Baggrundsnotat til Byrådet. Cykelstier til Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat til Byrådet. Cykelstier til Kommuneplan"

Transkript

1 NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet. Cykelstier til Kommuneplan )Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven 11 a, stk 1 nr 4 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Standardisering af kommuneplandata, PlanDK3, registreringsbehov og begrebsdefinitioner. Version 3.0.1, Naturstyrelsen. Planlovens retningslinje omfatter beliggenheden af eksisterende trafikanlæg og af arealreservationer til planlagte trafikanlæg. Cykelstier skal registreres i PlanDK3 med temakoderne 1104 og 1105 i undergruppe 4: stisystemer. Fingerplan 2013 Fingerplanen fastlægger et overordnet regionalt sammenhængende cykelstinet, som har afsæt i det stinet, der indgik i HUR s Regionplan Fingerplanens stinet er overensstemmelse med kommunens planlægning for regionale stier. Fingerplan 2013 fastlægger at; 23 a. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede cykelstinet for pendlere. Implementering af Fingerplanens stier i kommuneplanen: Det er Fingerplanens bestemmelse at den kommunale planlægning ikke må være til hinder for realisering af Fingerplanens reservation til regionale stier. Kommuneplanen skal derfor indarbejde Fingerplanens reservation til regionale cykelstier og cykelsuperstier. Fingerplanen fastlægger ikke særlige bestemmelser for stiernes udformning, men en række principper for de regionale stier fremgår af redegørelse til Fingerplanen. Principperne fra Fingerplanen indarbejdes i kommuneplanens redegørelse til stier. De overordnede retningslinjer for regionale cykelstier stier i kommuneplan 2010 videreføres, gældende for Fingerplanens reservation til overordnede cykelstier. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013: Det er en statslig interesse at; kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede princip; Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed. Det er desuden et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LindaSoe 51251/13 11/30525

2 Det er et mål med kommuneplanlægningen, at den bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer. Det er et mål, at der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statslige transportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur. Ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et mål at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder. Det er et mål, at undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokale trafikanlæg i det åbne land. Det er et mål, at der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Vejledning om kommuneplanlægning 2008 Trafikken i byerne er i dag en af de væsentligste kilder til belastning af miljøet. Især i de større byer optræder problemer med trafiksikkerhed, støj, luftforurening, manglende fremkommelighed og vejenes påvirkning af det visuelle bymiljø i en grad, som kalder på en samlet planlægning for at reducere problemerne. En begrænsning af de trafikskabte miljøproblemer må på den baggrund betragtes som en væsentlig opgave for den fortsatte vedligeholdelse og ajourføring af kommuneplanerne. Der henvises til Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet, Regional udviklingsplan 2012 Flere skal op på cyklen: Cykelkultur medvirker til at gøre hovedstadsregionen til en attraktiv grøn storbyregion. Særligt København er blevet internationalt kendt på cykelområdet. Det skal udnyttes og udbredes til hele regionen. Cykling er en vindersag både for folkesundheden, samfundsøkonomien og bæredygtigheden. Samarbejde om cykling og cykelstier: Cyklen skal i fremtiden udgøre et reelt alternativ til bilen. I de senere år har stat, region og kommuner prioriteret cykling højt. Men der er behov for en større udbygning og forbedring af cykelstier for pendlere og turister. Derfor bør der investeres mere i cykelforholdene og sikres sammenhæng på tværs af kommunegrænser. En central udfordring er at få realiseret cykelsuperstierne med fokus på rejsetid, tilgængelighed, komfort og tryghed/sikkerhed. For fritidscyklisterne og cykelturisterne skal der være attraktive muligheder for at cykle overalt i regionen, og der skal være god adgang til rekreative områder. Mål: Regionen skal udvikle en attraktiv cykelregion for borgere og turister. I 2020 skal antallet af cykelpendlere være øget med 38 procent. 2) Opfølgning fra Udviklingsstrategi 2012 og evt politikker Udviklingsstrategi 2012: Kommunens indsats for at skabe gode betingelser for borgernes sundhed sker på mange planer. Eksempelvis fremmes en sund by med bevægelse i hverdagen ved at byens rum er indrettet til at man kan klare den daglige transport til fods eller på cykel, og ved at byen rummer aktivitetsmuligheder til fritiden. Byer og lokalområder, skal derfor indrettes så de fremmer bevægelse og aktivitet. 2

3 Byrådet vil blandt andet arbejde for; Videreudvikle den regionale infrastruktur til og fra kommunen. Der skal arbejdes for en statslig medfinansiering af projekterne. Byrådet vil arbejde for at indrette byerne, så en større del af borgernes daglige transport kan ske på cykel eller til fods. Det giver også sundhedsmæssige fordele. Stisystemer og sikre trafikveje er med til dette. 3) Eksisterende kommunale planer Bestemmelser om veje og stier er beskrevet i Kommuneplan 2010 s hovedstruktur og i rammeplaner for byerne. 4) Behov for ændring af kommuneplanen Nyt stihieraki: Eksisterende stitema i kommuneplan 2010 er et resultat af tidligere kommuneplanlægning og indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan Der er behov for opdatering af stitemaet i kommuneplanen med henblik på forenkling af stibenævnelser. Da der i dag ikke findes ens benævnelser af stier i de fire nabokommuner, vil forslag om nyt stihieraki til Kommuneplan 2014 tage udgangspunkt i Høje-Taastrup kommunens egen planlægning. Som udgangspunkt foretages en oprydning i benævnelserne af stierne, og de fleste planlagte strækninger videreføres i kommuneplan Forslag til enkelte ændringer i planlagte stiforløb er beskrevet i oversigten over ændringer i dette notat. Regionale cykelstier indgår i kortvisningen af alle cykelstier i HTK. Da der findes særlige retningslinjer for regionale cykelstier, vises denne stikategori på et selvstændigt korttema efter princippet om, at retningslinjer der henviser til særlige udpegninger kan genfindes på kort. Forslag til retningslinjer og redegørelse for lokale og regionale rekreative ruter kan findes i baggrundsnotat om gangstier; dok 639/13. Stihieraki, hovedstruktur Kommuneplan 2010: Regionale trafikstier Overført fra regionplanen Regionale rekreative stier Overført fra regionplanen Øvrige regionale rekreative stier Overført fra regionplanen Manglende sikret skæring på det regionale Overført fra regionplanen stinet Lokale stier Overført fra Kommuneplan 2006 Lokale rekreative stier Overført fra Kommuneplan 2006 Vandrestier Overført fra Kommuneplan 2006 Rolig vejstrækning der indgår i stinet Overført fra Kommuneplan 2006 Stier i byer: Høje Taastrup, Taastrup, Hedehusene, Overført fra Kommuneplan 2006 Sengeløse, Reerslev Forslag til nyt stihieraki, hovedstruktur Kommuneplan 2014: Basislag: Uddybning: Cykelsuperstier Forslag om ny planlagt cykelsupersti der, med opkobling til det regionale net af cykelsuperstier, kan sikre hurtig fremkommelighed med cykel på tværs i regionen. Cykelstier Både lokale og regionale trafikstier/cykelstier er medtaget i denne kategori. Stierne er asfalterede. Regionale cykelstier vises i eget temalag. Gangstier Både lokale og regionale rekreative stier er medtaget i denne kategori. Stierne er ikke 3

4 Strategisk lag: Regionale rekreative ruter Lokale rekreative ruter asfalterede. Registrering af regionale rekreative gang og cykelstier, der tilsammen udgør en regional rekreativ rute. Ruten skal i sammenhæng med regionale stier i nabokommuner sikre tilgængelighed til regionale mål på tværs af kommunegrænser. Registrering af lokale gang og cykelstier, der tilsammen udgør en lokal rekreativ rute (fra A til A). Ruten skal sikre sammenhæng i det lokale gang- og cykelstinet. Ruterne skal understøtte den grønne struktur i byområderne. Opdatering af retningslinjer og kort med cykelstier: Kort og tekst gennemgås og konsekvensrettes som følge af nyt stihieraki. Redigering af retningslinjer om trafik fra byernes rammeplaner. Retningslinjer om stitrafik, som fremgår af rammeplaner for byerne i Kommuneplan 2010, justeres, så de er gældende for cykelstier i hele kommunen. Andre dele af teksten fra byernes rammeplaner indsættes som overordnede mål for trafik i kommunen. Registrering af stier skal overholde planlovens krav og PlansystemDK3 krav. Cykelstier i Kommuneplan 2014, vil derfor på kort blive vist som hhv eksisterende og planlagte cykelstier. Forslag om en række ændringer i linjeføring for planlagte cykelstier. Der er tre typer af ændringer: 1. Der er stier, som har fået et andet forløb, men grundlæggende har samme funktion med hensyn til at forbinde områder med stier. 2. Der er stier, som tages ud af planlægningen da der er tale om stier, som har været planlagte i årtier, men hvor udviklingen gennem årene nu har vanskelliggjort anlæggelsen i en sådan grad, at det ikke længere er realistisk, at stierne nogensinde anlægges. 3. Der er stier, som ikke tidligere har været vist kommuneplanerne. Følgende strækninger foreslås ændret (se kort med angivelse af område for ændring af stiforløb): 1. Linjeføring for den planlagte sti mellem Sengeløse og Nybølle foreslås ændret. Linjeføring lægges uden om følsomme naturområder, og forløber i større grad via allerede anlagte cykelstier og mindre lavt trafikerede veje. 2. Linjeføring fra Taastrup mod Ishøj er i kommuneplan 2010 vist langs Hveen Boulevard mhp at forsætte i Ishøj Kommune langs Ishøj stationsvej. Det foreslås at linjeføring ændres, så Veststien langs Hveens Boulevard, der i dag ender ved Husmandsvej, forlænges til udmunding ved Sydskellet. Der etableres sti på hele strækningen langs Sydvej til motorvejstrekanten, hvor stierne fortsætter ind i Ishøj Kommune. 3. Den planlagte cykelsti ved Guldalderen i Hedehusene, fra Vejdirektoratet langs banen og under Vesterled til stierne ved Bronzealderen, foreslås udtaget af planlægningen, fordi de fysiske forhold nu gør det vanskeligt og næste umuligt at anlægge stien. Det foreslås at der alternativt anlægges en cykelsti fra vejen til skydebanen videre til stierne på Vesterled. 4. Det foreslås at de planlagte linjeføringer af stier ved Bredebjerg erhvervsområde og Transportcentret justeres, så de forløber mere hensigtsmæssigt i forhold til udviklingen af området. 4

5 5. Ændring af planlagt linjeføring ved Bondehøjvej: I planerne for en multiarena er vist en sti gennem multiarenagrunden som via en stibro føres til stien langs Halland Boulevard. Stien var planlagt som erstatning for den eksisterende sti, der forløber ad Lervangen. Den eksisterende sti krydser Roskildevej i niveau uden signalregulering, og trafiksikkerhedsforholdene er problematiske. Da multiarenaprojektet er sat i bero på ubestemt tid, kan der som alternativ for den planlagt stiforbindelse over multiarenagrunden planlægges en sti langs Bondehøjvej på den manglende strækning til Roskildevej, hvor der er signalregulering. Der planlægges for begge muligheder. 6. Forslag om ny planlagt cykelsupersti langs Roskildevej. 5

6 Oversigt over ændringer i cykelstitema: Vedr. Tekst Kort Redaktionelle rettelser Ændringer i udpegninger/retningslinjer Nyt stihieraki Hovedstruktur: Indarbejdelse af nyt stihieraki i afsnit om trafik Nye retningslinjer for nye temaer: regionale og lokale rekreative ruter Opdatering af kort jf nyt stihieraki Forslag om ny planlagt cykelsupersti Redigerede og nye retningslinjer Forslag til ændringer i planlagte cykelstier Krav til registrering på kort, jf PlanDK3 Retningslinjer for stier og retningslinjer for trafik i rammeplaner for byerne redigeres med forslag om evt udtagning af kommuneplanen eller omformulering, så de er gældende for hele kommunen. (se dok 69000/13). Ny retningslinje for cykelsupersti Forslag til nye retningslinjer (vedr): Belysning af cykelstier i byområde. Bredde på 2 m og asfalt (præcisering af nye krav) Evt beplantningsplan skal forholde sig til retningslinjer for byernes grønne struktur Linjeføring for den planlagte sti mellem Sengeløse og Nybølle foreslås ændret. Veststien langs Hveens Boulevard, der i dag ender ved Husmandsvej, forlænges til udmunding ved Sydskellet. Planlagt cykelsti ved Guldalderen i Hedehusene, fra Vejdirektoratet langs banen og under Vesterled til stierne ved Bronzealderen, foreslås udtaget af planlægningen. Planlagte linjeføringer af stier ved Bredebjerg erhvervsområde og Transportcentret justeres, så de forløber mere hensigtsmæssigt. Nyt kortlag/tema til hovedstrukturen Ændres på kort Cykelstier vises fremover som hhv eksisterende og planlagte cykelstier 6

7 5) Forslag til evt ny hovedstruktur, nye planrammer/retningslinjer, kort Cykelstier - retningslinjer Forslag til nye retningslinjer/ændringer i retningslinjer for cykelstier: Kommuneplan 2010 Kommuneplan 2014 (adm. Bemærkninger i parentes) (retningslinjer for stier generelt) Cykelsuperstier Linjeføringerne i nye byområder er principielle. Den endelige fastlæggelse sker i den efterfølgende lokalplanlægning. (videreføres) Anlæg af nye stier sker ud fra følgende retningsgivende principper, idet det ved en konkret vurdering af forholdene lokalt skal være muligt at udforme anlæg anderledes under hensyntagen til beliggenhed af tekniske anlæg og udformning af beplantning. (udgår. Første del erstattes af retningslinje 3. Ny retningslinje 6 skal sikre vurdering af evt beplantningsplan) Alle stier i eget traché, som er medtaget i hovedstrukturens overordnede trafikplan, udlægges i 7 m bredde og sikres med byggelinjer på indtil 5 m. (udgår, erstattes af retningslinje 1) Alle dobbeltrettede stier langs veje, som er medtaget i hovedstrukturens overordnede trafikplan, udlægges i 5 m bredde og kræver ikke særskilte byggelinjer, men vil normalt kræve vejens byggelinje i den pågældende side forøget med udlægsbredden. (udgår, erstattes af retningslinje 2 og 4) Alle enkeltrettede stier langs veje er indeholdt i vejprofilet og sikret igennem dettes byggelinje. (udgår, erstattes af retningslinje 4) Alle øvrige stier udlægges i bredder fra 3 til 5 m og sikres med byggelinjer (friholdelseslinjer) på indtil 5 m. (udgår, erstattes af retningslinje 2) Linjeføringen skal, i det omfang det er muligt, lægges langs eksisterende skel. (udgår, erstattes af retningslinje 3) I forbindelse med nye trafiklinjer skal der udarbejdes en beplantningsplan. (omformuleret og erstattet af ret- 1. Ved planlægning af cykelsuperstier skal det sikres at forbindelse indgår i et regionalt net af højkvalitetscykelstier, som har følgende karakteristika: direkte linjeføring, stor kapacitet og fremkommelighed, høj trafiksikkerhed, højt drifts- og vedligeholdelsesniveau. (ny retningslinje) Cykelstier 2. En cykelsti i Høje-Taastrup kommune defineres som: Asfalterede stier, anlagt i en bredde af minimum 2 meter. (Ny retningslinje) 3. Linjeføringerne i nye byområder er principielle. Den endelige fastlæggelse sker i den efterfølgende lokalplanlægning. 4. Cykelstier skal fortrinsvis været i eget trace eller forløbe langs eksisterende vej enten adskilt med kantsten eller skillerabat. Sekundært kan cykelstier anlægges i niveau med kørebanen adskilt med en stribe eller farvet asfalt. 5. I byområder skal cykelstier belyses (ny retningslinje). 6. Ved anlæg af nye cykelstier skal det vurderes om der skal udarbejdes en beplantningsplan. En eventuel beplantningsplan for cykelstier i byområdet skal forholde sig til retningslinjer for byernes grønne struktur.(ny retningslinje) 7. På steder hvor planlagte stier krydser trafikerede veje, og hvor der ikke er signalregulering eller niveaufri krydsning, skal det ved byudvikling vurderes om der skal etableres en signalregulering eller en niveaufri krydsning. (ny omformuleret retningslinje) 7

8 ningslinje 6. se også ny retningslinje i notat om veje ) (Retningslinjer for regionale trafikstier) Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet. Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. (udgår, og erstattet af retningslinje 4 for cykelstier) Regionale cykelstier 8. Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem det regionale cykelstinet og det regionale rekreative stinet. 9. Det regionale cykelstinet i kommunen udgøres af Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. 10. Den videre planlægning skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Det regionale trafikstinet i kommunen udgøres af Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. Den videre planlægning skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Cykelstier - kort: Kommuneplan 2010: Regionale trafikstier og stier i byer: Overordnede stier: 8

9 Kommuneplan 2014: Kortlag 1: Cykelsuperstier Planlagt cykelsupersti med linjeføring langs Roskildevej fra kommunegrænsen ved Roskilde til kommunegrænse ved Albertslund, 9

10 Kortlag 2: Eksisterende og planlagte cykelstier (brutto) 10

11 Kortlag 3: Eksisterende og planlagte regionale cykelstier (hentes fra Fingerplan 2013) Signatur: rød: eksisterende regional cykelsti blå: planlagt regional cykelsti 6) Koordinering/samarbejde på området med andre kommuner Planlægning for cykel og gangstier i kommunen koordineres med nabokommuner i høringsperioden. 7) Evt andre interessenter Ingen bemærkninger 8) Information om evt kommende sektorplaner, som der skal følges op på Ingen bemærkninger 11

12 Til indarbejdelse i forslag til Kommuneplan 2014 afsnit om trafik/cykelstier: Retningslinjer for cykelstier Retningslinjekort: Cykelsupersti, Eksisterende cykelstier, planlagte cykelstier Retningslinjer Cykelsuperstier Ved planlægning af cykelsuperstier skal det sikres at forbindelse indgår i et regionalt net af højkvalitetscykelstier, som har følgende karakteristika: direkte linjeføring, stor kapacitet og fremkommelighed, høj trafiksikkerhed, højt drifts- og vedligeholdelsesniveau. Regionale cykelstier Planlægningen skal sikre sammenhæng mellem det regionale cykelstinet og det regionale rekreative stinet. Det regionale cykelstinet i kommunen udgøres af Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. Den videre planlægning skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder Cykelstier En cykelsti i Høje-Taastrup kommune defineres som: Asfalterede stier, udlagt i en bredde af minimum 2 meter. Linjeføringerne i nye byområder er principielle. Den endelige fastlæggelse sker i den efterfølgende lokalplanlægning. Cykelstier skal fortrinsvis været i eget trace eller forløbe langs eksisterende vej enten adskilt med kantsten eller skillerabat. Sekundært kan cykelstier anlægges i niveau med kørebanen adskilt med en stribe eller farvet asfalt. I byområder skal cykelstier belyses. På steder hvor planlagte stier krydser trafikerede veje, og hvor der ikke er signalregulering eller niveaufri krydsning, skal det ved byudvikling vurderes om der skal etableres en signalregulering eller en niveaufri krydsning. Ved anlæg af nye cykelstier skal det vurderes om der skal udarbejdes en beplantningsplan. En eventuel beplantningsplan for cykelstier i byområdet skal forholde sig til retningslinjer for byernes grønne struktur. 12

13 Redegørelse for cykelstier til Kommuneplan Mål: Cykelstinettet i Høje-Taastrup Kommune skal understøtte muligheden for hurtig og sikker cykeltransport mellem byområder og særlige trafikale punkter i kommunen. En del af cykelstinettet skal kobles det regionale cykelstinet herunder også cykelsuperstier. Dele af cykelstinettet indgår som forbindelse i lokale og regionale rekreative ruter. Uddybning af retningslinjer: Cykelstinettet i Høje-Taastrup Kommune består af både lokale og regionale cykelstier. De regionale cykelstier skal sikre sammenhæng i stinettet over kommunegrænser og i regionen. I Høje-Taastrup kommune er de regionale cykelstier derfor også vist som en del af de regionale rekreative ruter. Lokale cykelstier De lokale cykelstier har til formål at sikre forbindelse mellem kommunens byområder og adgang fra boligområder til stationer, institutioner og butikker. De regionale cykelstier En del af cykelstinettet i kommunen indgår i det det regionale net af cykelstier, som har til formål at sikre tilgængelig til rekreative oplevelser over kommunegrænser og i regionen. Følgende fælles hovedprincipper, som fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede stinet generelt. De regionale cykelstier i kommunen forløber langs Taastrup Hovedgade og Roskildevej/Hovedgaden. Følgende fælles hovedprincipper, som fremgår af redegørelsen til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede stinet generelt. Stinettet skal have kontakt med trafikknudepunkter og togstationer for at understøtte mulighederne for at kombinere rejser. Stinettet skal så vidt muligt rumme den stiplanlægning, der er i HURs Regionplan 2005 for hovedstadsområdet. Stinettet skal koordineres med den stiplanlægning, som foregår uden for hovedstadsområdet. Stinettet skal udpeges konkret i kommuneplanerne og tage udgangspunkt i Fingerplanens overordnede stinet. Stierne skal respekteres i kommune- og lokalplanlægning og i landzoneadministration. Manglende strækninger skal udpeges principielt i kommuneplanen, hvis der endnu ikke er gennemført en fastlæggelse af detaljeret linjeføring. Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier og stiruter. Følgende principper, som fremgår af redegørelse til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede regionale cykelstinet. Cykelstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger primært langs de større veje. Cykelstinettet skal medvirke til at give pendlere forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Cykelstinettet skal forbinde store befolknings og arbejdspladskoncentrationer. Cykelstinettet skal give god adgang til større trafikterminaler. Cykelstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse, god belægning og belysning osv. Stiforbindelserne skal koordineres med kommunerne uden for hovedstadsområdet. 13

14 Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hovedlandeveje eller andre større veje for at undgå missing links ved grænserne til kommunerne uden for hovedstadsområdet. Cykelsupersti En cykelsupersti har til formål at øge cyklisternes fremkommelighed og komfort i trafikken. Formålet med anlæggelsen af cykelsuperstier er især at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen eller kollektiv transport. Stierne i det regionale net af cykelsuperstuer skal anlægges så de følger den mest direkte rute og forbinder fortrinsvis større by- og boligområder med knudepunkter som uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Cykelsuperstierne markeres med et skilt med et hvidt 'C' på en orange cirkel eller som en orange stribe langs kanten af selve stien. Cykelsuperstierne defineres ved at følge fem principper om bedre tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed for cyklisterne. En central del i anlæggelsen er at sikre en jævn belægning, at øge bredden på cykelstien, så det er nemt at overhale, samt at sikre at der er så få stop som muligt på ruten, f.eks. ved at lede cykelstien udenom veje med mange lyskryds. Anlæggelse af cykelsupersti kan ske ved tilpasning af eksisterende stier og veje eller etableret helt fra bunden. Følgende principper, som fremgår af redegørelse til Fingerplan 2013, ligger til grund for planlægningen af det overordnede regionale net af cykelsuperstier. Stierne skal forbinde hovedstadskommuner i et cykelstinet af høj kvalitet. Stierne skal yde et højt serviceniveau til cyklisterne. Stierne skal omfatte nyskabende løsninger, som forbedrer cyklisternes vilkår. Stierne skal øge antallet af borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5 og 10 km. Lovgivning og overordnede planer: Planloven 11 a, stk 1 nr 4 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Fingerplan 2013 Fingerplanen fastlægger et overordnet regionalt sammenhængende cykelstinet, som har afsæt i det stinet, der indgik i HUR s Regionplan Forslag til Fingerplan 2013 fastlægger at; 23 a. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til overordnede cykelstinet for pendlere. Implementering af Fingerplanens stier i kommuneplanen: Det er Fingerplanens bestemmelse, at den kommunale planlægning ikke må være til hinder for realisering af Fingerplanens reservation til regionale stier. Fingerplanens reservation til regionale cykelstier og cykelsuperstier er derfor indarbejdet i Kommuneplan Fingerplanen fastlægger ikke særlige bestemmelser for stiernes udformning, men en række principper for de regionale stier fremgår af redegørelse til Fingerplanen. Principperne fra Fingerplanen indarbejdes i kommuneplanens redegørelse til stier. De overordnede retningslinjer for regionale cykelstier stier i kommuneplan 2010 videreføres, gældende for Fingerplanens reservation til overordnede cykelstier. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013: Det er en statslig interesse at; kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar Aftalen om en grøn transportpolitik indeholder bl.a. følgende overordnede princip; 14

15 Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en realistisk mulighed. Det er desuden et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur. Det er et mål med kommuneplanlægningen, at den bidrager til en reduktion i væksten i transportarbejdet under hensyntagen til mobilitets- og arbejdsmarkedsforhold, og at det bliver muligt at benytte miljøvenlige transportformer. Det er et mål, at der sker en koordinering mellem den kommunale, den mellemkommunale og den statslige transportplanlægning for at sikre en sammenhængende transportstruktur. Ved udlæg af nye og ved ændret anvendelse af eksisterende by- og erhvervsarealer er det et mål at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at der ikke lokaliseres nye trafikanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt heller ikke i uforstyrrede landskaber eller i nærheden af områder udpeget som stilleområder. Det er et mål, at undgå barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres og udformes lokale trafikanlæg i det åbne land. Det er et mål, at der ved placering og udformning af lokale trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Vejledning om kommuneplanlægning 2008 Trafikken i byerne er i dag en af de væsentligste kilder til belastning af miljøet. Især i de større byer optræder problemer med trafiksikkerhed, støj, luftforurening, manglende fremkommelighed og vejenes påvirkning af det visuelle bymiljø i en grad, som kalder på en samlet planlægning for at reducere problemerne. En begrænsning af de trafikskabte miljøproblemer må på den baggrund betragtes som en væsentlig opgave for den fortsatte vedligeholdelse og ajourføring af kommuneplanerne. Der henvises til Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet, Regional udviklingsplan 2012 Flere skal op på cyklen: Cykelkultur medvirker til at gøre hovedstadsregionen til en attraktiv grøn storbyregion. Særligt København er blevet internationalt kendt på cykelområdet. Det skal udnyttes og udbredes til hele regionen. Cykling er en vindersag både for folkesundheden, samfundsøkonomien og bæredygtigheden. Samarbejde om cykling og cykelstier: Cyklen skal i fremtiden udgøre et reelt alternativ til bilen. I de senere år har stat, region og kommuner prioriteret cykling højt. Men der er behov for en større udbygning og forbedring af cykelstier for pendlere og turister. Derfor bør der investeres mere i cykelforholdene og sikres sammenhæng på tværs af kommunegrænser. En central udfordring er at få realiseret cykelsuperstierne med fokus på rejsetid, tilgængelighed, komfort og tryghed/sikkerhed. For fritidscyklisterne og cykelturisterne skal der være attraktive muligheder for at cykle overalt i regionen, og der skal være god adgang til rekreative områder. Mål: Regionen skal udvikle en attraktiv cykelregion for borgere og turister. I 2020 skal antallet af cykelpendlere være øget med 38 procent. 15

16 Kildeliste Lovgivning: Lov om planlægning", lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (Planloven) Overordnede planer: "Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning", Miljøministeriet 2013 "Regional Udviklingsplan", Region Hovedstaden 2012 "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen ", Miljøministeriet 2011 Andet materiale: Vejledning om kommuneplanlægning 2008, Naturstyrelsen 16

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet, gangstier og ruter til Kommuneplan 2014

Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet, gangstier og ruter til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat til Byrådet, gangstier og ruter til Kommuneplan 2014 1)Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk 1 nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Baggrundsnotat for veje til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat for veje til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat for veje til Kommuneplan 2014 1)Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven og Vejloven 11 a, stk 1 nr 4 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Byrådscentret Vurdering af høringssvar fra AB Morelhaven til forslag til Kommuneplan 2014

Byrådscentret Vurdering af høringssvar fra AB Morelhaven til forslag til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 03-04-2014 Vurdering af høringssvar fra AB Morelhaven til forslag til Kommuneplan 2014 AB Morelhaven udtrykker bekymring vedr. forslaget, på to områder: 1. Udpegning af område til større

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 2650335 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 26. september 2017 Kommunerne i kan inden den 15. oktober 2017

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af veje og stier

Screeningsskema til vurdering af veje og stier Screeningsskema til vurdering af veje og stier NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Screeningen er gennemført på baggrund af Baggrundsnotat for veje til Kommuneplan 2014, doknr. 2704447/11, udarbejdet

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Byrådscentret Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling.

Byrådscentret Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling. NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat, By, land og udvikling Formål: Notatet angiver indholdet af forslag til Kommuneplan 2014, for kapitlet, By, land og udvikling. 1)Lovgivning/krav og overordnet

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje

Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje Næstved Kommune NOTAT Januar 2019 mkk/tvo Cykelstiprojekter på Statsveje Indhold 1 Indledning... 3 2 Projekter på statsveje... 3 Næstved Landevej v/fuglebjerg... 4 Suså Landevej, v/ Buske...5 Suså Landevej,

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013

Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Greve Kommune Borgmesteren NATURSTYRELSEN Haraldsgade 53 2100 København Ø Udkast til høringssvar Fingerplan 2013 Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: xx juni 2013

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

NOTAT. Oversigt over høringssvar. Forslag til Kommuneplantillæg nr 14 og forslag til lokalplan 4.42 samt strategisk miljøvurdering

NOTAT. Oversigt over høringssvar. Forslag til Kommuneplantillæg nr 14 og forslag til lokalplan 4.42 samt strategisk miljøvurdering NOTAT Byrådscentret 17-06-2016 Oversigt over høringssvar. Forslag til Kommuneplantillæg nr 14 og forslag til lokalplan 4.42 samt strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplantillæg nr 14 og forslag

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560)

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560) Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560) Baggrund for projekt Assens Kommune har en vision om at udvikle Aarup som en moderne bæredygtig stationsby, der udnytter områdets potentialer,

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Trafik og Infrastruktur

Trafik og Infrastruktur Trafik og Infrastruktur 25-04-2018 Agenda Regionale temaer Overordnede mål i kommuneplanen Hovedtemaer i Trafikplanen Udbygning af Infrastrukturen Regionale temaer Udbygning af Hillerødmotorvejen Ring

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Administrativ indstilling

Administrativ indstilling Sagsnummer: 17/12489 Valg af endelig linieføring - Cykelsti syd om Askov (C) Administrativ indstilling Chef for Teknik & Miljø Peter Hansen indstiller, at Teknik & Miljø arbejder videre med linjeføringen

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne

Læs mere

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN Dagsordenpunkt Endelig vedtagelse af hovedforslag som linjeføring samt tillæg nr. 19 med tilhørende VVM-redegørelse til Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan 10-026 for Drewsensvejs forlængelse mod vest Sagsbehandler:

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 27-04-2012 Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk 1,nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen: SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Juni 2017 2 Miljørapport, Sammenfattende redegørelse I 1. I 4 2. M 5 3.

Læs mere

Emner til Planstrategi 2018

Emner til Planstrategi 2018 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017

UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017 UDKAST 05.05.2017 TRAFIKSTATEGI 2017 1 Kollektiv trafik Der sker store forandringer på trafikområdet de kommende år, som har betydning for Hvidovre Kommune, både når det gælder individuel og kollektiv

Læs mere

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej 1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Af Maria Helledi Streuli Projektleder Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Henrik Grell Seniorspecialist COWI Plan, Udvikling og Trafik

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse

Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse Bilag 2 - Forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017 til endelig vedtagelse Bilaget er en oversigt over forslag til ændringer af forslag til kommuneplan 2017. Ændringsforslagene er fremkommet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Baggrund Det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 765 af 26/02/14 om anlæg af letbane

Læs mere