MEDLEMSNYT. Generalforsamling I Nordfyns Lærerkreds. Kreds 83 Marts Torsdag den 16. marts 2017 kl på Søndersøskolen.

Transkript

1 MEDLEMSNYT Kreds 83 Marts 2017 Generalforsamling I Nordfyns Lærerkreds Torsdag den 16. marts 2017 kl på Søndersøskolen Dagsorden: 1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden. 2. Formandens beretning. 3. Kassererens forelæggelse af revideret årsregnskab for Forslag fra kredsstyrelsen, (udsendes til tillidsrepræsentanterne senest 3 dage før generalforsamlingen). 5. Forslag fra medlemmerne, (skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen og udsendes til tillidsrepræsentanten senest 3 dage før generalforsamlingen). 6. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent til kredsen. 7. Eventuelt. Forslag til forretningsorden: 1. Generalforsamlingen indledes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Generalforsamlingen afvikles efter den udsendte dagsorden. 3. Kredsstyrelsen udpeger stemmetællere. 4. Kredsstyrelsen udpeger referent. 5. Dirigenten påser, at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 6. Generalforsamlingen eller kredsstyrelsen bestemmer, at dele af generalforsamlingen afholdes for lukkede døre. 7. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten, dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal jf. dog vedtægternes 11, hvorefter vedtagelse af vedtægtsændringer kræver en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.

2 Skriftlig beretning: Når vi ser tilbage på det forløbne år, er der sket en del indenfor det kommunale skolevæsen. Da vi havde generalforsamling sidst, var vi uden skole- og dagtilbudschef og midt i et ansættelsesforløb for at finde efterfølgeren for Jette Marie Christensen. I ansættelsesudvalget blev vi enige om, at Gitte Høj skulle tilbydes stillingen, som hun tiltrådte 1. maj Så blev begge pladser besat indenfor vores direktørområde. 1 år og 9 måneder tidligere tiltrådte Ejner Jensen som direktør for Børn og Unge. 5 af de 6 skoleledere er også nye med en erfaring som leder i Nordfyns kommune fra 1. august 2015 eller senere. Kun lederen på Sletten skole har mange års erfaring som skoleleder i kommunen. Med så mange nye på lederposterne skal vi lære hinanden at kende og opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer. Nordfyns kommune igangsatte i april 2016 et projekt vedr. trivsel og samarbejde mellem skoler og forvaltning. Det udsprang af den mistillid, der blev beskrevet i Fyens Stiftstidende, hvor flere ledere blev stresssygemeldte og skole- og dagtilbudschefen blev afskediget. Forvaltningen satte et konsulentfirma til at se på Samarbejde, ledelse og trivsel i kommunen og der blev nedsat en styregruppe til dette udviklingsforløb, hvor vi som kreds var med. Projektet indebar, at skolelederne skulle deltager i et udviklingsforløb og supervision tilrettelagt af konsulenterne. Hovedopgaven var at udvikle og styrke skoleledelserne så det blev velfungerende ledelsesteam. Samarbejdet skulle forbedres både med forvaltningen og med medarbejderne. Derudover var der et tværgående perspektiv, hvor samarbejdet mellem skoleledelserne skulle styrkes. Nu er projektet slut med positive tilbagemeldinger fra forvaltning og skoleledere. Med hensyn til samarbejdet mellem skoleleder og medarbejder, er det vores indtryk på kontoret, at der stadig ikke er det tætte samarbejde som vi har kendt tidligere. Og sådan bliver det nok heller ikke igen. Med de store enheder som vi har nu, er det ofte afdelingslederen, den enkelte medarbejder refererer til og skolelederen varetager i højere grad de overordnede ledelsesopgaver. Hvor mange enheder der henhører under den enkelte skoleleder er forskelligt. Nogle skoleledere har skoledelen, SFO, børnehuse og dagpleje i sin portefølje. Så mangler der kun plejehjem og kirken for at ringen er sluttet. I april blev der varslet afsked på to skoler med begrundelse i arbejdsmangel. Det drejede sig om Bogense skole og Kystskolen, hvor der skulle reduceres med hhv. 4 og 3 lærerstillinger. Det samme skete på Sletten skole sidst i oktober måned, hvor to lærere blev varslet afsked. Desværre koordinerede kommunen ikke stillingsreduktionerne med de ledige stillinger der var på andre af kommunens skoler. Danmarks Lærerforening gik ind i sagerne og fik ved forhandling og samarbejde med skolelederne omplaceret nogle af lærerne og en enkelt påtænkt afsked blev trukket tilbage. Samlet set blev 2 lærere afskediget og andre søgte og fik arbejde udenfor kommunen. Vi har tidligere været vandt til at stillingsreduktioner er blevet varslet samtidig i kommunen, med virkning fra det efterfølgende skoleår. Begrundelserne for disse reduktioner har været fald i elevtal eller skolens økonomi. De reduktioner vi har set på det seneste har udelukkende været økonomisk betingede. Der er åbenbart noget der ikke fungerer, når der midt i et skoleår skal tages så drastiske tiltag. Det skaber utryghed og uvished for den enkelte og det giver en række problemer, når der skal ske større ændringer i skemaer og opgaveoversigter. Vi har set, at der i flere kommuner på Fyn er indgået aftaler om arbejdstid mellem kreds og kommune. Det sker på baggrund af et godt samarbejde og en politisk velvilje. Vi har flere gange opfordret til, at vi i fællesskab skulle se på muligheden for en aftale på Nordfyn, men denne mulighed foreligger ikke. Dog har vi fået et supplement til Den nordfynske arbejdstidsforståelse 2.0 om tilstedeværelse, ikke matrikelbestemt. I daglig tale en 35-5 ordning, hvor op til 5 timer ugentligt for en fuldtidsansat kan lægges udenfor skolens matrikel. Timerne kan bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningsopgaven. Med dette tillæg er der løsnet op for den fulde tilstedeværelse på skolen. De øvrige elementer i den fælles forståelse er: en tæt og tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejder TR er skemafri mandage efter kl. 12 mhp. at kunne deltage i TR-møder på kredskontoret 5 dages arbejde før og efter eleverne er gået på sommerferie placeringen af de 5 ugers ferie er kendt ved skoleårets start maksimalt 215 arbejdsdage

3 hvis der planlægges med mere end 27 eller 28 lektioner i alle elevuger for hhv. lærere og børnehaveklasseledere, skal dette forinden drøftes med den enkelte medarbejdere på nedsat tid eller har tillagt større opgaver, der ikke er undervisning, skal der være en rimelig balance mellem undervisning og forberedelse/øvrige opgaver vikarressourcen kan tillægges lærere og børnehaveklasseledere netto årsnorm på timer maksimalt 10 gange årligt kan der gøres tjeneste efter kl. 17 uden tillæg fleksibel tilrettelæggelse af egen tid på skolen skolen skal orientere forældrene om at forældrehenvendelser skal ske i lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid opgaveoversigten beskriver et årsværk Listen er ikke udtømmende, men er med til at beskrive forhold er ikke er med i Lov 409, som jo har været udgangspunktet. Vi har påpeget, at lærerne i udskolingen ikke har tid til afgangsprøverne og at det presser dem. Denne problemstilling blev taget op i noget så fint som Administrationsudvalget, der er sammensat af enkelte skoleledere og forvaltningsfolk. Tilbagemeldingen var ganske enkel: tiden ligger sammen med tiden til forberedelse, efterbehandling og øvrige opgaver. Det er selvfølgelig ikke et svar vi er tilfredse med, hvilket vi har påpeget, men vi kan ikke opnå forståelse for vores synspunkt. Dog er der nogle steder afsat en pulje timer til arbejdet, så ledelsen dermed har signaleret det forventede tidsforbrug. Derudover har vi diskuteret tid på opgaveoversigtens enkelte opgaver med forvaltningen. Heller ikke her kan vi opnå enighed. Vi mener, at hvis de enkelte opgaver tildeles et omtrentligt timetal, så er det en klar udmelding fra ledelsen om, hvor stor en opgave der er tale om. Det ville jo være en del af den drøftelse leder og medarbejder skal have inden opgaveoversigten udarbejdes. Vores opfattelse er, at forvaltningen og skolelederne generelt ikke er interesseret i at sætte omtrentlig tid på opgaverne, idet de ved, at der ikke er tid nok. På den måde ligger problemet hos læreren og børnehaveklasselederen. Hvis tiden skulle angives ville det blive tydeligt, at der ikke er tid nok til de opgaver der skal løses. Da arbejdet med budget 2017 tog sin begyndelse, var det med en besparelse i 2017 på 8,2 mio. kr. på Børn & Unge området. Det endelige budget indeholdt en besparelse på det halve, altså 4 mio. kr. Den helt store blok, der ikke kom i spil fra administrationens mulighedskatalog, var på 3,3 mio. kr. Det svarer til det beløb Folketinget bevilligede til implementering af folkeskolereformen frem til Besparelsen var foreslået udmøntet ved at vi skulle undervise mere og ved at timer til supplerende undervisning skulle reduceres. Samlet ville det betyde, at der skulle reduceres med 12,6 stillinger. Partierne bag budget 2017 har altså fundet et beløb svarende til folketingets tilskud til implementering af reformen. Budgetvedtagelsen betød også, at værkstedsklassen blev nedlagt og at PPRs tildeling er blevet gjort elevtalsafhængig. Det sidste giver ikke megen mening idet de elever som PPR skal arbejde med, er mere udfordret end tidligere og dermed mere arbejdskrævende. Bilag 4 til overenskomsten, også omtalt som 15-punktspapiret, har været evalueret på skolerne, i kredsstyrelsen, i kommunen på et fællesmøde for skoleledere, tillidsrepræsentanter, forvaltning og kreds og endeligt på et møde for region Syddanmark med deltagelse af samme deltagerkreds fra alle kommunerne og med Michael Ziegler, KL, og Anders Bondo, DLF. Tak for deltagelsen i denne evalueringsøvelse, der kunne forekomme lang og tung, men det har været en vigtig proces. Jeg tror ikke vi som lærere og børnehaveklasseledere er blevet voldsomt meget klogere, men vi har fået et mandat at gå videre med. Det var ikke ukendt for os, at opgaveoversigten ofte ikke var blevet til på baggrund af en drøftelse med ledelsen, eller at lærerne og børnehaveklasselederne ofte ikke har reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser for slet ikke at tale om en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelse og øvrige opgaver. Mandatet har vi med, når vi taler med skoleledere, forvaltning og politikere. Tilsvarende møder er blevet afholdt i de øvrige 4 regioner. Nu afventer vi en samlet evaluering udarbejdet af KL og DLF. Nordfyns kommune deltager som bekendt i det A. P. Møller-støttede projekt Læringsfællesskaber der virker. I dette skoleår, er det mellemtrinslærere der deltager. Vi hører positive tilkendegivelser om kurset

4 og dets indhold, men problemet er af have den fornødne tid til arbejdet. Projektet foregår i et samarbejde med Middelfart kommune. Det andet, og noget større projekt er Læringsledelse, hvor 13 kommuner deltager. Også her er tiden et problem. Nogle skoler har afsat en pulje til dette arbejde, og andre løser opgaven på deres fastlagte teammøder. Men der er ingen tvivl om, at mange oplever, at projektet er en tidsrøver og håber på at forudsigelsen om, at denne måde at arbejde på giver et godt resultat med kortere forberedelse, går i opfyldelse. Der er også en økonomisk vinkel på projektet, idet vikarudgifter i forbindelse med kursusdeltagelse, ikke bliver dækket af pengene til projektet. Hermed bliver skolens sparsomme vikarbudget belastet eller kollegerne bliver bedt om at læse vikartimer for de kolleger der er på kursus. Nordfyns kommune har valgt, at modtageklasserne på Sletten skole ikke skal modtage alle fremmedsprogede elever, men at en del skal straksintegreres i normalklasserne. Det betyder, at de 3 modtageklasser på Sletten skole afd. Otterup kan rumme 36 elever og de øvrige elever straksintegreres på Sletten skole, Bogense skole, Havrehedskolen eller Søndersøskolen. Et tilbagevendende tema ved generalforsamlingerne de sidste år har været psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. 2 områder, der er meget tæt forbundet. Alt for mange lærere og børnehaveklasseledere er pressede i deres hverdag af et højt undervisningstimetal, inklusionsopgaver i forskellige afskygninger, for lidt tid til forberedelse og efterbehandling samt egne og andres forventninger til afvekslende undervisning og hurtighed i opgaveløsningen. Hertil kommer krav om registrering og dokumentation, hvis formål ikke altid står lysende klart. Det giver sig selvfølgelig udslag i sygefraværsstatistikken på skoleområdet. Hele Børn og Unge området dækker skoler, dagtilbud, klubber, tandplejen og Børne og Familiecenter. Fraværsrapporten opgjort på dette område ligger for 2016 på 19,1 dage i gennemsnit pr. medarbejder. I 2015 var det tilsvarende tal 19,9 dage. Altså et fald, men for det første er det et meget lille fald og for det andet er målet, at vi kommer ned på 9 dage pr. medarbejder pr. år. Ser vi udelukkende på personalet ansat på skolerne er gennemsnittet på 16,8 dage pr. medarbejder. Forvaltningen og politikerne har også fokus på sygefraværet, og deres ønske er at få sygefraværet nedbragt. Vi mener at meget af fraværet er begrundet i den store belastning lærere og børnehaveklasseledere arbejder under til hverdag. Derfor har vi foreslået, at der ansættes flere til at udføre arbejdet, så belastningen kan nedbringes for den enkelte og dermed ville fraværet falde. Det synspunkt kan vi ikke vinde gehør for. Forvaltningens tilgang er den, at der skal følges mere op på sygefraværet i form af samtaler efter 4 fraværsperioder indenfor et år. En periode kan f.eks. være én dag. Ledelsen får besked fra HR-afdelingen, når en medarbejder har haft 4 perioder og medarbejderen bliver indkaldt til en samtale med lederen, hvor der bliver spurgt ind til, om det er forhold på arbejdspladsen der er årsag til fraværet, om der er noget skolen kan gøre for at fraværet kan reduceres, om medarbejderen har overvejet nedsat arbejdstid mm. Medarbejderen kan så sidde til mødet og tænke på én dag med forkølelse, to enkeltdage med ondt i hovedet og én fredag med influenza, der blev kureret i løbet af weekenden. Det er bare ikke i orden! Det er en rigid procedure, der ikke tjener et fornuftigt formål. Hvis en medarbejder har et højt sygefravær, må og skal ledelsen selvfølgelig på banen med en omsorg for medarbejderen og med ansvaret for skolens drift in mente. Men en sygefraværssamtale eller omsorgssamtale skal ikke være en rygmarvsreaktion udløst af en mail fra kommunens HR-afdeling. Hvis en kollega har ondt i arbejdslivet skal vedkommende selvfølgelig har råd og hjælp, både af sin leder, TR, AMR og kolleger. Vores lokale pensionistudvalg havde i august 2016 arrangeret en heldagstur til Ebeltoft, hvor der var formiddagskaffe på kajen og derefter besøg på Fregatten Jylland. Efter en lækker frokost ombord gik turen videre til det nye Moesgaard museum, hvor der var rundvisning og en intro til udstillingen: Gladiator Colosseums helte. I samarbejde med Vestfyns Lærerkreds og Vends Herreds Lærerkreds var der i oktober et eftermiddagsarrangement på Fjeldsted Skovkro, hvor højskolelærer Niels Ole Frederiksen fortalte om Ellen Oppenhejms oplevelser i forbindelse med flugt, tilfangetagelse og ophold til Theresienstadt under 2. Verdenskrig.

5 Regnskab for samt budget tal i kr. Regnskab 2016 Budget 2016 Forslag til budget 2017 Indtægter Kontingent , Adm. Særlig fond , Refusion AKUT , Refusion ,00 I alt , Udgifter Styrelsesudgifter , TR udgifter , AMR-udgifter 0, Medlemsudgifter , Administration , , Personaleomkostninger , , Diverse , I alt , Renter 6.644, Årets resultat overskud , Regnskab for Særlig fond 2016 Indtægter - tal i kr. Husleje ,00 Renter 2.429,83 Modtaget tilskud renov. 0,00 i alt ,83 Udgifter Administration ,00 Gebyr 0,00 Skatter og forsikringer 9.447,06 Forbedringer 6.247,63 I alt ,69 Årets resultat før afskrivning 4.735,14 Årets afskrivninger ,49 Årets resultat 2.000,65 Bankkonto ,63 Vurdering af Vestergade ,50 Hele regnskabet for 2016 og budgettet for 2017 kan ses på kredsens hjemmeside:

6 Til pkt. 6 Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent til kredsen Styrelsen foreslår et frikøbstimetal på nettotimer. Timerne fordeles blandt forretningsudvalgsmedlemmerne ved konstituering og opgavefordeling. Styrelsen foreslår, at kontingentet til lokalkredsen pr for fraktion 1, 2 og 4 fortsætter uændret frem til Kontingent pr : Fraktion 1 og 2: 151 kr./måned opkræves månedsvis Fraktion 4: 40 kr./måned opkræves én gang årligt Hertil kommer kontingent til DLF centralt og evt. konfliktkontingent. Kontingentet fra foreslås fastsat til samme størrelse, som var gældende før konflikten. Kontingent pr : Fraktion 1 og 2: 351 kr./måned opkræves månedsvis Fraktion 4: 40 kr./måned opkræves én gang årligt Hertil kommer kontingent til DLF centralt og evt. konfliktkontingent. Kontingentet kan reguleres igen med KL s sædvanlige pris og lønfremskrivning pr. 1. januar I tidens strøm Der går gennem tiden en strømning, som ikke kan dø, af arbejdets sang og af tankernes spirende frø Hvert et slægtled skal finde sin vilje sit håb og sin tro - finde vejen derhen hvor dets fremtid og lykke kan gro Vi står ved en vanskelig front i den stadige kamp som ikke kan vindes ved magt eller støvlernes tramp - som kræver det daglige valg: Vil du tage en strid for at menneskets værdighed stadig kan præge vor tid Vil du møde de børn af vor tid som har fremtiden med i tro på at børnenes drøm kan bli virkelighed Vil du søge den stærke syntese af fremtid og arv hvor ideernes flugt kan forenes med hverdagens krav Der er meget som splitter i tiden og vejen er lang Der er kræfter som truer selv arbejdets brusende sang I en brændende verden hvor mennesker sulter ihjel kan vi vise, vi alle har ansvar for mer end os selv Lad os glæde os over det udsyn, vort arbejde gi r ved en daglig forening af gamle og nye værdier Vi har skabt Danmarks Lærerforening så lad os stå ved: Der hvor menneskets værd bli r forsvaret må vi være med. Musik og tekst: Gudmund Auring Nordfyns Lærerkreds Vestergade 3 Særslev 5471 Søndersø mobil: Mail: 083@dlf.org Hjemmeside: Kontorets åbningstid: mandag - fredag: kl i øvrigt efter aftale.