Energioptimeringspotentiale

Transkript

1 6. februar 2012 Deloitte BPS Energioptimeringspotentiale og behov for grønne investeringer Aarhus Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 4 2. Rapportens afsnit 7 3. Baggrund 9 4. Udført arbejde Datagrundlag og afgrænsning Datagrundlag Bygningsregistrering Caretaker Energiregistrering KeepFocus Energimærkningsrapporter Bevaringsværdighed ESCO-projektets ejendomme Ejerforholdsbelysning både internt og eksternt Bygningsgruppens anlægsanalyse Udvælgelse af bygninger Segmentering i forhold til anvendelse Energiteknologisk gennemgang Generelle energiteknologiske observationer i udvalgte bygninger Skaleringsmodel Forudsætninger og usikkerheder for skalering Metode for skalering Afstemning af energiforbrug, CO 2 -rapportering og energiudgifter Energiforbrug og CO 2 -udledning Energiforbrug og energiudgift Resultater Investering i forhold til CO 2 -reduktionspotentiale Oversigt over energioptimeringsscenarier Overordnet likviditetsanalyse efter projektgennemførsel Årlig forrentning i forhold til investering Følsomhedsanalyse CO 2 -reduktion i samlet bygningsportefølje Energibesparelsernes fordeling mellem varme og el Afstemning af baseline for CO 2 -rapportering 44

3 5.9. Screeningsdybde Energioptimering i Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Grundlag for implementering af rentabel energioptimering Organisering af ejendomme og ejendomsforvaltning Kompetenceudvikling Implementeringsplan Anbefalinger Øvrige forhold Afledte effekter Borgerinvolvering Klimatilpasning Strategisk arealeffektivisering Bilagsfortegnelse 63 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Afstemning af energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 2: Afstemning af energiforbrug og økonomi Bilag 3: Energioptimering i Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Bilag 4: Listepriser AffaldVarme Aarhus Bilag 5: Teknologisk Instituts energirapporter

4 1. Resumé Deloittes forundersøgelse af Aarhus Kommunes bygningsportefølje kortlægger potentialet for energioptimering. Resultatet af forundersøgelsen viser, at der er en positiv rentabilitet i at gennemføre en ambitiøs energioptimering på op til 40 % CO 2 -reduktion. En reduktion i denne størrelsesorden vil udvide kommunens serviceramme betragteligt og samtidig udgøre et væsentligt element i opnåelse af Aarhus Kommunes klimamålsætning om CO 2 -neutralitet i Der er behov for at etablere et solidt grundlag for energioptimering. Et sådant grundlag kan opnås gennem en troværdig CO 2 -baseline for 2009, en fremtidig effektiv bygningsorganisering, kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere samt en grundig implementeringsplan. Etableringen af projektgrundlaget vil understøtte, at implementeringsprojektet kan gennemføres af Aarhus Kommune selv, på tværs af magistratsafdelinger med en attraktiv rentabilitet af grønne investeringer. Forundersøgelsen skitserer et ledelsesmæssigt beslutningsgrundlag for investeringer i et energioptimeringsprojekt af Aarhus Kommunes bygningsportefølje. Ved en kortlægning af de energiteknologiske tiltag i et repræsentativt udvalg af bygninger og en skalering af disse resultater til en betragtelig del af Aarhus Kommunes bygningsportefølje, opbygges det økonomiske potentiale for energioptimering af m 2 bygningsmasse. Undersøgelsen viser et betragteligt potentiale i besparelse af energiomkostninger ved investeringer med en høj rentabilitet samt en reduktion af CO 2 - udledning samt. Da kommunerne har direkte adgang til udvidet lånefinansiering uden deponeringskrav til energibesparende foranstaltninger, anbefaler vi, at kommunen gennemfører ambitiøse energioptimeringer. Kommunens mål for ambitionsniveau og prioritering af indsats bør være baseret på: De enkelte investeringers økonomiske rentabilitet Kommunens egne klimamål for CO 2 -reduktion Forventninger til den fremtidige stigning i energipriser - således at forventninger til højere prisstigninger bør medføre øgede investeringer, mens lave forventninger til stigningstakt for energipriser, vil reducere omfanget af rentable investeringer. 4 Energioptimering Aarhus Kommune

5 Baseret på ovenstående har Deloitte beregnet investeringsresultatet i tre scenarier for at give kommunen beslutningsgrundlag til at fastlægge det ønskede investeringsomfang: CO 2 - Reduktion Investeringsomfang Heraf teknologi Intern rente Marginal rente Nutidsværdi Årlig energibesparelse 2011 priser Likvi. påvirkn. år 1 efter impl. [%] [mio. kr.] [mio. kr.] [%] [%] [mio. kr.] [mio. kr.] [mio. kr.] ,1% 18,1% ,5 9, ,7% 8,2% ,8 9, ,1% 5,3% ,0 6,8 Tabel 1 - Estimeret investeringsbehov ved tre forskellige ambitionsniveauer. Alle priser er eksklusiv moms. Forskellen mellem investeringsomfang og teknologi er udgift til ekstern bygherrerådgivning, herunder bygningsscreening. De tre scenarier medfører CO 2 -reduktioner på henholdsvis 7.450, og tons CO 2 ved fastholdte emissionsfaktorer. Ovenstående besparelsespotentiale baserer sig alene på implementering af de i energirapporterne foreslåede tiltag. Det forventes, at der kan høstes yderligere besparelser ved adfærdsændringer som følge af et fokus på energirigtig drift og kompetenceudvikling af medarbejdere. Disse besparelser er ikke medtaget i ovenstående beslutningsgrundlag. Udover udarbejdelse af et ledelsesmæssigt beslutningsgrundlag har vores arbejde resulteret i en række observationer på væsentlige områder, vi vurderer, har afgørende betydning for at kommunen kan gennemføre en succesfuld energioptimering af bygningsporteføljen. Disse fremgår ligeledes af rapporten. Korrekt baseline for CO 2 Vi har gennemført en sandsynliggørelse af kommunens registrerede energiforbrug, den offentliggjorte CO 2 -udledning og kommunens energiudgifter, med henblik på at validere det datagrundlag analysen bygger på, samt at efterprøve kommunens baseline for reduktion af CO 2 og nedbringelse af energiudgifter. Deloittes afstemning af den officielle CO 2 -rapport fra baselineåret 2009 har afsløret, at kommunens CO 2 -rapportering er opgjort for lavt med minimum 8 % Dette betyder, at en retvisende fremtidig klimarapportering vil devaluere store dele af CO 2 -reduktionen fra et energioptimeringsprojekt. Vi anbefaler, at kommunen får etableret en valid baseline for 2009 ved implementering af en fyldestgørende opgørelsesprocedure understøttet af en afstemning til kommunens samlede energiøkonomi. Det har ikke været muligt med det tilgængelige datagrundlag, at foretage en sikker afstemning til kommunens bogførte energiudgifter. En afstemning af kommunens skøn over CO 2 -forbrug til de faktiske energiudgifter vil skabe en troværdig klimarapportering og et solidt styringsgrundlag for kommunens arbejde fremover. Organisering af Det Fælles Bygningskontor 5 Energioptimering Aarhus Kommune

6 Aarhus Kommune står overfor en omorganisering af ejendomsdriften i Et væsentligt element i en succesfuld implementering af et energioptimeringsprojekt er, at indsatsen understøttes af en central organisering af ejendomsdriften. Det anbefales derfor at strukturen for Det Fælles Bygningskontor sikrer en effektiv drift og renovering af bygningerne og muliggør et energioptimeringsprojekt på tværs af magistraterne. Det er en forudsætning for indeværende analyse at energioptimeringen kan gennemføres uden interne barrierer og at de rette økonomiske og ledelsesmæssige incitamenter implementeres i forbindelse med omorganiseringen. Kompetenceudvikling af driftsmedarbejdere og bygningsansvarlige En af forudsætningerne for økonomien i det indeværende ledelsesmæssige beslutningsgrundlag er, at energibesparelserne kan fastholdes over tid. Afgørende for dette er, at kompetenceniveauet for driftspersonalet og de bygningsansvarlige er tilstrækkeligt, for at fastholde de opnåede besparelser samt at identificere nye, i takt med ændring af bygningsbrugen og udvikling af ny teknologi. På denne baggrund anbefales det at foretage en gap-analyse af kompetenceniveauet, udvikle en fælles kompetencemodel og implementere kompetenceudvikling, der understøtter strukturen i den nye bygningsorganisering. Udarbejdelse af implementeringsplan og online energiledelse Vores analyse er baseret på en screening af seks repræsentative bygninger. For at tilrettelægge og gennemføre en succesfuld energioptimering anbefaler vi, at der udarbejdes en implementeringsplan baseret på en screening af en udvidet andel af bygningerne. Igennem en udvidet screening styrkes projektøkonomien, og der skabes hurtige resultater for de involverede parter ved at gennemføre de mest oplagte investeringer først. Kommunen kan med fordel søge bygherrerådgivning til gennemførsel af implementeringsfasen. Det er vores opfattelse, at den attraktive rentabilitet ved grønne investeringer afhænger af, om kommunen i tilstrækkeligt omfang benytter højt kvalificerede rådgivere til bygningsscreening og projektassistance. Som en del af implementeringsplanen anbefaler vi, at det nuværende online energiledelsessystem udbygges, hvormed der dannes grundlag for en hurtig og effektiv styring af bygningernes energiforbrug og færre fejlrapporteringer. I forbindelse med at Aarhus Kommune potentielt står overfor store teknologiske investeringer anbefales det, at der stilles miljø- og bæredygtighedskrav til både de tekniske produkter og leverandørerne. I særdeleshed er det vigtigt at der stilles krav om høj grad af genanvendelighed af solceller. En del øvrige forhold bør medtages i overvejelserne om investeringer i energioptimering, herunder afledte effekter af grønne investeringer som beskæftigelse, borgerinvolvering, klimatilpasning af kommunens bygninger og kommunes geografiske område, samt strategisk arealanvendelse for at sikre, at kommunen udnytter sine bygninger optimalt. Disse forhold er kort beskrevet sidst i rapporten. 6 Energioptimering Aarhus Kommune

7 2. Rapportens afsnit Nærværende rapport er opbygget af følgende delelementer: I afsnit 3 beskrives baggrunden for gennemførsel af indeværende analyse. I afsnit 4 beskrives det udførte arbejde i detaljer, herunder tilgængeligt datamateriale til analysen samt afgrænsning af Aarhus Kommunes bygningsportefølje og udvælgelse / energiscreening af pilotbygninger. Ydermere foretages en afstemning mellem kommunens energiforbrug og hhv. CO 2 - udledning og udgifter til energiforbrug. I afsnit 5 præsenteres de opnåede resultater fra den skalerede business case for CO 2 -besparelsespotentialer for hhv. 20, 30 og 40 % CO 2 -reduktion. Afsnit 6 omhandler en beskrivelse af forudsætningerne for en rentabel energioptimering baseret på vores analyser, men også baseret på generelle observationer, som ikke har været en del af analysen. I afsnit 7 gennemgås Deloittes anbefalinger baseret på resultaterne af forundersøgelse. Afsnit 8 beskriver kort øvrige elementer, der med fordel kan inkluderes i et større energioptimeringsprojekt. Dette tæller elementer som klimatilpasning, arealeffektivisering og borgerinvolvering. 7 Energioptimering Aarhus Kommune

8 Indledning Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Teknik og Miljø v/ forvaltningschef i Ejendomsforvaltningen Poul Spliid Pedersen, har bestilt indeværende forundersøgelse for at afdække de økonomiske konsekvenser og estimere et potentiale for besparelser af energiforbrug i kommunens egne bygninger. Deloitte har gennemført forundersøgelsen i perioden 20. december 2011 til 6. februar Projektet har været ledet af Manager Peter Svendsen, der i tæt samarbejde med kommunens medarbejdere har forestået det udførende arbejde i forundersøgelsen. Det overordnede daglige ansvar fra Deloitte blev forestået af Director Gitte Krasilnikoff. Arbejdet er udført via analyser af bygningsporteføljens brugsmønster, energiforbrug, energibesparelsespotentiale i de udvalgte bygninger og interviews med kommunens medarbejdere. En detaljeret beskrivelse af det udførte arbejde findes i afsnit 4. Rapporten er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres eventuelle anvendelse af rapporten. Der er i nærværende undersøgelse taget udgangspunkt i et forholdsvist lille udsnit af Aarhus Kommunes bygningsportefølje, hvor resultater herfra er skaleret til at dække et større afsnit af bygningsporteføljen, i alt m 2. I forbindelse med skaleringen opstår en reduceret sikkerhed for resultaternes validitet. For at kompensere for disse usikkerheder er der i rapporten benyttet sikkerhedsfaktorer. Således er der lagt 25 % oveni det tekniske investeringsomfang, og for resultaterne vedrørende daginstitutionen Spiloppen, er der yderligere pålagt en sikkerhedsfaktor, der reducerer besparelsesomfanget på alle tiltag, der ikke vedrører solceller, med 20 %. Sten Løkke Pedersen Statsautoriseret revisor Gitte Krasilnikoff Director 8 Energioptimering Aarhus Kommune

9 3. Baggrund Aarhus Kommunes vision er, at det geografiske område Aarhus i 2030 skal være CO 2 -neutral. Denne vision fremgår af Kommunens Klimaplan En betydelig andel af denne CO 2 -reduktion skal komme fra minimering af udledningen fra egne bygninger. Aarhus Kommune har en klimastrategi om at blive CO 2 -neutral i 2030, hvor et delmål er, at 35 % opnås i perioden Aarhus Kommune blev i 2009 udnævnt som Energiby, hvilket blandt andet indebærer, at kommunen skal reducere energiforbrug og CO 2 -bidrag fra egne bygninger samt planlægge initiativer, der inddrager borgerne i lokalsamfundet i energi- og klimaarbejdet. Derudover har kommunen indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden og en Klimakommuneaftale hos Dansk Naturfredningsforening med henblik på 2 % årlige besparelser en årrække frem på henholdsvis elforbrug og CO 2 -udledning. Disse ambitioner medfører store udfordringer til både kommunen, borgerne samt erhvervslivet. For at kunne motivere og stille krav til erhvervsliv og borgere er det væsentligt, at kommunen selv imødekommer de opsatte målsætninger og går i front med implementering i kommunens egen virksomhed. Aarhus Kommune står dermed over for væsentlige beslutninger vedrørende investeringer i klima og energi. Blandt andet har kommunen besluttet, at afprøve forskellige modeller for energioptimering, herunder om kommunen selv skal drive implementering af energioptimering, eller om kommunen skal udlicitere opgaven til en ekstern partner, eksempelvis en ESCO-virksomhed. For at Aarhus Kommune kan danne sig et overblik over energibesparelsespotentialet og derved CO 2 -reduktion i kommunen, har Deloitte gennemført indeværende analyse, der har til formål at skabe overblik over driftsomkostninger, energiteknologiske potentialer og økonomiske muligheder for optimering af kommunens drift af egne bygninger. Undersøgelsen skal danne et beslutningsgrundlag for implementering af en økonomisk rentabel energioptimering af kommunens bygninger. Dette er samtidig med til at sikre, at kommunen imødekommer klimamålsætningerne vedrørende CO 2 -reduktion samt bidrager til effektiviseringer på driftsbudgettet. Nærværende forundersøgelse tager udgangspunkt i, at kommunen selv står i spidsen for energioptimeringsprojektet med assistance fra eksterne konsulent samt energieksperter til bygningsscreening af meget høj faglig kvalitet, da dette fremtidssikrer kontinuerlig energioptimering, hvorved løsningen er et reelt alternativ til ESCO. 9 Energioptimering Aarhus Kommune

10 Fordelene ved en sådan løsning er primært, at Aarhus Kommune: 1. Opnår energibesparelserne selv, der med det samme resulterer i økonomiske besparelser på driftsbudgettet 2. Undgår at betale en bekostelig garanti for energibesparelsens størrelse, hvorved det sikres, at de gennemførte besparelser er omkostningseffektive, og at yderligere energibesparelse alene tilfalder kommunen 3. Har fuld kontrol over processen og dermed løbende kan justere handlingsplanen, så den imødekommer eksempelvis den teknologiske udvikling og nye målsætninger 4. Fastholder og opbygger kompetencer inden for organisationen, hvilket sikrer fastholdelse af opnåede energibesparelser, samt ligeledes initierer nye initiativer fremadrettet Nærværende analyse belyser Aarhus Kommunes energibesparelsespotentiale baseret på en analyse af en energiteknologisk gennemgang i udvalgte ejendomme (pilotbygninger) og herefter en skalering af resultaterne. Opgaven er bestilt af Magistratsafdeling for Teknik og Miljø. På grund af det lave antal af pilotbygninger kan forundersøgelsen ikke danne grundlag for en implementeringsplan, der identificerer, hvilke teknologier og bygningstyper, der giver de største potentialer for energioptimering eller en tidsplan for implementering. Forundersøgelsen skal alene danne et ledelsesmæssigt beslutningsgrundlag og kortlægge investeringsomfanget til at opnå de ønskede målsætninger via energioptimering af ejendomsporteføljen. En implementeringsplan vil kræve en screening af et større antal bygninger for at sikre, at bygningerne energirenoveres med de mest rentable bygningssegmenter først og med de mest rentable teknologier på tværs af magistratsafdelingerne. Analysen fokuserer alene på det teknologiske energisparepotentiale og medtager ikke kortlægning af: Adfærdspåvirkede energibesparelser Kompetenceudvikling af driftspersonale Organisering af bygningsdriften Helhedsorienteret implementeringsplan baseret på dybdegående bygningsscreening Dog er det vores opfattelse, at ovenstående elementer er vigtige forudsætninger for en helhedsorienteret energioptimering og energirigtig drift af bygninger i fremtiden, hvorfor vi har valgt kort at beskrive dele af disse elementer i afsnit 6. Derudover har vi identificeret en del udfordringer i registreringen af bygningsog energidata, der skaber et fejlagtigt grundlag for fastsættelse af energiop- 10 Energioptimering Aarhus Kommune

11 timering og bygningsforvaltning. Disse udfordringer er beskrevet i detaljer i afsnit Energioptimering Aarhus Kommune

12 4. Udført arbejde Deloitte har foretaget en forundersøgelse baseret på udvalgte bygninger i Aarhus Kommunes bygningsportefølje med det formål at skitsere potentialet for energioptimering med CO 2 -reduktion og rentable investeringer til følge. Baggrunden for udførelse af forundersøgelsen er beskrevet i følgende afsnit. Formålet med den energiteknologiske gennemgang af Aarhus Kommunes bygningsportefølje er at kortlægge energioptimeringspotentialet i kommunens ejendomme, herunder opgørelse af investeringer ved implementering af besparelsesforslag samt energibesparelsernes omfang og rentabilitet. Der er foretaget dybdegående energiscreeninger af seks udvalgte ejendomme, der vurderes at være repræsentative for størstedelen af kommunens ejendomsportefølje. Screeningen er foretaget og dokumenteret af Teknologisk Institut i vedlagte energirapporter (bilag 5). Ejendommene er udvalgt på baggrund af en analyse af ejendommenes nøgletal beskrevet i afsnit 0. Resultaterne i energirapporterne er skaleret efter en nærmere beskrevet metode for at identificere det totale potentiale i den udvalgte portefølje. Udover de tekniske investeringer er der medtaget en række udgifter, der er væsentlige, når der skal gennemføres rentabel energioptimering Datagrundlag og afgrænsning En stor del af Aarhus Kommunes ejendomsportefølje er registreret i Caretaker, der omfatter et samlet bygningsareal på omkring 1,9 mio. m 2. Herudfra er udtaget et samlet bygningsareal, der benyttes til udvælgelse af bygninger, og dette udgør omtrent 1,2 mio. m 2. Hertil er yderligere en række bygninger fratrukket, hvorfor business casen og det ledelsesmæssige beslutningsgrundlag er udarbejdet på baggrund af m 2. Nedenfor er kort skitseret, hvorledes skaleringsgrundlag og pilotbygninger afgrænses gennem afsnitet: 12 Energioptimering Aarhus Kommune

13 Aarhus Kommunes Ejendomme 1) Ejendomme registreret i Caretaker 3) Udvælgelsesgrundlag for pilotbygninger 4) Grundlag for business case 2) Ejendomme registreret i KeepFocus Figur 1 - Oversigt over forskellige inddelinger af ejendomme 1) Areal af ejendomme registreret i Caretaker: m 2 2) Areal af ejendomme registreret i KeepFocus: m 2 Kriterier for at bygninger er fundet velegnede til at danne udvælgelsesgrundlag for pilotbygninger, er følgende: Ejendomme skal være registreret med et areal i Caretaker Ejendomme skal være registreret med ejerforhold 1 (Ejer og bruger) eller 4 (Lejer og bruger) i Caretaker Ejendomme skal være registreret med el-, vand- og varmeforbrug i 2009 i KeepFocus Ejendomme i Magistratsafdeling for Teknik og Miljø skal være registreret som administrationsbygning i KeepFocus 3) Areal af udvælgelsesgrundlag for pilotbygninger: m 2 Kriterier for, at bygninger og arealer er fundet velegnet til energioptimering og dermed skaleringsgrundlag for business case, er yderligere: At der alene medtages arealer fra Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg, hvor kommunen selv afholder energiomkostningerne Halvdelen af ejendomme med ejerforhold 4 (Lejer og bruger) fraregnes 13 Energioptimering Aarhus Kommune

14 At der fraregnes 5 % af det resterende areal for korrektion af diverse porteføljeudskiftninger 4) Areal til grundlag for business case: m Datagrundlag Følgende datakilder er tilgængelige i forbindelse med indsamling af information vedrørende Aarhus Kommunes bygningsportefølje. Vi har, for at foretage udvælgelse af pilotbygninger, dannet os et overblik over datagrundlaget og identificeret en del uhensigtsmæssigheder. I drifts- og vedligeholdelsesprogrammet Caretaker er kommunens bygninger beskrevet med bl.a. en unik enhedskode, adresse, anvendelse, alder, areal, ejerforhold og ønsket budget til vedligeholdelses- og genopretningsudgifter. I det online energiledelsesprogram KeepFocus er en stor del af kommunens bygningers energiforbrug tilgængeligt. Dette er tilgængeligt enten via EnergyGuard Web, hvor forbrug for bygninger indberettes automatisk via fjernaflæste målere, eller via Agenda2100, hvor driftsfolk aflæser målere og indberetter forbrug løbende for deres bygninger. Aarhus Kommune har fået energimærket (EMO) størstedelen af kommunens bygninger, og data vedr. energibesparelser og investeringer er tilgængeligt digitalt. Derudover foreligger informationer vedr. fredning og bevaringsværdighed af ejendomme i andre decentrale registre. Caretaker, med bygningernes adresse eller navn som fællesnævner, har dannet udgangspunkt for vores sammenlægning af data fra de øvrige systemer. Hver bygning er bestemt ved den unikke nøgle, der er betegnet enhedskode i Caretaker. Nedenfor illustreres datagrundlaget for den videre analyse: 14 Energioptimering Aarhus Kommune

15 Vedligehold Genopretning Ejerforhold Alder Anvendelse Enhedskode Rentable investeringer Energibesparelser CARETAKER EMO DIVERSE KEEPFOCUS Fredning Bevaringsværdighed El Vand Varme CO 2 -kortlægning Figur 2 - Illustration af tilgængeligt datagrundlag Bygningsregistrering Caretaker Én ejendom kan være oprettet som flere bygninger i Caretaker. F.eks. frem- går en skole med en idrætshal som to registreringer, idet denne er registreret både i Magistratsafdeling 5 under skoler samt i Magistratsafdeling 4, hvor idrætshallen er registreret under idrætsudøvelse. Registreringerne i Caretaker opdateres af den bygningsansvarlige i hver magistratsafdeling. Der er fundet enkelte fejl i registreringerne, eksempelvis vedrørende den faktiske anvendelses af bygningen. Dette er ikke behandlet i nærværende rapport, men det anbefales at registrere korrekt fremadrettet. I indeværende analyse forudsættes det, at registreringerne for bygningerne er udført korrekt. Afgrænsning af bygninger i forhold til informationer i Caretaker Alle ejendomme registreret i Caretaker med et angivet areal er medtaget i forundersøgelsen. Dette skyldes, at arealet er et vigtigt nøgletal i forhold til bygningens energiforbrug. De bygninger, der ikke er registreret i Caretaker, er forskellige forsyningsselskaber, busholdepladser, brandstationer mv. Disse er ikke inkluderet i nærværende analyse Energiregistrering KeepFocus Aarhus Kommune benytter energiledelsesprogrammet KeepFocus til synlig- gørelse af deres ejendommes energiforbrug. 15 Energioptimering Aarhus Kommune

16 Online program I KeepFocus registreres både el-, vand- og varmeforbruget for en ejendom. Endvidere beregnes det klimakorrigerede varmeforbrug ud fra det faktiske varmeforbrug via graddage-korrektion, hvilket gør det muligt at sammenligne varmeforbrug fra år til år, da dette ikke længere er afhængigt af udetemperaturen / vejrliget det pågældende år. KeepFocus er et onlineprogram, der bygger på to forskellige sæt data, EnergyGuard Web og Agenda2100. Bygningsniveau Energiregistreringsprogram Samlet datasæt Fjernaflæste målere Driftsfolk aflæser målere Automatisk Manuelt EnergyGuard Web Agenda 2100 KeepFocus Online program Figur 3 - Overblik over opbygningen af energiregistreringsprogrammet KeepFocus EnergyGuard Web indhenter selv energidata via fjernaflæste målere i de respektive ejendomme, og data herfra antages derfor at være fyldestgørende. Det er blevet oplyst af kommunens medarbejdere, at der er ejendomme med fjernaflæste målere implementeret, hvor disse endnu ikke registrerer forbrug online grundet tekniske problemer, hvorfor disse ejendommes energiforbrug ikke fremgår af KeepFocus. For ejendomme uden fjernaflæste målere aflæses energiforbruget af ejendommens driftsansvarlige og registreres manuelt i Agenda2100. Værdien af disse registreringer er således afhængig af, om de driftsansvarlige foretager korrekt aflæsning og indtastning, hvilket har givet anledning til fejlkilder: Manglende indberetning i KeepFocus 15 % fald i antallet af registreringer i 2010 i forhold til 2009 Fejlaflæsning af målere og derved også fejlregistreringer i KeepFocus Fejlindtastning af aflæst forbrug Det understreges, at energidata i KeepFocus ikke er fyldestgørende eller udtømmende. I 2009 er 31 bygninger uden registreret elforbrug og 102 bygninger uden registreret varmeforbrug. Eksempelvis kan det fremhæves, at der ikke er angivet vand- eller varmeforbrug i KeepFocus for ejendommene Hans Hartvig Seedorfs Stræde 3 og Rosenkrantzgade Energioptimering Aarhus Kommune

17 På grund at det mangelfulde grundlag, især i 2010, og et ønske om, at analysen skal bygge på et forholdsvist nyligt energiforbrug, udvælges energidata fra år 2009 til den videre analyse og dette forbrug betragtes som baseline for reduktionsscenarier. I KeepFocus er angivet forskellige informationer omkring ejendommene, herunder ejendommenes egenreference (oftest navn eller adresse), areal og anvendelse. Der ses bort fra arealet angivet i KeepFocus, da der i nærværende analyse er benyttet arealerne registreret i Caretaker. Kriterier for afgrænsning af ejendomme i forbindelse med data i KeepFocus Alle ejendomme fra KeepFocus medtages med undtagelse af de ejendomme, der ligger uden for ejendomsforvaltningen i Magistratsafdeling 2 (en del særlige bygninger, såsom brandstationer, busanlæg og naturcentre) svarende til et samlet antal ejendomme på 803 Der er ikke et entydigt spor mellem KeepFocus og Caretaker, hvorfor det ikke har været muligt at koble alle ejendomme i KeepFocus op på bygninger i Caretaker. Dette er lykkedes med 752 af 803 ejendomme, hvilket svarer til ca. 99 % af energiforbruget registreret i år Det anbefales, at der etableres en entydig reference, da dette danner et grundlag for en effektiv forvaltning af bygningerne og energiforbrug Der medtages energidata fra hovedmålere. Jf. producenten KeepFocus er alt forbrug registreret under el og fjernvarme i kwh, uanset hvilken energienhed, der er angivet i KeepFocus Analysen omfatter kun ejendomme, hvor der er registreret både el-, vand- og varmeforbrug i 2009 for at sikre, at data pr. ejendom er fyldestgørende. Dette betyder, at nøgletallene for bygningerne er sammenlignelige. Dette er opfyldt for 627 af de 752 ejendomme, og dækker 97 % af energiforbruget registreret i år 2009 Der ses helt bort fra Århus Cykelbane, da denne ejendom har store afvigelser i registreringen af varmeforbrug over årene, samt at der et stort negativt klimakorrigeret varmeforbrug Energimærkningsrapporter Aarhus Kommune har fået energimærket en stor del af deres bygningsportefølje i henhold til den lovpligtige energimærkningsordning (EMO). Energimærkerne er tilgængelige i pdf-format, og investeringer og besparelsesforslag er tilgængelige i et excel-ark for 580 ejendomme 17 Energioptimering Aarhus Kommune

18 512 energimærker er koblet sammen med bygninger i Caretaker via adresser. Dette svarer til 91 % af arealet i energimærkningsoversigten og 45 % af arealet af ejendommene i Caretaker En energimærkningsrapport kan dække over flere bygninger, hvilket kan resultere i, at ikke alle bygninger er koblet op med et energimærke. Eksempelvis vil en energimærkningsrapport for en skole også omfatte den tilhørende idrætshal. Resultaterne af 512 energimærkningsrapporter er listet nedenfor. Under Alle tiltag er medtaget forslag med en simpel tilbagebetalingstid på under 75 % af tiltagets tekniske levetid. Besparelse, kr. Investering, kr. Alle tiltag Tiltag med tilbagebetalingstid < Tabel 2 - Energibesparelsespotentiale i henhold til EMO-rapporter Bevaringsværdighed Aarhus Kommune har omtrent 100 bygninger, der er fredede eller bevaringsværdige. Skalaen for bevaringsværdighed går fra 1-9, hvor 1 angiver mest bevaringsværdig. Bevaringsværdighed kan skabe udfordringer vedr. implementering af energibesparelser, idet der er forskellige begrænsninger i disse ejendomme, hvilket reflekteres i besparelsespotentialet og investeringsbehov. Derfor er der foretaget en screening af en bevaringsværdig bygning ESCO-projektets ejendomme Aarhus Kommune er netop ved at gennemgå et mindre ESCO-projekt inkluderende 12 af deres ejendomme i samarbejde med NCC. Disse ejendomme er indeholdt i nærværende skaleringsgrundlag, idet der endnu ikke er foretaget energibesparende tiltag eller afsat budget hertil. En beslutning om at færdiggøre ESCO-projektet vil derfor have en indflydelse på business casen Ejerforholdsbelysning både internt og eksternt Ejendomme i Caretaker er angivet med et ejerforhold. Ejerforholdet har indflydelse på, hvilken part, der betaler f.eks. energi- og vedligeholdelsesudgifter for den pågældende ejendom, og dermed også hvilken part, der får gevinsten af eventuelle energibesparelser. 18 Energioptimering Aarhus Kommune

19 Der skelnes mellem fem forskellige typer ejerforhold i Aarhus Kommune: Ejer og bruger Ejer og udlejer Ejer (bruger/udlejer) Lejer og bruger Selvejende Aarhus Kommune har direkte indflydelse på energiforbruget i de ejendomme, de selv benytter og høster deraf også den økonomiske fortjeneste ved energibesparelser, hvorfor analysen omfatter disse ejendomme (fremhævet med fed) Bygningsgruppens anlægsanalyse Aarhus Kommune gennemfører hvert andet år bygningssyn på kommunens ejendomme, hvor vedligeholdelses- og genopretningstiltag for en årrække kortlægges. Senest har dette resulteret i en anlægsrapport: Kommunale bygninger i Aarhus Kommune, Anlægsrapportering 2012, der giver et samlet overblik over det fremadrettede ønskede budget for hhv. genopretning af kommunens ejendomsportefølje samt almindelig vedligeholdelse de næste 10 år (til og med år 2021). Anlægsrapporten er udarbejdet og kvalitetssikret af bygningsgruppen i Aarhus Kommune. Med genopretning skal forstås en gennemgribende renovering eller en udskiftning af en bygningsdel til en ny nutidig standard bygningsdel. Ved vedligehold menes både akut vedligehold, herunder f.eks. sprængte vandrør samt planlagt vedligehold, f.eks. maling af vinduesrammer. Rapporten konkluderer, at der er et ønsket budget til vedligeholdelse og genopretning på i alt ca. kr. 1,8 mia. de næste 10 år, hvor der i dag er afsat ca. kr. 1,2 mia. De årlige udgifter over de 10 år skønnes omtrent lige store, på nær de første par år, hvor udgifterne er væsentligt større, grundet et større efterslæb, idet alle bygninger hidtil ikke er blevet rettidigt vedligeholdt. Det er besluttet, i samarbejde med Aarhus Kommune, at nærværende analyse ikke skal omfatte konsekvenser af energibesparelsesforslagene, herunder eventuelle besparelser / merudgifter til vedligeholdelse i forbindelse med energirenovering. Dog medtages vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med besparelsesforslag vedr. solcelleanlæg. 19 Energioptimering Aarhus Kommune

20 4.2. Udvælgelse af bygninger På baggrund af den gennemførte afgrænsning af bygningsporteføljen gennemføres en segmentering og udvælgelse af repræsentative bygninger til energiteknologisk gennemgang, se nedenfor. Figur 4 - Illustration af segmentering samt udvalgte pilotbygninger til skalering Segmentering i forhold til anvendelse I KeepFocus og Caretaker er hver bygning angivet med en anvendelse, og der skelnes i alt mellem hhv. 36 og 71 forskellige anvendelser fordelt på fem magistratsafdelinger. Ud fra en analyse af anvendelserne samt af bygningernes energinøgletal, kan bygningerne funktions- og energimæssigt opdeles i seks hovedsegmenter: Skoler indeholder kommunens folkeskoler Daginstitutioner indeholder dagplejer, vuggestuer, børnehaver, klubber, SFO, lejrskoler samt feriekolonier Døgninstitutioner indeholder familie, børn og unge, socialpsykiatri og udsatte voksne samt voksenhandicap Plejehjem og -boliger samt lokalcentre indeholder lokalcentre, ældreboliger og beskyttede boliger Administration indeholder forvaltninger samt andre administrative enheder Idrætsanlæg indeholder haller og svømmehaller Når bygningernes energiforbrug summeres i forhold til deres anvendelse i hhv. Caretaker og KeepFocus, er ovenstående kategorier blandt de fem 20 Energioptimering Aarhus Kommune

21 største forbrugere. Nedenfor ses det samlede antal bygninger og bygningsareal i hvert segment, idet der tages udgangspunkt i anvendelserne angivet i KeepFocus: Segment Antal bygninger Samlet bygningsareal, m 2 Døgninstitutioner Administrationsbygninger Lokalcentre og Plejehjem Fritid- og idrætsanlæg Daginstitutioner Skoler Samlet til udvælgelse af bygninger MSO, lejede bygninger og porteføljeudskiftning fratrækkes Samlet areal til skalering af bygninger Tabel 3 - Oversigt over antal bygninger og areal i hvert segment Der er flest bygninger inden for segmentet daginstitutioner, mens det samlede bygningsareal er størst inden for segmentet skoler. For hvert segment er én ejendom udvalgt, der er repræsentativ for dens respektive segment. Der lægges i denne udtagelse vægt på bygningernes energiforbrug, areal og ønsket vedligeholdelses- og genopretningsbudget. Aarhus Kommune har været en del af udvælgelsesprocessen og har godkendt de udvalgte bygninger som repræsentative. Bygningerne er udvalgt på baggrund af nøgletal afhængig af deres anvendelse angivet i Caretaker. Efter udvælgelsen kunne det konstateres, at der er større risiko for fejlregistrering af anvendelser angivet i Caretaker end i KeepFocus, hvorfor der fremadrettet blev benyttet anvendelseskoder i Keep- Focus. Nøgletallene for de udvalgte bygninger stemte oprindeligt godt overens med nøgletallet for dens segment i forhold til anvendelser angivet i Caretaker, hvor overensstemmelsen ved udgangspunkt i anvendelser fra KeepFocus er mindre. Nedenfor ses energinøgletal for hver ejendom samt for dens tilhørende segment. Energinøgletallet er beregnet ud fra ejendommens varmeforbrug plus samlet elforbrug adderet med faktor 2,5. Værdien benyttes her, for på en meningsfyldt måde at sammenligne varme- og elforbrug i bygninger. Segment Energinøgletal kwh/m 2 Udvalgt ejendom Energinøgletal kwh/m 2 Døgninstitutioner 237 Tilst Skolevej Administrationsbygninger 201 Spanien Lokalcentre og Plejehjem 267 Kirkegårdsvej Fritid- og idrætsanlæg 905 F. Vestergaards Gade Daginstitutioner 260 Skovgårdsvænget Skoler 169 Carit Etlars Vej Tabel 4 Energinøgletal for segmenterne samt de udvalgte pilotbygninger 21 Energioptimering Aarhus Kommune

22 Det er en udtalt tendens, at energinøgletallet for de udvalgte bygninger er mindre end for segmentet, det repræsenterer, hvilket blot styrker sparepotentialet i de resterende bygninger. Det ses dog, at den udvalgte døgninstitution har et væsentligt højere energinøgletal end gennemsnittet for segmentet, hvilket i værste tilfælde vil give anledning til meget store besparelser. Det har dog vist sig, at dette ikke er tilfældet, idet besparelsespotentialet i udvalgte døgninstitution ligger på samme niveau som de resterende udvalgte bygninger. Nedenfor ses ønsket vedligeholdelses- og genopretningsbudget for segmentet og de udvalgte ejendomme. Disse udgifter er indeholdt som et udvælgelseskriterium, for at minimere risikoen for, at en udvalgt ejendom har uforholdsmæssigt stort eller småt energibesparelsespotentiale, hvilket kan være tilfældet i ikke vedligeholdte bygninger eller i nyrenoverede / vel vedligeholdte bygninger. Segment Vedligeholdelse og genopretning kr/m 2 Udvalgt ejendom Vedligeholdelse og genopretning kr/m 2 Døgninstitutioner Tilst Skolevej Administrationsbygninger Spanien Lokalcentre og Plejehjem Kirkegårdsvej Fritid- og idrætsanlæg F. Vestergaards Gade Daginstitutioner Skovgårdsvænget Skoler 946 Carit Etlars Vej Tabel 5 - Ønsket vedligeholdelses- og genopretningsbudget pr. m 2 for segmenterne samt de udvalgte pilotbygninger. Kildehenvisning: Anlægsrapportering 2012, ej evalueret af Deloitte Det er vigtigt, at de udvalgte bygninger er repræsentative på flere områder. Der er således også foretaget en analyse af alderen på kommunens bygninger, se nedenfor. For hver bygning er byggeår samt senest renoverede år registreret, og figuren bygger på gennemsnittet heraf. 22 Energioptimering Aarhus Kommune

23 H y p p i g h e d Gennemsnit første/sidste registeret bygning 1930] 1940] 1950] 1960] 1970] 1980] 1990] 2000] 2010] Interval Figur 5 - Oversigt over gennemsnit af bygge- og seneste renoveringsår for kommunens ejendomme De udvalgte ejendomme er opført i hhv. år 1904, 1936, 1958, 1978, 1984 og 1986 og repræsenterer et bredt udsnit af bygningsalder. Omkring 100 af kommunens bygninger er bevaringsværdige, hvorfor der er udvalgt en bygning i denne kategori. Pilotbygningen Spanien 19 er bevaringsværdig i kategori 4. De seks udvalgte ejendommes energiforbrug udgør i alt ca. 3 % af det samlede energiforbrug i de ejendomme, der danner baggrund for udvælgelsen af bygninger Energiteknologisk gennemgang For at undersøge mulighederne for energibesparelser og -initiativer er bygningernes energimærkningsrapporter (EMO) og tegningsmateriale gennemgået. Endvidere har Teknologisk Institut foretaget en fysisk inspektion og gennemgang af de seks ejendommene sammen med den driftsansvarlige. Dertil er de driftsansvarlige blevet interviewet for at få en dybere indsigt i bygningernes funktion og brugsmønster. Teknologisk Instituts energiscreening af bygninger bygger samlet set på stor teknisk dybde ud fra følgende fire strenge: 23 Energioptimering Aarhus Kommune

24 1) Brug af EiSE koncept 2) Brug af flere tekniske kompetencer ved hver screening 4) Ajourført viden på tekniske installationer fra TI laboratorier 3) Brug af faktiske in-situ målinger på tekniske installationer Figur 6 - Teknologisk Instituts metode for udarbejdelse af energirappor- ter 1) EiSE (Energi og indeklima Strategi uden Energifråds) er et TI koncept udviklet i samarbejde med Dansk Energi, Cowi, Aalborg Uni- versitet, Schneider Electric, DTU BYG og Dan-Ejendomme. Koncep- tet optimerer CTS-systemets driftsstrategi, som kan omfatte varme-, køle- og ventilationsanlæg. Samlet set spares der % af energiforbruget, og ofte forbedres indeklimaet samtidigt. 2) Teknologisk Institut anvender én eller flere eksperter for hvert områ- de inden for klimaskærm, varme, køl, ventilation og belysning til hver screening. Normalt er Energimærker udarbejdet af én konsulent. 3) Teknologisk Instituts energispareforslag er ofte baseret på faktisk udførte målinger, hvilket giver en større sikkerhed for de anførte besparelser. 4) Teknologisk Institut udfører mange laboratorietest af de nyeste tekniske komponenter på markedet hvad angår performance, effektiviydes bedre tet etc. Herved kan der rådgivning. Baseret på dette arbejde er der udarbejdet energirapporter med konkrete forslag til initiativer for energibesparelser i de udvalgte bygninger af Teknologisk Institut. Disse forslag benyttes til udarbejdelsen af business casen. De angivne priser for implementering af energibesparelser gælder for den enkelte bygning. Således er der ikke taget højde for eventuelle besparelser / rabatter i forbindelse med køb af større mængder materiale på en gang. Pri- serne er fundet på baggrund af erfaringstal. Dog er pris for opsætning af solceller indhentet fra Gaia Solar. 24 Energioptimering Aarhus Kommune

25 I energirapporterne er bl.a. medtaget besparelsesforslag vedrørende bedre afkøling af fjernvarmevandet. Dette giver økonomiske besparelser i form af, at kommunen ikke længere skal betale en strafafgift for dårlig afkøling. Prisen på besparelsen i forbindelse hermed er indhentet i forhold til gældende listepriser hos AffaldVarme Aarhus, se bilag 4. I rapporten vedrørende svømmebadet i Aarhus er der ikke medtaget eventuelle besparelser i forhold til redoxpotentialet og benyttelse af salte. Jf. Michael Vorre fra Bygningsgruppen har kommunen udført tiltag på baggrund af dette, hvorfor det ikke er indeholdt i nærværende analyse Generelle energiteknologiske observationer i udvalgte bygninger Ved gennemgang af de udvalgte bygninger, kan der udledes nogle generelle betragtninger omhandlende de inspicerede fagtekniske områder. Nedenfor er kort opridset generelle indsatsområder affødt af bygningsgennemgangen. Generelt giver det størst økonomisk gevinst at fokusere på de tekniske installationer og optimering af disse. Klimaskærm Det er fundet begrænset rentable forslag på klimaskærmen på grund af den ofte meget lange tilbagebetalingstid. Forslag på klimaskærmen skal i højere grad tænkes nøje ind ved større/store renoveringsprojekter. Følgende tiltag har dog vist sig rentable. Etablering af forsatsruder Tætning af vinduer Efterisolering af tagetage Varmeanlæg De nyeste cirkulationspumper har intelligent styring og høj effektivitet. Det er derfor rentabelt at gennemføre en forceret udskiftet af de eksisterende cirkulationspumper. Det første forslag har derfor en stor hyppighed. Udskiftning af cirkulationspumper Isolering af rør, ventiler, flanger etc. Opsætning af trykdifferensregulatorer Etablering/opdatering af CTS system (hænger i flere tilfælde sammen med ventilationsanlæggene) Indregulering af varmeanlæg 25 Energioptimering Aarhus Kommune

26 Ventilationsanlæg Der er inspiceret omkring 28 ventilationsanlæg i drift. Vedligeholdelsesniveauet må betegnes som værende tilfredsstillende. Ventilationsanlæggene var generelt i god teknisk stand. Ikke alle anlæg var koblet til et CTS-system, og generelt var der mulighed for at tilpasse driften af ventilationsanlæggene til brugen af bygningen den betjente. Behovsstyring (CO2, RF, PIR, Ur) Justering af luftmængder Renovering/ombygning af anlæg Etablering/opdatering af CTS-system (hænger i flere tilfælde sammen med varmeanlæggene) Etablering af helt nyt anlæg Belysning På dette fagområde har der været en stor udvikling som ser ud til at fortsætte hvad angår renovering af eksisterende lysarmaturer. I de fleste bygninger er der derfor fundet besparelserne på lyset. Bevægelsesføler (PIR) T5 lysstofrør + ny reflektor monteret i eksisterende lysarmatur Komplet nye lysarmaturer Solceller Priserne på solceller har fundet et niveau hvor det er rentabelt at installere disse anlæg. Der er på den baggrund indhentet indledende tilbud individuelt udformet til alle de udvalgte bygninger 4.4. Skaleringsmodel Deloitte har udarbejdet en skaleringsmodel, der gør det muligt, på baggrund af energirapporterne og en række andre væsentlige faktorer, at udarbejde en samlet business case for energioptimering af Aarhus Kommunes bygningsportefølje, der er indeholdt i denne business case. I det følgende gennemgås metoden for skalering og en lang række forudsætninger fastsat i samarbejde med Aarhus Kommune. Alle priser er angivet ekskl. moms Forudsætninger og usikkerheder for skalering Ressourcepriser 26 Energioptimering Aarhus Kommune

27 Der er benyttet el-, vand- og varmepriser fra regninger modtaget i Varmeprisen udgøres af en fast og en variabel andel. Ved implementering af energibesparende foranstaltninger er det kun den variable del, der reduceres, hvorfor denne pris fremadrettet er benyttet. Aarhus Kommune har en mindre andel olieopvarmede huse, og der er i de økonomiske beregninger ikke taget højde herfor, idet det antages, at varmeforsyningen dækkes 100 % af fjernvarme. Dette påvirker business casen i negativ grad, da priserne for olie er højere, hvorfor dette i højere grad udgør en sikkerhedsfaktor end et risikoelement. Følgende priser fra 2011 danner grundlag for business casen: Fjernvarmepris - forbrugsvariabelt: 43 øre pr. kwh Elpris: 1,41 kroner pr. kwh Vandpris: kr. 38,95 pr. m 3 Energiprisudvikling Der er ikke i energirapporterne foreslået vandbesparende foranstaltninger, hvorfor det alene er prisudviklingen for el og varme, der er relevant. Det er i business casen antaget, at udgiften for el og varme inklusive afgifter årligt stiger med 3 %, hvortil der lægges inflation. Prisudviklingen benyttes først fra projektets afslutning (efter implementering) og fremefter. Dette betyder, at en reel prisudvikling gennem projektgennemførsel ikke er medtaget og kun vil påvirke rentabiliteten positivt. Emissionsfaktorer Aarhus Kommune ønsker, som geografisk område, at være CO 2 -neutrale i 2030, og denne målsætning forventes i høj grad imødekommet ved tiltag på forsyningssiden. Dette betyder, at CO 2 -emissionsfaktorer vedrørende el og varme vil falde over en årrække. Der er ikke taget højde for denne problemstilling i business casen, hvor der regnes med konstante emissionsfaktorer. Faktiske ændringer af emissionsfaktorer vil ikke påvirke de procentvise CO 2 - besparelser i business casen, mens kommunens samlede CO 2 -udledning i ton vil mindskes, hvilket er positivt. Som beskrevet omkring ressourcepriserne er der ikke taget særligt højde for det marginale olieforbrug i business casen. Igen påvirker dette business casen marginalt, men i negativ grad, hvorfor det ikke er et risikoelement. De senest kendte emissionsfaktorer er fra 2010, oplyst af kommunens klimasekretariat: Fjernvarme: 0,163 kg CO 2 pr. kwh El: 0,526 kg CO 2 pr. kwh Energibesparelser og investeringsomfang 27 Energioptimering Aarhus Kommune

28 Energibesparelser og investeringsomfanget er opgjort af Teknologisk Institut og fremgår af energirapporterne, der er indeholdt i bilag 5. Ud over de estimerede direkte besparelser og investeringer er også følgende indeholdt i business casen: Projekteringsomkostninger ved større udskiftninger Økonomisk gevinst ved større afkøling af fjernvarmen Det fremgår af energirapporterne, hvor ovenstående punkter er relevante. Teknologisk Instituts opgørelse af enkeltinitiativernes energibesparelse, er i tilfælde ved usikkerhedsfaktorer, foretaget efter et konservativt skøn. Usikkerhedsfaktorer kan eksempelvis være: Nogle nødvendige data er baseret på driftspersonalets oplysninger Teknologisk Institut har udført spotmålinger. En måleperiode på fx 1 uge havde givet større sikkerhed. Der er målt et øjebliksbillede om vinteren. Sommermålinger vil være meget relevant, hvis der fx er installeret mekanisk køling (det er dog ikke tilfældet i de undersøgte bygninger) Potentialet er baseret på Teknologisk Instituts behovsvurdering af indeklimaforholdene På denne baggrund vurderes de angivne energibesparelser generelt realistiske. Energiledelse For at energioptimere omkostningseffektivt, fastholde besparelserne samt identificere og initiere nye besparelser anbefales det at: opgradere de eksisterende Agenda2100-installationer til EnergyGuard Web eller tilsvarende online energiledelse afsætte timemæssige ressourcer til, at de driftsansvarlige monitorerer energiforbruget og udnytter faciliteterne som online energiledelse stiller til rådighed herunder udarbejdelse af driftsalarmer Der er af Aarhus Kommune oplyst følgende priser i forbindelse med at opgradere de eksisterende Agenda2100-installationer: Investeringsomkostninger: kr pr. bygning Løbende udgifter: kr. 425 pr. målepunkt Målepunkter: 4 pr. bygning Antal bygninger med relevans, vurderet omfang: 191 bygninger 28 Energioptimering Aarhus Kommune

29 I henhold til vores oplysninger er det meget forskelligt, hvor mange ressourcer der bruges på aktivt at monitorere energiforbruget og udnytte faciliteterne i energiledelse. Der er derfor i business casen medtaget en udgift til, at driftspersonalet afsætter tid til at bruge energiledelsen i deres daglige arbejde, hvilket skal sikre fastholdelse og initiering af nye energibesparende foranstaltninger herunder adfærdspåvirkende projekter og opsætning af en række driftsalarmer så eventuelle udsving identificeres. Der er ikke afsat ressourcer i business casen til, at driftspersonalet kan udbedre eventuelle fejl/mangler identificeret ved energiledelse, da det forudsættes, at dette er en del af deres nuværende jobbeskrivelse. Omfanget af udgifterne hertil er fastsat som følgende: Antal bygninger med relevans, vurderet omfang: 531 bygninger Årligt timeforbrug pr. bygning: 6 timer Timepris 2011: kr. 365 Samlet set påvirker energiledelsen business casen som følger: Initial investering opgradering: kr Årlig merpris på abonnement: kr Årlige personaleomkostninger til monitorering: kr Alle løbende udgifter korrigeres for inflation. Energiscreening For at implementere energioptimering skal der udarbejdes et specifikt koncept og en plan for energiscreening af alle bygninger, og det er væsentligt, at de udarbejdede data bliver en integreret del af driftspersonalets hverdag og ikke endnu et selvstændigt system. Prissætningen herfor tager udgangspunkt i, at energikonsulenterne fokuserer deres tid på kortlægning og beskrivelse af enkelttiltag og afrapporterer eksempelvis i databaseform. Prissætningen er opgjort pr. m 2, samt at der er et tillæg pr. bygning. Dette giver følgende påvirkning på initialinvesteringer: Energiscreening: kr. 12 pr. m 2 Bygningstillæg: kr pr. bygning Areal til energiscreening (fratrukket gennemgåede bygninger): m 2 Samlet initialinvestering: kr Eksterne konsulenter At gennemføre et ambitiøst energioptimeringsprojekt kræver ressourcer for at få en intensiv og fokuseret implementering. Aarhus Kommune anbefales selv at løfte opgaven, men ligeledes at søge assistance fra eksterne konsulenter, ud over teknisk bygningsscreening. Omfanget af konsulentassistance af- 29 Energioptimering Aarhus Kommune