Skat og incitamenter. Af Andreas Ross Kirk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skat og incitamenter. Af Andreas Ross Kirk"

Transkript

1 Skat og incitamenter Af Andreas Ross Kirk 1

2 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at artiklerne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsædet. Nogle af artiklerne formidler alene et fagligt indhold, mens andre er debatterende, dvs. at forfatteren enten drager egne konklusioner eller argumenterer for et synspunkt. Enkelte artikler er sat op overfor hinanden som forskellige vinkler på samme problemstilling. Undervisningsmaterialet fra CEPOS TANK&TÆNK er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse 2

3 INDHOLD Skat og incitamenter 4 Hvordan fungerer et marked? 4 Skatter og afgifter 5 Markedseffekt af skat 5 Skattebyrdens fordeling 7 Elasticiteter 8 Lafferkurven 10 Eksternaliteter 11 Den ultimative skat 12 Når incitamenter går skævt 14 Matematisk appendiks 15 Udbud og efterspørgsel 15 Elasticiteter 16 Dødvægtstab ved skat på arbejde 17 3

4 Skat og incitamenter Af Andreas Ross Kirk Hvordan fungerer et marked? I traditionel forstand udgøres et marked af, på den ene side producenter og på den anden side købere. Købere efterspørger et gode og udgør således efterspørgselssiden af markedet, mens producenter udbyder et gode og dermed udgør udbudssiden. Et marked er i ligevægt når udbud er lig med efterspørgsel. I markeder for almindelige forbrugsgoder er prisen typisk mekanismen hvorigennem denne lighed opnås. Forbrugerens reservationspris: Den højeste pris en forbruger er villig til at betale for et givent gode. Producentens reservationspris: Den laveste pris en producent er villig til at producere et gode til. Forskellige forbrugere værdsætter det samme gode forskelligt. Den maksimale pris en forbruger er villig til at betale for et gode kaldes forbrugerens reservationspris. I standard økonomisk teori går man ud fra at mere altid er bedre. Dette betyder at så længe prisen for et gode er under en forbrugers reservationspris, vil forbrugeren efterspørge godet. Vil man højest give 5 kroner for et æble vil man altså købe det hvis prisen er 4,5 kroner, men ikke hvis æblet koster 5,5 kroner. På baggrund af dette er det plausibelt at antage at desto billigere et gode er, desto flere forbrugere vil efterspørge det. I et diagram med mængden på 1. aksen og prisen på 2. aksen er efterspørgselssiden således repræsenteret ved en kurve med negativ hældning. Pris Fig. 1: Det efficiente marked Udbud P* Efterspørgsel Q* Mængde 4

5 Ligesom forbrugerne har en reservationspris, der er det maksimale de er villige til at betale for et givent gode, har producenterne en minimumspris de er villige til at sælge godet til. Denne pris beror på producenternes omkostning ved produktionen. I samme stil som før, er det plausibelt at antage at desto højere prisen er, desto flere producenter vil udbyde godet, da antallet af producenter hvis reservationspris er lavere end prisen, er voksende i prisen. I føromtalte diagram udgøres udbudssiden således af en kurve med positiv hældning. Efficient markedsligevægt: Den optimale fordeling af samfundets ressourcer. Den pris og tilhørende mængde, der gør at udbud er lig efterspørgsel kaldes ofte henholdsvis P* og Q*, hvor stjernen indikerer at markedet er i en efficient ligevægt. Med efficient markedsligevægt menes at alle forbrugere der ønsker at købe godet til den fremherskende pris kan og gør dette, mens alle producenter der ønsker at sælge godet til denne pris ligeledes kan og gør dette. Der er således ingen der ufrivilligt ikke er en del af markedet alle der har valgt ikke at deltage gør dette, da det, på baggrund af den fremherskende pris, ville være suboptimalt for dem at deltage i markedet. En sådan markedsligevægt udgør således, i økonomisk teori, den optimale fordeling af ressourcer. Skatter og afgifter I et samfund kan der være flere grunde til at staten vælger at opkræve en skat eller afgift. Nogle skatter og afgifter søger at ændre individers adfærd i et forsøg på at opnå en markedsligevægt der ellers er uopnåelig (se f.eks. afsnittet om eksternaliteter). Andre skatter og afgifter er rent økonomisk nødvendige for at finansiere statens forbrug. Både skatter og afgifter fungerer kort sagt ved at drive en kile ind mellem prisen producenten modtager og prisen forbrugeren betaler. I det følgende vil skatter og afgifter derfor blive behandlet sidestillede. Markedseffekt af skat Uanset hvilket argument der ligger til grund for opkrævningen af en skat er effekten den samme; individer indordner deres adfærd således at den er den mest optimale under det gældende skattesystem. Denne adfærdsændring fører typisk til et såkaldt dødvægtstab, når den pris en forbruger betaler og den pris en producent modtager ikke længere er den samme. 5

6 Pris Fig. 2: SKAT Udbud efter skat Skat Udbud før skat P F T P* P S Efterspørgsel Q T Q 1 Q* Mængde I figur 2 ser vi effekten af en skat pålagt producenterne af et gode. * Uden skatten opnår man den i figur 1 viste markedsligevægten. Den gældende pris er P* og den handlede mængde er Q*. Når staten nu pålægger producenterne at betale en skat af størrelse T stiger deres omkostning ved at producere. Dødvægtstab: Tabet af gunstige handler i markedet, f.eks. som følge af indførelsen af en skat. Dette bevirker at udbudskurven rykker op i diagrammet. For enhver given mængde kræver producenterne nu en højere pris for at producere, dvs. deres føromtalte reservationspris er steget. Den handlede mængde på markedet er nu Q T, mens prisen er P F. Prisen producenterne modtager er dog kun P S, da de skal betale skatten T til staten. Staten har så at sige drevet en skattekile, svarende til størrelsen T i figur 2, ind mellem prisen forbrugeren betaler og producenten modtager. Vi ser hermed hvordan skatten har introduceret inefficiens på det ellers perfekte marked. For at forstå dette, lad os se nærmere på hvad der ville ske hvis markedet befandt sig i en situation hvor den solgte mængde var netop Q T, men der ingen skat fandtes. I dette tilfælde ville producenterne være villige til at udbyde en større mængde, lad os kalde den Q 1, hvis de kunne modtage en pris større end P S. Da prisen forbrugerne er villig til at betale ved den udbudte mængden Q 1 er større end prisen producenterne er villig til at producere til, kan der opnås gunstige handler på markedet, hvor både forbrugere og producenter øger deres nytte. Denne situation gør sig gældende indtil udbudskurven er lig med efterspørgselskurven hvor prisen producenterne er villig til at producere mængden Q* til netop er lig med prisen forbrugerne er villig til at aftage mængden Q* til. Inefficient markedsligevægt: En ikke optimal fordeling af samfundets ressourcer. * Bemærk at godet i denne sammenhæng kunne være alt fra pærer og bananer til arbejdsudbud. I det tilfælde at godet er arbejdsudbuddet vil prisen P svare til lønnen, mens mængden Q vil svare til antal timer eller antal personer i arbejde. 6

7 Pris Fig. 3: Dødvægtstab og skatteprovenu Skatteprovenu Dødvægtstab Udbud P F T P* P S Efterspørgsel Q T Mængde Arealet af den sorte skraverede trekant i figur 3 udgør det føromtalte tab af gunstige handler i markedet, som følge af indførelsen af skatten. Denne trekant benævnes også Skatteprovenu = QQ TT TT dødvægtstabet. I figur 3 ser vi ligeledes det skatteprovenu staten indkasserer, som udgøres af den røde skraverede firkant. Denne firkant svarer til den solgte mængde ganget med den opkrævede skat. Skattebyrdens fordeling For at se nærmere på hvorledes skattebyrden fordeler sig er det fordelagtigt at opdele de føromtalte arealer i figuren i en række felter. 7

8 Fig. 4: Forbruger- og producentoverskud Pris Udbud A T P F P S B C E F D Efterspørgsel Q T Mængde I figur 4 udgør felterne A, B og E forskellen mellem hvad forbrugerne er villige til at betale for godet og den pris de faktisk betaler, før skat, og kaldes forbrugeroverskuddet. Felterne C, D og F udgør tilsammen forskellen mellem den pris producenterne er villige til at producere til og den pris de faktisk opnår i det frie marked. Dette kaldes producentoverskuddet. Efter skat tager staten arealet B + C og forbrugeroverskuddet mindskes således til A, mens producentoverskuddet mindskes til D. Som følge af forbrugernes og producenternes adfærdsændring, efter den forvridende skat * indføres på markedet, går arealerne E og F tabt. Forbrugerne er således blevet B og E fattigere, mens producenterne har tabt C og F. B og C er gået til staten, mens E og F er forsvundet. Elasticiteter En priselasticitet fortæller hvorledes f.eks. en forbruger reagerer hvis prisen på et gode sættes op eller ned. Da udbuds- og efterspørgselselasticiteterne i de foregående figurer var nogenlunde ens, endte forbrugerne og producenterne med at bære en nogenlunde lige stor byrde af skatten. Det behøver imidlertid ikke at være sådan i alle markeder. * Når en skat betegnes som forvridende, skylder det at skatten medfører et samlet velfærdstab i forhold til situationen uden skat. Forbrugerens priselasticitet: Hvor mange procent falder den efterspurgte mængde, såfremt prisen øges med en procent. EE PP dd = QQdd PP QQ dd 8

9 Pris Fig. 5a: Elasticiteter og skattebyrde Udbud (middel elasticitet) P F T A C P S B D Efterspørgsel (lav elasticitet) Q T Mængde Pris Fig. 5b: Elasticiteter og skattebyrde Udbud (middel elasticitet) P F T P S A B C D Efterspørgsel (middel elasticitet) Q T Mængde 9

10 I figur 5a ser vi således hvordan efterspørgslen er en del mindre elastisk end udbuddet. Dette betyder kort sagt at en stor ændring i prisen kun giver en lille ændring i efterspørgslen, mens det giver en stor ændring i udbuddet. Dette bevirker at langt størstedelen af skattebyrden falder på forbrugeren, da forbrugeren responderer i mindre grad på skatten end producenten. Denne sammenhæng gælder bl.a. for tobak og alkohol, hvilket er en væsentlig grund til at disse traditionelt har været yndede skatteobjekter. I dette tilfælde er forbrugerens andel af skatteprovenuet udgjort af firkanten A der er noget større end producentens andel, udgjort af firkanten B. Dødvægtstabet er udgjort af trekanterne C og D og er i dette tilfælde relativt småt. I figur 5b er pålagt en skat af samme størrelse som i figur 5a, men vi ser her hvordan den øgede efterspørgselselasticitet gør forvridningen i forbruget større og dermed øger dødvægtstabet. Samtidig kan vi se at selvom der i de to figurer er pålagt en skat af samme størrelse, er det indkrævede skatteprovenu langt større i figur 5a end i figur 5b, som følge af forskellen i forbrugerens reaktion på indførelsen af skatten. Såfremt udbuddet havde været mindre elastisk end efterspørgslen havde det ovenstående ligeledes gjort sig gældende, bortset fra at producenten i dette tilfælde ville bære størstedelen af skattebyrden. Af ovenstående gennemgang fremgår det således at ønsker man at opnå det mindste dødvægtstab skal man beskatte markeder hvorom det gælder at enten (både) efterspørgsel eller (og) udbud er uelastisk. Lafferkurven Pålægger man en skat på et marked, vil man i første omgang typisk opleve et positivt skatteprovenu heraf. Øger man herefter skatten kan det være at det øger provenuet endnu mere. Det kan dog også være at den adfærdsændring individer på markedet foretager er så stor at det samlede skatteprovenu falder, som følge af skatteændringen. Et eksempel herpå kunne Skatteprovenu være udbuddet af arbejdskraft. Fig. 6: Lafferkurven Sætter man skatten på arbejde op, får et individ mindre ud af at arbejde ekstra og vil måske således P T P' hellere bruge mere tid sammen med familien. Denne tvetydige effekt, hvormed en stigning i skatten enten øger eller mindsker det samlede provenu beskrives af den såkaldte Lafferkurve. T U T T T O Skattetryk 10

11 Befinder vi os i en initialsituation, i figur 6, hvor skatten er T U og skatteprovenuet dermed P vil en forøgelse af skatten helt indtil niveauet T T øge det samlede provenu. Befinder vi os derimod initialt i en situation hvor skatten er T O har vi samme provenu som før, nemlig P, men en nedsættelse af skatten, helt indtil T T, vil faktisk øge Selvfinansieringsgrad: I hvor høj grad en adfærdsændring, ifm. en skattenedsættelse, det samlede provenu. Netop dette faktum, at en nedsættelse af modvirker tabet i skatteprovenu. skatten, som følge af adfærdsændringer kan være selvfinansierende omtales også som selvfinansieringsgraden. I det tilfælde at man befinder sig til højre for toppunktet T T på Lafferkurven, er selvfinansieringsgraden større end 100 pct. og det øger således provenuet at sætte skatten ned. Eksternaliteter Lad os vende tilbage til et af argumenterne for at indkræve forvridende skatter, omtalt først i kapitlet, nemlig opnåelsen af ligevægtssituationer der er økonomisk mere ønskværdige end markedsligevægten. Sådanne situationer kan bl.a. forekomme når der er såkaldte eksternaliteter på markedet. En eksternalitet forekommer når en handel mellem to agenter påvirker en tredje part. Det kan både være positivt og negativt. Forurener et firma f.eks. en å ved deres produktion af et gode, som de sælger til nogle forbrugere, vil alle de forbrugere der ikke køber godet ligeledes blive påvirket af forureningen i åen. Pris Fig. 7: Eksternaliteter Udbud efter skat P T Udbud før skat P S T P F Efterspørgsel Q S Q F Mængde 11

12 Eksternalitet: Når en handel mellem to individer påvirker en tredje parts nytte. I tilfældet med forureningen af åen påfører firmaet således hele samfundet en ekstra omkostning, enten som følge af nedsat adgang til rent drikkevand og/eller omkostningen ved reetablering og genopretningen af åens økosystem i fremtiden. Firmaet tager dog ikke højde for hvordan denne ekstra omkostning påvirker samfundet generelt. Der forekommer således en negativ eksternalitet som markedsligevægten ikke tager højde for. En eksternalitet er netop defineret ved at have effekter for agenter der ikke er en del af det pågældende marked. I dette tilfælde kan det give mening at pålægge firmaet en skat svarende til omkostningen ved forureningen. I figur 7 ser vi netop dette tilfælde. Uden en pålagt skat producerer firmaet mængden Q F til prisen PF. Den reelle sociale omkostning ved en produktion af dette niveau er imidlertid PT. Ved produktion af mængden QF er der således et velfærdstab svarende til arealet af den sorte skraverede trekant. For at rette op på dette marked er det f.eks. en mulighed at pålægge producenten en skat af størrelsen T, svarende til forskellen mellem PT og PF. Producentens udbudskurve rykker dermed fra S til S. Som følge heraf falder mængden fra QF til QS, mens prisen stiger fra PF til PS. Der er nu ikke længere noget velfærdstab og den sociale omkostning ved produktionen er nu lig med den private omkostning. Det skal her understreges at dette ikke nødvendigvis er ensbetydende med at mængden af forurening er nedbragt til nul. Firmaet forurener muligvis stadig åen. Der er nu bare en økonomisk overensstemmelse mellem den glæde samfundet opnår ved at forbruge godet og den pris det koster samfundet at producere det. I praksis kan det være svært nøjagtigt at kvantificere størrelsen på eksternaliteter, hvilket kan gøre det svært at pålægge en skat der nøjagtigt sørger for at den private omkostning bliver lig med den sociale omkostning. Den ultimative skat Tag en situation hvor en regering (eller en fagforening) indfører en lovbestemt (eller overenskomstmæssig) mindsteløn. Typisk er den markedsbestemte ligevægt under denne mindsteløn. Det svarer således til en situation hvor der indføres en mindstepris på et gode; her arbejdskraft. Blandt fagforeninger og arbejdere ses en gennemførelse af en mindsteløn umiddelbart som en politisk sejr, der kommer medlemmerne til gode. Dette kommer dog an på hvordan man definerer sejrskriteriet. Forestil dig en situation som afbilledet i figur 8. Før indførelsen af en mindsteløn var lønnen L* og antallet af personer i arbejde var Q*. Nu indføres der en politisk bestemt mindsteløn, der hæver lønnen til L min. Udbuddet af arbejdskraft stiger nu til QU, da visse personer der før ikke ønskede at arbejde, da deres reservationsløn var større en den markedsbestemte løn (såkaldte frivilligt arbejdsløse), nu træder ind på arbejdsmarkedet, da den nye minimumsløn overstiger deres reservationsløn. Efterspørgslen efter arbejdskraft falder imidlertid fra Q* til QE, da stigningen i prisen på arbejdskraft bevirker at virksomhederne ikke har råd til at have lige så mange medarbejdere som før. Der er således et overskud af arbejdskraft, svarende til størrelsen QO = QE - QU. Denne mængde kaldes de ufrivilligt arbejdsløse. Fra initialsituationen, hvor markedet var i ligevægt og der altså ingen ufrivillig arbejdsløshed eksisterede, har vi nu en situation hvor lønnen er steget for de arbejdere der har et job, mens der samtidig er blevet en mængde ufrivilligt arbejdsløse. 12

13 En anden detalje der er værd at hæfte sig ved, er mængden af arbejdere der som følge af indførelsen af mindstelønnen er blevet afskediget. Denne mængde svarer til størrelsen QA = Q* - QE. De nu afskedigede medarbejdere har mistet hvad der svarer til trekanten E = ½ (L* - LU) (Q* - QE). Samtidig har de arbejdere der stadig har et job nu opnået en højere løn, hvilket stiller dem bedre. Dette svarer til arealet af firkanten B = (L min - L*)QE. Forbrugeroverskuddet (i dette tilfælde virksomheder) er faldet fra at være A + B + C = ½ (L' - L*) Q* til nu at være A = ½ (L' - L min ) QE. Om indførelsen af en mindsteløn skal ses som en sejr eller en fiasko, kommer således an på hvilken vinkel man ser situationen fra. De arbejdere der stadig er i job har øget deres løn og er således utvetydigt bedre stillet, mens de arbejdere der er blevet afskediget er utvetydigt dårligere stillet. Løn Fig. 8: Mindsteløn L ' Udbud A L min B C L * H D E L U F G Efterspørgsel Q E Q * Q U Personer i arbejde 13

14 Når incitamenter går skævt Meget politisk økonomi handler om at give folk de rette incitamenter, til at opføre sig på en bestemt måde. F.eks. forsøger man gennem kravet om at man som arbejdsløs skal søge et vist antal jobs om ugen, at sikre at folk ikke bare hæver deres månedlige arbejdsløshedsydelse og så ellers slapper af derhjemme på sofaen. Nogle gange kan noget der ellers virker som en god måde at øget incitamentet til en given ønskværdig handling, dog have den modsatte effekt. Et efterhånden berømt eksempel kommer fra det Israelske børnehavesystem og er som følger: * I en Israelsk børnehave havde man en del problemer med forældre Incitament: Påvirkning der giver tilskyndelse til en bestemt handling. der hentede deres børn for sent. Dette gjorde at pædagogerne måtte blive længere på arbejde og var derfor dyrt for børnehaven. For at modvirke dette kom ledelsen på en ide; de ville indføre bøder for at hente ens barn for sent. Incitamentet var her at ingen har lyst til at få en bøde, så selvfølgelig ville dette tiltag sørge for at forældrene hentede deres børn til tiden. Efter børnehaven indførte bøden observerede de at antallet af for sent hentede børn steg! Faktisk mere end fordobledes antallet af for sene afhentninger i ugerne efter indførelsen af bødeordningen. En forklaring på den modsatrettede respons var at før indførelsen af bødeordningen var det at hente sent forbundet med social skam. Forældrene skammede sig over at skulle tvinge pædagoger til overarbejde og havde generelt dårlig samvittighed over dette. Bøderne fjernede denne skam, da de virkede som en slags aflad. Man kunne nu købe sig fra at hente sent. Der var således ingen social stigmatisering i at hente for sent længere, da man nu kunne betale for det. Et andet eksempel kunne være donation af blod. ** Når individer i Danmark donerer blod, får de intet andet for det end et tak og måske en anelse social erkendelse. Det virker således om en relativ altruistisk handling. Sæt nu man som regering gerne ville fremelske mere at denne form for adfærd. Svaret er simpelt: vi begynder at betale bloddonorer for deres blod. Der er flere grunde til at dette ikke nødvendigvis fremelsker den ønskede adfærd. For det første vil bloddonation måske ikke længere blive set som en god, altruistisk gerning, men blot som et forsøg på at tjene lidt ekstra penge. Folk der donerer blod går således fra at være hverdagens helte til grådige sælgere i den sociale bevidsthed. Indførelsen af monetær kompensation kunne således fjerne incitamentet til at donere blod for mange og kunne ligefrem stigmatisere folk der gør. For det andet kan der være et problem i hvem der nu vil donere blod. Før monetær kompensation har bloddonorer absolut intet incitament til at lyve om deres helbred eller medicinske situation. Efter indførelsen af kompensation kunne man forestille sig at bloddonation vil tiltrække visse tvivlsomme typer, der søger at tjene nogle hurtige penge. Det er derfor ikke svært at forestille sig at omkostningerne ved screening af både individer før donation og det donerede blod, vil stige. * Eksemplet stammer fra Gneezy, U. & Rustichini, A. (2000), A Fine is a Price, Journal of Legal Studies, Vol. 29, No. 1 ** Eksemplet stammer fra Gneezy, U., Meier, S. and Ray-Biel, P. (2011), When and Why Incentives (don t) work to modify behaviour, Journal of Economic Perspectives, Vol. 25, No. 4, pp

15 Matematisk appendiks Udbud og efterspørgsel En linje er givet ved yy = aaaa + bb Kender man to punkter på linjen, (x1,y1) og (x2,y2) er det muligt at udregne linjens ligning. Hældningen på linjen er givet ved Hældning = aa = yy xx = yy 1 yy 2 xx 1 xx 2 Skæring med y-aksen er Skæring = bb = yy 1 aaxx 1 Eller Skæring = bb = yy 2 aaxx 2 Som vi så på f.eks. figur 1 findes markedsligevægten i skæringen mellem udbud og efterspørgsel. Hvis man har ligningerne for begge linjer kan den pris og mængde der udgør markedsligevægten findes ved at sætte de to ligninger lig hinanden. Hvis efterspørgslen efter et gode f.eks. er givet ved PP = QQdd Omskriver vi dette til QQ dd = PP ser vi at hver gang prisen stiger med en enhed, falder efterspørgslen med fire enheder. Hvis udbud er givet ved PP = 1 6 QQss kan vi omskrive det til QQ ss = PP hvorved vi kan se at stiger prisen med en enhed, stiger udbuddet med 6 enheder. For at finde ligevægts pris og mængde sætter vi de to ligninger (enten udtrykt i mængde eller pris) lig hinanden QQ = 1 6 QQ = 1 6 QQ QQ 15

16 QQ = 800 Ligevægtsmængden i markedet er således 800. For at finde ligevægtsprisen sætter vi den fundne mængde ind i enten udbuds eller efterspørgsels relationen PP = = eller PP = = 100 Hvilken ligning vi bruger er lige meget, da vi husker at det netop er skæringen mellem de to linjer vi finder og altså der hvor begge linjer har samme værdi. Vores fiktive markedsligevægt er således givet ved en pris på 100 og en handlet mængde på 800. Elasticiteter Efterspørgsels priselasticiteten er givet som den procentændring der forekommer i den efterspurgte mængde, som reaktion på en et procents stigning i prisen. Matematisk er dette givet ved Efterspørgsels priselasticitet = EE pp dd = Procent ændring i efterspurgt mængde Procent ændring i pris = % QQdd % PP Vi har at % QQ dd = QQdd 100 QQdd og % PP = PP PP 100 hvilket indsat i ovenstående formel giver EE pp dd = PP QQ dd QQ dd PP Fra før ved vi at hældningen på efterspørgselskurven er givet ved omskrive ovenstående formel til EE dd pp = PP 1 PP 1 QQ dd = PP QQ dd aa dd QQ dd dd aa dd = PP QQ dd hvilket gør at vi kan 16

17 Det er vigtigt her at understrege at elasticiteten ikke er konstant over efterspørgselskurven (med mindre den enten er lodret eller vandret, hvorved priselasticiteten er henholdsvis 0 eller uendelig). Regner vi videre på eksemplet fra før, og går ud fra at vi initialt er i markedsligevægten, har vi således at Hvilket betyder at en stigning i prisen på en procent, dvs. fra 100 til 101, vil få den efterspurgte mængde til at falde med 0,5 procent, dvs. til 800 (1-0,005) = 796. Priselasticiteten kan på samme måde udregnes for udbudssiden. Typisk udtrykkes elasticiteten som hvilket er samme udtryk som før, blot hvor ratioen i forskellene går mod grænsen. Dette illustrerer hvordan den efterspurgte mængde reagerer på en uendelig lille ændring i prisen, hvilket også kan genkendes som differentialet af mængden mht. prisen. Dødvægtstab ved skat på arbejde Estimation af udbuds- og efterspørgselskurver er ikke en triviel øvelse. Økonomer har derfor, over årene, udviklet formler til at estimere dødvægtstabet af beskatning, der ikke involverer en funktionel form for udbud og efterspørgsel. Tidligere har vi set at dødvægtstabet svarer til trekantede arealer, f.eks. er dødvægtstabet ved indførelse af en mindsteløn trekanterne C + E i figur 8. Vi ved således at dødvægtstabet for arbejdere, ved indførelsen af en skat på arbejde må være en halv, ganget med ændringen i lønnen, ganget med ændringen i arbejdstimer. Matematisk givet ved hvor w udgør løn, l udgør antallet af arbejdstimer og viser at der er tale om en ændring i den givne variabel. Fra før havde vi at elasticitet var givet ved ændringen i arbejdsudbuddet er givet ved EE dd pp = = 0,5 4 EE pp dd = PP QQ dd QQ dd hvor t skatteprocenten, og den samlede ændring i lønnen bliver således T = tw. DDDDDD = 1 2 ww ll EE ww ll = ww ll ll = tttt Ændringen i lønnen er givet ved ww = tttt 17

18 hvilket indsat i udtrykket for dødvægtstabet giver DDDDDD = 1 tttt 2 tttt DDDDDD = 1 2 tt2 ww 2 DDDDDD = 1 2 tt2 wwww ww ll DDDDTT = 1 2 tt2 wwwwee ww ll Således ankommer vi til et endeligt udtryk for dødvægtstabet i forbindelse med indførelsen af en skat på arbejde. Udtrykket wl udgør den samlede lønsum før indførelsen af skatten. Uden en reel observation for hvad lønsummen er, uden skat, kan lønsummen efter skat bruges som approksimation. Ofte udtrykkes dødvægtstabet som en procentdel af den totale lønsum, altså PP DDDDDD = DDDDDD = 1 wwww 2 tt2 ll EE ww Elasticiteten på arbejdsudbuddet kan med rimelighed * sættes til 0,3 og skatten på arbejde ** til 0,542. Dødvægtstabet som procent af den samlede lønsum udgør således PP DDDDDD = 1 2 0,5422 0,3 = 0,044% hvilket umiddelbart ikke virker som et stort forvridningstab. Dette skal dog ses i forhold til størrelsen på den årlige lønsum i Danmark, som i 2014 var på 993,444 mia. kr. *** Derved får vi, i 2014, et dødvægtstab som følge af skat på arbejde på DDDDDD = 1 2 0,5422 0,3 993,444 mmmmmm. kkkk. = 43,78 mmmmmm. kkkk. = kkkk. Disse udregninger viser således at det danske samfund i 2014 gik glip af i omegnen af 43,78 mia. kr., som følge af beskatning af arbejde. Det er vigtigt her at understrege at ovenstående selvfølgelig blot er en approksimation. Vi gjorde en del antagelser undervejs, for at simplificere udregningerne, hvorfor man følgelig må forvente at vi ikke rammer det reelle dødvægtstab med vores beregninger. Vi brugte f.eks. den gennemsnitlige skattesats for en bestemt familietype i udregningerne, hvilket i princippet betyder at vi antog en flad skat for alle danskere. Dette afspejler ikke virkeligheden, da det danske skattesystem er kendetegnet ved at være progressivt i opbygningen. Desuden er det vigtigt at have in mente at når man undersøger forvridninger af skat er det den marginale og ikke den gennemsnitlige skat der har betydning. Ovenstående er derfor udelukkende tænkt som en pædagogisk illustration. * Chetty, R., Guren, A., Manoli, D. and Weber, A. (2011), Are Micro and Macro Labor Supply Elasticities Consistent? A Review of Evidence on the Intensive and Extensive Margins, American Economic Review: Papers & Proceedings, Vol. 101, No. 3, s ** Den brugte sats er fra skatteministeriets opgørelse Skattetryk en international sammenligning 2014 og er givet ved den sammensatte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst i 2014 for en enlig uden børn, der har en løn svarende til gennemsnitsindkomsten. Fra *** Fra Danmarks Statistiks statistikbank på 18

19 Find flere materialer på 19

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel

Økonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel Økonomi er sund fornuft Del 1. Incitamenter gør en forskel 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder

Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder Økonomi er sund fornuft Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever

Læs mere

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1. For enhver

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2016

Peter Harremoës Matematik A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2016 Opgave 6 Se bilag 2! Idet f (x) kun har rod x = 1, kan funktionens monotoniforhold bestemmes ved at indsætte passende valgte værdier. Da f ( 1 /4) = 4 2 = 2 > 0, vokser funktionen i ]0; 1]. Da f (4) =

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Beskatning af topindkomster

Beskatning af topindkomster Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer

Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Introduktion Undervisningsnote til Mikro A, af Ole Kveiborg og Michael Teit Nielsen Vi har kigget en hel del på, hvordan forbrugeren reagerer

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a Matematik A Højere handelseksamen hhx14-mat/a-1808014 Mandag den 18. august 014 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMIKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

½Opgavenummer 1.1. Antal point Eksempler Beskrivelser. Korrekt regneudtryk, korrekt facit. 2 point

½Opgavenummer 1.1. Antal point Eksempler Beskrivelser. Korrekt regneudtryk, korrekt facit. 2 point ½Opgavenummer 1.1 Korrekt regneudtryk, korrekt facit. Korrekt regneudtryk, ingen facit bidrager negativt til helhedsindtrykket Løsning med korrekte elementer 0 point 16 350 2 = 12 197 Det koster 12197

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere