JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Familie og individ ALLE workshops
|
|
- Merete Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Familie og individ ALLE workshops 1
2 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Workshop 1: Familien og familiens ressourcer Workshop 2: Den unge selv Workshop 3: Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde?... 7 Facilitator: Anker Nielsen og Bjørn Ravnbøl, core-team a/s. System: ThinkTank/Group Systems leveret af Bo Felding, SQ1 Danmark Nærværende rapport gengiver samtlige input afgivet i det elektroniske mødesystem Group Systems ThinkTank ved workshops under bandekonferancen den 29. januar
3 1. Workshop 1: Familien og familiens ressourcer. 1. Familien og familiens ressourcer: Hvad er jeres erfaringer? 1.1. Misbrugs familier [03] -både fysisk og psykis misbrug, vold og stoffer. [03] 1.2. Familie med misbrugsproblemer(alkohol og narko), arbejdesløshed, psykiske problemstillinger, for store forventninger til barnes/den unges kompetancer(ofte i etninske fam. forventning om høj uddannelse) manglenden nærvær i barnes liv, psykiske problemstillinger, eneforsørger, geografisk pladsering(vollesmose). [02] 1.3. negativ erfaring med offenlige. [02] 1.4. Forældrene er en ressource i en eller anden sammenhæng [05] 1.5. Traumatiserede (også krig) [03] 1.6. Børn og unge der ikke får "nok" positiv opmærksomhed af deres forældre. [03] 1.7. Unge der er "klogere" på systemet end deres forældre [1] 1.8. Fravær af nærhed, "ægte" kommunikation, anerkendelse. [03] 1.9. Forældrenetværk i skolen, fra bh.klasse-9.kl. [05] En bred opbyggende indsats. [05] Før-skole initiativer, - sundhedsplejersker. [03] Forældrer der ikke deltager i møder. [05] 3
4 2. Familien og familiens ressourcer: Hvad kan der gøres? 2.1. Førskole-initiativer, sundhedsplejersker, extra-"mor", hjemme-hos er. [03] 2.2. kontaktperson på både den unge og familien [1] 2.3. Styrke netværker for der i gennem at styrke den socialkapital. [02] 2.4. Helhedsorienteret indsats. (barnet/ung og familien) [02] 2.5. Bedre samarbejder på tværs af forvaltninger, og mindre konfiktskydhed [02] 2.6. En gennemgående personer som koordinere indsatsen for familien/unge. [02] 2.7. mennigsfuldhed, håndterbarhed og begriblighed. familien og den unge har brug for at opleve dette i et forløb med dem. [02] 2.8. "socialplejerske" [1] tidlig indsats/forbyggende, fokus på de sociale forhold, hvor sundhedsplejersken har fokus på sundhed. [1] 2.9. Pædagogisk uddannet personale i daginstitutioner, - forebyggende arbejde. [03] Arbejde med holdningsændring i forældergruppen [05] grupperådslagning i stedet for familierådslagning [1] mere gennemsigtighed i forhold til 50 undersøgelser og kommunikation igennem instanserne. [03] Skelne mellem den brede forebyggende indsats og den individuelle indsats [05] mentor-ordning for forældrene, f.eks. i forhold til jobansøgninger etc. [03] Opkvalificering af skolens forældremøder, således at også klassens sociale liv og opbygning af fælles holdninger og normer bliver målet. Men også at forældremøderne bliver attraktive for så mange forældre som muligt. [05] den betydningsfulde anden, der kan være med til at skabe mønsterbrud, gennem anerkendelse og nærvær. [03] Der skal reageres på underretninger til kommunen. [05] Turbo Køge Familiecenter-kontaktpædagoger, èn til èn, gode erfaringer med at rykke de utilpassede unge-elsebeth Madsen [1] 4
5 2. Workshop 2: Den unge selv. 1. Den unge selv: Hvad er jeres erfaringer? Manglende kærlighed, omsorg og støtte fra forældrene. [7] Hurtige lette penge fra " sorte" varer og stoffer. [7] 1.3. et tættere samarbejde med forældrene meget tidligt i den unges liv. Et samarbejde mellem institution og forældre. [5] 1.4. styrke folkeskolen ved at inddrage flere fagfolk ude på skolerne. Som eksempel socialrådgivere, gademedarbejdere, SSP-medarbejdere. [5] 1.5. vi møder unge som tit skifter skole og er droppet ud f.eks. af eks. 7. klasse. [5] 1.6. vi møder unge som er blevet svigtet af forældrene. [5] tydelige æresbegreber og meget stolte... vil ikke tabe ansigt. [5] 1.8. Unge søger magt, status og anerkendelse - nogen er meget egoistiske, det giver de i hvert fald udtryk for [4] De søger spænding, action [4] 1.9. Mange af de unge bliver stigmatiserede, og de unge er med til at fastholde sig som stigmatiserede - det bliver deres identitet [3] De kompenserer for stigmatisering ved at søge høj status [3] Især blandt dem med anden etnisk baggrund har mange tydelige æresbegreber og en stærk fællesskabsfølelse [3] Dem der er i banderne kan godt være stærke unge, som har klaret sig godt i skolen [4] Mange har psykiske vanskeligheder - fx traumatisering (primær og sekundær traumatisering), men også organiske vanskeligheder som fx adhd og asperger, mange har angst, der er også ofte tilknytnings-, empati- og udviklingsforstyrrelser [3] Undersøgelser viser at 70 % af indsatte i England har adhd [3] Mange ryger hash formentlig for at berolige sig selv [3] og for at selvmedicinere sig [3] Rigtig mange har en dårlig uddannelsesbaggrund, hvor de har forladt et almindeligt skoleforløb i utide, og siden har været i særprojekter [3] Deres familier er ofte brudte eller dårligt fungerende og også ofte fattige [3] Mange mangler almindelige sociale kompetencer [3] En tidlig indsats, hvor forældresamarbejdet skal styrkes.tvungen samarbejde mellem forældre, institutioner og skole.større tværfaglig indsats og tidligere indgriben.tage vores indberetning alvorligt. [7] De føler sig ikke set og hørt, og derfor forsøger de at gøre sig synlige på andre måder [3] børn mangler gode rollemodeller. [5] de mangler faderrollen [4] mangel på identitetsfølelse og selvfølelse. De mangler nogen at spejle sig i. [5] Hvis den unge først pga. nysgerrighed el.lign. kommer med i yderkanten af en bande, så kan de blive truet/lokket ind i gruppen [4] Mange unge bliver del af et bandemiljø for at få magt anerkendelse og status.tilgængeligheden af stoffer er alt for stor,der er mange unge, der ikke kan komme ud af narkomiljøet.der er for mange lette penge at tjene. [7] manglende deltagelse fra forældre f.eks. ved forældremøder. [5] 5
6 2. Den unge selv: Hvad kan der gøres? 2.1. Mulighed for deltagelse i andre fællesskaber [4] 2.2. Bedre samarbejde i forhold til kriminalforsorgen [4] Oplysning om løsladelse, yderligere forebyggende tiltag... [4] 2.3. en løsningsmodel er i første omgang at definere hvad er en bande? I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på hvem der definere en bande? [5] 2.4. Give de inge ejerskab for eget liv, inddrage dem når de professionelle arbejder, sætte den unge i centrum, om nødvendigt hjælpe dem til det med brug af mentorer o.l. [3] Finde ressourcerne hos den enkelte unge,og støtte dem i de kompetencer de har.tage den enkelte alvorligt. [7] 2.6. Skabe troværdige relationer - stabil, langtidsholdbar og profesionel [4] 2.7. man skal hjælpe de unge... også efter det 18'ende år. [5] Bedre mulighed for samarbejde med familien efter det fyldte 18. år. [4] Bedre mulighed for at hjælpe med bolig og uddanen [4] Bedre mulighed for at hjælpe med bolig og uddannelse/jobs [4] 2.8. Satse på et godt skolemiljø, der er rummeligt og kan fastholde den unge, og ikke udstøde, når det går galt [3] 2.9. Skabe tilstrækkelige frie rammer m.h.t. medarbejderne [4] Der bør være et psykologisk forskningsspeciale med fokus på hvilke psykologiske faktorer, der gør unge kriminelle [3] Det bør være vidensbaseret og ikke holdningsbaseret [3] Fokus på at styrke familienetværket og særligt forældrerollen. Forældrene er tættest på den unge, og de har et særligt ansvar. Hvis svage forældre kan støttes i deres forældreansvar, har det stor betydning for den unge. [3] De professionelle skal uddannes bedre til at kunne styrke den unge og den unges familienetværk [3] Sikre det tværfaglige arbejde jf. RPL. 115, der skal være forpligtende for alle relevante og deltagende parter. [4] Det offentlige hjælpesystem og samfundet i det hele taget er kompliceret at navigere i - det kan de ikke, men de må hjælpes til det, for de giver op, når de falder igennem - og falder tilbage på kriminalitet. De unge føler sig ydmygede, når de ikke kan komme i dialog med hjælpesystemet. [3] 6
7 3. Workshop 3: Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? 1. Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? Hvad er jeres erfaring? 1.1. a) undersøge om der er nogen der kender forældre/ung fra andre steder - feks. via SSP. Det skal være lettere at arbejde på tværs af systemerne. Der skal være en mere og åben dialog mellem systemerne (politi, skole, socialforvaltning) [10] 1.2. Det dybdegående relationsarbejde er afgørende. Man skal være 'på' 24/7. Grib fat tidligt: De professionelle omkring børnene skal have positiv kontakt til børnene, men være opmærksomme på tidlige tegn på negativ adfærd, f.eks. grænseoverskridende adfærd. Det kræver en specialist blandt børnene, som kan gribe tidligt ind. [5] 1.3. Dialog med den unge og forældre eller pårørende. Hvad er baggrunden for udviklingen/problematikken? [02] Der kan anvendes netværksmøder, hvorved den unges professionelle netværk også inddrages [03] 1.4. Sagen tages op i et tværfagligt samarbejde. SSP-møder, hvor indsatsen aftales mellem de forskellige interessenter. Forældrene skal altid inddrages. Ved behov inddrages yderligere instanser - [03] 1.5. De unge er 'varme kartofler'! Der er brug for et omfattende koordinationsarbejde og en tydelig ansvarsfordeling blandt de forskellige faggrupper og familien. Hvem griber bolden og hvem tager ansvaret? [5] 1.6. Private konsulentvirksomheder a la Plan B kan varetage observationsarbejdet - pædagoger, lærere og socialrådgivere har rigeligt at se til i hverdagen, så de har ikke tid til at foretage de grundige observationer. Hvorfor ikke bruge andre, der har kompetencerne til det? [5] 1.7. Mentorkorps på skoler har været en succes. [5] 1.8. Der skal et samarbejde med familienetværk, nabo, skole, politi mm. Forældrene og ung skal vide mistanke og bekymring om kriminalitet og unge gruperinger. Familien skal opleve at være inddraget og kunne gøre noget i forholdt til deres barn/ung og hente støtte og hjælp fra det off. og private netværk [10] 1.9. Tidlig forebyggelse allerede i de helt små klasser eller tidligere, der skal regeres hurtigere på uhensigtsmæssig adfærd og omsorgssvigt mm. Der skal gøres op med berøringsangsten. Forældre og netværksarbejde i høj fokus. Tværfagligt samarbejde, hvem gør hvad afklares tidligt i forløbet. [1] Lokal indsats med helhedsorienteret syn på barnet virker. Alle parter skal med: forældre, søskende og professionelle omkring barnet. Se på systemet og omgivelser istedet for kun at se det enkelte barn som 'problemet'. Det kræver muligvis en opkvalificering af systemet omkring barnet - f.eks. er det problematisk at få forskellige faggrupper til at tale sammen og forældre skal måske rustes bedre til at håndtere barnets adfærd. [5] Familieskoler virker, når man får fat i forældrene. [5] Det handler om at nære de miljøer, hvor børnene er i forvejen istedet for at iværksætte afgrænsede indsatser, som pludselig forsvinder. [5] Forældrene, samt nærmiljøet er afgørende for at den unge bliver bremset i sin negative udvikling. Ruste forældrene bedre f.eks "familieanbringelser", hvor man råder og vejleder familien. [02] 7
8 1.14. Kriminalitet bland unge skal stoppes ved at dere åbnes op for kriminaliteten. Feks. en unge sælger nako og forældre pålægger den unge at stoppe - alternativt at forældrene fortæller politi og myndighed om at forholdet. - hælervare fjernes/afleveres tilbage eller indleveres til politi. [10] Anvendelse af ressourer i "civilsamfundet", der virfker som bufferkapacitet i pressede situationer - også i weekender. [03] Det handler også om økonomi. Der skal også være ressourcer til opfølgningsarbejdet - det er helt afgørende, ellers overlades den unge til sig selv igen efter at være kommmet på rette spor og så er den unge tabt igen. [5] Systemet er præget af kasse-tænkning og det hæmmer kontinuiteten i arbejdet med børn og unge. Man er nødt til at give slip midt i en positiv udvikling. [5] Italesætte den uheldige udvikling over for den unge selv og forældrene, efterfulgt af en observations- / undersøgelsesfase. Hvis udviklingen ikke bremses iværksættes en handleplan. Denne skal indeholde forslag til, hvad den unge, forældrene og det offentlige kan bidrage med til afstemning af forventninger, da handleplanen skal give mening for alle parter. Der kan iværksættes fx netværksmøder med deltagelse fra skole og institutionspersonale. Opfølgning og evaluering. Konkrete tiltag vil afhænge af undersøgelsesfasens resultat. Alle ansvarlige personer omkring den unge skal [06] 8
9 2. Hvordan bremses en uheldig udvikling hos unge i det helt konkrete tilfælde? Hvad kan der gøres? 2.1. Bedre kvalitet ved anbringelser af børn udenfor hjemmet - Bedre familiepleje/bedre bo- og opholdssteder [03] 2.2. Der SKAL være en koordinator - det skal ikke være familiens eller barnets/den unges opgave at håndtere forskellige udmeldinger fra et hav af professionelle. Der skal være en klar og tydelig ansvarsfordeling i indsatsen over for det enkelte barn/unge. [5] 2.3. Fritidsjob-formidling. Fritidsjob giver indhold i hverdagen og den unge tjener de "sunde penge". [02] 2.4. Pol spot er et system fra Politiet. Det er et system der kan registere oplysninger om personer der træffes i forskellige situationer der kan samlet set kan vise/godgøre at de er på vej ud i kriminalitet. Det også være familier samt møde steder i kommunen. Ønsker at få samkøring med sociale og psykiatriske edb systemer. [10] 2.5. En bedre koordination kræver kendskab mellem forskellige faggrupper - hvad kan vi hver især? Der skal være et fælles sprog mellem de forskellige professionelle. [5] 2.6. Alternative afsoningsformer ved "mere banal" kriminalitet. Exempelvis fodlænkeordinger for at undgå, rekrutteringstiltag i fængslerne [03] 2.7. Større fokus på de unges ressourcer i stedet for problemer [03] Udvikling af systematisk værktøj til ressourceafdækning? - frem for alene fokus på identifikation af kriminalitetsrisiko [03] samt effektvurdering af iværksat indsats - for mange "projekter" [03] Gennem samtale kan man gøre de unge bevidste om deres ressourcer og om at de selv kan styre andres opfattelser og derigennem ændre fortællingen med sig selv. At dissekere de unges succes'er for at skabe bevidsthed om hvad man gør, når det går godt. [5] 2.8. Samarbejdet mellem de professionelle ødelægges, hvis de forskellige parter 'skyder' på hinanden istedet for at se hinanden som samarbejdspartnere, der skal få indsatsen til at fungere. [5] 2.9. MST (multisystemsik terapi) er et evidensbaseret familieprogram der hjælper familier der har unge begår kriminaliet, har misbrug og feks. ikke passer skole/arbejde. MST arbejder med forældrene, familienetværket, andre forældre,naboen, skole ssp, Politi og igangsætter feks. daglige og konkret kriminalitetsforbyggende indsats over for denne konkrete ung /gruppe af unge. [10] Styrke skole og institutioners kontakt til forældre som forebyggende indsats ved eksempelvis skemalagte hjembesøg. Tydelige forventninger til forældrene i relation til deltagelse i børnenes skole- og fritidsliv. [06] At professionelle tør have is i maven og turde give slip på de unge. Man skal være der når de unge har brug for det, men man skal ikke tage over som professionel - den unge skal også selv tage ansvar for sit eget liv, ellers bliver det en misforstået omsorg. Behandlerkulturen tager måske overhånd en gang imellem. Så: Man skal være tilgængelig, men lade den unge opsøge hjælpen selv - den unge skal bare vide hvor vedkommende kan henvende sig. [5] Vi skal hjælpe de unge med at få øje på, hvad de kan! [5] Forbedring af tilbudsportalens funktionalitet så kommunerne kan få større indsigt i opholdsstedernes processer og efekt [03] Konkrete tiltag: Større mulighed for støtte- kontaktpersonstilbud til både den unge og forældre - fokus på sociale kompetencer. Tilbud om lektiehjælp - fritidsaktiviteter ( gratis ). [06] 9
10 2.15. Generel præventiv indsats før uheldig udvikling. [03] Samfundet/Pressen/os offentlige personer skal være bedre til at kunne latterliggøre det at tjene penge på kriminalitet, herrunder særligt de etableret grupper. [10] Det skal gøres "ufedt" at være bande/rockermedlem. Vi skal fokusere på begrebet sociale overdrivelser og gøre alle klart, at det er helt unormalt at være kriminel. Kriminaliteten og ikke mindst ungdomskriminaliteten er rent faktisk dalende - dette er den brede del af befolkningen dog ikke kalr over. [03] Forældrenetværk allerede fra 0 klasse. Relationsarbejde er alfa omega for overhovedet af få lov af den unge og familien til at hjælpe. Sæt noget andet istedet for den uheldige udvikling i samarbejde med familien og netværket, evt skole uddannelse, jobtilbud eller skoleophold væk fra miljøet. Skab hjælp til selvhjælp. Troværdighed i relation og vær en tydelig voksen. Vedholdenhed i relationen til den unge på trods af vedvarende uhensigtsmæssig adfærd. [04] Vedholdenhed i forhold til den unge på trods af vedvarende uhensigtsmæssig adfærd [04] Hjælp til selvhjælp. Hjælp familien og netværket til at kunne støtte op om den unge [04] anvend frivillige og non profit inst tiltag som ressource frem for ensartethed [03] Nogle gange er det rigtigt at lære de unge at gebærde sig i nærmiljøet. Men hvis motivationen er der, er der også gode erfaringer med at 'hive' de unge ud af deres nærmiljø, for at give mulighed for at indgå i et alternativt fællesskab. Men det er en heftig indgriben i den enkeltes liv, derfor er det afgørende at den unge selv er motiveret til forandring. [5] Eftermiddagstilbud for de årige. [06] hvad med unge/børn der dropper ud af skole og institution før 13 år - som de små på bispebjerg der render ude kl 22 og kun kan gå i ungdomsklub fordi det er det eneste tilbud [03] Flere Pension Skejby! Unge med plettet straffeattest bor sammen med 'almindelige' unge i et kollegielignende bofællesskab. Det er en stor succes i Århus. [5] Større konsekvens ved egentlige overtrædelser. [06] Ungeteams i kommunerne der hele tiden genererer viden og finder ud af hvad der virker og udvikler metoder [04] Et åbent sted, hvor der er voksne til rådighed når de har brug for det. Måske en social café for unge. [5] Hvornår er nok nok. Det skal defineres og de professionelle om de unge skal være enige [04] Afsoning kombineret med social kompetenceudvikling - kognitiv terapi - [06] Tilbyde meningsfuld beskæftigelse - også for de svageste - som får en mentor, der hjælper dem til at stå op om morgenen og hjælper til at fastholde dem i jobbet. Desuden at få opmærksomhed på at mobilisere alle de ufaglærte ressourcer de unge har - uddannelse er ikke altid altafgørende og den opfattelse bremser ofte de unges beskæftigelsesmuligheder. [5] Vi har en tendens til at overse de ufaglærte ressourcer der er. Vi skal også se at de unge kan noget, selvom de ikke har en uddannelse. [5] Det er vigtigt at tænke i blivende relationer. [5] En lærer og en pædagog i hver skoleklasse ville være at foretrække for at imødekomme de problemer der forekommer i enhver skoleklasse [04] 10
11 2.31. Flere tværfaglige konferencer, med mulighed for erfaringsudveksling og idéudvikling! [5] 11
JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3
JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereHvad er SSP. Skoler - Socialforvaltning - Politi. Samarbejde mellem:
Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler - Socialforvaltning - Politi Formål: At sikre de bedst mulige livsvilkår for børn og unge uden kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Afdække årsagerne til at børn og
Læs mere24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie
Læs mereHvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereVi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.
Baggrund Skolen ønsker via vores misbrugspolitik at medvirke til, at ingen unge er nødsaget til at stoppe i deres uddannelse på grund af et misbrug. Vi tager ethvert misbrug meget alvorligt og ønsker aktivt,
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereVesthimmerlands Ungeteam
Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereSammenhængende indsats på ungeområdet. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
Sammenhængende indsats på ungeområdet Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereOversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)
Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereHandleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik
Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereDet åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd
Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk
STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale
Læs mereUngespecialet. Vi arbejder på, at skabe individuelle behandlingsforløb der er gennemsigtige, involverende og fleksible.
Ungespecialet Døgnophold - Korttidsanbringelse 0-12 mdr. - 12 pl. Afdelingen Korttidsanbringelse er en del af Ungespecialet. Afdelingen Korttidsanbringelse er en nyoprettet afdeling med fokus på korte,
Læs mereDet tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger
Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter
Læs mereFamilierådgivningen Charlotte Ibsen/Charlotte Lindell. Hvidovre Ungecenter Heidi Larsen. U-start. skolefravær. Porten. Karin Werge.
Hvidovre Ungecenter Hvidovre Ungecenter Familierådgivningen Charlotte Ibsen/Charlotte Lindell Hvidovre Ungecenter Heidi Larsen U-start skolefravær Ungekontakten Jannik Offenberg Porten Karin Werge XyZ
Læs mereFamiliepolitik. Udkast. Denne politik er udarbejdet ud fra forslag fra medarbejderne fra følgende områder:
Denne politik er udarbejdet ud fra forslag fra medarbejderne fra følgende områder: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sundhedsplejen Tandplejen Familierådgivningen Anbringelsesrådgivningen Specialrådgivningen
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs merePå anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereStatusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016
Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016 I henhold til partnerskabsaftalen som er etableret mellem TUBA Stevns og Stevns Kommune, sender TUBA Stevns hermed statusrapport pr. februar 2016. TUBA Stevns
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKL Misbrugskonference /10 Comwell Kolding Forebyggelse på tværs
KL Misbrugskonference 2014 7/10 Comwell Kolding Forebyggelse på tværs #Session 2: Forebyggelse på tværs af forvaltninger på ungeområdet Der er etableret et netværk, som inddrager flere forskellige forvaltninger,
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK
SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereUnge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016
Unge på kanten Projektbeskrivelse Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere
HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereExit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereBRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud
Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,
Læs mere- en del af EKKOfonden BOTILBUD MARIAGER FJORD BOTILBUDDET ROSENDAL 1
- en del af EKKOfonden BOTILBUD MARIAGER FJORD 1 2 VELKOMMEN TIL Botilbuddet Rosendal I udkanten af Hobro og tæt ved Mariager Fjord ligger botilbuddet Rosendal med plads til ni beboere. Vi bor på en gammel
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mere11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102
Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereDet Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
Februar 2018 Det Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, støtter DKR regeringens ønske om at gøre indsatsen mod ungdomskriminalitet
Læs mereServicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark
Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Nordisk familierådslagningskonference 2010 i Horsens, Helle Stærmose og Birgit Mortensen Disposition Konteksten
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs mereOm FISKEN. FISKENs målgruppe
Ansøgning om en fuldtids socialrådgiverstilling til FISKEN Værested og FritidsjobFormidling med henblik på en skærpet kriminalitetsforebyggende indsats over for udsatte unge med anden etnisk baggrund på
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereProjekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk
Forandringsteori. Individuel indsats. Indsats. Proces/aktivitet Hypotese/virkning Effekt/mål Individuel Indsats for at bekæmpe skole fravær Vores tilgang er Systemisk - narrativ. Skabe kontakt Brev eller
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mere