Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2007 Årgang 13 Nummer 3

Transkript

1 nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Marts 2007 Årgang 13 Nummer 3 Kommunale visioner for folkeoplysningen Side 8 "Spørg bare" om fleksible tilrettelæg- gelsesformer Side 11

2 DOF NYT DOF NYT I dette nummer Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Medlemsnyt... 4 Kalenderen... 4 Resumé af DOFs landsstyrelsesmøde... 5 Nyt fra DOF... 6 Direktør Bodil Mørkøv Ullerup bliver OF-formand... 6 Ingolf bliver Foråret kommer med landsmødet... 7 Kommunale visioner for folkeoplysningen... 8 Spørg bare - lovbrevkasse Fleksible tilrettelæggelsesformer Sundhedsfremme i aftenskolen Bestil en forsker IT-nyt: Sideoptimering - hvordan får jeg flere besøgende på hjemmesiden IOF jubilæum: Folkeoplysning i 50 år Nyt fra DFS Kontaktoplysninger til DOF Redaktion Hanne Bruus Andersen Bodil Mørkøv Ullerup, ansvh. Robin Kristiansen, redaktør Lay-out: Robin Kristiansen Tryk: Lars Eriksen Oplag: 800 Redaktionen afsluttet: Onsdag 21. marts 2007 Dead-line næste nummer: Torsdag 12. april 2007 Forside: Per B. Christensen, Børne- og Kulturchef i Næstved kommune har ved flere lejligheder medvirket som oplægsholder ved DOF-arrangementer - senest ved DOFs visionsmøde 29. oktober 2006 i Odense. Folkeoplysningen ligger ham på sinde, og i dette nummer af DOF NYT animerer han til, at området indtænkes i kommunernes kultur- og fritidspolitikker. Se artiklen side 8. Arkivfoto fra Børne- og Kulturchefforeningen Husk skoleindberetning senest 31. marts 2007 Vi minder om, at alle medlemsskoler skal indsende indberetningsskemaer til DOFs sekretariat senest 31. marts 2007 vedrørende aktiviteten i Indberetningsskemaer er tidligere udsendt, men det er også muligt at downloade dem fra DOFs hjemmeside under extranet. Nærmere oplysning hos Lars Eriksen Tlf DOF NYT - Marts 2007

3 Kommentar Ingenmandsland De fleste danskere bliver mere og mere krævende, når de skal have pungen op af lommen. Men hvis kvaliteten er i orden, så er økonomien ingen hindring. Så betaler folk med glæde store summer for at få dækket deres behov for oplevelser, velfærd, sundhed og velvære. Denne udvikling rammer naturligvis også aftenskolerne. Hvordan er vilkårene så, hvis aftenskolerne vil forbedre kvaliteten? Udviklingskonsulenter, politikere og andre fuldtidsbeskæftigede i undervisningssektoren, der lever fjernt fra aftenskolernes virkelighed, er ikke i tvivl om, at en skoleleder skal kvalitetsforbedre ved at arbejde med sit vigtigste råstof - lærerne. Det er god latin i de fleste undervisningssektorer - blot ikke i de fleste aftenskoler, for der er nogle voldsomme barrierer, som kun de allersejeste ildsjæle kan se bort fra. Der er ikke tradition eller mulighed for ret megen udvikling mellem aftenskoleleder og lærer, og langt de fleste steder har de ingen anden dialog end den, der drejer sig om praktiske problemer med løn, lokaler og programtekster. Dels er det svært at overbevise lærerne om, at tiden til faglige møder er medregnet i lærerlønnen, selv om der betales for forberedelse, og dels findes der sjældent en naturlig fysisk ramme for den slags samarbejde. Rigtig mange ledere administrerer fra dagligstuen. Desuden er lederen sjældent på faglig omgangshøjde med læreren, hverken fagligt eller pædagogisk, og det er ikke usædvanligt, at en lærer kun har ca. fire-fem ugentlige timer i en bestemt aftenskole. Måske har samme lærer også beskæftigelse i et par andre aftenskoler, eller et andet job ved siden af, og så er det svært at få tid til at deltage i pædagogisk samarbejde alle steder. Lederne har heller ikke megen tid at give af. Nær ved 80% af DOFs skoleledere har 8 timers løn eller derunder om ugen til ledelse. Kort sagt - feltet mellem leder og lærer er ofte et pædagogisk og fagligt ingenmandsland. Man bør holde sig disse vilkår for øje, før man prøver at animere til kvalitetsudvikling, hvor et lærer/ledersamarbejde er en forudsætning. Kræfterne bør bruges på skolesammenlægninger eller administrativt samarbejde mellem medlemsskolerne. Noget der allerede med kommunalreformen er sket hos de konkurrerende forbund, som dermed kan hyre ledere med højere ansættelsesgrad. En anden farbar vej for skolerne er en faglig specialisering, som den allerede kendes fra en række DOF-skoler. Her er der mulighed for at ansætte en leder, der er fagligt funderet i de fag, skolen samler sig om. Her kan kvalitetsudviklingen bedre foregå, for her er leder og lærer fagkolleger. Den tredje mulighed er de skoler, der er så små, at lederlønnen er ligegyldig. Engagement fra lederen og entusiasmen fra de lokale lærere og kursister kan sikre samarbejdet om kvaliteten og holde skolen oven vande, selv om økonomien er beskeden. Imens denne udvikling udfolder sig, bør vi overveje, hvordan vi ved næste lovrevision sikrer bedre fysiske og økonomiske rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetsudvikling. Robin Kristiansen konsulent DOF NYT - Marts

4 Nyt fra DOF Medlemsnyt Indmeldelser Center for Yoga og Meditations Aftenskole Alex Haurand Christiansgade 57, 5000 Odense C Telefon Region Syddanmark Bevar Mig Vel Thorkild Poulsen Uglevang 86, 2. th., 3450 Allerød Telefon Region Hovedstaden SUK Langeland Hanne Isaksen Jens Kromanns Vej 9, 7000 Fredericia Telefon Region Syddanmark DOF VOF Hvidovre Jan Howy Rasmussen Højnæsvej 63, 2610 Rødovre Telefon Region Hovedstaden Udmeldelser Ændringer Brande/Nr. Snede Aftenskole - navneændring til DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole DOF HOF Frederiksberg DOF HOF Gentofte DOF HOF København DOF HOF Rudersdal har ændret adresse til: Rosenvænget Alle 20 A, 1., 2100 København Ø. Aftenskolen ved Egedammen - navneændring til DOF Aftenskolen ved Egedammen Aalborg Oplysnings Forbund - navneændring til DOF Aalborg Oplysnings Forbund Ramsø Aftenskole - navneændring til DOF Ramsø Aftenskole Ry Aftenskole har fået ny leder: Kirsten Planck Larsen Siimvej 34, 8680 Ry Telefon Bække Aftenskole er flyttet fra Hvedevænget 6 til Rølkjær 19 E SUK i Lunderskov, Vamdrup, Egtved og Børkop Ovenstående 4 skoler er udmeldt af DOF, da de nu er lagt ind under henholdsvis SUK i Vejle og SUK i Kolding. Kalenderen Ansøgningsfrister til udviklingspulje i 2007: 15. maj, 15. august og 15. november. Lov og ledelse - opfølgningskursus Fredag søndag 26. august. Regionsmøde Nordjylland 26. marts 2007, kl Papegøjehaven - Europa Plads Aalborg Regionsmøde Sjælland 28. marts 2007, kl Hotel Scandic Nørretorv 57, 4100 Ringsted Fødselsdagsreception for landsformand Ingolf Christensen. Torsdag 29. marts 2007, FUHU - Fiolstræde København K. 31. marts Sidste frist for indsendelse af skoleindberetning til DOF Lørdag søndag 13. maj 2007 DOFs landsmøde på Bygholm Park i Horsens. 4 DOF NYT - Marts 2007

5 Nyt fra DOF Resume af DOFs landsstyrelsesmøde Landsstyrelsen holdt møde i weekenden den 10. og 11. marts 2007 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, hvor også DOFs personale deltog. Det blev blandt andet besluttet, at godkende regnskab for 2007 og budget for henholdsvis 2007 og 2008, herunder at der af overskuddet for 2006 bliver hensat kr. af overskuddet til en Musik- og kulturkaravane kr. yderligere til Omstillingspuljen kr. til Udviklingspuljen kr. til videreudvikling af DOFO - Rest overskud overføres til egenkapital godkende handlingsplan for 2007 ændre retningslinier for Udviklingspuljen, således at der bl.a. fastsættes følgende ansøgningsfrister: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. Samtidig bliver puljens løbetid uden nærmere tidsafgrænsning og der indføres "Integrationsfremmende aktiviteter som et ekstra indsatsområde. der arbejdes hen imod etablering af to netværk for hhv. specialundervisning og danskundervisning indstille til landsmødet at kontingentsatserne i 2008 forhøjes med 0,93 % således: Folkeoplysningsloven: Undervisning, studiekredse og foredrag x 6 samt daghøjskoler: Små hold (handicap- og instrumentalundervisning): 2,06 kr. 0,95 kr. Andre love end folkeoplysningsloven: Specialundervisning for voksne, dansk for indvandrere, læse-staveundervisning, FVU m.m: 0,169 kr. Minimumskontingent pr. lovområde: 365 kr. DOF NYT udsendes til alle ledere og bestyrelsesformænd, som kan anmode om at få bladet sendt til hele bestyrelsen foreslå genvalg af landsformand Ingolf Christensen på det kommende landsmøde godkende retningslinier for regionskredsenes arbejde. DOF NYT - Marts

6 Nyt fra DOF Forårets kursus i Lov og ledelse Årsmøder i regionerne Otte flittige kursister deltog i DOFs kursus Lov og ledelse i Middelfart, hvor Hanne Andersen, Robin Kristiansen og Finn Nevel var instruktører. Kurset gik over to weekender, og der er tilrettelagt et opfølgningskursus til august. Det var et særsyn, at mændene udgjorde 75% af deltagerne. Kursisterne herover flankeres af Finn Nevel, der står yderst til højre. (Foto: Robin K.) Det nye Danmarkskort, som Hanne Andersen her fremviser, har også betydet ændringer i DOFs organisatoriske opbygning. Der skal derfor i år afholdes regionskredsårsmøder for første gang. Ved redaktionens slutning manglede to regioner at afholde møde. I næste nummer af DOF NYT bringes en nærmere omtale af møderne. Referaterne kan ses på DOFs hjemmeside - Extranettet. Bodil Mørkøv Ullerup ny formand i OF DOFs direktør, Bodil Mørkøv Ullerup, er blevet valgt som formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF). Fællesrådet, der består af landsorganisationerne AOF, DOF, FOF, Netop og LOF har til formål at fordele midler i henhold til Lov om visse spil, lotterier og væddemål mellem medlemsorganisationerne og at koordinere de landsdækkende oplysningsforbunds fælles interesser. Bodil Mørkøv Ullerup afløser Leif Max Hansen fra AOF på formandsposten, som normalt sidder i en periode på to år. 6 DOF NYT - Marts 2007

7 Nyt fra DOF Ingolf bliver 60 Det er ikke mange år siden DOFs landsmødedeltagere kunne sige farvel og på gensyn til deres formand på Bygholm Park i Horsens, mens han trak cykelhandskerne på - klar til at tage turen hjem til Herning på racercyklen på "den store klinge". Sport og motion har præget hele hans liv især med fodbold, volleyball og cykling. Aktiviteter, hvis udfoldelse kræver vedholdenhed, temperament og eksplosiv kraft. Selv nu, hvor knæene knirker, er cyklen ikke hængt op. Underligt at han med den disposition sideløbende i en lang årrække har fundet en stillesiddende løbebane omkring mødebordene, hvor hans mere end rolige facon præger hans indsats i debatten. En alsidig pædagogisk karriere med vægt på unge menneskers vilkår som lærer og skoleleder, men også med levende interesse for voksenundervisning har præget hans liv. Kulminationen på sportskarrieren var vel hans høje niveau som træner og dommer i volleyball - måske har han taget sine erfaringer i mandskabsbehandling med sig til mødebordet. Dømmekraften ligeså. Disse kvaliteter har DOF nu kunnet profitere af i en årrække, og det kan medlemmerne få anledning til at hylde ham for, når der indbydes til Fødselsdagsreception Torsdag 29. marts 2007, i FUHUs festsal Fiolstræde Kbh. K. DOFs landsformand Ingolf Christensen Foto: Robin K. Foråret kommer med landsmødet Riv en weekend ud af kalenderen og tag til DOFs landsmøde i Horsens maj. Det bliver især for nye DOF'ere en oplagt lejlighed til møde andre skolefolk og udveksle erfaringer - og så bliver det helt sikkert underholdende! Nu er indkaldelsen til DOFs landsmøde havnet i postkassen hos medlemsskolerne. Så er det snart forår, og man kan se frem til at mødes og nyde de lyse bøgetræer og nattergalene ved Bygholm Park ved Horsens, der endnu engang danner rammen om landsmødet. Det er få gange om året medlemsskolerne får lejlighed til at mødes, men i år har der været godt gang i møderne i regionerne, så der har været mulighed for de mange nye medlemmer at se, hvem de er kommet i båd med hos DOF. På landsmødet bliver der rig lejlighed til at stifte yderligere bekendtskaber, og der er sammensat et program med noget for enhver smag som optakt til søndagens formelle generalforsamling. DOF har inviteret Anne-Marie Dahl, der er cand. scient. pol. og fremtidsforsker, til at give inspiration til skolernes markedsføring under overskriften "Brand din aftenskole". (Ikke: "Brænd din aftenskole!") Anne Marie Dahl giver et bud på den strategi, der er nødvendig, når aftenskolerne skal markedsføre sig i de nye kommuner overfor kursister, der har større og større forventninger, selv om ressourcerne bliver knappere. Landsmødets deltagere får også mulighed for at tilmelde sig en række forskellige workshops om fleksible tilrettelæggelsesformer, om lærerrekruttering, om "Stomp" og om korsang inden aftenens forsamlingshus med festmiddag, dans eller sangcafe. For de morgenfriske indledes søndagens program med Vivienne McKee, som mange vil kende fra "Crazy Christmas Cabaret". Hun giver deltagerne en humoristisk saltvandsindsprøjtning fra morgenstunden, og det er ikke nødvendigt at være specialist i engelsk for at grine med. DOF NYT - Marts

8 Folkeoplysning Kommunale visioner for folkeoplysningen Det er vigtigt, at de nye kommuner indtænker det folkeoplysende område i de kommende kultur- og fritidspolitikker, mener Per B. Christensen, der peger på behov for nytænkning og nye mulige "markeder" for aftenskolerne. Af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen formand for Børne- og Kulturchefforeningen I Børne og Kulturchefforeningen er vi meget interesseret i en dialog om folkeoplysningens rolle i det 21. århundrede og har også med glæde konstateret, at Undervisningsministeren har valgt, at der skal drøftes folkeoplysning på sommerens Sorø-møde. Det er en god anledning til at gøre regnebrættet op set med kommunale briller. Det er derfor værd at understrege, at det folkeoplysende arbejde i kommunerne i foreningerne og i voksenundervisningen bør indtænkes i de kommende kultur- og fritidspolitikker i kommunerne. Her skal de nye kommuners ambitionsniveau på folkeoplysningens område komme til udtryk. Visioner hænger ikke alene sammen med, hvor mange ressourcer, der er afsat til formålet i kommunerne, men også om foreningerne og voksenundervisningen er i stand til at se de nye markeder, der vil være for folkeoplysende aktiviteter i de nye kommuner. Er I indstillet på et samarbejde på kulturområdet i de nye kommuner på tværs af idegrundlag, driftsformer og initiativtagere, og kan der i dette samspil udvikles nye initiativer på tværs af generationer m.v.? Som et led i denne visionsdebat må ikke mindst voksenundervisningen og oplysningsforbundene sammen med kommunernes kulturforvaltere vurdere om de seneste års vanskeligheder for denne undervisnings- og aktivitetsform alene handler om ressourcetildelingen, konkurrence fra nytilkomne udbydere som f.eks. VUC erne - eller om det også handler om det mere afgørende spørgsmål, om ikke der er brug for at forny initiativerne? I den sammenhæng må man gribe fat i folkeoplysningens Grundtvig-Koldske afsæt og omsætte det til globaliseringens 21. århundrede. Det er helt grundlæggende perspektiver som: At folkeoplysningen skal bygge på en ide, der gerne må være solidt funderet At folkeoplysningens ideer bl.a. bygger på frihed, fællesskab og åbenhed At folkeoplysningen formår at give tilbud til den enkelte borger og samtidig bidrager til samfundets sammenhængskraft. At initiativerne er præget af fleksibilitet, engagement og tolerance At folkeoplysningen skal have fokus på målgrupper, som man kan solidarisere sig med og gøre en særlig indsats for At folkeoplysningen skal have rum og rammer også i mere end fysisk forstand At folkeoplysningen bygger på samspillet mellem uddannelse og dannelse og at aktiviteterne sætter livskvalitet og det enkelte menneske i centrum. Ovenstående perspektiver bør løbende drøftes i Folkeoplysningsudvalget og i kommunernes Kultur og Fritidsudvalg. Hvor skal fornyelsen komme fra? Når man drøfter voksenundervisningens opgaver og roller med folk, der har beskæftiget sig med området i mange år, støder man ofte på det synspunkt, at lovgiverne over tid, siden den første fritidslov fra 1968, har forringet vilkårene for udfoldelse af aktiviteten, i begyndelsen af 1970`erne, i 1990 og senest i Hertil kommer, at en række undervisningsformer gennem årene er udskilt fra lov om folkeoplysning. Det gælder områder som VUC (1978), indvandrerundervisningen (1986), den kompenserende specialundervisning (i begyndelsen af 80`erne) og daghøjskoleområdet. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over ovennævnte udviklingstræk. Ejheller afvise at de har haft betydning for initiativtagernes muligheder for at sætte aktiviteter i gang. Men jeg synes, man skal glæde sig over, at de aktiviteter, der er udskilt fra folkeoplysningsloven har vist sig at 8 DOF NYT - Marts 2007

9 Folkeoplysning være bæredygtige, at mulighederne for at samarbejde med disse aktiviteter fortsat er til stede og at nye initiativer blandt andet derfor også må ses i et sådant samspil. Men det er vigtigt at fastholde, at den nødvendige fornyelse må komme fra folkeoplysningen selv. Jeg konstaterer derfor med glæde, at en række oplysningsforbund har gennemført idedebatter lokalt såvel som på landsplan. Jeg har været oplægsholder ved flere af disse konferencer og har hver gang glædet mig over de ildsjæle, der fortsat er i folkeoplysningen. Det drøftes bl.a. på hvilket grundlag og om hvilke områder kommuner og oplysningsforbund skal samarbejde i de kommende år. Jeg skal i det følgende præsentere nogle områder til almindelig inspiration. Fremtidens muligheder i kommunerne Lad mig tage afsæt i det grundlag, der skal være for samarbejde mellem kommunerne og folkeoplysningen i de kommende år. Dette samarbejde bør bygge på visionerne for kommunerne og folkeoplysningens bidrag hertil: At det er borgernes kommune at nye initiativer må tage afsæt i borgernes behov også på folkeoplysningsområdet At kommunernes initiativer skal være båret af faglig bæredygtighed - og at folkeoplysningsvirksomheden derfor også først og fremmest vil blive vurderet på sin relevans og kvalitet i lokalområdet At kommunerne skal være demokratisk bæredygtige - og at der er behov for grundlæggende debatter om lokalområders udvikling mellem borgere og byråd. En debat som folkeoplysningen meget relevant kunne bidrage til. At aktiviteterne skal været præget af helhedsorientering f.eks. aktiviteter på folkeoplysningsområdet på tværs af alder og aktivitetsform. Her kan nævnes samarbejdet mellem børnekulturen og foreningsområdet og mellem biblioteker, museer, lokalhistoriske arkiver og voksenundervisningen. At aktiviteterne udvikles i et samspil med forskellige interesseorganisationer f.eks. lokale sundhedsråd, idrætsråd, DSI-afdelinger og friluftsråd Og lad mig herefter fokusere på de nye markeder : Sundhed Med kommunalreformen har kommunerne fået en række nye opgaver på sundhedsområdet. En række af disse opgaver handler om at skabe en mere helhedsorienteret sundhedsprofil i den enkelte kommune og at fokusere på forebyggelse, livskvalitet, velvære og oplysning. Her har kommunerne behov for en dialog med folkeoplysningen: Fordi folkeoplysningen kan drive nogle af aktiviteterne frem, sprede det gode budskab og endeligt, nok så vigtigt, kan folkeoplysningen med sin knap så formynderiske holdning måske være med til at få borgerne til at ændre vaner. Her er der brug for nogle konkrete bud fra oplysningforbund og andre initiativtagere. Integration Mange nye kommuner er i færd med at formulere en integrationspolitik, der lægger op til yderligere oplysning til og dialog med indvandrere og flygtninge, således at der på samme tid stilles krav og forventninger samtidig med, at grupperne er med til at rammesætte aktiviteterne. Det kan kun lykkes, hvis også folkeoplysningen med sit idegrundlag giver et nap med. De unge ældre Vi lever længere og mange af de yngre ældre har behov for aktiviteteter, hvor de selv rammesætter og beslutter, men hvor folkeoplysningen er med til at rammesætte og organisere. Fremtidens ældre vil ikke pakkes ind og de vil også stille krav. Der er mange forholdsvis veluddannede ældre, som vil efterlyse kurser med plads til fordybelse, formidling på højt niveau og selvudfoldelse. Det kan der komme mange spændende nye initiativer ud af ikke mindst på sprog og kulturområdet. Ungeindsats og globalisering Som et led i globaliseringsaftalen og velfærdsforliget fra sidste sommer skal kommunerne påtage sig en større opgave, for at få de fleste af de unge, der i dag ikke får en uddannelse, i job eller i uddannelse. Det er en kæmpeopgave, der stiller krav til alle parter i og omkring kommunerne. Det er et område hvor uddannelse, arbejdsmarked og social integration skal gå op i en højere enhed. Det vil være en god opgave for folkeoplysningen at være med til at løfte. Voksenundervisningen skal også være opmærksom på, at den danske model for livslang læring kan blive en eksportvare på alle niveauer i uddannelsessystemet. Vi ved, at markedet for voksen- og efteruddannelse vil vokse kraftigt i de kommende år, blandt andet på det nære arbejdsmarked i Østeuropa og på det fjernere i Østen. Afslutning Som det gerne skulle fremgå, ser jeg for mig en lang række af oplagte muligheder for et samarbejde mellem kommunerne og folkeoplysningen i de kommende år. Jeg har nævnt nogle rammer i ovenstående. Men ideerne må nu videreudvikles lokalt og med det væsentligste input fra de folkeoplysende organisationer. Per B. Christensen Per B. Christensen har været Børne- og Kulturdirektør i Næstved siden 1998 og formand for Børneog Kulturchefforeningen siden Han har i en årrække forud for dette beskæftiget sig med folkeoplysning, voksenuddannelse og kultur bl.a. som konsulent og kontorchef i Storstrøms amt. Per B. Christensen har ved flere lejligheder medvirket som oplægsholder ved DOF-arrangementer - senest ved DOFs visionsmøde 29. oktober 2006 i Odense. DOF NYT - Marts

10 Spørg bare - lovbrevkasse Spørg bare Spørg bare omhandler denne gang et par ændringer, der kan få betydning i forbindelse med ansættelsesforhold. Desuden gives der en grundig gennemgang af retningslinjer for Fleksible tilrettelæggelsesformer jvf. lovændringen fra januar 2007, som givet vil rejse en række spørgsmål såvel fra skoler som fra kommuner. Administrationschef Hanne Bruus Andersen Spørg bare - redaktør Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for administration af Folkeoplysningsloven. I mange tilfælde kan der umiddelbart gives svar til dem, der spørger. Men det sker jævnligt, at der dukker spørgsmål op, som giver anledning til en nærmere undersøgelse, for at vi kan være helt sikre på, at svaret holder. For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelserne, tager vi nogle af de forskellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne. Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en til sekretariatet eller konsulenterne. Udvidelse af arbejdsgiverperioden ved sygdom fra 2. april 2007 Fra 1. april 2007 forlænges perioden hvor arbejdsgiveren skal betale løn/ sygedagpenge under sygdom. Pt. afholder arbejdsgiveren udgifterne til løn eller sygedagpenge i de første 2 uger af den ansattes sygefraværsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter de første 2 uger modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen som delvis kompensation for udgifter til løn under sygdom eller sygedagpenge. Arbejdsgiverperioden udvides med 1 dag til 2 uger og 1 dag, svarende til 15 kalenderdage, herunder fx også lørdage og søndage. Lovændringen træder i kraft fra 2. april 2007 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1.fraværsdag er den 2. april 2007 eller senere. Ændring af godtgørelsesniveauet i ansættelsesbevisloven Ansættelsesbevisloven er ændret med virkning fra 1. marts 2007 med det formål at nedjustere godtgørelsesniveauet i sager om mangelfulde ansættelsesbeviser. Godtgørelsesniveauet har siden 1997 hvilet på en højesteretsdom, som havde fastlagt niveauet til kr. og kr. i tilfælde, hvor en opstået tvist kunne have været undgået, hvis oplysningspligten havde været opfyldt. Sager som er rejst inden 1. marts 2007 af lønmodtageren, skal afgøres i forhold til denne højesteretsdom. Sager der er rejses efter 1. marts 2007 skal afgøres på baggrund af lovændringen, som anfører følgende godtgørelsesniveauer: 1. Godtgørelsen fastsættes efter en konkret vurdering af overtrædelsen. Den kan udgøre op til 13 ugers løn for den enkelte. 2. Ved skærpende omstændigheder kan godtgørelsen stige til 20 ugers løn. 3. Hvis mangelen har været undskyldelig og ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet kan godtgørelsen højst udgøre kr. Beskæftigelsesministeren angiver i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen ønsker at signalere, at vurderingen af manglerne i højere grad end tidligere skal nuanceres ved at fokusere på mangelens karakter og væsentlighed. Det bliver domstolene, som ved konkrete afgørelser kommer til at udnytte de nye rammer for godtgørelsesniveauet. 10 DOF NYT - Marts 2007

11 Spørg bare - lovbrevkasse Retningslinier for 40 % puljen - Fleksible tilrettelæggelsesformer Lige nu er det aktuelt at finde ud af, hvad kommunernes retningslinier er for fleksible tilrettelæggelsesformer (FT), så skolerne ved, hvad de har at rette sig efter økonomisk. Kommuner såvel som skoler kan finde hjælp i den fælles vejledning, som DOF og de øvrige landsdækkende oplysningsforbund har udarbejdet i samarbejde med KL og Dansk folkeoplysnings Samråd. Vejledningen kan bl.a. rekvireres hos DOF eller downloades på I vejledningen findes anbefalinger til kommunerne til en kommende tilskudsordning. Som udgangspunkt skal kommunerne forud for tilskudsåret fastsætte reglerne for tilskudsordningen, men da og lov og bekendtgørelse først blev vedtaget mellem jul og nytår og mange kommuner ved årsskiftet havde nok at gøre med kommunesammenlægningen har det ikke været muligt at overholde denne frist. Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi. Der kan altså i et vist omfang anskaffes undervisningsmateriale som forbruges af deltagerne, men der kan fx ikke anskaffes pc ere, da de må anses for at have en vis blivende værdi. Annoncering for FT Lokaleudgifter Denne udgift er ikke afhængig af et eventuelt lokaletilskud som ydes efter loven. Men det kan fx være til særligt indrettede lokaler, som kommunen ikke har pligt til at give tilskud til. Fortsættes på følgende sider De skoler, som allerede er i gang med FT må således bruge udgifter i henhold til de opremsede områder og afregne dem til kommunen ved årets afslutning. Der hvor problemerne kan opstå er ved næste års tilskudsberegningsgrundlag og når man ikke ved, hvilke tilskudsbrøker kommunen vil fastsætte. Ryk evt. kommunen for regler for tilskuddet, hvis I ikke allerede kender dem. Hvilke udgifter kan medregnes ved afregning af FT? Løn til den eller de personer som forestår FT. Lønnen er ikke bundet af lønbekendtgørelsen, så der er altså fri løndannelse - og der behøver ikke være en løn til en ressourceperson. Lederhonorar, som dog højst må udgøre 20 % af skolens udgifter til FT. Det vil altså sige, at der nu kommer flere muligheder for lederaflønning. Se senere afsnit om dette. Udgifter til etablering af Internetadgang for undervisere. Hvis der etableres fjernundervisning kan skolen afholde udgifter til underviserens Internetadgang, men ikke til deltagernes. Ved fjernundervisning (fleksibel læring) er det en forudsætning at 30 % af lektionerne foregår ved fysisk fremmøde. Grundlag for beregning af lektionerne anbefales i vejledningen at være det antal lektioner, som deltagerne skal betale for. Vejledning om Fleksible Tilrettelæggelsesformer kan downloades fra DOF NYT - Marts

12 Spørg bare - lovbrevkasse Anbefalinger fra vejledningen Opgørelse af timetal sker som ved den traditionelle undervisning som lektioner á 45 min. Kommunen kan sætte et loft for tilskuddet, fx ved at anvende den af KL s udmeldte takst for 2007 på kr. 318,16 i gennemsnit pr. lektion. Se hvordan satsen beregnes nedenfor. Det betyder, at skolen kan blande meget dyre hold og meget billige hold, eller udelukkende lave en af delene. Ved afregning af tilskuddet opgøres timetallet for henholdsvis ikke-handicappede, handicappede og små hold, hvis kommunen har valgt at give differentierede tilskud (altså forskellige brøker). De opgjorte timetal multipliceres med den af kommunen fastsatte sats fx 318,16 kr. og det fremkomne beløb angiver maksimum for tilskudsgrundlaget. Hvis det faktiske forbrug er mindre end det beregnede tilskudsgrundlag er det dette beløb, som udgør tilskudsgrundlaget. Denne model ligner modellen for afregning af foredrag. Skolen kan give foredragsholderen et hvilket som helst beløb i honorar, men kan højst afregne tilskud med fx 6 gange lærerlønsatsen. Er honoraret mindre end 6 gange lærerlønsatsen er det kun honoraret, der afgør størrelsen af tilskuddet. Ved FT er det dog ikke den enkelte time som udløser maksimum eller minimum, men et gennemsnit for alle timer kr. at dette beløb ikke overstiger 40 % af tilskuddet til den traditionelle undervisning. I det følgende år indgår de kr. sammen med tilskuddet til den traditionelle undervisning som skolens tilskudsgrundlag(hvis kommunen anvender løntilskud som grundlag for tilskudsberegningen). Dette gælder også, hvis de kr. fx udgjorde 42 % af rammen. Dvs. der er mulighed for udvikling for egne penge, således at det kommende tilskudsgrundlag kan blive større. Lovens tilskudsbetingelser Tilskuddet til FT må ikke overstige 40 % af tilskuddet til den traditionelle undervisning fratrukket 10 % puljen. (Dvs. 36 % af tilskudstilsagnet). FT skal være baseret på holddannelse åbent for alle Der skal være knyttet deltagerbetaling til FT FT skal klart adskille sig fra den traditionelle aftenskoleundervisning Der er frit emnevalg jf. den traditionelle aftenskoleundervisning, dvs. der også er samme emneafgrænsning FT skal opfylde lovens formålsbestemmelser jf. 1 og 7 samt have til formål at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab indenfor væsentlige samfundsrelaterede emner. Disse kan fx være integration af etniske minoriteter, livsstilssygdomme, folkesundhed, forbrugeroplysning, borgerinddragelse. Et eksempel Kommunen har fastsat henholdsvis 1/3 og 8/9 som afregningsbrøker for ikke handicappede og handicappede ved FT. Udgifter til FT for ikke handicappede (300 lektioner) kr. Udgifter til FT for handicappede (90 lektioner) kr kr. Maksimum tilskud beregnes således: 300 x 318,16 kr. = kr. x 1/3 = kr. 90 x 318,16 kr. = kr. x 8/9 = kr. I alt kr kr. Den faktiske udgift til FT har været på kr., men tilskuddet beregnes i forhold til 390 lektioner á 318,16 kr. = kr. Der vil således være en deltagerandel på kr. uden tilskud. Havde skolens udgifter modsat været mindre end kr. kunne den højest have fået tilskud i forhold til den faktuelle udgift. Så fordeles udgiften i forhold til de afholdte timer på de forskellige tilrettelæggelsesformer. Det er en forudsætning for opnåelse af tilskuddet på den Thit Aaris-Sørensen fortæller om Fleksible Tilrettelæggelsesformer på DOFs regionsmøde i København 7. marts. Det bliver Thit Aaris-Sørensen og Finn Nevel, der samler ideer op om Fleksible tilrettelæggelsesformer. 12 DOF NYT - Marts 2007