Europæiske kriseløsninger. KristianWeise Pil Berner Strandgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæiske kriseløsninger. KristianWeise Pil Berner Strandgaard"

Transkript

1 Europæiske kriseløsninger KristianWeise Pil Berner Strandgaard December 2012

2 Europæiske kriseløsninger Af Kristian Weise og Pil Berner Strandgaard. Tænketanken Cevea 2012 Udgivet med støtte fra Nævnet for fremme af debat og oplysning om Europa, Sats: Henning Guddal Tryk: CS-Grafisk A/S Printed in Denmark 2012 ISBN

3 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 3 INDLEDNING Europa står midt i den største økonomiske krise i mere end et halvt århundrede og i EU-samarbejdets levetid. 25 millioner europæere, mere end hver tiende i den arbejdsdygtige alder, er i dag arbejdsløse. Velstanden er faldet og flere lande sendt et årti tilbage i deres sociale udvikling. Europas borgere møder den ene nedskæringspakke efter den anden. Og der er ingen tegn på, det går den rigtige vej: det forventes, at 2012 slutter med en vækst på nul og at krisen fortsætter i Aldrig før har EU skullet håndtere en krise af den størrelse. Og aldrig før har EU-samarbejdet haft så store konsekvenser for europæernes liv på om krisen bliver dybere og de kan se deres levestandard smuldre mellem hænderne på dem, eller om der kan findes en fælles vej ud af krisen og håbet om en bedre fremtid genoprettes. Godt fem år inde i krisen, og efter en endeløs række krisemøder i EU-regi, er det åbenlyst, at den europæiske kriseløsningsstrategi ikke har været effektiv. Krisen fortsætter, velstanden er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, arbejdsløsheden stiger stadig og de social problemer vokser. EU er til stadighed en vigtigere aktør for de europæiske landes økonomi, ikke mindst i kriser som denne, da EU-samarbejdet er blevet tættere og de europæiske landes økonomier er mere internt forbundne. Intet europæisk land er længere en isoleret ø heller ikke Danmark. Derfor er det helt afgørende, at EU s krisehåndtering og -løsninger rammer rigtigt. Men det er der mere og mere, der tyder på, at den ikke rigtig gør. Derfor er der brug for nye kriseløsninger.

4 RAPPORTENS HOVEDPOINTER ER: Krisen er ikke bare et hændeligt uheld. Den er derimod en konsekvens af den måde, hvorpå vores økonomier har forandret sig over de seneste årtier og hvordan, de er blevet styret. Det kriseforløb, vi har haft i Europa, er heller ikke tilfældigt. Det skyldes både de grundlæggende strukturer i Europas økonomi og den europæiske krisehåndtering. Krisen var og er i første omgang en finanskrise. Den økonomiske krise og statsgældskrisen er en konsekvens af finansmarkedernes sammenbrud. Ikke omvendt. Hvis der ikke gås grundigere til værks ift. Finansverden, vil der komme nye kriser som den nuværende. Sammenhængen er vigtig at huske også fordi staterne ikke skal straffes for at have reddet bankerne og holdt hånden under økonomien. Krisen har blotlagt, at vores økonomier er blevet finansialiserede i et omfang, der ikke er holdbart. Finanssektoren har vokset sig så stor, at den er en hæmsko for den økonomiske udvikling og væksten i realøkonomien, samtidig med dens størrelse betyder øgede risici for finansielle kriser og dermed gør økonomien mere ustabil. Finansialiseringen af økonomien og den eksplosive vækst i gælden, som gik hånd i hånd med den, hænger sammen med stigende økonomisk ulighed i de vestlige samfund. Uligheden har ledt til højere gældsætning, men er samtidig også et resultat af den øgede finansialisering. De strukturelle forskelle i Europa en væsentlig højere værditilvækst i produktionen i Nordeuropa end i Sydeuropa har, sammen med den større økonomiske og finansielle integration, skabt de ubalancer, der betyder, at statsgældskrisen har ramt flere lande så hårdt, som den har.

5 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 5 Indførelsen af den fælles mønt, euroen, gjorde at forskellene mellem de europæiske økonomier blev mindre synlige og havde færre konsekvenser for de økonomiske handlemuligheder, ikke mindst de økonomisk svageste EU-lande. Under krisen har eksistensen af euroen betydet, at solidariteten med de værst ramte kriselande har været større end hvis den ikke havde eksisteret, men også, at disse lande har haft væsentlig færre værktøjer til at komme ud af krisen, end hvis de ikke havde delt mønt med de andre eurolande. Monetarisme dvs. troen på, at centralbankernes pengepolitik er det primære greb i den økonomiske politik har domineret EU s krisehåndtering. I en periode var det således det, der blev sværget til af EU s ledere. Men det har ikke afhjulpet krisen at pumpe bankerne med penge og lade dem låne stadigt billigere. Finanskrisen er i løbet af de senere år blevet redefineret som en statsgældskrise. Det har flyttet fokus i krisen, og betyder at løsningerne på krisen i flere tilfælde er med til at forværre den snarere end at løse den, og at dele af de europæiske velfærdsstater uretmæssigt er ved at blive afmonteret. Sparepolitikken, der føres i det meste af Europa, har slået fejl. Snarere end at løse den vækstkrise, som Europa er fanget i, har den forlænget og forøget den. Det er langsomt ved at gå op for flere og flere, men har endnu ikke haft nogen reel konsekvens for den førte politik. Hvis Europa skal komme ud af krisen skal der ske et skifte i krisepolitikken. Fokus skal være på at skabe vækst i økonomien. Gælden må komme i anden række. Den hurtigste vej ud af krisen er en fælleseuropæisk investeringsplan på niveau med Marshall-hjælper i efterkrigstiden.

6 EU s nuværende finanspolitiske regler har et ensidigt fokus på budgetovervågning. Dermed bliver de i praksis primært en sparepagt. De må suppleres med en investeringspagt, der sikrer, at EU bruger sin fælles styrke konstruktivt, og i fællesskab styrker vækst og beskæftigelse. Krisen risikerer at fange EU i fortsat recession eller lavvækst. Europa har derfor brug for en helt ny vækstpolitik, der gør brug af nye værktøjer, og som kan sikre, at den europæiske økonomi fortsat udvikler sig og understøtter fornyelsen europæisk produktion og erhvervsstrukturer. Der skal sættes en stopper for den europæiske gældsspiral bl.a. ved oprettelsen af en fælleseuropæisk gældsmekanisme eller såkaldte euroobligationer og at finansverden reguleres på en måde, så den i fremtiden vil understøtte realøkonomien i stedet for at være arnested for kriser.

7 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 7

8

9 1.del Krisen: Ikke bare et uheld

10 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 11 For de fleste af os, stod den økonomiske krises alvor og omfang klart i løbet af efteråret 2008, efter et par store amerikanske investeringsbanker, Lehman Brothers og Bear Stearns, var krakket. Krisen blev skabt i USA, er det ofte blevet sagt. Men flere af de første alvorlige krisetegn kom reelt fra Europa. Et af dem viste sig d. 9. august 2007, da den franske bank BNP Paribas lukkede to af dens investeringsfonde: banken måtte indrømme, at den ikke længere anede, hvad de giftige subprime-relaterede aktiver obligationer og derivater, der var knyttede til den svageste del af det amerikanske boligmarked i fondene i virkeligheden var værd. Så i stedet for at løbe for stor en risiko, valgte den at lukke fondene. Det var ikke dog fordi BNP Paribas var mindre kompetent eller mere risikovillig end andre banker og finansinstitutioner. For de andre aktører vidste heller ikke, hvad subprime-aktiverne var værd. BNP Paribas var bare de første til at erkende og indrømme den usikkerhed, der herskede. Og dermed også de første til at vise, at de andre banker bluffede, når de påstod, at alt var sikkert. De fleste andre banker fortsatte nemlig med højt spil. Først i sommeren 2008 gik bluffet ikke længere: krisens realitet var ubestridelig og avisforsider verden over fyldtes med nyheder om nødstedte banker. Den har været en del af vores dagligdag siden og har domineret det europæiske samarbejde. Flere og flere finansielle institutioner løb ind i de samme problemer som BNP Paribas, ikke mindst efter investeringsbankerne Bear Stearns og Lehman Brothers faldt. Da blev det klart, at finanssystemet var ved at kollapse under vægten af sin egen risikovillighed. Men det var på mange måder kun den yderste spids af katestrofen, toppen af isbjerget så at sige, der kom op til overfladen. For under finanssystemets spekulation, store gældsætning og risikable udlån havde økonomierne i hele den vestlige verden endnu mere grundlæggende problemer: en ustabil og ineffektiv økonomisk model, stigende social ulighed og strukturelle ubalancer. For at forstå krisen og anvise holdbare løsninger på den, kan man derfor heller ikke kun anskue den på overfladen. Man må et spadestik dybere.

11 FEJLAGTIGE KRISEFORTÆLLINGER Der har været talt meget om krisen de sidste 4-5 år. Om dens årsager og om hvem, der er skyld i den. De mest udbredte forklaringer går på, at nogle mindre dele af systemet ikke fungerede. Den fortælling lyder, at en periode med lave renter skabte en låne- og gældsfest, der sammen med problemerne med de amerikanske subprime-boliglån, bankernes bonusordninger, rusten moral blandt nogle bankfolk, og uansvarligt udlån og dårlige prioriteringer fra de finansielle institutioners side skabte finanskrisen. Denne finansielle krise gjorde så, at kreditmarkederne frøs til is og fik bankerne til at holde på pengene. Manglen på likviditet og lånemuligheder gik ud over virksomhederne, der måtte skære ned og fyre folk, og så var den finansielle krise blevet til en økonomisk krise. Ifølge det syn på krisen skal finanssektorens snor i fremtiden være lidt kortere, så eksempelvis de store bonusordninger forbydes, solvenskravene til bankerne hæves lidt, og kreditvurderingsbureauer overvåges bedre. Det kan være fornuftige tiltag, men idéen om, at krisen skyldes mindre fejl, der kan rettes ved at justere lidt i lovgivningen, overser de meget grundlæggende problemer, finanssektoren gennem den øgede indflydelse på resten af økonomien har skabt for især den vestlige verdens økonomier og samfund. I forhold til de specifikke problemer i EU er der også en enkelt kriseforklaring, der gentages gang på gang. De kriseramte europæiske lande fremstilles som en samlet gruppe af uansvarlige overforbrugere, der op gennem 00 erne hoppede i en velfærdsluksusfælde og optog uansvarligt meget gæld. Denne kriseforklaring dominerer eksempelvis det europæiske samarbejde, hvor især Tyskland har talt for nedskæringer i de kriseramte lande som løsningen på krisen. Her er logikken, at hvis det var overforbrug, der skabte krisen, så må nedskæringer må være vejen ud. Men denne fortælling holder ikke. For langt de fleste EU-lande er statsgælden en konsekvens af krisen, ikke årsagen til krisen. Landene har brugt penge på at redde konkurstruede banker og på at understøtte store grupper af nye arbejdsløse, mens skatteindtægterne er faldet. Stats-

12 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 13 gældskrisen er en myte, der godt nok ofte genfortælles, men som samlet forklaring på krisen har den ikke rødder i den virkelige verden. Begge disse krisefortællinger ser på overfladen. De indeholder mange rigtige elementer. Men under den overflade, de berører, ligger langt større strukturelle problemer i den europæiske og hele den vestlige verdens økonomier, der er blevet bygget op over flere årtier. Især to ting har skabt krisen. Det ene er et strukturelt skifte i vores økonomiske model, så realøkonomien er blevet nedprioriteret til fordel for finansøkonomien, og så den finansielle sektor udgør en stadig større del af økonomien, mens dens logik er blevet mere og mere dominerende i alle dele af samfundet. Det andet er en væsentlig stigning i den økonomiske ulighed. En ulighed, der findes på to niveauer: voksende ulighed i befolkningerne, mellem forskellige grupper af lønmodtagere på den ene side og mellem lønmodtagere og kapitalejere på den anden side, samt de vedblivende store strukturelle, økonomiske forskelle, der er mellem landene i EU. BAG BOBLERNE Økonomiske bobler har spillet, og spiller stadig, en helt afgørende rolle for krisen. Op til finansmarkedernes krak var der bobler inden for mange områder af økonomien, der alle var tæt forbundne og faretruende tæt på at springe i Da de amerikanske huspriser begyndte at falde i 2007 og boligboblen dermed sprang, kunne det således lige så godt have været en anden økonomisk boble, der startede lavinen. Der var bolig- eller ejendomsbobler i mange europæiske lande. I Storbritannien, Irland og Spanien var ejendomspriserne blevet fordoblet i de syv år, der gik fra 2000 til I Warszawa i Polen steg boligpriserne mere end 50 pct. på bare et enkelt år mellem 2006 og I Letlands hovedstad tredobledes priserne mellem 2004 og 2005, og boliglånene blev som regel optaget i euro eller schweitzerfranc, hvilket gjorde det næste umuligt at betale dem tilbage da krisen ramte og eksempelvis den schweiziske franc steg markant. I Danmark kostede boliger i 2007 tre gange så meget som i Også i blandt andet Holland, Bulgarien, Frankrig og Græken-

13 land var der ejendomsbobler. Men det var meget få, der var klar over det, før boblerne brast. Selv OECD publicerede i 2005 en rapport, hvor organisationen godt nok skrev, at visse lande havde boligpriser over normalen, men ellers mente, der ikke var problemer i sigte. Selv det amerikanske boligmarked blev frikendt. 1 Boligboblerne blev ikke, som det nogle gange er tilfældet, skabt af ekstra opsparing, men af store lån. Ofte blev der både i Danmark og i andre lande taget nye lån i boligerne i takt med at boligpriserne steg, så der var ekstra penge til forbrug. Ellers kunne man nemt få et sms- eller kviklån eller anskaffe et kreditkort. Finanssektoren nøjedes ikke længere med bare at låne ud, de optog selv lån i stor stil: den britiske finanssektors gæld steg til 250 pct. af BNP inden krisen, og i Danmark steg bankernes indlånsunderskud fra milliarder kroner i 2004 til knap 600 milliarder kroner i Den gennemsnitlige europæiske husholdningsgæld steg fra 75 pct. af den disponible indkomst i 2000 til 99 pct. i De stigende gældsrater er dermed også udtryk for, at gældsætningen i sig selv var en økonomisk boble. Denne overdrevne gældssætning er en del af den udvikling, der gennem de sidste tredive år er sket i den vestlige verdens samfund, hvor finanssektoren fylder mere og mere i økonomien og i folks hverdag. Økonomien er, med et lidet mundret udtryk, blevet finansialiseret. Og finanssektoren har bevæget sig længere og længere væk fra det, den egentligt er sat i verden for at gøre og har i stedet udviklet praksisser, der i stigende grad er en byrde for samfundsøkonomien. Den finansielle sektors funktion er nemlig overordnet set at allokere opsparede midler dér, hvor der er størst behov for dem og hvor de kan anvendes mest effektivt, samt i denne allokeringsproces at vurdere, hvor risikofyldte de enkelte placeringer er og hvad afkastet på dem skal være. Det kan ske gennem banker, hvor virksomheder eller privatpersoners indlån bliver brugt af banken til at låne ud til andre virksomheder eller privatpersoner. Og det kan ske gennem finansmarkeder, hvor opsparinger kan investeres i aktier og obligationer, udstedt af virksomheder og stater. Formålet er altså at matche dem, der har finansielle midler, med dem, der mangler og efterspørger dem.

14 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 15 Banksektoren har traditionelt drevet sin forretning på baggrund af, at den kunne holde udlånsrenten højere end indlånsrenten, og dermed notere denne forskel som sin indtægt. Denne type finansvirksomhed hjælper mennesker med at købe hus, virksomheder med at udvide produktionen, og entreprenører til at realisere deres idéer. Det er grundlæggende finanssektorens opgave nemlig at få økonomien til at glide og gøre den mere effektiv. Eller som det også ofte er blevet sagt: at være økonomiens tjener. Denne form for bank- og finansvirksomhed som ofte er blevet kaldt boring banking har fungeret fint i flere historiske perioder. Men inden for de seneste tredive år og i endnu højere grad siden årtusindskiftet, udvidede bankerne og de mange nye finansielle aktører deres forretningsmodel. Nu skulle de ikke kun allokere midler, men også selv akkumulere dem. Og de behøvede heller ikke længere at have indlån før de kunne skabe udlån. De lånte bare penge andre steder i det finansielle system før de selv lånte dem ud. I stedet for kun at vejlede andre om risici, begyndte de selv at tage dem. Og i jagten på stadig større profitter øgede den finansielle sektor gældsætningen, og skabte af den vej indtil flere gældsbobler. Udfordringerne med finanssektoren er derfor ikke begrænsede til, at den i de seneste år har handlet uansvarligt, men at dens rolle i forhold til samfundsøkonomien er blevet forandret. FINANSIALISERING AF ØKONOMIEN Ordet finansialisering dækker, som nævnt, over en udvikling, hvor og flere og flere dele af samfundet og økonomien bliver underlagt finansmarkedernes logik. Det betyder, at vores hverdag er kommet tættere på finansmarkedernes, at finansmarkederne i stigende grad sætter dagsorden for resten af økonomien, og at finanssektorens del af den økonomiske kage bliver større og større. Mens man som almindeligt mennesker ikke nødvendigvis lægger mærke til finansialiseringen, har det fundamentalt ændret måden at være virksomhed på. Virksomhederne styres således i stigende grad af kortsigtede finansielle krav.

15 Det ses mest tydeligt på den måde, konceptet shareholder-value har redefineret hvad en virksomhed er og hvordan den skal forstås. Fremfor at blive set som en samlet organisme, der skal udvikle sig på langt sigte, ses virksomheden i dag som en samling af enheder, der alle skal give et afkast på den investerede kapital og hvis de ikke gør det skæres de til eller sælges fra. Samtidig kræves der overskud i virksomhederne hvert eneste kvartal, så der kan udbetales udbytter og aktiekurserne dagligt har noget at rette sig efter. Det betyder, at man i mange virksomheder ikke længere har blikket stift rettet mod at den langsigtede drift som kræver, at man udvikler gode produkter, opbygger et godt forhold til sine kunder og styrker medarbejdernes kompetencer men i stedet fokuserer på, hvordan man kan kapitalisere virksomhedens aktiver og udbetale dem til aktionærerne. Det gøres blandt andet gennem fusioner, lånfinansierede opkøb, organisationsmæssige omstruktureringer og tilbagekøb af aktier. Det har været flittigt brugt siden 1980 erne, og lønmodtagerne har i høj grad betalt prisen for finansmarkedernes krav, i form af fyringer, løntilbageholdenhed og mindre indflydelse. Jack Welch, der er tidligere administrerende direktør i General Electric og ses som en af hovedmændene bag strategien om at maksimere virksomhedens værdi for aktionærerne, har siden kaldt det kortsigtede fokus for verdens dårligste idé. 3 Den klareste indikation på, at finansialiseringen har fundet sted, er størrelsen på finanssektoren og dens aktiver i forhold til realøkonomien. I 1980 udgjorde værdien af verdens finansielle aktiver cirka det samme som verdens samlede BNP. I 2010 udgjorde finansielle produkter 3,4 gange så meget som verdens BNP, svarende til 212 trillioner dollars. Handlen med finansielle produkter er steget fra at have en værdi, der var 15 gange verdens BNP i 1990 til 74 gange BNP i 2008, og vurderes at være endnu større i dag. Men ud over at der handles mere og mere, handles der nu med papirer og på måder, der har meget lidt at gøre med, hvad der sker i den virkelige økonomi. Eksempelvis er det blevet sådan, at 45 pct. af alle aktiehandler i Europa i dag er såkaldt højfrekvenshandel i 1998 fandtes det overhovedet ikke. Højfrekvenshandel er computerstyret handel, der foregår hundredvis af gange i sekundet og som regel

16 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 17 efter nogle systemer, hvor computerne på signal fra matematiske algoritmer helt automatisk køber eller sælger, hvis aktien mister eller vinder bare en promille i værdi. Det vil sige, at algoritmerne udelukkende handler i forhold til, hvordan andre har prissat værdipapiret, uden selv at analysere, hvorvidt prisændringerne er funderet i egentlige ændrede forhold for den virksomhed eller andet, værdipapiret er baseret på. Finansialiseringen har også betydet, at bankerne samlet set er blevet større i forhold til økonomien og at vi har fået en gruppe af mega-banker. Og det er særligt i Europa, at bankerne er forvoksede ift. den økonomi, de er en del af: I 2011 udgjorde amerikanske bankers aktiver 92 pct. af USA s BNP, mens de europæiske bankers aktiver udgjorde hele 358 pct. af EU s BNP. Den europæiske banksektor er dermed næsten fire gange så stor som den amerikanske relativt til den omgivende økonomi. 4 Næsten hvert eneste land har sin eller sine store problembanker. I Danmark er det Danske Bank, hvis aktiver udgør 192 pct. af Danmarks årlige BNP. Det gør det svært for den danske stat at redde banken, hvis den kommer i alvorlige vanskeligheder. I Tyskland er det Deutsche Bank, der godt nok kun udgør 83 pct. af det tyske BNP, men alligevel er så stor, at det er usikkert, om den tyske stat kan redde den i tilfælde af konkurs på samme måde, som amerikanerne redede deres største banker. I Spanien udgjorde banksektorens aktiver 320 pct. af BNP i 2009, og lån til byggesektoren udgjorde samme år hele 43 pct. af BNP. 5 Se figur 1. Det er blot et par eksempler, billedet er det samme over hele Europa. Banksektorerne er så store i forhold til resten af økonomierne, at det kræver enorme summer at redde dem, hvis det er nødvendigt. Figuren her viser, hvordan bankernes aktiver som andel er BNP i eurozonen er vokset over de sidste 15 år.

17 FIGUR 1. BANKERNES AKTIVER SOM ANDEL AF BNP I EUROZONEN PCT. AF BNP

18 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 19 FINANSIALISERINGENS FALDGRUBER Finansialiseringen er ikke problemfri. Det er, først og fremmest, ikke nogen fordel for resten af økonomien og den generelle samfundsvelfærd, at finanssektoren vokser sig større og større. Det skyldes grundlæggende, at finanssektoren ikke producerer ting, der ændrer på vores materielle liv. Den laver ikke fødevarer, tøj og fjernsyn, bygger ikke huse, eller leverer uddannelse og sundhedshjælp. Det eneste den så at sige producerer er midler til at lave eller skaffe de ting, der danner rammerne om vore liv. Den er et middel, ikke et mål: den skal hjælpe realøkonomien og den produktive sektor til at blive mere produktiv. Men hvis finanssektoren selv bliver for stor, skader det den produktive sektor. Flere studier, bl.a. fra Den internationale Valutafond (IMF), fra de senere år peger således på, at der er en grænse for, hvor stor finanssektoren bør være, hvis vi gerne vil have en økonomi, der udvikler sig, er i vækst og skaber nye jobmuligheder m.m. 6 For når finanssektoren bliver større og større, og når sin grænse der i de omtalte studier vurderes at ligge på udlån til den private sektor på 100 pct. af BNP begynder den at bruge for stor en del af samfundets ressourcer. En stadig større del af kapitalen i samfundet bliver således genbrugt i det finansielle system fremfor at komme ud og arbejde i den virkelige økonomi, ligesom en større andel af virksomhedernes overskud bliver til finansiel kapital snarere end realkapital. Samtidig med, at en stadig større finanssektor er dårligt for væksten i realøkonomien, så betyder det også, at økonomien bliver mere ustabil. Finanssektoren har det nemlig med at komme i krise. Jo større finanssektoren er, desto større bliver også kriserne. Siden 1870 har forskere fundet 148 finansielle kriser det vil sige kriser, der er opstået i finanssektoren og har fået økonomien i et land til at skrumpe med mere end 10 pct. 7 Den Store Depression i 1930 erne er en af dem. Men i de seneste år er der kommet flere og flere. Det gælder opsparings- og lånekrisen i USA i 1980 erne, den japanske bobles brist i 1991, den svenske bankkrise i starten af 90 erne, Mexico og Argentinas kriser i midt-1990 erne, den store finanskrise i Sydøstasien i 97 og 98,

19 dot.com sammenbruddet i sluthalvfemserne, og krisen i Argentina igen i Når finanssektoren har vokset sig stor og hænger tæt sammen med store dele af realøkonomien, bliver kriserne mere omfattende: kriserne får konsekvenser for arbejdsløsheden, produktionen, de offentlige budgetter, husholdningernes økonomi. Det er lige der, vi står nu. Når man ved, at finanssektoren med sikkerhed skaber kriser, bør det være tydeligt, at sektoren ikke må vokse sig så stor, at de uundgåelige kriser går ud over resten af økonomien. Selvom gældsboblerne brast og finanskrisen kom, er finansialiseringen ikke et overstået kapitel. Finanssektoren er stadig dagsordens- og normsættende det har ikke mindst været tydeligt i forbindelse med EU s krisehåndtering og den er ikke vendt tilbage til boring banking. STIGENDE ULIGHED SOM KATALYSATOR Finanssektorens store ekspansion og dens sammenhæng med krisen skyldes et i længere tid overset fænomen i de europæiske og amerikanske samfund: en stærkt stigende ulighed.voksende ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper i de enkelte lande, med store forskelle i indkomst og livsmuligheder, har således hjulpet finansialiseringen på vej og været med til at skabe den ustabilitet, som krisen er udtryk for. Samtidig har de strukturelle uligheder mellem EU-landene været med til at skabe den europæiske dimension af krisen. Forskellene mellem de enkelte landes økonomiske strukturer var og er simpelthen så store, at den økonomiske integration, særligt med den fælles valuta euroen, skabte betydelige ubalancer. Stigende ulighed er en realitet i mange EU-lande. Denne ulighedsstigning påvirkede i et par årtier finansmarkederne, fordi det gjorde, at de europæere, der havde mindst, var mere tilbøjelige til at låne, for at øge deres forbrug samtidig med at de rigeste europæere, stod med større og større opsparinger, de ønskede at forrente eksempelvis gennem udlån eller avancerede finansielle produkter, der var kreeret på baggrund af den øgede gæld.

20 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 21 Målt på gini-koefficienten var den gennemsnitlige ulighed for de europæiske lande, hvor der er tilgængelig statistik, i midt-1980 erne 21,1. I dag er den 29,5 for alle EU-lande og 29, hvis man fraregner de lande, der er kommet ind i EU siden Så selvom uligheden i en del af de central- og østeuropæiske lande er faldende, er tendensen i de vesteuropæiske lande den modsatte her er uligheden steget meget voldsomt over de sidste 25 år. En af grundene til, at uligheden er steget, er, at lønmodtagerne har fået en mindre andel af velstanden. I EU er lønmodtagernes andel af BNP således faldet fra omkring 70 pct. af BNP i 1970 erne til 60 pct. i 2000 erne. 8 Men hvordan hænger uligheden sammen med finansialisering og finanskrisen? Uligheden presser så at sige oppefra og nedefra for at øge udlånene, og er dermed med til at puste de mange gældsbobler op. Nedefra presser lønmodtagerne, der har lavere indtægter relativt til samfundets velstand, og derfor i mange tilfælde øger deres forbrug ved at gældsætte sig. Ovenfra presser dem, der tjener stadig mere som højtlønnede og kapitalejere. Da de som regel allerede er relativt velstående bruges de øgede indtægter sjældent på forbrug, men går i stedet til at søge nye finansielle afkast. Det har de gennem de seneste par årtier fået meget bedre mulighed for, fordi opfindsomheden i den finansielle sektor har været stor og har ført til, at der er langt flere finansielle varer på hylderne rundt omkring hos banker og investeringsselskaber. Blandt nogle af de nye varer har der særligt været finansielle produkter afledt af lån. De gav et rimeligt afkast, men var ikke forbundet med samme risici som investeringer i realøkonomien. Derfor steg efterspørgslen på dem. Alt i alt øgede det den cirkulære bevægelse, som betød at gældsætningen bare steg og steg: lønmodtagerne så det som en god mulighed for at øge deres ellers stagnerende forbrug og investorerne som en god forretning. Sådan pustedes gældsboblerne op, op igennem 00 erne. Gældsætningen i Europa var tydelig: danske husholdningers gæld udgjorde i pct. af den disponible indkomst, for Holland er tallet 249 pct. og for Irland 203 pct.. Derudover ligger gældsprocenten for Sverige, Storbritannien, Spanien, Luxemburg og Portugal over hundrede procent. I resten af EU-landene ligger hus-

21 FIGUR 2. HUSHOLDNINGSGÆLD SOM ANDEL AF DISPONIBEL INDKOMST, GENNEMSNIT AF EU-LANDE PCT. AF DISPONIBEL INDKOMST 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,

22 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 23 holdningernes gæld mellem 50 og 100 pct. af BNP, men i alle lande undtagen Tyskland har tallet været stigende EU-gennemsnittet steg fra 75 pct. i 2000 til 99,3 pct. ti år senere. Se figur 2. Skabelsen af gældsbobler hænger naturligvis sammen med den pengepolitik, der føres. Den fastsætter nemlig, hvor billigt det er at låne penge til alt fra boligkøb og investeringer til finansiel spekulation. Og i årene op til krisen blev det billigere. I perioder nærmest gratis. Dermed hældte nationalbankerne reelt kun benzin på bålet. De økonomiske bobler blev så store, at de skjulte den grundlæggende ulighed og de store ubalancer, der var i alle vestlige økonomier og i særdeleshed i mellem de europæiske lande, der ellers skulle kunne dele markeder og for mange af dem også dele valuta.

23 FIGUR 3. BRUTTONATIONALPRODUKT 2011 EURO PR. INDBYGGER Luxembourg Danmark Sverige Holland Østrig Irland Finland Belgien Tyskland Frankrig Storbritannien Italien EU27 Spanien Cypern Grækenland Slovenien Portugal Malta Tjekkiet Slovakiet Estland Litauen Ungarn Letland Polen Rumænien Bulgarien

24 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 25 STRUKTURELLE UBALANCER Uligheden i de europæiske befolkninger har i sig selv skabt nogle ustabile økonomiske forhold i samfundet. En lignende proces er foregået på et større plan i Europa. For mellem medlemslandene var og er uligheden også væsentlig. Der er store forskelle på, hvordan økonomierne i de 27 lande er skruet sammen: Hvor rige de er, hvor produktive de er, og hvad, de producerer. De meget forskellige strukturer betyder, at der stadig er en stor ulighed landene imellem. Forskelle man ikke altid har kunnet se, når man har iagttaget de enkelte lande. Disse uligheder har betydet, at de har haft meget forskellige muligheder for at forbruge på nationalt niveau, men alle befolkninger har gerne villet være med til festen. Bruttonationalproduktet er den første indikator på at forskellene mellem de 27 EU-lande er betragtelige. Figuren nedenfor viser BNP per indbygger i 2011 i landene. BNP per indbygger i det rigeste land Luxembourg er mere end 17 gange større end i Bulgarien, der er det fattigste. Fra Luxembourg er der langt ned til de næste lande, Danmark og Sverige, hvis BNP per indbygger er henholdsvis og , hvilket igen ligger langt over gennemsnittet for EU-landene på Danmarks BNP per indbygger er eksempelvis 70 pct. højere end gennemsnittet og ni gange højere end Bulgariens. Se figur 3. Bruttonationalproduktet er i høj grad skabt af produktionen. Det vil både sige produktiviteten i et land og hvad det producerer. Her er en høj produktivitet per arbejdstime vigtig for at skabe mest mulig velstand. Igen ligger Luxembourg meget højt (med 61,2 per time) med de nordvesteuropæiske lande herefter. Og igen er forskellene store: produktiviteten per arbejdstime i de højtrangerende lande er mere end ti gange højere end de lavere rangerende. I de højtrangerende lande skaber lønmodtagerne altså ti gange mere værdi for hver time, de arbejder. Se figur 4.

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere