Arbejdsmarkedsstatus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsstatus"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstatus 1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det bare drejer sig om nogle ganske få timer. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt eller er i arbejde som militærnægter skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... 1 Nej... 2 Vi er ikke kun interesseret i arbejde, der foretages i Danmark, men også i udlandet. Hvis en IP bor i Danmark, men arbejder i udlandet, skal vedkommende også betragtes som beskæftiget og svare på spørgsmål om sit job i udlandet. Nogle interviewpersoner opfatter det at have 1 eller 2 timers arbejde som ikke at have et arbejde. Husk at selv om IP midlertidigt er væk fra arbejde i referenceugen, betragtes IP alligevel som at have arbejde. Følgende former for arbejde medtages: 1. Alt arbejde som lønmodtager 2. Arbejde som selvstændig 3. Ulønnet arbejde i familiens virksomhed (dette er den eneste form for ulønnet arbejde, der skal medtages) Kode 1 Bemærk at: 1. Hvis IP har "sort arbejde", er IP også beskæftiget 2. Hvis IP er opsagt og stadig modtager løn, (fritstillet) skal kode 1 benyttes, selvom IP ikke længere møder på arbejdspladsen. 3. Generelt gælder, at elever/studerende i praktik, som modtager løn, vederlag eller lignende i referenceugen, betragtes som beskæftigede og kodes 1. Sygeplejeelever modtager for det meste SU og skal derfor normalt kodes som ikke beskæftigede (de kan selvfølgelig have arbejde ved siden af - fx som vikar. I så fald skal de naturligvis betragtes som beskæftigede). Hvad angår Ph.d. studerende vil hovedreglen være, at de er beskæftigede og kodes 1. 1

2 2. Selv om du ikke arbejdede i netop den uge, havde du så et arbejde som du midlertidig var væk fra pga. sygdom, orlov eller lignende, og som du vil vende tilbage til? Ja... 1 Nej... 2 Kontrol spørgsmål til spørgsmål 1. Hvis IP har svaret kode 2 i spørgsmål 1, og er fraværende på grund af sygdom, orlov og lignede, men stadig har et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, så er IP beskæftigede. 3. Hjælper du til ulønnet i et familiemedlems virksomhed eller landbrug? Ja... 1 Nej... 2 Bemærk: Dette er den eneste form for ulønnet beskæftigelse, der tages med. Ulønnet arbejde i velgørenhedsorganisationer, græsrodsbevægelser og politisk arbejde skal ikke med. 4. Var du på arbejde i den nævnte uge? Ja, arbejdede mindst en time... 1 Nej, var midlertidig fraværende... 2 Hvis IP bare har en times arbejde i referenceugen, markeres 1. 2

3 5. Hvorfor var du ikke på arbejde? (Hvis der var flere årsager, angiv da kun den, der var årsag til det meste fravær) Stille periode, midlertidigt hjemsendt... 1 Dårligt vejr... 2 Strejke, lockout... 3 Uddannelse, kursus... 4 Sygdom, ulykke... 5 Barselsorlov... 6 Forældreorlov/børnepasningsorlov... 7 Ferie... 8 Afspadsering, flekstid... 9 Andre grunde (fx plejeorlov, fritstillet) Kode 1 "Stille periode, midlertidigt hjemsendt". Det betyder typisk mangel på arbejde af tekniske eller økonomiske årsager, bl.a. materialemangel. Ved kode 1 er der tale om hjemsendelse i en periode, og man møder ikke på arbejdet, før det skal genoptages i fuldt omfang. Ved delarbejde, hvor man fx arbejder i to uger og har fri i to uger og er på dagpenge, betragtes man som i beskæftigelse, og midlertidigt hjemsendt, hvis man har fri i referenceugen. Kode 2 "Dårligt vejr" betegnes også "vejrlig". Kode 3 "Strejke, lockout" bruges kun, hvis IP direkte er involveret i arbejdskonflikten. Har IP ikke arbejdet pga. fx materialemangel kodes "stille perioder" dvs. kode 1. Kode 4 Er der tale om et kursus på arbejdspladsen, anses IP for at være på arbejde i spm 4 - gå tilbage og ret. Kode 6 Bruges kun til barselsorlov. Fravær på grund af børns sygdom kodes under "Andre grunde" dvs. kode 10 Kode 9 Hvis IP normalt er beskæftiget, men ikke på arbejde i referenceugen, fordi IP har skiftende arbejdstid eller fri pga. afspadsering/fleks skal IP placeres her. Kode 10 Bruges kun hvis IP ikke passer ind i nogen af de andre kategorier. Har IP i spm. 1 angivet, at han/hun havde et arbejde, og det viser sig her, at han/hun ikke var på arbejde, fordi han/hun er arbejdsløs, gå tilbage til spm. 1 og ret svaret. Hvis IP er sagt op og ikke længere møder på arbejde, men stadig får løn (= er fritstillet) bruges denne kategori. Hvis IP er i fængsel. 3

4 6. Har du fået tilsagn om at kunne vende tilbage til jobbet? Ja... 1 Nej... 2 Se forklaringen i spm Hvor længe har du været væk fra dit arbejde? Op til 3 måneder... 1 Mere end 3 måneder... 2 Spørgsmål 6 og 7 er kontrolspørgsmål. IP får disse spørgsmål, hvis IP har svaret kode 1 i spørgsmål 5. Hvis IP har fået tilsagn om at kunne vende tilbage til jobbet, og i alt vil være væk fra jobbet i mindre end 3 måneder, betragtes IP som beskæftiget. Hvis ikke begge betingelser er opfyldt, skal IP ikke betragtes som beskæftiget, og der skal svares nej i spørgsmålene 1, 2, 3. 4

5 Hovedjob Hovedjob: Hovedjobbet er altid det job, hvor IP har flest timer. Skriv IP s titel og ikke en stillingsbeskrivelse. 8. Hvad er din stilling mere præcist (din titel)? (Nøjagtig angivelse, fx kontorassistent og ikke assistent, salgskonsulent og ikke konsulent, malermester og ikke selvstændig, kontorfuldmægtig og ikke fuldmægtig. Skriv eventuelt hvad arbejdet består i ) Der må ikke bruges forkortelser i stillingsbetegnelsen. Hvis IP fx svarer arbejdsmand, specialarbejder, fabriksarbejder, skal der spørges om IP s arbejdsfunktion. Hvis svaret er konsulent, skal der spørges hvilken slags konsulent - er det edb-konsulent, virksomhedskonsulent eller noget helt andet? Det samme gælder for en lærer. Her skal vi have oplyst, om det er en folkeskolelærer/aftenskolelærer/seminarielærer/universitetslærer. Vikar, blæksprutte eller afløser er ikke en titel/stillingsbetegnelse. Skriv titlen på den stilling, IP er ansat i. 9. Fortsat stillingsbeskrivelse (beskrivelse af konkrete arbejdsopgaver) (Fx passer telefon, indtaster skemaer, salg pr. telefon, maler vægge) Hjælpetekst til IP s beskrivelse af IP s stillingsbetegnelse/arbejdsfunktioner. 5

6 10. Hvad er det for en virksomhed, du arbejder i? (Konkret: Ikke industrivirksomhed men medicinalvirksomhed, Ikke fabrik men fiskefabrik, Ikke forretning men dametøjsforretning) Det I skriver her, er det vi vil kode på, så det skal være et ord, der siger, hvad virksomheden laver, se nedenstående eksempler. Her er det den detaljerede branche, der er interessant, derfor må nedenstående eksempler ikke forekomme. Ikke maskinfabrik, men landbrugsmaskinfabrik Ikke detailhandel, men supermarked, dametøj, herretøj, børnetøj Ikke kommune, men kommunekontor eller børnehave, folkeskole, vandværk, plejehjem Ikke staten, men ministerium, politiet, byretten, rigsarkivet, universitetet osv. Ikke vognmand, men taxivognmand, fragtvognmand osv. Ikke konsulentvirksomhed, men rådgivende ingeniør, edb-konsulent osv. Vær meget omhyggelig med at få en præcis virksomhedsangivelse BEMÆRK: Vikarer skal placeres i den virksomhed, de er sendt ud til og ikke i vikarbureauet. De eneste, der skal have vikarbureauet som virksomhed er dem, der faktisk er ansat i vikarbureauet og fx administrerer løn el. lign. for de vikarer, der er sendt ud. Passer eget handicappet barn Hvis en person går hjemme og passer sit handicappede barn på fx tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen, skal personen placeres som beskæftiget, stilling er Handicaphjælper og virksomheden er Kommunal Hjemmehjælp. Familieplejer Virksomheden er Familiepleje og virksomhedsadressen er Kommunen, som IP bliver aflønnet af. Personer ansat som familieplejere får et dagligt vederlag, og skal hermed betragtes som lønmodtagere. 6

7 11. Hvad laver man på virksomheden? (Hvilke konkrete produkter eller ydelser fremstilles eller tilbydes. Fx fremstiller haveredskaber af metal, engroshandel med strikvarer mv.) Hjælpetekst til at kode IP s virksomhed. Her skal der suppleres med oplysninger om, hvilke slags ydelser eller varer, der arbejdes med på den lokale arbejdsplads, og om der produceres eller kun forhandles, fx: Fremstilling af el-vandvarmere og radiatorer Fremstilling af træmøbler eller plastmøbler Engroshandel med frugt og grøntsager Forhandling og reparation af biler Se flere eksempler i bilag 12. I hvilken kommune ligger din arbejdsplads? (Kommunekode angives, jf. liste med koder) Arbejdsstedets kommune er den kommune, hvor IP s lokale arbejdsplads ligger altså hvor IP møder og får sine instruktioner. Senere i instruktionen til spm generelt er det nærmere beskrevet, hvad der skal betragtes som IP s arbejdsplads, hvis IP har skiftende arbejdssteder. 13. Hvad er virksomhedens navn og adresse? Virksomhedens navn Gadenavn Husnummer Postnummer By Her spørger vi om navn og adresse på den virksomhed som IP er ansat i. HUSK det er det lokale arbejdssted vi skal have. Hvis IP er udstationeret i udlandet gennem et dansk firma, skal vi have adressen på det sted i udlandet, hvor vedkommende arbejder. Hvis IP er dagplejer, skal vi have hjemmeadressen. Grunden til vi spørger om navn og adresse på virksomhed er, at vi så har større mulighed for at branchekode virksomheden korrekt. Vi koder alle virksomheder efter bogen Dansk Branchekode 2007 (DB07). 7

8 14. Hvor mange beskæftigede er der på din arbejdsplads i alt? (Beskæftigede indehaver(e) og evt. medarbejdende familiemedlem(mer) medtages) og derover... 4 Ved ikke, men under Ved ikke, men over I dette spørgsmål vil vi gerne vide, hvor mange ansatte der er på IP s arbejdsplads. 15. Skriv antal Her er det også den IP s arbejdsplads (filial) der refereres til. Hvis IP ikke kender det præcise antal, spørg om det er over 10. Hvis IP er selvstændig, skal han selv være medregnet i antal ansatte. Er IP udsendt af et vikarbureau til et firma er det dette og ikke vikarbureauet, der er IP`s arbejdsplads. Nedenfor er gennemgået nogle forskellige typer, som afviger fra det normale. 8

9 Type 1: Her er der tale om personer, der arbejder helt eller delvis i deres hjem. Eksempler: assurandører, sælgere (dog kun såfremt de arbejder ud fra deres hjemmeadresse) dagplejemødre, familieplejere IP s hjem udgør her arbejdsstedet og omfatter således kun en person. Type 2: Også her er der tale om personer, der aldrig kommer på hovedkontoret, men de arbejder ikke i deres hjem. IP arbejder ofte ikke et fast sted. Eksempler: rengøringsassistenter i rengøringsfirmaer, avisbude (er de ansat af avisen, bliver de en del af denne og får avis som branche ) SFI's interviewere, Meteorologisk instituts observatører, tilsynsførende (fængselsvæsenet), lods- og fyrtjenesten I disse tilfælde kan man få oplysning om det lokale arbejdssted fx, antal rengøringsassistenter på den virksomhed, hvor de gør rent. Er dette ikke muligt fx fordi IP gør rent flere steder så brug det samlede antal ansatte på distriktskontoret (helst) eller hovedfirmaet. Type 3: Her er der tale om en række kommunale funktioner, organiseret fra rådhuset. Eksempler: hjemmehjælper, sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske, kommunalarbejder, arbejdsmand, gartner, I nogle tilfælde har de et lokalkontor, de er tilknyttet fx et hjemmehjælps- kontor eller en materialegård. Hvis de siger, at de er tilknyttet rådhuset, få så uddybet hvad de laver: vedligeholdelse af veje, af parker, sundhedspleje osv. og mht. antal ansatte på arbejdsstedet. Få at vide, hvor mange der i kommunen er ansat i et lignende job. Type 4: I nogle tilfælde eksisterer arbejdsstedet fysisk kun midlertidigt eller er meget mobilt. Eksempler: bygge- og anlægsarbejdere, langturschauffører, fiskere, tivoliansatte Få så vidt muligt oplysning om antallet af ansatte på det lokale arbejdssted - en byggeplads, en kutter, et tivoli osv. 9

10 16. Arbejdede du som: Lønmodtager... 1 Selvstændig... 2 Medarbejdende ægtefælle. 3 Ulønnet medarbejder i et familiemedlems virksomhed eller landbrug 4 Hvis IP er selvstændig, kan han/hun godt være ansat som lønmodtager i sit eget firma. IP vurderer så selv hvad han/hun primært er. 17. Har du en kontrakt med et vikarbureau, hvor vikarbureauet betaler din løn, men du arbejder for en tredje part? Ja... 1 Nej... 2 Med tredje part mener vi en anden arbejdsgiver end vikarbureauet. 18. Har du en lønaftale? Ja... 1 Nej... 2 Dette spørgsmål stilles kun til Medhjælpende ægtefæller og skal belyse hvor mange af de, der kalder sig medhjælpende ægtefæller, der teknisk er ansat i virksomheden som lønmodtager. 19. Har du ansatte i din virksomhed, udover evt. hjælp fra familiemedlemmer? Ja... 1 Nej... 2 Medhjælpende ægtefæller og ulønnede familiemedhjælpere regnes ikke med som ansatte. Dvs. Hvis der i virksomheden kun arbejder ulønnet familiehjælp markeres Nej BEMÆRK: At dette er anderledes end i spm. 14, hvor alle der arbejder på virksomheden medregnes også ejeren og familiemedhjælpere. 10

11 Midlertidig ansættelse 20. Har du midlertidig eller fast ansættelse? (Med midlertidig ansættelse menes, at den er tidsbegrænset) Midlertidig... 1 Fast... 2 Normalt er man ikke ansat midlertidigt. Dette gælder selvom man ved eller frygter, at man bliver sagt op. Selvom IP sidder i opsagt stilling, gør det ikke ansættelsen midlertidigt. Personer, der som nyansatte er ansat på prøve, skal normalt ikke betragtes som værende i et midlertidigt job kun i de sjældne tilfælde, hvor IP i prøveperioden har en specialkontrakt. Pas på at IP er klar over, at det drejer sig om, at selve ansættelsen er midlertidigt ifølge aftale ikke, at IP fx har tænkt sig snart at holde op for at tage ud at rejse eller på højskole. Studerende med job, som de kun regner med at have så længe, de læser, er således ikke i midlertidigt job. Ansættelsen er kun midlertidig, hvis IP udtrykkeligt er ansat for en bestemt periode eller til en bestemt opgave er løst. Det er fx: Lærlinge og elever som er ansat på lærekontrakt samt praktikanter (fx pædagogpraktikant) Jobtræning og andre aktiveringsprojekter Vikariater, fx barselsvikariat Håndværkere, arbejdsmænd der kun er ansat til et bestemt byggeri Konstabler i forsvaret Langtidsledige, der er midlertidigt ansat i forskellige beskæftigelsesordninger Stipendiater og andre, der er ansat på kontrakt for et bestemt antal år Åremålsansættelse 21. Hvad er grunden til, at jobbet er midlertidigt? Er ansat som lærling, elev, forskningsassistent (Ph.d stud) mv Kunne ikke få fast beskæftigelse... 2 Har selv ønsket det... 3 Ansat på prøve. 4 Kode 4: Hvis man er ansat på prøve, så er man ansat på en prøvekontrakt, og når prøvekontrakten udløber, så skal IP s ansættelse tages op igen med arbejdsgiveren. 11

12 22. Hvor lang er den samlede ansættelsesperiode? Under 1 måned måneder måneder måneder måneder måneder måneder... 7 Mere end 3 år... 8 Hvis IP er ansat i et midlertidigt job, hvor lang er så den samlede ansættelse. 23. Har du personaleledelse som en af dine arbejdsopgaver? Ja... 1 Nej... 2 Der er tale om formel ledelse. Det skal ikke tages med, hvis man fx tages med på råd af chefen eller er med til at planlægge arbejdet. Derudover skal det være personaleledelse. Fagligt eller økonomisk ansvar har ikke nødvendigvis noget med personaleledelse at gøre. Tidligere analyser har vist, at der er en tendens til at overvurdere personaleledelse. Der er mange, der af deres chef involveres i organiseringen af arbejdet og dermed har indflydelse på deres kollegers arbejdsliv. Det er dog kun personer med egentligt ledelsesansvar, der skal tages med i dette spørgsmål. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt IP har personaleledelse, kan I eventuelt spørge ind til om det fx er IP, der beslutter, hvem der skal ansættes eller afskediges, holder medarbejderudviklingssamtaler. Der er kun tale om personaleledelse i hovedbeskæftigelsen, ikke i et eventuelle bijob. Hvis IP har mange forskellige arbejdsopgaver og personaleledelse kun er én af disse, skal det stadig tages med. Hvis de kun har ansvar for lærlinge/elever tages det ikke som personaleledelse. Hvis de kun har fagligt ansvar fx projektledelse skal det heller ikke tages med. Der skal heller ikke svares Ja, hvis de kun midlertidigt har denne personaleledelsesfunktion (fx er konstitueret kontorchef, når den rigtige kontorchef er væk). 12

13 24. Er du beskæftiget på: Hel/deltid og hovedbeskæftigelse Heltid... 1 Deltid... 2 Her markeres hvad IP selv mener, han/hun er ansat som. Vi har ikke en fast grænse på x antal timer, der definerer hhv. hel- og deltid, så en ugentlig arbejdstid på 32 timer, kan af IP selv godt betegnes som heltid. Bemærk her skal intervieweren lige sikre sig at IP ikke er på efterløn, fx hvis IP siger at han/hun arbejder 15 timer som pædagog, og det er heltid. En pædagog er aldrig ansat på heltid (15 timer), så måske er IP på efterløn, fleksjob eller lign, i disse tilfælde skal der kodes kode 2 (deltid) 25. Hvorfor arbejder du på deltid? Kombinerer arbejde med uddannelse... 1 Passer børn eller andre familiemedlemmer...2 Sygdom, invaliditet... 3 Andre personlige eller familiemæssige grunde (fx ønsker ikke at arbejde fuld tid)... 4 Kan ikke få job på fuld tid... 5 Andre grunde... 6 I det her spørgsmål vil vi gerne vide hvad grunden er til at IP arbejder på deltid. 26. Ville bedre eller billigere pasningsmuligheder for børn, handicappede eller ældre kunne få dig til at arbejde mere? Ja... 1 Nej... 2 Her er vi interesserede i, om IP er hjemme af eget ønske eller fordi kommunen mangler daginstitutionsplads/plejehjemsplads 27. Mangler du primært pasningsmuligheder for børn, ældre/handicappede eller begge dele? Mangler børnepasningsmuligheder... 1 Mangler pasningsmuligheder for ældre/handicappede... 2 Mangler både pasningsmuligheder for børn og ældre/handicappede

14 28. Hvad betragter du hovedsagelig dig selv som (fx beskæftiget, studerende, pensionist mv.)? Erhvervsarbejde (selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, elev/lærling, medhjælper i familievirksomhed)... 1 Værnepligt... 2 Arbejdsløs... 3 Hjemmearbejdende uden erhvervsarbejde... 4 Pensionist (pga. alder)... 5 Førtidspensionist... 6 Efterløn, fleksydelse... 7 Langtidssyg... 8 Skoleelev, studerende, kursist... 9 Ude af erhverv i øvrigt Alle ovenstående kategorier er udelukkende hvad IP selv betragter sin hovedbeskæftigelse som. Interviewer må ikke selv vurdere hvor IP skal placeres Militærnægter placeres under kode 2 Efterlønsmodtager/fleksydelsesmodtager: Efterløn betragtes som det samme som fleksydelse, og ydes alt efter om man kommer fra alm. job eller fleksjob. Førtidspension/Invaliderente Invaliderente betragtes som det samme som førtidspension. Hjemmearbejde uden erhvervsarbejde IP er hjemmegående. 14

15 Arbejdstid-1-aftalt 29. Vi vil nu stille dig nogle spørgsmål om din arbejdstid. Mange mennesker arbejder ikke lige præcis det antal timer, der står på deres kontrakt, men først vil vi høre: Hvordan er din aftalte arbejdstid? Aftale om det samme timetal hver uge (herunder flekstid)... 1 Aftale om varierende timetal fra uge til uge... 2 Ingen aftale om fast arbejdstid... 3 Havde bare et tilfældigt løst arbejdsforhold i denne uge... 4 Her er vi interesseret i at få at vide hvor mange timer IP er ansat til iflg. den kontrakt IP har med sin arbejdsgiver. BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 timer, rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til 1 time Kode 1 Personer med samme arbejdstid hver uge her skulle det ikke være svært at få oplyst antal timer Kode 2 Arbejdstiderne varierer hver uge fx pga. vagtskemaer men også her skulle det være muligt at få en aftalt tid Kode 3 Ingen fast aftale om arbejdstid fx personer i chefstillinger Kode 4 Havde et tilfældigt løst arbejdsforhold i den uge fx freelance arbejde (meget få tilfælde) Generelt: Eksempelvis Familieplejer: Hvis de selv oplyser, at de står til rådighed 24 timer i døgnet, så skal der svares på følgende måde: 1)Aftalt ugentlig arbejdstid=97 2)Normal ugentlig arbejdstid=97 3)Faktisk ugentlig arbejdstid=(her skal spørges hvor mange timer IP faktisk har arbejdet som familieplejer i referenceugen, hvilket IP selv skal vurdere) Lærere, gymnasielærere spørges om de har normalt timetal, i så fald sættes antal timer til 37. Hvis de har nedsat timetal spørges hvor mange timer de får løn for. 30a. Angiv antal timer pr. uge 30b. Angiv et gennemsnitligt antal timer pr. uge Hvor mange timer er IP ansat til iflg. IP s kontrakt. 15

16 31. De timer, er det med eller uden spisepauser? Får du betalt frokostpause? (Timer hentes fra 30a) Spisepauser medregnet... 1 Uden spisepauser... 2 Vi er interesserede i, om det er en formel del af ansættelsen, at arbejdsgiveren betaler frokostpauserne. Hvorvidt medarbejderen faktisk holder spisepausen, er i denne henseende ligegyldigt. 16

17 Arbejdstid-2- normalt B6ARBTID 32a. Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job? 32b. Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job inkl. spisepauser? 32c. Hvor mange timer om ugen arbejder du normalt i dette job uden spisepauser? Normal timer kan angives... 1 Varierer meget... 2 Umuligt at opgøre... 3 Havde bare et tilfældigt løst arbejdsforhold i denne uge... 4 BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 timer rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til 1 time Det er IP s normale ugentlige arbejdstid, vi ønsker oplyst her. Dvs. hvis IP s aftalte (kontrakt) arbejdstid er 37 timer, men han/hun normalt arbejder 45 timer, er det 45 timer, der skal registreres Hvis IP har varierende arbejdstid spørges efter gennemsnit pr. uge. Synes IP det er umuligt at give et gennemsnit, fordi det varierer så utroligt meget, så bed IP om at se på hvor meget de rent faktisk har arbejdet i de sidste 4 uger og beregn et ugentligt gennemsnit. Lad kun 4 egentlige arbejdsuger indgå fx skal IP lade uger med sommerferie udgå. Løst ansatte (fx kontorvikarer og efterlønsmodtagere) skal ikke i spm. 32 udregnes et skønnet gennemsnit for hele året, men hvor mange timer, de har arbejdet i nuværende ansættelsesperiode. 33a. Angiv antal timer pr. uge 33b. Angiv et gennemsnitligt antal timer pr. uge 33c. Beregn gennemsnittet af hvad IP rent faktisk har arbejdet i de seneste 4 arbejdsuger Antal timer Hvor mange timer arbejder IP gennemsnitligt pr. uge. 34. De timer, er det med eller uden spisepauser? Spisepauser medregnet... 1 Uden spisepauser... 2 Vi er interesserede i, om det er en formel del af ansættelsen, at arbejdsgiveren betaler frokostpauserne. Hvorvidt medarbejderen faktisk holder spisepausen er i denne henseende ligegyldigt. 17

18 Arbejdstid-3-faktisk 35a. Hvor mange timer arbejdede du faktisk i ugen fra mandag d. XX til og med søndag d. XX * i dette job? Timerne angives med spisepauser. (*Forskellige perioder skal kunne indsættes) 35b. Hvor mange timer arbejdede du faktisk i ugen fra mandag d. XX til og med søndag d. XX * i dette job? Timerne angives uden spisepauser. (*Forskellige perioder skal kunne indsættes) Antal timer BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 timer rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til en time. Hvor mange timer arbejdede IP faktisk i referenceugen. 36. Vil det sige, at det er flere eller færre timer end i en normal uge? Færre...1 Samme... 2 Flere... 3 Arbejdede IP færre eller flere timer end normalt, her sammenligner vi normal arbejdstid og faktisk arbejdstid. 37a. Omtrent hvor mange timer færre end normalt? 37b. Omtrent hvor mange timer flere end normalt? Hvor mange timer arbejder IP flere /færre end normalt Eksempler på Aftalt / Normal og Faktisk arbejdstid Døgnaflønning Såfremt der er tale om døgnaflønning, skrives under normal arbejdstid 97 timer, mens man i faktisk arbejdstid beder respondenten om at vurdere, hvor mange timer, der faktisk er arbejdet i reference ugen. Døgnvagter med rådighedstillæg Hvis IP oplyser at være ansat i fx Falck og her står til rådighed 9 gange om måneden af 24 timer, så skal timetallet først omregnes til ugebasis (fx) på følgende måde: ~ (9*24)=216/4=54 timer om ugen dvs. skønsmæssigt 54 timer pr. uge, idet vi her for nemheds skyld antager, at der er 4 uger på en måned. Herefter svares der på følgende måde: 1)Aftalt ugentlig arbejdstid = 54 2)Normal ugentlig arbejdstid = 54 3)Faktisk ugentlig arbejdstid = Her skal spørges hvor mange timer IP faktisk har arbejdet i reference ugen, hvilket IP selv skal vurdere. BEMÆRK: Hvis IP arbejder fx 32,5 timer rundes altid op. Altså 1/2 time rundes op til 1 time 18

19 Fravær 38a. Hvad er hovedårsagen til at du arbejdede flere/færre timer end aftalt? 38b Hvad er hovedårsagen til at du arbejdede flere/færre timer end normalt? Her skal IP give en eller flere grunde til hvorfor IP har arbejdet færre/flere timer Færre timer Flere timer Dårligt vejr... Stille periode, midlertidigt hjemsendt... Strejke, lockout... Uddannelse, kursus... Sygdom, ulykke... Barselsorlov, forældreorlov... Ferie... Søn- og helligdage, inkl. 1. maj... Begyndte nyt job... Holdt op med at arbejde... Skiftende arbejdstid, flekstid... Overarbejde, ekstraarbejde... Orlov i øvrigt af personlige eller familiemæssige årsager, fx plejeorlov... Andre grunde (fx fritstillet)

20 39. Vil de timer, du har arbejdet over blive godtgjort på en eller anden måde? Gerne flere svar Ja, jeg vil modtage betaling til overarbejdstarif... 1 Ja, jeg vil modtage betaling til normal tarif... 2 Ja, jeg vil afspadsere senere til ekstra tarif... 3 Ja, jeg vil afspadsere til 1 til 1 tarif... 4 Ja, andet... 5 Nej, jeg forventer ikke at modtage godtgørelse... 6 Ved ikke om eller hvordan timerne vil blive godtgjort... 7 Fordel antal timer Hvis IP har arbejdet over i referenceugen, så vil vi gerne vide, hvordan IP får godtgjort sine overarbejders timer. 20

21 Arbejdstidsordninger Nu følger der nogle spørgsmål om din arbejdstidsordning i de seneste 4 uger dvs. i perioden XX til XX. Arbejdede du nogle gange: 40. Om aftenen? Ja, regelmæssigt (dvs. mere end halvdelen af arbejdsdagene i de seneste 4 uger) 1 Ja, af og til (dvs. mindst 1 gang inden for de seneste 4 uger men mindre end halvdelen af arbejdsdagene) 2 Nej, ikke inden for de seneste 4 uger... 3 Aftenarbejde er arbejde, der udføres efter normal arbejdstids ophør, dvs. fra kl og frem og indebærer, at personen kan sove om natten. 41. Om natten? Ja, regelmæssigt (dvs. mere end halvdelen af arbejdsdagene i de seneste 4 uger) 1 Ja, af og til (dvs. mindst 1 gang inden for de seneste 4 uger men mindre end halvdelen af arbejdsdagene) 2 Nej, ikke inden for de seneste 4 uger... 3 Natarbejde er arbejde, der udføres i den normale soveperiode (kl ) Hvis IP møder fx kl arbejder han både aften og nat. 42. På lørdage? Ja, regelmæssigt (dvs. minimum to lørdage inden for de seneste 4 uger) 1 Ja, af og til (dvs. een lørdag inden for de seneste 4 uger) 2 Nej, ikke inden for de seneste 4 uger

22 43. På søndage? Ja, regelmæssigt (dvs. minimum to søndage inden for de seneste 4 uger)... 1 Ja, af og til (dvs. een søndag inden for de seneste 4 uger).. 2 Nej, ikke inden for de seneste 4 uger Har du arbejdet på skiftehold inden for de seneste 4 uger dvs. i perioden XX til XX? Ja... Nej (Hvis IP arbejder fast på samme skift, skal der svares nej) Ved skiftehold forstås: Personer der afløser hinanden, så der kan være op til 24 timers bemanding. Hvis IP fast arbejder på samme skift (fx altid morgenholdet), er der ikke tale om skifteholdsarbejde, og der skal derfor svares Nej i dette spørgsmål. 45. Skal du møde og gå hjem på faste tidspunkter eller har du flekstid? Har faste tider... 1 Har flekstid... 2 Man har flekstid, når man ikke skal møde (eller gå hjem) på faste tidspunkter, men selv kan bestemme sine arbejdstider. Der er typisk ikke tale om, at man selv kan bestemme hvor meget man arbejder, men at man selv kan bestemme hvornår man arbejder. Hvis man fx har en kontrakt på, at man skal arbejde 37 timer om ugen, kan man måske arbejde 35 timer i en uge og 39 timer i den næste, men over tid arbejder man stadig de 37 timer om ugen, som er aftalen. Man har stadig flekstid, selvom der eventuelt er et vist tidsrum hver dag, hvor man skal være til stede på arbejdspladsen. Der kan fx være en regel om, at man skal være der mellem 10-15, men at man derudover selv kan bestemme hvornår man møder eller går hjem. Man har kun flekstid, hvis der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om, at man selv bestemmer sine arbejdstider. Man har ikke flekstid blot fordi man selv tager sig nogle friheder med hensyn til arbejdstiderne. Ledere, der fuldstændig selv kan bestemme deres arbejdstid, har flekstid. 22

23 46. Har du arbejdet hjemme inden for de seneste 4 uger dvs. i perioden XX til XX? Ja, regelmæssigt (dvs. mere end halvdelen af arbejdsdagene i de seneste 4 uger) 1 Ja, af og til (dvs. mindst 1 gang inden for de seneste 4 uger men mindre end halvdelen af arbejdsdagene)... 2 Nej, ikke inden for de seneste 4 uger... 3 Hjemmearbejde omfatter både personer, der normalt arbejder et andet sted, men indimellem udfører noget af arbejdet hjemme (fx lærere, der forbereder sig hjemme), og personer der har deres hjem som arbejdsplads (fx dagplejemødre). Det er kun hjemmearbejde, hvis der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om, at arbejdet må foretages hjemme og timerne derfor kan godskrives som arbejdstid. Hvis folk fx selv tager nogle papirer med hjem for at forberede sig til et møde, eller tjekker deres mail hjemmefra, uden at arbejdsgiveren har godkendt det og uden at de derfor kan skrive det på som arbejdstid, skal det ikke tælles med. Husk at de timer, der arbejdes hjemme, skal tælles med i folks arbejdstid. Hvis man er selvstændig og ens arbejde er adskilt fra privatboligen, selvom det fysisk ligger samme sted, er det ikke hjemmearbejde (fx landbrug eller lægeklinik). Freelance-arbejde skal placeres som selvstændige (med arbejdsplads hjemme) eller lønmodtagere i fx det band, de er ansat i (arbejdsstedet er øvelokalet eller der hvor bandet kontaktes). De skal ikke placeres, hvor de udfører arbejdet (musikere fx på forskellige spillesteder). Selvom nogle freelancere ikke er momsregistrerede, skal de kodes som selvstændige, hvis de selv opfatter sig som det. Hvis de fx har øvet eller været til møder tæller det også som arbejdstid/forberedelsestid og dermed beskæftigelse i referenceugen. 23

Arbejdsmarkedsstatus

Arbejdsmarkedsstatus Arbejdsmarkedsstatus B1S1. Havde du arbejde i ugen fra mandag den 31. december til og med søndag den 6. januar? Vi er interesseret i alt arbejde, både som selvstændig og som lønmodtager, også selv om det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge, 4. januar 00 til 0. januar 00 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN 4. JANUAR

Læs mere

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008 ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008 REVIDERET 14.04.2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INSTRUKTION TIL ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN 4 SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA RESPONDENTERNE 6 STATUSKODER 8 ARBEJDSMARKEDSSTATUS

Læs mere

Skema vedr. reference uge 1, 29. december 2008 til 4. januar 2009

Skema vedr. reference uge 1, 29. december 2008 til 4. januar 2009 Skema vedr. reference uge, 9. december 008 til 4. januar 009 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN 9.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge 4,. marts 008 til 6. april 008 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN. MARTS

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 2 Til studerende, arbejdsløse, pensionister og øvrige uden beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 1 Til lønmodtagere, selvstændige og øvrige med beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde HvilkendatoharDeudfyldt

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej...

Arbejdsmarkedsstatus. (Aftjener interviewpersonen (IP) værnepligt skal dette ikke medtages som arbejde) Ja... Nej... Skema vedr. reference uge XX, XX 2010 til XX 2010 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN XX 2010 TIL

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatus Blok1

Arbejdsmarkedsstatus Blok1 Skema vedr. reference uge - 0 til - 0 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om din situation i ugen fra MANDAG DEN XX 0 TIL SØNDAG DEN XX 0

Læs mere

Rettet august 2006. Arbejdsmarkedsstatus

Rettet august 2006. Arbejdsmarkedsstatus Rettet august 006 Undersøgelsen drejer sig om forhold på arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne stille Dem nogle spørgsmål om Deres situation i ugen fra MANDAG DEN X. JUNI TIL SØNDAG DEN X. JUNI (SIDSTE UGE)

Læs mere

Eurostat ad hoc modul

Eurostat ad hoc modul Eurostat ad hoc modul BXPARHAT_. Har en af dine forældre en videregående uddannelse? Fx universitet, handelshøjskole, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog eller andre kortere videregående uddannelser:

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2005

Levevilkårsundersøgelse 2005 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2005 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ved nogle spørgsmål er der skrevet

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person

Levevilkårsundersøgelse 2012. Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Levevilkårsundersøgelse 22 Skema 1 Husstanden og den udtrukne person Sådan udfylder du skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Levevilkårsundersøgelse 2007

Levevilkårsundersøgelse 2007 Nr. Levevilkårsundersøgelse 2007 Skema 2 Øvrige familiemedlemmer Sådan udfylder De skemaet Spørgsmålene besvares ved at sætte et kryds i rubrikken ud for svaret. Ud for nogle svar er der skrevet "Gå til

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

IDA LANDEGUIDE 2011 Island

IDA LANDEGUIDE 2011 Island IDA LANDEGUIDE 2011 Island 1. LANDET 1. Opholdsland Island 7 100,0% 2. Status for ophold Opholder du dig i udlandet, er du vendt tilbage til Danmark eller bor du i enten Sverige eller Tyskland og arbejder

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse September 2004 Kære Interviewere på denne undersøgelse ESS Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5599) Nu er vi klar til at sætte 2. runde af denne undersøgelse i værk. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004

EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004 EMPLOYEE CONTRACTS ANDREAS LÚÐVÍKSSON 7th semester, autumn 2004 Ansættelseskontrakt for tekniske funktionærer Danske Entreprenører/Byggeriets Arbejdsgivere/Dansk VVS og Teknisk Landsforbund Mellem arbejdstager:

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig - læs her hvad du skal gøre, for at få dagpenge. Teknikernes Arbejdsløshedskasse Sidst rettet: december 2010 Tryk: Teknisk Landsforbund På din 1. ledighedsdag Første dag du er ledig,

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA.

Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. Vejledning af 1. august 2013 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA. De nærmere regler om ansættelse af timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA findes

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Ansøgning om medlemskab

Ansøgning om medlemskab Ansøgning om medlemskab 1 Personlige oplysninger Cpr-nummer Navn Post og by Telefon E-mail 2 Oplysninger om ansættelsessted Ansættelsessted Privat virksomhed Offentlig Selvejende institution Andet Branche

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere