Europæiske kriseløsninger. KristianWeise Pil Berner Strandgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæiske kriseløsninger. KristianWeise Pil Berner Strandgaard"

Transkript

1 Europæiske kriseløsninger KristianWeise Pil Berner Strandgaard December 2012

2 Europæiske kriseløsninger Af Kristian Weise og Pil Berner Strandgaard. Tænketanken Cevea 2012 Udgivet med støtte fra Nævnet for fremme af debat og oplysning om Europa, Sats: Henning Guddal Tryk: CS-Grafisk A/S Printed in Denmark 2012 ISBN

3 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 3 INDLEDNING Europa står midt i den største økonomiske krise i mere end et halvt århundrede og i EU-samarbejdets levetid. 25 millioner europæere, mere end hver tiende i den arbejdsdygtige alder, er i dag arbejdsløse. Velstanden er faldet og flere lande sendt et årti tilbage i deres sociale udvikling. Europas borgere møder den ene nedskæringspakke efter den anden. Og der er ingen tegn på, det går den rigtige vej: det forventes, at 2012 slutter med en vækst på nul og at krisen fortsætter i Aldrig før har EU skullet håndtere en krise af den størrelse. Og aldrig før har EU-samarbejdet haft så store konsekvenser for europæernes liv på om krisen bliver dybere og de kan se deres levestandard smuldre mellem hænderne på dem, eller om der kan findes en fælles vej ud af krisen og håbet om en bedre fremtid genoprettes. Godt fem år inde i krisen, og efter en endeløs række krisemøder i EU-regi, er det åbenlyst, at den europæiske kriseløsningsstrategi ikke har været effektiv. Krisen fortsætter, velstanden er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, arbejdsløsheden stiger stadig og de social problemer vokser. EU er til stadighed en vigtigere aktør for de europæiske landes økonomi, ikke mindst i kriser som denne, da EU-samarbejdet er blevet tættere og de europæiske landes økonomier er mere internt forbundne. Intet europæisk land er længere en isoleret ø heller ikke Danmark. Derfor er det helt afgørende, at EU s krisehåndtering og -løsninger rammer rigtigt. Men det er der mere og mere, der tyder på, at den ikke rigtig gør. Derfor er der brug for nye kriseløsninger.

4 RAPPORTENS HOVEDPOINTER ER: Krisen er ikke bare et hændeligt uheld. Den er derimod en konsekvens af den måde, hvorpå vores økonomier har forandret sig over de seneste årtier og hvordan, de er blevet styret. Det kriseforløb, vi har haft i Europa, er heller ikke tilfældigt. Det skyldes både de grundlæggende strukturer i Europas økonomi og den europæiske krisehåndtering. Krisen var og er i første omgang en finanskrise. Den økonomiske krise og statsgældskrisen er en konsekvens af finansmarkedernes sammenbrud. Ikke omvendt. Hvis der ikke gås grundigere til værks ift. Finansverden, vil der komme nye kriser som den nuværende. Sammenhængen er vigtig at huske også fordi staterne ikke skal straffes for at have reddet bankerne og holdt hånden under økonomien. Krisen har blotlagt, at vores økonomier er blevet finansialiserede i et omfang, der ikke er holdbart. Finanssektoren har vokset sig så stor, at den er en hæmsko for den økonomiske udvikling og væksten i realøkonomien, samtidig med dens størrelse betyder øgede risici for finansielle kriser og dermed gør økonomien mere ustabil. Finansialiseringen af økonomien og den eksplosive vækst i gælden, som gik hånd i hånd med den, hænger sammen med stigende økonomisk ulighed i de vestlige samfund. Uligheden har ledt til højere gældsætning, men er samtidig også et resultat af den øgede finansialisering. De strukturelle forskelle i Europa en væsentlig højere værditilvækst i produktionen i Nordeuropa end i Sydeuropa har, sammen med den større økonomiske og finansielle integration, skabt de ubalancer, der betyder, at statsgældskrisen har ramt flere lande så hårdt, som den har.

5 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 5 Indførelsen af den fælles mønt, euroen, gjorde at forskellene mellem de europæiske økonomier blev mindre synlige og havde færre konsekvenser for de økonomiske handlemuligheder, ikke mindst de økonomisk svageste EU-lande. Under krisen har eksistensen af euroen betydet, at solidariteten med de værst ramte kriselande har været større end hvis den ikke havde eksisteret, men også, at disse lande har haft væsentlig færre værktøjer til at komme ud af krisen, end hvis de ikke havde delt mønt med de andre eurolande. Monetarisme dvs. troen på, at centralbankernes pengepolitik er det primære greb i den økonomiske politik har domineret EU s krisehåndtering. I en periode var det således det, der blev sværget til af EU s ledere. Men det har ikke afhjulpet krisen at pumpe bankerne med penge og lade dem låne stadigt billigere. Finanskrisen er i løbet af de senere år blevet redefineret som en statsgældskrise. Det har flyttet fokus i krisen, og betyder at løsningerne på krisen i flere tilfælde er med til at forværre den snarere end at løse den, og at dele af de europæiske velfærdsstater uretmæssigt er ved at blive afmonteret. Sparepolitikken, der føres i det meste af Europa, har slået fejl. Snarere end at løse den vækstkrise, som Europa er fanget i, har den forlænget og forøget den. Det er langsomt ved at gå op for flere og flere, men har endnu ikke haft nogen reel konsekvens for den førte politik. Hvis Europa skal komme ud af krisen skal der ske et skifte i krisepolitikken. Fokus skal være på at skabe vækst i økonomien. Gælden må komme i anden række. Den hurtigste vej ud af krisen er en fælleseuropæisk investeringsplan på niveau med Marshall-hjælper i efterkrigstiden.

6 EU s nuværende finanspolitiske regler har et ensidigt fokus på budgetovervågning. Dermed bliver de i praksis primært en sparepagt. De må suppleres med en investeringspagt, der sikrer, at EU bruger sin fælles styrke konstruktivt, og i fællesskab styrker vækst og beskæftigelse. Krisen risikerer at fange EU i fortsat recession eller lavvækst. Europa har derfor brug for en helt ny vækstpolitik, der gør brug af nye værktøjer, og som kan sikre, at den europæiske økonomi fortsat udvikler sig og understøtter fornyelsen europæisk produktion og erhvervsstrukturer. Der skal sættes en stopper for den europæiske gældsspiral bl.a. ved oprettelsen af en fælleseuropæisk gældsmekanisme eller såkaldte euroobligationer og at finansverden reguleres på en måde, så den i fremtiden vil understøtte realøkonomien i stedet for at være arnested for kriser.

7 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 7

8

9 1.del Krisen: Ikke bare et uheld

10 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 11 For de fleste af os, stod den økonomiske krises alvor og omfang klart i løbet af efteråret 2008, efter et par store amerikanske investeringsbanker, Lehman Brothers og Bear Stearns, var krakket. Krisen blev skabt i USA, er det ofte blevet sagt. Men flere af de første alvorlige krisetegn kom reelt fra Europa. Et af dem viste sig d. 9. august 2007, da den franske bank BNP Paribas lukkede to af dens investeringsfonde: banken måtte indrømme, at den ikke længere anede, hvad de giftige subprime-relaterede aktiver obligationer og derivater, der var knyttede til den svageste del af det amerikanske boligmarked i fondene i virkeligheden var værd. Så i stedet for at løbe for stor en risiko, valgte den at lukke fondene. Det var ikke dog fordi BNP Paribas var mindre kompetent eller mere risikovillig end andre banker og finansinstitutioner. For de andre aktører vidste heller ikke, hvad subprime-aktiverne var værd. BNP Paribas var bare de første til at erkende og indrømme den usikkerhed, der herskede. Og dermed også de første til at vise, at de andre banker bluffede, når de påstod, at alt var sikkert. De fleste andre banker fortsatte nemlig med højt spil. Først i sommeren 2008 gik bluffet ikke længere: krisens realitet var ubestridelig og avisforsider verden over fyldtes med nyheder om nødstedte banker. Den har været en del af vores dagligdag siden og har domineret det europæiske samarbejde. Flere og flere finansielle institutioner løb ind i de samme problemer som BNP Paribas, ikke mindst efter investeringsbankerne Bear Stearns og Lehman Brothers faldt. Da blev det klart, at finanssystemet var ved at kollapse under vægten af sin egen risikovillighed. Men det var på mange måder kun den yderste spids af katestrofen, toppen af isbjerget så at sige, der kom op til overfladen. For under finanssystemets spekulation, store gældsætning og risikable udlån havde økonomierne i hele den vestlige verden endnu mere grundlæggende problemer: en ustabil og ineffektiv økonomisk model, stigende social ulighed og strukturelle ubalancer. For at forstå krisen og anvise holdbare løsninger på den, kan man derfor heller ikke kun anskue den på overfladen. Man må et spadestik dybere.

11 FEJLAGTIGE KRISEFORTÆLLINGER Der har været talt meget om krisen de sidste 4-5 år. Om dens årsager og om hvem, der er skyld i den. De mest udbredte forklaringer går på, at nogle mindre dele af systemet ikke fungerede. Den fortælling lyder, at en periode med lave renter skabte en låne- og gældsfest, der sammen med problemerne med de amerikanske subprime-boliglån, bankernes bonusordninger, rusten moral blandt nogle bankfolk, og uansvarligt udlån og dårlige prioriteringer fra de finansielle institutioners side skabte finanskrisen. Denne finansielle krise gjorde så, at kreditmarkederne frøs til is og fik bankerne til at holde på pengene. Manglen på likviditet og lånemuligheder gik ud over virksomhederne, der måtte skære ned og fyre folk, og så var den finansielle krise blevet til en økonomisk krise. Ifølge det syn på krisen skal finanssektorens snor i fremtiden være lidt kortere, så eksempelvis de store bonusordninger forbydes, solvenskravene til bankerne hæves lidt, og kreditvurderingsbureauer overvåges bedre. Det kan være fornuftige tiltag, men idéen om, at krisen skyldes mindre fejl, der kan rettes ved at justere lidt i lovgivningen, overser de meget grundlæggende problemer, finanssektoren gennem den øgede indflydelse på resten af økonomien har skabt for især den vestlige verdens økonomier og samfund. I forhold til de specifikke problemer i EU er der også en enkelt kriseforklaring, der gentages gang på gang. De kriseramte europæiske lande fremstilles som en samlet gruppe af uansvarlige overforbrugere, der op gennem 00 erne hoppede i en velfærdsluksusfælde og optog uansvarligt meget gæld. Denne kriseforklaring dominerer eksempelvis det europæiske samarbejde, hvor især Tyskland har talt for nedskæringer i de kriseramte lande som løsningen på krisen. Her er logikken, at hvis det var overforbrug, der skabte krisen, så må nedskæringer må være vejen ud. Men denne fortælling holder ikke. For langt de fleste EU-lande er statsgælden en konsekvens af krisen, ikke årsagen til krisen. Landene har brugt penge på at redde konkurstruede banker og på at understøtte store grupper af nye arbejdsløse, mens skatteindtægterne er faldet. Stats-

12 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 13 gældskrisen er en myte, der godt nok ofte genfortælles, men som samlet forklaring på krisen har den ikke rødder i den virkelige verden. Begge disse krisefortællinger ser på overfladen. De indeholder mange rigtige elementer. Men under den overflade, de berører, ligger langt større strukturelle problemer i den europæiske og hele den vestlige verdens økonomier, der er blevet bygget op over flere årtier. Især to ting har skabt krisen. Det ene er et strukturelt skifte i vores økonomiske model, så realøkonomien er blevet nedprioriteret til fordel for finansøkonomien, og så den finansielle sektor udgør en stadig større del af økonomien, mens dens logik er blevet mere og mere dominerende i alle dele af samfundet. Det andet er en væsentlig stigning i den økonomiske ulighed. En ulighed, der findes på to niveauer: voksende ulighed i befolkningerne, mellem forskellige grupper af lønmodtagere på den ene side og mellem lønmodtagere og kapitalejere på den anden side, samt de vedblivende store strukturelle, økonomiske forskelle, der er mellem landene i EU. BAG BOBLERNE Økonomiske bobler har spillet, og spiller stadig, en helt afgørende rolle for krisen. Op til finansmarkedernes krak var der bobler inden for mange områder af økonomien, der alle var tæt forbundne og faretruende tæt på at springe i Da de amerikanske huspriser begyndte at falde i 2007 og boligboblen dermed sprang, kunne det således lige så godt have været en anden økonomisk boble, der startede lavinen. Der var bolig- eller ejendomsbobler i mange europæiske lande. I Storbritannien, Irland og Spanien var ejendomspriserne blevet fordoblet i de syv år, der gik fra 2000 til I Warszawa i Polen steg boligpriserne mere end 50 pct. på bare et enkelt år mellem 2006 og I Letlands hovedstad tredobledes priserne mellem 2004 og 2005, og boliglånene blev som regel optaget i euro eller schweitzerfranc, hvilket gjorde det næste umuligt at betale dem tilbage da krisen ramte og eksempelvis den schweiziske franc steg markant. I Danmark kostede boliger i 2007 tre gange så meget som i Også i blandt andet Holland, Bulgarien, Frankrig og Græken-

13 land var der ejendomsbobler. Men det var meget få, der var klar over det, før boblerne brast. Selv OECD publicerede i 2005 en rapport, hvor organisationen godt nok skrev, at visse lande havde boligpriser over normalen, men ellers mente, der ikke var problemer i sigte. Selv det amerikanske boligmarked blev frikendt. 1 Boligboblerne blev ikke, som det nogle gange er tilfældet, skabt af ekstra opsparing, men af store lån. Ofte blev der både i Danmark og i andre lande taget nye lån i boligerne i takt med at boligpriserne steg, så der var ekstra penge til forbrug. Ellers kunne man nemt få et sms- eller kviklån eller anskaffe et kreditkort. Finanssektoren nøjedes ikke længere med bare at låne ud, de optog selv lån i stor stil: den britiske finanssektors gæld steg til 250 pct. af BNP inden krisen, og i Danmark steg bankernes indlånsunderskud fra milliarder kroner i 2004 til knap 600 milliarder kroner i Den gennemsnitlige europæiske husholdningsgæld steg fra 75 pct. af den disponible indkomst i 2000 til 99 pct. i De stigende gældsrater er dermed også udtryk for, at gældsætningen i sig selv var en økonomisk boble. Denne overdrevne gældssætning er en del af den udvikling, der gennem de sidste tredive år er sket i den vestlige verdens samfund, hvor finanssektoren fylder mere og mere i økonomien og i folks hverdag. Økonomien er, med et lidet mundret udtryk, blevet finansialiseret. Og finanssektoren har bevæget sig længere og længere væk fra det, den egentligt er sat i verden for at gøre og har i stedet udviklet praksisser, der i stigende grad er en byrde for samfundsøkonomien. Den finansielle sektors funktion er nemlig overordnet set at allokere opsparede midler dér, hvor der er størst behov for dem og hvor de kan anvendes mest effektivt, samt i denne allokeringsproces at vurdere, hvor risikofyldte de enkelte placeringer er og hvad afkastet på dem skal være. Det kan ske gennem banker, hvor virksomheder eller privatpersoners indlån bliver brugt af banken til at låne ud til andre virksomheder eller privatpersoner. Og det kan ske gennem finansmarkeder, hvor opsparinger kan investeres i aktier og obligationer, udstedt af virksomheder og stater. Formålet er altså at matche dem, der har finansielle midler, med dem, der mangler og efterspørger dem.

14 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 15 Banksektoren har traditionelt drevet sin forretning på baggrund af, at den kunne holde udlånsrenten højere end indlånsrenten, og dermed notere denne forskel som sin indtægt. Denne type finansvirksomhed hjælper mennesker med at købe hus, virksomheder med at udvide produktionen, og entreprenører til at realisere deres idéer. Det er grundlæggende finanssektorens opgave nemlig at få økonomien til at glide og gøre den mere effektiv. Eller som det også ofte er blevet sagt: at være økonomiens tjener. Denne form for bank- og finansvirksomhed som ofte er blevet kaldt boring banking har fungeret fint i flere historiske perioder. Men inden for de seneste tredive år og i endnu højere grad siden årtusindskiftet, udvidede bankerne og de mange nye finansielle aktører deres forretningsmodel. Nu skulle de ikke kun allokere midler, men også selv akkumulere dem. Og de behøvede heller ikke længere at have indlån før de kunne skabe udlån. De lånte bare penge andre steder i det finansielle system før de selv lånte dem ud. I stedet for kun at vejlede andre om risici, begyndte de selv at tage dem. Og i jagten på stadig større profitter øgede den finansielle sektor gældsætningen, og skabte af den vej indtil flere gældsbobler. Udfordringerne med finanssektoren er derfor ikke begrænsede til, at den i de seneste år har handlet uansvarligt, men at dens rolle i forhold til samfundsøkonomien er blevet forandret. FINANSIALISERING AF ØKONOMIEN Ordet finansialisering dækker, som nævnt, over en udvikling, hvor og flere og flere dele af samfundet og økonomien bliver underlagt finansmarkedernes logik. Det betyder, at vores hverdag er kommet tættere på finansmarkedernes, at finansmarkederne i stigende grad sætter dagsorden for resten af økonomien, og at finanssektorens del af den økonomiske kage bliver større og større. Mens man som almindeligt mennesker ikke nødvendigvis lægger mærke til finansialiseringen, har det fundamentalt ændret måden at være virksomhed på. Virksomhederne styres således i stigende grad af kortsigtede finansielle krav.

15 Det ses mest tydeligt på den måde, konceptet shareholder-value har redefineret hvad en virksomhed er og hvordan den skal forstås. Fremfor at blive set som en samlet organisme, der skal udvikle sig på langt sigte, ses virksomheden i dag som en samling af enheder, der alle skal give et afkast på den investerede kapital og hvis de ikke gør det skæres de til eller sælges fra. Samtidig kræves der overskud i virksomhederne hvert eneste kvartal, så der kan udbetales udbytter og aktiekurserne dagligt har noget at rette sig efter. Det betyder, at man i mange virksomheder ikke længere har blikket stift rettet mod at den langsigtede drift som kræver, at man udvikler gode produkter, opbygger et godt forhold til sine kunder og styrker medarbejdernes kompetencer men i stedet fokuserer på, hvordan man kan kapitalisere virksomhedens aktiver og udbetale dem til aktionærerne. Det gøres blandt andet gennem fusioner, lånfinansierede opkøb, organisationsmæssige omstruktureringer og tilbagekøb af aktier. Det har været flittigt brugt siden 1980 erne, og lønmodtagerne har i høj grad betalt prisen for finansmarkedernes krav, i form af fyringer, løntilbageholdenhed og mindre indflydelse. Jack Welch, der er tidligere administrerende direktør i General Electric og ses som en af hovedmændene bag strategien om at maksimere virksomhedens værdi for aktionærerne, har siden kaldt det kortsigtede fokus for verdens dårligste idé. 3 Den klareste indikation på, at finansialiseringen har fundet sted, er størrelsen på finanssektoren og dens aktiver i forhold til realøkonomien. I 1980 udgjorde værdien af verdens finansielle aktiver cirka det samme som verdens samlede BNP. I 2010 udgjorde finansielle produkter 3,4 gange så meget som verdens BNP, svarende til 212 trillioner dollars. Handlen med finansielle produkter er steget fra at have en værdi, der var 15 gange verdens BNP i 1990 til 74 gange BNP i 2008, og vurderes at være endnu større i dag. Men ud over at der handles mere og mere, handles der nu med papirer og på måder, der har meget lidt at gøre med, hvad der sker i den virkelige økonomi. Eksempelvis er det blevet sådan, at 45 pct. af alle aktiehandler i Europa i dag er såkaldt højfrekvenshandel i 1998 fandtes det overhovedet ikke. Højfrekvenshandel er computerstyret handel, der foregår hundredvis af gange i sekundet og som regel

16 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 17 efter nogle systemer, hvor computerne på signal fra matematiske algoritmer helt automatisk køber eller sælger, hvis aktien mister eller vinder bare en promille i værdi. Det vil sige, at algoritmerne udelukkende handler i forhold til, hvordan andre har prissat værdipapiret, uden selv at analysere, hvorvidt prisændringerne er funderet i egentlige ændrede forhold for den virksomhed eller andet, værdipapiret er baseret på. Finansialiseringen har også betydet, at bankerne samlet set er blevet større i forhold til økonomien og at vi har fået en gruppe af mega-banker. Og det er særligt i Europa, at bankerne er forvoksede ift. den økonomi, de er en del af: I 2011 udgjorde amerikanske bankers aktiver 92 pct. af USA s BNP, mens de europæiske bankers aktiver udgjorde hele 358 pct. af EU s BNP. Den europæiske banksektor er dermed næsten fire gange så stor som den amerikanske relativt til den omgivende økonomi. 4 Næsten hvert eneste land har sin eller sine store problembanker. I Danmark er det Danske Bank, hvis aktiver udgør 192 pct. af Danmarks årlige BNP. Det gør det svært for den danske stat at redde banken, hvis den kommer i alvorlige vanskeligheder. I Tyskland er det Deutsche Bank, der godt nok kun udgør 83 pct. af det tyske BNP, men alligevel er så stor, at det er usikkert, om den tyske stat kan redde den i tilfælde af konkurs på samme måde, som amerikanerne redede deres største banker. I Spanien udgjorde banksektorens aktiver 320 pct. af BNP i 2009, og lån til byggesektoren udgjorde samme år hele 43 pct. af BNP. 5 Se figur 1. Det er blot et par eksempler, billedet er det samme over hele Europa. Banksektorerne er så store i forhold til resten af økonomierne, at det kræver enorme summer at redde dem, hvis det er nødvendigt. Figuren her viser, hvordan bankernes aktiver som andel er BNP i eurozonen er vokset over de sidste 15 år.

17 FIGUR 1. BANKERNES AKTIVER SOM ANDEL AF BNP I EUROZONEN PCT. AF BNP

18 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 19 FINANSIALISERINGENS FALDGRUBER Finansialiseringen er ikke problemfri. Det er, først og fremmest, ikke nogen fordel for resten af økonomien og den generelle samfundsvelfærd, at finanssektoren vokser sig større og større. Det skyldes grundlæggende, at finanssektoren ikke producerer ting, der ændrer på vores materielle liv. Den laver ikke fødevarer, tøj og fjernsyn, bygger ikke huse, eller leverer uddannelse og sundhedshjælp. Det eneste den så at sige producerer er midler til at lave eller skaffe de ting, der danner rammerne om vore liv. Den er et middel, ikke et mål: den skal hjælpe realøkonomien og den produktive sektor til at blive mere produktiv. Men hvis finanssektoren selv bliver for stor, skader det den produktive sektor. Flere studier, bl.a. fra Den internationale Valutafond (IMF), fra de senere år peger således på, at der er en grænse for, hvor stor finanssektoren bør være, hvis vi gerne vil have en økonomi, der udvikler sig, er i vækst og skaber nye jobmuligheder m.m. 6 For når finanssektoren bliver større og større, og når sin grænse der i de omtalte studier vurderes at ligge på udlån til den private sektor på 100 pct. af BNP begynder den at bruge for stor en del af samfundets ressourcer. En stadig større del af kapitalen i samfundet bliver således genbrugt i det finansielle system fremfor at komme ud og arbejde i den virkelige økonomi, ligesom en større andel af virksomhedernes overskud bliver til finansiel kapital snarere end realkapital. Samtidig med, at en stadig større finanssektor er dårligt for væksten i realøkonomien, så betyder det også, at økonomien bliver mere ustabil. Finanssektoren har det nemlig med at komme i krise. Jo større finanssektoren er, desto større bliver også kriserne. Siden 1870 har forskere fundet 148 finansielle kriser det vil sige kriser, der er opstået i finanssektoren og har fået økonomien i et land til at skrumpe med mere end 10 pct. 7 Den Store Depression i 1930 erne er en af dem. Men i de seneste år er der kommet flere og flere. Det gælder opsparings- og lånekrisen i USA i 1980 erne, den japanske bobles brist i 1991, den svenske bankkrise i starten af 90 erne, Mexico og Argentinas kriser i midt-1990 erne, den store finanskrise i Sydøstasien i 97 og 98,

19 dot.com sammenbruddet i sluthalvfemserne, og krisen i Argentina igen i Når finanssektoren har vokset sig stor og hænger tæt sammen med store dele af realøkonomien, bliver kriserne mere omfattende: kriserne får konsekvenser for arbejdsløsheden, produktionen, de offentlige budgetter, husholdningernes økonomi. Det er lige der, vi står nu. Når man ved, at finanssektoren med sikkerhed skaber kriser, bør det være tydeligt, at sektoren ikke må vokse sig så stor, at de uundgåelige kriser går ud over resten af økonomien. Selvom gældsboblerne brast og finanskrisen kom, er finansialiseringen ikke et overstået kapitel. Finanssektoren er stadig dagsordens- og normsættende det har ikke mindst været tydeligt i forbindelse med EU s krisehåndtering og den er ikke vendt tilbage til boring banking. STIGENDE ULIGHED SOM KATALYSATOR Finanssektorens store ekspansion og dens sammenhæng med krisen skyldes et i længere tid overset fænomen i de europæiske og amerikanske samfund: en stærkt stigende ulighed.voksende ulighed mellem forskellige befolkningsgrupper i de enkelte lande, med store forskelle i indkomst og livsmuligheder, har således hjulpet finansialiseringen på vej og været med til at skabe den ustabilitet, som krisen er udtryk for. Samtidig har de strukturelle uligheder mellem EU-landene været med til at skabe den europæiske dimension af krisen. Forskellene mellem de enkelte landes økonomiske strukturer var og er simpelthen så store, at den økonomiske integration, særligt med den fælles valuta euroen, skabte betydelige ubalancer. Stigende ulighed er en realitet i mange EU-lande. Denne ulighedsstigning påvirkede i et par årtier finansmarkederne, fordi det gjorde, at de europæere, der havde mindst, var mere tilbøjelige til at låne, for at øge deres forbrug samtidig med at de rigeste europæere, stod med større og større opsparinger, de ønskede at forrente eksempelvis gennem udlån eller avancerede finansielle produkter, der var kreeret på baggrund af den øgede gæld.

20 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 21 Målt på gini-koefficienten var den gennemsnitlige ulighed for de europæiske lande, hvor der er tilgængelig statistik, i midt-1980 erne 21,1. I dag er den 29,5 for alle EU-lande og 29, hvis man fraregner de lande, der er kommet ind i EU siden Så selvom uligheden i en del af de central- og østeuropæiske lande er faldende, er tendensen i de vesteuropæiske lande den modsatte her er uligheden steget meget voldsomt over de sidste 25 år. En af grundene til, at uligheden er steget, er, at lønmodtagerne har fået en mindre andel af velstanden. I EU er lønmodtagernes andel af BNP således faldet fra omkring 70 pct. af BNP i 1970 erne til 60 pct. i 2000 erne. 8 Men hvordan hænger uligheden sammen med finansialisering og finanskrisen? Uligheden presser så at sige oppefra og nedefra for at øge udlånene, og er dermed med til at puste de mange gældsbobler op. Nedefra presser lønmodtagerne, der har lavere indtægter relativt til samfundets velstand, og derfor i mange tilfælde øger deres forbrug ved at gældsætte sig. Ovenfra presser dem, der tjener stadig mere som højtlønnede og kapitalejere. Da de som regel allerede er relativt velstående bruges de øgede indtægter sjældent på forbrug, men går i stedet til at søge nye finansielle afkast. Det har de gennem de seneste par årtier fået meget bedre mulighed for, fordi opfindsomheden i den finansielle sektor har været stor og har ført til, at der er langt flere finansielle varer på hylderne rundt omkring hos banker og investeringsselskaber. Blandt nogle af de nye varer har der særligt været finansielle produkter afledt af lån. De gav et rimeligt afkast, men var ikke forbundet med samme risici som investeringer i realøkonomien. Derfor steg efterspørgslen på dem. Alt i alt øgede det den cirkulære bevægelse, som betød at gældsætningen bare steg og steg: lønmodtagerne så det som en god mulighed for at øge deres ellers stagnerende forbrug og investorerne som en god forretning. Sådan pustedes gældsboblerne op, op igennem 00 erne. Gældsætningen i Europa var tydelig: danske husholdningers gæld udgjorde i pct. af den disponible indkomst, for Holland er tallet 249 pct. og for Irland 203 pct.. Derudover ligger gældsprocenten for Sverige, Storbritannien, Spanien, Luxemburg og Portugal over hundrede procent. I resten af EU-landene ligger hus-

21 FIGUR 2. HUSHOLDNINGSGÆLD SOM ANDEL AF DISPONIBEL INDKOMST, GENNEMSNIT AF EU-LANDE PCT. AF DISPONIBEL INDKOMST 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,

22 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 23 holdningernes gæld mellem 50 og 100 pct. af BNP, men i alle lande undtagen Tyskland har tallet været stigende EU-gennemsnittet steg fra 75 pct. i 2000 til 99,3 pct. ti år senere. Se figur 2. Skabelsen af gældsbobler hænger naturligvis sammen med den pengepolitik, der føres. Den fastsætter nemlig, hvor billigt det er at låne penge til alt fra boligkøb og investeringer til finansiel spekulation. Og i årene op til krisen blev det billigere. I perioder nærmest gratis. Dermed hældte nationalbankerne reelt kun benzin på bålet. De økonomiske bobler blev så store, at de skjulte den grundlæggende ulighed og de store ubalancer, der var i alle vestlige økonomier og i særdeleshed i mellem de europæiske lande, der ellers skulle kunne dele markeder og for mange af dem også dele valuta.

23 FIGUR 3. BRUTTONATIONALPRODUKT 2011 EURO PR. INDBYGGER Luxembourg Danmark Sverige Holland Østrig Irland Finland Belgien Tyskland Frankrig Storbritannien Italien EU27 Spanien Cypern Grækenland Slovenien Portugal Malta Tjekkiet Slovakiet Estland Litauen Ungarn Letland Polen Rumænien Bulgarien

24 EUROPÆISKE KRISELØSNINGER 25 STRUKTURELLE UBALANCER Uligheden i de europæiske befolkninger har i sig selv skabt nogle ustabile økonomiske forhold i samfundet. En lignende proces er foregået på et større plan i Europa. For mellem medlemslandene var og er uligheden også væsentlig. Der er store forskelle på, hvordan økonomierne i de 27 lande er skruet sammen: Hvor rige de er, hvor produktive de er, og hvad, de producerer. De meget forskellige strukturer betyder, at der stadig er en stor ulighed landene imellem. Forskelle man ikke altid har kunnet se, når man har iagttaget de enkelte lande. Disse uligheder har betydet, at de har haft meget forskellige muligheder for at forbruge på nationalt niveau, men alle befolkninger har gerne villet være med til festen. Bruttonationalproduktet er den første indikator på at forskellene mellem de 27 EU-lande er betragtelige. Figuren nedenfor viser BNP per indbygger i 2011 i landene. BNP per indbygger i det rigeste land Luxembourg er mere end 17 gange større end i Bulgarien, der er det fattigste. Fra Luxembourg er der langt ned til de næste lande, Danmark og Sverige, hvis BNP per indbygger er henholdsvis og , hvilket igen ligger langt over gennemsnittet for EU-landene på Danmarks BNP per indbygger er eksempelvis 70 pct. højere end gennemsnittet og ni gange højere end Bulgariens. Se figur 3. Bruttonationalproduktet er i høj grad skabt af produktionen. Det vil både sige produktiviteten i et land og hvad det producerer. Her er en høj produktivitet per arbejdstime vigtig for at skabe mest mulig velstand. Igen ligger Luxembourg meget højt (med 61,2 per time) med de nordvesteuropæiske lande herefter. Og igen er forskellene store: produktiviteten per arbejdstime i de højtrangerende lande er mere end ti gange højere end de lavere rangerende. I de højtrangerende lande skaber lønmodtagerne altså ti gange mere værdi for hver time, de arbejder. Se figur 4.

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2011

Markedskommentar Orientering Q3 2011 Markedskommentar De finansielle markeder var gennem hele 3. kvartal meget urolige. Aktiemarkederne, over det meste af verden, faldt som følge af den efterhånden kroniske gældskrise i både Europa og USA

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere