MØDET SOM KULTUR - FEM PARADOKSER FOR MORGENDAGENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDET SOM KULTUR - FEM PARADOKSER FOR MORGENDAGENS"

Transkript

1 MØDET SOM KULTUR - FEM PARADOKSER FOR MORGENDAGENS MØDEFORMER Af Ask Agger Mødet som kultur Møder er ikke kun faglig formidling og funktionalitet. Møder er også rituelle oplevelser og traditioner, der bærer og forandrer organisationens kultur, værdier og selvforståelse. Vil man udvikle en organisation, ligger en af de allervigtigste opgaver i at optimere og nytænke de traditioner og ritualer, der bærer organisationens kulturbærende mødeformer. Enhver forandringsproces er op ad bakke, hvis mødeformen ikke følger med. Hvilke krav og udfordringer bringer denne udvikling til morgendagens mødeformer, hvilke redskaber bliver nødvendige, og hvilken rolle vil teknologien indtage? 1

2 Ritualer & oplevelse Moderne organisationer befinder sig i en konstant forandringsproces, der stiller nye krav til tilpasning og innovation. Det har udløst en balancegang om at finde en dynamisk ligevægt mellem det nye og en sund respekt for fortidens traditioner, sædvane og erfaring. Uden et solidt fodfæste i fortiden er det umuligt at håndtere fremtiden. I den sammenhæng indtager mødet en central funktion som det sociale overgangsritual, der binder fortid og fremtid sammen. Mange organisationer begår den fejl, at man i forandringens tegn kapper forbindelsen til organisationens forhistorie. Med nye værdisæt, et hot logo og et svulstigt brandingprogram sætter man alle sejl til i forsøget på at være først blandt de første. Men i farten kommer man alt for ofte til at knække båndet, ikke blot til fortiden, men også til medarbejderne. For medarbejdernes selvforståelse starter i fortiden, det er her fra deres stolthed, engagement og motivation udspringer. Former for overgange Eksempler på forskellige overgange vi har arbejdet med, hvor alternative mødeværktøjer som læringsspil, filmproduktion og storytelling var i anvendelse.: - Værdiarbejde DSB og Lån & Spar Bank - Reorganisering Mærsk og Nokia - Nye vision SimCorp - Ny strategi Nykredit Forsikring og Mærsk - Sammenlægning Erhvervs- & Selskabstyrelsen - Ny markedsføringsplan McDonald s - Udrulning af nyt brand Novozymes Overgangsritualer er møder, der hjælper med at genfortælle organisationens kultur og selvforståelse. Fortidens traditioner, anstrengelser og sejre bliver behandlet med respekt og tolket ind i nye sammenhænge og mobiliseret mod nye udfordringer. Den væsentligste funktion ved overgangsritualet er evnen til at etablere og opretholde tillid gennem forandringsprocesserne. Tillid er moderne organisationers helt centrale ressource, og dør tilliden i processen, er alle anstrengelser spildt. 2 Et konkret eksempel på et alternativt møderedskab; forandringsledelsesspillet Wallbreakers, der spilles af 300 ledere hos DSB under en konference i Malmø.

3 Fem paradokser Udviklingen er aldrig ensidig. Det er en bevægelse med strømninger, der ofte går imod hinanden og trækker i forskellige retninger. Et blik i krystalkuglen afslører fem centrale paradokser: 1. Hurtighed vs. langsomhed Vi er i en tid præget af acceleration. Alting går hurtigere og hurtigere, og kravene til konstant at være online, ajour og med på beatet føles ofte som en løkke om halsen. Fremtidens møde bliver præget af både ekstrem hurtighed og ekstrem langsomhed. Vi vil få turbomøder, ofte virtuelt (f.eks. via billedtelefoner), der med mekanisk effektivitet tordner gennem dagsordenen. Og parallelt vil vi dyrke det langsomme og dvælende møde, hvor urene er gemt væk, og hvor der er tid til refleksion, stilhed og fordybelse. Således vil vi både se en acceleration af mødefaciliteter, der kan bruges i farten, uden at vi stopper op, samt af mødesteder, der udmærker sig ved netop at ligge langt fra alfarvej, f.eks. langt ude i naturen uden for mobildækning. 2. Ensartethed vs. forskellighed Der er noget trygt og let ved det kendte. I en tid af forandring efterspørger vi møderammer, hvor alting er velkendt og ensartet. F.eks. at vi kan tjekke ind på et konferencecenter i vished om, at det er lige så let at komme på nettet som sidste gang, og at morgenmaden starter klokken Det skal bare være i orden, som det plejer, og uden at vi behøver tage stilling eller bekymre os. Parallelt vil vi hige efter det unikke og foranderlige. Vi vil udtrykke os selv i netop at skulle tage stilling og opleve nyt. Vi vil se mødesteder, hvor alle rum er enestående, hvor hver konferencedeltager vælger sin egen unikke stol, og hvor vi forventer, at alt er forandret, når vi kommer tilbage ugen efter. Vi vil overraskes. 3

4 3. Kommunikation vs. oplevelse I dag er mange møder præget af både traditionel kommunikation og kreative oplevelser. Et seminar starter f.eks. med oplæg og workshops, der følges op med kreativ teambuilding og intuitiv maling. Denne opdeling forstærkes. Fremover gider vi ikke spises af med kreative julelege eller gøgl i metermål. Oplevelserne skal være ægte og gennemførte: enten vil vi have rå og effektiv kommunikation uden gøgl og dikkedarer, eller vi vil berøres følelsesmæssigt, så det kan mærkes. Vi vil både have rendyrket og effektiv kommunikation, og vi vil have ægte oplevelser, der går direkte i hjertet på os. Den store udfordring ligger i at skabe forløb, der kan opfylde begge behov, uden at den røde tråd går tabt. I den forbindelse ligger der et stort potentiale i redskaber som læringsspil og storytelling, der kombinerer det faglige med det indlevende. 4. Virtuel vs. fysisk I fremtiden flyttes mange møder til virtuelle rum. Over internettet, billedtelefoner og virtual reality bliver det muligt at mødes nemt, billigt og effektivt. Det virtuelle mødes succes vil dog blive fulgt op af en efterspørgsel af det fysiske møde. Hvis man ikke længere behøves at mødes fysisk, ligger der en særlig værdi, et særligt commitment, i at mødes fysisk. Vi vil se møderammer, hvor det centrale element bliver at komme hinanden ved fysisk. At man laver mad sammen, sover i samme hytte og arbejder i samme rum. 5. Fleksibilitet vs. autenticitet I dag er fleksibilitet blevet et nøgleord. Hvem ønsker ikke konstant fleksibilitet, at kunne tilpasse et møderum på et øjeblik, og at der er optimal frihed og valgmulighed? Vi ser allerede nu møderammer, hvor rumstørrelser og opdeling kan skiftes ud, hvor intet er givet. Fremover bliver fleksibilitet et nøglekrav til f.eks. konferencecentre, men på samme tid vil vi opleve en tørst efter det autentiske og uforanderlige. Det er fedt at kunne ommøblere et helt møderum, men der ligger også en værdi i, at stolene står, som de har gjort de sidste 100 år. Vi vil efterspørge autentiske rammer, om de så bunder i en herregårds gamle traditioner, eller i at en hip kunstner fra Island har stået for designet. Zentropas møder Alle organisationer bør have en mødepolitik, hvor ledelsen aktivt skaber møderammer og former, der er med til at præge organisationens kultur og udvikling. Filmselskabet Zentropa har en noget utraditionel og anarkistisk struktur og kultur, og det kræver selvfølgelig nogle alternative mødeformer. Et par eksempler fra vores egen verden: Morgensang Hver fredag morgen samles alle faste medarbejdere til morgensang. Koncerndirektør Peter Aalbæk Jensen udvælger dagens salmer og synger for, akkompagneret af DJØF All-stars, et lille husband bestående af virksomhedens jurister. Efter sangen læses der højt af Guds Ord (der går på skift mellem Gud, Allah og Buddha), efterfulgt af en generel update og orientering. Fredagssauna Fredag eftermiddag rundes ugen af med en dukkert i den udendørs pool og en tur i den finske saunahytte. Et forfriskende møderitual, især når der først skal hugges hul i isen. Fællesspisning Ved festlige lejligheder spiser vi sammen i Filmbyen. Aalbæk står i køkkenet med et par af de ældre kollegaer, og alle hjælper til med det praktiske. For mange er den fælles madlavning og forberedelserne den hyggeligste og vigtigste del af mødet. 4

5 Det teknologiske møde Teknologisk sker der meget for tiden, og det stiller nye krav til mødeformer og rammer. Mange konferencesteder og organisationer sidder og funderer, over hvordan og hvornår de skal springe med på vognen. Alt for mange steder står der allerede møgdyrt udstyr til videokonferencer og samler støv. Der er umiddelbart tre tendenser: 1. Det højteknologiske møde Der vil altid være en efterspørgsel efter den allernyeste og mest innovative teknologi. For mange organisationer ligger der et vigtigt signal i at kunne knytte sig til en fortælling om at være med på beatet som teknologisk bannerfører. Allerede i dag findes der avanceret virtual reality, 3d-film og andre teknologier, der for menigmand er ren science fiction, og nye gadgets venter lige om hjørnet. 2. Mødet på hjemmebane På et meget mere moderat og pragmatisk niveau har vi behovet for at føle os teknologisk på hjemmebane. Det handler om at kunne fungere lige så trygt og effektivt i en møderamme som på hjemmebane. Vi ønsker adgang til internettet, måske mulighed for en trådløs forbindelse etc. Gradvis vil niveauet, for hvad vi tager for givet, stige. Det handler om, at teknologien ikke må virke som en bekymring eller begrænsning. 3. Det anti-teknologiske møde I den helt anden ende har vi behovet for det anti-teknologiske møde. I en verden af konstante ringetoner, sms er og powerpoints sukker vi alle i det skjulte om at være off-line. Der vil være en lille, men voksende efterspørgsel efter møderammer, der udmærker sig ved at være ekstremt lavteknologiske. Allerede i dag kan man i udlandet købe scramplere, der ødelægger signalet til mobiltelefoner. Når de bliver lovlige i Danmark, går der måske ikke længe, før de er fast feature på ethvert veludrustet konferencecenter. 5

6 Afrunding For udbydere af møderammer, f.eks. konferencecentre og hoteller, bliver fremtiden svær, men også spændende. Kravene til at kunne skræddersy og tilpasse møderammerne eskalerer, og særligt på den teknologiske front bliver der kamp om at være forrest med det nye. Udviklingen præges af en lang række parallelle og ofte modsatrettede tendenser og dynamikker. Der er intet perfekt møde, ingen form, der passer alle. Det vigtigste er, at vi får øjnene op for hvilket vitalt redskab mødet er, når det gælder om at optimere trivslen og kulturen i en organisation. Som en sidste fodnote kan man nævne behovet for ikke-mødet. Mange møde-, kursus- og konferencedeltagere sætter reelt mest pris på mødernes uformelle aktiviteter og oplevelser. De kommer ikke for det faglige indhold eller hovedtaleren; de kommer for at hygge over frokostkaffen, flirte med hende den søde fra Odense og tale ud med kollegaerne i baren. Ikke-mødet kan ikke stå alene, det forudsætter det formelle møde, som det kan bruge som kontrast til at skabe en uformel stemning. Det er vigtigt at skabe plads for ikke-mødet. 6

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER DER FLYTTER ADFÆRD GENNEM OPLEVELSER. Oplevelsesledelsens nye værktøjskasse

FORANDRINGSPROCESSER DER FLYTTER ADFÆRD GENNEM OPLEVELSER. Oplevelsesledelsens nye værktøjskasse FORANDRINGSPROCESSER DER FLYTTER ADFÆRD GENNEM OPLEVELSER Af Ask Agger Oplevelsesledelsens nye værktøjskasse Oplevelsesøkonomi og oplevelsesledelse er besnærende ord med svung og drømme om dynamik og virkekraft.

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

de små skridts metode

de små skridts metode de små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats Landsforeningen af VæreSteder De små skridts metode de små skridts metode Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder et stort skridt i den sociale

Læs mere

Per spek ti ver p å sel v ledel se

Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N I E L L E B J E R R E L Y N D G A A R D L E D E L S E A F D E T R E L A T I O N E L L E S E LV Per spek ti ver p å sel v ledel se D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G L E D E L S E A F D

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV VELKOMMEN TIL DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Udstyret med en bærbar computer, en internet forbindelse eller bare en mobiltelefon kan mange ansatte i den finansielle sektor efterhånden

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt Det bliver aldrig det samme igen Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt 3 University College Sjælland University College Sjælland er professionshøjskolen

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT

LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT LEDELSE ER (OGSÅ) EN HOLDSPORT Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner 2 Ledelse er (også) en holdsport Fem kendetegn ved velfungerende ledelsesteam i kommuner og regioner Væksthus

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere