Hjemmesider:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmesider:"

Transkript

1 Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 4. april 2017 Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle målinger Korrelationsstrukturer Baseline problematik Hjemmesider: / / 114 En gennemgående antagelse hidtil Eksempel: Calcium tilskud Spaghettiplot: Individuelle profiler (kode s.93) Uafhængighed Kun en enkelt observation for hvert individ (unit) (bortset fra den parrede situation, med to målemetoder eller før/efter undersøgelser) Ingen tvillinger/søskende... men i dag har vi flere end to for hvert individ, og vi må forvente, at observationer fra samme individ ser mere ens ud end observationer fra forskellige individer, de er korrelerede. 3 / / 114

2 Eksempel: Calcium tilskud til styrkelse af knogledannelse hos unge piger I alt årige piger randomiseres til at få tilskud i form af enten calcium eller placebo. Observationer: Y git (gruppe g, pige=individ i, visit=tid t) Outcome: BMD=bone mineral density, i måles 5 gange over 2 år (hvert halve år). g cm 2, Det videnskabelige spørgsmål: Kan et calciumtilskud øge knoglevæksten hos præ-pubertale piger? og i givet fald - hvor meget? 5 / 114 Datastruktur ved gentagne målinger Hvert individ bidrager med ligeså mange linier, som vedkommende har observationer 5 linier for de fleste piger En variabel, der angiver nummeret på (tiden for) målingen Obs grp girl visit bmd 1 C C C C C P P P P P P / 114 Terminologi for korrelerede målinger Multivariate responser (berøres ikke her): Forskellige outcomes (responser) på det samme individ, f.eks. en række hormonmålinger, der skal vurderes samlet. Cluster design: Samme outcome (respons) målt på f.eks. alle individer i en række familier. Repeated measurements / Gentagne målinger: Samme outcome (respons) målt i forskellige situationer (eller på forskellige steder) på samme individ. Longitudinelle målinger: Samme outcome (respons) målt gentagne gange over tid for samme individ. 7 / 114 Mixed models for korrelerede målinger To typer af generaliseringer: Varianskomponentmodeller Generelle lineære modeller, hvor nogle af effekterne er gjort tilfældige, typisk intercept og evt. hældning (dvs. effekt af tid) er gjort tilfældige (dvs. varierer mellem individer) Kovariansstrukturer Generelle lineære modeller, hvor korrelationen mellem målinger (og evt. forskelle i varians) specificeres direkte. Begge disse kaldes under et for Mixed Models Mix af systematiske og tilfældige (random) effekter Hvis korrelationen ignoreres, får man forkerte spredninger, (for små eller for store,...) 8 / 114

3 Tilfældige effekter Cluster design (hierarkisk design) Variationskilder (varianskomponenter) geografisk/miljømæssig variation mellem regioner, hospitaler, skoler eller lande biologisk variation variation mellem individer, familier eller dyr variation mellem målinger på samme individ (within-individual) variation mellem arme, tænder, injektionssteder, (dage) variation, der skyldes ukontrollable forsøgsomstændigheder tidspunkt på dagen, temperatur, observatør målefejl/målevariation f.eks. skole (School), skole klasse (Class) og elev (Pupil) [I] = [S*C*P] [S*C] S 9 / / 114 Cluster design, med kovariater Eksempler på hierarkier level 1 level 2 level 3 individer tvillingepar lande individer familier regioner elever klasser skoler tid patienter centre Målinger, der hører sammen i samme cluster ser ens ud (er korrelerede) [S C P] [S C] [S] Køn Klassetrin Skoletype 11 / 114 Der er tilfældig variation (varianskomponenter) på alle niveauer (levels), og måske også kovariater 12 / 114

4 Et klassisk set-up Gentagne målinger på samme individ ofte over tid. Vi skelner imellem forskellige typer af kovariater: Within-individuals kovariat (level 1): En kovariat, der varierer indenfor person, f.eks. tid, dosis, blodtryk Disse effekter estimeres svarende til en parret sammenligning. Between-individuals kovariat (level 2): En kovariat, der ikke varierer indenfor person, men kun mellem personer, f.eks. behandling, køn, genotype Disse effekter estimeres svarende til en uparret sammenligning. Individer kunne også være clustre, såsom familier, hospitaler, klasser etc. 13 / 114 Hvis man ignorerer korrelationen mellem målinger på samme individ opstår der fejl lav efficiens (type 2 fejl) ved vurdering af level 1 kovariater (within-individual effekter) for små standard errors (type 1 fejl) for estimater af level 2 effekter (between-individual effekter) muligvis bias i middelværdistruktur (i tilfælde af missing values) Det er altså vigtigt at medtage alle relevante variationskilder! 14 / 114 Formål med mixed effects designs Simpelt eksempel: Hævelse ved vaccination At opnå større præcision ved vurdering af effekt af tid, dosis osv., ikke mindst interaktionen mellem tid og evt. behandling (udvikler de to grupper sig forskelligt?) At opnå viden om den relative størrelse af de forskellige varianskomponenter, for derved i fremtidige undersøgelser at kunne bruge resourcerne der, hvor de er bedst anbragt, eksempelvis: 15 / 114 Hvor ofte skal man måle outcome? Skal man have data på mange børn i hver klasse, eller hellere mange klasser på hver skole? Eksperiment: 6 kaniner, hver især vaccineret 6 gange, forskellige steder på ryggen Outcome y rs : hævelse i cm 2, med notationen r= 1,,R=6 angiver kaninen (rabbit), s= 1,,S=6 angiver stedet (spot) Formål med undersøgelsen: Giv et estimat for overall mean Hvor mange gange kan kaninerne genbruges, altså hvor mange stik kan det svare sig at udføre pr. kanin? Vi har i alt 36 målinger af hævelse, men vi må forvente, at hævelse kan være specifikt for den enkelte kanin, således at nogle har tendens til stor hævelse, andre til mindre hævelse. 16 / 114

5 Scatter plot Naiv kvantificering af hævelse 36 observationer, 2 variable: Outcome: Hævelse = swelling X-akse: Arbitrær nummerering af kaniner The MEANS Procedure Lower 95% Upper 95% Variable N Mean Std Dev Std Error CL for Mean CL for Mean swelling Hvad er der galt med denne kvantificering? Tænk, hvis alle målinger på samme kanin var helt ens? Så har vi jo i virkeligheden kun 6 observationer. Men de er jo ikke helt ens, hvad så? 17 / / 114 Analyse (med hovedet under armen) Output, fortsat Hver kanin har et niveau (en middelværdi) Herudover er der variation mellem indstikssteder I computer sprog: Kaninen er en faktor, analysen er en ensidet variansanalyse (ANOVA, se kode s. 94) The GLM Procedure Dependent Variable: swelling R-Square Coeff Var Root MSE swelling Mean Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F rabbit Kaninerne har signifikant forskellige niveauer (P=0.0040) 19 / 114 Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > t Intercept B <.0001 rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B rabbit B... Men: Er det overhovedet interessant information? Det er i hvert fald ikke svar på spørgsmålet! Vi er jo ikke interesserede i disse specifikke 6 kaniner, men snarere kaniner i al almindelighed, som art betragtet! Vi antager, at disse 6 kaniner er tilfældigt udvalgt 20 / 114

6 Varianskomponentmodel Vi vil i stedet se på en model, hvor forskellen på kaniner modelleres som en ekstra variationskilde: y rs = µ + a r + ε rs hvor a r erne og ε rs erne antages at være uafhængige, normalfordelte med Var(a r )=ω 2 B, Var(ε rs)=σ 2 W Variationen mellem kaniner er nu en tilfældig effekt (random factor), ωb 2 og σ2 W er varianskomponenter, og modellen kaldes også en two-level model 21 / 114 Hvad indebærer denne varianskomponentmodel Alle observationer af hævelse har samme middelværdi og samme varians (summen af varianskomponenterne): y rs N (µ, ω 2 B + σ 2 W ) Men: Målinger foretaget på den samme kanin er korrelerede, med intra-class korrelationen Corr(y r1, y r2 ) = ρ = ω 2 B ω 2 B + σ2 W Målinger på samme kanin har en tendens til at se mere ens ud end målinger på forskellige kaniner. Alle målinger på samme kanin ser lige ens ud. Denne korrelationsstruktur kaldes compound symmetry (CS) eller exchangeability. 22 / 114 Estimation i varianskomponentmodel Her skal man sørge for at definere rabbit som random factor En tom middelværdi (de har alle den samme, nemlig interceptet, µ) Output (se kode s. 95) Covariance Parameter Estimates Cov Parm Estimate rabbit Residual Standard Effect Estimate Error DF t Value Lower Upper Intercept Sammenlignes med CI=(7.052, 7.682) fra tidligere (s. 18): At ignorere korrelationen fører her til en type 1 fejl, nemlig for smalt CI. 23 / 114 Fortolkning af varianskomponenter Værdierne er taget fra output s. 23: Andel af Variation Varianskomponent Estimat variationen Between ωb % Within σw % Total ωb 2 + σ2 W % Typiske forskelle (95% prædiktionsintervaller): for to steder på den samme kanin ± = ±2.16 cm 2 for to steder på forskellige kaniner ± = ±2.70 cm 2 24 / 114

7 Standard error på estimat for hævelse Den effektive sample size For R=antal kaniner, fra 3 til 20: For S=antal injektionssteder, fra 1 til 10: Hvis vi kun havde en observation for hver af k kaniner, hvor mange kaniner skulle vi så bruge til at få samme præcision? k = R S 1 + ρ(s 1) Her har vi ρ = ω2 B ω 2 B +σ2 W = = k = 12.8 Vi har altså, effektivt set, kun hvad der svarer til to uafhængige observationer fra hver kanin! Var(ȳ) = ω2 B R + σ2 W RS 25 / / 114 Longitudinelle målinger Pas på med gennemsnit - og gennemsnitskurver Eksempel: Aspirin optagelse for raske og syge (Matthews et.al.,1990) T-tests for hvert tidspunkt: massesignifikansproblem testene er ikke uafhængige fortolkning kan være vanskelig specielt når der er missing values De giver ingen fornemmelse for variationen mellem personer Individuelle forløb bør altid tegnes (men ikke nødvendigvis publiceres) De kan skjule vigtige strukturer, hvis tidsforløbene adskiller sig kvalitativt fra hinanden, (hvis de ikke er rimeligt parallelle): Alternativ: Regn videre på individuelle karakteristika 27 / / 114

8 Individuelle tidsprofiler Analyse af udvalgte karakteristika Spaghettiplot Eksempelvis: Endpoint (sidste måling), hældning dur helt klart ikke i dette eksempel Maksimal værdi, toppunkt, og dettes placering AUC, Arealet under kurven Har de samme facon allesammen? Er gennemsnittet repræsentativt? Sådanne karakteristika sammenlignes ved hjælp af traditionelle metoder Husk (som altid) konfidensintervaller 29 / / 114 Fordele og ulemper ved de simple analyser Eksempel: Calcium tilskud Fordele: simple (at forstå og forklare til andre) for det meste simple at udføre Ulemper: Informationstab Kræver et passende antal observationer pr. individ Kræver et fornuftigt karakteristika og ofte målinger på ens tidspunkter Umuligt at inddrage tidsafhængige kovariater Problemer med manglende værdier (f.eks. drop out) 31 / 114 Gennemsnit for de 2 grupper, (se kode s. 96) men er gennemsnitskurver rimeligt her? Ja, nogenlunde...pga de ret ensartede forløb, se næste side, men der er missing values... og baseline issues 32 / 114

9 Individuelle profiler - igen (som s. 4) Simple analysemuligheder Udvælg et (eller flere) karakteristika til sammenligning af grupperne: Gennemsnit for hvert tidspunkt: Ingen evidens for forskel husk korrektion for massesignifikans. Ændringer for successive tidspunkter: husk korrektion for massesignifikans. Ændring fra start til slut er større i Calcium-gruppen: (0.006, 0.032), P=0.004 Individuelle hældninger er større i Calcium-gruppen: Estimat for forskel: (0.0019), P=0.050 men disse analyser er suboptimale hvis andet er muligt / / 114 Struktur for Calcium-eksemplet Modelspecifikation i praksis Level 1 2 Unit/Enhed enkeltobservationer piger Variation indenfor piger mellem piger σw 2 ωb 2 Kovariater visit, grp*visit grp Vi er specielt interesserede i within-kovariaten grp*visit, fordi den udtrykker en forskel i mønsteret over tid, Mixed model, med Systematiske effekter: De to faktorer: grp og visit, samt en interaktion mellem disse, dvs. ingen bindinger på tidsudviklingen Tilfældige effekter: girl som random factor Pigerne er nestet i grupperne, Vurdering af gruppeforskelle er uparret Alle visits forekommer (i princippet) for den enkelte pige, Vurdering af tidseffekter er parrede 35 / / 114

10 Output fra mixed model, kode s. 97 (idet der dog af pladshensyn ikke er konfidensgrænser på estimaterne på næste side...) Cov Parm Subject Estimate Intercept girl(grp) Residual Type 3 Tests of Fixed Effects Num Den Effect DF DF F Value Pr > F grp visit <.0001 grp*visit Analysen viser en hel klar interaktion grp*visit, dvs. at der ikke er parallelle tidsforløb i de to grupper.... hvis modellen altså er rimelig 37 / 114 Output, fortsat Solution for Fixed Effects Standard Effect grp visit Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 grp C grp P visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit <.0001 visit grp*visit C <.0001 grp*visit C grp*visit C grp*visit C grp*visit C grp*visit P grp*visit P grp*visit P grp*visit P grp*visit P Se bemærkninger til output på s / 114 Systematisk vs. tilfældig effekt? Systematisk =Fixed: 39 / 114 Alle faktorens niveauer observeres (typisk kun et par stykker, f.eks. et antal behandlinger, eller nogle tidspunkter) Der kan kun drages konklusioner om netop disse behandlinger (ikke om andre ikke-benyttede behandlingstyper) Vi er interesserede i forskellen på de enkelte behandlinger Der skal være et rimeligt antal observationer for hvert niveau af faktoren (ikke for få i nogen behandlingsgrupper) Systematisk vs. tilfældig effekt?, fortsat 40 / 114 Tilfældig =Random: En repræsentativ stikprøve (sample) af faktorniveauer er observeret f.eks. et antal patienter, skoleklasser etc. Vi er ikke interesserede i netop disse individer, eller disse skoleklasser, men vi ønsker at drage konklusioner i al almindelighed, dvs. for andre patienter, skoleklasser eller kaniner, Det er nødvendigt at lade faktoren være tilfældig, hvis man interesserer sig for kovariater hørende til dette level, f.eks. behandling, klassetrin... eller selve niveauet (af hævelsen)

11 Figur af predikterede kurver Predikterede individuelle forløb svarer ikke helt til gennemsnittene fra s. 32 s.?? Prediktioner: Gennemsnit: som inkluderer de tilfældige niveauer for pigerne (variablen Pred i datasættet predi, se kode s. 99): Dette skyldes de enkelte missing values... Kode til venstre figur s. 99 (variablen Pred i datasættet predm) 41 / / 114 Foreløbig konklusion om calcium-eksemplet Modelkontrol De predikterede forløb (2*5 estimerede middelværdier) er vist s. 41 Vi fandt (s. 37) en signifikant interaktion grp*visit, dvs. grupperne udvikler sig forskelligt over tid (P = ) På s. 38 ses, at forskellen på grupperne ved sluttidspunktet er ( ) i C-gruppens favør (aflæses ud for GRP C, da visit=5 er referencen) og at dette er signifikant (P=0.0254) Forskellen stiger over tid, hvilket også er forventeligt ved kontinuerlig behandling (ses ved, at alle grp*visit-estimaterne er negative) Korrelationen er 0.95 (se s. 50) To typer residualer bør checkes: De sædvanlige Observeret minus predikteret gruppe-middelværdi (kun systematiske effekter fratrækkes) De betingede Observeret minus predikteret individuel middelværdi (både systematiske og tilfældige effekter fratrækkes), Conditional på engelsk Vi ser på de sædvanlige tegninger: Residualer plottet mod predikterede værdier Histogram og fraktildiagram Se figurerne s. 45 og 46 (kode s. 99) 43 / / 114

12 Modelkontrol, sædvanlige (store) residualer Modelkontrol, betingede (små) residualer Afvigelse fra gruppe-prediktioner (se s. 44): Afvigelse fra individuelle prediktioner (se s. 44): 45 / / 114 Effekt af korrelerede observationer Fejlagtig analyse Når korrelationen ignoreres, sker der følgende: Level 1 kovariater (tidsrelaterede effekter): Lav styrke (type 2 fejl): Vi opdager ikke de effekter, der er der. Her drejer det sig om grp*visit, samt (hvis denne ikke er med i modellen) om selve visit Level 2 kovariater (behandlinger, gruppe): For små standard errors, og dermed for små P-værdier (type 1 fejl): Vi kommer til at finde effekter, der slet ikke er der. Her er dette kun relevant i en model uden interaktion, hvor vi evt. vil vurdere en generel forskel på grupperne (grp). Tosidet ANOVA, korrelation ignoreret Source DF Type III SS Mean Square F Value Pr > F grp visit <.0001 grp*visit Type 2 fejl: Her findes fejlagtigt ingen vekselvirkning, da vi har glemt parringen Vi kan altså ikke se, at de to grupper udvikler sig forskelligt / / 114

13 Synonymer for modellen s Two-level model Varianskomponentmodel (med 2 varianskomponenter) Model med tilfældig person effekt Model med tilfældige intercepter (niveauer) Model med compound symmetry kovariansstruktur (eller exchangeability kovariansstruktur) Korrelation = Kovarians, normeret med spredninger Alternative koder, se s / 114 Compound symmetry = Exchangeability Varianskomponentmodellen antager, at alle målinger har samme varians (ωb 2 + σ2 W ) og at alle par af observationer på samme individ er lige stærkt korrelerede: Corr(Y git1, Y git2 ) = ρ = kaldet intra-class korrelationen ω 2 B ω 2 B + σ2 W Korrelationen ρ estimeres ud fra output s. 37, (eller s. 103) ˆρ = Observationerne er ombyttelige=exchangeable, altså CS: Compound Symmetry 50 / 114 Korrelationsstruktur Valg af varians- og korrelationsstruktur? Her har vi 5 tidspunkter, og derfor en 5*5 korrelations-matrix, hvor entry (i, j) angiver korrelationen mellem visit i og visit j. Compound Symmetry har strukturen: 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 ρ ρ ρ ρ ρ 1 som siger, at alle tids-par er lige korrelerede, se kode s. 103 Det betyder, at der slet ikke tages hensyn til, at observationerne er taget over tid, altså i en bestemt rækkefølge!! Er det en fornuftig antagelse? 51 / 114 Den mest generelle: Ustruktureret, (kode s.104): som er helt uden bånd, både på korrelation og på de 5 spredninger, i alt 15 parametre, dog antaget ens i de to grupper Spredningsestimater (måske svagt stigende): Visit 1 Visit 2 Visit 3 Visit 4 Visit Korrelations struktur: Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / 114

14 Skal man vælge ustruktureret kovarians? Fordele: Vi tvinger ikke en forkert kovariansstruktur ned over vores observationer Vi får indsigt i mønsteret i spredninger og korrelationer (hvis der er tilstrækkelig information, dvs. mange personer og ikke alt for mange tidspunkter) Ulemper: Vi bruger en masse parametre på beskrivelsen af modellen kovariansen. Resultatet kan derfor blive ustabilt, og kan derfor ikke anvendes for små datasæt Den kan kun bruges for balancerede data (alle individer skal være målt til de samme tidspunkter) så måske hellere noget midt imellem? 53 / 114 Mulige korrelationsstrukturer Observationer, der er foretaget tæt på hinanden i tid vil formentlig være stærkere korrelerede end observationer, der tidsmæssigt ligger længere fra hinanden. Der findes (forfærdeligt) mange muligheder Autoregressiv struktur (se kode s. 104) Autoregressiv struktur, samtidig med den tilfældige effekt (niveau) for hvert individ, se kode s. 105 Flere tilfældige effekter, f.eks. tillige en tilfældig hældning Random regression (kommer lidt senere) Et væld af andre, prøv f.eks. at google sas mixed repeated type 54 / 114 Autoregressiv kovariansstruktur, AR(1) Hvis tiderne er ækvidistante, er det følgende struktur (ωb 2 + σw 2 ) 1 ρ ρ 2 ρ 3 ρ 4 ρ 1 ρ ρ 2 ρ 3 ρ 2 ρ 1 ρ ρ 2 ρ 3 ρ 2 ρ 1 ρ ρ 4 ρ 3 ρ 2 ρ 1 Autoregressiv korrelation med overlejret tilfældigt niveau (s. 105) som funktion af afstanden mellem målingerne for ρ = 0.1,..., 0.9 dvs. korrelationen falder som potenser af afstanden mellem observationerne. I MIXED specificeres dette som type=ar(1), se kode s. 104 Hvis tiderne ikke er ækvidistante, bruger man SP(POW)(tid), svarende til Corr(Y git1, Y git2 ) = ρ t 1 t 2 55 / / 114

15 Test af interaktionen grp*visit? Tidspunkt for de 5 visits for forskellige valg af kovariansstruktur Kovarians struktur Teststørrelse fordeling P-værdi Uafhængighed 0.35 F(4,491) 0.84 Compound symmetry 5.30 F(4,382) Autoregressiv 2.82 F(4,383) (evt. med CS oveni) Ustruktureret 2.72 F(4,107) Altså ikke samme konklusion! Kovariansstrukturen kan være vigtig, så hvordan vælger man? Det vender vi tilbage til...s. 69 Der var (naturligvis) ikke præcis et halvt år mellem alle successive målinger. Pigerne var heller ikke præcis lige gamle ved start Hvad gør vi så? Hvad er den fornuftige tidsskala? Alder? Tid siden randomisering? Vi antager, at datoen for den første måling også er dato for randomisering af den pågældende pige, så dette er tid / / 114 Tid siden randomisering Overblik over nye tider Se udregning af denne i appendix, s Nu er tiden helt individuel for den enkelte pige De starter dog alle med tid 0 ved første besøg Der er ikke mere noget, der hedder visit1, visit2 osv., det svarer i hvert fald ikke til et bestemt tidspunkt Tiden er også omregnet til years, år siden randomisering Bemærk vedr. output på næste side: Det faldende antal målinger over de to år missing values/dropout Variationen i prøvetagningen til de enkelte visits 59 / 114 The MEANS Procedure N grp visit Obs Variable N Mean Minimum Maximum C 1 55 bmd years bmd years bmd years bmd years bmd years P 1 57 bmd years bmd years bmd years bmd years bmd years / 114

16 De nye (faktiske) individuelle forløb Kovariansstrukturer i tilfælde af uens tidspunkter Når alle personer ikke er målt til de samme tidspunkter, er visse middelværdistrukturer og korrelationsstrukturer ikke længere mulige Ustruktureret middelværdi, dvs. en parameter for hvert tidspunkt (visit) Ustruktureret kovarians/korrelation (type=un) Men man kan stadig benytte CS-strukturen random regression, kommer nu Erstatte AR(1)-strukturen med SP(POW)(years), se s / / 114 Ny ide: Individuelle vækstrater? Stokastisk regression/random regression Vi antager, at tidsudviklingen er lineær, men ikke helt lige stejl for alle piger, dvs. vi indfører individuelle hældninger: Lad Y git være den observerede BMD for den i te pige (i den g te gruppe) til tid t. Vi specificerer modellen: y git = a gi + b gi t + ε git, ε git N (0, σ 2 W ) altså en individuel linie for hver eneste pige, med intercept a gi og hældning b gi Bemærk, at interceptet her svarer til time=0 (years=0), altså randomiseringstidspunktet. en generalisering af ideen om tilfældigt niveau Vi lader godt nok hver pige have sit eget niveau a gi sin egen hældning b gi men / / 114

17 Random regression, II Dele af output fra random regression... vi binder disse individuelle parametre (a gi og b gi ) sammen med en antagelse om Normalfordelingen (den todimensionale) ( agi b gi ) N 2 (( αg β g hvor G er en 2 2-matrix, der beskriver populationsvariationen af linierne, dvs. variationen mellem niveauerne variationen mellem hældningerne korrelationen mellem niveau og hældning 65 / 114 ), G ) G-matricen, med tilhørende korrelationsmatrix: (option g og gcorr, kode s. 108) Estimated G Matrix Row Effect grp girl Col1 Col2 1 Intercept C years C Estimated G Correlation Matrix Row Effect grp girl Col1 Col2 1 Intercept C years C Ikke megen afhængighed mellem intercepter og hældninger men det er en tilfældighed / 114 Dele af output,ii Dele af output, III Korrelationsmatricen for de 5 visits for en specifik pige, fordi de nu har individuelle tidspunkter, og dermed også individuelle korrelationer (der er ikke lige langt mellem observationerne): (option v og vcorr, kode s. 108) Estimated V Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 grp C <----baseline forskel grp P years <.0001 years*grp C <----forskel i slopes years*grp P Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar Estimated V Correlation Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / 114 I denne model kvantificerer vi effekten af calciumtilskud (forskellen på de to hældninger) til (0.0031) g pr cm 3 pr år. Estimeret fordel efter 2 år: (0.0140) g pr cm 3 68 / 114

18 Er random regression en god model? Resultater fra random regression Sammenligning af modelfit (og test for ens hældninger): 2 log L (og AIC) skal være lille, dvs. et stort negativt tal Kovarians 2 log L Kov.par. AIC Differens struktur i hældning P Uafhængighed (0.0086) 0.22 Compound (0.0020) < Symmetry Autoregressiv (0.0033) sp(pow) Random (0.0031) Regression Random regression ser rimelig ud (AIC lille), måske er SP(POW) dog en anelse bedre 69 / 114 Group Niveau ved start Hældning P (0.0086) (0.0022) C (0.0088) (0.0022) Difference (0.0123) (0.0031) P-værdi Sammenlign med resultater fra de individuelle regressioner næste side Hældningen er højere her (intercept lidt lavere), specielt for C-gruppen, fordi: De med lave hældninger har generelt kortere forløb, og vægter derfor mindre i denne analyse. 70 / 114 Resultater fra individuelle regressioner, ny tid Sammenligning af de to fremgangsmåder Gruppe Niveau ved start Hældning P (0.0086) (0.0028) C (0.0088) (0.0028) Differens (0.0123) (0.0039) P Hældningerne er her kun på kanten af at være signifikant forskellige Forskel på hældninger C vs. P: Random regression: (0.0031) P: , C: Individuelle regressioner: (0.0039) P: , C: Hvorfor denne forskel? De korte forløb er mere usikkert bestemt, og det tages der hensyn til i Random Regression, men (selvfølgelig) ikke, når man tager gennemsnit af individuelle hældninger. De korte forløb har generelt lavere hældninger, mest for C-gruppen, se s / / 114

19 Hældninger, opdelt efter behandling og dropout-status Manglende observationer - missing values dropout=1 betyder, at pigen ikke gennemfører hele forløbet. Sådanne ses at have lavere hældninger, mest udtalt for Calcium-gruppen: Analysis Variable : years N grp dropout Obs N Mean C P MCAR Missing completely at random mangler alene pga tilfældigheder MAR Missing at random Missingness kan afhænge af kovariater (x) og evt. også af tidligere outcome-værdier (y) NI Non-ignorable: (Informative missing) Missingness afhænger af de uobserverede outcome værdier!! Kode s / / 114 Random regression = Stokastisk regression Fordele: Bruger al forhåndenværende information Optimal procedure hvis modellen holder Let at inkludere kovariater Kan tage hensyn til baseline (kommer lige om lidt) Ulemper: Sværere at forstå og kommunikere videre Biased i tilfælde af informative manglende værdier f.eks. hvis piger med lav stigning konsekvent udgår af studiet (den såkaldte healthy worker effekt) Hvorfor ikke bare bruge individuelle linier? (sværere, suboptimalt, somme tider umuligt, se s. 31) 75 / 114 Predikterede forløb fra random regression Kode s. 110 Som vi tidligere har set, er der en vis forskel allerede fra starten (ved baseline), selv om denne er insignifikant, (P=0.35, se s. 68). Bør vi justere for baseline? 76 / 114

20 Justering for baseline? Baseline måling: Observation foretaget inden (eller ved) behandlingsstart. Vi diskuterede håndtering af sådanne i forbindelse med Ancova : Der skal ikke (nødvendigvis) justeres i tilfælde af observationelle studier Justering bør foretages, hvis der er tale om randomiserede undersøgelser, fordi vi vil sammenligne to personer, som starter med at være ens, men som modtager forskellige behandlinger og det er et tilfælde, hvis grupperne starter på samme niveau 77 / 114 Hypotetisk naiv sammenligning af to grupper, I uden hensyntagen til uens baselines Konklusion: Interaktion mellem tid og behandling Sandhed: Konstant forskel på de to behandlinger 78 / 114 Hypotetisk naiv sammenligning af to grupper, II Hvordan korrigeres for baseline? uden hensyntagen til ens baselines Konklusion: Konstant forskel på behandlingerne Sandhed: Ingen behandlingseffekt 79 / 114 Baseline fratrækkes: ikke så godt pga Regression to the mean Baseline inddrages som kovariat: ikke helt godt, fordi det svarer til at antage, at korrelationen mellem baseline og hver af de efterfølgende observationer er lige stærk Middelværdierne i de to grupper sættes lig hinanden ved starttidspunktet det fungerer nemt i random regression Generelt kan man simpelthen omdefinere sin behandlingsvariabel, så den angiver kontrolgruppe for alle ved baseline. 80 / 114

21 Regression to the mean eller reversion towards the mean, r, kan oversættes til Hypotetisk situation Stabilt outcome: Hvordan udvikler folk sig, hvis de udvælges, når de udviser en ekstrem værdi? en tendens til at falde ind mod midten af en fordeling Talrige eksempler fra dagligdagen: Efterfølgeren til en rigtig god film bliver sjældent helt så god Lungekræftdødeligheden i Fredericia er aftaget Udvælgelse af højtydende frugttræer eller køer, afkommet yder ikke helt ligeså godt Det handler om selektion 81 / 114 Placebo-behandling af folk med forhøjet blodtryk virker... Folk med for lav hæmoglobin har godt af at tage ekstra / 114 Hypotetisk BMD el.lign. Hvor vigtigt er det? Outcome med positiv trend: Hvordan udvikler folk sig, hvis de tilfældigvis udvælges, når de har et lavt niveau? Den gruppe, der tilfældigvis liger lavt fra starten, vil have tendens til den største stigning. 83 / 114 Selektionseffektion er størst, når korrelationen ρ er lille, men hvad betyder det? Det betyder, at vi har at gøre med et outcome, der varierer hurtigt, f.eks. blodtryk hæmoglobin? men ikke højde fedtprocent knogletæthed 84 / 114

22 Random regression, med ens baseline Med baseline som kovariat (ikke helt rimeligt) Udelad grp af modellen, men behold interaktionen (se kode s. 111) Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept <.0001 years <.0001 years*grp C years*grp P Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar Nu er det kun de sidste 4 tidspunkter, der er outcome Se kode s. 112 Solution for Fixed Effects Standard Effect grp Estimate Error DF t Value Pr > t Intercept baseline <.0001 grp C grp P years <.0001 years*grp C years*grp P Standard Label Estimate Error DF t Value Pr > t forskel efter 2 aar Estimeret fordel efter 2 år: (0.0062) g pr cm 3 Estimeret fordel efter 2 år: (0.0063) g pr cm 3 85 / / 114 Forskellige vurderinger af forskelle i tidsudvikling Effekt af at korrigere for baseline Her i form af Estimerede forskelle efter 2 år år: Uden hensyntagen til baseline : Med hensyntagen til baseline : simpel model, s ( ) random regression, s ( ) ens baseline, s ( ) baseline som kovariat, s ( )... Sammenligning af rå tilvækster, s ( ) Noget af (men ikke hele) forskellen mellem grupperne efter 2 år kan bortforklares ved, at grupperne har forskelligt udgangspunkt (baseline værdi): Samtidig forøges præcisionen af den estimerede forskel (standard error bliver mindre) Forskellen bliver overbevisende signifikant ligesom da vi så på de rå differenser 87 / / 114

23 Variationskilder Flere anvendelser af Mixed Models 1. Tilfældige/stokastiske/random effects: 2. Seriel korrelation ( korrelationsmønster ) 3. Målefejl Udnyttelse af alle observationer i en parret sammenligning med manglende værdier Cross-over studier, hvor forskellige behandlinger afprøves på samme individ, i forskellig rækkefølge Håndtering af flere forløb for hvert individ, f.eks. før og efter en behandling, eller ved forskellig træning Adskillelse af individuelle effekter og populations-effekter Vi kører et Mixed-kursus i nov/dec Se også noter til kodning s / / 114 Flere forløb for hvert individ APPENDIX Parrede repeated measurements To grupper af patienter Hver patient undersøgt før og efter en behandling/måltid/træning el.lign. (situation) Målinger over tid (variabel konttid) Her skal der tages hensyn til korrelationen mellem samtlige målinger på samme person men vi må forvente højere korrelation mellem målinger foretaget i samme situation Se generisk kode s. 114 Programbidder svarende til diverse slides: Spaghettiplot: s. 93, 96, 99, 110 Estimation i varianskomponentmodel: s. 95, 97, 99, 102, 103 Alternative kovariansstrukturer: s. 104, 105, 108 Random regression: s. 108, 110, 111, 112 Baseline håndtering: s. 111, / / 114

24 Spaghettiplot Slide 4, venstre del Nedenstående kode forudsætter, at pigerne er sorteret, så de 44 med fuldt observationssæt kommer først, og derefter de 11, der dropper ud på diverse tidspunkter: title H=4 "Calcium"; proc gplot gout=plotud data=calcium; where grp= C ; plot bmd*visit=girl / nolegend haxis=axis1 vaxis=axis2 frame; axis1 offset=(5,5) value=(h=3) minor=none label=(h=4); axis2 order=(0.7 to 1.15 by 0.05) value=(h=2) minor=none label=(a=90 R=0 H=4); symbol1 v=none i=join c=blue l=1 w=1.5 r=44; symbol2 v=dot i=join c=red l=1 w=1.5 r=11; ANOVA, sammenligning af kaniner Slide Hver kanin har et niveau (en middelværdi) Herudover er der variation mellem indstikssteder I computer sprog: Kaninen er en faktor, analysen er en ensidet variansanalyse (ANOVA) proc glm data=rabbit; class rabbit; model swelling=rabbit / solution; 93 / / 114 Estimation i varianskomponentmodel Slide 23 Figur af gennemsnitskurver Slide 32 proc mixed data=rabbit; class rabbit; model swelling = / s cl; random rabbit; Options: s står for solution og bevirker, at man får parameterestimater cl betyder, at man også gerne vil have konfidensintervaller på estimaterne proc sort data=calcium; by grp visit; proc means nway mean data=calcium; by grp visit; var bmd; output out=ny mean=mean_bmd; proc sgplot data=ny; series Y=mean_bmd X=visit / group=grp markers; 95 / / 114

25 Mixed model for Calcium eksempel Teknisk detalje Slide proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; random girl(grp); Pigerne er nestet i grupperne, det kan skrives girl(grp) i stedet for blot girl ddfm=kr (eller ddfm=satterth) kommenteres næste side 97 / 114 ddfm=kr (kenwardrogers - eller satterth): Når resultaterne er eksakte, ændrer det intet i balancerede situationer Når det er nødvendigt med approksimationer, er det bedst at bruge en af disse to i unbalancerede situationer, dvs. for langt de fleste observationelle studier hvis der er manglende værdier Man får nogle underlige frihedsgrader, der ikke er hele tal Beregningerne tager lidt længere tid, men det vil I sikkert slet ikke lægge mærke til Hvis man er i tvivl, bør man bruge dem! (de skader ikke) 98 / 114 Predikterede forløb, og modelkontrol Alternativ kode til predikterede forløb Slide 41, 42, 45, 46 proc mixed plots=all data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl outpm=predm outp=predi; random girl(grp); proc sgplot data=predm; where girl in (101,102); /* vi tegner kun for 1 pige i hver gruppe, da de predikteres ens */ series Y=Pred X=visit / group=grp markers; proc sgpanel data=predi; panelby grp; series Y=Pred X=visit / group=girl markers; her med konfidensgrænser proc glimmix PLOTS=ALL data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s; random girl(grp); lsmeans visit*grp / plots=(meanplot(join clband sliceby=grp)); Bemærk, at der her er benyttet en anden procedure, nemlig GLIMMIX 99 / / 114

26 Modelkontrol i mixed model Alternative kodninger af simpel mixed model Slide svarende til modellen fra s Slide Koden på forrige side giver automatisk siderne 45 og 46, men hvis man har behov for yderligere, kan man benytte datasættene predm og predi, der indeholder residualer og predikterede værdier, se. s. 99 random girl(grp); random intercept / subject=girl(grp); repeated visit / type=cs subject=girl(grp); CS: Compund Symmetry 101 / / 114 Specifikation af CS-struktur af model fra s Slide proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=cs subject=girl(grp) rcorr; Estimated R Correlation Matrix for girl(grp) 101 C Row Col1 Col2 Col3 Col4 Col / 114 Specifikation af kovariansstrukturer Slide Typen er her Unstructured proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=un subject=girl(grp) rcorr; Typen er her AR(1) proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; repeated visit / type=ar(1) subject=girl(grp) rcorr; 104 / 114

27 Specifikation af autoregressiv struktur Udregning af tid siden randomisering med overlejret tilfældigt niveau Slide proc mixed data=calcium; class grp girl visit; model bmd=grp visit grp*visit / ddfm=kr s cl; random intercept / subject=girl(grp); repeated visit / type=ar(1) subject=girl(grp) rcorr; Bemærk, at det her er nødvendigt at benytte både en random-sætning og en repeated-sætning Slide data calcium; infile cards missover; input dummy visit1 date7. visit2 date7. visit3 date7. visit4 date7. visit5 date7. bmd5; girl=1*substr(dummy,1,3); grp=substr(dummy,4,1); drop dummy; datalines; 101C 01MAY NOV APR OCT APR P 01MAY NOV APR OCT APR P 02MAY NOV APR OCT APR ; 105 / / 114 Udregning af tid siden randomisering, II Random regression, med ny tid så nulpunktet svarer til randomisering Slide data a1; set calcium; tid=0; baseline=bmd1; bmd=bmd1; visit=1; output; tid=visit2-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd2; visit=2; output; tid=visit3-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd3; visit=3; output; tid=visit4-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd4; visit=4; output; tid=visit5-visit1; baseline=bmd1; bmd=bmd5; visit=5; output; data calcium; set a1; years=tid/365.25; proc means N mean min max data=calcium; class grp visit; var bmd years; 107 / 114 proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=grp years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g gcorr v vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; Der skal anvendes TYPE=UN i RANDOM-sætningen for at tillade intercept og hældning en vilkårlig korrelation Default option i RANDOM er TYPE=VC, der blot siger, at der er tale om varianskomponenter med hver sin varians Manglende TYPE=UN kan give konvergensproblemer, samt helt uforståelige resultater 108 / 114

28 Hældninger, opdelt efter behandling og dropout-status Predikterede forløb fra random regression Slide 73 proc sort data=calcium; by grp dropout ud girl; proc reg data=calcium outest=estimat noprint; by grp dropout ud girl; model bmd=years; data individuel; set estimat; proc means N mean data=individuel; class grp dropout; var years; Slide 76 proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=grp years grp*years / ddfm=kr s outpm=predicted_mean; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g vcorr; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; proc sgplot data=predicted_mean; where girl in (101,102); reg Y=Pred X=years / group=grp; 109 / / 114 Random regression, med ens baseline Med baseline som kovariat Slide 85 Ingen grp i model-sætningen, dvs. ingen gruppeforskel ved baseline (randomiseringstidspunkt) Slide 86 Kun de 4 follow-up visits: proc mixed data=calcium; class grp girl; model bmd=years grp*years / ddfm=kr s; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g; estimate "forskel efter 2 aar" grp*years 2-2; proc mixed data=calcium; where visit>1; class grp girl; model bmd=baseline grp years grp*years / ddfm=kr s; random intercept years / type=un subject=girl(grp) g; estimate "forskel efter 2 aar" grp 1-1 grp*years 2-2; 111 / / 114

29 SAS, PROC MIXED Slide 89 model beskriver den systematiske del af modellen (middelværdistrukturen) random beskriver de tilfældige effekter repeated beskriver den serielle korrelation over tid local tilføjer en ekstra målefejl 113 / 114 Flere forløb for hvert individ Slide 91 To grupper af patienter Hver patient undersøgt før og efter en behandling/måltid/træning el.lign. (situation) Målinger over tid (variabel konttid) proc mixed data = test; class grp situation patient tid; model y = grp situation konttid grp*situation grp*konttid situation*konttid grp*situation*konttid / ddfm=kr s cl; random intercept / subject=patient(grp); repeated / subject=patient*situation type=sp(exp)(konttid) local; 114 / 114

Basal statistik. Korrelerede målinger. Eksempel: Calcium tilskud. En gennemgående antagelse hidtil. Faculty of Health Sciences. Korrelerede målinger

Basal statistik. Korrelerede målinger. Eksempel: Calcium tilskud. En gennemgående antagelse hidtil. Faculty of Health Sciences. Korrelerede målinger Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 12. november 2018 Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle målinger

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard. 12. november / 116

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard. 12. november / 116 Faculty of Health Sciences Basal statistik Korrelerede målinger Lene Theil Skovgaard 12. november 2018 1 / 116 Korrelerede målinger Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller for longitudinelle

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences APPENDIX Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4, 7, 11-12

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 1 / 21 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4,

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger i R. Lene Theil Skovgaard. 8. april / 114

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Korrelerede målinger i R. Lene Theil Skovgaard. 8. april / 114 Faculty of Health Sciences Basal statistik Korrelerede målinger i R Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 1 / 114 Korrelerede målinger med visse uløste problemer Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller

Læs mere

Basal statistik. Korrelerede målinger. En gennemgående antagelse hidtil. Eksempel: Calcium tilskud. Faculty of Health Sciences

Basal statistik. Korrelerede målinger. En gennemgående antagelse hidtil. Eksempel: Calcium tilskud. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Korrelerede målinger Basal statistik Korrelerede målinger i R Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 med visse uløste problemer Tilfældige effekter Varianskomponentmodeller Modeller

Læs mere

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger Opgavebesvarelse, korrelerede målinger I 18 familier bestående af far, mor og 3 børn (i veldefinerede aldersintervaller, med child1 som det ældste barn og child3 som det yngste) har man registreret antallet

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Opgavebesvarelse, brain weight

Opgavebesvarelse, brain weight Opgavebesvarelse, brain weight (Matthews & Farewell: Using and Understanding Medical Statistics, 2nd. ed.) Spørgsmål 1 Data er indlagt på T:/Basalstatistik/brain.txt og kan indlæses direkte i Analyst med

Læs mere

Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar Regressionsanalyse i SAS 2. Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier

Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar Regressionsanalyse i SAS 2. Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Januar 2007 2 Regressionsanalyse med GLM Sammenligning af regressionslinier

Læs mere

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger

Opgavebesvarelse, korrelerede målinger Opgavebesvarelse, korrelerede målinger I 18 familier bestående af far, mor og 3 børn (i veldefinerede aldersintervaller, med child1 som det ældste barn og child3 som det yngste) har man registreret antallet

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Besvarelse af vitcap -opgaven

Besvarelse af vitcap -opgaven Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.

Læs mere

Hvorfor bøvle med MIXED

Hvorfor bøvle med MIXED Hvorfor bøvle med MIXED E. Jørgensen 1 1 Genetik og Bioteknologi Danmarks Jordbrgsforskning Forskergrppe for Statistik og besltningsteori Årslev 18/01/2006 MIXED vs. GLM Lidt baggrnd Generel Lineær Model

Læs mere

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse)

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) Lad x ij, i = 1,...,k, j = 1,..., n i, være udfald af stokastiske variable X ij og betragt modellen M 1 : X ij N(µ i, σ 2 ). Estimaterne er

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Regressionsanalyse i SAS

Regressionsanalyse i SAS Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik December 2006 Regressionsanalyse uden gentagelser Regressionsanalyse

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Vi ønsker at konstruere normalområder for stofskiftet, som funktion af kropsvægten.

Vi ønsker at konstruere normalområder for stofskiftet, som funktion af kropsvægten. Opgavebesvarelse, Resting metabolic rate I filen T:\rmr.txt findes sammenhørende værdier af kropsvægt (bw, i kg) og hvilende stofskifte (rmr, kcal pr. døgn) for 44 kvinder (Altman, 1991 og Owen et.al.,

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 ( Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2012 Udleveret 6.marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 15 (10.-12. april) I et randomiseret forsøg sammenlignes vitamin D behandling

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1 Lineær regression Lad x 1,..., x n være udfald af stokastiske variable X 1,..., X n og betragt modellen M 2 : X i N(α + βt i, σ 2 ) hvor t i, i = 1,..., n, er kendte tal. Konkret analyseres (en del af)

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard. 6. september 2016

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard. 6. september 2016 Faculty of Health Sciences Basal Statistik Begreber. Parrede sammenligninger. Lene Theil Skovgaard 6. september 2016 1 / 88 APPENDIX Programbidder svarende til diverse slides: Indlæsning af vitamin D datasæt,

Læs mere

Opgavebesvarelse, brain weight

Opgavebesvarelse, brain weight Opgavebesvarelse, brain weight (Matthews & Farewell: Using and Understanding Medical Statistics, 2nd. ed.) For 20 nyfødte mus er der i tabellen nedenfor anført oplysning om kuldstørrelsen (fra 3 til 12

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 I forbindelse med reagensglasbehandling blev 100 par randomiseret til to forskellige former for hormonstimulation.

Læs mere

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 6. november 2007 Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 41 Planlægning af et studie Videnskabelig hypotese Endpoints Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6 Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået

Læs mere

Kapitel 11 Lineær regression

Kapitel 11 Lineær regression Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),

Læs mere

Longitudinale data. eller gentagne målinger. Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE. Anvendt Statistik, 5. marts 2008

Longitudinale data. eller gentagne målinger. Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE. Anvendt Statistik, 5. marts 2008 Longitudinale data eller gentagne målinger Helle Sørensen, Statistik, KU-LIFE Anvendt Statistik, 5. marts 2008 Helle Sørensen (KU-LIFE) Longitudinale data Anv. Statistik 1 / 20 Dagens dataeksempler To

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Simpel lineær regression Grafisk modelkontrol Multipel lineær regression SAS-procedurer: PROC REG PROC GPLOT Lineær regression

Læs mere

Basal statistik. Logaritmer og kovariansanalyse. Sammenligning af målemetoder. Scatter plot af de to metoder. Faculty of Health Sciences

Basal statistik. Logaritmer og kovariansanalyse. Sammenligning af målemetoder. Scatter plot af de to metoder. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Logaritmer og kovariansanalyse Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 4. november 2008 Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 46 Planlægning af et studie Videnskabelig hypotese Endpoints Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Kovariansanalyse. Lene Theil Skovgaard 3. oktober 2017 1 / 12 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Bland-Altman plot,

Læs mere

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer.

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer. Vejledende besvarelse af hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2008 En gruppe bestående af 45 patienter med reumatoid arthrit randomiseres til en af 6 mulige behandlinger, nemlig placebo, aspirin eller

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Kovariansanalyse. Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 1 / 12 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Bland-Altman plot,

Læs mere

Generelle lineære modeller

Generelle lineære modeller Generelle lineære modeller Regressionsmodeller med én uafhængig intervalskala variabel: Y en eller flere uafhængige variable: X 1,..,X k Den betingede fordeling af Y givet X 1,..,X k antages at være normal

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 1.

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 1. Faculty of Health Sciences Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 1. oktober 2018 1 / 92 Logaritmer og kovariansanalyse Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Program 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Dæktyper og brændstofforbrug Data fra opgave 10.43, side 360: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Hjemmeopgave, efterår 2009

Hjemmeopgave, efterår 2009 Hjemmeopgave, efterår 2009 Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-29. oktober) I alt 112 piger har fået målt bone mineral

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1 Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.

Læs mere

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009

Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok januar 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for Biokemikere, Blok 2 2008 09 19. januar 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 12.

Faculty of Health Sciences. Basal statistik. Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion. Lene Theil Skovgaard. 12. Faculty of Health Sciences Basal statistik Logaritmer, Repetition, Kovariansanalyse, Interaktion Lene Theil Skovgaard 12. februar 2018 1 / 88 Logaritmer og kovariansanalyse Parret sammenligning af målemetoder,

Læs mere

Modul 11: Simpel lineær regression

Modul 11: Simpel lineær regression Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 11: Simpel lineær regression 11.1 Regression uden gentagelser............................. 1 11.1.1 Oversigt....................................

Læs mere

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse

Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse Basal statistik Esben Budtz-Jørgensen 8. november 2011 Videnskabelig hypotese Planlægning af et studie Endpoints Forsøgsplanlægning Stikprøvestørrelse 1 51 Instrumentelle/eksponerings variable Variationskilder

Læs mere

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ Normalfordelingen Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: f(x) = ( ) 1 exp (x µ)2 2πσ 2 σ 2 Frekvensen af observationer i intervallet

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable

Faculty of Health Sciences. Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable Faculty of Health Sciences Logistisk regression: Kvantitative forklarende variable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Sammenhæng

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 5.

En Introduktion til SAS. Kapitel 5. En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Indhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9

Indhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9 Indhold 1 Ensidet variansanalyse 2 1.1 Estimation af middelværdier............................... 3 1.2 Estimation af standardafvigelse............................. 3 1.3 F-test for ens middelværdier...............................

Læs mere

1 Regressionsproblemet 2

1 Regressionsproblemet 2 Indhold 1 Regressionsproblemet 2 2 Simpel lineær regression 3 2.1 Mindste kvadraters tilpasning.............................. 3 2.2 Prædiktion og residualer................................. 5 2.3 Estimation

Læs mere

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik

MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik MPH specialmodul Epidemiologi og Biostatistik Kvantitative udfaldsvariable 23. maj 2011 www.biostat.ku.dk/~sr/mphspec11 Susanne Rosthøj (Per Kragh Andersen) 1 Kapitelhenvisninger Andersen & Skovgaard:

Læs mere

Modelkontrol i Faktor Modeller

Modelkontrol i Faktor Modeller Modelkontrol i Faktor Modeller Julie Lyng Forman Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for Biokemikere 2003 For at konklusionerne på en ensidet, flersidet eller hierarkisk

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Program. Longitudinale data. Vægtudvikling af geder. Individuelle profiler og gennemsnitsprofiler

Program. Longitudinale data. Vægtudvikling af geder. Individuelle profiler og gennemsnitsprofiler Program Longitudinale data eller gentagne målinger Helle Sørensen Anvendt Statistik, 4. marts 2009 Intro om data og tegninger: vægtudvikling for 28 afrikanske geder Lidt generelt om longitudinala data

Læs mere

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning

Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 1 Regressionsproblemet 2 Simpel lineær regression Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 3

Læs mere

Besvarelse af juul2 -opgaven

Besvarelse af juul2 -opgaven Besvarelse af juul2 -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Lav regressionsanalyser for hvert køn af igf1 vs. alder for præpubertale (Tanner stadium

Læs mere

Basal Statistik Variansanalyse. 24 september 2013

Basal Statistik Variansanalyse. 24 september 2013 Basal Statistik Variansanalyse 24 september 2013 Michael Gamborg Institut for sygdomsforebyggelse Københavns Universitetshospital michael.orland.gamborg@regionh.dk Lene Theil Skovgaard biostat.ku.dk/~lts/basal/overheads/anova.pdf

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Muligheder: NB: test for µ 1 = µ 2 i model med blocking ækvivalent med parret t-test! Ide: anskue β j som stikprøve fra normalfordeling.

Muligheder: NB: test for µ 1 = µ 2 i model med blocking ækvivalent med parret t-test! Ide: anskue β j som stikprøve fra normalfordeling. Eksempel: dæktyper og brændstofforbrug (opgave 25 side 319) Program: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt 4.1 4.9 6.2 6.9 6.8... Muligheder: 1. vi starter med at gennemgå opgave 7 side

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

men nu er Z N((µ 1 µ 0 ) n/σ, 1)!! Forkaster hvis X 191 eller X 209 eller

men nu er Z N((µ 1 µ 0 ) n/σ, 1)!! Forkaster hvis X 191 eller X 209 eller Type I og type II fejl Type I fejl: forkast når hypotese sand. α = signifikansniveau= P(type I fejl) Program (8.15-10): Hvis vi forkaster når Z < 2.58 eller Z > 2.58 er α = P(Z < 2.58) + P(Z > 2.58) =

Læs mere

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007 Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 2 Tosidet variansanalyse Residualplot Tosidet variansanalyse

Læs mere

Besvarelse af opgave om Vital Capacity

Besvarelse af opgave om Vital Capacity Besvarelse af opgave om Vital Capacity hentet fra P. Armitage & G. Berry: Statistical methods in medical research. 2nd ed. Blackwell, 1987. Spørgsmål 1: Indlæs data og konstruer en faktor (klassevariabel)

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007-2008. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Faculty of Health Sciences SPSS APPENDIX SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 12. september 2017 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til

Læs mere

Faculty of Health Sciences. SPSS appendix. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse. Lene Theil Skovgaard. 22.

Faculty of Health Sciences. SPSS appendix. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse. Lene Theil Skovgaard. 22. Faculty of Health Sciences SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 22. januar 2018 1 / 20 SPSS APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende

Læs mere

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse

SPSS appendix SPSS APPENDIX. Box plots. Indlæsning. Faculty of Health Sciences. Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Faculty of Health Sciences SPSS APPENDIX SPSS appendix Basal Statistik: Sammenligning af grupper, Variansanalyse Lene Theil Skovgaard 11. februar 2019 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle

Læs mere

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration Faculty of Life Sciences Program Modelkontrol og prædiktion Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Test af hypotese i ensidet variansanalyse F -tests og F -fordelingen. Multiple sammenligninger. Bonferroni-korrektion

Læs mere

Løsning til opgave i logistisk regression

Løsning til opgave i logistisk regression Løsning til øvelser i logistisk regression, november 2008 1 Løsning til opgave i logistisk regression 1. Først indlæses data, og vi kan lige sørge for at danne en dummy-variable for cml, som indikator

Læs mere

Basal statistik. 30. oktober 2007

Basal statistik. 30. oktober 2007 Basal statistik 30. oktober 2007 Den generelle lineære model Repetition af variansanalyse og multipel regression Interaktion Kovariansanalyse Parametriseringer Lene Theil Skovgaard, Biostatistisk Afdeling

Læs mere

Modul 6: Regression og kalibrering

Modul 6: Regression og kalibrering Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 6: Regression og kalibrering 6.1 Årsag og virkning................................... 1 6.2 Kovarians og korrelation...............................

Læs mere

Basal statistik. 30. oktober Den generelle lineære model

Basal statistik. 30. oktober Den generelle lineære model Basal statistik 30. oktober 2007 Den generelle lineære model Repetition af variansanalyse og multipel regression Interaktion Kovariansanalyse Parametriseringer Lene Theil Skovgaard, Biostatistisk Afdeling

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 11 Program for øvelserne: Gruppearbejde og plenumdiskussion Introduktion til SAS øvelser SAS øvelser Øvelsesopgave: Paneldata estimation Sammenhængen mellem alder og

Læs mere

Basal Statistik. Simpel lineær regression. Simpel lineær regression. Data. Faculty of Health Sciences

Basal Statistik. Simpel lineær regression. Simpel lineær regression. Data. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Simpel lineær regression Basal Statistik Regressionsanalyse. Lene Theil Skovgaard 21. februar 2017 Regression og korrelation Simpel lineær regression Todimensionale normalfordelinger

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Statistik Lektion 4. Variansanalyse Modelkontrol

Statistik Lektion 4. Variansanalyse Modelkontrol Statistik Lektion 4 Variansanalyse Modelkontrol Eksempel Spørgsmål: Er der sammenhæng mellem udetemperaturen og forbruget af gas? Y : Forbrug af gas (gas) X : Udetemperatur (temp) Scatterplot SPSS: Estimerede

Læs mere

Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2

Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2 Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 2 Opgave 1. Filen "space.txt" fra hjemmesiden ser således ud: salt pre post 1 71 61 1 65 59 1 52 47 1 68 65......... 0 52 77 0 54 80 0 52 79 Data indlæses i 3 kolonner,

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere