TRADITION MELLEM FORFALD OG FREMSKRIDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRADITION MELLEM FORFALD OG FREMSKRIDT"

Transkript

1 TRADITION MELLEM FORFALD OG FREMSKRIDT af Kirsten Sass Bak The article Tradition between Decline and Progress deals with historical and functional aspects of 19th and 20th century Danish song. Originally it was a paper read at a conference held by the Centre for Cultural Research in Venice, February 2000, with the theme 'Decline and Progress'. This duality fits perfectly with trends in the popular song culture of Denmark, especially after 1900 when romantic and fin-de-siècle elements, seen as 'decline', were fought by composers, writers and educators. New ideals connected with 'healthiness', simplicity, historicity and fresh air were introduced in a series of new musical traditions as well as in song texts, melodies and singing activities. In addition, the article explores the concept of tradition, including its time and space, and in relation to both historical and individual aspects of singing in the Danish population. Finally, we follow the use of a Venetian barcarole as a popular melody in Denmark, e.g. as recounted by Carl Nielsen in his memoires. Den videnskabsgren som jeg arbejder inden for, og som jeg i det følgende vil lade knytte an til det overordnede tema, kunne kaldes musiketnologi. Det er en fagbetegnelse med en så broget historie i Europa og Amerika, og med en så stor rummelighed endnu i dag, at man kan putte lidt af hvert i den, også den danske sanghistorie, som er mit hovedarbejdsfelt. Man kunne også kalde den musikalsk traditions forskning, og det vil jeg nok foretrække i denne forbindelse, hvor traditionens mekanismer er i fokus. Jeg vil her først introducere en basal begrebsramme, sådan som jeg bruger den i min forskning; dernæst komme ind på traditionens særlige væsen når det gælder sang, med 1

2 inddragelse af metodologiske overvejelser og en 'case' fra feltarbejdet; og til sidst vil jeg eksemplificere stofområdet med en anden form for 'case': en enkelt melodi, som til lejligheden er en venetiansk barcarole og dens brugshistorie i Danmark. 1. Terminologi - begreb - udvalgt faghistorie Det handler om tradition, det traderede, det overleverede. Vi har jo dermed sammenfald med dagligsprogsord, på godt og ondt, hvilket ikke nødvendigvis betyder at det videnskabelige begreb rendes over ende af, eller anvendes som i dagligsproget, men blot at der består én eller anden grad af korrelation mellem dagligsprogsudtrykkets betydning og fagtermens. Men sammenfaldet kan godt få betydning i det øjeblik forskning skal formidles, eller i det øjeblik de mennesker, som befinder sig i genstandsfeltet, skal forholde sig til forskningsverdenen. Det er fx tilfældet med en række nutidsmusikere. Og dér spiller det ind at 'tradition', men især 'traditionel' er lidt ladet, i regelen negativt. Nærmest lidt kedeligt. Og dog er traditional som international videnskabelig term at betragte som en landvinding af nyere dato, ikke blot terminologisk men også erkendelsesmæssigt. Den blev på musikkens område indført næsten ved lov i 1981, da det ansete International Folk Music Council (IFMC) tog navneskifte til International Council for Traditional Music (ICTM), og årbogen følgelig til Yearbook of the ICTM. Hvorfor nu dette navneskift? Jo, man var kommet dertil i et langstrakt opgør med den nationalromantiske fortid og ikke mindst Herder og Volksliedbegrebet, samt alle de velkendte forestillinger om 'folket', at alle fagtermer med folk blev undsagt. Traditional føltes neutralt; det sagde hvad der skulle siges, og dagligsprogsudtrykket bekymrede man sig ikke om. Kort fortalt har dette ført til en situation hvor, som det gode, traditionsbegrebet med dets videnskabelige implikationer er kommet i fokus, og som det upraktiske og lidt paradoksale, at der er fremkommet en terminologisk kløft mellem på den ene side nutidens udøvere af folkemusik (som de ikke ville drømme om at kalde 'traditionel musik') og på den anden side de få håndfulde af forskere i hvert land, som forsøger at huske at kalde det 'traditionel musik'. 2

3 Situationen er yderligere speget fordi det internationale samarbejde, alene de nordiske forskernetværk, rummer nationale traditioner med helt forskellige holdninger. I en relativt ung nation som Finland insisterer man således på et folkemusikbegreb, af den grund at man har en folkemusik, og har behov for den i den nationale identitetsopbygning, og gennem mange år har indlagt den som pensum på folkemusikskolerne (der aldeles ikke er det samme som de danske og tyske folkemusikskoler). Også i Norge står folkemusikbegrebet af samme grund stærkt. Jeg nævner i forbifarten, hvad måske ikke alle ved, at Danmark nu siden 1998 har haft en folkemusikuddannelse på Musikkonservatoriet i Odense, efter svensk forbillede. Vi skal ikke glemme at den folkemusik som spilles og synges og lyttes til i dag jo i sit substansmæssige grundlag stammer fra dengang ideologierne om 'folket' herskede. Og størsteparten af melodimaterialet, i hvert fald det vokale, ville ikke være tilgængeligt for os, hvis ikke de ideologiske åndsstrømninger siden præ-romantikken og Herder havde påvirket den dannede befolkning som de gjorde, og indsamlinger var sket, om end under diverse ideologiske forestillinger. Vi må slå fast at traditionen for os også omfatter hele det indsamlede materiale (og den virkelighed der kan skimtes bag det) fra disse forrige perioder: præromantikken og den 'antikvariske periode' sidst i 1700-tallet, romantikken, historicismen omkring 1900 osv. med al deres middelalderfixering, og kun purister har råd til at lade som om dette materiale ikke eksisterer. En nyere og meget positiv trend 1 er at anskue overleveringen fra disse forskellige indsamlingsprioder som samtidskultur. Så er den folkevise som Evald Tang Kristensen indsamlede hos jyske småkårsfolk i 1870'erne ikke længere en 'middelalderballade', hvis datering man kan skændes om til dommedag, men en samtidsvise med en lang traderingshistorie og med betydning i forhold til disse bestemte individer i et bestemt lokalmiljø. Det er det eneste rigtige efter min mening. Det tvinger os nemlig bl.a. til at antage et demokratisk og realistisk kulturbegreb. Ifølge det er kultur ikke den dannede kultur med diverse lommer af mod- og sub- og masse-kultur og hvad ved jeg. Men herudover 1 I Danmark ikke mindst introduceret af J.H. Koudal, fx i To sangere fra den jyske hede. 3

4 tvinges man også til at ræsonnere over begrebet samtidskultur. Litteraturforskernes term 'usamtidighed' jeg ved ikke om de holder fast ved den i postmoderniteten; jeg lærte den i begyndelsen af 1980'erne af dem, men finder den efterhånden ikke brugbar. Den minder mig om den tanke som nogen har udtalt her ved det såkaldte årtusindskifte, nemlig at alle over ca. 50 år måtte gøre sig klart at det er ikke deres nye årtusinde, de er kun 'gæster' i det. Det finder jeg groft diskriminerende, og på samme måde med de træk, i regelen folkelige træk, som siges at være 'usamtidige' i forhold til en nutidskultur. Det er krypto-avantgardefixering, og jeg blir glad den dag da jeg ser et bredt accepteret kulturbegreb som dækker hele virkeligheden. Det er nu ikke for tidligt at komme med en moderne definition af 'tradition'. Jeg har den fra den (for få år siden) altfor tidligt afdøde folklorist og traditionsforsker Birgitte Rørbye, : Tradition er en proces som manifesterer sig i historisk og i social sammenhæng. Videnskabens emne er at studere hvert led i denne proces, både de aktuelle og de fortidige, både de dynamiske og de mere statiske. Der skal dog tilføjes nogle vigtige kvalifikationer. De enkelte led i processen består af at de traditionelle træk genskabes med hver generation, af denne generations befolkningsgrupper, efter deres specifikke vilkår. Heri ligger den basale pointe at traditions-skabelsesprocessen går gennem de menneskelige handlinger, og ikke som en mystisk selvavlende evolution eller idé-generering. Det medfører også at fx revival-bølger kommer med ind i traditionsbegrebet; men det løser ikke alle problemer mht. at forstå traditionens væsen. For klart nok er der forskel på om vi har at gøre med fx en ubrudt overlevering af en vise i familietradition gennem mange slægtled, og så det at nye befolkningsgrupper henter folkemusikalsk stof ind og bruger det på hver deres manér. Imidlertid viser historien os at traditioner ikke behøver at være gamle. 2 Rørbye s

5 I en nu klassisk bog, The Invention of Tradition af Eric Hobsbawm og Terence Ranger fra 1983, demonstreredes hvordan der i vor nordeuropæiske historie, siden de første nationalistiske og regionalistiske strømninger ved kapitalismens frembrud i 1700-tallet, er skabt en række nye traditioner, som foregav at være gamle og senere blev opfattet som gamle. Det gjaldt Ossian-fænomenet, det gjaldt skotternes sækkepibemusik, klan-ternene, walisernes harpemusik og meget andet. Behovet for traditionselementer fra en gloriøs fortid er jo basalt i perioden og følger nationsopbygningen hele vejen i Europa, ligesom senere i andre dele af verden. Mange danske og nordiske fænomener kan føjes til denne fortælling, selvom Danmark er gammel som nation; nu gjaldt det dannelsen af en borgerlig stat, og senere, fra omkr.1840, gårdejerstandens nye identitet som politisk ansvarligt befolkningselement. Tag fx den grundtvigske højskoles brug af gamle folkeviser: viserne selv var gamle, men brugen af dem var ny; de blev redigeret og metrisk tilrettet af Grundtvig far & søn til skolebrug, og denne nye brug var i vid udstrækning fællessang, som er et fænomen der næsten ikke kendes uden for kirken før op mod En anden brug og form: gennem A.P. Berggreens udgaver blev folkeviserne spredt som klaverromancer til hjem med klaver i by og efterhånden på land. Ligeså i de øvrige nordiske lande. Sang i hjemmet omkring klaveret, det er jo musikbrug slet og ret; men det er også en tradition, en ny tradition med anvendelse af bl.a. gammelt tradionelt stof. Et andet eksempel, eller et kompleks af eksempler, er fra det 20. århundrede. Her indfører jeg - omsider - forfalds- og fremskridtstankerne i billedet. De fandtes i høj grad i det tankegods som bar den tidlige folkeviserenæssance fra 1760'erne, med organismetanken, som her forudsættes velkendt; ja, i Herders og Goethes dyrkelse af folkevisen som repræsenterende det oprindelige i det tyske folk, det rene, enkle og naturlige, kan man vel se en besværgelse af forfaldet. Også en senere komponist som Brahms bekendte sig lydeligt til denne tanke; og de selvbedrag og på den anden side: de pragtfulde kunstneriske udtryk der kom ud af det i hans lieder, er en spændende historie. I de såkaldte randområder: Skandinavien, Böhmen, Mähren, Baltikum, Rusland osv. får folkevisedyrkelsen de typiske (og smukke) kunstneriske udtryk som man plejer at benævne nationalromantik - og 5

6 hvorfor den betegnelse kun skal gælde randområderne og ikke fx Brahms, er for øvrigt et spørgsmål. Det enkleste svar er at musikhistorieskrivningens centrum har været det tyske, centraleuropæiske område; så sidder man dér, vældig centralt, og kigger ud, og siger, som antropologerne: "de andre"... Men som sagt: op mod 1900 skyller en bølge af ideer og tilsvarende praksisformer henover Nordeuropa, som rummer modsætningen mellem forfald og fremskridt på en ny måde. Jeg er endnu ikke kommet helt til bunds i hvilke basale drivkræfter der bar den; men den rummer nogle karakteristiske træk: en stærk trang til renselse efter fin-desiècle-romantikken; den rummer en ny opdagelse af kroppen og en dyrkelse af friluftslivet; den rummer de moderne pædagogiske retninger og et nyt syn på barnet, som jo nok har rødder både i oplysningstiden og Rousseau, men alligevel er anderledes. Den rummer muligheder for på den ene side fx den (storbybetingede) danske kulturradikalisme med dens seksualfrigørelse og på den anden side den puritanisme som kom til udtryk i de ny, pædagogiske sports- og musikbevægelser overalt i Norden. (Nu nærmer vi os det musikalske felt.) Den rummer musiceren og fællessang. Den rummer derudover en historicisme og en bevaringsiver, som præger tidens forhold til traditionen og skaber helt nye udtryk. Flere fænomener synes at hænge sammen som ærtehalm, og jeg glæder mig til engang, om muligt, at kunne rede trådene ud og få et mere kronologisk overblik over disse ting. Her vil jeg kort gennemgå nogle af de mest karakteristiske fænomener. 1) I alle nordiske lande foregår en organisering af folkedans og spillemands musik. Fra århundredets begyndelse til midten af århundredet oprettes foreninger på initiativ af dels forfattere, kunstnere og andre fra den dannede verden, fx i Sverige maleren Anders Zorn som indstiftede Zorn-mærket, som man den dag i dag konkurrerer om til de svenske spillemandsstævner, og dels folk fra lokalsamfundet med mellemstatus, fx lærere, i et landbosamfund der var ved at blive sig selv og sin kulturarv bevidst. Truslen forfaldet kom fra bykulturens underholdningsmusik, og med radioen og andre massemedier var den blevet akut. Formålet var at stritte imod, at bevare de gamle danse og melodier i bondesamfundet, og det skete under delvis nye fællesskabs former. Der skabtes fx i Danmark med Danske 6

7 Folkedanseres Spille mandskreds 1934 en ny tradition af absolut museal karakter, med folkedragter som var en slags konstruktion (jvf. Erna Lorenzens undersøgelser), og med et idealbillede i form af kvartetspil, rent og fint og ganske uhistorisk. Hos nogle folkemusikforskere og folkekultur-politikere har der været tendens til at se ned på denne bevægelse, herunder vistnok jeg selv i 1970'erne. Det viser, kan man sige, at det pågældende traditionsbegreb har været bundet til folklorebegrebet; for hvorfor skulle det ikke være legitim kultur at en befolkningsgruppe morer sig og holder sig i form på en måde der svarer til dens kulturelle selvforståelse og behov? Også denne foreningstradition ændres med nye generationer, som vi ser det markant i disse år. 2) Sanglege de kom især i Norge og Sverige til at indgå i forskellige private pædagogiske initiativer for voksne og børn. Sanglegen var genial fordi den kombinerede bevægelse, sang og fællesskab med samværet i fri luft under uskyldige, men legende former. I Danmark har sanglege for voksne ikke i den grad været underlagt styrende initiativer, undtagen i Sønderjylland før Genforeningen, hvilket er en særlig historie, og inden for Indre Mission, hvilket er en endnu mere speciel historie. Tanken om den berømte sunde sjæl i det sunde legeme, der skal reddes fra det moralske forfald inklusive ikke mindst drik og hor, er naturligvis her på spil. Herfra er skridtet kort til den gymnastik der spredtes via højskolerne, og hvoraf sang også var en uløselig del. 3) Fællessangen i Danmark gik, som måske bekendt, ind i en ny fase lidt ind i 1900-tallet. Det mest markante var måske det musikalske stilskift, med Carl Nielsen-generationens melodier (de såkaldte 4 store: Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Oluf Ring samt utallige efterfølgere). Parallelt hermed kirkesangsreformen, med Laub så nogenlunde alene som pioner, men med desto flere tilhængere senere. I begge tilfælde en anti-romantisk bevægelse, hvilket jo egentlig går på rent æstetiske, stil-interne forhold; men dertil begrænsede det sig ikke. Det var en ideologi, og der var andre værdier på spil. 'Sundhed' og 'renhed' er hyppige adjektiver i forbindelse med de ny melodier; de usunde og urene var romantikkens überschwänglige melodier, dels de altfor forfinede af de etablerede komponister, dels de altfor 'tarvelige' fra salonmusikken, og endelig de alt for skillingsvise- 7

8 prægede af skolelærerkomponister og andre. Fremskridtet kræver en civilisering, og samtidig med at man altså tager afsæt i udvalgte stilelementer fra en ældre og ufordærvet tid, så undsiger man - helt klart med en vis væmmelse - den mudrede musikalske virkelighed fra perioden som gik lige forud. De ny melodier skulle ifølge Oluf Ring, bevægelsens folkepædagog, være "sund musikalsk føde", og hele æstetikken og stilbeskrivelsen af det ny musikalske folkelighedsbegreb, med de enkle musikalske virkemidler, små intervaller osv., blev bygget op omkring denne tankegang. Oluf Ring var selv en mester i det; vi ser det fx meget rendyrket i hans meget elskede melodi til Aakjærs Nu er det længe siden. Økonomien med virkemidlerne er fuldstændig: trinvis bevægelse for det meste, tertser for resten og smuk balance i kurvaturen. 3 Og så er der tidens nye tekster, bl.a. af de jyske digtere, Johs. V. Jensen, Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Joh. Skjoldborg, med deres dejlige, landlige billeder og friske luft. Der er et spektrum fra ren naturlyrik og over i det 3 Sidste år vandt Rings og Thøger Larsens sommersang Danmark, nu blunder den lyse nat førsteprisen i Berlingske Tidendes konkurrence om århundredets bedste danske sang lige foran Kvinde min... 8

9 ideologisk prægede. Sundt blod hedder en sang af Jeppe Aakjær, vi kender den som Jeg bærer med smil min byrde. En vis Blut-und-Bodenbeslægtet tankegang er ikke helt fjern. Impulser kom fra Tyskland, fra Wandervögel og musikantbevægelsen og Fritz Jöde, 4 og disse bevægelser har ikke andet tilfælles med Hitlerjugend end organisationsformen og en del, i sig selv neutral, men overlappende ideologi. Fællesskabet, det enkle og oprindelige, den friske luft, den rene sjæl osv. Det var det fremskridt der besindede sig på sine traditionelle rødder, som var på march. Jöde kom til Sverige og Danmark og satte sig spor. Den folkelige danske sang er naturligvis ikke fra ham, for den opstod i grundtvigske kredse omkring 1840; men det at folk i komponistgenerationen efter Carl Nielsen: Finn Høffding, Jørgen Benzon, Knudåge Riisager m.fl., faldt for disse tanker, var med til at give højskolesangen opmærksomhed og førte desuden til oprettelsen af de danske folke-musikskoler. Den egentlige frilufts- og vandrebevægelse i Danmark, samt naturligvis spejderbevægelsens forgreninger, fik sine egne fællessange, karakteristisk med afsæt i den fælles dansk-tyske komponist fra omkring 1800, J.A.P. Schulz' Lieder im Volkston, men med nye tekster, fx om det at vandre ad den brede vej, og i den fri natur. 4) Her vil jeg nævne Thomas Laubs og Axel Olriks folkeviserekonstruk tioner, selvom det er et mere niche-agtigt fænomen. De er nemlig det nærmeste danske udtryk for det der i folkeviseforskningens historie kaldes receptionsteorien. Det var en tysk teori fra omkring århundredskiftet, hvis kerneidé var at folket aldeles ikke kunne skabe selv, ikke var kreativt, men kun modtog smulerne fra de riges bord, det berygtede gesunkenes Kulturgut. Man havde i tyske arkiver fundet en stor mængde kunstsange som var prototyper for mange af de Volkslieder, som fandtes i mange varianter i folkemunde, og som en tidligere, romantisk teori, den såkaldte produktionsteori (med Herder og brødrene Grimm) havde hævdet var opstået i selve folket. Jeg skal ikke komme ind på de mange argumenter i skænderierne mellem disse teoriers tilhængere langt op i det 20. århundrede, men dog fremhæve at tyskere, englændere og skandinaver i vidt omfang talte forbi hinanden, 4 Fritz Jöde ( ), tysk musikpædagog, opretter af den første Volksmusikschule i Berlin. Hans "Offene Singstunden" fik stor virkning også i udlandet. 9

10 fordi selve de nationale traditioner var forskellige. De gamle danske folkeviser, som det hos danske forskere og udgivere dengang udelukkende drejede sig om, er fx et ældre musikalsk lag end flertallet af tyske. (Og selvom man havde medtaget de yngre danske viser fra til 1700-tallet, ville sandheden om oprindelsen være forskellig fra tyske forhold, al den stund danske viser fra den tid ikke havde nogen national kunstsang af betydning at trække på.) Men Olrik og Laub troede på eksistensen af urformer, og Laubs rekonstruktioner ved skrivebordet var ment ikke som selve urformen, men sådan som den kunne, eller måske snarere burde, have været. Ud fra en i øvrigt fejlagtig teori om den gregorianske sangs altdominerende indflydelse på den verdslige musik, med strikte toneartssystemer og det hele. Laubs udgangspunkt var en forfaldstanke i renkultur: de gamle melodier sådan som de var hentet hos bønderne forekom ham at være 'ruiner' af fordums herlighed, som han nu via sit kunstneriske gehør ville genskabe. Og selvom allerede samtidens fagkundskab erkendte at rekonstruktionerne var ganske uhistoriske, så fik de en fremtid for sig, nemlig i danske sangbøger, hvor flere af dem står endnu. Nedenstående side er fra den såkaldte Pragtudgave af Danske Folkeviser med gamle Melodier1903 ved Thomas Laub og Axel Olrik, med nodetegning i renæssancestil samt illustrationer af den grundtvigske kunster Joakim Skovgaard. Der kom naturligvis også en enklere Folkeudgave. 10

11 Jeg vil afrunde dette hovedafsnit med kort at omtale en senere åndsstrømning, der fik betydning for opfattelsen af tradition. Det kan jeg gøre kort fordi den formodes at være velkendt, nemlig Frankfurterskolen fra 1960'erne og 70'erne, med den offentlighedsteoretiske tænkning. Det var en retning som fik en ret dominerende indflydelse på dansk musikforskning. I den findes ingen plads til et traditionsbegreb. Det ligger i selve dens avant-garde-koncept at tidens sande udtryk er det nye udtryk, og hvad der måtte være tilbage af folkelig tradition betegnes som feudalrester. Jeg vil ikke bruge tid på at argumentere imod denne opfattelse; jeg mener ikke at den længere er særlig gængs; men den kom til at øve ret stor indflydelse i det danske musikforknings miljø (eller mangel på samme, for det var mest uenige fløje der fandtes i 1970'erne), og gennem nogle publikationer, bl.a. Gyldendals Musikhistorie. Dén havde ellers den gode idé at være samfundsorienteret og sociologisk præget og med respekt for de undertrykte klassers musik, herunder de arme bønder vel at mærke i middelalderen og op til tallet. I mange år oplevede man således at generationer af musikstuderende så at sige gennem studiet blev vænnet af med at mene at der fandtes folkelig tradition, og i stedet til at mene at musiklivet bestod af to dele: (1) det klassiske område, Adornos Ernste Musik, der på dansk blev til 'A'-musikken, herunder 'udspaltningen' til underholdningsmusikken i 1800-tallet, 'U'-musikken" (som om der ikke havde eksisteret underholdningsmusik før!) og (2) den rytmiske ungdomskulturmusik. Et helhedsbillede der formentlig stod i modstrid med manges studerendes personlige erfaringer om virkeligheden ude blandt folk. 5 Med vores tema har det det at gøre, at den tanke som man træffer eksempelvis hos Adorno, og som i sit hovmod ikke barer undsiger 'dårlig' musik og giver den en kasse for sig, 'U-musikken', men også de mennesker som er så ulykkelige at dyrke denne musik ja, den rummer for mig at se, ud fra krigs- og efterkrigstidens forudsætninger, ikke blot en fremtidsangst men også en forfaldsrædsel som måske siger sparto. 5 Mere udførligt herom i min artikel Folkemusik og musikvidenskab, s (Bemærk at jeg endnu dengang brugte folkemusiktermen.) 11

12 2. Traditionens tid og rum - to vinkler (på begge) Vi forestiller os en sang fra den fremkommer første gang på tryk, melodien ligeledes, og som derefter kan spores i sangbøger; måske er der melodiskift, den bliver måske umoderne og falder væk, men kan dukke op igen fordi en redaktør synes om den, eller brugergrupper, og så får den måske en chance til, hvis ikke den glemmes helt. Eller en indsamlet vise, som vi kan følge gennem forskellige udgaver, eventuelt i redigerede versioner. Eller en salmetekst som fra reformationen og til i dag undergår et utal af redaktioner, omdigtninger, evt. tilbageføringer og diverse melodiskift. Eller en melodi, der bruges til flere tekster tænk bare på Marseillaisen, eller fx Jeg er havren, hvis det ellers var muligt at finde de lejlighedsdigte som den har været udsat for. Sådanne sange optræder som historiske størrelser og befinder sig helt naturligt i historiens rum og i den historiske tid. Nu zoomer vi ind på traditionen, i det kernepunkt hvor selve overleveringen finder sted. En kvinde, lad os sige husmandskonen Hansine Tækker på Als i Sønderjylland, har lært en vise af sin bedstemor. Den er kendt fra mange andre sangere og andre egne af landet, men Hansines bedstemor sang den på sin særlige måde i en særlig variant som Hansine overtager, for hun hører til den type sangere der reproducerer nøjagtigt hvad hun har hørt. Hun overtager også en del af det betydningsindhold som bedstemoderen lagde i visen, og som blev traderet sammen med visen i de situationer hvor børnene sang sammen med bedstemoderen, efter at deres mor var død og hjemmet opløst. Mange år senere, i 1960'erne, synger Hansine Tækker visen for en indsamler fra Århus, Karl Clausen, og i 1970'erne, da hun bliver til en slags folkesanger der optræder både her og dér, synger hun den for publikum, bl.a. på Huset i Århus. Igen nogle år senere, i 1982, synger hun, 87 år gammel, den samme vise for mig. Den lyder ikke helt som da Karl Clausen optog den på bånd, for imellemtiden er hun blevet langt mere frigjort og livlig i sit foredrag, præget af al den succes hun havde ved sin interaktion med publikum men udover selve foredraget er der ikke ændret i visen. Dette er, med de små lokale forskelle fra gang til gang, hendes version, som bagud er bundet sammen med bedste- 12

13 moderens version, der bagud er bundet sammen med hendes mors, eller hvad ved vi, tilbage til engang i 1400-tallet. Visen er nemlig den gamle skæmtevise om Møllerdatteren, der har litterære tråde til både Boccaccio og Chaucer, og som Hansine har lært i en særlig sønderjysk form med fire sproglag. 6 Denne version har sit særlige rum, som er identisk med det som Hansine færdes i gennem sit liv. Det er et oplevet rum, hvor afstande og enkeltfænomener har en anden værdi end i historiens og geografiens sædvanlige rum (fx er Århus meget langt væk fra Als, og det længste, Hansine nogensinde rejste). Og den har sin særlige tid, nemlig fra Hansine lærer visen og tilegner sig den som sin egen, og til hun dør på plejehjemmet (vistnok holdt hun ikke op med at synge før i sidste øjeblik). Nu er tid jo altid også subjektiv, men dette er en levetid, versionens tid inden for det oplevede rum. Der er så et efterspil af meget karakteristisk art, idet denne version som så mange indsamlede viser er blevet trykt, nemlig i forbindelse med min artikel - det kunne også være i samlinger og sangbøger; men her standser dens personlige tilknytning til Hansine, og versionen kastes ud som råmateriale for andres personlige versioner. Denne forskel på sangens/visens/salmens historiske tid og rum og versionernes individuelt betingede tid og rum modsvarer jo to forskellige vinkler på traditionsstoffet. Den første, den historiske vinkel, er nødvendig; her følger vi ikke nødvendigvis enkelte sange, men typisk sangtraditioner i bestemte befolkningsgrupper, fx den borgerlige klubvise eller arbejdersangen osv. og sådan er planen for mit projekt også for en stor del bygget op. Denne vinkel er næsten enerådende hos min forgænger Karl Clausen. Den anden vinkel går ind i sangerens verden og betragter hendes/hans versioner som udtryk i det felt der rummer hendes/hans oplevede forhold til sin omverden, med rødder i barndomsmiljø og lokalsamfund og med de kulturelle omskiftelser, eventuelt de kulturskift, der må være. Her er sangsituationerne centrale, og de situationer hvor sangen i sin tid blev lært, vil ofte være en markant del af betydningsindholdet også senere hen. Som vi skal se med Carl Nielsen om lidt. Denne vinkel betragter jeg selv som vigtig og tidssvarende, og det er min agt og foreløbig mit problem at få den 6 Optrykt i min artikel Sanger i grænseland: Hansine Tækker. 13

14 indbygget i mit projekt. I gruppen, i kulturmiljøet, i lokalsamfundet, hvad der nu kan danne rammerne om sangtraditioner, forenes de to felter, og egentlig bør man have begge vinkler i sving altid, fordi de mødes dér hvor overleveringen sker. Et begrebspar fra musiketnologien og -antropologien (oprindelig lingvistikken): 'emic' og 'etic', knytter an til de to vinkler; emiske aspekter er sagen indefra set i det oplevede felt; etiske (hvor sprogligt upraktisk!) er sagen set ude fra og i sammenhæng med andet, og rettelig bør de, efter min mening, også altid anvendes begge to. 3. En venetiansk barcarole i Danmark. Nu prøver vi at følge en enkelt sang. Det er tit sjovere end man først tror, fordi der dukker brugshistorie op som fører ud over det rent tekstlige felt, og desuden kan selve det musikalske, som her, være interessant i et videre perspektiv. En 'venetiansk barcarole', står der i Möllers samling Das Lied dervölker, bd. II. (Se eks. 1. ) Jeg vil ikke her gå ind i barcarole-genrens funktion eller brugshistorie. 7 Dette eksemplar er, foruden funktionelt at have været en gondolsang, en italiensk folkesang, en kærlighedssang hvor den mandlige hovedperson er fisker, og det er som sådan, og takket være sin melodi, at den har fået sin europæiske udbredelse. Allerede i 1700-tallet var melodien kendt i Europa. Den franske musikhistoriker Julien Tiersot sætter den i sit hovedværk La chanson populaire en France (1889) 8 ind i en særlig sammenhæng, hvad melodiens begyndelse angår. Sammen med en række lignende europæiske melodier, komponerede såvel som anonyme (herunder bl.a. Mozarts Ein Mädchen oder Weibchen fra Tryllefløjten, en folkelig melodi som også senere blev folkemelodi) udgør den et kompleks af beslægtede melodibegyndelser. Tiersot ser dem ikke blot som populære melodier fra tiden, men også som det råstof, selve Marseillaisen er gjort af. Rouget de Lisle sammenfattede efter hans mening i et genialt greb essensen af hvad der både tekstligt og musikalsk var på folkets læber, 7 Dette overlod jeg til Carl Erik Kühls bidrag ved samme konference. 8 Tiersot, s

15 dvs. de formler som i begge henseender udtrykte folkets røst teksten specifik og revolutionær, musikken i sin natur mere almen, men i høj grad understøttende. I de forudgående melodier, herunder barcarolen, mangler ganske vist endnu både den tredobbelte optakt og den punkterede marchrytme i revolutionsmelodiens endelige form; men de tilføjes senere. En mellemform finder Tiersot også hos Mozart, i hans klaverkoncert nr. 25 i C dur: Den ungarske melodiforsker J. Marothy, der trækker på Tiersot, uddyber disse folkelige melodiformers vej til de både 'borgerligt' følelsesfulde og militante revolutionsmarcher. 9 Der er altså her tale om et europæisk melodisk fællesgods, en næsten arketypisk begyndelsesformular, og i flere landes folkemelodiskat vrimler det med den. Ikke mindst i Tyskland, hvis Volkslieder for en meget stor del er dur-tonale. I Danmark finder vi dem også i gamle durvisemelodier, og for øvrigt er der også varianter i mol. Figuren er mindre hyppigt brugt af de romantiske komponister, skønt den forekommer; men hos Carl Nielsen finder vi den rigtig ofte. Så vidt melodibegyndelsen. Nu skal vi følge selve barcarolen. I Danmark bruger J.L. Heiberg melodien i sin vaudeville De uadskillelige (1827), hvor tre personer efter et tordenvejr i 26. scene bryder ud i en sang med begyndelsen Når tordenskyen trækker ad den kant. 10 (Se eks. 2.) Vaudevilleforfatterne lånte som bekendt iørefaldende melodier til deres indlagte sange, og var 9 Maróthy s. 242 f. Foruden Marseillaisen også den meget udbredte la Parisienne. 10 Den danske Vaudeville bd. 3, s Tak til Hans Kuhn, Canberra, for disse oplysninger. 15

16 de ikke kendt i forvejen, kunne de blive det. Denne sang synes derefter at være blevet populær; sangforskeren Hans Kuhn har noteret dens forekomst i elleve visebøger mellem 1832 og I A.P. Berggreens 11 store værk Folkesange og Melodier I-XI er det naturligt at finde sangen i bind 7, Italienske folkesange og Melodier (Se eks. 3 - her fra 2. forøgede udgave 1866). Vi ser at det bølgeskvulpende akkompagnement fra Möllers udgave er bibeholdt, nu på to nodesystemer, og at en dansk oversættelse af teksten er tilføjet. Berggreen var imidlertid også pioner inden for skolesangen udgav han hovedværket på dette område, Sange til Skolebrug i 14 hæfter, med melodierne udsat for 2-4 lige stemmer for børn. Berggreen var en ansvarsbevidst mand; højnelsen af folke- skole- og kirkesang lå ham på sinde, også hvad angik de moralske aspekter; derfor afstak han et tekstunivers af 'passelige' sange, hvor søjlerne var, med hans egne ord: "Gud, Naturen og Fædrenelandet". I 1. skolesangshæftes 2. forøgede udgave fra 1841 finder vi vores melodi, men med ny titel: Sejladsen og ny tekst af C.H. Visby. 12 (Se eks. 4.) Den oprindelige tekst var jo en kærlighedsvise, som ikke burde findes i den danske skole, altså en ny tekst - man kan gætte på at Berggreen har bedt Visby om at skrive en tekst der indeholdt mindst to af søjlerne, og gerne noget med vand, som her er sket. Forfatteren trækker tilsyneladende på Stubs "Livet som en sejlads" og bevæger sig fra et natursceneri over i det allegoriske - og særdeles moralske. Dermed var sangen, en ny sang, indført i Danmark. Den har haft en ikke ringe udbredelse; vi finder den i adskillige sangbøger. Eks. 5 er fra bind II (1899) af det store samleværk Danmarks Melodibog for hjem med klaver. Det bølgeskvulpende akkompagnement er nu borte ligesom flertallet af strofer; det er blevet en mere harmløs natursang uden den dybde af dødsnærhed, som lå i Visbys tekst. Også i N.K. Madsen- Stensgaards meget udbredte Folkets Sangbog (1903) for hjem der ikke nødvendigvis havde klaver, stod Sejladsen med de to strofer. 11 A.P. Berggreen ( ), komponist, udgiver af samlinger som blev hovedværker både på kirkesangens, skolesangens, folkevisens og den folkelige sangs områder. Fra 1859 til sin død ministerielt ansat sanginspektør, som nidkært overvågede sangundervisningen i landets skoler. 12 C.H. Visby ( ), teolog, bl.a. fængselspræst, frimurer (som Berggreen!); et teologisk forfatterskab og debatter, bl.a. imod Grundtvig. 16

17 Blandt de mange andre sangbøger, hvor vi finder vor melodi, skal vi se på en lidt mere kuriøs: Samling af Sange for Chor. Udgivet til Brug for det danske Chevésamfund, af Jørgen Malling 13 (ca. 1880) (se eks. 6). Chevé-metoden var et af de pædagogiske noteringssystemer til erstatning af nodesystemet, som vandt frem i sidste trediedel af tallet. Det havde sine glødende tilhængere, og netop Jørgen Malling brændte en stor del af sin livsenergi af på i øvrigt forgæves forsøg på at få det indført som officielt system i skolerne i Danmark og Sverige. Chevé-metoden tabte altså, men om noderne vandt, pædagogisk set, er et andet spørgsmål i hvert fald er det aldrig lykkedes skolens musiklærere at indarbejde nodekundskab i den danske befolkning. Har vi nu, udover det vidnesbyrd der ligger i sangbogsforekomsterne, nogen dokumentation om denne sangs brug: hvem sang den og hvordan, og hvad betød den for folk? Om overhovedet noget? Den findes i Sanghistorisk Arkivs båndmateriale hos en sønderjysk sanger, optaget af Karl Clausen i 1966, 14 men desværre uden en kontekst som ville sige os mere om dens brug. Men vi er så heldige at have et ret fornemt vidnesbyrd. Det stammer fra Carl Nielsen, i hans erindringsværk Min fynske barndom. Her er der, som man måske har bemærket hvis man har læst den, ikke mange nodeeksempler, faktisk kun to, og det ene er vores sang, som hans mor sang for ham med sin klare stemme. 13 Jørgen Malling ( ), komponist, organist, udgiver. I 17. udgave af Højskolesangbogen er hans melodi til Grundtvigs Sol er oppe genindført. 14 Sunget af Marie Toaspern, Jyndevad. 17

18 Efter hukommelsen og korrekt efter forlægget; CNs mor har altså sunget den helt som hun har lært den. Vi ser også at CN overtager, ved overleveringen, det betydningsindhold som sangen havde for moderen, og som hun viser med det langsommere foredrag i det alvorlige vers og at det står stærkt i hans erindring. Sangen blir også sammen med andre viser og al spillemandsmusikken i barndomsmiljøet en del af det råmateriale, som han senere øser af i sin musikalske skaben. Nu vil jeg fortælle at mit eget første møde med denne sang hverken gik gennem CNs erindringer (som jeg havde læst i gymnasietiden, men jeg huskede ikke sangen her), eller gennem sangbøger, men gennem mundtlig overlering fra en meget sød gammel mand, nu afdøde pensioneret overlærer Jens Vestergaard, der i familien hed "Gammel-Jens". Han var morfar til brødrene Byrith i Århus, i hvis barndomshjem jeg kom meget i en periode. Han fattede en særlig forkærlighed for mig, fordi jeg stammede fra et sted i nærheden af hans barndomsegn, Fensholt; han havde som ung eller stor dreng været forelsket i datteren på den gård hvor jeg er født og overførte nu en del af denne opmærksomhed på mig. Han holdt meget af denne sang, som han måske, og med rette, anså for glemt, og var glad for at kunne lære mig den. Men glemt i vor tid eller ej, så er denne venetianske barcarole en melodi, der dukker op i de mest uventede sammenhænge. F.eks. har jeg truffet den et sted i den internationale musiketnologi, hvor den tilsyneladende optræder uerkendt. I førnævnte Yearbook of the International Folk Music Council 1978 introducerer den canadiske musiketnolog Mieczyslaw Kolinski 15 et forsøg med EDB-analyse, 15 Kolinski s

19 anvendt på versioner af den kendte franske Malbrough-vise (på dansk 'Mallebrok'). (Se eks. 7.) Som det ses, opstilles variantens skalabrug, og tonemateriale og -højde analyseres efter al teknologiens formåen. Denne ene variant skiller sig dog bemærkelsesværdigt ud fra de øvrige seks i pilotprojektet hvad kurvatur og opbygning angår. Intet under, for det er ikke Malbrough-melodien, men derimod vor venetianske barcarole, der er tale om tilføjet en hale af omkvædsagtige formler, kendt bl.a. fra tyske melodier. Hvad kan vi lære af dette eksempel? Måske at fremskridtet ikke nødvendigvis er knyttet til teknologien, i humanistisk forskning i alt fald. Det lykkedes at etablere en historisk relation Venedig Danmark via denne barcarolemelodi. Men skulle man nu få blod på tanden og begynde at lede efter et større antal barcaroler i dansk sanghistorie, vil man søge forgæves. 16 Denne melodi fik sin særlig store udbredelse og popularitet i kraft af de almene, folkelige kvaliteter, ikke mindst dem der høres i melodiens begyndelse. Netop disse melodiske formler knytter den sammen med et større kompleks af melodibegyndelser inden for en vesteuropæisk radius de samme som var 'på folkets læber' i revolutionstiden, som påpeget af Tiersot. Om melodien så var tidløs nok til at kunne leve i traditionen ud over denne periode, var et spørgsmål. Her spiller teksten selvsagt ind, og da der i melodiens danske tradition ikke er tale om en kærlighedsvise, men om langt mere tidsbundne, litterære tekster, kan det ikke undre at den faldt bort i sangbøger lidt ind i det 20. århundrede, efter at have været populær i ca. 100 år. Hverken opbyggeligheden eller det lidt bedaget pastorale i Visbys tekst passede ind i den kamp for folkesangens fremskridt, som 16 Barcarolen som genre findes dog indført i skønlitteraturen; J.L. Heiberg, som sandsynligvis introducerede vor melodi, bruger betegnelsen om Natten er så stille fra skuespillet Prinsesse Isabella (1829), udødeliggjort af Weyses melodi. Denne melodis to første linier benytter faktisk, om end lidt anderledes, de figurer, der er omtalt ovenfor. Weyse kan udmærket have kendt barcarolen; men der er nok mere grund til at antage at ligheden skyldes det alment udbredte i disse melodiske figurer. Om Weyses brug af Marseillaisens begyndelse i melodien Der er et land, dets sted er højt mod norden, se min artikel Marseillaise-intonationer i dansk og slesvig-holstensk folkesang, s

20 førtes i det ny århundredes sangbøger, og i den mundtlige tradition gled den langsomt ud. Litteratur: J.H. Koudal: To sangere fra den jyske hede. Kbh Birgitte Rørbye: Mediaforskning og traditionsforskning. Et studium af ugebladsnoveller med kærlighedstema. Konferensspeciale, Institut for folkemindevidenskab, Eric Hobsbawm and Terence Ranger: The Invention of Tradition. Cambridge Kirsten Sass Bak: Folkemusik og musikvidenskab. I: Otte ekkoer af musikforskning i Århus, Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet Kirsten Sass Bak: Sanger i grænseland: Hansine Tækker. I: Cæcilia Årbog for Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet Engelsk version Singer in a Border Region. I: Dan Lundberg & Gunnar Ternhag (eds.) The Musician in Focus. Individual perspectives in Nordic ethnomusicology. Stockholm Janos Marothy: Music and the Bourgeois, Music and the Proletarian. Budapest Erik Bøgh (ed.) Den danske Vaudeville. Folkeudgave I-III. M. Kolinski: Malbrough s'en va-t-en guerre. Seven versions of a French Folksong. I: Yearbook of the International Folk Music Council Vol. 10, Kirsten Sass Bak: Marseillaise-intonationer i dansk og slesvigholstensk folkesang. I: Sumlen

Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s.

Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s. Så syng da, Danmark Indhold Sangkraft.. s. 3 På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s. 10 Introduktion Ved fire eftermiddagskoncerter i løbet

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere