Tværgående initiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværgående initiativer"

Transkript

1 Tværgående initiativer område: Digital borgerbetjening Dokumentation af løsningers anvendelse og funktionalitet Alle kommunale selvbetjeningsløsninger benytter inden udgangen af 2010 det fællesoffentlige statistikværktøj ( tællerscript ) til at registrere anvendelsen. Borger.dk følger op på løsningernes funktionalitet og anvendelsen af løsningen. KL eksporterer disse data videre til det Digitale Landkort. I årene frem forventes både borgere og medarbejdere at betragte digital kommunikation som et naturligt førstevalg. Dette forudsætter, at borgeren har en oplevelse af, at kommunen leverer service via tidssvarende medier. Via dokumentation af løsninger tilgængelige for borgerne, deres funktionalitet og deres anvendelse/gennemførsels-procent etc. muliggøres informationer der kan danne baggrund for ændret praksis. Kommunerne/leverandørerne indfører tællerscripts på deres selvbetjeningsløsninger og indberetter alle deres løsninger til borger.dk Sikring af brugervenlige løsninger til gavn for borgernes anvendelses og gennemførselsprocent 15 e2012 parate selvbetjeningsløsninger Kommunerne skal senest i 2012 tilbyde borgerne mindst 15 velfungerende og effektive e2012-parate selvbetjenings-løsninger på kommunernes væsentligste opgaveområder. I 2015 skal der være (videre-) udviklet yderligere 10. (Disse kommer eventuelt fra fagområderne) Sektoren skal arbejde sammen om udvikling af fælles løsninger. Den enkelte kommune skal/bør ikke lave løsninger, som den kommer til at stå alene med. Kommunerne skal afrapportere til KLs digitale landkort om ændring i henvendelsesmønsteret på de relevante ydelses-områder med den nye løsning. For at borgere og virksomheder i højere grad anvender de digitale selvbetjeningsløsninger, så forudsætter det bl.a. at der er adgang til velfungerende og effektive digitale løsninger på de relevante områder. Bedre digitale løsninger giver flere indberetninger fra borgere og virksomheder til det offentlige. I fællesoffentligt regi er en aftale under udarbejdelse vedr. fælles krav til myndighedernes digitale løsninger rettet mod borgere og virksomheder. Disse er følgende: 1

2 1) Er digital dvs. blanketter udfases og erstattes af web-løsninger 2) Bruger NemLog-in med digital signatur, hvis der er behov for sikker identifikation af brugeren 3) Er visuelt integreret på Borger.dk og/eller Virk.dk og kan tilgås herfra 4) Giver en digital kvittering for indsendte data 5) Anvendelse af løsningen og dens funktionalitet dokumenteres 6) Opleves som velfungerende og effektiv af brugerne. Hvis en løsning opfylder alle følgende krav er den e2012-parat. Herudover skal løsningen i videst muligt omfang være forudfyldt med de relevante data, som det offentlige allerede har, dog kun såfremt der er en positiv business case ved udviklingen af løsningen. Selvbetjeningsløsningerne skal derudover opfylde eksisterende obligatoriske krav som f.eks. anvendelse af åbne standarder, herunder f.eks. tilgængelighed. Kravene til den e2012-parate løsning repræsenterer et stort spring i teknisk funktionalitet for mange løsninger i forhold til i dag. Det opleves som god service for borgeren, og aflastende og smart af medarbejderne. Nye teknologier skal afprøves og egnede indsatsområder skal findes. Kommuner arbejder på tværs af landet sammen om forskellige løsninger med en flerhed af leverandører. Kommunerne måler på de løsninger der udpeges til projektet og Business Case udarbejdes. KL er i dialog med KOMBIT om eventuelt at forankre konkretiseringen og udvælgelsen af selvbetjeningsløsninger, hvor udviklingen skal bestilles i fællesskab, i KOMBITs fælles kommunale Umbrella-program. Besparelsen er på 100 % vedrørende henvendelser som flyttes fra den manuelle til den digitale sagsbehandling. Dog må der forsat beregnes udgifter til råd og vejledning i en generel størrelsesorden på en vis procent af de nuværende henvendelser. Der udarbejdes business cases som en del af beslutnings-grundlaget for igangsættelse, derfor er det ikke er muligt på nærværende grundlag at opgøre det samlede potentiale på nye/videreudviklede løsninger. Alle kommuner anvender Dokumentboks og NemSMS I 2010 etablerer KL det digitale landkort. Kommunerne skal her 2 gange årligt indberette udviklingen i brug af dokumentboks og den skriftlige kommunikation. I 2010 sender kommunerne masseforsendelser digitalt til borgerne via Dokumentboks. I 2011 anvender kommunerne NemSMS, med det formål at reducere de generelle henvendelser og aflysning af eventuelle møder. 2

3 I 2012 sender kommunerne 20 % af alle dokumenter digitalt til borgeren via Dokumentboks. I 2015 er tallet 50 %. Dokumentboksen kan være med til at realisere besparelser: Det kan fx være, hvis kommunen bruger Dokumentboksen som en kanal til at kontakte borgerne, om noget som tidligere ville være blevet sendt pr. post. Eller det kan fx være i en tættere dialog med borgerne om et sagsforløb med direkte integration til den relevantes medarbejders fagsystem. Ligeledes er fordelen at kommunen kan sikre sig borgerens identitet, da borgerne kun kan bruge Dokumentboksen efter log-in med NemId. Kommunerne anskaffer den nødvendige infrastruktur (herunder f.eks. en output manager) og omstiller fagsystemerne til håndtering af digitale forsendelser. Dette gælder både masse-forsendelser og individuelle forsendelser. Før man ser på Dokumentboksen som indgående kanal, er det vigtigt, at man først, optimerer egen hjemmeside og selv-betjeningsløsninger og derigennem kan skabe en øget digitalisering af kommunikationen med borgere og virksomheder. Herefter bør kommunen se på optimering af telefonikanalen (hvad den er god til, og hvordan kan den desuden være henvisningssted til digitale løsninger - selvbetjening, dokumentboks m.v.) Først herefter bør man se på dokumentboks' som en mulighed for at hente effektiviseringsgevinster. Besparelser på porto, materialer og medgået tid. en fastsættes og kvantificeres erfaringsmæssigt. Alle selvbetjeningsløsninger er visuelt Integreret på Borger.dk og tilgås med NemLogin I 2010 anvender alle kommunerne digital signatur på alle digitale løsninger gennem tilslutning til NemLogin I 2012 er alle kommunale selvbetjeningsløsninger er integreret på borger.dk. Målene følges via det fællesoffentlige statistiskmodul, hvor data også eksporteres til KLs Digitale Landkort. For at sikre borgerens mulighed for kendskab til log-in kode skal alle løsninger kunne tilgås via NemID. En løsning som de 2,3mio netbankkunder desuden også skal bruge fra 1. november Løsninger skal være tilgængelige hvor borgeren er. Undersøgelser har vist at borgeren som udgangspunkt søger oplysninger på kommunens hjemmeside. For at sikre at borgeren kan få løst alle sine ærinder i den offentlige sektor ét sted, skal kommunens løsninger også være tilgængelige via borger.dk. Kommunerne sikrer hver i sær at alle selvbetjeningsløsninger tilgås via NemId og er visuelt integreret på borger.dk. Borgeren har let adgang til selvbetjening hvilket anses som en forudsætning for øget anvendelse af disse. 3

4 Landsdækkende supportcenter for selvbetjening I 2013 er et supportcenter etableret og klar til brug for alle kommuner. en og besparelsespotentialet opgøres i 2013 Synliggørelse af de deltagende kommuner via kl.dk, samt KLs digitale landkort. Sektoren skal samarbejde om at yde support til borgerne, der betjener sig af digitale løsninger, samt om virtuel servicering af fysiske lokationer. Samarbejdet sikrer bedre service til borgerne, og minimerer behovet for lokalt at have alle potentielle kompetenceprofiler tilstede i åbningstiden. Samarbejdet gør det mere attraktivt at være ansat i borgerservice, grundet den større fleksibilitet i bemandingen af fysiske lokationer. Forsøg med virtuelle samarbejder om bemanding på tværs af fysiske lokationer indenfor kommunegrænsen etableres i Forsøg med virtuelle samarbejder om bemanding på tværs af fysiske lokationer og på tværs af kommunegrænser etableres i Forsøgene evalueres, besparelsespotentialet opgøres, og forsøget udbredes til min. 3 kommuner i I 2015 tages stilling til om forsøget skal udbredes til samtlige landets kommuner. i form af frigjorte ressourcer opgøres i Alle frontmedarbejdere er Digitale Ambassadører Medarbejdere med administrativ borgerbetjening kan henvise borgerne til de digitale kanaler og medbetjene borgerne såvel telefonisk som personligt i kommunens selvbetjeningsløsninger. Ligeledes skal der kunne henvises til relevante fællesoffentlige løsninger så som Dokumentboks, bor-ger.dk mv. Medarbejdere på serviceområderne kan henvise til digital selvbetjening på områder i umiddelbar forlængelse af deres kerneydelse. På KLs Digitale Landkort oplyser kommunerne hvorvidt der er fokus på styrkelse af disse kompetencer. Borgerne skal i mødet med den kommunale sektor opleve at de henvises til de digitale kanaler, såfremt det er mest effektivt for borgeren og kommunen på det enkelte område. Dette kræver, at medarbejderne i kommunen har kendskab til de digitale services som kommunen stiller til rådighed. Fokus på kendskab til kommunens hjemmeside og de digitale selvbetjeningsmuligheder i kommunen og i fællesoffentlige regi, som fx Dokumentboks, borger.dk mv. 4

5 Alle frontmedarbejdere skal være uddannet i anvendelsen af de digitale løsninger inden udgangen af Er en grundlæggende forudsætning for indfrielse af det overordnede mål om at flytte henvendelser fra analoge til digitale kanaler. Alle kommuner har 5 fuldt digitale services i 2013 Udpegning af 5 digitale services der er fuldt digitaliseret i senest Når en løsning gøres udelukkende digital realiseres det fulde potentiale ved sparede manuelle arbejdsgange og automatiseret sagsbehandling. Endvidere sikres det, at alle borgere får mulighed for at få den forbedrede service, der ofte knytter sig til den digitale løsning. Kommunerne fastlægger i 2011 hvilke services der skal fuldt digitaliseres. Dette sker på baggrund af business cases, samt vurderinger af hvordan den samlede sagsbehandling påvirkes heraf. Ligeledes skal det forsat sikres at ingen borgere forhindres i at søge de ydelser de har krav på. KL er i dialog med KOMBIT om eventuelt at forankre konkretiseringen og udvælgelsen af selvbetjeningsløsninger, hvor udviklingen skal bestilles i fællesskab, i KOMBITs fælles kommunale Umbrella-program. Der skal udarbejdes business cases forud for fastlæggelsen af besparelsespotentialet. Der skal udarbejdes business cases for de konkrete områder før effekten kan fastslås. Alle kommuner har politisk vedtaget kanalstrategi Alle kommuner har en formuleret og politisk godkendt kanalstrategi med tilknyttede eksplicitte måltal senest i Alle kommuner udpeger årligt 5 særlige digitaliseringsområder. Kommunerne anvender fra 2010 den fælleskommunale e2012- dokumentationsmetode, hvor de indberetter, hvorvidt der er vedtaget en kanalstrategi og hvilke digitaliseringsområder, der er udvalgt. Kommunerne skal sikre at borgerne anvender de kanaler som anses som mest effektive på det enkelte ydelsesområde. Alle kommuner vedtager politisk en kanalstrategi, der prioriterer den digitale kanal. Åbningstider og betjeningssteder indskrænkes i takt med, at flere digitale løsninger er e2012-parate. Kommunerne ekspederer borgerne hvor det giver den bedste return on investment. 5

6 område: Et konkurrencepræget kommunalt it-marked Etablering af fælles arkitekturkrav og Arkitekturråd I 2011 har rådet udarbejdet et samlet katalog til kommunernes brug. I 2013 bruger 30 % af kommunerne kataloget. I 2015 bruger 75 % af kommunerne kataloget. Med en flerleverandørstrategi og med et mere komplekst systemlandskab er det nødvendigt at kommunerne selv har styr på sine data og sin struktur. Denne opgave har i vidt omfang været varetaget af primært KMD. Kommunerne har selv ansvaret for at egne løsninger kan udveksle data med andre løsninger. Rådet skal forholde sig til en række principper, standarder, metoder og andet som kommunerne vil få brug for i deres arbejde med leverandørerne. Rådet skal funderes i KL med deltagelse af KOMBIT, kommunale it-arkitekter og evt. med ad hoc deltagelse af forskellige konsulentfirmaer med ekspertise indenfor arkitektur. Når kommunerne i højere grad end hidtil skal til at varetage arkitekturopgaven, vil kommunerne spare på egne ressourcer ved at få stillet de til enhver tid gældende principper til rådighed til brug for forhandlinger med leverandører. Etablering af et service katalog I 2012 har 50 % af alle kommuner indberettet alle deres løsninger. I 2015 er tallet 100 %. Kommunerne har brug for overblik over hvad de enkelte kommuner har af løsninger og hvordan disse løsninger hænger sammen med andre løsninger. Aktiviteten er forankret i KOMBITs projekt Dataadgang og består i en registrering af samtlige kommunale it-løsninger (systemer hvor data fødes). På områderne beskæftigelse og integration, social og sundhed samt børn og unge udvælges en række indsatsområder, hvor grænseflader på løsningerne registreres, og kommunerne i fællesskab bestiller etablering af nye grænseflader. Registreringen koordineres med KLs/FORM-redaktionens registrering af løsninger i samarbejde med Statens Arkiver (eguldlisten). Kommunerne kan hurtigt søge oplysninger om løsninger på givne områder. Fælles infrastruktur-komponenter Ingen. Fælles infrastruktur-komponenter er en forudsætning for åben adgang til det kommunale it-marked og for kosteffektiv sammenhæng mellem it-løsningerne. Foranlediget af selvbetjeningsprogrammet Umbrella er KOMBIT i samarbejde 6

7 med kommunerne og KL i gang med at afklare mulige scenarier og styringsog finansieringsmodeller, for en fælles kommunale infrastruktur. Perspektiverne for infrastrukturen kan bl.a. være at forenkle og billiggøre etableringen af selvbetjeningsløsninger, og muliggøre åbningen af monopolområdet for konkurrence fra nye it-leverandører. Infrastrukturen skal derfor ses i sammenhæng med e2012-målene og med udbudsplanen for monopolområdet, som KL har bedt KOMBIT om at iværksætte. Billigere løsninger. Konkurrenceudsættelse Ingen Efter salget af KMD er der indgået en aftale mellem KMD og KL, der begrænser KMD s mulighed for at hæve priserne i en periode frem til og med 1. marts Samtidig er der indgået en aftale om at KMD indtil 2017 drifter en række fagsystemer indenfor nogle faste rammer. Disse aftaler er kendt under begrebet transitionsaftalen Kommunerne har pligt til at udbyde disse aftaler (uanset transitionsaftalen) og denne udbudsforpligtelse skal kommunerne løfte. KL har anmodet KOMBIT om at iværksætte en udbudsplan for monopolområdet, der kan skabe konkurrence og sikre en overholdelse af kommunernes udbudspligt. Udbudsplanen skal værne kommunerne mod prisstigninger, når prisstigninger i KL s transitionsaftale med KMD udløber 1. marts 2014, og skabe forsyningssikkerhed, når den samlede aftale udløber i Planen skal tage højde for, at hovedparten af opgaverne med folkepension, førtidspension, barselsdagpenge, børne-bidrag mv. overdrages til ATP, og fremme effektivisering på de resterende store områder som sygedagpenge, kontant-hjælp og pensionstillæg. Planen skal sikre, at opgaverne med at udvikle it-løsninger på disse områder beskrives og omgivende grænseflader etableres på en måde, så nye leverandører har mulighed for at byde i lige konkurrence, jf. udbudsdirektivet. KL har opfordret kommunerne til at slutte op om det fælles udbudsinitiativ. Billigere løsninger. Grundlæggende it-komponenter inden for sags- og dokumentområdet Der vil kunne måles på markedet, dvs. omfanget af udbud og kommunal implementering af it-løsninger, som lever op til kommunernes krav til interoperabilitet og it-arkitektur. Der vil kunne måles på omkostninger og hvor omstillingsparat det offentlige/kommunerne er i forhold til ændringer af regler og forretningshændelser, idet vedligeholdelsen af disse udelukkende foregår ét 7

8 sted. I 2008 udgav IT- og Telestyrelsen og KL, Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH), som et pejle-mærke for perioden frem til I 2009 blev dette arbejde videreudviklet i form af OIO-standarder på sags- og dokumentområdet. Målet er mere smidige og effektive sammenhænge mellem kommunale itløsninger, hvor regler, sager og dokumenter automatisk kan opnå sammenhæng på tværs af it-systemer, og hvor kommunerne har mulighed for at vælge mellem flere leverandørers komponenter og systemer. I øjeblikket er det kommunale leverandørmarked desværre således, at leverandørerne ikke ser en forretning i at udvikle nye løsninger i overensstemmelse med ovennævnte it-arkitekturprincipper og standarder. Der er behov for et pres overfor leverandørerne, samt at bane vejen for, at leverandørerne kan bruge standardiserede interfaces til brug for integration og automatisering. Der er behov for udvikling af nogle grundlæggende forudsætninger for den fremtidige kommunale it-anvendelse i form af fælles offentlige initiativer, der realiserer og under-støtter it-arkitekturen, ved at regler og hændelser trækkes ud af it-systemerne og gøres tilgængelige for relevante systemer. Fx skal det være muligt for kommunerne i fremtiden at etablere en ensartet kanalstrategisk indgang for borgeren til det offentlige via en ensartet navngivning (opmærkning i forhold til FORM og KLE). Det foreslås, at KL i fælles offentlig regi tager initiativ til realisering af grundlæggende it-komponenter, herunder Klassifikation og Organisation, samt undersøger muligheden for at realisere en hændelsesfordeler. Den grundlæggende tankegang bag indsatsen er: - at sikre sammenhæng og automatik mellem kommunens it-systemer. - at minimere udgifterne til vedligeholdelse, ved at vedligeholdelse kun sker ét sted. - at forbedre kommunernes omstillingsparathed. Klassifikation : Opgaven er at udvikle en klassifikationskomponent, som bygger på sammenhæng med den fælles offentlig referencemodel for opgaveklassifikation (FORM) og med KL s emnesystematik og kommunale kontoplaner. Ved brug af denne standardiserede komponent kan kommunen drage fordel af klassifikation på tværs af det offentlige og på tværs i kommunen og kommunens it-systemer. Borgerne vil - uafhængigt af den valgte digitale kanal og hvilket emneområde og myndighed det drejer sig om kunne kommunikere med det offentlige i forhold til en veldefineret begrebsverden. Erfaringer fra arbejdet med Dokumentboksen og kommunernes kontakthierarki vil indgå. 8

9 Organisation : Opgaven er at udvikle en organisationskomponent, som kan håndtere de forskellige måder en kommune kan organisere sig på, og som kan håndtere de løbende justeringer og ændringer i organisationen og personellet. Denne opgave har sammenhæng til indsats 8: Etablering af fælles infrastruktur Hændelsesfordeler : Opgaven er, at undersøge muligheden for i fælles offentlig regi at realisere en hændelsesfordeler, som kommunernes it-systemer kan benytte ved udveksling af ændringer i bl.a. sagsoplysninger. Ved brug af offentlige it-komponenter kan kommunerne opnå større grad af fleksibilitet og omstillingsparathed. Omkostninger til vedligeholdelse kan nedbringes, idet vedligeholdelsen foregår et sted. område: Digital ledelse FLIS (Fælleskommunalt LedelsesInformationsSysttem) Målet er: - at FLIS er i drift med 4 sektorområder ultimo at kommunerne gennem FLIS får billigere og bedre adgang til egne data og relevante styringsparametre. - at alle kommuner i 2015 anvender FLIS. FLIS blev oprindeligt efterspurgt af en række kommunaldirektører for at få tilvejebragt gode sammenlignelige nøgletal for kommunerne. Arbejdet blev påbegyndt i 2007 af KL og en række kommuner. Kommunerne blev inddraget med henblik på at udpege de mest relevante nøgletal. Områder med de største styringsudfordringer blev udvalgt som de første til at indgå i FLIS: ældreområdet, skoleområdet, handicapområdet og området for udsatte børn. Arbejdet har siden KOMBITs stiftelse i 2009 været forankret her. Data fra forskellige it-leverandører standardiseres for at kunne sammenligne på tværs af systemer. Data anvendes i så ubearbejdet form som muligt, så grunddata kan genfindes i fagsystemerne. Data opgøres månedligt. Det bliver muligt at sammenligne sig med de kommuner, der ligner ens egen kommune mest i forhold til relevante grundvilkår for det pågældende område. I FLIS-projektet indgås aftaler med it-leverandørerne om månedlige dataleverancer på de fire FLIS-fagområder og for de tværgående data. Aftalerne forhandles på vegne af samtlige FLIS-kommuner. Det vil for hovedparten af kommunerne betyde billigere adgang til egne data, i forhold til hvad kommunerne hver især kan købe dem hjem til. En demo af FLIS er udviklet og testes i 2010 af i en række kommuner. Nøgletalsudvælgelsen er ved at blive opdateret i dialog med KL og en række kommuner. 9

10 KL og KOMBIT rejser i 2010 rundt og præsenterer FLIS for kommunerne. KL og KOMBIT skal have formidlet individuelle og kollektive nytter af FLIS - som led i beslutningsprocessen vedr. tilslutning til FLIS. Kravspecifikationen skal færdiggøres af KOMBIT, og der skal vælges en leverandør til udvikling af FLIS version 1 såfremt tilstrækkeligt mange kommuner forinden har tilsluttet sig FLIS. Det forventes, at kravspecifikationen er færdig i løbet af efteråret FLIS giver kommunerne et nyt styringsredskab, der gør det muligt at sammenligne sig med andre kommuner på en lang række strategisk udvalgte styrings-parametre. FLIS kan dermed bidrage til at belyse de styringsudfordringer, som kommunerne har, samt de effektiviseringspotentialer, der vil være, hvis kommunen lærer af de kommuner med samme grundvilkår, der klarer sig bedst. Kommunerne gør med FLIS en kollektiv indsats ved de nuværende udfordringer med dataadgang. Fælles-kommunalt indkøb af data medfører lavere priser og vil lægge pres på leverandørernes prisstrukturer. I FLIS-projektet bearbejdes data efter fælleskommunale definitioner, og data leveres via standardiserede snitflader. Herved brydes kommunernes afhængighed til it-leverandørerne. Og konkurrencen blandt leverandørerne omkring bearbejdning af kommunernes data øges med en bedre prissætning til følge. FLIS giver endvidere mulighed for enkelt og prismæssigt attraktivt at udvikle en fælles generel platform i stedet for en skræddersyet løsning, fordi omkostningerne til udvikling deles. Den enkelte kommune kan efterfølgende få udviklet særlige systemdele/funktionaliteter i samarbejde med en it-systemudvikler. 10

11 er på beskæftigelsesområdet område 1: Data og snitflader Data og snitflader Målet er: - at der senest i 2015 ikke længere er problemer med adgang til, og genbrug af data. En endelig tidsplan vil foreligge, når projektet er analyseret nærmere. - at en ny fælleskommunal infrastruktur vedrørende a-kasse kommunikationen er på plads i Problemfri adgang til, og konsekvent genbrug af data, er den vigtigste forudsætning for effektiv it-understøttelse af området. En af udfordringerne er at sikre kommunerne adgang til forsørgelsesdata i KMD-systemerne. 1) Definition af data: Trin 1 Der etableres et delprojekt under KOMBITs Data-adgangs projekt med titlen Data i beskæftigelsesindsatsen. Projektet skal samarbejde med OIO-udvalget på beskæftigelsesområdet og komme med forslag til: - indholdsmæssig afgrænsning af data - standardisering af begreber og data - prioritering og løbende vedligeholdelse 2) Adgang til data: Trin 2 Delprojektet skal ligeledes levere adgangen til de data, der ligger i forretningssystemerne på området (både den aktive indsats og ydelser) Opgaven indebærer blandt andet: - dialog med leverandører om hvordan kommunerne får reel adgang til data og hvad der kræves for dette. - udarbejdelse af åbne snitflader og udstilling af dem, så de er generelt tilgængelige. 3) Fælles data: Trin 3 Delprojektet vurderer i hvor høj grad data i beskæftigelsesindsatsen skal være fælleseje. Der sikres en fysisk adgang til snitflader, hvorfra de udvalgte data kan indhentes, f.eks. ved at have en fælles datapulje, hvorfra data fra forskellige formål kan hentes til brug for statistikker, rapporter, mm. 4) En af de første akutte opgaver bliver at få etableret en ny fælleskommunal infrastruktur til håndtering af kommunikation mellem kommuner og a-kasser vedrørende de forsikrede ledige. Se under indsats 3. 11

12 område 2: Selvbetjening Selvbetjening Målet er: - at hele løntilskudsområdet (alle ordninger) er digitaliseret i at mindst to Umbrella initiativer på beskæftigelsesområdet er realiseret i Der er mindst to grunde til at prioritere øget selvbetjeningsløsning på området: - Øget selvbetjening bidrager til effektivisering, når det omhandler opgaver med stor volumen, i stil med NemRefusion. - Øget selvbetjening ændrer også relationen mellem borger og forvaltning, og giver mulighed for, at borgerens og virksomhedens engagement i sagen øges. Konkret at borgere og virksomhederne i endnu højere grad finder hinanden uden offentlig medvirken. Der nedsættes en arbejdsgruppe med relevante aktører, som skal kortlægge mulige selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder. Arbejdsgruppen får følgende opgaver: - Første skridt vil være at beskrive de områder, hvor der er store muligheder for effektivisering (stor volumen), blandt andet ved gennemgang af KL s blanketsamling. - Komme med oplæg om prioritering af områderne. - Etablering af projekter, der realiserer forslag med stort potentiale (fra mandat, kravspecifikation, udvikling til drift). Der gennemføres i 2010 en foranalyse vedr. et digitalt løsningskoncept for udbetaling af tilskud til fleksjob og løntilskud. Foranalysen finansieres af STSmidler og KL er projektleder. Projektet udarbejder et kvalificeret løsningskoncept ud fra et forslag fra VIRK.DK, en business case og finansieringsforslag. Foranalysen er færdig ultimo Løsningskonceptet bygger på Nemrefusionløsningen. Andre potentielle løsninger kan realiseres i regi af det kommunale samarbejdsprojekt for selvbetjeningsløsninger Umbrella. KL er i dialog med KOMBIT om eventuelt at forankre konkretiseringen og udvælgelsen af selvbetjeningsløsninger, hvor udviklingen skal bestilles i fællesskab, i KOMBITs fælles kommunale Umbrella-program. Der skal gennemføres en analyse, som skal komme med bud på: - eksisterende og fremtidige teknologiske kanaler for selvbetjening med relevans for beskæftigelsesområdet. - forslag til hvilke teknologier der kan håndtere hvilke opgaver på beskæftigelsesområdet, eksempelvis til jobformidling og booking af samtaler. Selvbetjeningsløsninger har et effektiviseringspotentiale (både i kommunen og hos øvrige parter, ex. virksomhederne), når der udvælges opgaver med stor volumen (som NemRefusion). Øgede selvbetjeningsløsninger vil enten betyde mere tid til kerneopgaven, eller 12

13 at der er behov for færre ressourcer. Selvbetjening har også potentiale til at bedre målopfyldelsen, ved at lette match mellem borger og virksomhed og tilgængeligheden til kommunen. Projektet om løntilskud og fleksjob har en estimeret besparelse i kommunerne på ca. 20 mio. kr. beregnet ud fra en business case på fleksjob og erfaringer fra NemRefusion. Virksomhedernes besparelse herunder kommunen som arbejdsgiver er langt større (faktor 3-4). område 3: Den snilde digitale arbejdsplads Den snilde digitale arbejdsplads Målet er at analysen skal være færdig inden udgangen af Medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen bruger 45 minutter pr. time på administration. Udover den fortsatte ambition om regelforenkling på området kan en mere hensigtsmæssig og ambitiøs digital arbejdsplads bidrage dels til at der bruges mindre tid på administration og dels til at understøtte kerneopgaven, dvs. at bistå ledige og syge med at komme i arbejde. KL og KOMBIT tager initiativ til at få udarbejdet en analyse af, hvordan den snilde digitale arbejdsplads skal indrettes. Analysen skal også tilvejebringe et beslutningsgrundlag for, hvilke udviklingsinitiativer der skal iværksættes og i hvilken rækkefølge. Forhåndsvurderingen er, at der er et stort effektiviseringspotentiale i dels at sikre konsekvent genbrug af, og nem adgang til, relevante data (indsatsområde 1) og ved at realisere den snilde digitale arbejdsplads. Dette er et effektiviseringspotentiale, som vil kunne omsættes i ressourcer til at skabe bedre resultater for borgere og virksomheder og/eller personalereduktioner. Hvis en realisering af de to indsatsområder eksempelvis betyder, at der kan spares 5 minutter af de 45 minutter, der i dag bruges til administration pr. time er effektiviseringspotentialet i størrelsesordenen 450 årsværk eller knap 200 mio. kr. Hvis der eksempelvis opnås effektivisering på 10 minutter af de 45 minutter er den potentielle gevinst i størrelsesordenen 900 årsværk eller knap 400 mio. kr. område 4: Ledelsesværktøj Ledelsesværktøj Målet er: - at der er udarbejdet en kravspecifikation medio at første version af ledelsesværktøjet er på markedet primo at visionen for et effektivt ledelsesværktøj er opfyldt med udgangen af

14 For kommunerne er det et væsentligt mål, i bestræbelserne på at levere en effektiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesindsatsen konsekvent styres efter resultater og incitamenter. Tillige at der derfor saneres alvorligt i det meget komplicerede regelsæt, herunder meget detaljerede proceskrav, samtidig med at de ledige og syges rettigheder og pligter håndteres sikkert. Det forudsætter et effektivt ledelsesværktøj, der både understøtter resultatskabelsen i indsatsen, men også den produktionsmæssige ledelse af området. Der nedsættes en arbejdsgruppe med kommunale eksperter, KL og KOMBIT, som får til opgave, at udarbejde en kravspecifikation til ivt ledelsesværktøj i den lokale beskæftigelsesindsats. Arbejdsgruppen skal: - gennemføre en analyse af rammer og behov, som grundlag for udformning af en egentlig kravspecifikation. - udarbejde en versioneret kravspecifikation, så man på den ene side får en kravspecifikation for den ideelle løsning og på den anden side har en kravspecifikation, der kan levere første bud på et ledelsesværktøj forholdsvis hurtigt. - tage stilling til håndtering af udbudsproces. Et effektivt ledelsesværktøj har et stort effektiviseringspotentiale i betydningen af bedre målopfyldelse, dvs. flere i arbejde, og langt bedre mulighed for at styre produktionen og sikre rettighed i indsatsen. Værktøjet er en forudsætning for konsekvent resultatbaseret styring af beskæftigelsesindsatsen og vil betyde færre eller især kortere ophold på offentlig forsørgelse og dermed sparet udgifter til forsørgelse. En konsekvent resultatstyret beskæftigelsesindsats (som udover det beskrevne ledelsesværktøj forudsætter en konsekvent resultat og incitamentsbaseret styringsfilosofi også i lovgivningen), har et effektiviseringspotentiale i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. i samlet offentlig besparelse. Den kommunale andel er ca. 45 pct. dvs. knap 600 mio. kr. Potentialet er beregnet ud fra et realistisk eksempel, hvor den opnåede effekt eller estimerede reduktion er sat til 3 pct. af den gennemsnitlige varighed i Besparelsespotentialet fremkommer ved, at en effektiv resultatstyring forventes at kunne nedbringe den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse med hhv. 5 dage for ledige (adp, kh og ly) og 3 dage for sygedagpengemodtagere. Den estimerede reduktion svarer til en reduktion på 3 pct. af den gennemsnitlige varighed i Der er tale om et eksempel. 14

15 er på social- og sundhedsområdet område 1: Bedre IT-understøttelse vedr. handicappede og udsatte voksne DHUV-projektet, understøttelse af myndighedsafgørelser At forbedre IT-understøttelsen af myndighedsafgørelser på socialområdet (DHUV-projektet). Der er i 2013 udviklet en færdig løsning og denne er implementeret i halvdelen af kommunerne inden 2015 Der er i dag meget sporadisk og usammenhængende IT-understøttelse for handicappede og udsatte voksne. KL og Socialministeriet har derfor igangsat et fælles projekt i tæt samarbejde med 22 kommuner, heraf 9 pilotkommuner. Udvikling af en udredningsmetode, en sagsbehandingsmetode og en datamodel. Mindre tidsforbrug på administrative myndighedsopgaver, bedre borgerløsninger, bedre ledelsesinformation og bedre retssikkerhed for borgeren. I projektets business case har Deloitte identificeret et nationalt gevinstpotentiale på ca. 271 mio. kr. årligt, svarende til et nettogevinstpotentiale på ca. 185 mio. kr. årligt, fuldt indfaset fra år Dette beløb, skønner KL, er for højt sat, men potentialet er under alle omstændigheder stort. område 2: Bedre kommunikation og samarbejde om sundhed internt i kommunen og mellem kommunerne og det regionale sundhedsvæsen Fælles medicin korts udbredelse I 2012 anvender mere end 2/3 af kommunerne Det Fælles Medicinkort. I 2015 anvender alle kommuner Det Fælles Medicinkort. At skabe adgang til opdaterede og aktuelle medicindata. Den kommunale hjemmesygepleje får adgang til Det Fælles Medicinkort. Det betyder, at data ikke længere sendes, men at data hentes via webservices. I skønnes nettogevinster ved implementering af Det Fælles Medicinkort for kommunerne at være begrænsede, men fra 2013 vil der være besparelser på ca. 50 mio. kr. Udbredelse af MedCom standarder At sikre 100 pct. udbredelse af MedCom meddelelser mellem kommuner og praktiserende læger, sygehuse og apoteker. Inden 2015 anvender alle kommuner MedCom standarderne - se 15

16 barometermåling på Der er i dag brug for at sikre en større udbredelse af en lang række kommunikationsstandarder mellem kommunerne og det regionale sundhedsvæsen. Løbende udbredelsesindsats, som blandt andet handler om at få endnu mere fokus på investeringer i MedCom meddelelser og mere fælles kommunalt samarbejde i bl.a. sundhedsaftalerne om implementeringen. Positive effekter: - Mere sammenhæng i forløbsprogrammer - Færre (gen)indlæggelser - Mindre tidsforbrug i arbejdsgangene mellem parterne - Enklere arbejdsgange. For kommune-sygehus kommunikation for genoptræningsplaner og for fødselsanmeldelser vil der være et potentiale på ca. 20 mio. kr. kr. årligt. Der er ikke beregnet på kommune-praksiskommunikation, da den i dag næsten er konsolideret i alle kommuner på hjemmeplejeområdet. Brug af sundhed.dk At få flere kommuner til at udnytte de mange muligheder, der findes ved bedre brug af portalen sundhed.dk. I 2015 har alle kommuner lagt indhold ud på sundhed.dk. Sundhed.dk er den nationale portal for elektronisk kommunikation mellem patienter (borgere) og sundhedsvæsenet, og mellem sundhedsfaglige indbyrdes. Kommunerne blev i 2008 part i sundhed.dk, men det er de færreste kommuner, der har lagt indhold ud på sundhed.dk. At alle kommuner lægger deres forebyggelses- og sundhedstilbud ud på sundhed.dk, der er rettet både mod sundhedsprofessionelle og borgerne. I dag henvises langt de fleste kronikere til kommunale sundhedstilbud via sygehuse og praktiserende læger. Overblikket over tilbud, der skal henvises til, skal ligge på sundhed.dk ligesom alle andre sundheds- og sygdomstilbud i det regionale sundhedsvæsen. Bedre udnyttelse af kommunale sundhedstilbud. 16

17 område 3. Dokumentation af ældreområdets sundhedsydel-ser og fokus på fælles mål og vurdering af effekter i indsatsen Fælles plan for opfølgning og effektmåling At udvikle en Fælles Plan med mulighed for bedre opfølgning og effektmåling. Der er inden 2015 udviklet mulighed for i struktureret form at registrere diagnoser og symptomer. Der er også udviklet en fælles plan, som skaber en bedre opfølgning i udførerleddet. Der er i dag dårlig mulighed for at udveksle sundhedsfaglige data i kommunerne, da disse ligger ustruktureret. Udvikle den Fælles Plan i tilknytning til EOJ-systemerne. Der føres dialog med KOMBIT om muligheden for at etablere et projekt Data i social og sundhedsområdet, som et delprojekt under KOMBITs projekt Dataadgang. Dokumentere mål, opfølgning og effekt af den kommunale indsats, og sikre bedre sammenhæng og koordinering af den interne sundhedsindsats i kommunerne. Der er p.t. ved at blive udviklet en business case på området, som vil gøre det muligt at belyse potentialet. 17

18 er på teknik- og miljøområdet område 1: Selvbetjening er 8 nye selvbetjeningsløsninger Øget digital kommunikation med borgere og virksomheder ved ansøgninger og tilladelser. Samtlige kommuner anvender senest i 2015 mindst otte nye digitale selvbetjeningsløsninger på teknik- og miljøområdet og borgerne tilskyndes til at anvende disse. Der gennemføres måling af ressourceforbruget til arbejde med ansøgninger før og efter indførelse af digitale ansøgninger. Det første er en fast del af rutinen omkring projekter i Umbrella og sikrer, at kun de projekter, der har tilstrækkeligt potentiale sættes i gang. Flere kommuner har erfaringer med at udarbejde og anvende digitale blanketter, disse gør det let at: - ansøge om forskellige tilladelser - aflevere de korrekte informationer i ansøgningerne, fordi de hentes i registre mv. - sende og arkivere tilladelser mv., fordi de spiller sammen med sagsbehandlingssystemer og arbejdsgange i kommunerne. F.eks. har Købehavns Kommune lavet digitale ansøgningsrutiner på vejområdet, der bl.a. omfatter tilladelse til opstilling af containere, som København har ca af om året. Resultatet er, at kommunen har sparet knap 2 årsværk ud af 20. Der er således potentiale i at udbrede digitale ansøgnings- og tilladelsesrutiner, hvor der er et væsentligt volumen i antallet af sager eller hvor ansøgninger kræver meget dokumentation fra ansøger. Emnet hænger sammen med E-2012, hvor det aftalt at kommunikation med borgere skal kunne foregå digitalt i 2012 og at kommunikation med virksomheder skal foregå digitalt De områder med forventet størst potentiale skal identificeres. Der skal udarbejdes business cases for at vurdere potentialet i selvbetjeningsløsningerne. Den konkrete indsats kan tænkes gennemført i regi af Umbrella-samarbejdet i KOMBIT. Løsninger i Umbrella kan udvikles på 1-1½ år og modellen sikrer, at alle kommuner kan få adgang til løsningerne. KL er i dialog med KOMBIT om eventuelt at forankre konkretiseringen og udvælgelsen af selvbetjeningsløsninger, hvor udviklingen skal bestilles i fællesskab, i KOMBIT s fælleskommunale Umbrella-program. 18

19 Læs mere om Umbrella på I hver enkelt kommune vil der skulle ske omlægning af arbejdsgange og rutiner, så effekten af optimering af arbejdsgange kan indhentes. Der er en effekt at hente, men størrelsen kan først vurderes i forbindelse med business cases og beskrivelser af nødvendige ændringer af rutiner. er Byggesagsbehandling Samtlige kommuner har digitaliseret byggesagsbehandlingen. Første mål er at min. 80 kommuner har implementeret digital ansøgning i 2015 og at de øvrige følger efter indenfor 3 år. Digitaliseringen skal give borgerne en fleksibel digital betjening på byggesagsområdet. Målet er også, at 70 % af ansøgere benytter dette. Målings- og dokumentationsmetoder beskrives i forbindelse med arbejdet med en handlingsplan og i forlængelse af oplægget til nationalt beslutningsgrundlag, der er resultatet af ABT-projektet. Byggesagsbehandling er et stort sagsområde på det tekniske område. Området rummer stort potentiale for effektivisering via digitalisering og omlægning af arbejdsgange/rutiner. Ved hver byggesag bruger kommunen 2-3 timer på at finde information, modtage og arkivere sagen, samt opdatere diverse registre. Ved at sikre digital indgang til alle informationer, herunder byggesagerne, vil dette blive reduceret væsentligt. Hertil kommer tid til dialog med ansøger, både til vejledning af borgerne og i forbindelse med manglende eller fejlagtige oplysninger i ansøgninger. Det vurderes skønsmæssigt at online vejledninger og automatisk validering af digitale ansøgninger, kan spare op til 2 arbejdstimer pr. byggesag. Demonstrationsprojekt Seks kommuner, KL og Erhvervs- og byggestyrelsen gennemfører et demonstrationsprojekt i ABT-regi. Projektet skal demonstrere, hvordan det er muligt at gennemføre en byggesag med 100 % digitale data fra bygherre eller rådgiver, samt rekvirere offentlige ejendomsdata og attester, over bygge- og ibrugtagningstilladelse, til opdatering af de offentlige ejendomsregistre. Projektet skal vise, hvor stort et potentiale, der er ved digitalisering. Projektet slutter med at forslå et beslutningsgrundlag for en landsdækkende digitalisering af arbejdet med byggesager. Forslaget kan betyde radikale ændringer i håndteringen af byggesager og ejendomsdata. I beslutningsgrundlaget vil indgå en vurdering af hvilke metoder (herunder finansierings-modeller), der skal bringes i anvendelse for at opbygge og vedligeholde den nødvendige infrastruktur. Projektet afsluttes i I forbindelse med projektet bliver der foretaget en før og efter måling af 19

20 effekterne i de 6 deltagende kommuner. Projektets resultater skal danne en del af baggrunden, at samtlige kommuner får digital byggesagsbehandling. Digitaliseringen af byggesagsområdet forudsætter, at kommunernes papirsager bliver digitalt tilgængelige. Der kan eventuelt iværksættes et fælleskommunalt projekt om ambitionsniveauet for scanning. Desuden mangler der en afklaring af, hvordan disse informationer kan offentliggøres. Kommunerne skal i fællesskab stille krav til en løsning. Dette kan ske ved samarbejde med KOMBIT om at stille fælles krav til leverandører, arbejde med best practice arbejdsgange, stille selvbetjeningsløsning til rådighed osv. Endelig forudsætter digital byggesagsbehandling adgang til aktuelle data vedr. rådighedsindskrænkninger. Denne udfordring behandles under målsætningen vedr. data. Men der skal også her stilles krav til adgang til de relevante data, som staten er leverandør af. Det anbefales, at kommunerne sammen med KOMBIT og KL konkretiserer en handlingsplan, der gennemgår potentialer, udgifter, gevinster mv., og leder frem til en endelig beslutning om, hvordan samtlige kommuner får digital bygge-sagsbehandling. Området har et stort volumen, i det der er ca byggesagsbehandlere i Danmark, og der gennemføres ca byggesager om året. I forbindelse med ABT-projektet er det landsdækkende potentiale ved digitalisering anslået til 100 mio. kr. Overslaget er forsigtigt baseret på de timer, som de deltagende kommuner i pilotprojektet, vurderer at kunne spare på projektet. område 2: Omlægning af forvaltningsprocesser er Udvikling af geodata Udvikling af geodataområdet til et effektivt tværgående forvaltningsgrundlag. Der sikres et ensartet grundlag for alle forvaltningssystemer, herunder selvbetjeningssystemer, der anvender geodata. Der fastlægges organisatoriske og tekniske rammer for et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag. Der etableres et kommunalt samarbejde om en række udgiftskrævende aktiviteter (fx datamodeller og teknisk drift). I hovedparten af kommunerne er resultatet et kvalitetsløft. Samtidigt vil der være en betydelig effektivisering i mange kommuner og en marginal ekstraudgift i nogle få. Målings- og dokumentationsmetoder beskrives i forbindelse med arbejdet 20

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010 2015

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010 2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010 2015 Kort version November 2010 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. FÆLLES UDFORDRINGER... 4 2. FÆLLES MÅL... 4 3. TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 4 DIGITAL

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2 1.1 Obligatorisk digital service ets formål KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015. Endelig version - November 2010

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015. Endelig version - November 2010 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015 Endelig version - November 2010 Indholdsfortegnelse 1. Fælles udfordringer... 4 2. Sådan samarbejder kommunerne... 8 3. Fælles målsætninger... 11

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Side 1 Digital borgerbetjening... 3 Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

R E S U L T AT K O NT R AK T

R E S U L T AT K O NT R AK T R E S U L T AT K O NT R AK T Effektiv digital selvbetjening Projekt 1.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget

Notat. Aarhus Kommune. Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger. Kulturudvalget Notat Emne: Til: Kopi til: Plan for implementering af kanalstrategien i Aarhus Kommunes Magistratsafdelinger Kulturudvalget Styregruppen for Borgerservice Den 24. oktober 2011 Aarhus Kommune Kultur og

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere