er rettet mod elevernes motivation og engagement og derigennem også deres sproglige udbytte hjulpet på vej af både kontakter med virkelighedens verden (jf. fagpakkens anvendelsesorienterede elementer) og relevante IKT redskaber. Målet var, at elevernes motivation og aktive deltagelse i undervisningen skulle vokse under projektperioden, og at eleverne derigennem også fik et større udbytte af sprogundervisningen. En tilbagevendende problemstilling i vores arbejde med de deltagende spanskhold i projektet må dog siges at være diskrepansen mellem dels de formelle krav, som forventes opfyldt i løbet af undervisningens 2- årige forløb og den verden, som vi møder i vores dagligdag, samt dels de tænkte/teoretiske løsninger og indsatser, som vores projekt arbejder med (igen) sammenstillet med virkelighedens møde med eleverne. 1 Jf. Karen Lund: Kommunikativ kompetence hvor står vi?, Sprogforum nr. 4, Vol.2, 1996, s Focus on form skal i denne sammenhæng forstås som den måde, hvorpå Rod Ellis et al. definerer M. Longs opfattelse af en formbaseret tilegnelsesproces. Long skelner mellem Focus on forms og Focus on form hvor førstenævnte udelukkende beskæftiger sig med sprogets strukturelle opbygning og former (dvs. en isoleret træning af form for formens skyld), hvorimod sidstnævnte inddrager formen med udgangspunkt i at skabe mening og fokuserer dermed på det betydningsbærende aspekt. Der refereres til denne opfattelse, når begreberne efterfølgende nævnes. 2

4 Vi tror dog til stadighed på, at det er motivationen hos eleven, der er den afgørende faktor for at udligne denne diskrepans dvs. for at vi kan få de linjer, der umiddelbart synes at pege i hver sin retning, til at mødes. Metodemæssigt læner vores projekt sig mest op ad den såkaldte aktionsforskning, da vi selv er aktive deltagere i forsøget og dermed ikke udefrakommende objektive observatører. Desuden er vi fokuserede på at holde projektet meget praksisnært dvs. at vores mål og redskaber tager udgangspunkt i den virkelige hverdag, som Hf- undervisere og elever færdes i på netop vores skole. Samme virkelighed er udgangspunktet for vores afslutningsvise evaluering og fremtidige mål. Projektet evalueres ved dets afslutning dels ved hjælp af egne iagttagelser/observationer og notater samt elev- evalueringer baseret på mundtlige samtaler og skriftlige anonyme spørgeskemaer. Vores empiri bygger på et noget spinkelt grundlag, da de involverede hold kun består af henholdsvis 7 (2.hf) og 15 (1.hf) elever. Ydermere har vi ingen kontrolgruppe at sammenligne med, eftersom fagpakken kun har eksisteret i 2 år. Dog mener vi, at den involverede elevgruppe er repræsentativ for også fremtidige Hf- elever, der vil vælge fagpakken Sprog og Turisme, og vores projekt giver derfor mening i forhold til den fremtidige spanskundervisning på Hf på vores skole. I det følgende beskrives projektet mere indgående fra start til slut. 3

5 Detaljeret projektbeskrivelse fra A til Z Målet for Spanskundervisningen på Hf Ved projektets start satte vi følgende to forhold op over for hinanden. Hvad er det vi skal nå i forhold til læreplanen for Spansk B- niveau? Og dernæst - hvad er det, vi gerne vil nå i løbet af det 2- årige forløb? For vores vedkommende kunne formålet med spanskundervisningen herefter samles i 3 punkter: 1. Dels er der en række formelle krav, som både undervisningen og udbyttet heraf skal opfylde. De formelle krav er oplistet i lærerplanen for spansk B- niveau (se bilag 2). Her skal blot særligt fremhæves, at Spansk B- niveau- eksamen udelukkende består af en mundtlig prøve, hvortil eleverne i løbet af de 2 år skal gøres i stand til at beskrive et billede ved hjælp af et alment ordforråd samt præsentere og samtale om én normalside ukendt tekst, der efterfølgende sættes i relation til et kendt tema vha. et mere specifikt ordforråd. Eleverne skal altså gøres i stand til at læse korte tekster, udtrykke sig mundtligt herom samt være i stand til at forstå det talte sprog (læsning, tale og lytteforståelse). 2. Dernæst må spanskundervisningen tilgodese det ønskede anvendelsesaspekt i Hf, og - i vores specifikke sammenhæng tones i retningen af fagpakken Sprog- og Turisme. Det vil sige, at eleverne udover faste konstruktioner og vendinger også må gøres i stand til at tale et mere spontant og friere spansk, som de vil kunne bruge i mødet med autentiske spansktalende kulturer dvs. i mødet med virkelighedens verden. Ydermere skal de kunne forholde sig til hvordan sproget også repræsenterer en bestemt historisk, samfundsmæssig og kulturel identitet set ud fra et turisme- perspektiv i forhold til de eksterne samarbejdspartnere, der er tilknyttet fagpakken. 3. Vores personlige mål er derudover, at vi gerne vil motivere eleverne til, at de - på baggrund af blot 2 års undervisning i spansk - har mulighed for og lyst til at anvende og videreudvikle deres spansk- sproglige kompetencer, også efter Hf forløbet, og dermed ikke ser deres eksamen som det endelige punktum for deres eksperimenter med sproget. Hvordan kommer vi bedst muligt i mål? Som det ses af ovenstående 3 punkter, er det ikke småting, der forventes af eleverne (- og lærerne!) i forhold til spansk efter det toårige forløb. Sammenholdt med den tidligere nævnte udfordring - i forhold til elevernes sproglige bevidsthed og grammatiske viden, når de træder ind på skolen - er det indlysende, at der må tages særligt godt fat og sættes ind de rigtige steder, hvis undervisningen skal lykkes og målene skal nås. Vores projekt går i høj grad ud på at lokalisere disse rigtige steder og finde vejene dertil. Vores hypotese inden projektets start var, at succesraten i forhold til at opfylde de formelle målsætninger (dvs. den del, der i ovenstående afsnit tilhører punkt 1 og 2), i høj grad afhænger af elevernes motivation i forhold til at lære og afprøve sproget (dvs. en del af det, der i ovenstående afsnit vedrører punkt 3). Vi mener altså som udgangspunkt, at elevens motivation og personlige engagement er nøglen til at få spanskundervisningen til at lykkes dvs. til at kunne opfylde såvel de formelle eksamenskrav som de mere uformelle, kommunikative sproglige mål. Omdrejningspunktet i vores projekt er derfor motivation. Vores 4

6 formodning var, at vi med inddragelse af forskellige IKT- redskaber ville kunne øge motivationen (i forhold til f.eks. mere traditionel tavle- og grammatikundervisning) og derigennem facilitere sprogtilegnelsen. Hvordan øges elevernes motivation i den daglige sprogundervisning? Vi har som nævnt forsøgt at øge elevmotivationen ad to forskellige veje. Dels inddrages forskellige IKT- redskaber i undervisningen, og dels tvinges eleverne til at prøve sproglige kræfter af i mødet med indfødte spansktalende under et sprogskoleophold i Spanien. I forbindelse med brugen af IKT- redskaber skal det nævnes, at vi har været meget bevidste om ikke blot at inddrage IKT i undervisningen for IKT- redskabernes skyld, men at vi derimod har tænkt dem brugt som et pædagogisk redskab, der forhåbentlig vil kunne både styrke motivationen, øge differentieringsmulighederne samt i højere grad stimulere og tilgodese forskellige læringsstrategier og intelligenser end traditionel tavle- og grammatikundervisning. Her skal ikke nævnes de tekniske detaljer i forhold til de didaktiske principper ved anvendelse af IKT i undervisningen, men blot fremhæves de pædagogiske læringshensyn, som Mads Bo Kristensen nævner i sin artikel om vurdering af it- materialer 3. Det, han fremhæver som essentielt (uanset om læring foregår alene eller sammen med andre), er tre centrale processer som de forskellige modeller inden for det kognitive sprogtilegnelsessyn har til fælles. 1) Forforståelse 2) Opmærksomhed 3) Anvendelse Disse tre processer skal rent afspejle sig i de konkrete aktiviteter, eleverne udsættes for i form af: 1) Føraktiviteter 2) Aktiviteter 3) Efteraktiviteter Forforståelse: Man skal med andre ord tage udgangspunkt i noget eleverne kan forholde sig til/har kendskab til på forhånd. En føraktivitet kunne derfor være at lave f.eks. en historisk eller tematisk introduktion på dansk for at afklare elevernes kendskab til et emne. F.eks. hvad forstår de ved Turisme, hvilken form for turisme kender de, hvilken type kan de bedst selv lide osv.? Opmærksomhed på sproglige fænomener kunne f.eks. være at undersøge såvel danske som spanske turisthjemmesider og afdække transparente ord eller markere sproglige strukturer der relaterer til turisme. Aktiviteterne kunne også være spanske tekster fra begynderbogssystemerne, hvor turisme er emnet, og hvor opgaven går på at finde turismerelaterede ord/sætninger. Selvom det er papirtekster (og ikke e- eller i- bøger) kunne brug af Smartboard være med til at gøre aktiviteten IKT- baseret. Det vigtige i opmærksomheds- processen er at få øje på og måske endda blive bevidst om sproglige fænomener, så disse kan optages i korttidshukommelsen. 3 Mads Bo- Kristensen: Vurdering af it- materialer til dansk som andetsprog for voksne, Sprogforum nr.35, 2005, s

7 Anvendelsen: dvs. afprøvningen af om eleverne har forstået begreberne, indholdet m.m., skal således tilrettelægges med en række efter- aktiviteter, hvor eleverne skal demonstrere, at de kan bruge det tilegnede i nye sammenhænge. Kan de det, er det lærte gemt i langtidshukommelsen. Et eksempel i forlængelse af ovenstående kunne være, at eleverne selv skal producere en lille turistfolder på spansk, hvor de medtænker, hvilken form for turisme og hvilken målgruppe folderen henvender sig til. Jing, MailVu og Vocaroo Rent praktisk har vi i projektets første fase primært brugt programmerne Jing, MailVu og Vocaroo dvs. brugt computeren til optagelse af lyd og billeder. Programmerne er blevet anvendt i en række øvelser (se bilag 5), der primært fokuserer på sprogets mundtlige, kommunikative aspekt - herunder både den spontane, uformelle og den mere formelle, eksamensorienterede kommunikation med et øget fokus på sprogets form. Programmerne er både blevet brugt til øvelser, der forbereder indhold til brug i undervisningslektionerne, øvelser til brug i selve lektionen samt som værktøj i forbindelse med udarbejdelse af, og feedback på, skriftlige og mundtlige afleveringer. Brugen af netop de tre nævnte programmer har en række umiddelbare fordele, som den spontane, mundtlige kommunikation i det fysiske klasserum og lærerens vanlige skriftlige evalueringer af elevopgaver ikke besidder. Vi ser bl.a. en særlig fordel i, at eleven med disse programmer får mulighed for at gentage og perfektionere samme mundtlige øvelse flere gange (og evt. derhjemme), alt efter behov. Programmerne giver eleven mulighed for at lytte intensivt til egen sprogproduktion, og herved kan eleven, helt af sig selv, gøres opmærksom på f.eks. udtale- og kongruensfejl i forbindelse med de løste opgaver. En anden fordel er, at alle elever på denne måde kommer til orde også de stille elever, der kun sjældent drister sig til mundtlig øvelse i timerne. Dette kommer desuden også læreren til gode i forbindelse med den løbende evaluering af eleverne. At lærerens rettelser med programmet Jing gøres tydelige med både levende billeder, skrift og mundtlige kommentarer (dvs. både visuelt og auditivt), giver alle elevtyper bedre mulighed for at forstå rettelserne og dernæst reflektere over dem i forbindelse med løsningen af fremtidige opgaver. Når man bruger netop dette program, skal man dog være opmærksom på, at optagelserne ikke kan overskride 5 min., hvilket gør, at man er nødt til at prioritere rettelserne. Dette kan både være en fordel, da det øger fokus på de væsentligste rettelser, men kan også være en hæmsko især, hvis der er behov for mange væsentlige rettelser eller længere forklaringer heraf. Desuden må læreren være opmærksom på at gemme elevernes Jing- optagelser på sin egen computer, hvis optagelserne skal kunne tages frem og bruges senere i forbindelse med undervisningen eller evalueringen. Brugen af de tre programmer fordrer, udover selvfølgelig at der stilles en computer til rådighed, en vis teknisk snilde både i forbindelse med installeringen og anvendelsen heraf (programmet Vocaroo udmærker sig dog ved at være umiddelbart tilgængeligt uden installation), ligesom det også kan være tidskrævende for underviseren at både gennemse/høre elevernes produkter og producere de nævnte tilbagemeldinger på opgaver. Underviseren vil, nok særligt i starten, ligesom eleverne være tilbøjelig til at gentage og perfektionere sine optagelser, inden disse sendes til eleverne. Hvis man ønsker, at kvaliteten skal være i top, vil det desuden, både for elever og lærere, være nødvendigt med et stillerum til at foretage optagelserne i. En sidste udfordring kan være at få programmerne til omgås diverse Firewalls og Antivirusprogrammer, der måtte være dels på uddannelsesstedet og dels i elevernes og lærernes hjem. 6

8 Smartphones/IPhones I en senere fase af projektet har vi udover ovennævnte programmer også inddraget brugen af elevernes egne Smartphones/IPhones i spanskundervisningen. Disse er primært blevet brugt som hjælpemidler til brug under lektielæsningen og i undervisningssituationen samt til spil både i og udenfor lektionerne. Der er f.eks. blevet brugt mobil- ordbøger, mobile verbe- bøjere og blevet abonneret på mobile sprogkurser samt dagens ord i både skrift, lyd og billeder (se Bilag 5 mobilen/smartphones). Smartphones og IPhones har altså både været brugt til at sætte fokus på sprogets form, til gradvist at opbygge elevernes ordforråd samt til spansk- relateret adspredelse også udenfor skoletiden. En klar fordel ved netop dette IKT- redskab er, at de fleste elever selv er superbrugere heraf. Derfor kræver det ikke anden indføring af læreren, end at denne søger og sorterer i de mange (gratis) sprog- apps, der findes tilgængelige til de nyere telefoner eleverne kan umiddelbart herefter selv gå i gang. I praksis har det dog vist sig en anelse sværere, eftersom kun en brøkdel af eleverne på de pågældende Hf- hold ejede en Smartphone (dette kan muligvis generaliseres til at være et typisk billede på et Hf- hold). En anden udfordring var, at de forskellige Apps varierer alt efter hvilket styresystem telefonen benytter, hvilket kan gøre det svært for læreren (med kendskab til netop dennes eget system) at udvælge Apps, der kan bruges bredt på holdet. Smartboard Sideløbende med brugen af ovennævnte programmer og redskaber har Smartboard været hyppigt anvendt i undervisningen på de to deltagende hold. Udover at være blevet brugt som alm. tavle, fælles noteapparat og multimediefremviser o. lign. har boardet været brugt til f.eks. glosetræning i form af vendespil, quizzer m.m. Dvs. aktiviteter der ikke udelukkende er baseret på selvstændige arbejdsformer, men som er elevaktiverende, og som udover det visuelle og auditive også tilgodeser de taktile sanser. Modsat mobilen som jo også tilgodeser disse forhold forgår brugen af Smartboardet udelukkende i klasserummet og kan ikke, som mobilen, holde mange aktivt beskæftiget på én gang! (jf. Bilag 3, hvor en respondent udtrykker ønske om at være mere på). Facebook I sidste fase af projektet oprettede vi, i samarbejde med elever fra begge de involverede Hf- hold, Facebook- gruppen Vild med spansk i Viborg (se med- spansk- i- Viborg/ ). Vi ønskede hermed at etablere en fælles platform, der kunne bruges til at underbygge både den formelle og den uformelle kommunikation. Vores ønske var her, at Facebook- gruppen skulle blive et uformelt mødested for både lærere og elever samt indfødte spaniere med relationer til vores skole. Lærernes bidrag tog form af quiz- spørgsmål, spanskrelateret billedmateriale og små morsomme indslag på spansk, mens eleverne, udover at besvare og kommentere lærernes indlæg, både kunne arbejde specifikt spanskfagligt med f.eks. billedbeskrivelse, personlige præsentationer m.m. og samtidig anvende chatfunktionen til at styrke den uformelle, spontane kommunikation. Igen er her en iøjnefaldende fordel ved den sociale platform, Facebook, at alle elever er superbrugere heraf. Lærerens opgave drejer sig derfor primært om at få ideer til og lokalisere materiale til indlæggene, ligesom det også er nødvendigt at delagtiggøre eleverne i etiske overvejelser i forbindelse med brugen af dette offentlige medie. 7

9 At man på denne måde trækker et medie, der i høj grad tilhører elevernes fritid, med ind i undervisningen kan både være positivt og negativt. Forvirringen omkring grænsen mellem de to sfærer, kan dels medføre, at der, uden at eleven næsten opdager det, finder en vigtig læring sted, men samtidig kan eleverne få endnu sværere ved at vurdere, hvor brugen af Facebook skal placeres i forhold til undervisningen. I mange andre sammenhænge ville brugen af programmet jo være forbeholdt frikvartererne. Der er altså brug for, at anvendelsen af programmet problematiseres og at etiske overvejelser herom også italesættes på holdet. Sprogskoleophold i Malaga Eleverne på den pågældende linje tog i oktober 2011 på studietur til Malaga i Spanien. Her boede de 5 dage på et vandrehjem i byen (på sigt er det ønskeligt, at eleverne får mulighed for at bo hos spanske værtsfamilier) og deltog 3 dage i undervisning på sprogskolen Debla (4 timer pr. dag). Undervisningen blev gennemført af indfødte spansklærere, og byggede op til task - baserede opgaver, der førte eleverne ud i den virkelige verden for her at benytte den viden, der tidligere var blevet lanceret i klasselokalet. Det kunne f.eks. være, at eleverne skulle købe udvalgte grøntsager på et marked, at de skulle spørge indfødte spaniere om vej på gaden, eller at de skulle bestille deres egen mad på en spansk restaurant. Der blev lagt stor vægt på den mundtlige kommunikation, og det blev i høj grad udnyttet, at eleverne ikke kunne spørge på dansk i tvivlssituationer. Her var det nødvendigt for eleverne at benytte andre strategier, som f.eks. at forklare ukendte ord ved hjælp af kendte gloser, at benytte gestik og mimik osv. alt sammen strategier, som er helt afgørende, når man i den virkelige verden kommer ud på grænsen af sin sproglige kunnen. Sprogskoleopholdet satte altså den kommunikative tilgang i fokus, med inddragelse af en focus on form - baseret tilgang i de tilfælde hvor dette havde relevans i forhold til betydningen eller anvendelsen i den kulturelle kontekst. Der var i sprogskoleforløbet ikke indlagt Focus on forms (f.eks. grammatikgennemgange på tavlen) og ej heller skriftlige øvelser eller lektier undervejs. Alle ovenfornævnte tiltag har været implementeret på det hold, der afsluttede deres hf i juni Det tilbageværende hold nuværende 2.p - arbejder fortsat med de forskellige IKT- redskaber og står for at skulle af sted på sprogrejse i oktober I den efterfølgende analyse af evalueringsbesvarelserne (se Bilag 3) vil der derfor være forskelle i evalueringsspørgsmålenes indhold. 8

10 Evaluering af elevernes udbytte af IKT- redskaber og sprogskolen i Malaga Som tidligere nævnt er antallet af involverede forsøgspersoner ikke særlig stort, og ydermere har vi ikke nogen kontrolgruppe, eftersom der kun er 1 hold på hver årgang med fagpakken Sprog og Turisme. Evalueringsgrundlaget består, som nævnt, af mundtlige samtaler med eleverne på klassen og et afsluttende skriftligt spørgeskema. Dette sammenholdes med vores egne erfaringer med/vurderinger af elevernes sproglige progression, motivation og engagement i forløbet. Det endelige antal af respondenter på spørgeskemaet er yderligere reduceret eftersom kun 5 ud af 7 elever fra 2.hf og 12 ud af 15 elever i 1.hf har besvaret spørgeskemaerne og dette til trods for at vi satte tid af til at lave evalueringen på klassen! Desuden skal det nævnes, at der i evalueringsspørgsmålene ikke er spurgt til brugen af MailVu, fordi dette IKT- redskab repræsenterer samme funktion som Jing- programmet. Kommentarer til spørgeskemaets resultater IKT- redskaber Jing- programmet Dette program er vi selv helt vilde med! og der er da heldigvis også en lidt større del af eleverne, der mener, de har fået et sprogligt udbytte af at bruge dette redskab. Især når det gælder træningen af mundtlige øvelser, hvor eleverne f.eks. selv producerer små rollespil, dialoger eller laver mundtlige afleveringer. Men når størstedelen af eleverne så alligevel svarer, at motivationen, forberedelsen og engagementet kun er lidt forbedret eller uændret, hvad kan det så skyldes? Tekniske vanskeligheder er uden tvivl noget af svaret, og derudover må vi nok bare erkende, at vi har med en målgruppe at gøre, hvoraf en stor del ikke ubetinget kan overskue at tage ansvar for egen læring og derfor ikke magter opgaven, hvis de udsættes for alt for meget selvstændigt elevcentreret undervisning (se Bilag 3). Eksempel: Eleverne stilles en delvist bundet opgave, der lyder på, at de skal lave en dialog med et bundet tema, som de skal optage mundtligt med Jing. Her kan det for nogle være svært blot at få produceret et produkt, og hvis teknikken så tilmed driller, er nogle tilbøjelige til hurtigt at give op. Dvs. det redskab, vi troede kunne være en force i forhold til elevernes engagement og udbytte, kan for nogle af dem blive en undskyldning for ikke at få lavet noget, fordi jeg ikke kan installere programmet på min pc (jf. mundtlig evaluering på klassen). Når det gælder brug af Jing til feedback på skriftlige produkter er resultatet lige så nedslående. Ideen var her, at man, udover skriftlige markeringer i opgaverne, supplerede rettelserne med en mundtlig forklaring for, på den måde, at tilgodese flere forskellige intelligenser. En af forklaringerne på det ringe udbytte, som spores i evalueringen, kan være, at en (for) stor gruppe af elever, ikke har fået lavet de afleveringer, de skulle (hverken antalsmæssigt eller indholdsmæssigt!) og dermed ikke har fået den nødvendige træning i at forholde sig til denne konkrete type af feedback. En anden forklaring kan være, at der endnu er lang vej til at finde løsningen til at anvendeliggøre respons på skriftlige opgaver for alle elevtyper ifbm. deres fremtidige arbejde. Derudover er vi som bekendt i den specifikke situation, at vores elever ikke skal til skriftlig eksamen, hvilket måske gør, at nogle af dem tager lidt for let på arbejdet med den skriftlige dimension i faget. 9

11 Vocaroo Det samme billede tegner sig af brugen af lydprogrammet Vocaroo (kun 2.hf). Her er det positive udbytte om end endnu lavere! Dette program har kun været brugt til mundtlig træning (det har ingen videofunktion), og det skal siges, at der har været en del tekniske problemer forbundet med brugen af det. Dels pga. skolens firewalls- system og dels med programmets hjemmeside (kan ikke downloades men bruges on- line). Mobilen/smartphones: Mobilen har været tænkt som et redskab, eleverne er ekstremt fortrolige med, og som de har hurtig adgang til. De har den ved hånden hele tiden og, med de forskellige applikationer, har de konstant adgang til information i form af ordbogsopslag, bøjning af verber, faste vendinger osv. Derudover havde vi håbet, at eleverne via f.eks. spil ville have mere berøring med det spanske sprog - også uden for det formelle læringsrum. Men, som det fremgår af svarene, er det en forholdsvis lille gruppe på begge hold, der har været positive i forhold til det udbytte, mobilen har givet og ville kunne tilvejebringe, hvis man dagligt spillede spil til glosetræning, repeterede og dermed automatiserede faste konstruktioner, trænede verbe- opslag samt tilegnede sig nye ord i form af dagens ord osv. Især ifht. punktet omkring forberedelse har brugen af Smartphones en skuffende ringe effekt. Måske kan dette skyldes den omstændighed, at en del af eleverne i forvejen ikke forbereder sig til timerne! Men det kan også skyldes, at vi har taget det for meget for givet, at eleverne - når først vi havde introduceret dem til applikationerne - ville være lynhurtige til at tage dem i brug og forstå nytteværdien af dem. Vi kan, som det ser ud, fremover ikke forvente, at alle forstår at tage sagen i egen hånd og går i gang med noget uden for det formelle læringsrum, uden der har været en meget specifik instruks fra læreren Heller ikke ved brugen af et redskab, som de er superbrugere af! Smartboard Anderledes positivt forholder det sig med brugen af Smartboard i undervisningen. Hvorfor nu denne (positive) forskel, kunne man fristes til at spørge? Det har vi ikke noget klart svar på, men et bud kan være den tidligere nævnte problemstilling om, at en del elever, i højere grad end vi troede, har brug for lærerstyring og brug for at få hjælp med det samme for ikke at gå helt i stå. Det kan måske også være erkendelsen af, at for meget selvstændigt eller selvstyret arbejde let ender i snak og hygge, samt at det med pc en eller mobilen er uhyggeligt let lige at skifte kanal. Under alle omstændigheder er det et punkt, som vi vil forhøre os om og eksperimentere med i den tilbageværende klasse, når det nye skoleår starter. Facebook Med det sociale medie, Facebook, har intentionerne, som nævnt, været som med mobilen og pc en: at integrere et redskab, som eleverne er superbrugere af, og som langt de fleste bruger hver dag! Oprettelsen af en fælles gruppe for de 2 spanskhold var tænkt som en måde at styrke en daglig spansksproglig påvirkning af eleven. Ønsket var, at såvel elever som lærere kunne uploade spanskrelateret materiale til siden. F.eks. sange, musikvideoer, nyhedsoverskrifter, jokes, dagens quiz og dagens ord, små dialoger osv. 10

12 Men, som det fremgår, har ej heller dette tiltag haft den ønskede effekt. Udover nogle få, har flertallet af eleverne ikke bidraget med noget aktivt, men blot været passive tilskuere hvis de overhovedet har været inde at kigge! Igen har vi altså været lidt for håbefulde og måske naive i forhold til, hvad man kan forvente at eleverne gør af sig selv. Dvs. når det ikke er en specifik del af lektien (eller meget eksamensrelevant dette gælder især 2.hf erne), så kan man ikke forvente det store engagement. Kommentarer til spørgeskemaets resultater - Sprogturen til Malaga og eksamen (Det er kun de 6 af de 7 elever i 2.hf, der har været af sted dvs. 4 af de 5, der har besvaret spørgeskemaet) Som håbet, var alle eleverne glade for sprogskoleopholdet i Malaga. Effekten af sprogskoleopholdet på elevernes motivation var også ganske mærkbar allerede undervejs på turen. Elever, der tidligere ikke havde turdet ytre sig i klasselokalet i Danmark, stod nu pludselig og talte spansk på åben gade og det endda med indfødte spaniere! Der var generelt en stor interesse blandt eleverne for at øge deres ordforråd især når dette umiddelbart kunne omsættes til praktisk anvendelse i situationer, der krævede det for at lette kommunikationen. Det er klart, at elevernes opblomstring og begejstring gjorde et stort indtryk på os som undervisere, og de store spørgsmål efter turen var da også: - Hvordan holder vi fast i denne motivation og begejstring? Og - Er det muligt at gennemføre en lignende task - baseret undervisning i Danmark med samme øgede fokus på det mundtlige kommunikative aspekt og samtidig leve op til bekendtgørelsens krav? Efterfølgende oplevede vi et lignende boom i motivationen hos sidste års afgangselever, da det gik op for dem, at et af målene for undervisningen nemlig den afsluttende mundtlige eksamen lå og ventede umiddelbart forude. Dette satte endnu engang ønsket om at ytre sig på spansk, at øge et specifikt ordforråd til brug ved eksamen osv. i spil. Derfor vil vi i vores fremtidige arbejde forsøge at skabe en række task - baserede opgaver, der tager udgangspunkt i netop eksamenssituationen. Vi tager dermed det task baserede, der satte fut under motivationen i Malaga og kobler det til den autentiske udfordring, der venter hjemme i Danmark. Her må vi endnu engang slå fast, at vi ikke mener, at eksamenskravene til Spansk B- niveau på Hf kan nås ved kun at tilrettelægge med vægt på en mundtlig tilgang. Der er netop behov for også at integrere Focus on Form, for at kommunikationen i eksamenssituationen ikke brister ikke mindst fordi eleverne til eksamen skal være i stand til at læse, forstå og genfortælle relativt svære tekster, der ikke kan knækkes ved hjælp af hverken gestik, mimik eller alternativt ordforråd. Derudover skal de i deres fremlæggelse af teksten kunne jonglere med anvendelsen af flere forskellige tider, personer osv. dvs. de har brug for at også kunne hente hjælp i et mere skematisk inddelt sprogkammer. Dog er det vores opfattelse, at man kan bruge den stærkt mundtlige kommunikative tilgang jævnligt i undervisningen for derved at give eleverne mulighed for at prøve sproget af i friere rammer, og derved fastholde motivationen også hos de elever, der har svært ved at holde formen. Vi observerede, at motivationen, som eleverne øjensynligt fandt frem i Malaga, hurtigt dalede efter hjemkomsten til Danmark. Grunden hertil kan dels være, at de autentiske situationer, som den task - 11

13 baserede undervisning kulminerede i, nu i Danmark blev lidt for tænkte, og dels at motivationen var knyttet til selve sprogskolen, de spanske lærere, middelhavsstemningen, vejret osv. i Malaga. Vores idé er derfor, at vi, udover at fortsætte vores kommunikative tilgang med en integreret Focus on Form, også må forsøge at danne en stærk kommunikationsbro mellem Malaga og Viborg f.eks. ved at bruge ovenstående IKT- redskaber og den sociale platform Facebook (både vores egen gruppe og sprogskolens profil), ved at finde værtsfamilier til kommende besøg i Malaga, ved at finde venskabsgymnasier og pennevenner i Malaga osv. Hermed arbejdes fortsat! 12

14 Konklusion Vores formodning/hypotese om at anvendelsen af IKT- redskaber ville kunne styrke motivationen, engagementet og den aktive deltagelse i timerne, må vi nedslående konstatere ikke har kunnet bekræftes. Der har været nogle få ud af det samlede antal respondenter, der har givet meget positive tilbagemeldinger men realistisk set er det nok blot et udtryk for de (statistiske) forskelle, der altid vil være blandt en adspurgt gruppe. Set i forhold til modellen over elevernes læringsmiljø (se Bilag 4) har vi forsøgt at tage udgangspunkt i den kasse der repræsenterer elevens færdigheder og forudsætninger, altså: hvilken skolekompetencer forventer vi, de har med i bagagen? Her er de største udfordringer, at eleverne aldersmæssigt kan variere en del, samt at en større del af klassen kommer fra uddannelsesfremmede hjem og måske også har dårlige oplevelser/erfaringer med fra folkeskolen. Dvs. forskellen på det læringsfundament, eleverne kommer med, kan være noget større end det f.eks. er tilfældet i en STX- klasse. Det betyder, at der selv i et begyndersprog fra dag 1 har været behov for at differentiere såvel fagligt i timerne som i f.eks. mængden og indholdet af lektierne. Den omstændighed var vi opmærksomme på og netop pga. af den, havde vi en forventning om, at vi med brugen af IKT- redskaber ville kunne få de fagligt svageste hurtigere i gang. F.eks. ved ikke kun at skulle læse sig til en hel masse grammatik og nye ord men i stedet også kunne lege/spille sig til en form for automatisering og dermed på sigt opnå en større sproglig forståelse. Et andet vigtigt parameter, som man som lærer er sig meget bevidst, men som det er svært at forholde sig til, før man lærer klassen at kende, er elevernes individuelle forventninger til såvel undervisningen/læreren som klassekammeraterne. Forventningerne til udbyttet af timerne er og har været meget forskellige, og det faktum afspejler sig i den grad i forberedelsen til og deltagelsen i timerne. Det typiske billede (baseret udelukkende på vores egne erfaringer!) har vist at ca. 1/5 på holdene har været forberedte til hver time og deltaget aktivt. Dette kan være en meget stor udfordring/belastning for det sociale miljø på holdet. Vores forsøg på at tage hensyn til den enkelte, ved at differentiere i f.eks. indhold og opgaver, er derfor ikke altid blevet modtaget med lige stor begejstring, fordi de svageste har følt sig stemplet som de dumme. Brugen af IKT- redskaber har altså ikke formået i den grad vi havde forventet og håbet at kunne udligne/reducere faglige niveauforskelle. Udover de faglige og sociale aspekter er også de personlige kompetencer betydningsbærende for, at vores intentioner med implementeringen af IKT- redskaber ikke har haft den ønskede effekt. På begge hold har vi elever, der kæmper med personlige problemer af den ene eller den anden slags. Den omstændighed er uden tvivl skyld i, at skolen ikke har den prioritet, som både de og vi kunne ønske. Dvs. selvom IKT- redskaberne har kunnet øge interessen i øjeblikket, dvs. i klasserummet, så har sorg, depression, økonomiske problemer m.m., gjort, at den konstante og vedvarende brug af disse redskaber aldrig har fundet sted og derfor aldrig har bundfældet sig som en sproglig bevidsthed og forståelse. Vores indledende tvivl om hvorvidt vi kunne nå det hele, dvs. forene eksamenskravene med implementeringen af de anvendte IKT- redskaber er til dels blevet bekræftet. Eleverne har ikke haft det forventede positive udbytte i forhold til motivation og engagement. Derudover har 2.hf erne ikke klaret den eksamensdisciplin, der er baseret på læse- og tekstforståelse specielt godt. Til gengæld er det gået bedre i den mundtlige disciplin med billedbeskrivelse dette kan måske være et udtryk for det input de har fået 13

15 med fra sprogskoleopholdet i Spanien samt den del af undervisningen, der har fokuseret stærkt på det mundtlige kommunikative aspekt. Trods de lidt nedslående resultater, er vi dog ikke blevet afskrækket fra at anvende diverse IKT- redskaber snarere tværtimod! Vi har et ønske om at blive endnu bedre til at tilrettelægge, tilpasse og integrere IKT, så det bliver en naturlig del af undervisningen uden tidspres pga. projektsdeadlines! og arbejdet med at forberede eleverne til eksamen. Endeligt er det vores opfattelse at dette projekts resultater (på trods af det ringe evalueringsgrundlag) understreger nødvendigheden af, at supplere en kommunikativ tilgang til sprogindlæring med focus on form. Ikke blot for at kunne leve om til de eksamenskrav vi afkræver danske elever på henholdsvis A- og B- niveau, men for at opnå en fælles bevidsthed om at kommunikation ikke bare er snak. 14

16 Litteraturliste Ellis, Rod et al. Doing focus- on- form, System 30, 2002, s Haastrup, Kirsten. Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning, Sprogforum nr. 30, 2004, s Kristensen, Mads- Bo. Vurdering af IT- materialer, Sprogforum nr. 35, 2005, s Lund, Karen. Kommunikativ kompetence hvor står vi?, Sprogforum nr. 4, 1996, s Pedersen, Svendsen Michael. Task, Sprogforum nr. 20, 2001, s Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken Bilag 2 Læreplan for Spansk B- niveau Bilag 3 Evalueringsresultater Bilag 4 Model over læringsaspekter Bilag 5 Diverse øvelser med IKT- redskaber 15

17 Bilag 1 Aktivitetsoversigt for Sprog og Turisme- pakken på VGHF Sprog- og turismelinjen / Aktivitetsoversigt Tids- punkt Efterår 2010 og 2011 Indhold Hvad er turisme set fra Viborg? Spansk Træning af sproglige færdigheder. Fokus på spansk som verdenssprog og globalt kommunikationsmiddel Kultur- og samfundsfaggruppe n og andre fag Dansk, engelsk inddrages i studiet af hjemmesider og specielt af turisthjemmesider Aktiviteter Møde med turistchef Britta Leth, Viborg Forår 2011 og 2012 Efterår 2011 og 2012 Fagene arbejder med hjemmesider. Herunder et studium af turisthjemmesider Fokus på regionerne og Spaniens nationale historie med hovedvægt på Andalusien og den arabiske indflydelse. Studere spanske hjemmesider med turisme for øje Forberedelse af studieturen til Malaga. Forskellige typer turisme; masseturisme (familieferie, daseferie), oplevelsesturisme(natur/kult ur) m.m. Kulturmødet generelt Kulturmøde Andalusien i historisk perspektiv med fokus på de lange linjer fra Islam til nu Spanienstema som forbereder studieturen. Områdestudier med fokus på studieturen Besøg fra Aalborg Universitets to- årige turisme- uddannelse. Studietur til Andalusien med ophold i Malaga. Herunder sprogskole i Malaga Forår 2012 og 2013 Spansk materiale til turistchefen i Viborg Besøg på Aalborg Universitets toårige turisme- uddannelse 16

18 Bilag 2 Læreplan for Spansk B- niveau Bilag 38 Spansk B valgfag, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande Formål Faget spansk B bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed. Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå en fremmed verden. Eleverne skal desuden gennem mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udvikle deres evne til at kommunikere om personrelaterede og almene emner samt om samfundsrelaterede emner. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om kendte og almene emner formidlet gennem forskellige medier deltage i en samtale på spansk om kendte såvel som almene emner læse og forstå ubearbejdede spansksprogede tekster, såvel fiktion som sagprosa, herunder medietekster udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog om kendte og almene emner forstå og redegøre for kendte emner inden for spansksprogede landes kultur og samfundsforhold relatere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde Kernestof Kernestoffet er: et grundlæggende alment ordforråd til brug for mundtlig kommunikation et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik moderne tekster, der skal repræsentere Spanien og Amerika historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika, der har relevans for de studerede emner centrale samfundsmæssige forhold i Spanien og Amerika aktuelle forhold i Spanien og Amerika. Der skal indgå spansksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier fagets centrale hjælpemidler Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof består af forskellige samfundsmæssige, kulturelle og litterære udtryk fra de spansksprogede områder. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i spansk B baseres på det kommunikative princip, og den tilrettelægges så vidt muligt induktivt. Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. 17

19 Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer. Lytte-, læse- og samtalestrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Undervisningen skal integrere arbejdet med færdigheder, strategier, sproglig viden og indhold, hvor eleven er medansvarlig sprogindlærer. Eleverne skal trænes i at anvende såvel to- som etsprogede ordbøger og en spansk grammatik. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på spansk. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem tre til fem emner, der tilsammen skal repræsentere Spanien og Amerika. Arbejdet med spansk kultur og spanske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne. Arbejdsformer og metoder tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Der benyttes en variation af arbejdsformer, der alle fokuserer på sproglæring gennem tilegnelse af de kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne udvikler større selvstændighed i arbejdet. Glosetræning, sproglige og kommunikative øvelser samt elevoplæg indgår i alle faser. I hele forløbet udgør det skriftlige arbejde en integreret del af undervisningen. Det organiseres med progression, således at det i hele forløbet støtter den sproglige læringsproces It og medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager moderne informations- og kommunikationsteknologi og anvendelse af elektroniske medier til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte Samspil med andre fag Hvor det er muligt, indgår spansk B i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Der gennemføres løbende igennem undervisningen samt ved afslutningen af hvert emneforløb eller projektforløb evaluering af de fem kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Elevernes faglige standpunkt evalueres undervejs i forløbet ved hjælp af forskellige former for screening, mundtlige og skriftlige test, dialog mellem elev, klasse og lærer samt vurderinger af elevens processer og produkter, herunder elevernes egen selvevaluering Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang på ca. én normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk. Der opgives i teksten kun særlige gloser og realkommentarer. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 18

20 Bilag 3 Evalueringsresultater Respondenter fra 1.hf (1.p) Tilmeldte Indsendte Indsendte inkl. frameldte respondenter Ej besvaret Antal lærere Antal elever I alt Brugen af IT- redskaber I spanskundervisningen har vi forsøgt at inddrage bl.a. følgende redskaber: mobilen, computeren og smartboardet. Det, vi gerne vil med dette spørgeskema, er, at undersøge om brugen af disse redskaber har styrket jeres motivation for at lære spansk samt for at forberede jer til og deltage i undervisningen. 1.1 Mobilen som motivation Har brugen af mobilen i undervisningen styrket din motivation for at lære spansk? F.eks. som opslagsværk, ordbog, forskellige sprog- apps, spil, gps- skattejagt osv.? Rigtig meget 1 8,3 % Meget 1 8,3 % Lidt 8 66,7 % Uændret 2 16,7 % Måske/ved ikke 0 0 % Har vi ikke prøvet endnu 0 0 % 19

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af valgfagsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af valgfagsbekendtgørelsen BEK nr 784 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 033.55S.541 Senere ændringer til

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement At nytænke begynderundervisningen Formål: Væk fra fokus på: - Tekstlæsning - Oplæsning + oversættelse

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012)

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Studieplan Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Dato: 02-04-2012 Studieplanhh1211-F12-2.0-MAR Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 3 1.0 Dansk-A... 4 2.0 Engelsk-A... 5 3.0 Matematik-C/B...

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere