Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/jumi 2013 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Samfundsfag B - Stx Colm Urth 12SACB11E12 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Politik Titel 2 Magt og medier Titel 3 Metode Titel 4 Sociologi Titel 5 Økonomi Titel 6 Velfærdsstaten Titel 7 EU Side 1 af 9

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Politik Kristiansen & Bülow (2009), SamfNU, Systime. Skov & Bundsgaard (2009), B-bogen, Columbus. Emner under forløbet: Demokrati Valg Vælgeradfærd Politik og politiske systemer Lovgivningsprocessen Politiske systemer i andre lande: Valg i USA. Lovgivningsprocessen: Spillet om lovgivningsprocessen. Supplerende: Er ideologi stadig noget bras (Information d. 22/07/2009) SF s partiprogram fra Forskellige meningsmålinger. Eastons model: Knivloven og hundeloven som cases på feedback mekanismen i Eastons model. (nyhedsindslag og artikler fra trykte medier) SF op til valget i 2011 som anvendt case ved Molins model. (nyhedsindslag og artikler fra trykte medier) Rygeloven: Det har politikerne gjort ved rygerne gennem tiden (DR 15/08/2012) Marie Krarup: Marie Krarup: Menneskerettigheder er farlige for Danmark (Kristeligt Dagblad d. 24/08/2012) Case om menneskerettigheder: Charles Taylor for den internationale krigsforbryderdomstol De værste af de værste (Information d. 28/04/2012) Demokratikritik: Stem på mig (Kinesisk dokumentar i serien Why democracy? Jørn Brøndals foredrag ved VUC Vest, oktober Side 2 af 9

3 Hvem er spidskandidaterne? (Faktalink om det amerikanske præsidentvalg) Supplerende: Han omvender de døde (Ekstra Bladet d. 06/11/2011) om stereotyper og fremstillingen af kandidaterne i danske medier. Anvendt uddannelsestid Ideologier liberalisme, socialisme og konservatisme. Herunder også socialliberalisme, nationalisme og ikke-demokratiske styreformer. Der forskellige ideologiers vægtning af marked, stat og civilsamfund. Politik i teoretisk og praktisk perspektiv: David Eastons og Harold Lasswells definitioner, Eastons model, Molins model. Den parlamentariske styringskæde. Partiadfærd i parlamentet: Molins model og henholdsvis office-seeking, policyseeking og vote-seeking som partiadfærd Magtens tredeling og forskellen mellem parlamentariske styreformer og præsidentielle. Valg of vælgere: Partityper (massepartiet catch-all partiet) samt vælgertyper (marginal- og kernevælgere) og vælgeradfærd (class-voting og issue-voting). Minerva-modellen og Gallupkompasset. Valgsystemet komparativt set: Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse. Valg i Danmark. Det valgtekniske Danmarkskort - kredsmandater og tillægsmandater. Lovgivnigsprocessen. Demokrati og diktatur med fokus på menneskerettigheder. Valg i USA: Magtens tredeling i USA (Checks and balances), Hvad er en forbundsstat?, det amerikanske valgsystem (valgmænd, valgmandskollegiet, flertalsvalgsystemet, firstpast-the-post). Amerikanske valg historisk set. Klasseundervisning/virtuelle PowerPoints, videoklip i cases/projektarbejdsform - ideologierne og de danske partier / skriftligt arbejde/eksperimentelle Spillet om lovgivningsprocessen Side 3 af 9

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Magt og Medier Skov & Bundsgaard (2009), B-bogen, Columbus. Supplerende stof: Ordet Fanger (moddiskurs) Ordet fanger (dokumentar om udlændinge diskursen i Danmark) af Helle Hansen. Den grove tone i udlændingedebatten stempler en hel befolkningsgruppe (Kristeligt Dagblad d. 26/04/2012) Myten om ordet (Sørine Gottfredsen i Berlingske d. 05/05/2012) Sådan taler vi om andre mennesker (Anmeldelse af Ordet Fanger i Politiken d. 30/04/2012) Udlændingedebatten i sort og hvidt (mediekommentar i Kristeligt Dagblad d. 02/05/2012) Den hemmelige krig (Dagsordensskabelse) Den hemmelige krig (Om Danmarks deltagelse i Krigen mod terror) af Christoffer Guldbrandsen. Mette Bock: Medierne hoppede på den (Journalisten d. 15/08/2007) "Den hemmelige krig" er stærkt manipulerende (Information d. 17/08/2007) Derfor fejlede dokumentaren Den Hemmelige Krig (Videnskab.dk d. 13/01/2010) Klædt af (Jyllands-posten d. 08/05/2011) Anvendt uddannelsestid Magtbegreber: Direkte magt og indirekte magt. Bevidsthedskontrollerende magt diskurs, moddiskurs og hegemoni. Side 4 af 9

5 Medierne som den fjerde statsmagt. Teorier om mediernes magt: Kanyleteorien, opinionslederteorien, markedsteorien. Priming og framing. Spin og spindoktorer. Stereotyper, race og etnicitet. Italesættelse af indvandrere i indvandrerdebatten i Danmark i 2000 erne. Klasseundervisning/virtuelle - PowerPoints, videoklip /projektarbejdsform/anvendelse af dokumentarfilm/ Titel 3 Metode Kristiansen & Bülow (2009), SamfNU, Systime: Case: Om legalisering af hash Eksperter: Enhedslistens hashmåling er misvisende (Information d. 10/08/2012) Forskelligt statistisk materiale (øvelse i læsning af) Excel-øvelse. Arbejde med kvantitative metode. Basal deskriptiv statistik ved hjælp af politistatistik.dk (grafisk fremstilling af voldskriminalitet i Danmark ) 2 lektion (5 timer). Udover disse 2 særskilte undervisningstimer har samfundsvidenskabelig metode har været indarbejdet i alle undervisningsforløb. Kvalitativ og kvantitativ metode. Repræsentativitet. Samfundsvidenskabelige : spørgeskemaundersøgelser, interviews, statistisk materiale. Teori empiri. Hvad er en teori? Hvad er empiri. Kausalmodeller, uafhængige og afhængige variable. Klasseundervisning Titel 5 Sociologi Emner under dette forløb: Normer og socialisering Side 5 af 9

6 Kriminalitet Social arv Social stratifikation, ulighed og fattigdom (med overlap til økonomi) Kulturmøder og integration Kristiansen & Bülow (2009), SamfNU, Systime: Hansen, Hans (2000) Kriminalitet forbrydelse og straf, Haslev: Gyldendal: og Tranæs, Torben & Lars Pico Geerdsen (2008), Forbryderen og samfundet, Gylling: Rockwool Fonden og Gyldendal: Supplerende: Kriminalforsorgen (2012), Kriminalforsorgens recidivstatistik for 2011, Justitsministeriet Kriminalitetsstatistikker fra (Excel-øvelser) (metodeøvelse ligger også under forløbet metode) Michel Foucault (2005 [1975]), Overvågning og straf, Det lille forlag: Anvendt uddannelsestid: 12 lektioner (30 timer) Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Personlig og social identitet. Socialisering primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering. Kendetegn for de forskellige samfundstyper. Normer, normbrud og afvigelse (herunder kriminel afvigelse) Integration og kulturmøder: Assimilation, integration og segregation. Tvungen segregation og selvsegregation. Religionens betydning for kulturmødet med tørklædet som etnisk markør. Race og etnicitet, nationen som et forestillet fællesskab. Stereotyper og forestillingen om den anden. Kriminalitet (kriminologi): Definitioner af kriminalitet. Teorier om kriminalitet: Biologiske, psykologisk og sociologiske. Kriminalitet som nødvendigt for samfundet (Durkheims perspektiv på kriminalitet) Sutherlands kriminalitetsteori kriminalitet som tillært adfærd Mertons kriminalitetsteori kriminalitet som kompensation (anomiteori) Cohens kriminalitetsteori kriminalitet som statusfrustration (sociale klasser som forklaring på kriminaliet) Byøkologiske kriminalitetsteorier ( de knuste ruders effekt ) Strafteori: Repressiv strafteori Individualpræventiv strafteori Almenpræventiv strafteori Side 6 af 9

7 Straf som resocialisering Straf som genoprettelse (offer møder gerningsmand) Recidiv, mørketal og forskellige former for frihedsstraffe (tidsbegrænsede straffe, tidsubegrænsede straffe, Klasseundervisning/virtuelle videoklip og PowerPointsArbejde med kriminalitetsstatistikker /anskriftligt arbejde statistikker og forklaringer på voldskriminalitet i Danmark/eksperimentelt arbejde vurdering af straf i forskellige cases. Titel 6 Økonomi Kernestof Skov & Bundsgaard (2009), B-bogen, Columbus: Emner under økonomi: Mikroøkonomi Makroøkonomi Ulighed og fattigdom Finanskrisen Vismandsportalen makroøkonomisk modellering. Supplerende stof: I Grækenland besvimer skolebørn af fejlernæring, Information d Ekspansiv finanspolitik er ikke løsningen på krisen, Information d Keynes vs. Friedman, Nordea Invest Magasin, oktober 2012Statistiske bilag konjunktursvingninger. Danskernes Akademi om Årsager til den finansielle krise i 2008 (Finder her) Ted Talks: Richard Wilkinson: Hvordan økonomisk ulighed skader samfund (findes her: 12 lektioner (30 undervisningstimer) Hvad er økonomi? Ressourcer og knaphed. Side 7 af 9

8 Klassiske økonomer: Adam Smith, Thomas Malthus, David Ricardo og Karl Marx. Rational choice-teori, Klassisk liberalisme, udbud og efterspørgsel, markedsligevægt, ændringer i ligevægten, inflation (cost-push-, demand-pull-inflation). Phillipskurven. Rente og nationalbankens rolle i samfundsøkonomien. Økonomiske politikker; finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, strukturpolitik. Ekspansiv og kontraktiv finans- og pengepolitik. Klassisk liberalisme - keynesianisme neoliberalisme den østrigske skole Friedman monetarisme. Nyere økonomisk teori: J.M. Keynes og Milton Friedman. Fattigdom og ulighed: Absolut og relativ fattigdom. Ulighed i indkomster og ginikoefficienten. Mål for fattigdom. OECD s og EU s fattigdomsgrænser, medianindkomst. Klasseundervisning/virtuelle - videoklip/projektarbejdsform gruppearbejde og synopsisskrivning/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde prisforhandlingsspil til demonstration af udbuds- og efterspørgselsmekanismen. Lev for under $ 1,25 om dagen. Titel 7 Velfærdsstaten Nielsen, Rune Ahlmann: Velfærdsstaten side Supplerende stof: Økonom afliver ældrebyrden (Berlingske d ) Samfundet ville blive rigere ved lavere topskat (Berlingske d ) Arbejdsstyrken bliver ikke større (Politikken d ) Forsørgerbyrden er ikke så skræmmende (Information d ) Forløbet har været fordelt over alle emner, men har haft 3 fokuserede lektioner (7 undervisningstimer) Tre velfærdsstatsmodeller: Den universelle, den selektive, den residuale. Velfærdsstatens udfordringer: Omkostningsudfordringer, demografiske udfordringer, popularitetsklemmen. Incitamentsstrukturer og overførselsindkomster. Den universelle model under pres. Klasseundervisning/virtuelle videoklip og statistik materiale. Side 8 af 9

9 Titel 8 EU 117 spørgsmål og svar om EU, Folketingets EU-oplysning, 2012 Skov, Oliver Boserup & Richard Bundsgård, EU og økonomisk politik i B-bogen. Din grundbog om politik, økonomi og velfærd, Columbus 2009: Supplerende litteratur: Jensen, Mads Dagnis & Marlene Wind, Demokrati i EU, Nationalmuseet, lektioner (11 timer) Hvad er Europa? Hvad er EU? EU s historiske udvikling. Europæisk samarbejde indtil EU (fra 1993 og frem). Integration i Europa: Teoretiske perspektiver på europæisk integration: (neo)funktionalisme og intergovernmentalisme. Udvikling i landbrugspolitik som integrationscase. Hvad laver EU? One charger for all (om en universel mobiloplader), Roaming tariffer i EU. EU s landbrugspolitk- EU i krise (Grækenland og Cypern som cases på EU s rolle i medlemsstater med Euroen som valuta). Forskelle i medlemsstaternes budgetunderskud samt BNP/indbygger. EU s institutioner: Kommissionen, parlamentet, ministerrådet, Det Europæiske Råd, Domstolene, Centralbanken. Magtens tredeling i EU. Initiativret. Lovgivningsprocessen i EU (kort). Klasseundervisning med arbejdsspørgsmål. Side 9 af 9